Daily Archives: February 17, 2015

At opdatere sin telefon kan godt være en risici-fyldt handling. En af de første opdateringer til iOS 8 til Apples iPhones betød, at amerikanere med bestemte udbydere ikke længere kunne foretage opkald. Opdateringen blev trukket hurtigt tilbage.

Og nu er det så Samsungs Galaxy S5, som giver problemer.

Sidste års populære flagskibsmodel fik i sidste uge sin Android 5.0 Lollipop-opdatering, hvilket er en opdatering, som mange har ventet på med længsel.

Men flere Computerworld-læsere har henvendt sig til Computerworld, efter at deres Samsung S5-telefoners batterilevetid er blevet væsentligt forværret efter opdateringen.

Det samme kan man få bekræftet ved en hurtig søgning på Samsungs egne forums og på tilsvarende sider.

De fleste oplever, at deres telefoner aflader op til 20 procent batteri på bare en time, og andre brokker sig over, at den er blevet langsom og hakkende.

Er bevidste om fejlen
Hos Samsung er man bevidst om de problemer, som Galaxy S5-brugerne oplever.

“Vi er bevidste om de problemer, som Android 5.0 Lollipop-opdateringen giver, og vi er i færd med at finde frem til de specifikke problemer. Vi vil udsende en software-opdatering så snart vi har rettet disse,” skriver Samsung som en udmelding på problemet til Computerworld.

Så driller din Galaxy S5, ja så må du væbne dig med tålmodighed.

Samsung har ikke oplyst, hvor længe du må vente på en opdatering, men hvis din telefon er blevet for ulidelig for dig, kan du lave en fabrikationsnulstilling.

Gem dine data, og gå ind i indstillinger, find back up og nulstil.

Det vil slette alt på din telefon, så tænk dig grundigt om og lav en backup, før du nulstiller.

Det vil dog føre din telefon tilbage til den version af Android, som du fik din telefon med.

På den måde vil fejlen blive fjernet. På et senere tidspunkt, når Samsung har fået rettet fejlen i opdateringen, kan du så hente Lollipop igen. 

Læs også: Rolig nu: Dit Samsung-fjernsyn spionerer altså ikke mod dig hjemme i stuen

Så er den gal med router-sikkerheden igen.

Denne gang er det routere fra Netgear, der indeholder en alvorlig sårbarhed.

Adskillige trådløse routere fra Netgear indeholder en sårbarhed, der kan give it-kriminille adgang til følsomme data fra routeren – eksempelvis adgangskoder og netværksnøgler og oplysninger om routeren og dennes firmware.

Det skriver vores kolleger på PCWorld, der også beretter, at sårbarheden både vil kunne udnyttes via det lokale WiFi-netværk og over internettet – det sidste kræver dog, at routeren er sat op til fjern-administration.

Den konkrete sårbarhed skal være at finde i en tjeneste, der fungerer sammen med Netgear Genie-softwaren, der gør det muligt at monitorere og styre routerne fra en smartphone eller pc, skriver PCWorld.

Her er de sårbare routere
Det er sikkerhedseksperten Peter Adkins, der har opdaget sårbarheden, og han forklarer, at det normalt kræver autentificering, når man sender en forespørgsel til denne SOAP (Simple Object Access Protocol)-service, men at han har opdaget, at en simpel HTTP-forespørgsel med en header med “SOAPAction” er nok til at give adgang til de følsomme informationer.

Ifølge PCWorld er Netgear-routerne WNDR3700v4, WNDR3700v4, WNR2200 og WNR2500 sårbare, mens også WNDR3800, WNDRMAC, WPN824N og WNDR4700 kan være det.

Hvis kriminelle har held til at udnytte sårbarhederne, vil de potentielt kunne inficere maskiner på netværket med malware og på den måde udføre forskellige former for angreb.

Netgear har endnu ikke reageret på historien.

Sikkerhedseksperten, der har spottet sårbarheden, anbefaler, at man slår muligheden for fjern-support fra indtil videre – læs mere her.

Mange sårbare routere
Det er langt fra første gang, at routere fra forskellige procenter indeholder alvorlige sårbarheder.

Sikkerhedsfirmaet Check Point afslørede før jul sårbarheden Misfortune Cookie, der findes i omkring 12 millioner routere verden over.

Af Check Points liste over de sårbare routere fremgår det, at der er tale om 200 forskellige routere fra en stribe producenter, heriblandt D-Link, Edimax, Huawei, TP-Link, ZTE og ZyXEL.

Læs også:

Alvorlig sårbarhed lever videre i millioner af routere trods advarsler

Når Windows 10 er installeret på din næste computer, vil du få større mulighed for at beskytte dine programmer fra fremmede pilfingre.

Microsoft har i et blogindlæg skrevet, at Windows 10 kommer til at understøtte den nyeste version af FIDO, “Fast Identification Online”, hvilket tillader tredjeparts biometriske scannere at blive benyttet.

Med fingeren vil du altså ikke bare kunne logge ind på din computer, som du nok kender det fra mange business-pc’er i dag, men også bruge fingeren til at åbne op for Outlook.   

Dette gælder ikke kun på desktop og bærbarområdet, men potentielt også på smartphones, da Windows 10 kommer til at køre på alle Microsofts platforme.

Du kan læse mere om Windows 10 og de mange nyheder her: Hologram-briller, Cortana og gratis opdatering: Her er alle onsdagens Windows 10-nyheder

“At rykke væk fra kodeordet”
Kodeordet, og hvor usikre og alt for enkle de ofte er, får ofte skylden for mange af de sikkerhedsbrud, som sker – både hos private og hos virksomheder.

I blogindlægget fra Microsoft fortæller Microsofts Dustin Ingalls, at det for Microsoft er vigtigt at rykke sig væk fra kodeordet. Det er forældet og er ofte grunden til sikkerhedsproblemer.

Og netop FIDO skal være med til at komme væk fra det tilsyneladende usikre kodeord. Apple og Samsung har allerede delvist erstattet login-koder med fingeraftryksskannere i deres telefoner, men begge steder er det kun en pseudo-løsning, da fingerskanningen kun tilføjer din allerede eksisterende kode på feltet.

Med FIDO bliver dit fingeraftryk din kode.

FIDO er en ny åben standard, som understøttes af nogle af verdens største firmaer – heriblandt Microsoft, Google og PayPal. Systemet fungerer enten via finger- eller irisskanner og fungerer 100 procent lokalt på din enhed, så den ikke sender data til nettet.

Det vil du kunne med Windows 10
Microsoft har allerede tidligere fremlagt detaljerede planer for sikkerheds-mulighederne i det kommende Windows 10, hvor to-faktor-sikkerhed bliver et centralt omdrejningspunkt.

Det interessante er, at computeren, tablet-pc’en eller smartphonen i denne sammenhæng udgør den ene faktor.

“Den anden faktor vil være en PIN-kode eller biometri, eksempelvis et fingeraftryk,” har Microsoft forklaret.

“Brugere vil kunne oprette hver enkelt enhed med disse nye legimitationsoplysninger, eller de kan oprette en enkelt enhed, eksempelvis en en smartphone, der så vil blive deres mobile login.”

“Det vil gøre det muligt for dem at logge ind på alle deres pc’er, netværk og webtjenester, så længe deres mobiltelefon er i nærheden.”

Kan gøre livet lettere
Denne slags sikkerheds-tiltag kan komme både private forbrugere og virksomhederne til gavn, og i sit indlæg fremhæver Dustin Ingalls blandt andet mulighederne for erhvervslivet.

Blandt andet kan man ved at logge ind med eksempelvis et fingeraftryk i Windows 10 få adgang til en lang række tjenester, der samarbejder med Azure Active Directory – heriblandt Office 365, Salesforce, Citrix, Box, Outlook.com og OneDrive.

Google har også længe tilbudt to-faktor-sikkerhed, mens Apple nu også for alvor begynder at tage hul på denne form for sikkerhed. 

Når biometri bringes på banen, melder der sig dog typisk også nye sikkerhedsbekymringer, ikke mindst i forhold til privacy

Læs også: 

Apple på vej med to-faktor [b]sikkerhed til iPhone, Mac og iPad

Seks nye tendenser tegner pc’ernes fremtid: Snart vil du se dem indbygget i din computer

Microsoft: Adgang til Windows 10 vil kræve flere koder[/b]

Digitaliseringsstyrelsen og digital post-leverandøren e-Boks har efter et offentligt udbud indgået en ny aftale for leverancerne af digital post til danskerne og vores virksomheder.

Prisen på kontrakten med den eneste byder i udbuddet, e-Boks, lyder på 10 millioner kroner, ligesom det også var prisen ved sidste kontraktunderskrivelse.

Sidenhen tjener e-Boks så penge på de enkelte forsendelser, som staten, regionerne og kommunerne sender ud til de 4,3 millioner tilmeldte danskere, og de hundredetusindvis af virksomheder, som er forpligtede til at modtage digital post.

Forward til din egen indbakke
Den nye digital post-kontrakt indebærer også en række nye funktioner, når den tages i brug fra begyndelsen af næste år og frem til slutningen af 2018, skriver Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside.

“Med den nye version af Digital Post får brugerne på en række områder en endnu mere brugervenlig løsning. Borgerne kan for eksempel automatisk få videresendt beskeder og breve modtaget i Digital Post til deres egen eller andres e-mail adresse,” forklarer Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen.

“Myndighederne kan bede om at få en kvittering fra borgeren om, at de har læst beskeden sendt som Digital Post. Det kan eksempelvis være hospitalet, der beder borgeren bekræfte, at de har modtaget indkaldelsen til undersøgelse,” fortsætter Digitaliseringsstyrelsens direktør på hjemmesiden.

Bliver billigere
Lars Frelle-Petersen forklarer, at enhedspriserne reduceres ‘væsentligt’. Det betyder, at hver enkelt forsendelse bliver billigere at sende.

I dag betaler hver myndighed et engangsbeløb på 5.465 kroner for tilmelding og herefter en grundtakst på 70 øre for den første afleverede kilobyte, herefter fire kroner per megabyte, mens maksimalprisen ligger på 6,75 kroner for en forsendelse.

I gennemsnit regner den offentlige sektor med, at en digital post-meddelelse koster en krone.

Den pris ryger nu ned på et gennemsnit på 30 øre, når der skal sendes digital post ud til de 4,3 millioner tilmeldte danskere, og de hundredtusindvis af virksomheder, som er forpligtede til at modtage digital post.

I den nye aftale bliver tilslutningsprisen på 1.000 kroner, mens alle i forvejen tilsluttede myndigheder og organisationer bliver flyttet gratis med over i den nye løsning.

Begynder med det samme
Hos leverandøren e-Boks, der ejes ligeligt af Nets og Post Danmark, er der glæde over kontrakten, som indebærer, at styrelsen og e-Boks starter arbejdet med næste generation med det samme.

“Indgåelsen af kontrakten betyder blandt andet, at danskerne vil møde en genkendelig digital løsning, hvor de fortsat kan modtage og opbevare breve fra både offentlige og private afsendere,” lyder det blandt andet fra e-Boks-direktør Henrik Andersen.

Udover genkendelighed bliver det i den kommende løsning også nemmere og billigere at sende store filer, mens virksomhederne gerne skulle få det noget nemmere med deres digital post-fordelingsmuligheder internt i virksomheden.

Skal spare en milliard om året
Du skal dog ikke forvente seriøse omvæltninger omkring digital post i de kommende dage, da den nuværende aftale med de gammelkendte funktioner og priser løber frem til, at den nye version er klar.

Den klarmelding forventes at lyde i starten af 2016.

Overordnet er indførelsen af digital post et storstilet it-projekt fra det offentlige, der på den måde kan spare op mod en milliard kroner årligt ved at droppe snail-mails i den fysiske postkasse.

Første mål i den rejse er, at 80 procent af kommunikationen mellem offentlige myndigheder og borgerne er digital. Udover digital post er de digitale selvbetjeningsløsninger også en væsentlig del af denne strategi.

Begge løsninger er blevet kritiseret ved indførelsen, da mange (især ældre) borgere har udfordringer med selvbetjeningen, mens digital post er blevet beskyldt for at være en offentlig skandale i sin vorden.

Læs også:
Usability-ekspert: Her er ni problemer med digital post

Læs også:

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Her er den største sikkerhedstrussel mod danske virksomheder lige nu: Har du hørt om APT?

Advarsel til danske CIO’er: Her er de vigtigste sikkerheds-issues i 2015

Sådan vil NSA inficere millioner af computere med avanceret implantat-system

Så sårbar er du: It-angreb lurer i horisonten

Producenter af næste teknologi-bølge blæser på [b]sikkerhed – kan blive en alvorlig trussel mod dig
[/b]

Det kan meget vel være, at det amerikanske overvågnings-agentur, NSA, gemmer payloads i firmwaren på din computers harddisk.

Sådan lyder det fra sikkerhedsselskabet Kaspersky, der i en ny rapport beskriver en hacker-gruppe, som Kaspersky kalder for ‘Equation,’ som anvender en helt ny metode til at plante malware i firmwaren på almindelige computeres harddiske.

Ifølge Kaspersky gør metoden det nærmest umuligt både at opdage og fjerne den installerede malware, som ‘smelter’ sammen med den originale kode i firmwaren.

Malwaren aktiveres typisk, når pc’en tændes første gang, og kører dernæst helt diskret og er nærmest umuligt at opdage, ligesom den kan overleve reformattering.

Generelt anses harddiskens firmware som det næstmest-attraktive mål for hackere og lignende kun overgået af selve BIOS-koden, der kører, når en computer bootes.

Kaspersky har fundet exploits i en række harddiske fra flere af verdens førende producenter, heriblandt Samsung, Western Digital, Seagate, Toshiba, Hitachi og Maxtor.

Kaspersky vil ikke oplyse hvilket land, ‘Equation’ hører hjemme i, men oplyser, at der er tætte forbindelser til Stuxnet, i det gruppen udnytter mange af de samme sårbarheder og teknikker, som blev anvendet med den amerikanske overvågnings-agentur NSA’s cybervåben, Stuxnet.

Læs også: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

NSA kan stå bag
Fra flere sider spekuleres der i muligheden for, at ‘Equation’-gruppen hører under det amerikanske overvågnings-agentur, NSA.

En tidligere NSA-ansat bekræfter overfor Kaspersky, at malwaren stammer fra NSA, ligesom en anden fortæller, at NSA har udviklet teknikker til at gemme spyware i harddiske.

Det er tidligere blevet afsløret, at NSA har arbejdet med at udnytte sårbarheder på harddiske, og mange af metoderne minder om de metoder, som ‘Equation’ anvender.

Kaspersky har fundet inficerede computere i 30 lande. De fleste eksempler findes i Iran, Rusland, Pakistan, Afghanistan, Kina, Syrien, Yemen og Algeriet.

De inficerede computere findes her i både offentlige og militære institutioner, i banker, tele-selskaber, energi-selskaber, atomkraft-organisationer og i religiøse grupper, hedder det.

Flere måder at få fingre i koden på
Det er uklart, hvordan malwaren er blevet placeret i firmware-koden på de pågældende harddiske.

Harddisk-producenten Western Digital afviser eksempelvis blankt nogensinde at have udleveret kildekode til offentlige institutioner af nogen som helst art.

De øvrige harddisk-producenter vil imidlertid ikke oplyse til Reuters, om de har udleveret kildekode til NSA.

Ifølge nyhedsbureauet anvender NSA forskellige metoder til at få udleveret koden.

For eksempel forlanger NSA ofte en såkaldt ‘sikkerheds-audit’ af koden, hvis et system skal anvendes af de amerikanske regerings-myndigheder.

Du kan se Kaspersky Labs rapport her: ‘Equation Group: Questions and answers.’

Læs også:

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Her er den største sikkerhedstrussel mod danske virksomheder lige nu: Har du hørt om APT?

Advarsel til danske CIO’er: Her er de vigtigste sikkerheds-issues i 2015

Sådan vil NSA inficere millioner af computere med avanceret implantat-system

Så sårbar er du: It-angreb lurer i horisonten

Producenter af næste teknologi-bølge blæser på [b]sikkerhed – kan blive en alvorlig trussel mod dig
[/b]

For nylig meldte jeg mig ud af folkekirken, og det var en ganske kort fornøjelse.

Korte fornøjelser er rigtig rare, når det handler om at mailkorrespondere med det offentlige.

Udmeldingen foregik via mails til den lokale kirkes kordegn. Hele mailkorrespondancen strakte sig over få timer, og dagen efter lå der en ny dåbsattest i min fysiske postkasse.

Der gik således mindre end 24 timer, fra jeg ansøgte om at melde mig ud, til der lå en skriftelig bekræftelse på udmeldelsen af den danske folkekirke i min postkasse.

Så hurtig og smidig ekspedition har jeg sjældent oplevet i online-betjeningen fra hverken offentlige eller private virksomheder, og alligevel giver udmeldingsforløbet stof til eftertanke.

For det var overraskende let at melde sig ud.

Så let, at man i teorien kunne melde alle knap 4,5 millioner medlemmer ud af den danske folkekirke med et minimum af informationer.

Sådan foregik udmeldingen
Hele sagen startede med, at jeg efter min beslutning om udmeldelsen fandt mit sogn via hjemmesiden sogn.dk, der linkede videre til mailadressen på mit lokale kirkekontor.

Fra min Gmail-adresse skrev jeg til kirken, at jeg godt kunne tænke mig at opsige mit medlemskab af folkekirken.

Samtidigt spurgte jeg, om udmeldingen kunne lade sig gøre over mail.

Inden længe fik jeg et bekræftende svar fra kirkens kordegn, der efterlyste mit fulde navn, adresse og CPR-nummer for at melde mig ud.

De oplysninger sendte jeg afsted, og få minutter efter var jeg udmeldt.

Mere skulle der ikke til.

Skræmmende nemt
Det alarmerende aspekt var, at der på intet tidspunkt i forløbet blev stillet spørgsmålstegn ved, om jeg nu også var den person, som jeg udgav mig for at være.

Altså at jeg med et fuldt navn, en fysisk postadresse og et CPR-nummer i princippet kunne melde andre medlemmer ud af folkekirken.

Derfor skrev jeg til kordegnen og oplyste, at jeg udover nyudmeldt medlem af kirken til dagligt arbejdede som it-journalist, og i den henseende var interesseret i, hvordan udmeldingsproceduren kunne være så brugervenlig – og relativ usikker.

Kordegnen oplyste, at hun havde behandlet min ansøgning ud fra en netop udsendte vejledning fra Kirkeministeriet.

Og at hun i min udmelding rent faktisk havde glemt at spørge mig om mit dåbssted og -dato.

“Dette er en oplysning, som en udeforstående ikke nødvendigvis bare kan få fat på som en adresse eller et CPR-nummer. Dette vil jeg gøre i fremtiden,” rundede kordegnen korrespondancen af med.

Hvad siger ministeriet?
Indrømmet, oplysninger om mit døbssted og dato for dåben ville have gjort det mere bøvlet om end ikke umuligt at melde mig selv (eller andre) helt anonymt ud af kirken via mail.

Jeg er dog ikke overbevist om, at min lokale kirkes kordegn skulle være den eneste i landets godt 2.000 kirker, der kunne glemme at spørge om disse ekstra oplysninger.

Kirkeministeriet må derfor kunne svare på, om bekendtgørelsen for udmelding virkelig er den mest sikre procedure, når man oplyser navn, adresse, CPR-nummer samt eventuelt dåbssted og -dato ved udmeldingen.

“Sikkerheden ligger i, at udmeldingen sker skrifteligt, hvor man oplyser til kirken, at man ønsker at blive meldt ud,” forklarer fuldmægtig Jørgen Kroer fra Kirkeministeriets Styrelsesafdeling, som blandt andet varetager lovgivning og medlemskab af folkekirken.

“Hvis man ikke kan medsende en kopi af sin originale dåbsattest, skal man kunne oplyse sit CPR-nummer i en mail,” forklarer han videre.

Det borgervenlige system
Det var lige præcis sådan det foregik for mig. Men er det ikke lidt usikkert, at man kan oprette en tilfældig e-mailadresse og ved hjælp af navn, adresse og CPR-nummer kan melde sig selv og andre ud?

“Hvis der opstår usikkerhed om, at ansøgeren ved udmelding nu også er den rette person, kan præsten typisk med et brev til folkeregisteradressen sikre sig, at du også er den, som du udgiver dig for at være,” forklarer Jørgen Kroer.

“Der ligger ikke nogen konkrete, faste producerer for, hvordan sognepræsten sikrer sig, at afsenderen nu også er den rette person,” tilføjer han.

I mit tilfælde stolede kirken blindt på mig. Men jeg kunne jo i princippet have meldt andre ud fra andre mailadresser, hvis jeg blot havde nogle basisinformationer om dem som eksempelvis deres CPR-nummer?

“Så begår du jo noget strafbart, hvis du udgiver dig for at være en anden. Hvad strafferammen er, må du spørge politiet om.”

Ja, den er jeg med på. Men der er jo desværre en stigende tendens til, at folk udgiver sig for at være nogen, de ikke er. Den tendens virker jeres udmeldingssystem ikke er særligt robust over for?

“Korrekt, men snyderi vil jo altid blive opdaget i sidste ende. Og vi har ønsket at have et borgervenligt system, der ikke står i vejen for, at nogen melder sig ud af kirken,” siger Jørgen Kroer og fortsætter:

“Adgangen til udmeldelse er jo fri for enhver borger, der er medlem af folkekirken. Kirken har hverken pligt eller ret til at lægge hindringer i vejen for børgerens ønske om at træde ud af folkekirken.”

Hvad med at bruge NemID?
Hvorfor bruger I ikke NemID ved udmeldinger af kirken, så præster og kordegne fra starten kan være 100 procent sikre på, at det er de rigtige personer, der beder om at blive meldt ud?

“Indtil videre har man fravalgt NemID, fordi udmeldelsen skal ske skrifteligt, og så er det ligegyldigt, om det sker i et brev eller på en mail,” svarer Jørgen Kroer.

Samtidig tilkendegiver han, at udmeldelser ikke er det store, administrative problem i den danske folkekirke, så det skal sættes i system med NemID-login. Heller ikke selvom der fra 2013 til 2014 er blevet omkring 17.000 færre medlemmer af den danske folkekirke.

Jørgen Kroer mindes desuden ikke, at der har været nogle sager med folk, der er blevet fejlagtigt udmeldt af folkekirken.

“Hvis det sker udmeldinger ved en fejl, så kan man jo skrive ringe til præsten og fortælle, at man er blevet meldt ud ved en fejl, og så bliver man meldt ind igen,” lyder det fra Jørgen Kroer.

Hvis nogen skulle få den ide at melde mig ind i kirken igen, så fremgår det af Straffelovens paragraf 163, at den slags urigtige, skriftlige oplysninger til offentlige myndigheder kan straffes med op til fire måneders fængsel.

Læs også:
Guddommelig idé: Old school-it sælger vildt på nyt marked

Offentlig selvbetjening skal være sjov – her har du eksempler på rigtig god selvbetjening

Intels Xeon-processorer ser ud til at få en opdatering indenfor kort tid.

Det fortæller CPU World.

Hvis du tænder på friske hardware-specifikationer, så er Xeon E7 i den nye v3-udgave svært tiltalende.

Der bliver op til 18 kerner på topmodellen Xeon E7-8890 v3, og hvis man lægger Intels HyperThreading oven i hatten, så kommer man op på 36 ‘processorkerner’.

HyperThreading-teknologien er en form for virtuelle kerner, der kan øge ydelsen.

Dertil skal man lægge 45 megabyte L3-hukommelse. Den maksimale effekt, der kan genereres, er på 165 watt og frekvensen er på 2,5 GHz.

Der kommer i alt fire modeller med 18 kerner i denne v3-serie.

De fire flagskibe kommer til at bygge på den anderkendte Haswell-arkitektur, nærmere bestemt Haswell-EX.

På den forkerte side af 50.000 kroner
Intel sætter også et par lettere modeller på spisekortet, hvor Benjaminen bliver en E7-4809 v3 med otte kerner.

I alt kommer der 12 v3-udgaver.

Lanceringen er ikke blevet bekræftet af Intel endnu, men CPU World plejer at være meget pålidelige i sine forudsigelser.

Den forventede lancering bliver i andet kvartal.

Priserne er ikke fastsat endnu, men du skal grave dybt i muldvarpen for at få en af opgraderingerne op under neglene.

Prisen for dagens topmodel i v2-serien ligger på omkring 50.000 kroner.

Målgruppen er da også serverrummet og ikke skrivebordet.

Læs også:

ARM lancerer nye processorer: 50 gange kraftigere end for bare fem år siden

Her er Intels nye Broadwell-processorer: Glæd dig til fede bærbare i 2015

ABI Research skriver i en ny analyse, at LTE-Advanced-netværkene nu er udrullet så mange steder i verden, at de ved udgangen af 2014 dækkede 100 millioner mennesker.

ABI Research forudser samtidig, at dækningen vil kunne nå en milliard mennesker, når der er gået yderligere fire år.

“Ved udgangen af 2014 var der 49 kommercielt tilgængelige LTE-Advanced-netværk rundt omkring i verden,” skriver analysefirmaet, der samtidig oplyser, at der alene i Vesteuropa nu er 20 operatører, der råder over LTE-Advanced-netværk.

Selvom det ofte er hastighederne, der fokuseres på, når snakken falder på LTE-Advanced, handler det faktisk i lige så høj grad om at øge kapaciteten og at få det maksimale ud af de frekvenser, man har til rådighed, så flere brugere kan være på på samme tid, uden at det går ud over hastighederne.

Får det maksimale ud af netværket
Herhjemme har 3 allerede rullet LTE-Advanced ud i blandt andet København og Århus ved hjælp af såkaldt Carrier Aggregation:

“3 opgraderer i øjeblikket sit 4G/LTE netværk med Carrier Aggregation. Carrier Aggregation er en sammenlægning af frekvensbånd, og for 3′s vedkommende drejer det sig om frekvensbåndene 1800 og 2600 MHz,” oplyser selskabet på dets hjemmeside. 

“Sammenlægningen af frekvensbånd betyder en teoretisk hastighed som forventes at være dobbelt så høj som 4G/LTE hastigheder. For at kunne benytte Carrier Aggreation skal man have udstyr, der understøtter dette.”

“3 har implementeret Carrier Aggregation på vores 4G/LTE på 144 master i centrale dele af København og Århus C og fortsætter opgraderingen af master i løbet af 2015.”

3 beder dog samtidig kunder være opmærksomme på kun få smartphones endnu kan udnytte Carrier Aggregation på 4G/LTE.

Man skal også være opmærksom på, at man ikke nødvendigvis kan antage, at et selskabet med LTE-Advanced kan tilbyde højere hastigheder end et, der kun har LTE – det afhænger af mange forskellige faktorer, blandt andet antallet af master og de frekvenser, der sendes på.

Det kan du vente dig af LTE-Advanced
På sigt vil hastighederne i LTE-Advanced dog blive endnu højere end på LTE, og rundt omkring i verden er operatørerne da også godt i gang med eksperimenterne.

ZDNet har en interessant artikel om finske Ukko Networks, der i en laboratorie-test har opnået en peak-hastighed på 507 Mbit/s med LTE-Advanded.

Den slags test har dog ikke specielt meget at gøre med de kommercielle netværk, vi kan vente os: Her taler man typisk om op til 300 Mbit/s i download på sigt på LTE-Advanced.

Samtidigt er det også først nu nu, at der begynder at komme smartphones på markedet, der rent faktisk kan få det maksimale ud af netværksteknologien.

Ifølge ABI Research vil antallet af smartphones med de hurtigste LTE-modems, kategori 9 og 10, vil nå op på 64 millioner ved udgangen af 2019.

Denne type modems understøtter teoretiske LTE-hastigheder på op til 450 Mbit/s.

Til sammenligning understøtter Apples nye iPhone 6 LTE-hastigheder på op til 150 Mbit/s.

Mens vi venter på 5G
Selvom LTE-Advanced rummer mange interessante nyheder, er der ikke tale om helt ny netværks-generation, men derimod en udvikling af den eksisterende i stil med, da 3G i sin tid blev til Turbo 3G.

Et kig i historiebøgerne viser, at der typisk går omkring et årti, mellem de forskellige generationer af mobilnetværk skydes i gang.

Vi startede ud med det analoge NMT (Nordisk Mobil Telefon) i starten af 1980′erne, mens det digitale GSM kom til i starten af 90′erne.

Efter årtusindskiftet blev det til UMTS eller 3G, og i dag er det LTE eller 4G, der er netværksstandarden.

2020 er ofte blevet fremhævet som året, hvor vi for alvor kommer til at stifte bekendtskab med den næste store netværks-generation, 5G.

Læs også:

Helt vildt og tovligt: Smartphones med datahastigheder på 450 Mbit/s

Nu kommer LTE-Advanced med meget mere power

Også i it-Danmark holder man vejret efter weekendens terror-angreb i København.

En stribe sikkerhedsfirmaer og it-leverandører, som Computerworld har talt med, bekræfter, at man har skærpet beredskabet over for angreb og hacking mod kundernes websites, brugerkonti på sociale netværk og it-infrastruktur idet hele taget.

Den skærpede opmærksomhed skyldes, at man erfaringsmæssigt ved, at terror-anslag som det i København typisk bliver fulgt op af forskellige former for cyberangreb indenfor relativ kort tid.

Det skete eksempelvis efter terror-aktionen i begyndelsen af januar i år mod det satiriske magasin Charlie Hebdo i Paris.

Efterfølgende blev omkring 20.000 franske websites udsat for DDOS-angrebet eller andre former for hacking.

Har set de første tegn
I sikkerhedsfirmaet Kasperskys nordiske afdeling fortæller nordisk chef Leif Jensen, at man allerede har set de første tegn på, at en bølge af cyberangreb mod dansk websites kan være under opsejling.

“Siden søndag har der i Nordeuropa været øget aktivitet fra botnets , og øget trafik, der kan ligne DDOS-angreb. Men det er endnu for tidligt at sige, om det er rettet mod danske sites. Vi holder et vågent øje på udviklingen for at se, om vi kan måle om trafikken kommer til Danmark,” siger Leif Jensen til Computerworld.

Han understreger dog, at der endnu ikke er opdaget konkrete angreb mod danske websider.

Angreb indenfor et par dage
Samme melding kommer fra it-sikkerhedsfirmaet Ezenta.

Her forventer direktør og partner Søren Egede Knudsen, at man indenfor de næste dage vil begynde at se konkrete angreb.

“Vi forventer, at der inden for et par dage vil begynde at komme angreb mod udvalgte websites. Det er vores forventning, at det bliver politisk betonede angreb, hvor angribere for eksempel prøver at gå ind og ændre på indholdet på hjemmesider,” siger Søren Egede Knudsen.

Allerede søndag eftermiddag udsendte Center for Cybersikkerhed en advarsel om, at terror-angrebet i København betyder øget risiko for angreb på danske hjemmesider.

I it-koncernen KMD hævede man også søndag sit interne beredskab mod cyberangreb.

De branchefolk, som Computerworld har talt med, er generelt enige om, at det københavnske terror-angreb lader til at være planlagt udført af en eller meget få personer, som ikke umiddelbart har noget tilknytning til internationale terror-netværk.

Derfor forventer man heller ikke at eventuelle cyberangreb vil være direkte koordineret med det københavnske angreb.

Eventuelle angreb vil komme fra selvstændige grupper og netværk af islamistiske sympatisører, som lader sig inspirere af det københavnske terror-anslag til at markere deres sympati eller aflevere deres politiske budskaber, lyder den generelle vurdering.

Det sker typisk gennem såkaldte defacement-angreb hvor der bliver lagt politiske budskaber ind på myndigheders eller virksomheders sites.

“Man kan følge de her folk på sociale medier og andre communities, hvor de opildner hinanden, indtil de når et punkt, hvor de begynder at købe sig ind på de zombier og bots, som så bliver brugt til målrettede angreb,” siger Søren Egede Knudsen fra Ezenta.

Læs også:

KMD hæver sit cyberberedskab efter terror-angreb

Efter terror i København: Advarer om angreb på danske hjemmesider

Lasse Gejl, partner og CPO i GoMore

Gir’ du et lift?

Det kunne passende være sloganet for den danske online-tjeneste GoMore, der formidler samkørsel mellem folk med – og folk uden en bil.

Ideen bliver fostret i Tyskland omkring 2005, og den handler i første omgang ikke om it, men om transportudfordringer.

It er dog det værktøj, der driver projektet, da udviklingen af den krøllede idé skal blive til en Danmarks største portaler for digitale blaffere.

Filosoffer i Tyskland
De to stiftere Matias Møl Dalsgaard og Søren Riis opholdt sig i Tyskland i forbindelse med deres filosofistudier.

Her støder de på en samkørsels-kultur, der gav anledning til at starte et fritidsprojekt, hvor trafiknødstedte danskere også kunne få et lift.

“I Tyskland er der en lang tradition for at fylde bilerne op. Samkørsel er meget populært og brugt, det ligger nærmest i tyskernes gener,” fortæller Lasse Gejl, der er partner i projektet.

“Det bwegyndte med et opslag i en butik, der kunne bringe parterne sammen. Men specielt med sociale medier og apps på mobilerne har det taget fart. Teknologi er utrolig velegnet til den hurtige kommunikation mellem folk.”

Sidenhen blev der bygget en webside af et par studiekammerater, og den blev flittigt brugt af de samkørsels-hungrende.

“Det var helt basic, men tiltaget fik fra begyndelsen en masse presse og kom i Godmorgen Danmark på TV2, hvilket medførte, at Den Blå Avis skød penge i projektet.”

Det blev dog kun til et enkelt år.

“Den Blå Avis kunne ikke se en forretningsmodel og trak sig igen efter et års tid.”

Herefter lå projektet og boblede i hobby-værkstedet i fem år, før det igen begyndte at tage fart.

“Stifterne skulle lige afslutte deres ph.d. og en tur forbi et job i et konsulenthus, før det kunne gå løs.”

Først i 2011 blev GoMore til en rigtig fuldtidsforretning.

I dag er der 22 ansatte i virksomheden. Der er samlet 7,5 millioner kroner ind i venturekapital, og man har rundet 260.000 bruger-tilmeldinger.

GoMore har blandt andet fået tilført kapital fra Just-Eat-Stifteren Jesper Buch og af kapital-pengetanken SEED Capital.

Skal du en tur rundt i landet uden at fylde bilen op med familiemedlemmer, kan du tilbyde andre et lift og tjene lidt til benzinen. Gomore napper dog ni procent for ulejligheden.

Enkel kommunikation gennem et beskedsystem er hemmeligheden i app’en.

En ny webverden med app-smerter
Lasse Gejl ansatte nærmest sig selv i GoMore.

“Jeg brugte siden, men der manglede en vækstorienteret tilgang til tingene,” fortæller han.

Derfor ringede han til Matias Møl Dalsgaard med et tilbud.

“Jeg spurgte ham, om vi ikke skulle prøve at lave en forretning ud af de mange kunder. Det sagde han ja til, og så kom jeg om bord.”

Det rigtige skub kom dog i forbindelse med en kapitaltilførsel og et mere modent marked.

“Tiden har været med os. I starten var danskerne nok ikke helt klar til tjenesten, men i dag er deleøkonomi, sociale medier og smartphones en del af alle danskeres hverdag.”

Venture-pengene betyder også, at folkene bag ideen kunne gå på fuld tid.

“i 2011 var vi vel omkring 30.000 brugere, i dag er der 260.000 registrerede. Skiftet til et fultidsprojekt har betydet virkelig meget. Både med hensyn til samarbejdspartnere, brugere og markedsføring.”

Det seneste skud på stammen er en app, der i høj grad skal overtage funktionerne på websiden.

“Det har været en svær proces at få alle funktionerne fra websiden over på telefonen. Vi har prøvet at skubbe lidt til de grænser, der er for funktioner i en app,” siger Lasse Gejl.

Det er primært i beskedsystemet, der er lagt udviklingstimer.

“Du kan eksempelvis anmode om en tur, acceptere eller afslå en anmodning, flette en aftale sammen eller uddele karakterer til bilisten eller passageren. Det har været et stort arbejde at bygge den og samtidig en teknisk udfordring.”

Det er specielt anmodninger og bookinger, der har givet grå hår i udvikler-totterne.

Hvordan har I nået målet?

“Der er bare blevet kodet løs. Der har ikke været behov for en speciel teknik. Funktionerne er bygget gennem omtanke og grundig kode. Resultatet giver en oplevelse af, at parterne nemt kan kommunikere gennem et beskedsystem.”

Udviklingen foregår både internet og af freelance-konsulenter.

“Det er meget svært at få fat i de gode udviklere, selv om vi gerne vil have dem i huset. Derfor benytter vi os af freelancere i forbindelse med udvikling. Gode udviklere hænger bare ikke på træerne.”

Der sidder dog fem faste udviklere i GoMore.

Læs også: Værkstedsportal: Vi har masser af penge, men mangler kvalificerede danske it-folk

Vi napper ni procent
I modsætning til mange andre start-up’per så bliver der genereret en rimelig omsætning i Gomores digitale formidlings-butik.

Selv om der selvfølgelig bliver brændt en masse venture-penge af i øjeblikket.

“Sidste sommer matchede vores indtægter faktisk vores udgifter. Men vi satser på en ekspansiv udvikling og i stedet for at falde til ro, valgte vi at ansætte 10 nye kollegaer,” fortæller Lasse Gejl.

Forretningsplanen lyder kortfattet på, at tage en procentsats for formidlingen mellem parterne.

“Det er rimelig simpelt. Hvis du som bilist får en booking, så betaler du ni procent af den indtægt, du får fra turen.”

Skal du fra København til Aarhus og betaler 150 kroner for det som passager, skal føreren af bilen altså lægge 14 kroner i GoMores pengekasse.

“Som bilist sætter man selv prisen, men købet afhænger naturligvis af udbud og efterspørgsel.”

Firmaet arrangerer også billeje mellem private. Her er indtjeningsgrundlaget på 20 procent for formidlingen. Det omfatter dog også nogle forsikringsmæssige hensyn.

Flere kommer til i Danmark
Firmaet er ikke alene om bil-dele-koncepter i Danmark.

Tjenester som MinBilDinBil ånder filosofferne i nakken, og i USA har virksomheden Relay Rides haft succes med en tjeneste, som anses for at være biludlejningens svar på AirBnb.

Lasse Gejl er dog ikke skræmt af konkurrenterne, hverken de lokale eller de udenlandske.

“Det handler meget om lokalkendskab, der kan være med til at give brugerne en følelse af tillid, som igen kan være en konkurrencefordel i kampen mod de udenlandske tjenester.”

Så I er ikke bange for at blive kørt over af en stor international tjeneste?

“Nej, det er vi ikke. I øjeblikket ‘ejer’ vi Danmark, og vi bliver svære at slå på den hjemmebane.”

Arbejder i med en exit-strategi eksempelvis i form af et opkøb?

“Nej, det er ikke planen. Man kan da godt forestille sig, at GoMore bliver solgt om tre eller fem år. Men lige nu vil vi bygge firmaet op i resten af Norden og bygge en solid forretning,” lyder det fra samkørsels-entusiasten.

Læs også:
Så meget vækst er der i danske venture-startups

Microsoft desperat: Mangler tusindvis af it-folk

Værkstedsportal: Vi har masser af penge, men mangler kvalificerede danske it-folk