Daily Archives: February 12, 2015

Her er 14 fortidslevn som du bliver nødt til at forklare til dine børn

Vrooom!!!

Hastigheden er enorm, når man kigger tilbage på de teknologiskifter, som udviklingen af computere, internettet og smartphones har ført med sig. 

Teknologiudviklingen har ganske enkelt betydet, at oplevelser som at hente sin digitale signatur på en CD-rom på postkontoret mod en betaling på 100 kroner for længst er passé.

For børn og unges vedkommende har udviklingen eksempelvis betydet, at de aldrig har skullet tale med en voksen først, når de ringede til deres venner. 

Man ringer da bare direkte til vennens mobiltelefon uden omstillingsdame m/k. 

De unge har også kun i sjældne øjeblikke stiftet bekendtskab med en fotoautomat, et VHS-bånd eller det minutafregnede internet.  

Nedenstående har vi samlet en lille buket af fortidens teknologier, som i dag er blevet erstattet af vores smartphones, af nettet – eller simpelthen bare forsvundet.


Telefonboksen med eller uden døre kender de fleste voksne nok.

For i 1980′erne var 1G-mobiltelefonerne kun forbeholdt de få i et land som Japan, som til gengæld fik trænet overarmene, når de skulle tale ind i de store klodser

I takt med, at mobilhardwaren op i gennem 1990′erne og 00′erne er blevet til at presse ind i mobiltelefoner, er telefonboksene langsomt men sikkert blevet udfaset fra bybilledet.

Børn og teenagere er således vokset op i en telefonboks-løs tid.

Som en kuriøsitet har røret med spiralledningen overlevet tidens tand og i dag blevet ikonet på opringninger på selv den smarteste smartphone.


Den fysiske butik med videofilm, musik, fotoudstyr og bøger har haft det hårdt, efter internet-handel blev mainstream for omkring 10-15 år siden.

Før den tid blomstrede en videoudlejningskæde som Blockbuster på gader og stræder.

På grund af den stærke identifikation har TDC senest købt retten til varemærket og lanceret sin egen film-udlejningsservice på nettet.

I dag er film noget, der enten skal ses i biffen eller fra skyen.

Det ved alle børn og unge da.

I dag lider et stigende antal unge efter sigende af nomophobia  - det vil sige angsten for at være uden sin mobiltelefon, der kan nå hele verden med få klik.

De færreste teenager har derfor oplevet internettet som et sted, man fysisk skulle forbinde sig via sindrige modemmer og opkaldstoner, der lød som sirenesang fra en ZX81.

Stadig omkring årtusindeskiftet var det ret normalt, at vi forbandt os til nettet fra et 56K-modem.

Det ville være aldeles utænkeligt i dag.

Medianhastigheden på danskernes bredbånd lå i 2014 på 23,2 Mbit/s.


4. Båndsalat
Blyanten kender ungdommen trods alt stadig.

Også selvom de fysiske skriveredskaber i eksempelvis finske skoler er på vej til at blive erstattet af tekstbehandlingsprogrammer. 

Kassettebånd er derimod straks en mere eksotisk opfindelse, som man sjældent ser på børneværelserne i dag. 

Gad vide, om de unge mennesker kender forbindelsen mellem disse to artefakter til højre?  


Du kan sikkert godt huske de tykke, tunge bøger fyldt med navne og numre – telefonbøgerne.

Der var gerne to af disse moppedrenge (fra A til K og fra L til Å), og så lige det gule sæt, der alle kun indeholdt navne, numre og firmaer fra lokalområdet.

Vi er for længst stoppet med at slagte regnskove for at skrive numre ned.

Ingen kan jo alligevel ikke huske numre på selv den bedste ven, da den slags er noget, smartphone-maskineriet for det meste holder styr på. 


6. Ventetid på billeder
Dengang familien i 1980′erne pakkede bilen med børn, bagage og lige stoppede en film med 24 billeder i kameraet på vej mod Harzen er ved at være længe siden. 

Nu er der kameraer i alt fra vores pc’er til smartphones, og der er ingen grund til at vente med ængstelig mine på, om et eller alle billederne fra Harzen nu også kan bruges til at klistre ind i fotoalbummet. 

I dag peger vi bare linsen mod et motiv med vores computerenhed, tager så mange billeder som muligt, og så har vi billederne ‘fremkaldt’ med det samme. Naturligvis.


7. Gem med en floppy
Når vi i dag arbejder i et tekstbehandlingsprogram, gemmer vi vores skriftlige guldkorn ved at klikke på et ikon med en lille mørk firkant. 

Ikonet viser en floppydisk, som efterhånden er ved at være en bedaget fætter.

Unge uden teknologihistorisk interesse har vel heller ikke den store ide om, hvorfor de klikker på netop lige dét ikon, når de skal gemme deres tekster, regneark og præsentationer. 


8. Billedrørs-tv
På de fleste børneværelser er der efterhånden fladskærms-tv i en størrelse, som de fleste voksne kun turde drømme om at eje for et årti siden.

Derimod er det næppe nogle unges drøm at eje et old-school billedrørs-tv, der ikke kan overholde nutidens krav til den slanke linje på hardware-fronten.

Slet ikke, hvis det ikke kan vise farver, afspille stereolyd og streame Netflix. 

Nutidens unge må desuden undre sig over, hvordan disse buttede fjernsyn nogensinde kom op at hænge på væggen uden at falde ned med et brag.


9. Fax-maskinen
Egentlig er det en fascinerende opfindelse:

Stik først et stykke papir med tal og numre i en maskine. Tast derefter nogle numre på maskinen. Efter afsendelse kommer et papir magen til det første med selvsamme numre og tal ud af en lignende maskine flere kilometer væk. 

Fax-maskinen var da smart, men levede et et hårdt liv og døde som ganske ung slået ihjel af blandt de elektroniske mails.

I dag skriver flere selskaber stadig deres fax-nummer i brevpapiret, men det er vist mest af høflighed over for de ældre generationer. 


10. pornoblade
Som en joke blev der i internettets første leveår sagt, at det var porno, der drev nettet ud i folks stuer.

Op til 2005 lød budkskabet, at op mod 80 procent af trafikken på world wide web blev genereret af porno eller andet erotisk indhold. 

Hvorvidt det stadig var/er sandt, kan man dog stille store spørgsmålstegn ved

Ikke desto mindre har nettets medieindhold ryddet kilometervis af hyldeplads i de danske kiosker, hvor der før fandtes pornoblade, aviser og kryds-og-tværs-hæfter

Hvorfor betale for noget, der kan fås gratis med et klik på en medieafspiller? 


11. Nettet uden reklamer
Var du en af internet-pionerer i 1990′erne, kan du måske huske en udgave af internettet, der var uden væg-til-væg-reklamer.

Den gang skulle du ikke bekymre dig om, hvor vidt dine tilfældige klik kunne føre dig ind i en uønsket reklamehule

Ja, godt nok blinkede reklamerne i de animerede GIF’er en del mere end i dag.

Men du skulle ikke tvangsindlægges til at tilbringe 30 sekunder i selskab med et skyllemiddel for at se en nuttet kat hoppe ind i et spejl. 

Faktisk var online-videoer noget af særsyn i den første reklame-fri tid, men det er så en helt anden sag. 


12. Girokortet
Kø på posthuset for at betale regninger mod et gebyr på en god håndfuld kroner. Nej tak.

Med netbankernes indmarch i slutningen af det forrige århundrede blev danskernes hverdag en lille smule nemmere. 

Og når du først fik vænnet dig til at bruge netbanken, så var den svær at slippe igen – ligesom det var tilfældet med Betalingsservice, som ordnede alle dine regninger. 

Med ét var køen på posthuset, de mange møder nede i banken og girokortet et overstået kapitel.

Næste skridt bliver at betale med din smartphone


13. Krak-kort
Køreturen i de ‘gode’, gamle dage var ofte ledsaget af en bog fyldt med kort, hvor der var vejnavne over lokalområdet.

Skulle man rundt i landet, måtte du derfor supplere med en stak kortbøger for at være på den sikre side. 

I dag er det GPS-stemmer, der guider os rundt i det ganske land – og udland for den sags skyld. 

Du skal dog huske på, at bruger du dine kort-apps i udlandet, så tikker taxametret i form af høje roamingpriser. Dét fortidslevn er vi endnu ikke sluppet af med.


Annonce:


14. Google i reol-form
Før vi kunne google alt, måtte vi slå op i diverse leksika og bøger, som stod på hylderne.

Dermed skulle du bladre dig frem til viden frem for at søge 

Ikke desto mindre har open source-udviklingsvirksomheden, Wikipedia-partneren og trykkeriet PediaPress planer om at gå mod den digitale trend ved at printe hele Wikipedia ud. 

Den samling kommer i så fald til at fylde omkring 1.000 bøger med hver 1.200 sider.

Det svarer til omkring 10 x 3 meter hyldeplads for et leksikon, der ikke automatisk bliver opdateret. 

Måske er dine børn bare født i en heldig tid. 

Læs også: 
Galleri: Se it-branchens mest ulogiske designs

De er skøre de udviklere: Byggede 3D-printeren om til en kaffemaskine

Zappos: Tag med på besøg i et galehus af en webshop

Posted in computer.

Samsungs nye fjernsyn lægger sine egne reklamepauser ind



 Det er angiveligt en Yahoo-app, der skaber problemerne på fjernsynet.

Samsungs kommunikationsafdeling må i øjeblikket være på overarbejde.

Firmaets smarte fjernsyn ser nemlig ud til at være lidt for smarte.

Denne uge har budt på massevis af medier, der har anklaget de nye stemmestyrede modeller fra elektronikgiganten for at spionerer på brugerne samtaler i stuen og sende materialet til tredjepart.

Den historie er dog nok fem fjer, der er blevet til en hel hønsegård, men det kan du læse meget mere om i denne historie: Rolig nu: Dit Samsung-fjernsyn spionerer altså ikke mod dig hjemme i stuen

Nu er der så stukket endnu en kæp i hjulet på Samsungs ellers så velsmurte fjernsynshjul.

Flere brugere rapporterer nemlig om, at Samsungs smarte fjernsyn lægges sine egne reklamepauser ind i selv lokalt streamet indhold.

Det er websiden The Verge, der rapporterer om problemerne, men mange brugere skriver også om enslydende oplevelser i en række tråde på nettet.

Eksempelvis denne på Reddit eller i denne blog.

Der berettes blandt andet om, at video-streaming via tjenesten Plex afbrydes af reklamer for læskedrikproducenten Pepsi.

De uønskede reklamer dukker efter sigende op hvert 20. eller 30. minut.

Også den australske streaming-tjeneste Foxtel bliver stoppet af de samme reklamer.

Efter samarbejde med Yahoo?
Der spekuleres i, at reklamerne stammer fra et samarbejde mellem Samsung og Yahoo.

Det er nemlig en Yahoo-app, der skaber problemerne på fjernsynet.

Samsung har fortalt lidt om problemerne, skriver tek.no.

Ifølge fjernsynsproducenten burde brugeren blive advaret og spurgt om accept først, men i stedet bliver brugeren nu nødt til at klikke sig frem til en ganske anonym menu for at slukke for reklamestrømmen.

Ifølge Samsung i Australien skyldes problemet en forkert programopdatering til fjernsynet.

Men problemerne kan altså løses via en menu-funktion.

Læs også: Rolig nu: Dit Samsung-fjernsyn spionerer altså ikke mod dig hjemme i stuen

Posted in computer.

Android Wear flopper: Under en million enheder solgt i alt i hele verden

Kun 720.000 wearables med Android Wear er blevet solgt i 2014 ud af et samlet “smart band”-salg på 4,6 millioner enheder.

Det viser analysefirmaet Canalys’ egne analyser i hvert fald.

De 720.000 Android Wear-enheder er enheder, som er sendt ud til forhandlerne og ikke nødvendigvis endt hos forbrugerne endnu.

Og tallet minder mest af alt om et kæmpe flop.

For Android Wear var et af de helt store temaer til Googles I/O konference sidste juli, og producenterne har været hurtige til at samle systemet op.

Specielt uret fra Motorola (nu ejet af Lenovo), Moto 360, har været en stor succes, og LG’s LG G Watch R har ligeledes været et af de mest solgte Android ure – Begge har de til fælles, at de er runde og rent faktisk ligner ure.

Du kan læse vores anmeldelse af Android Wear her: Test af Android Wear smartwatch: Statussymbol med stort potentiale

Langt fra de skyhøje forudsigelser
Både tallet for Android Wear og tallet for salget af smartwatches generelt er langt lavere, end hvad selv samme analysefirma estimerede tilbage i februar 2014.

Her forventede Canalys, at salget af smartbands ville ende på 33 millioner enheder. Men der blev altså kun solgt 13 procent så mange smartbands i løbet af 2014 fra producenterne.

Specielt Fitbit, Pebble, Samsung og kinesiske Xaiomi står for de meste af smartband-salget.

Alle producenter, som ikke benytter sig af Android Wear, men i stedet udnytter deres egne styresystemer.

Fitbit er klart den største sælger af “basic bands”; enkle fitnesstrackere for motionisten.

Pebble har solgt over en million af Pebbles e-ink ure,

Samsung har lanceret seks ure på bare 14 måneder med både Android Wear og Samsungs eget system Tizen, og Xaiomi har taget det kinesiske “basic band”-marked med storm.

Annonce:


“Nu kommer Apple og redder dagen”
Kritikken mod Android Wear rettes specielt mod batterilevetiden og mangel på apps.

“Android Wear skal blive mærkant forbedret i fremtiden for at have en rolle på markedet, men det forventer vi også sker”, skriver Daniel Matte, analytiker hos Canalys.

Imens salget af Android Wear ikke ser for godt ud, så venter alle med spænding på Apple Watch, som forventes at blive lanceret om et par måneder.

Både Canalys og andre analyseselskaber forventer, at uret fra Apple vil kickstarte hele wearable-markedet.

Både IDC og CCS Insight, to andre analyseselskaber, forventer at wearables vil ramme et salg på 111,9 millioner enheder.  

Har du købt et smartwatch, eller er du endnu ikke overbevist om urenes funktionalitet? 

Læs også: Her er de nye Android-smartwatches – så fede er de

Posted in computer.

Tre danske top CIO’er: Det skal der til, før vi skifter til Windows 10



Stig Lundbech, vicedirektør i Koncernservice, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune. Nomineret til Årets CIO i 2014.

“Der skal være noget i det for forretningen, ellers kan jeg ikke se, hvorfor vi skal skifte til Windows 10.”

Så præcist formulerer Claus Hagen Nielsen, der er CIO i entreprenørvirksomheden COWI og årets CIO i 2014, sit krav til Microsofts næste platform, hvis den skal ligge på maskinerne i hans virksomhed.

Den kommende version af Windows skal altså have noget at byde på, før den danske CIO er klar til at udskifte Windows 7, som har bidt sig fast som en solid bestanddel af de danske virksomheders infrastruktur.

Windows 7 har stadig fem år tilbage med sikkerhedsopdateringer, og der er således intet pres på for at skifte platform med hensyn til sikkerheden.

Der skal andre argumenter på bordet.

Holder I fast i Windows 7, eller er i klar til at skifte?

“Som udgangspunkt er jeg tilhænger af, at vi udnytter de software-licenser, vi nu har købt, så optimalt som muligt. Opdateret software kan give konkurrencemæssige fordele,” siger Claus Hagen Nielsen, og fortsætter:

“Nu kender vi endnu ikke indholdet i Windows 10, eller hvornår den bliver frigivet, men der skal være nogle forretningsfordele, hvis vi skal bruge udgaven. Hvis vi ikke vinder noget, er der ingen grund til at skifte.”

COWI benytter også Windows 8 på virksomhedens tablets, og den platform har udfordret ingeniørerne lidt.

“Det virker som om, at Windows 8 ikke er helt moden til at håndtere de udfordringer, der er på en tablet. Connectivity er eksempelvis et problem,” fortæller it-chefen.

Hvor kan Windows 10 gavne forretningen i din optik?

“Hvis Windows 10 kan gøre tablet-platformen mere stabil, så har det eksempelvis noget at sige. Når det handler om et operativsystem, så skal der en del til, før det giver forretningsmæssige fordele. I Windows 7 var det eksempelvis en fordel, at vi kunne skifte til 64-bit applikationer. Det var efterspurgt hos os. “

Så I kunne godt finde på at skifte til version 10, hvis Microsofts udviklere har strammet skruen, der hedder mobility?

“Ja. Ingen tvivl om det. Men der skal være en “killer-applikation” til forretningen. Ellers venter vi nok lidt, for det koster noget at skifte platformen ud. ”

Hvad med prisen?

“Det bliver nok næppe helt gratis. Vi kommer nok til at betale på den ene eller anden måde, hvis vi skal bruge en professionel udgave. Men det er ikke kun prisen på software. Implementeringsprisen er nok højere, og det tager vi selvfølgelig hensyn til.

Så der skal meget til før I skifter Windows 7 og ikke ret meget til før I udskifter Windows 8?

“Ja, det er korrekt gengivet. Vores nøgleord i forbindelse med en udskiftning af platformen er forretning og mobility.”



Der skal være noget i Windows 10, der gavner forretningen. Claus Hagen Nielsen, CIO i Cowi. Årets CIO 2014.

Annonce:


Langsom overgang
I Københavns Kommune, der i løbet at 2014 havde et stor platformsskifte til netop Windows 7, er der heller ikke storstilede planer om at sende det netop erhvervede styresystem på pension.

“Vi er rigtig glade for Windows 7, så helt overordnet skal vi se på, hvad et skifte kommer til at koste, ” fortæller Stig Lundbech, vicedirektør i Koncernservice, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune og nomineret til Årets CIO i 2014.

“Vi må se på licensstrukturen og få alt det praktiske på plads, før vi kan tage den beslutning.

Særligt ét praktisk element skal overholdes, før vicedirektøren i Koncernservice stå klar til at sætte Windows 10 i drevet og trykke installer.

“Hvis vi kan undgå en kæmpe opgradering, som vi lavede sidste gang, og i stedet kan opgradere løbende, så vil det også være mere attraktivt for os. Samtidig skal det naturligvis være det rigtige produkt, og der mangles stadig meget afklaring på Windows 10 – både med hensyn til pris, stabilitet og funktioner,” vurderer han.

Men det skal vel ikke koste ret meget, hvis I allerede har en platform, som I er glade for?

“Helt korrekt. Vi er som sagt tilfredse med Windows 7, og vi kan sagtens køre på den platform i mange år endnu. Vi kigger altid på prisen, inden vi gør noget, og hvis vi kan opgradere løbende, så slipper vi for de store omkostninger, der er ved at gøre det hele på en gang.”




IT-direktør René Munk-Nissen, CIO, Coop. Jury-medlem i den gruppe, der vælger Årets CIO.

Vil I teste udgaven?

“Ja, vi snakker allerede med Microsoft om at prøve den nye version og give feedback på den. Men jeg kan ikke forestille mig, at det kommet til at betyde, at vi skifter lige med det samme. Der kommer til at gå lang tid, for der er mange ting, der skal være på plads.”

Hos it-direktør i supermarkedskæden Coop, René Munk-Nissen, er der nok endnu længere til et skifte.

“Et operativsystem er et arbejdsredskab for vores butikker og medarbejdere. Der skal være nogle klare fordele ved at køre Windows 10, eller så gør vi det ikke. I øjeblikket kan jeg ikke få øje på de fordele, specielt fordi det skal passe til vores kasseterminal-software,” vurderer han.

Han peger også på, at brugerne skal tilgodeses i en platformsomlægning.

“Brugerne skal være trygge ved brugergrænsefladen, og selv om Windows 8 måske ikke har vundet indpas i så mange it-afdelinger, så mener jeg, at den er god nok. Men der er ikke den store forretningsværdi i en brugerflade.”

Hvad kan gavne jeres forretning i en ny Windows-version?

“Hvis der kommer systemer og applikationer, der kan gavne vores branche, men det bliver næppe virkeligheden. Jeg er heller ikke så optaget af, om det er nummer 7, 8 eller 10. Windows er en platform, hvor vi afvikler vores forretningsapplikationer. I fremtiden vil vi nok se mere i retning af virtuelle arbejdsstationer. Det giver en mere effektiv og agil tilgang,” lyder det fra René Munk-Nissen.

Læs også:
Her er it-chefens ni største ønsker til Windows 10

Prøvekørt: De syv vigtigste ting fra Windows 10 Technical Preview

Sådan undgår Windows 10 at blive et flop

10 interessante facts om Windows 10

Brugerne elsker allerede Windows 10

Posted in computer.

På Cuba koster Netflix en tredjedel af månedslønnen

Streaming-tjenesten Netflix fortæller nu, at de vil erobre Cuba og forsyne det solbrune og salsa-dansende folk med tv og serier.

Men det er et svært marked at komme ind på.

Udfordringen består i første omgang af at inddrive betalingen for tjenesten. I forhold til den cubanske månedsløn er serie-streaming nemlig en enorm luksusvare.

Den solrige og rom-elskende ø har således en gennemsnitsløn på 20 amerikanske dollar om måneden.

Det skal ses i relief til Netfliks abonnement, der koster 7,99 dollar for den samme periode.

Med andre ord skal cubanerne betale en tredjedel af månedslønnen for den tjeneste.

Læs også: Test: Netflix, HBO Nordic, YouBio og ViaPlay – hvem vinder?

Tv til cigarrygningen
Lanceringen af Netflix på Cuba skal nok også ses i et lidt andet lys.

Forholdet mellem Amerika og Cuba har været på frysepunktet siden 1962, hvor USA indførte en handelsblokade mod det kommunistiske styre på øen.

Dette jerngreb er amerikanerne så småt i gang med at løsne en smule, og det gør man altså ved at tilbyde endeløse mængder af tv som tilbehør til cigarerne.

Læs også: Netflix-film til søs kan koste dig over 330.000 kroner

Et andet problem i forhold til betalingen er, at der skal anvendes et internationalt kreditkort for at åbne tv-rigets himmelport.

De findes ikke på Cuba, men både MasterCard og American Express har planer om at forsyne øen med plastik.

Ud over de gængse serier som House of Cards, Orange is the New Black og Marco Polo har Netflix også indhold, der er målrettet mod de Latinamerikanske seere.

Læs også:
Rolig nu: Dit Samsung-fjernsyn spionerer altså ikke mod dig hjemme i stuen

Gammel spil-klassiker kommer som ny filmserie til Netflix

Posted in computer.

Her er de kinesiske stats-hackeres yndlingsmål

I de senere år er der på mange måder sket en professionalisering i den internationale hacker-industri, hvor både hackere og ‘sponsorer’ er begyndt at betragte hacking som et konkurrence-fremmende redskab.

Det kan du læse mere om her: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

En ny undersøgelse fra sikkerhedsfirmaet CrowdStrike viser, at de stats-sponserede kinesiske hackere var langt de mest aktive af alle stats-sponsorerede hacker-grupper.

Der er dog tale om en ret broget og lyssky industri, som er svær at få et samlet overblik over.

Ifølge CrowdStrike var det imidlertid ikke USA, som de kinesiske, stats-sponsorerede hackere primært rettede skytset imod i sidste år, selv om USA i hvert fald erhvervsmæssigt er blandt Kinas største rivaler.

Langt de fleste angreb fra de stats-sponsorerede Kina-hackere blev derimod rettet mod nabolandet Vietnam, som Kina gennem året har ligget i forskellige territoriale stridigheder med i Det Sydkinesiske Hav, som begge lande har lange kyststrækninger ud til.

Politisk motiveret
Hacker-angrebene mod Vietnam tog for alvor fart i maj, efter et kinesisk-ejet olie-selskab placerede en olie-rig i vietnamesisk territorial-farvand.

Det førte til vietnamiske protester og konflikter mellem de to landes flåder – samt altså en meget kraftig stigning i antallet af målte hacker-angreb mod Vietnam.

USA var de kinesiske hackeres næstmest søgte mål i fjor. Her har målene ikke mindst været virksomheder.

Ifølge CrowdStrike-direktør Dmitri Alperovitch kommer det ofte bag på virksomhederne, at hacker-angrebene kan være meget langstrakte og nogle gange foregå over både halve og hele år.

Også Ukraine, Iran og Hong Kong har stået højt på mål-tavlerne – ikke mindst i forbindelse med de politiske uroligheder, der har været i de pågældende områder, som straks har fået antallet af hacker-angreb fra Kina til at stige.

Direktøren forventer, at der i år vil komme en kraftig stigning i hacker-angrebne i forbindelse med blandt andet de kommende forhandlinger om Irans atom-program.

Læs også:

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

EU blokerer for Outlook-app: Alt for farlig

Her er regeringens store it-sikkerheds-plan: Sådan skal Danmark undgå sikkerheds-skandaler i fremtiden

Dårlig sikkerhed: Så nemt er det at snuppe log-filer fra din pc

Posted in computer.

Microsoft har arbejdet på løsning til alvorlig sårbarhed i helt år – Windows skal skrives om

Blandt sværmen af sikkerhedsopdateringer udsendt tirsdag af Microsoft er en patch til en alvorlig sårbarhed i computerens såkaldte Group Policy, som Microsoft har arbejdet på i et helt år.

Du kan læse mere om tirsdagens opdateringer her: I denne måned har Microsoft fundet 56 sikkerheds-problemer i IE, Windows og Office

Sårbarheden er så alvorlig, at den udgør en trussel for hele computeren – og især computere, der er del af virksomhedernes netværk.

Sårbarheden kaldes for ‘JASBUG,’ og Microsoft indledte arbejdet med at finde en løsning for et helt år siden.

Designfejl i Windows
Blandt andet har Microsoft ændret i netop Group Policy for at rette sårbarheden, da der ifølge sikkerhedsselskabet JAS Global Advisors grundlæggende er tale om en design-fejl i Group Policy, som ingen har opdaget i de seneste 10 år, hvor funktionen har været aktivt.

Group Policy er den funktion, som organisationer typisk anvender til at håndtere Windows-maskiner, applikationer og bruger-indstillinger i Active Directory-systemer.

JAS Global Advisors rapporterede fejlen til Microsoft i januar 2014.

“I modsætning til andre alvorlige sikkerhedsproblemer som Heartbleed, Shellschock, Gotofail og Poodle er dette et design-problem, ikke et implementerings-problem,” skriver JAS Global Advisors i en såkaldt advisory, som du kan læse her.

Microsoft har ifølge sikkerhedsselskabet været nødt til at genskrive flere kerne-komponenter i Windows og tilføje en række nye funktioner for at løse problemet.

Microsoft: Sådan har vi løst problemet
Ifølge Microsoft er det mest sandsynligt, at angribere vil udnytte de pågældende sårbarheder ved hjælp af såkaldt ‘ARP spoofing’ på lokale netværk.

Det skal få narre computere til at acceptere og tilføje konfigurations-data til Group Policy fra fremmede servere, som hackerne kontrollerer.

Lykkes det, kan hackere relativt frit installere programmer, ændre data og oprette nye konti på de ramte systemer, skriver Microsoft i en blog post om problemet.

Selskabet har nu tilføjet en helt ny funktion, der hedder UNC (Universal Naming Convention) Hardened Access til Windows.

Funktionen skal sikre, at både klient og server autentificerer hinanden, før klienten får adgang til Group Data-reglerne på serveren.

Du kan læse mere om, hvordan funktionen anvendes, i denne artikel fra Microsoft.

Problemet findes i alle understøttede Windows-versioner. Microsoft har dog besluttet ikke at skrive en patch til Windows Server 2003, da den i forvejen forlængede support af systemet udløber til sommer, nemlig 14. juli.

Det kan du læse mere om her: Microsoft stopper support på gammel Windows-version: Kæmpe-opgradering venter forude

Microsoft meddeler, at en løsning til Windows Server 2003 ville have krævet, at væsentlige dele af systemet blev skrevet om, og det ville kunne skabe kompatibilitets-problemer med forskellige applikationer.

Læs også:

Her er Windows Server 10: Derfor får server-styresystemet stor betydning.

Microsoft stopper support på gammel Windows-version: Kæmpe-opgradering venter forude

Kæmpe-opdatering på vej fra Microsoft

Posted in computer.

Ny forskning: så god – eller upræcis – er din fitnesstracker

De fleste holder ikke deres nytårsforsæt om mere træning længere end til vinterferien. Men hvis du stadig har løbebukserne på, så overvejer du måske også at købe dig en fitness-tracker til at supplere din træning.

Men vent lige med at købe en fitness-tracker.

En undersøgelse fra det medicinske universitet i den amerikanske stat Pennsylvania, Penn Medicine, viser nemlig, at det langt fra er alle trackere, som er mere præcise end den smartphone, som mange danskere alligevel løber med på overarmen for at have musik i ørerne.

En gruppe forskere testede skridttællerne i seks forskellige trackere samt skridttællerne i Samsung S4 og iPhone 5S i et par forskellige motionsapp – heriblandt Fitbits app.

Det positive i testen er, at mange af produkterne er præcise nok til rent faktisk at kunne bruges til at beregne, hvor langt du har gået eller løbet.

Den knap så gode nyhed – i hvert fald for producenterne af fitness-trackere – er at deres trackere langt hen ad vejen ikke er meget bedre, end smartphonen i lommen.

Næsten lige gode
Universitetet tog seks forskellige trackere, heriblandt fitbit One, Jawbone 24UP og Nike Fuelband – tre af de mest populære trackere for motionister, og de gik præcis 1.500 skridt på et løbebånd. Smartphones blev testet samtidig.

De to smartphones var kun 7 procent fra de egentlige 1.500 skridt, imens for eksempel Nike Fuelband var meget langt fra, og enten viste alt for mange skridt eller alt for få.

Da de talte skridt bliver brugt til at danne anden information på trackerne og telefonerne, er det vigtigt, at de er så præcise som muligt. De fleste trackere viser for eksempel kalorieforbrug ud fra blandt andet skridttælling.

Den mest præcise tæller var Fitbits lille skridttæller, Fitbit One.

Drop ikke wearables helt
Men du skal ikke droppe wearables helt endnu. Testen fra det amerikanske universitet testede kun seks forskellige trackers, og wearables findes i et hav af forskellige typer. Skal du mere end bare løbe en tur, så kan det give mening at købe et mere avanceret smartwatch eller aktivitetstracker.

Det kan også være, at du er en af dem med en stor smartpone såsom iPhone 6 Plus eller Note 4, og skal du løbe med dem på dig, så kræver det næsten en taske ved siden af.

Men din telefon? Ja den burde langt hen ad vejen være god nok til at tælle dine skridt.

Læs også: 12 sjove fitness-trackere til din løbetur 

 

Posted in computer.

Sådan bliver den næste iOS-version – iOS 9

Apples seneste mobil-styresystem er iOS8, som blev lanceret i september i fjor.

Siden da, har der været meget stille med hensyn til version 9, men nu begynder der at pible rygter op til overfladen af it-branchens digitale sø om, hvad vi kan vente os i den ny udgave.

Læs også: Ny iOS-opdatering klar: Nu behøver du ikke længere at slette dine apps

Det er Apple-siden 9to5mac, der har været ude på rygtebørsen og snakket med kilder, som beretter, at den næste udgave af iOS vil have fokus på fejlretning og stabilitet.

Det er nye boller på Apple-suppen, som i mange år har været kogt på en fond af ny funktioner.

Fintuning af kode
Ifølge 9to5mac bliver Apples hovedfokus at gøre iOS 9 så velfungerende som mulig og ikke at overlæsse koden med nye funktioner.

Apple har ellers været gavmild med nyheder i hver eneste version i de sidste år, hvilket ifølge websiden har sat sine spor i forbindelse med den generelle ydelse, som systemet kan præstere.

Som et led i den optimering vil Apple fortsætte med at forsøge, at holde størrelsen på operativsystemet og opdateringerne på et rimeligt niveau.

Særligt med tanke på de mange brugere, der har enheder med 16 gigabyte hukommelse.

Læs også: Ny iOS-opdatering redder håbløst langsomme iPhones og iPads

Apple gør altså klar til at hive efterslæbet tilbage, når det gælder optimering af koden, fejlretning og ydelse.

Selv om fintuning har første prioritet, betyder det ikke, at der slet ikke dukker nye ting op på din iPhone, når du opgraderer, skriver websiden.

Lært af historien
Oplysningerne giver god mening, hvis man lige sender tankerne tilbage til iOS 8′s fødsel.

Udgaven oplevede en del bøvl og allerede en uge efter lanceringen, måtte Apple på banen med en opdatering, der rettede småfejl.

Umiddelbart efter begyndt det dog at strømme ind med meldinger om, at opdateringen førte til nye og alvorligere fejl, og æble-fabrikken måtte derefter trække opdateringen tilbage.

Læs også: Apple trækker iOS 8-opdatering tilbage – ødelægger iPhone

Sidenhen har firmaet arbejdet på problemerne og lagt strategien om, hvilket betyder, at der skal testes grundigere før kode sendes ud til brugernes mobiler.

Vi må dog væbne os med tålmodighed, med hensyn til de præcise detaljer om, hvad Apple vil fylde version 9 op med.

Læs også:

Derfor er iOS 8 en kæmpe-nyhed for for app-udviklerne

Apple til iPhone- og iPad-brugerne: Fjern apps så der er plads til vores iOS 8

Her er de vigtige erhvervsfunktioner i iOS 8 til iPhone og iPad

Apples plan: En kæmpe-sværm af nye og innovative apps på vej til dig

Fire lette trin: Få hastigheden tilbage i din iPhone eller iPad

Posted in computer.

Opsang til it-branchen: Drukner vi folk i unødvendig teknologi?

Forstå mig ret. Jeg er selv en gadget-freak, der elsker at lege med ny teknologi.

Jeg er storforbruger, og mit hjem er stærkt præget af det, men jeg lever jo også af at sælge det.

Alligevel vil jeg gerne opfordre til et teknologisk pusterum.

For der går jo stort set ikke en dag, uden et nyt teknologisk vidunder.

Som techie bliver man selvfølgelig fascineret af de nye muligheder, men jeg synes, vi nogle gange skal komme ud af osteklokken og kigge på alt det nye med brugernes øjne.

Tag nu min egen verden – sundhedssektoren.

Her er der tårnhøje krav til både effektiviseringer og mere nærhed til patienterne.

Understøttende teknologi er uundværlig for, at ligningen kan gå op, men it alene løser jo ikke udfordringerne.

Det er brugerne – sygeplejerskerne, lægerne, portørerne osv. – der er kardinalpunktet.

Redskaberne skal passe ind i deres arbejdsdag, ellers udebliver effekten, og investeringen – skatteborgernes penge – er spildt

Smartphones kan alt for meget
Et eksempel: På papiret er smartphonen et smart alternativ til de gode gamle personsøgere, som kun kan bippe, men ikke fortælle hvorfor de bipper.

Med smartphones kan man for eksempel differentiere patientkald og alarmer med lyd, vibration og beskedindhold.

Det kan spare personalet for rigtigt mange unødvendige skridt, fordi patient- og alarminformation sendes direkte til kittellommen.

Og så er det jo en device, mange er vant til at bruge i forvejen.

Der kan således sættes flueben ud for mange valgkriterier, og rundt om på hospitalerne er der derfor også stor interesse for at indføre smartphones, så hvorfor tøve?

Fordi smartphonen kan for meget, og trods sin store brugervenlighed er den ikke særlig anvendelig for personalet på gulvet.

Gængse smartphones har masser af features, menupunkter og apps, som ikke er direkte koblet til personalets største fokus: Patientplejen.

Hvad skal sygeplejersker for eksempel med mailadgang og kalenderfunktion? Og hvad med Facebook eller muligheden for at downloade spil og andre ikke-arbejdsrelaterede apps?

Er det for eksempel ok, at natsygeplejersken spiller Angry Birds, når hun er på vagt? Eller at portøren kommer til at poste en besked, når han har kørt en kendis til fødegangen?

Det kræver en synlig politik og mere kontrol fra it-afdelingens side, end mange i dag er bevidste om.

Hvad ønsker brugerne sig egentlig?
Men allerførst må man spørge, om personalet overhovedet har et ønske om at følge den teknologiske udvikling i samme tempo som vi andre?

I den feedback, vi får i Ascom, hører vi ofte fra brugerne, at it-afdelingen mangler indblik i deres hverdag.

For eksempel er sygeplejerskerne forbeholdne over for den gængse SmartPhone, fordi den ikke er dedikeret til patientplejen.

Sygeplejerskerne har ét fokus, og det er patienterne.

De falder ikke nødvendigvis i svime over at få en ny multifunktionel device.

De har ikke tid til at forholde sig til et hav af nye muligheder, selvom de indføres i bedste mening. Og de er heller ikke interesserede! Hvilket vel nok er det, der for it-folk er sværest at håndtere.

Vi begriber det i virkeligheden ikke.

Mit ærinde er ikke at bremse al progression i sundhedssektoren. Ting kan bestemt gøres smidigere og mere effektivt, og it er en afgørende medspiller.

Men vi skal huske at tage temperaturen hos brugerne.

Jeg tror, der er en stor forskel på teoretiske behov og det, brugerne kan kapere.

Som it-folk er vi derfor nødt til at forstå både brugernes arbejdsgange og deres teknologiske parathed.

Måske har de brug for et frikvarter?

Posted in computer.