Daily Archives: February 5, 2015

TDC Group har netop offentliggjort sit årsregnskab for 2014.

Det var på forhånd ventet, at TDC ville fremvise et regnskab, hvor kundefrafald ville være emne – og det holder stik.  

Telekoncernen lander ganske vist et overskud før skat, afskrivninger og renter (EBITDA, red.) på 9,8 milliarder kroner, mens omsætningen i 2014 landede på lidt mere end 23 milliarder kroner.

“Vi er tilfredse med, at vi har nået vores finansielle mål for 2014. Det omfatter et højt cash flow, fortsat lavere driftsomkostninger og en væsentlig stigning i antallet af tv- og bredbåndskunder på det danske marked,” udtaler administrerende direktør Carsten Dilling.

Bag ved de fornuftige resultatere gemmer der sig dog en række mindre heldige tendenser i TDC’s 2014.

Her har TDC problemer
I rå regnskabstal ses det ved, at omsætningen er faldet med 2,7 procent i forhold til 2013, ligesom også EBITDA-resultatet er 1,8 procent lavere end i 2013.

Det fremgår også af regnskabet, at selve bundlinjen er en smule forbedret i forhold til 2013, men alligevel er TDC udfordret, erkender selskabet:

“TDC Group er imidlertid udfordret på flere område, specielt på mobilmarkedet. Det er et marked, der er karakteriseret ved en intensiv priskonkurrence, og TDC Group mistede i årets løb samlet 113.000 mobilkunder,” lyder det fra selskabet i en pressemeddelelse.

Det reelle antal mobilkunder, der forlod TDC, ser dog ud til at være endnu højere, for i selve regnskabet står der:

“Vores fokus på premium-produkter på det konkurrenceprægede marked resulterede i et tab af privatkunder (-153 tusinde), primært forårsaget af konkurrenternes gentagne prisreduktioner.”

“På det danske erhvervsmarked var vi ikke i stand til at rykke fokus fra priserne til kvaliteten i integrerede løsninger,” står der videre i årsregnskabet.

Her har TDC vækst
Selskabet kan dog samtidig glæde sig over fremgang på ‘tv og home entertainment’.

Regnskabet fortæller, at TDC sidste år fik 76.000 nye privatkunder på tv og bredbånd i Skandinavien – heraf 45.000 på hjemmemarkedet.

“Med købet af det norske kabel-tv-selskab Get vokser betydningen af den indholdsbaserede forretning, og TDC Group forventer at op mod en fjerdedel af omsætningen i 2015 vil komme fra tv, film og andre digitale underholdningstjenester.”

Læs også:

TDC’s årsregnskab på trapperne: Her er telegigantens store udfordringer

TDC-ansatte frygter nye fyringsrunder – og det er med god grund

TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne

TDC hård presset: Sådan rammer pris-krigen telegiganten

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Kan man forvente, at en router-producent rubber neglene og får sendt en firmware-opdatering afsted, der kan lukke velkendt sårbarhed?

Tilsyneladende er svaret på det spørgsmål ikke helt så ligetil, som man måske kunne tro.

I hvert fald er det meget sparsomt med de offentlige reaktioner fra en stribe router-producenter, efter at sikkerhedsfirmaet Check Point før jul afslørede sårbarheden Misfortune Cookie, der findes i omkring 12 millioner routere verden over.

Patch har eksisteret siden 2005
Det er et velkendt problem, at mange producenter kan være længe om at udsende ny firmware til routerne, når nye sårbarheder opdages, men tilfældet Misfortune Cookie er alligevel lidt i en kategori for sig selv.

Allerede i 2005 blev der nemlig frigivet en patch, der kunne lukke det hul i routerne, som der i december blev advaret om.

Sårbarheden ligger i webserversoftwaren RomPager fra Allegro Software, der indgår i firmwaren på et hav af routere.

I 2005 udsendte Allegro Software en opdateret udgave af RomPager, der skulle lukke hullet, men det førte ikke til de store handlinger fra router-producenternes side.

Heller ikke nu, hvor Check Points advarsler om Misfortune Cookie har været bragt i alverdens it-medier, ser det ud til, at virksomhederne bag de 12 millioner routere har fået specielt travlt med at opdatere firmwaren.

Af Check Points liste over de sårbare routere fremgår det, at der er tale om 200 forskellige routere fra en stribe producenter, heriblandt D-Link, Edimax, Huawei, TP-Link, ZTE og ZyXEL.

ZyXEL er en af de producenter, der rent faktisk har reageret på afsløringerne og også har udsendt firmware-opdateringer – men kun til en mindre del af de routere, der – ifølge Check Point – indeholder sårbarheden.

Resten betegnes som “end-of-live” af ZyXEL, fordi det er routere af ældre dato, der ikke længere supporteres.

Hvornår er det ok at droppe opdateringer?
Det er formentlig også forklaringen på, at det umiddelbart er meget begrænset, hvor meget de andre producenter gør ved problemet.

Før eller siden må man vel stoppe med at opdatere firmwaren, ligesom Microsoft jo også stopper med at opdatere ældre Windows-versioner på et tidspunkt?

Den argumentation halter bare på et bestemt punkt:

Allegro Software udsendte den opdaterede version af RomPager for snart 10 år siden.

Selskabet skrev før jul i en redegørelse, at virksomheden “stærkt opfordrer producenter af indlejrede produkter til netværk til at vedligeholde med den seneste komponent-software i deres produkter.”

“Desværre er det ikke alle producenter, der bruger Allegro Software-produkter, der har opdateret deres enheder med den seneste RomPager-software. I nogle tilfælde fortsætter producenter med at fremstille og sælge produkter med software-komponenter, der er over 13 år gamle, hvilket kan udsætte produkterne for sikkerhedsrisici.”

Med andre ord kan nogle routerproducenterne altså meget vel have kendt til sårbarheden, da de spyttede de – dengang – spritnye routere ud på markedet. 

Det betyder Misfortune Cookie
Check Point har betegnet Misfortune Cookie som “en af de mest udbredte sårbarheder, der er afsløret i de senere år.”

Samtidig har selskabet forklaret, at det netop er de manglende firmware-opdateringer, der er med til at gøre sårbarheden så alvorlig.

Misfortune Cookie kan betyde, at it-kriminelle kan få fjernadgang til de enheder, der er sluttet til et kablet eller trådløst netværk.

“Hvis din gateway-enhed er sårbar, så er alle enheder, der er sluttet til dit netværk – inklusiv computere, telefoner, tablets, printere, sikkerhedskameraer, køleskabe, brødristere og alle andre netværks-enheder dit hjem eller på kontoret – i risiko for kompromittering,” har Check Point forklaret.

Det ser heldigvis ikke ud til at Danmark er blandt de lande, hvor risikoen for angreb er størst.

Danmark får på Check Points “measured vulnerability exposure” bedømmelsen 1, der er et udtryk for den laveste risiko.

I lande som Irland, England, Polen og Tjekkiet er situationen ifølge Check Point værre, mens eksempelvis både Norge, Sverige, Tyskland og Holland ligger på niveau med Danmark.

Værst ser situationen ud i lande som Algeriet, Yemen og Kazakhstan, som Check Point tildeler 5 point i målingen.

Tilbage står dog stadig det grundlæggende spørgsmål: Hvor længe kan man forvente, at router-producenterne fortsætter med at opdatere firmwaren i routerne?

Og har de generelt levet op til deres ansvar i forhold til sårbarheden Misfortune Cookie?

Hvad mener du?

Læs også:

Patch blev frigivet allerede i 2005: Alligevel står 12 millioner routere nu pivåbne

Millioner af routere ramt af kritisk sårbarhed: Sådan ser det ud i Danmark

Her er listen over de sårbare routere: Disse produkter er ramt af kritisk sårbarhed

Kender du en Lightburn Zeta Sedan? Nej? Det er ellers en innovativ australsk bil fra 1963.

Har man arbejdet længe nok med teknologi, så ved man, at “innovativ” kan betyde mange ting.

I det her tilfælde betyder det, at du skal putte din tegnebog tilbage i lommen og skynde dig så langt væk fra sælgeren som muligt.

Altså medmindre du tænder på ideen om at have benzintanken monteret under instrumentbrættet, intet bakgear og kun to døre.

Ved lanceringen slog producenten på bilens sikkerhed. Blandt andet kunne børn sikkert opholde sig bag i bilen uden risiko for at falde ud.

Ingen bagklap og vinduerne kunne ikke åbnes
Desværre stammede lige den feature fra det faktum, at bilen ikke havde en bagklap eller vinduer, som kunne åbnes – i stedet skulle al bagage ind gennem de meget små fordøre, hen over bagsædet for til sidst at havne i bagagerummet.

Har jeg nævnt, at da Zeta’en endelig kom på markedet i Australien, skete det samtidig med den ikoniske Mini? – som kostede blot 100 dollar mere.

Men som til gengæld havde en bagklap. Og en benzintank, som ikke var placeret 40 centimeter fra dit ansigt.

Samtidig reklame for den innovative Lightburn Zeta – bemærk alle de byggematerialer som ejeren øverst om lidt skal have ind i bilen. Gennem sidedørene…

Andre innovative løsninger, vi er sparet for, er Ford Nucleon, som skulle have været drevet af en lille atomreaktor.

Tænk over det næste gang, du bandende sidder i kø på grund af et uheld – med en Nucleon havde uheldet udraderet hele nabolaget. I 1.000 år.

Men det er alt for nemt at grine af fortidens synder, mærkelige frisurer, kiksede tøjstil og ideer om fremtidens – atomdrevne – teknologier.

Om en generation eller to sidder der også nogle og griner af os og vores verden.

En af de ting, de for alvor vil grine af, er vores selvsikre tro på, at alting bliver bedre, bare vi blindt anvender it.

De vil – forhåbentligt – for alvor få et sundt grin ud af Københavns Kommunes satsning på en app, som skulle få borgere til at indrapportere diskrimination. En app, som har fået 176 rapporteringer, men som har kostet over en million kroner at udvikle.

Ud over at give vores efterkommere noget at grine af, ligesom vi smiler af forgående generationer, kan Københavns Kommunes app-eventyr forhåbentlig anvendes som skrækeksempel på, hvad der sker, når man kun tænker it – og ikke tænker mennesker og adfærd eller forretning med fra starten.

Heldigvis er lektien ved at blive lært flere steder.

I morgen flyver jeg til London for at høre et stort it-firmas vision for, hvordan vi kontormus kommer til at anvende it i fremtiden. Hvad lederen af firmaets udviklingsafdeling er uddannet som? Hun er antropolog.

ARM er et underligt firma. Dets standard er kendt verden over, som en processor-chip, der er at finde i godt og vel alle mobile produkter som tablets og smartphones, men ARM laver ikke selv nogle produkter.

I stedet udliciterer ARM sine chips til producenter såsom Samsung, Qualcomm og andre, som bruger dem til at lave deres egne.

Lidt på samme måde som du kan få et Nvidia-grafikkort, som Asus, Gigabyte eller MSI har været over.

Og nu kommer ARM så med sin kommende processor-chip, som vil forventes at være i samtlige flagskibssmartphones i 2016.

Lidt tid endnu, men masser af kraft
Cortex-A72 processoren vil først være at finde i vores telefoner og tablets fra 2016, da ARM udvikler et chipset, og sender det derefter til de egentlige producenter, som derefter skal udvikle deres egen. Det er for eksempel Qualcomms Snapdragon-serie eller Samsungs Exynos.

Cortex-A72 kommer til at køre ved en hastighed på 2,5 GHz ifølge ARM selv, og A72 er cirka 50 gange så kraftig som ARM’s model for bare fem år siden.

Blandt de interessante nyheder ved Cortex-A72 har du 4K håndtering – optagning af 4K ved 120 billeder i sekundet. En feature som de fleste telefoner i dag kan klare, men kun i 1080p-opløsningen.

Desuden vil A72 kunne køre tablets, som har skærme på endnu højere opløsning end i dag. Du kan allerede nu finde tablets med 3.200 x 1.800-opløsning, så i 2016 tyder det på, at vi skal se 4K-skærme på tablets med ARM-processorer.

Spil bliver på “konsol-niveau”
Ud over A72 lancerede ARM også deres integrerede GPU T-880. Den skulle kunne tilbyde 1.8 gange så god grafik, som den nuværende GPU med samme navn, som er at finde i de fleste smartphones i dag.

ARM selv mener, at grafikken nærmer sig “konsol-niveau” og med flere af spillene på for eksempel iPad Air 2, som også kører en ARM-processor (A8X) er allerede imponerende flotte. Tænk hvad du kan spille på din næste smartphoneaf spil.

Derudover er processoren blevet optimeret, så den skulle køre på 75 procent mindre kraft end A15-modellen fra 2014. Den der højst sandsynlig sidder i din telefon lige nu, hvis du købte en smartphone i 2014.

Du kan læse mere om ARM’s processorer på ARM’s egne hjemmeside. 

Læs også: Her er Intels nye Broadwell-processorer: Glæd dig til fede bærbare i 2015

Mette Lykke, medstifter af Endomondo.

Det går stærkt for den danske sports-app Endomondo, der er blevet hentet af 25 millioner fitness-interesserede brugere verden rundt.

Nu skriver Børsen, at den amerikanske sportstøjsproducent Under Armor har gravet dybt i pungen og fundet mere end en halv milliard kroner frem fra mørket.

Endomondo har dog ikke selv bekræftet salget endnu.

Endomondo har en stor samling af data om sine brugere, og det er netop disse informationer, der har gjort den danske app-succes til en guldrandet forretning.

“Vi samler sindssygt mange data ind. Bare på en enkelt løbetur kan der sagtens være tusinde GPS-punkter, og vi vil gerne være endnu bedre til at udnytte de data. Derfor vil vi på et tidspunkt gerne have fat i folk, som kan tage en ordentlig stak data og hjælpe os med at bygge et endnu bedre produkt og forstå vores brugere endnu bedre,” har Mette Lykke, der en af virksomhedens tre stiftere tidligere sagt til Computerworld.

Startede i 2007
Endomondo blev stiftet i 2007 af Mette Lykke, Christian Birk og Jakob Jønck, der alle er tidligere McKinsey-konsulenter med et ønske om at skabe et produkt, der kan gøre motion sjovere.

Brugeren kan både logge på Endomondo via en app og via websitet. Men Endomondo er først og fremmest en app, der lever på folks smartphones.

Her bruger app’en telefonens gps til at tracke brugerens løbeture. Den kortlægger ruten og giver dig blandt andet oplysninger om tider og gennemsnitshastigheder.

I dag tilbydes nogle af de samme funktioner dog af en af tidens store trends, fitness-trackere. Det er typisk armbånd som Nike Fuelband, Fitbit og Jawbone Up, der eksempelvis kan måle, hvor meget brugeren bevæger sig i løbet af en dag.

Under Armour, der nok er mest kendt for sportstøj, samarbejder dog også med telefonproducenten HTC og har tidligere købt andre firmaer med produkter til fitness-entusiaster. 

Endomondo har 25 ansatte.

Rygter om et salg i øvrigt har stået på længe: Danske Endomondo kan være meget tæt på at blive solgt

Læs også:

Danske iværksættere: Vi kan forudsige, hvornår du løber næste gang

Populær dansk løbe-app dropper Silicon Valley: Derfor foretrækker vi København

Endomondo satser millioner på at få fodfæste i USA

Har du en it-forsikring, der dækker dine tab i forbindelse med eksempelvis hackerproblemer?

Hvis svaret er nej, så er du langt fra den eneste. Det er stadig et ret nyt og uprøvet område.

Forsikringer mod ubudne gæster i dit netværk eller på virksomhedens computere startede i Danmark for cirka fem år siden, hvor det blev muligt, at forsikre sig mod indeståender i netbanken.

Det skyldes, at virksomheder – i modsætning til privatpersoner – selv hæfter for tab i netbanken.

Siden er repertoiret inden for hackerforsikringerne skudt i alle mulige retninger.

Ingen standard
I dag dækker hackerforsikringer alt fra tab og genetablering af data over forsikring mod elektronisk pengeafpresning til forsinkelse af projektafleveringer og efterfølgende pr-arbejde som følge af imagetab i kølvandet på et hackerangreb.

Grundet det nye og noget brogede marked kan det det derfor også være en jungle at komme i gang med at tegne en forsikring.

En problemstilling som IT-Branchen kan nikke genkendende til.

“Ingen tvivl om at mange virksomheder kan få glæde af en hackerforsikring, men rådet fra IT-Branchen er, at kigge betingelserne godt igennem og stille kritiske spørgsmål til forsikringsselskabet,” siger Kenneth B. Jørgensen fra IT-Branchens Sikkerhedsudvalg.

Det er nemlig ingen standarder på området.

“Forsikringsselskaberne stiller helt forskellige betingelser for at ville udbetale erstatning omkring hacking og anden it-kriminalitet. Derfor er det vigtigt, at du afstemmer kravene med virksomhedens it-setup, inden du tegner en forsikringen.”

En af de helt store mangler ved hackerforsikringer er, at de sjældent dækker det reelle driftstab ved, at et it-system går ned på grund af eksempelvis hacking.

Og det er ofte her, der tabes store penge i virksomhederne.

“En anden ting man skal undersøge er, hvordan virksomheden er dækket, hvis en medarbejder eksempelvis gør noget dumt som at åbne en inficeret mail.”

Tre vigtige spørgsmål til din forsikring
IT-Branchens råd til, hvad du skal spørge, om før du tegner en hackerforsikringer er disse tre:

1: Hvilke krav er der til dit it-setup – eksempelvis krav til bestemte procedurer, koder/skift af koder, firewall-setup, opdateringer, mobile enheder og hjemmearbejdspladser?

2: Hvordan er virksomheden dækket, hvis en medarbejder ved et uheld åbner en bagdør?

3: Hvad dækker forsikringen? Dækker den for eksempel driftstab?

Du kan læse meget mere om det brogede forsikringsmarked i denne dybdegående historie fra Computerworld: Sådan kommer du i gang med at forsikre dig mod hacker-angreb.

Læs også:
Her er de 46 største (og værste) sikkerhedshistorier i 2014

Sådan dækker helt ny forsikring mod hackere

Kampen om pladsen som den bedste, men billige telefon raser stadig. Ofte lancerer de større mærker en “mini”-version af deres mere kendte modeller, som så skal være det “billige” alternativ.

Det er for eksempel HTC One Mini 2 eller Samsung Galaxy S5 Mini. Egentlig udmærkede produkter, men som begge bliver trukket ned af dårlig hardware – specielt fordi prisen ikke altid matcher den lavere ydeevne.

Derfor var det glædeligt, da OnePlus kom med sin OnePlus One-telefon sidste forår. En telefon, som havde al den gode hardware, men til en tredjedel af prisen.

Men OnePlus er ikke det eneste firma, som kan lege den leg. Kinesiske Huawei er begyndt at komme godt ind på det danske marked og med sit “Honor”-brand, så kommer Huawei med en telefon, som ikke bare giver en ganske god brugeroplevelse. Den har nemlig samme lave pris som OnePlus One.

Skærmen er flot og uventet skarp for en telefon i den prisklasse. Foto: Morten Sahl Madsen

Honor er navnet – og den er billig
Honor er en 5 tommer telefon, som minder meget om en blanding mellem Ascend-serien fra Huawei og en gammel iPhone 5.

Den har Huaweis egen processor, egen antenne og en flot FullHD-skærm med en pixeltæthed på 445.

Telefonen kører Android 4.4, men Huawei fortæller, at det forventes, at der kommer Android Lollipop på, dog uden at kunne sige noget om hvornår.

Alt dette får du for kun 2.500 kroner. Det er cirka halv pris af, hvad du skal give for en Note 4, iPhone 6 eller en Motorola Nexus 6.

Så hvor ligger hunden begravet? Hvordan kan Huawei gøre sin telefon så meget billigere end andre modeller, som giver et lignende produkt?

Ganske enkelt siger Huawei: De udvikler og producerer selv både chipset, processor og antenne-system, dele som ofte er meget dyre, og bruger næsten ingen penge på markedsføring og distribution, men sælger i stedet kun igennem webshops.

Til sammenligning kan du købe Samsungs telefoner i næsten alle tele-butikker, og den sydkoreanske gigant brugte sidste år over en milliard dollars på marketing. 

Og hvis den slags penge er sparet væk, så giver de 2.500 kroner mere mening.

Der er også andre minusser. Men det er faktisk et fåtal – og til prisen er nogle af dem forståelige.

Telefonens software.

Design og materialer
Telefonen fra Huawei består af lige dele GorillaGlass og plastik. Det er langt fra en telefon, som har samme lækre design og materialevalg som en HTC One (M8) eller en iPhone 6, men begge telefoner koster også over 4.500 kroner – iPhonen væsentligt mere.

Men Honor lider ikke under manglen på metal. Telefonen er solid nok, og giver ikke efter, hvis man vrider lidt i den.

Faktisk finder vi den bedre designet end de fleste andre billige telefoner på markedet – Speciel Samsungs.

Byggekvaliteten er god, men der er dog langt til den helstøbte metalkrop på enten HTC One (M8) eller en iPhone 6. Foto: Morten Sahl Madsen

Men kan den så noget?
Processoren i telefonen er en Kirin 920, som Huawei’s eget datterselskab har udviklet og produceret. Det giver igen lavere produktionspriser, end hvis den var en Snapdragon-processor, som langt de fleste andre Android-telefoner benytter sig af.

På intet tidspunkt følte jeg, at telefonen var langsom, hakkede i eller imellem apps, eller på anden vis, at brugeroplevelsen var tynget af hardwaren, og på benchmarks ligger Honor-telefonen på niveau med Z3 fra Sony.

Men softwaren generer os. HVORFOR – og jeg skriver bevidst i versaler her – skal telefonen fyldes op med bloatware på den måde? Der er installeret Asphalt 8 og Real Football 2015 på min telefon samt en “100 procent Games!”-app til Gamesloft-spil.

Det her er ikke en HP-computer fra tilbage i 00′erne vel? 

På den lånte telefon blev der meget hurtigt installeret en anden launcher end Huaweis egen. Launcheren er den grafiske overflade, som viser ikoner og skrivebordene, og i Huaweis launcher har Huawei fjernet App-skuffen.

Det betyder, at alle apps ligger fremme på samme måde som på en iPhone. For en stor Android-fan, så er det virkelig irriterende. 

Men software kan reddes, da du på Android altid bare kan installere din egen launcher og slette irriterende bloatware – men det er netop også derfor, at OnePlus One stadig er en bedre telefon: Der skal du ikke slette den slags.

Kamera og batteri
Kameraet er et 13 megapixel kamera, som tager udmærkede billeder, men det er også tydeligt at mærke, at det er her, der bliver sparet lidt.

Det er det samme med OnePlus One. Det er også et fint kamera, men du kan godt mærke forskel på en Oneplus – og en Huawei – og en iPhone eller Sony lige præcis på kamera-delen.

Til gengæld er batteriet på Huaweis telefon imponerende. Det holder uden problemer en hel dag ved rimelig intens brug, og jeg begyndte næsten kun at oplade telefonen hver anden dag.

Sammen med et ganske fint strømforbrug ved dagligdagsbrug har Honor også en “ultraspare”-funktion, hvor alting går på absolut spare-mode.

Med den tilstand skulle telefonen holde strøm i over en uge.

Efter fire dage stoppede jeg med at bruge funktionen, og der var der stadig 40 procent strøm på endnu.

Til sidst skal der nævnes, at telefonen holder utrolig god forbindelse.

Jeg oplevede ikke en eneste gang at gå rundt uden forbindelse – og kun sjældent uden 3G.

Og det var endda i Vestjylland, hvor mit teleselskab 3 ikke plejer at imponere, når det drejer sig om dækning af 3G/4G.

Desværre gælder det ikke lydkvaliteten.

Den er fin under opkald, hvor der er en god ro omkring personen, du taler med, men meget hurtigt bliver det en lidt rodet oplevelse.

Konklusion
Huawei Honor er en god 4,7-tommer telefon med stærk hardware, en flot skærm og acceptabel byggekvalitet.

Softwaren kunne godt være meget bedre, men det kan du heldigvis selv rette med lidt pilleri. Det burde dog ikke være nødvendigt at skulle slette bloatware overhovedet.

Derfor er OnePlus One også stadig den foretrukne “billige” top-model, hvis du kan få fat i en invitation, og hvis du kan leve med en 5,5 tommer stor skærm.

Hvis ikke så køb dig en Honor 6.