Daily Archives: February 16, 2015

Mala Sharma, VP Business Strategy and GTM Creative Cloud hos Adobe

Det er knapt halvandet år siden at Adobe gik all-in på deres cloud-baserede Creative Cloud-løsning, som løftede kendte programmer som Photoshop, Lightroom, Premiere og Illustrator over i udelukkende cloud-leveret løsning.

Dermed gik grafikgiganten også fra traditionelle lange og store opdateringer til mindre og oftere opdateringer og forbedringer – og fra et stort engangskøb af softwaren til flere mindre månedlige licensbetalinger.

Et skift som ikke gik helt uden protester fra brugere, som følte Adobe havde introduceret en evighedsmaskine i licensform snarere end egentlig service.

Siden lanceringen har Adobe dog sendt en ny større version ud via Creative Cloud, leveret næsten månedlige opdateringer, udvidet med mobile apps over hele linjen, justeret på antallet og indholdet i pakkerne – og verden har haft tid til at vænne sig til abonnementstjenester som Office 365, Spotify og Netflix.

Derfor regner Adobe med over 6 millioner brugere i 2016
Så hvordan går det med Adobes cloud-transformation? Ret godt tilsyneladende – især hvis man spørger Mala Sharma, Adobes vice-president for Business Strategy.

For Adobes “cloudificing” af kerneproduktet betyder at Adobe, ifølge Mala, nu har over 3,4 millioner Creative Cloud medlemmer.

En vækst som forventes at fortsætte i årene fremover så Creative Cloud kan runde medlem nummer 6 million ved udgangen af 2016.

Den vækst vil – understreger Mala Sharma – blive drevet af tre ting: Mobile, deleøkonomi og udviklere.

Adobe faldt ikke søvn oven på pengetanken
Netop mobil er interessant, for Adobe har længe været i en bekvemt – og derfor farlig – situation hvor deres kendte desktop-programmer havde et decideret monopol inden for den kreative branche.

Mange andre firmaer, ikke mindst Microsoft under Steve Ballmer, har benyttet de faste indtægtsstrømme som sovepude – men Adobe har tilsyneladende set (luksus)fælden og benytter Creative Cloud-skiftet til et forstærket fokus på mobile.

Både i form af udvidelser til de eksisterende programmer så indhold produceret med Adobe-programmer nemt kan bruges på mobile enheder, men også gennem en målrettet strategi om at levere apps som Adobe Voice og Adobe Premiere Clip – alle sammen knyttet sammen med dit Creative Cloud-login. 

Deleøkonomi baseret på kreativitet
Den anden driver til Creative Cloud-familien er Adobes fortolkning af den deleøkonomi, som gjort Uber, Relayrides og Airbnb til it-branchens hotteste navne.

Med Adobes Creative Cloud er fokus skiftet fra bare at levere programmer til kreative mennesker til også være en måde de samme mennesker kan promovere deres arbejde på.

Deleøkonomien er på få år gået fra 0 til 10 milliarder dollars – og dens omdrejningspunkt er dybest set, at folk kan dele eller anvende de ressourcer – og de evner – som de har.

Har du en ledig lejlighed?

I bil du sjældent bruger? Lej den ud i et par dage, et par uger eller måske helt ned på timebasis og tjen lidt skillinger på ting som ellers bare var ubrugte.

Adobes lille smarte trick er, at din Creative Cloud-profil også er din adgang til at sælge dine ideer, dine genveje i Photoshop, og dine standarddesigns til interesserede i hele verden. Så er du grafiker er Creative Cloud ikke bare et arbejdsredskab, men også potentielt genvejen til ekstra indtægter.

Og med Adobes køb af foto-tjenesten Fotolia.com i januar 2015 favnes også fotografer ind i Creative Cloud.

Den tredje driver er, ifølge Mala Sharma, Adobes Creative Cloud SDK – det er her udviklere kan spille bold op af Adobes cloud-løsninger og skabe funktioner på både desktop og mobile enheder.

Så hvis Photoshop på desktop eller iPad ikke lige er dig, så kan dele af Creative Cloud-tjenesterne optræde i et andet program du måske bedre kan lide – med integrationen til Adobes funktionaliteter som limen der holder brugerne tæt på firmaets ydelser.

Om det er nok til at lokke endnu flere – betalende – kunder ind i Adobes butik er et åbent spørgsmål.

Men viljen til at sadle om og udfordre sin traditionelle indtjeningsmotor har Adobe under alle omstændigheder vist – og efter et lidt stille første år med Creative Cloud kom der i 2014 for alvor fart på udrulninger af mobile apps og opdateringer til de tunge – og centrale – desktop-programmer, som udgør kernen i Creative Cloud.

Jeg har en tilståelse: Jeg var tæt på at ende som DJØF’er. Så er det sagt. Nu er det ude.

Lad mig forklare:

Efter en elendig studentereksamen og ni fornøjelige måneder i livgarden kom jeg et år til Louisiana State University (Go, Tigers), hvor jeg læste computer science.

FØRSTE overraskelse: LSU kiggede på mine karakterer fra Rysensteen og gav mig så og så mange (eller rettere: få) credits for mine relevante fag, MEN så blev vi testet i den første time af hver klasse og derefter omplaceret, hvis læreren syntes, vi var overkvalificerede til klassen.

Logikken var, at hvis man havde en dårlig karakter, kunne man stadig godt være god til faget, for eksempel engelsk eller matematik.

Det gik faktisk helt godt
Det gik rigtigt godt de næste to semestre. Ja, faktisk blev Danmark nummer 1 på listen over Country Grade Point Average.

Det gennemsnit var sjovt nok lig med mit gennemsnit.

De lavede reglerne om, så der skulle være mindst 10 studerende fra et deltagerland…

ANDEN overraskelse: På Københavns Universitet var de ligeglade med mine udenlandske eventyr, og jeg kunne ikke komme ind på datalogi.

Så det blev polit-studiet, fordi de ikke krævede så meget.

TREDJE overraskelse: Jeg fik hurtigt to-tre studenterjobs, som havde med EDB at gøre, fordi det var cool, at jeg havde læst computer science i USA.

FJERDE overraskelse: Min ven Ole kom en dag farende ind i kollegiekøkkenet og sagde: “Så har jeg sgu skaffet dig et fuldtidsjob i Uniras, Nør­gaard!”, og så gik det hurtigt sydpå med studierne.

Men det KUNNE være gået meget værre, og så var jeg måske blevet DJØF’er.

Det skyller ind over Danmark
Digitaliseringsbølgen SKYLLER ind over Danmark: Vi får en digitaliseringsstyrelse, som mest er analog og ikke styrer.

Vi får digital post, som øjeblikkeligt, men KUN, bliver et krav for samfundets svageste, det vil sige borgerne og de PRIVATE bikse.

Der er INGEN krav til, endsige konsekvenser for, offentlige dimser.

En DJØF’er, hvis hun da nogensinde – på grund af akut kulde, sult og nød – var nødt til at tage et arbejde i en privat biks, ville sikkert kalde det Asymmetriske Kommunikationskrav & Velfærdsstatens Endeligt (AK & VE!).

Jeg har selv haft stor glæde af AK & VE i tidens løb, især, men ikke udelukkende, i forbindelse med nogle få, delvist muntre, møder med Statsamtet/Statsforvaltningen (SA/SF).

Reglerne var (og er – har lige testetdem igen i forbindelse med researchen til denne klumme):

Regel nr. 1:
Hvis mand sender mail til SA/SF, besvares denne måske, måske ikke. {Min personlige rekord indtil videre var en svartid på 18 måneder, og de havde IKKE modtaget mine mange rykkermails.

De virkede ikke ret nysgerrige efter at finde ud af, om de havde et problem i deres mailsystem, selv om jeg tilbød at hjælpe.}

Regel nr. 1.b:
Hvis mand først spørger, om det er den korrekte e-mail-adresse, får han hurtigt bekræftende svar på e-mail.

Hvis mand få sekunder senere sender sit spørgsmål eller sin anmodning, går mand til Regel nr. 1.

Regel nr. 2:
HVIS SA/SF svarer, sker dette pr. brev, uden at mand får dette at vide. Mand får blot (noget overraskende) en kuvert i 3D-postkassen.

Regel nr. 2a:
Bønner, anmodninger, venlige forespørgsler og lignende forsøg på at få enten selve svaret eller blot antydning af, at et svar er på vej til 3D-postkassen, besvares ikke.

Regel nr. 3:
Hvis mand går på Borger.dk og gør alt det rigtige med elektrisk post, elektrisk ID og så videre, benyttes den hårde variant af Regel nr. 1.

Diverse artikler i Computerworld har påvist, at disse regler også gælder for andre myndigheder, for eksempel Herlev Hospital, lige indtil der skrives noget i pressen om det.

Så er Herlev Hospital faktisk lige pludselig nummer et på en noget ukendt og svært definerbar liste.

FEMTE overraskelse: Min gamle ven fra polit-tiden på KU, der blev færdig (!) og dermed DJØF’er, drikker gode øl.

En dag, da jeg nævnte nogle af reglerne for ham, smilede han og sagde:

“Ved du ikke, at det offentlige er den nye Herremand? Og at Herremanden altid har og får ret?”.

Jeg VIDSTE, at jeg en dag ville få glæde af at have gået på polit.

Og nu til vejret:

Der tegner sig et rigtig fint, lunt og nedbørsfattigt forår, selvom vi også kan forvente nattefrost i visse periode. Både april og maj ser ud til at blive lunere end normalt.

Hvordan beregner meteorologerne så alt dette flere måneder ud i fremtiden?

“For at kunne modellere fremtidens vejr er to ting nødvendige,” forklarer Ph.d i fysik Kristian Pagh Nielsen fra DMI.

Han beskriver, at den ene ingrediens er en analyse af, hvordan vejret er lige nu.

“Derudover har vi en computermodel med de fysiske love, der beskriver atmosfæren og dens omgivelser. Vores model har cirka to millioner linjer kode og inkluderer modellering af blandt andet jordlag, havoverfladen og stratosfæren. Disse er især vigtige for langtidsprognoserne,” siger Kristian Pagh Nielsen fra DMI.

Bliver beregnet i Storbritannien
Han fortæller, at DMI kun beregner vejret for Danmark to dage frem.

Mellem- og langtidsprognoserne bliver derimod produceret ved hjælp af heftige supercomputere hos det fælleseuropæiske vejrcenter ECMWF (The European Centre for Medium-Range Weather Forecasts) i Reading i Storbritannien.

Her er Danmark et af 34 europæiske medlemslande, der spæder til med vejrdata fra skibe, bøjer på havet, vejrstationer på land og fra fly og satellitter.

Dertil kommer så beregningerne på de fysiske love fra blandt andet jord- og ozonlag på ECMWF’s Cray-supercomputere, der for øjeblikket indtager placeringerne som verdens 28. og 29. kraftigste regnemaskiner.

“Når det gælder vejrmodellering på global skala, er den fælleseuropæiske model anerkendt for at være den bedste i verden – også bedre end den amerikanske, og det er jo ret fedt,” siger Kristian Pagh Nielsen fra DMI.

Som eksempel på den europæiske overlegenhed på vejrberegningerne fremhæver han, at europæerne forudså orkanen Sandy tre dage inden, den ramte den amerikanske østkyst i efteråret 2012.

50 procent sandsynlighed for varme
Hos det fælleseuropæiske vejrcenter ECMWF i Reading, Storbritannien brygges der som standard prognoser med cirka 15 dages levetid.

Desuden estimerer centret også, hvordan vejret bliver 30 dage frem, mens langtidsprognoserne er på over et halvt år.

Indledningsvist forklarer doktor Tim Stockdale fra ECMWF’s forskningsafdeling, at vejrudsigter og især langtidsprognoser i høj grad handler om sandsynligheder.

Det skyldes, at ingen meteorologer ved sine fulde fem kan forudsige vejret flere måneder frem i tiden med ubøjelig sikkerhed i stemmen.

“Overordnet inddeler vi eksempelvis temperaturer i ‘varmt’, ‘mildt’ og ‘koldt’. Hvis jeg lige zoomer ind på det danske forår, så ligger sandsynligheden for ‘varmt’ på 50 procent, ‘mildt’ ligger på 40 procent, mens der er 10 procent sandsynlighed for ‘koldt’,” forklarer doktor Tim Stockdale.

Den slags sandsynligheder bliver så i et 10 sekunders indslag i eksempelvis radioavisen oversat til ‘varmt forår med chancer for nattefrost’.

Ren sommerfugleeffekt
For at komme tættere på fremtidens vejr beregner det britiske centers supercomputere på godt 50 forskellige parametre, hvor havtemperaturen er et af de mere interessante områder.

“Især de tropiske have med varmt vand kan ændre temperaturer, og derfor bliver havsystemerne simuleret i vores computere,” forklarer Tim Stockdale til Computerworld.

At der så kan opstå fejl i forudsigelserne, forklarer han med, at hvis der bliver udeladt afgørende faktorer eller beregnet på forkerte data, så vil disse fejl blive gentaget i alle udregninger og multipliceret i det endelige resultat – eller prognose om man vil.

“Det er ren sommerfugleeffekt,” siger Tim Stockdale med reference til det kaosteorietiske begreb ‘sommerfugleeffekten’, der populært sagt handler om, at en sommerfugls blafren med vingerne på den anden side af kloden, kan forårsage orkaner i vores verdensdel.

“Vi kan dog ikke flere måneder i forvejen forudsige specifikke storme, men vi kan udtale os om, at vi kan komme ind i stormfyldte perioder,” lyder det fra den britiske vejr-forsker.

Venus er kedelig for en meteorolog
At vejret er en kompleks størrelse at regne ud, skyldes flere ting.

Opvarmningen fra Jordens indre og fra Solen er nogle af de omskiftelige parametre, da opvarmning fra neden vil virke som kogende vand i gryde, der vil skabe boblende ustabilitet i væskedynamikken.

Bliver vandet derimod hovedsageligt varmet op af Solen, er det kun overfladen, der bliver varm, og derfor er det en effekt, der er nemmere at regne med.

Jordens rotation om sig selv er et andet område, der er med til at forøge kompleksiteten – og dermed også præcisionen af vejrudsigterne

“Hvis Jorden ikke drejede rundt, så ville det være noget nemmere og mere kedeligt at udarbejde vejrudsigter,” lyder det fra Tim Stockdale.

Han peger på, at en planet som Jupiter i den henseende er meget interessant for en meteorolog. Det skyldes dels planetens størrelse – cirka 2,5 gange så stor som alle andre planter tilsammen i vores solsystem – og så Jupiters hurtige rotation.

“En planet som Venus (cirka på størrelse med Jorden, red.) er derimod mere kedelig, og man skal op i de højere luftlag, før det sker virkelig interessante ting set fra et meteorologisk synspunkt,” lyder det fra Tim Stockdale.

Tilbage på Jordens siger han samtidig, at med konstant forøget computerkraft, ekspertise og bedre dataindsamlinger bliver vejrforudsigelserne hele tiden bedre. Også selvom det går langsomt fremad.

“Hvis vi i dag kan opstille en prognose for vejret fem dage frem med en vis sandsynlighed, vil vi om 10 års tid kunne opstille samme prognose for vejret seks dage frem.”

Så godt holder vejrudsigterne
Skulle du være en af dem, der ikke forstår, hvorfor vejrguderne tilsyneladende sjældent lytter til vejrudsigten og bare gør, hvad der nu alligevel passer dem, kan du selv følge med i prognosernes præcision på DMI’s hjemmeside.

Her fremgår det, at DMI med sine endagsudsigter rammer 97 procent korrekt.

Når vi er ude i henholdsvis 3- og 5-dagsprognoserne ligger træfsikkerheden på henholdsvis 91 procent og 77 procent.

Det er i begge tilfælde mere præcise forudsigelser, end vi oplevede i 2012, oplyser DMI.

Læs også:
Sådan regner DMI vejrudsigten ud med smart it

Nvidia er kendt for at være verdens største grafikkortsproducent, men de seneste år har det amerikanske firma bevæget sig over i hardware-verdenen med blandt andet en Nvidia Shield-tablet.

Og nu ser det ud til, at Nvidia igen er på vej med noget nyt. Noget som har taget fem år at lave, hvis man skal tro på den invitation, som amerikanske journalister har modtaget.

Nvidia har inviteret til et event i San Francisco, som skal “redefinere fremtiden for gaming”.

Store ord bliver ofte skrevet af marketingsfolk, men invitationen har fået internettet til at tænkte i, hvad mon Nvidia kommer med.

Tablet, bærbar eller noget helt tredje?
Billedet på invitationen afslører ikke meget, men viser bare Nvidias klassiske grønne farve på en kant, som både kunne ligne en bærbar og en tablet, men meget kunne tyde på, at det er endnu et mobilprodukt i stil med Nvidia Shield.

Dette kommer af, at Nvidia fremviste den nye Tegra X1-chip til CES-messen i Las Vegas sidste måned, men uden at der fulgte en produktlancering med.

Samtidig er flere af de inviterede journalister fra medier, som har Android som hovedemne – og sidste års Nvidia Shield var en Androidtablet.

Nvidia har ud over sidste års Nvidia Shield-tablet også lavet en tidligere Shield-model, som meget mere minder om en håndholdt spillekonsol a la Nintendos 3DS.

Begge shield-enheder gav stærk processorkraft til spil.

Handler det ikke om en ny tablet, kan det også være, at Nvidia kommer med en ny version af det nye GTX960-grafikkort, som passer til bærbare.

Nvidia plejer at lancere mobile versioner af sine mellemstærke grafikkort kort efter desktop-versionens lancering, og vi har endnu ikke set en GTX960M.

Læs også: 2015 i bil-teknologiernes navn: It-firmaerne flokkes om at gøre din bil til en smartbil

Læs også:

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software.

Gartner: Her er de vigtigste teknologier i 2015.

Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes

Inden for de kommende ventes den store bølge af internet-opkoblede sensorer og apperater for alvor at blive udbredt, når ‘Internet of Things’ for alvor begynder at sprede sig.

Her vil alverdens enheder – døre, termostater, lygtemaster, køkkenapparater og så videre – blive koblet sammen på kryds og tværs via internettet.

Men der er grund til bekymring, mener det anerkendte analysehus Gartner.

For langt størstedelen af de producenter, der er på vej med apparater og maskiner designet til ‘Internet of Things,’ skænker ikke it-sikkerheden en tanke.

Og det bør vække stof til eftertanke for de virksomheder, der i dag overvejer at igangsætte projekter til at høste værdi af den sammenhæng og data-rigdom og muligheder for fjern-kontrol, som ‘Internet of Things’ giver.

Ifølge Gartner ligger teknologi-producenternes hovedfokus i stedet på tre ting, nemlig bruger-venlighed, anvendelighed og ‘time-to-market’ – altså at kunne levere produkterne hurtigt til markedet.

“Nogle af de førende producenter adresserer faktisk sikkerheds-problematikkerne, men det er vores opfattelse, at langt størstedelen ikke har noget fokus på området,” lyder det fra Gartner-analytiker Earl Perkins.

Vær på vagt
Ifølge Gartner er komponent-producenterne typisk opmærksomme på sikkerheds-problematikkerne, da de følger it-branchens udvikling nøje.

Det samme gælder imidlertid ikke de selskaber, der bygger komponenterne ind i de forskellige apparater.

Derfor er det afgørende, at man som indkøber af de forskellige apparater til ‘Internet of Things’ sørger for selv at evaluere sikkerheden i de produkter, som man er i færd med at anskaffe sig, hedder det.

Ifølge Gartner har teknologi-industrien i tidligere omgange været plaget af lignende problemer, hvor producenter af nye teknologier har været så fokuserede på alt det nye, at de har glemt at indtænke sikkerheden i produkterne.

Det har eksempelvis været tilfældet i overgangen fra klient til web, fra web til mobil og da cloud-teknologierne var i en tidlig fase.

Står helt åbne
Gartners vurdering underbygges af en undersøgelse fra HP fra i fjor, hvor selskabet har gennemgået en række produkt-kategorier til Internet of Things, heriblandt webcams, termostater, sprinklere, dør-låse og hus-alarmer.

Du kan læse mere om grundene til den alvorlige mangel på sikkerhed i denne type apparater her: Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes

Her fremgår det, at de pågældende enheder i meget stor udstrækning fremstår ubeskyttede overfor hackere og andre.

HP er med en undersøgelsesgruppe under Open Web Application Security, hvor man forsøger at fremme sikkerheds-aspektet i sværmen af apparater designet til Internet of Things.

Her er man blandt andet nået frem til, at de væsentligste problemer ligger i områder som:

- Usikre web-interfaces.

- Svag autentifikation.

- Ringe muligheder for konfigurere sikkerheds-indstillingerne.

- Dårlig firmware.

- Usikre interfaces til cloud og mobil-forbindelse.

- Dårlig sikkerhed i transport-laget.

Ifølge branche-analytikerne haster det med arbejdet.

I hvert fald venter 63 procent af Gartners store virksomheds-kilder at Internet of Things inden for de kommende fem år vil føre til store omvæltninger i den måde, som de driver forretning på – enten ved at transformere forretningen helt eller ved at udløse nye muligheder for at øge omsætningen eller begrænse omkostningerne i betydeligt omfang.

Størst effekt vil de mange sammenkoblede sensorer og lignende have i fremstillings-industrien og detail-handlen, hedder det.

Mindst effekt vil der være i offentlige myndigheder, uddannelses-sektoren og finans-sektoren.

Læs også:

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software.

Gartner: Her er de vigtigste teknologier i 2015.

Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes