Daily Archives: February 10, 2015

Blog: Kantinemad og IT-outsourcing



Jeg siger naturligvis ikke at dette er gældende for alle IT-outsourcing-samarbejder. Men jeg kan konstatere at det bestemt er opfattelsen på kunde-siden i en væsentlig del af de outsourcing-samarbejder jeg har stiftet bekendtskab med. Og jeg siger heller ikke at leverandørerne er onde opportunister, der prøver at springe over hvor gærdet er lavest. Bestemt ikke.

Det jeg til gengæld siger er, at man på kundesiden kan gøre sig selv en kæmpe tjeneste ved at overveje en ekstra gang hvordan alle de bløde paragraffer og gode intentioner kan gøres målelige. Ikke for at skabe et rigidt måleregime, men ud fra den simple tanke, at hvis kunden ikke kan beskrive præcist, hvad leverandøren skal gøre for at stille kunden tilfreds, så ved kunden måske faktisk ikke helt, hvad det er de vil ha’!

Sagt anderledes: Det er tillokkende at bygge klausuler om f.eks. leverandør-initieret innovation ind i kontrakten, men hvis der ikke også bygges målinger ind, som kan understøtte evalueringen af hvorvidt leverandøren rent faktisk leverer, så har leverandøren heller ikke en kinamands chance for at komme succesfuldt i mål. 

Lad mig afslutningsvis komme tilbage til u-kurven. Målet, i IT-outsourcing såvel som i kantinedrift, må være at flytte den vandrette stiplede linje opad og samtidig eliminere den lodrette stiplede linje. Et væsentligt skridt på vejen er at forventningerne bliver afstemt internt hos kunden; og at disse forventninger bliver konkretiseret, for eksempel i form af mere organiske, proces-orienterede og løbende målinger af kontrakt-overholdelse på de blødere parametre. 

Ydermere kræver det, at kunden i langt højere grad er indstillet på at supportere leverandøren, således at denne rent faktisk har mulighed for at bidrage med proaktivitet og innovation.

Disse to emner – målinger og leverandørsupport – vil jeg komme tilbage til i mine to næste blogindlæg. Indtil da kan du overveje hvor på u-kurven jeres kantine ligger lige nu – og, endnu vigtigere, hvor jeres IT-outsourcingkontrakt ligger.

Posted in computer.

Test af Lenovo Yoga Pro 3: Ultratynd computer er blevet lidt for tynd

Lenovos Yoga-serie har af mange været set som en af de produkter, som har haft den største succes med at blande den traditionelle bærbar med de nye formfaktorer, som Windows 8 åbnede op for.

Yoga-serien kendetegnes ved at kunne vende skærmen 360 grader – du vender nærmest vrangen ud på computeren – og kan derefter bruge den som en tablet.

I slutningen af 2014 kom Lenovo så med den seneste nye model i Yoga pro-serien.

Lenovo Yoga Pro 3 har fået en Core M-processor, og Yoga Pro 3 er noget af det letteste og tyndeste, som vi endnu har oplevet i hybrid-klassen.

Men den slanke form kommer ikke uden kompromisser.



Computeren føles alt, alt for tynd, når den foldes ud på denne måde. Man undrer sig oprigtigt over, hvor de har gjort af harddisk og lignende. Foto: Morten Sahl Madsen



En af grundene til at Yoga Pro 3 kan være så tynd, er på grund af Core M. Core M fra Intel kræver ikke en køler for at holde sig nedkølet, og det sparer en masse plads. Her ses Yoga Pro 3 i “tent/telt”-mode. Foto: Morten Sahl Madsen

Tynd som Twiggy
Yoga Pro 3 er en af de tyndeste computere, vi nogensinde har haft til låns.

Med en tykkelse på kun 1,28 centimeter er den næsten for tynd til, at det kan være sandt.

Specielt når computeren er åbnet og “fladet” ud over et bord. Hvor i alverden er indmaden gemt henne?

Til Sammenligning er sidste års Macbook Air, som også kendes for at være en tynd sag, godt og vel 1,7 centimeter tyk.

Computeren vejer også kun 1,20 kilo og er en fryd at have med sig rundt.

Den lånte model var i sølv, men den findes også i en “Clementine Orange” og “Champagne Gold” – Alle tre er i plastik, men af en kvalitet, som føles god.

Dog er tyndheden også med til at få skærmen til at føles meget skrøbelig.

Der kommer hurtigt skærmflimmer i kanterne af skærmen, hvis du holder, trykker eller vrider bare det mindste i skærmen – og det kommer du til, når du håndterer computeren – specielt i tablet-mode.

Smidig som et slangemenneske
Yoga 3Pro har ligesom sine forgængere et hybrid-design, hvor du kan vende vrangen ud på computeren og bruge computeren som en tablet.

Det sker ved at presse skærmen tilbage 360 grader, så den ligger parallelt med bagsiden, og tastaturet stritter ud i luften.

Yoga Pro 3 har fået et nyt hængselssystem i forhold til de sidste modeller.

Skiftet giver et meget futuristisk udseende og minder mest af alt om leddene på et meget solidt armbåndsur.

Det rasler en lille smule, når man rører ved hængelssystemet, men det har medvirket, at computeren er blevet dét tyndere.



Det nye hængselssystem. Foto: Morten Sahl Madsen

Når du vender computeren, så slår tastatur og trackpad fra. Tablet-funktionen på Yoga Pro 3 er ikke en iPad- eller Nexus 9 erstatning, men til en præsentation eller til websurfing i sofaen fungerer hybrid-systemet rigtig godt.

Du kan desuden sætte computeren i “Telt”-mode, som skulle være godt til at vise film på. Jeg synes dog, at min film var lige så god i “bærbar”-mode.

Langsommere end før
Først og fremmest: Lenovo Yoga Pro 3 kan uden problemer klare langt de fleste opgaver, som du skal bruge en meget tynd og mobil computer til. Office-pakken og lignende, web, video, let billedredigering: Ingen problem.

Spil som League Of Legends kan spilles, men det var ikke just en god oplevelse med lav framerate og lav grafikkvalitet.

Faktisk er computeren svagere end sidste års model.

På flere benchmarks slæbte Yoga Pro 3 sig lige bag ved sidste års Yoga Pro 2 i samme prisklasse.

Det er hovedsageligt processorens skyld. Lenovo har valgt at isætte en Core M fra Intel, som er Intel nye chip til ekstra tynde computere. Det giver Yoga Pro 3 sin tynde profil, men det er til at føle på ydeevnen.

Yoga Pro 2 kunne med sin i5/i7 (bærbar-version) yde mere. Lidt en skuffelse over Core M. Og specielt til en pris, som starter ved 10.000 kroner.



Som tablet. Foto: Morten Sahl Madsen

Annonce:


Skarp som solen
Skærmen er en 13,3-tommer 3.200 x 1.800 IPS touchskærm. Touch-delen er nok indlysende, men den 3.200 x 1.800 – også kaldet QHD+ – er utrolig flot og skarp. Tekst står flot, farver er tydelige og video – specielt 1440p-video – er virkelig flot.

Men den store skærm presser virkelig på batteriet. Core M skulle ud over det tynde design også give en god batterilevetid, men sammen med en 3.200 x 1.440 opløsning, så presses det 44 Wh 5900 Mah batteri voldsomt.

Lenovo skriver, at Yoga Pro 3 kan give op til 7,4 timers levetid, men vi kunne kun i sjældne tilfælde presse den over 5:30 timer – 6:15 da vi kun brugte den til at skrive i Wordpad uden baggrundsbelysning på tastaturet, uden Wi-Fi og på cirka 50 procent skærmbelysning.

Til gengæld skal Lenovo have ros for at placere opladerstikket i en USB-port. Det betyder, at du har et ekstra USB 2.0, når du ikke oplader din computer, og det er virkelig smart.

Opladerstikket opladede Yogaen til 50 procent strøm på under en time.

Hvor er mit Lenovo-tastatur?
Sidst skal tastaturet nævnes. Lenovo har for mange altid været kendt for at lave nogle af de bedste tastaturer til computere.

Tastaturet på Yoga Pro 3 har lidt under ønsket om at blive så tynd som mulig. Tasterne mangler lidt højde, og det betyder, at man ikke rigtig føler tasterne bevæge sig, og jeg følte ofte, at jeg måtte tjekke, hvor jeg havde fingrene, når jeg skrev blindskrift.

Trackpadden er til gengæld stor og rar at bruge og giver en god scroll-følelse.



Tasterne er lige lovligt “lave” fra computeren. Det gør, at det godt kan være lidt svært at skrive på – i hvert fald i sammenligning med Lenovos andre tastaturer. Foto: Morten Sahl Madsen

Lenovo Yoga Pro 3

Plus:

  • Kun 1,28 centimeter tyk
  • Virkelig flot 3.200 x 1.800 skærm, som står knivskarpt
  • Endelig let og tynd nok til, at tablet-delen fungerer godt

Minus:

  • Tastatur er ikke særligt godt
  • Core M skuffer – både på ydeevne og på batterilevetid
  • Byggekvaliteten har lidt under tyndheden: Yoga Pro 3 giver sig meget.

Karakter:


Priser fra EDBpriser

Annonce:


Konklusion: Tyndt vidunder med irriterende kompromisser
Lenovo Yoga Pro 3 er en af de mest imponerende computere, som vi så i løbet af 2014.

Det er fascinerende, at Lenovos ingeniører har kunne presse så meget computer ned i så lille og tynd en skal, og at skærmen er så flot og skarp. 

Men det har kostet. 

Tastaturet er ikke det bedste i verden, batteriet holder ikke nær så længe, som det burde på en computer i 2014, og ydeevnen er dårligere end sidste års model.

Detil kommer prisen. Lenovo Yoga Pro 3 starter omkring de 10.000 kroner. Der får du også en 265 gigabyte SSD, men det er stadig mange penge at punge ud med, når computeren kan yde mindre end sidste års model. 

 

Posted in computer.

Kaspersky rykker nordisk hovedkvarter til Danmark: Satser stort på salg til virksomheder

Den russiske sikkerhedsproducent Kaspersky vender sin salgsstrategi på hovedet og åbner nordisk salgskontor i Danmark, samtidig med at firmaet lukker sit kontor i Stockholm.

Udviklingen på markedet betyder, at det bliver salget til erhvervskunderne, der kommer til at trække væksten på markedet for sikkerhedssoftware, lyder analysen hos den russiske producent.

Ny mand i spidsen for Kasperskys nordiske forretning er den danske branche-veteran Leif Jensen, som blandt andet har en fortid som landechef hos sikkerhedsproducenterne Barracuda og Watchguard.

Leif Jensen kalder omlægningen for en “genstart” af Kasperskys nordiske forretning.

Udviklingen på markedet for sikkerhedsprodukter betyder, at det bliver salget til erhvervskunderne, der kommer til at trække væksten på markedet for sikkerhedssoftware, lyder analysen hos den russiske producent.

Vil have stærkere salg
Leif Jensen fortæller til Computerworld, at Kaspersky derfor fremover vil satse stærkere på salg til erhvervskunder, mens salget til consumer-markedet i højere grad vil blive overladt til partnere blandt distributører og forhandlere.

“Consumermarkedet er blevet et helt andet game med meget salg via partnere og onlinebutikker og mindre traditionelt hyldesalg ude i forretningerne. Derimod ser vi på europæiske plan en stor vækst på B2B- og enterprisemarkedet. For at være klar til det i Norden, er vi nået frem til, at vi har brug for en fundamental ændring i vores strategi,” forklarer Leif Jensen.

Hidtil har Kaspersky styret sin nordiske forretning fra et kontor i Stockholm med 13 mand under samme tag.

Det kontor er nu lukket, mens det nye salgskontor i Danmark med fire ansatte slår dørene op til april.

Leif Jensen forventer dog at skulle udvide bemandingen på et senere tidspunkt.

“Vi sætter ikke tal på, hvor mange vi skal være, men tilføjer folk til vores team når der er behov for det. Jeg bor i Danmark, og derfor er det naturligt at bygge en organisation op om en base i Danmark. Selvfølgelig får jeg en lille smule travlt her i starten, når mange af de hidtidige opgaver skal flyttes ud til vores kanalpartnerne,” siger Leif Jensen.

Han fortæller, at Kasperskys nordiske forretning lige nu er koncentreret på det danske og det svenske marked, hvor man udover forhandlere samarbejder med en stribe distributører, som på det danske marked omfatter distributørerne It2trust, SEC Datacom og DCS.

Læs også:

Dansker skal etablere Barracuda i Norden

Seks danske kommuner taget som gidsler af hackere

Posted in computer.

Rolig nu: Dit Samsung-fjernsyn spionerer altså ikke mod dig hjemme i stuen

Samsungs retningslinjer på originalsprog

Voice Recognition

You can control your SmartTV, and use many of its features, with voice commands.

If you enable Voice Recognition, you can interact with your Smart TV using your voice.

To provide you the Voice Recognition feature, some voice commands may be transmitted (along with information about your device, including device identifiers) to a third-party service that converts speech to text or to the extent necessary to provide the Voice Recognition features to you.

In addition, Samsung may collect and your device may capture voice commands and associated texts so that we can provide you with Voice Recognition features and evaluate and improve the features.

Please be aware that if your spoken words include personal or other sensitive information, that information will be among the data captured and transmitted to a third party through your use of Voice Recognition.

If you do not enable Voice Recognition, you will not be able to use interactive voice recognition features, although you may be able to control your TV using certain predefined voice commands. While Samsung will not collect your spoken word, Samsung may still collect associated texts and other usage data so that we can evaluate the performance of the feature and improve it.

You may disable Voice Recognition data collection at any time by visiting the “settings” menu. However, this may prevent you from using all of the Voice Recognition features

“Hvor er jeg glad for, at du ringer. Du er den første danske journalist, som tager kontakt til os”.

Sådan lyder det indledningsvist, da Computerworld ringer til den danske afdeling hos Samsung.

Efter britiske medier har opdaget, at der i retningslinjerne til et Samsung Smart-TV står, at “personlige oplysninger kan blive sendt med til tredjepart under stemmegenkendelse”, er den danske mediemølle kørt oppe i højeste gear. 

Artiklerne handler mestendels om, at du skal passe på dit fjernsyn. Det lytter nemlig med, når du taler om private ting hjemme i stuen.

Der er sågar jurister som har været ude og kommentere historien om det nysgerrige tv med, at den slags er på kanten med loven.

George Orwell ligger formodentligt allerede og roterer i graven over NSA-afsløringerne, men overvågninger fra Samsung? Det skal han være ligeglad med – ligesom du skal.

For dette er et klassisk eksempel på, hvordan en fjer bliver til fem-ti høns, selv om det i bund og grund stadig er en historie i fjervægterklassen.

Der lyttes, men der lyttes ikke med
Når de traditionelle- og sociale danske medier går amok over Samsungs retningslinjer, er det fordi, at der mellem linjerne står, at Samsung hele tiden lytter med i samtalerne i din stue.

Derfor kan du ikke sige dit kontonummer eller andre hemmeligheder højt, uden at oplysningerne ender på i hænderne på “tredjepart”.

Først og fremmest: Nej, Samsung lytter ikke med hele tiden på din samtale om Moster Edna, som slog sin fod i fredags.

Stemmegenkendelse fungerer ved, at der sidder en mikrofon, som lytter med på, om der er lyd og altså ikke hvad der bliver sagt. 

Data bliver ikke gemt før efter, at du har sagt aktiveringsordet, “Hi TV”. Noget af den emre advancerede stemmegenkendelsessoftware kan endda kun tilgås via en knap på fjernbetjeningen. 

99 procent af tiden lytter Samsung altså ikke med. 

Det er den samme fundamentale forskel på ansigtsgenkendelse og ansigtsregistrering, som danske journalister fumlede rundt med, da de for nyligt skrev om skærmene i Københavns Lufthavne.

Disse skærme kan i fremtiden levere målrettede reklamer.

Også her bliver ansigter kun registreret – altså, der bliver registreret, at der er et ansigt ved reklamen, og ikke hvem ansigtet tilhører. Personlig data bliver således ikke gemt.

Heller ikke her blev de ansvarlige for systemet – danske Airmagine – ringet op for et opklarende spørgsmål af danske journalister.

Når fjernsynet endelig lytter med, så kan du tydeligt se det i hjørnet af dit fjensyn med et stort ikon.

Du er altså ikke i tvivl. Der kommer endda en “biptone”.

Annonce:


“Åh nej! Tredjepart!”
Dertil kommer, at Samsung ifølge selskabets egne retningslinjer sender optagelser til “tredjepart”, og at potentiel personfølsomme data medsendes.

Stop her.

Før fik vi fastslået, at Samsung-fjernsynet alene sender de lydfiler tilbage til Samsungs servere, som bliver optaget umiddelbart efter kommandoen til dit Samsung-tv (eksempel: “Hi TV: kanal 2″)

Det vil sige, at du meget hurtigt skal tilføje personlig data til det korte stykke, hvilket ikke rigtig giver nogen mening.

Derudover er der den farlige “tredjepart” som oftest – hvilket nok blandt andet skyldes Facebooks netværk af reklameselskaber – er kommercielle firmaer, der vil udnytte data.

I tilfældet med Samsungs fjernsyn, handler det om, at Samsung bruger et stemmegenkendelsesprogram, som Samsung ikke selv ejer (derfor “tredjepart”), der omdanner tale til tekst.

Informationen bliver derefter brugt til at forbedre søgeresultater og sammen med lydfilerne bruges det til at få fjernsynet til bedre at forstå din måske lidt nordjyske dialekt.

Uden disse data hvordan skulle fjernsynet ellers finde frem til den Netflix-film, som du gerne vil se, når du siger “Babe den kække gris”?

Derudover er data fra dit fjernsyn til softwaren på serverne krypteret hele vejen, så data ikke kan tilgås af udefrakommende – hverken reklamebureauer, hackere eller de stygge efterretningstjenester.


Annonce:


En stor lakridspibe
Det er fint at være på vagt mod multinationale kapitalistgiganter som Samsung, Microsoft, Sony og så videre, og ikke mindst hvordan de håndterer vores data.

Det er sundt og vigtigt at være skeptisk. Specielt i en verden, hvor NSA, PET, GCHQ eller måske norske PST tilsyneladende kigger dybt ned i vores digitale privatliv.

Men denne gang er det altså røg fra en lakridspibe.

Informationerne i denne artikel kommer at have kontaktet Samsung Danmark, og det amerikanske medie Digitaltrends, som også har snakket med Samsung.

For et år siden skete det samme eksempelvis for Xbox One og Kinect, og siden har også Google med sin elektroniske assistent, Google Now, har været beskyldt for overvågning. 

Læs også: 
Ny internet-adfærd kan måles: Sådan har vi reageret på overvågning og Edward Snowden-skandalen

Posted in computer.

Chip-gigant får bøde på 6,5 milliarder kroner: Tvinges til at sætte priser ned

Kinesiske myndigheder har tildelt den amerikanske processor-producent Qualcomm en bøde på 6,5 milliarder kroner for ‘monopolistiske forretnings-metoder,’ som det hedder.

Sammen med bøden pålægges selskabet at ændre en række af sine priser og betingelser for en række produkter, som de kinesiske mobil-producenter er afhængige af.

Qualcomm står blandt andet bag Snapdragon-processorerne, der anvendes i mange smartphones, ligesom selskabets trådløse teknologi anvendes i langt de fleste 3G-, 4G- og LTE-modemmer.

For høje priser
De kinesiske myndigheder mener imidlertid, at Qualcomm har krævet for høje priser af de kinesiske producenter i forhold til andre producenter.

Qualcomm er ‘skuffet’ over afgørelsen og resultaterne af den undersøgelse, der er blevet foretaget af selskabet, men har alligevel indvilget i at betale bøden.

Selv om Qualcomm ikke er enig i afgørelsen, er aftalerne med de kinesiske producenter så vigtige for selskabet, at det ikke vil ‘udfordre resultatet’ af de kinesiske myndigheders undersøgelse.

Samtidig skal Qualcomm løsne på sine licens-betingelser, når det gælder de kinesiske selskaber, ligesom det skal adskille dets 3G- og 4G-licenser fra licenser for andre teknologier og i en række tilfælde helt nulstille de nuværende prisniveauer for royalties.

Qualcomm vil ligeledes genforhandle licens-betalingelser med en række kinesiske partnere, hedder det.

Skal lægge en milliard kroner i en fond
Som rosinen i pølse-enden skal processor-producenten smide knap en milliard kroner ind i en ny-etableret fond, som skal fremme udvikling af mobil-teknologier og chip-teknologier i Kina.

Nogle af pengene skal investeres i fem specifikke, kinesiske selskaber, hedder det. Navnene på disse fem selskaber er dog ikke blevet offentliggjort.

Vil fremme kinesisk egen-produktion
Ifølge analytikere skyldes de kinesiske myndigheders fremfærd, at Kina ønsker at skabe gunstige betingelser for lokale chip-producenter og lokale hardware-producenter.

Kina ser gerne flere prisbillige smartphones på markedet.

Det kræver, at de lokale producenter kan nøjes med at betale så lidt som muligt i licenser for de teknologier, som de har brug for, hvilket altså tæller Qualcomms 3G- og 4G-teknologier.

Læs også:

Intels nye vision: Ikke længere blot ‘Intel Inside’ – et nyt Intel er ved at se dagens lys

Rygte: Samsung skal bygge super-chip til næste iPhone

Pc-priserne står til at falde i det kommende år

Posted in computer.

Microsoft kan være på vej med ny onlinebaseret Windows-version: ‘Windows 365′

Microsoft kan være på vej med en online-baseret version af Windows, der kommer til at spille sammen med online-successen Office 365.

I hvert fald har Microsoft netop registreret varemærket ‘Windows 365.’

Selskabet har endnu ikke offentliggjort specifikke planer om en abonnements- og onlinebaseret udgave af Windows, men alene navnet indikerer, at der kan være et produkt på vej, som vil være i familie med Office 365.

Netop Office 365 er på mange måder en af de vigtigste motorer under Microsofts store kursændring over mod en cloud-baseret hverdag.

Selskabet har således besluttet at vige væk fra den ellers mangeårige fokus på Windows som selskabets centrale produkt, hvortil alle andre produkter skulle pege, og over mod et fokus på abonnements-baserede cloud-tjenester, hvortil alle andre produkter skal pege.

Her har Office 365 været en kæmpesucces – både kommercielt og – måske vigtigere – som den rambuk, der har været i stand til at for alvor at få overbevist it-afdelingerne om, at cloud-løsninger faktisk er anvendelige og sikre nok og billige nok til at kunne løse de nødvendige opgaver.

Ny næring til ideen
Ideen om en abonnements-baseret Windows-version er ikke ny.

Microsoft-grundlægger Bill Gates har tidligere skitseret en fremtid, hvor styresystemerne flyder frit mellem de forskellige enheder – altså et farvel til den måde, som vi kender styresystemet i dag.

Det kan du læse mere om her: Bill Gates har store planer: Sådan bliver fremtidens Microsoft-satsninger.

Ideen fik imidlertid ny næring, da Microsoft i slutningen af januar løftede sløret for det kommende Windows 10.

Med Windows 10 kommer der nemlig nybrud i Microsofts ellers mangeårige licens-model, i det Windows 7- og Windows 8-brugere gratis vil kunne opdatere til Windows 10 i et år efter lanceringen, ligesom Microsoft bedyrede, at Windows skal leveres og opgraderes løbende.

Det kan du læse mere om her: Her er den vigtigste melding fra Microsoft onsdag aften: Disse fire ord kan få store konsekvenser.

En helt naturlig forlængelse heraf vil være en fuld abonnements- og cloud-baseret udgave af Windows specielt tilrettet erhvervslivets behov, altså en ‘Windows 365.’

Microsoft anvender allerede en model med Office, hvor brugere fra iOS, Android og internettet gratis kan få adgang til en række basale funktioner, mens det kræver abonnement at få adgang til de mere avancerede og virkomhedsrettede funktioner.

I forvejen gruer mange it-ansvarlige for de store opdateringer og kæmpe-launches, som Microsoft er kendt for. For hver ændring kræver store ressource-træk på organisationen, der hver gang skal implementere, efteruddanne og opdatere medarbejderne, hvilket er bøvlet, dyrt og koster tid.

I en online-baseret udgave vil Microsoft løbende ændre mindre ting i et tempo, der ikke vil stille de store krav til ressource-træk på organisationerne.

Læs også:

Styresystemernes tid er ved at være omme

Derfor eksisterer det gamle Microsoft snart ikke længere.

Bill Gates har store planer: Sådan bliver fremtidens Microsoft-satsninger.

Posted in computer.

Forslag til ny Turing-test: Computere skal kunne grine af The Simpsons

Mens den moderne computers fader, Alan Turing, i denne tid bliver hyldet i filmen ‘The Imitation Game’, står den oprindelige Turing-test fra 1950 nu til at blive afløst af mere komplekse test-metoder.

Eksempelvis bliver det foreslået, at computere skal kunne grine på det rigtige tidspunkter, når de ‘ser’ en episode af den amerikanske tv-serie The Simpsons. 

Her er det underforstået, at hvis ikke maskinerne kan få gang i grine-elektroderne, vil de næppe bestå Turing-test 2.0.

‘Dreng’ bestod testen
Turing-testen går i korthed ud på at afklare, om et panel af interviewere sidder over et menneske eller en maskine, når de stiller spørgsmål og får svarene tilbage.

I sommers svarede en tilsyneladende 13-årig ukrainsk dreng ved navn Eugene Goostman på spørgsmålene fra panelet og blev efterfølgende vurderet til at være et menneske, selvom drengen i virkeligheden er en chat-robot.

At netop Eugene Goostman kunnet bestå testen, har fået flere dataloger og psykologer til at rejse spørgsmål om, hvorvidt den nuværende test-form er tidssvarende.

I Foreningen til Fremme af Kunstig Intelligens (AAAI) har foreningens formand, psykologiprofessor Gary Marcus fra New Yorks Universitet, foreslået, at testen bliver årlig eller halvårlig, og deltagerne skal kunne klare tre til fem forskellige opgaver.

Oven på chat-robotten Eugene Goostman sejr over panelet udtalte Gary Marcus blandt andet, at Turing-testen havde udviklet sig til en øvelse i snyd og undvigelser.

“Før vi accepterer, at dette er et reelt gennembrud for kunstig intelligens, skulle vi måske stille spørgsmålstegn ved, om dette er et bevis på, at computere virkelig kan tænke, eller om computere bare kan lære nogle tricks,” sagde Gary Marcus ifølge I Programmer.

Griner computere af The Simpsons? 
Gary Marcus har foreslået, at den nye testserie skal maskinerne udfordres mere.

Det kan eksempelvis være spørgsmål, som er lette for et menneske at forstå på grund af vores sans for kontekst, men som maskinerne (endnu) ikke har.

Han foreslår spørgsmål i stil med:

“Byrådsmedlemmerne nægtede at give de sure demonstranter en tilladelse, fordi de frygtede vold. Hvem frygtede vold?”

Gary Marcus mener også, at man kan få en computer til at se tv og derefter stille den spørgsmål som ‘Hvorfor invaderede Rusland Krim?’.

Han uddyber:

“Chat-robotter som Goostman kan holde en kort samtale omkring tv-programmer kørende ved kun at bluffe. Eksempelvis svarede Goostman på spørgsmålet ‘Hvad handler ‘Sams Bar’ om’?', at han ikke så den serie,” forklarer Gary Marcus og fortsætter: 

“Man ingen eksisterende computere som Watson, Goostman eller Siri kan på nuværende tidspunkt komme tæt på, hvad en intelligent teenager er i stand til: At se en episode af The Simpsons og vide, hvornår den skal grine.”

Læs også:
Arh, hvad? Har en computer virkelig bestået Turing-testen?

Posted in computer.

Fona får bøde sendt i nakken efter spam-udsendelser

Fona har sendt elektroniske nyhedsbreve med reklamer til to forbrugere, som flere gange havde frabedt sig det.

Det er i strid med markedsføringsloven, og Fona skal for den handling betale en bøde på 10.000 kroner.

Det kan man læse på Forbruger-ombudsmanden.dk.

Det er Forbrugerombudsmanden selv, der i 2014 anmeldte Fona, sammen med fire andre selskaber, til politiet ud fra en opfattelse af, at firmaet har sendt uanmodede reklamer til forbrugere, der havde frabedt sig det.

Læs også: Coop får bøde for at have bombarderet én kunde med spam

En link med konsekvenser
I bødesagen havde to forbrugere afmeldt nyhedsbrevet fra Fona via et link og efterfølgende fået en bekræftelse fra Fona på, at det var afmeldt.

Alligevel fortsatte Fona med at sende nyhedsbreve med reklamer til forbrugerne.

“Det er op til forbrugerne selv at bestemme, om de vil modtage reklamer, og virksomhederne må indrette deres systemer, så de overholder reglerne. Det havde Fona ikke gjort i denne sag, og det udløser nu en bøde til selskabet,” siger konstitueret forbrugerombudsmand, Benedikte Havskov Hansen i forbindelse med bøden.

De to forbrugere modtog samlet omkring 30 uanmodede reklamer fra Fona.

Teknisk fejl
Fona har oplyst til Forbrugerombudsmanden, at nyhedsbrevene blev udsendt på grund af en teknisk fejl, som efterfølgende er blevet rettet, men den undskyldning er altså ikke god nok.

Ifølge markedsføringslovens paragraf 6 må virksomheder ikke sende elektroniske reklamer til dig, hvis du har tilbagekaldt et samtykke, som det hedder.

Eller med andre ord, hvis nyhedsbrevet er blevet afmeldt, så skal den beslutning respekteres af udsenderen.

Sidste år modtog Forbrugerombudsmanden omkring 1500 spamklager hver måned.

Læs også:
Stort smæk: Kendt dansk webbutik betaler danmarkshistoriens største spam-bøde

El-selskab får bøde på 70.000 kroner for syv ulovlige opkald

Coop får bøde for at have bombarderet én kunde med spam

Posted in computer.

Medie: Microsoft blæser nyt liv i Windows RT

Der har været en del forvirring og rygter angående Windows RT, der er beregnet til ARM-processorer på tabletter.

Ulempen ved RT er, at der ikke kan installeres programmer på operativsystemet med mindre, de hentes som apps i Windows Store.

Flere medier har sendt Windows RT i graven, og producenterne har ligeledes opgivet at bygge produkter med platformen – herunder Microsoft selv.

Læs også: Nekrolog: Så slog Microsoft – tilsyneladende – endelig Windows RT ihjel

RT er måske et døende styresystem, men Microsoft har ikke begravet koden endnu.

Død men ikke begravet
At videreudvikle på et operativsystem, der ikke anvendes, er der jo ingen grund til, så det er ikke uden grund, at RT er blevet erklæret død.

Men helt så enkelt er det altså ikke.

Ifølge GeekWire har en talsmand fra Redmond-firmaet nemlig sagt, at selskabet ikke trækker stikket fra Windows RT.

“Microsoft arbejder på en opdatering til Windows RT, og der vil komme mere på et senere tidspunkt.

ARM-enheder vil fremover være en afgørende af de enheder Windows 10 skal understøtte i form af forbedrede ARM-baserede mobiler, phablets og mindre tabletter på under otte tommer,” lød det fra Microsoft-manden.

Udmeldingen betyder næppe, at Windows RT kommer til at leve for evigt, men at Microsoft holder gryden i kog frem til, at det bliver en naturlig overgang fra RT til Windows 10.

Læs også:
Lancering: Microsoft prøver igen med spritny Surface 2

Nekrolog: Så slog Microsoft – tilsyneladende – endelig Windows RT ihjel

Ny Surface i dag: Giganttab lægger pres på Microsofts topchef

Posted in computer.

Afsløret: Her er de ægte skurke som giver nedetid og andet bøvl

Medarbejdere spilder tid for et milliardbeløb hvert år som følge af it-bøvl.

Det hørte jeg forleden i radioen. Det er helt sikkert sandt.

Bøvlet opstår dog sjældent, fordi it-løsningerne er noget bras og fejler.

Det opstår, fordi medarbejderne ikke er godt nok uddannede, og fordi it-afdelingen ikke har styr på to simple processer: Change Management og Capacity Management.

I mit daglige arbejde rådgiver jeg virksomheder i størrelsesordenen 200 til 200.000 medarbejdere mellem San Fransisco, Tromsø og Cape Town.

Med udgangspunkt i mennesker, processer og teknologier taler vi om, hvordan de får mere ud af deres it-investeringer.

Nedetid truer eksistensen
Generelt oplever jeg, at nedetid truer mange virksomheders eksistens. Hvis administrationen i en produktionsvirksomhed står stille i én dag, kommer fakturaerne eller lønnen for sent af sted. Det overlever de nok.

Men hvis nu deres produktionsanlæg står stille i én time, og det ene samlebånd stopper det andet, kan det tage op til fem uger, før produktionen er normaliseret igen.

Når it-bøvlet opstår i offentligt regi, er det borgerne, der må sætte livet på pause. Hvis it-afdelingen ikke har styr på sine processer, skaber det intern frustration.

Men hvad andet kan medarbejderne gøre end at afvente, drikke en ekstra kop kaffe og snakke med kollegerne? Det overlever de nok. I mellemtiden må borgerne vente på byggetilladelser eller udtalelser fra deres sagsbehandlere, indtil computeren virker igen.

Er det medarbejdernes skyld?
Er it-bøvlet it-medarbejdernes skyld? Ja! Og så alligevel ikke.

Jeg oplever, at it-folk i hele verden er interesserede i at gøre deres arbejde godt. Men det er ikke altid, at de får rette vejledning og værktøjer.

Årsagerne til it-bøvl og – værre endnu – kritisk nedetid følger et temmelig fast mønster, og der er tre hovedskurke:

Sjusket Change Management udgør 20 procent, manglende Capacity Management udgør 20 procent og resten tilskrives en spandfuld blandede udfordringer, herunder manglende it-viden hos medarbejderne, dårlig vejledning fra it-support og dårlig integration af systemer, hardwareproblemer, overgravede (eller stjålne) kabler etc.


Skurk #1: Sjusket Change Management
Forandringer, der slår fejl, er den største enkeltårsag til, at systemer bryder sammen. Og det skyldes som regel sjusk.

De typiske fejl er, at man får ikke de rigtige folk med på råd, og at man mangler indsigt i sammenhænge mellem systemer og netværkstopologier. Det kan også være manuelle processer, der trækker tiden ud, så det pludselig er en ‘emergency change’.

Løsningen er som regel at få virksomhedens CMDB (Change Management Database) til at fungere og derved skabe lynhurtig og korrekt changeplanlægning.

Skurk #2: Manglende ledelsesfokus på Capacity Management
Nogle virksomheder betaler deres leverandører for at have ekstra diske liggende på lager, så de kan bestille med timers varsel.

Andre kører med 20-30 pct. overkapacitet på diske, CPU, RAM og netværk.

De fleste har reelt ingen anelse om, hvordan de står med hensyn til kapacitetsplanlægning. Fulde diske forårsager nedbrud. Punktum.

Men ved at overvåge diskene kan man skabe seks-måneders modeller for, hvordan kapacitetsbehovet er.

Skurk #3: Brugerne ved ikke nok om it
Det er et ledelsesproblem, der kan aflæses direkte på bundlinjen, når medarbejderne ikke bliver uddannet til at bruge deres daglige arbejdsredskaber.

Den manglende uddannelse giver ekstra henvendelser til it og dermed udgifter og ventetid. Og det stjæler de vigtige timer, som burde anvendes på at forbedre it.

Uddannelse koster penge, ja. Men det koster dobbelt, når folk sidder og kigger, fordi it-bøvlet har ramt dem. Igen.

Hvordan kommer du videre?
- Tving it-support og Change Management til at tale sammen, så Change-gruppen kan fornemme, hvor galt det står til.

- Brug et automatisk værktøj til at kortlægge virksomhedens infrastruktur, for eksempel CMDB (Configuration Management Database). Og nej, her taler jeg ikke om, at Excelarket eller Assetlisten i ERP-systemet skal stemme.

Lynhurtig og korrekt changeplanlægning kræver en ægte grafisk CMDB med automatisk discovery og inventory, der kan fodre systemet med enheder og relationer.

- Overvej kapacitetsplanlægning fra et bredt perspektiv og vær sikker på, at du udnytter din kapacitet korrekt. Automatisér overvågningen og modelleringen af, hvornår du løber tør.

- Uddan dine it-medarbejdere, så de er på forkant.

Med få og simple værktøjer kan du komme ganske langt og måske fjerne 50 procent af din virksomheds nedetid på et år.

God fornøjelse.

Annonce:


Posted in computer.