Daily Archives: February 19, 2015

Regeringen afsætter en milliard kroner til stor it-overvågningspakke

De 12 punkter i udspillet:

1. 200 mio.kr. til udbygning af politiets og PET’s beredskabs- og overvÃ¥gningsindsats.
2. 150 mio. kr. til øget it- og analysekapacitet.
3. Udvidelse af livvagtsstyrken.
4. Adgang til relevante oplysninger om flypassagerer.
5. Undersøgelse af mulig registrering af brugere af taletidskort.
6. 415 mio. kr. til indhentning og analyse af oplysninger om terrortrusler fra udlandet.
7. Styrket indsats mod danske ekstremister i udlandet.
8. Udvidelse af aktionsstyrken i PET.
9. Forstærket nationalt døgnberedskab under Rigspolitiet.
10. Nye initiativer til forebyggelse af radikalisering i fængslerne.
11. Styrkelse af den forebyggende indsats i bl.a. Mellemøsten og Nordafrika.
12. Et udvalg skal gennemgå den danske terrorbekæmpelse.

Kilde: Justitsministeriet

Den danske SR-regering med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i front har i dag løftet sløret for en 12-punktsplan med navnet ‘Et stærkt værn mod terror’.

Planen har været undervejs siden angrebet mod satirebladet Charlie Hebdo i Paris den 7. januar og nu skyndet på vej af weekendens episoder i København.

“Danmark har fjender. Det ved vi godt. Men det er fjender, som vi bÃ¥de kan og skal forsvare os imod,” indledte statsminister Helle Thorning-Schmidt et pressemøde til introduktion af anti-terrorpakken i dag i Statsministeriet.

Til lanceringen af 12-punktsplanen var hun flankeret af justitsminister Mette Frederiksen (S), økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) og forsvarsminister Nicolai Wammen (S).

Meget mere it-forsvar
I alt koster de 12 initiativer staten knap en milliard – 970 millioner – kroner at gennemføre.

Den økonomisk tungeste pind i planen er 415 millioner kroner til Forsvarets Efterretningstjeneste med investeringer i ny teknologi og materiel.

De penge skal blandt andet bruges til at overvåge nettet og med ny hjemmel til også at indsamle samt bearbejde krypteret kommunikation mellem danskere og terrormistænkte i udlandet.

Forsvarsminister Nicolai Wammen forklarede på pressemødet, at ved brug af den nye lovhjemmel til overvågning af dansk kommunikation i udlandet, skal Forsvarstilsynet oplyses herom.

Derimod er der udspillet ikke umiddelbart lagt op til, at der skal foreligge en dommerkendelse til indhentning af disse oplysninger.

Indhentning og bearbejdning af flyrejse-informationer i krigszoner bliver et andet indsats-område med henblik på eksempelvis at fange Syriens-krigere.

For nyligt er der udover dagens udmelding sendt en halv milliard mod Forsvaret til at oprette og drive et Computer Network Operations (CNO) frem mod 2017 til gennemførelse af defensive og offensive militære operationer i cyberspace. 

Mere overvågning hos PET
Andre pinde i 12-punktsplanen er 350 milloner kroner til it-værktøjer og dataindsamling og -analyser hos politiet og hos ordensmagtens efterretningstjeneste (PET).

Det skal naturligvis foregå på en lang række platforme, hvor eksempelvis Facebook og Twitter er i søgelyset.

“Vi skal styrke overvÃ¥gningen af sociale medier, hvor det er her, de radikaliserede grupper spreder deres propaganda,” lød det fra justitsminister Mette Frederiksen.

Derudover skal pengene til ordensmagten bruges til udbygning af politiets og PET’s beredskabs- og overvÃ¥gningsindsats og flere livvagter hos PET.

Også registrering af op i mod en million taletidskort bliver der lagt op til i udspillet, mens der blandt andet også vil blive afsat midler til at modgå radikalisering i fængslerne.

Oppositionen har i flere medier hilst invitativerne velkomne, men efterlyser samtidig en evaluering fra de københavnske begivenheder for at se, hvordan politiet konkret kan styrkes.

Læs også:

DF efter terror: Lad os kigge på centraliseret videoovervågning

Politichef lover: Danmark får cyberpoliti i verdensklasse

Posted in computer.

Brugte smartphones sælger som varmt brød: Så stort er markedet

‘Refurbished’ er et begreb, der efterhÃ¥nden har vundet godt indpas i it-markedet, hvor eksempel brugte smartphones, tablets eller pc’er bliver solgt videre til nye ejere via butikker eller pÃ¥ dba.dk og guloggratis.dk.

Der er også et betydeligt marked for at installere brugte hardware-komponenter i nye produkter eller produkter, der er defekte og derfor er sendt til service. 

Denne form for genbrug og gensalg af it-produkter kommer vi til at se meget mere til i de kommende år. Analysefirmaet Gartner vurderer, at det globale marked for refurbished smartphones vil vokse til 120 millioner enheder i 2017.

Til den tid vil denne type produkter generere en global omsætning på omkring 91 milliarder kroner om året mod de omkring 45 milliarder, der blev omsat for i 2014.

“NÃ¥r forbrugere pÃ¥ modne markeder opgraderer deres smartphone hver 18. eller 20. mÃ¥ned, er det uundgÃ¥elige spørgsmÃ¥l, hvad der sker med den gamle enhed?” lyder det fra analytiker Meike Escherich fra Gartner.

“Mens kun syv procent af smartphones ender i officielle genbrugs-programmer, fÃ¥r 64 procent et nyt liv,” skriver Gartner og forklarer, at denne gruppe af smartphones fordeler sig med 23 procent, der gives videre til andre brugere, og 41 procent, der handles eller sælges privat.

“Denne stigning i genbrug af smartphones vil ikke kun fÃ¥ en indflydelse pÃ¥ salget af nye enheder, men ogsÃ¥ omsætnings-strømmene hos alle dem, der er involveret i denne smartphone supply chain.”

Dansk sag om brugt hardware i iPhone 
Mens selv refurbished-konceptet giver rigtig god mening, ikke mindst i forhold til miljøet, har der også allerede været sager, hvor genbrug af komponenter ikke er blevet modtaget godt af forbrugere.

Herhjemme har vi haft en opsigtsvækkende sag, hvor Apple som erstatning for en defekt telefon gav en refurbished iPhone til en forbruger.

I juli sidste Ã¥r afgjorde Forbrugerklagenævnet, at det ikke var i orden – men senere valgte Apple at trodse den afgørelse.

Denne sag verserer stadig i retssystemet – læs mere om det her.

Læs også:

Dansker vandt klagesag over Apple: Nu slæber it-giganten ham i retten

Danske DCC tjener kassen pÃ¥ at gøre genbrugs-pc’er sexede

Posted in computer.

It-sikkerhed bliver aldrig det samme igen: Her er de gode råd til dig og din chef



Det er umiddelbart ikke lige til at se ude fra, at der skulle ligge en af RSA’s anti-svindelafdelinger inde bag væggene pÃ¥ denne bygning i et fredeligt forretningsomrÃ¥de. 

Taxaen svinger ind i et søvnigt industrikvarter i den nordlige del af den israelske storby Tel Aviv.

Den skarpe morgensol luner de få personer på gaden, palmerne langs vejkanten og en enkelt kat, der smyger sig opad husmuren.

Umiddelbart er det ikke lige til at se, at en af verdens største it-sikkerhedsselskabers anti-svindelafdelinger holder til her, hvor teknikere, nørder og højt specialiserede undercover-agenter døgnet rundt jagter hårdføre it-kriminelle over hele kloden.

Men der stÃ¥r RSA pÃ¥ døren. SÃ¥ det er altsÃ¥ her, at en af hjørnestenene i it-giganten EMC’s sikkerhedsafdeling har til huse, efter sikkerhedsselskabet stiftet af Ron Rivest, Adi Shamir og Len Adleman i 2006 blev solgt til den amerikanske storage-virksomhed for mere end 12 milliarder kroner.

Ved nærmere bekendtskab med receptionen viser det sig, at der er et lille hav af sikkerhedsventiler.

Vagter, kameraer og indgangssluser med krav om sikkerhedskort vidner alt sammen om, at dette vel ikke er et hvilket som helst kontor i Tel Aviv.

Senere finder jeg ud af, at mit billede og oplysninger om mit job som dansk journalist er sendt rundt til alle medarbejdere i selskabet. Bare så de på forhånd ved, hvem jeg er, og hvad jeg laver i bygningen.

Shalom Рs̴ er vi i gang.

Most wanted: Superhackeren Slavik  
Oppe pÃ¥ første sal byder chef for RSA’s israelske anti-svindelafdeling, Daniel Cohen, velkommen. 

Der er kaffe og snacks på bordet, og projektoren viser en del plancher om, hvorfor nettet er et farligt sted at bevæge sig på i 2015.

(U)sikkerhedsbillederne bliver i dag malet af de økonomiske hackere, de politisk motiverede hacktivister og naturligvis også af statsmagter, der udspionerer hinanden og flere andre nationer mere eller mindre målrettet.

De får snart en masse nye arbejdsredskaber, når milliardvis af chips, computere og generelle dingenoter kobler sig på hypernettet med det lidet mundrette navn Internet of Things.
. 
Daniel Cohen snakker om sorte markeder, der for længst er blevet bling-bling, og hvor Evgeniy Mikhailovich Bogachev har været storleverandør igennem længere tid.



Flere studerende arbejder i RSA’s israelske anti-svindelafdeling, hvor de er med til at overvÃ¥ge kundernes sikkerhed fra flere skærme med angreb i real-tid. Kollegaerne er en bred blanding af tidligere it-soldater med tre Ã¥rs værnepligt, forretningsfolk, undercover-agenter og it-akademikere. 

Annonce:


I sikkerhedskredse er han blandt andet kendt som Slavik. En FBI Most Wanted-superhacker og hjernen bag open source- malware-familien Zeus. Den familie tegner ifølge Daniel Cohen sig i dag for 80 procent af alverdens malware.

Israel et naturligt valg for sikkerhed
På vejen herhen i taxaen har jeg tænkt på, hvorfor mon den amerikanske it-gigant har valgt at have et så vigtigt sikkerhedskontor i Israel, der er presset mod de nordlige grænser til Syrien og Libanon.

Samtidig har det aflange land haft årtier lange konflikter med palæstinenserne på Vestbreden og sydpå mod Gazastriben. I følge min guide i Jerusalem skal der kun en gnist til, før der går ild i hele Mellemøsten. 

Over frokosten giver israeleren og den sekulære jøde Daniel Cohen sit personlige bud på, hvorfor Israel er et ret naturligt valg til at placere et sikkerhedscenter i:

Kort om RSA i Israel

RSA opererer som en division af storagekæmpen EMC på et globalt sikkerhedsmarked, der omsætter for omkring 170 milliarder kroner. 

Selskabet omsætter selv for omkring 40 milliarder kroner og har en vækst på 14 procent. 

Den israelske afdeling har specialiseret sig i sikkerhedsanalyser og anti-svindel på nettet, hvor der handles med kreditkort og andre tyvekoster i milliardklassen.

RSA i Israel hævder, at selskabets internationale anti-svindelforretning i 2013 forhindrede online-bedragerier for 45 milliarder kroner, mens tallet lå på omkring 25 milliarder kroner i 2014.  

Kundelisten tæller blandt andet flere internationale storbanker og detailkæder. 

“Vi er et folk, der har været forfulgt i tusinder Ã¥r, og derfor er vi, og har altid været, pÃ¥ tæerne. Det, synes jeg, egentlig er et godt udgangspunkt for at være i sikkerhedsbranchen,” forklarer han venligt og opfordrer til flere spørgsmÃ¥l af bÃ¥de politisk og religiøs karakter.

Det viser sig at blive en god, krydret frokost. 

Mist kontrollen og spænd hjelmen
Efter maden går Daniel Cohen i gang med at tegne og fortælle.

Han vil gerne skitsere de vigtigste sikkerhedsomrÃ¥der, som alle virksomheder med en online-tilstedeværelse i hans optik stÃ¥r over for i dag – og nogle Ã¥r fremover.

Først flyver han dog lige op til det helt store helikopterperspektiv efter 20 år med henholdsvis mainframe- og pc-æraerne. 

“Vi er nu i cloud-perioden med mobile enheder, hvor alt er en service. Du kan ikke længere kontrollere data 100 procent. Det er en illusion, at du kan hegne alt ind,” siger David Cohen.



Sådan ser it-verdensbilledet anno 2015. Illustration: Niels Veileborg. 

Og så bliver det første og meget overordnede sikkerhedsområde skitseret som GRC.

Ultrakort omhandler den kasse virksomhedens sikkerhedsstrategi på topleder-niveau i forhold til eksempelvis risikovurdering og de overordnede lovgivningskrav.

Derefter tegner Daniel Cohen endnu firkant under GRC-kassen, inden han afbryder sig selv.

“Jeg ved, det er lidt af en floskel med flere lag af sikkerhed, men det er ikke desto mindre en sandhed, som selskaberne er ved at fÃ¥ øje pÃ¥. Virksomhederne skal med flere lag være i stand til at reagere fornuftigt, hvis der opstÃ¥r en besynderlig adfærd omkring deres netværk og data,” siger han.

I firkant nummer to skriver han ‘Management’, og der bliver henvist til et spil vaskeægte buzzword-bingo, hvor første række bliver fyldt med ‘big data’, machine learning’ og ‘data science’.

Filosofien med management-laget er, at hvis man som virksomhed alligevel ikke kan forhindre at blive angrebet, så kan man i det mindste monitorere netværket og få kendskab til den normale trafik, før man kan opdage og afværge den unormale i tide.



Leder af den israelske anti-svindelafdeling Daniel Cohen mener, at det er en illusion, at en virksomhed på nutidens internet kan forhindre, at der sker hackerangreb. De kan derimod med intelligente værktøjer i høj grad være med til at minimere skaderne.

Annonce:


Spørg bare Rigspolitiet, der var næsten et helt Ã¥r om at opdage, at der var sat et hackerangreb ind, hvor der var stjÃ¥let fire millioner datasæt om danskerne.Â

Lær dine maskiner at hyle højt
At få maskinerne til at gøre det hårde arbejde kan ske via indsamling og analyse af data af blandt andet de ansattes netværksadfærd (big data). Herefter kan man lære sine sikkerhedssystemer at genkende uautoriseret netværksadgang (machine learning).

Eksempelvis bliver en række netværksalarmer typisk sat til at hyle, hvis en bruger logger ind fra to vidt forskellige geografiske steder, men ofte er der tale om falske alarmer.

Det skyldes, at i en international virksomhed som RSA kan en person eksempelvis logge på virksomhedens netværk med en pc fra Kina og få minutter senere kan logge på fra en smartphoneserver i USA.

Hvis personen bruger en amerikansk teleudbyder og rent faktisk befinder sig i Kina med sin pc, så er det måske ikke nødvendigt at bruge efterforskningsressourcer på at undersøge dette ellers umiddelbart besynderlige login-mønster.

Derfor opfordrer RSA til, at virksomheder opsætter regler omkring blandt andet tidspunkter, devices og geografiske steder for login. Og naturligvis ogsÃ¥ kontekstanalyse – det vil sige, genkendelse af normal brugeradfærd for individer og grupper. 

Efter et stort hackerangreb mod RSA i 2011 har virksomheden taget sin egen medicin med en data science-tilgang til alarmer.

Det har betydet, at sikkerhedsselskabet er gået fra at have op mod 500 ugentlige alarmer til i dag at få fem alarmer om ugen, som til gengæld kan efterforskes grundigt.

Flere trusler i cloud-æraen
Management-laget skal ifølge Daniel Cohen som minimum kunne håndtere fem områder, som kan tricke alarmer.

De næste to kasser handler om medarbejdernes identiteter og deres computerenheder/devices.



Sikkerhed i flere lag serveret af RSA. Selskabet mener, at de fleste sikkerhedsfolk er i gang med at kigge på den samme eller lignende modeller. Illustration: Niels Veileborg. 

Annonce:


“En virksomhed kan ikke længere kontrollere data, nÃ¥r medarbejderne dukker op med deres egne smartphones og hundredvis af forskellige online-identiter til Facebook, Twitter og sÃ¥ videre. Det var nemmere dengang, at alle data var pÃ¥ selskabets lokale servere,” forklarer Daniel Cohen.

RSA opfordrer derfor alle til at kunne håndtere identiteter på to niveauer: Hvem prøver at logge på, og har de tilladelse til de efterspurgte systemer i forhold til selskabets sikkerhedspolitik.

Devices skal samtidig kontrolleres for malware, virusser og andet skidt for hele tiden at sikre sig, at medarbejdernes mere eller mindre private enheder ikke er blevet kompromitterede i phishing-kampagner eller via andre forsøg på social engineering.

Derefter er det selve bruger-autentifikationen, som virksomheden skal have styr på. Er et brugernavn og password eksempelvis nok, eller skal man diske op med NemID-login eller sågar afkrævning af iris-scanninger?

“Vi ser flere eksempler pÃ¥, at to-faktor-autentifikation ikke længere er nok,” siger Daniel Cohen og peger pÃ¥, at fingeraftryk kunne være et godt sted at starte pÃ¥ et biometrisk tredje lag.

“I 99 procent af de tilfælde, hvor fingeraftryk bliver stjÃ¥let, kan hackerne ikke bruge det til noget,” hævder han.

Tror på vendepunkt i 2015
Daniel Cohen fremhæver desuden, at transaktionen af data er et væsentligt område.

For data skal i et rollebaseret miljø kun kunne udleveres til personer, hvor det er relevant.


Annonce:


Selve dataopbevaringen i sagens natur ogsÃ¥ helt essentiel.Â

I en cloud-tid er den slags i høj grad outsourcet til eksterne leverandører. Og du skal derfor som minimum have styr på de sikkerhedsmuligheder, som din outsourcing-leverandør i skyen tilbyder dig.

“Jeg tror virkelig pÃ¥, at 2015 bliver vendepunktet i det evindelige katten-efter-musen-spil, som virksomheder er udfordret med pÃ¥ sikkerhedsomrÃ¥det. Der vil eksempelvis blive sværere at stjæle folks identiteter, fordi der bliver strammet op alle steder,” siger Daniel Cohen. 

Vi er på hans kontor, hvor han viser mig en liste over de mest angrebne lande i EU.

Danmark ligger på en 20-plads. Holland er nummer et, hvis man ser bort fra, at et land som Storbritannien ikke figurerer på lige netop denne liste.  

Daniel Cohen fortæller, at arbejdet med at holde folks netværk så rent som muligt, er den afgørende motivation for ham til at stå op om morgenen.

Jeg nikker anerkendende, giver hånden til farvel og smutter ned på gaden og eftermiddagssolen.

Den er knap så skarp og ikke så varm lige nu som tidligere, efter en dag hvor jeg har set en plan for, hvordan man kan dæmme effektivt op for de næsten uundgåelige hackerangreb. 

Måske brænder den igen i morgen.

Læs også:
IT-Branchen: Disse tre ting skal du vide om din it-forsikring

Dansk CSC-hacker forlanger 745.000 kroner i erstatning

Dansk firma: Fik hacket Apple ID og modtog for 650.000 kroner iPhone 6

Posted in computer.

Blog: Gennemsigtighed er kernen i digitalisering





Gennemsigtighed er et helt centralt begreb i enhver diskussion om digitalisering. Personligt er jeg ovebevist om, at det er selve kernen i digitalisering.

NÃ¥r processer understøttes digitalt er gennemsigtighed et ubønhørligt resultat. For processer er først understøttet, nÃ¥r de er pillet fra hinanden, analyseret og samlet igen ved hjælp af software; de databaserede fakta om arbejdsgange, ressourceanvendelse og økonomi er blotlagt – bÃ¥de historisk og i realtid.

Midt i digitaliseringsprojektets mange, mange overvejelser om blandt andet hardware, software, kommunikation, data og organisation er det centrale spørgsmål egentlig, hvordan vil vi anvende den indsigt, som gennemsigtigheden skaber.

Et argument for d-land
For det er anvendelsen af den indsigt, som gennemsigtigheden skaber via digitaliseringen, der er argumentet for at realisere visionen om d-land Рdet gennemdigitaliserede samfund. I det gennemdigitaliserede samfund er den kloge h̴ndtering af gennemsigtigheden kilden til udvikling; alts̴ b̴de nyskabelse og innovation, men ogs̴ hemmeligholdelse og beskyttelse.

Mine egen overvejelser om sammenhængen mellem digitalisering og gennemsigtighed blev vækket fra den slumrende underbevidsthed, da jeg forleden så filmen The Imitation Game. Filmen er en historie bygget på Alan Turings arbejde med at knække den tyske Enigma-kode under Anden Verdenskrig ved at skabe en maskine og med den arbejds-principperne i de computere, som i øvrigt er fundamentet under digitaliseringen.

Gennemsigtighedstema på spidsen
Filmen er blevet voldsomt kritiseret for manuskriptets historiske friheder. Men jeg fik altså en aha-oplevelse, fordi det faktisk lykkes at stille gennemsigtighedstemaet helt på spidsen i forhold til, hvordan indsigten i tyskernes kommunikation skulle håndteres, så de skabte størst mulig militær fordel for de allierede.

Disse scener i filmen er også blevet voldsomt dramatiseret i forhold til virkeligheden. Men det ændrer ikke ved princippet i overvejelserne om håndteringen af indsigten skabt af gennemsigtigheden i den daglige beregning af tyskernes kode: En håndtering præget af, at der var tale om liv og død i en krigssituation.

Et eksempel fra min verden
I et langt fredeligere og nutidigt eksempel fra 2013 beskrev Niels Thygesen fra CBS og No Emil Sjöberg Kampmann fra RUC i bogen “Tillid pÃ¥ bundlinjen” digitaliseringsprojektet KERMIT i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. KERMIT er et digitaliseringsprojekt basere pÃ¥ cBrain F2 platformen, der erstattede traditionel elektronisk dokumenthÃ¥ndtering i ministeriet med digital sagsbehandling.

Tillid er ifølge forfatterne det nye ledelsesparadigme. Og i bogen er der eksempler på en række projekter, hvor offentlige ledere er gået nye veje for at gøre op med eksisterende ledelsesparadigmer.

Ny og innovativ organisationsform
De to forskere beskriver udviklingen i Klima-, Energi- og bygningsministeriet fra en klassisk hierarkisk styringskæde til en transparent sagsstyring, hvor alle har fået indsigt i sagsforløb. En ny og innovativ organisationsform tømret sammen gennem tillid, som forskerne kalder hierarkisk adhockrati.

Jeg skrev om bogen, det teknologiske paradigmeskifte og d-land under overskriften: Digitalisering i ministerium skaber ny organisationsform: Hierarkisk adhockrati sidste år.

Men forleden faldt der lige nogle flere brikker på plads: Gennemsigtighed er kernen i digitalisering.

Posted in computer.

Her er de nye teknologier der ændrer vores verden

It-trends som cloud computing, social media og mobility har i de senere år været med til at ændre vores digitale verden ganske markant, og der er ikke meget, der tyder på, at denne forandrings-bølge er ved at miste kraften.

Men her stopper de store omvæltninger slet ikke, for samtidig har særligt big data, internet of things og 3D printing vist sig at rumme perspektiver, der rækker vidt og bredt.

Nu har det anerkendte MIT Technology Review, der udspringer af den amerikanske forskningsinstitution, netop
udsendt sit bud på
, hvilke teknologiske trends og teknologier, der vil slå igennem i 2015.

I modsætning til flere af analysefirmaernes lister over nye teknologier, tager MIT’s liste ikke bare udgangspunkt i trends, men ogsÃ¥ i konkrete produkter og virksomheder, der stÃ¥r pÃ¥ spring til at blive noget ekstraordinærd.

Selvom der er flere gengangere i forhold til blandt andre Gartners 2015-liste, så har MIT-holdet også spottet andre trends, teknologier og konkrete projekter, der ser yderst lovende ud.

Her er MIT-listen
Du kan selv nærstudere MIT-listen her, men herunder kigger vi på et par af de punkter, vi mener er særligt interessante også i en dansk kontekst.

Blandt andet fremhæves nano-arkitektur som et område, vi kan vente os meget af i det kommende år.

MIT hæfter sig ved mulighederne for at designe materialer, der både kan være meget fleksible, lette og stærke på samme tid.

Et andet interessant område er car-to-car communication, og her på Computerworld har vi da også tidligere haft fokus på, hvordan it for alvor er ved at ændre vores biler.

MIT Technology Review fokuserer specifikt på, at bilerne kommer til at kunne kommunikere direkte med hinanden, så man vil kunne undgå mange ulykker.

“Mange biler har allerede instrumenter, der bruger radar eller ultralyd til at opfange forhindringer eller biler. Men disse sensorers rækkevidde er begrænset til nogle fÃ¥ billængder, og de kan ikke se længere end den nærmeste forhindring,” lyder det i MIT Technology Review, hvor man venter sig meget af de netværks-forbundne biler i de kommende Ã¥r.

Annonce:


Listen fokuserer i høj grad også på de teknologier, der har potentialet til at revolutionere vores sundhedsvæsen.

Blandt andet kan man læse om, hvordan, hvordan vi med ny teknologi vil blive langt bedre til at tjekke DNA og på den måde eksempelvis kan spotte kræft på et langt tidligere stadie.

Samtidig skriver forskerne også om nye teknologiske standarder, der vil lade DNA-databaser kommunikere med hinanden, og der fokuseres også på, hvordan vil vil blive langt bedre til at dyrke og gro menneskelige stamceller til blandt andet behandling af demens.

Der er dog også mere håndgribelige teknologier i spil på MIT-listen. Blandt andet fremhæves Apple Pay, der med udgangspunkt i selskabets Touch ID forsøger at gøre det langt lettere at foretage betalinger og pengeoverførsler.

“Præcis som Apple gjorde det langt lettere at bruge en computer, lytte til musik og kommunikere pÃ¥ farten, handler Apple Pay om at gøre det samme i forhold til at købe varer og services, online og offline,” skriver MIT Technology Review.

Vi har tidligerre pÃ¥ Computerworld beskrevet nogle af de udfordringer, Apple stÃ¥r overfor med Apple Pay – læse den artikel her.

Skriv gerne herunder, hvilke teknologier du venter dig mest af i de kommende ̴r Рog hvorfor?

Læs også:

Gartner: Her er de vigtigste teknologier i 2015

Posted in computer.

DF efter terror: Lad os kigge på centraliseret videoovervågning

Efter lørdag nats skyderier i København har Computerworld spurgt partierne på Christiansborg om, hvorvidt borgerne nu skal forvente en stramning af overvågningsskruen.

Blot tre partier er vendt tilbage på forespørgslen med retsordfører Jeppe Mikkelsen fra Radikale Venstre som den første.

“Hold nu op. Lad nu lige politiet komme til bunds i deres efterforskning, sÃ¥ vi har et sagligt grundlag at diskutere pÃ¥. Politiet efterforsker stadig sagen, og Danmark sørger stadig i respekt for ofrene og deres pÃ¥rørende. Mon ikke vi skulle give lidt fred til det?” spørger han.

Dansk Folkeparti og Enhedslisten er de to andre partier, som har svaret på spørgsmålene, og her er meningerne yderst delte i et forsvar for henholdsvis mere og mindre overvågning.

Centralt styret overvågning
Hos Dansk Folkeparti indleder partiets retsordfører Peter Skaarup således:

“Jeg accepterer egentligt ikke præmissen om, at der er tale om ‘at stramme overvÃ¥gningsskruen’. Det er et negativt ladet udtryk, som jeg ikke mener er dækkende i denne sammenhæng.”

Han gør det klart, at Dansk Folkeparti ser brugen af overvågningen som et effektivt værktøj til både at forebygge mere almindelig kriminalitet, mens mobil-, internet- og videoovervågning kan gøre politiets efterforskning i terrorsager nemmere.

“VideoovervÃ¥gning hjalp politiet til at finde frem til gerningsmanden. Her kan der være brug for at fÃ¥ oplysninger, hvor der er overvÃ¥gning, samlet i et register hos politiet til gavn for politiets effektivitet og hurtige reaktion,” argumenterer Peter Skaarup og fortsætter:

“Jeg kan godt se fornuften i at lave et mere centraliseret netværk.”

Lad os lytte til politiet
Retsordføreren ser mobil- og netovervågning som en fast bestanddel af politiets arbejdsredskaber.

Her påpeger han, at man godt kan styrke den præventive indsats i form af flere overvågningsredskaber.

“Jeg mener, at vi skal lytte til, hvilke redskaber PET og politiet efterspørger. Jeg er villig til at se pÃ¥, om der er brug for flere beføjelser,” lyder budskabet fra Peter Skaarup.

MÃ¥ ikke koste demokratiet
Retsordfører Pernille Skipper fra Enhedslisten maner derimod til besindighed oven på weekendens tragiske hændelser.

Hun fortæller til Computerworld, at det nu er besnærende at kaste om sig med politiske krav om øget overvågning af borgerne.

“Men det er for det første et udtryk for panik, nÃ¥r vi ikke ved mere, og det er langt fra sikkert, at øget overvÃ¥gning ville kunne have ændret noget som helst.”

“For det andet vil endnu mere overvÃ¥gning gribe ind i de grundlæggende demokratiske rettigheder, som vi netop forsøger at beskytte mod terror,” udtaler Pernille Skipper.

Sikre en balance
I den sammenhæng er masseovervågning ikke vejen frem, tilføjer hun, fordi borgere i et demokrati uden for mistanke om kriminelle aktiviteter skal kunne bevæge sig frit rundt og kommunikere i fred.

“Vi skal sikre en ordentlig balance mellem vores ønske om at opklare forbrydelser og vores retssikkerhed og frihedsrettigheder. Den balance rammer vi ikke, hvis vi nu begynder at udvide fysisk videoovervÃ¥gning pÃ¥ mÃ¥ og fÃ¥,” lyder det fra Pernille Skipper.

Hun peger desuden p̴ Рmed det store CSC-hack i frisk erindring Рat en storstilet indsamling af overv̴gningsvideoer har visse usikkerhedsmomenter indbygget.

“Risikoen for misbrug stiger altid i takt med mængden af indsamlede oplysninger. PÃ¥ samme mÃ¥de er der ogsÃ¥ en stor risiko for misbrug, hvis vi begynder at filme danskere endnu mere, nÃ¥r de bevæger sig rundt i det offentlige rum,” runder hun af.

Regeringen kommer med en plan for bekæmpelse af terror senere i dag. Computerworld følger begivenhederne på Christiansborg. 

Læs også:

Efter terrorangrebet i København: Center for Cybersikkerhed advarer om angreb på danske hjemmesider

Posted in computer.

Sådan skal nyt dansk data-værktøj sikre bedre it-investeringer

Det er en velkendt problemstilling, at alt for mange it-investeringer ikke ender med at give de gevinster, som køberne forventede.Â

Heldigvis kan man gøre rigtig meget for at optimere den forretnings-værdi, der kan skabes med it. Det er netop, hvad et nyt samarbejde mellem DI, Dansk Erhverv, CBS og Sitecore sigter imod.

Parterne er på vej med en åben it-platform, der skal måle og opsamle erfaringer om virksomheders evne til at skabe forretningsmæssig værdi igennem digitalisering, meddeler de i en pressemeddelelse.

Networked Business Initiative (NBI), som projektes kaldes, vil blandt andet forsøge at finde frem til den forretningsmæssige værdi, der ligger inden for anvendelsen af sociale medier, big data og mobile løsninger.

“De mange muligheder for digitalisering i hele organisationen øger behovet for dokumenteret viden, nÃ¥r forretningsplaner skal udvikles, og it-investeringerne prioriteres.”

“Grundstenen i NBI-projektet er en nyudviklet, Ã¥ben it-platform, der skal etablere sig som den samlende standard inden for bÃ¥de benchmarking, erfaringsudveksling og effektmÃ¥ling af digitalisering pÃ¥ tværs af brancher og virksomheders arbejdsfunktionsomrÃ¥der,” forklarer NBI-teamet.

Tjek din egen performance
Værktøjet bygger på både tal og forskning i best practice og giver samtidig mulighed for at filtrere data med fokus på virksomheders størrelse, geografiske placering og branche, forklares det i pressemeddelelsen.

“Digitalisering har afgørende betydning for virksomhedernes produktivitet og innovationskraft. NBI-platformen er et stærkt værktøj til at kvalificere virksomhedernes forretningsprocesser og it-investeringer”, udtaler Adam Lebech fra DI ITEK.

NBI-værktøjet lanceres i Danmark i starten af 2015. Det er planen, at det skal rulles ud i yderligere 19 andre lande, og det forventes, at mere end 250.000 virksomheder deltager med data og erfaringer.

“Frem mod 2017 vil mere end 300.000 medarbejdere i danske virksomheder blive bedt om at bidrage med data om deres it-investeringer. Data bearbejdes og vises online pÃ¥ et interaktivt betjeningspanel, hvor den enkelte virksomhed bl.a. kan se, hvordan den klarer sig mÃ¥lt op imod industrier og konkurrenter i ind- og udland.”

“NBI forventer, at databasen bliver verdens største uafhængige benchmarking-database, og giver fri adgang til resultaterne til bÃ¥de forskning og kommercielle formÃ¥l for projektets partnere.”



Folkene bag NBI. Fra venstre ses Janus Sandsgaard, Fagchef for IT og Digitalisering, Dansk Erhverv. Jan Damsgaard, Professor, Head of Department of IT Management, CBS. Adam Lebech, Branchedirektør, DI ITEK. Lars Fløe Nielsen, Senior Vice President, Sitecore A/S. Jan Futtrup, Global Chairman, NBI.

Foto: Søren Kjeldgaard.

Læs også:

Prisfald på storage baner vejen for store besparelser: Sådan sparede Aarhus kassen

Tre gode råd: Virksomheder går glip af millioner ved forkert it-sourcing

Sådan benchmarker du it-outsourcing og får mest ud af din investering

Mød tre danske it-afdelinger: Knivskarpt fokus på drift, innovation og projektstyring

Posted in computer.

Skal vi have it eller oldtidskundskab i gymnasiet?: Her er argumenterne for og imod

Døgnet har som bekendt kun 24 timer, og tiden er også begrænset i den treårige danske gymnasieuddannelse.

Senest har it-brancheforeningen IT-Branchen slået på tromme for, at it bliver indført som et selvstændigt fag i gymnasiet, hvis de unge studenter skal kunne nå ud af læreranstalten med faste begreber om nutidens vigtigste arbejdsredskab: Informationsteknologi.

Helt konkret har IT-Branchen foreslået, at oldtidskundskab må vige pladsen for it som fag.

Til Computerworld uddyber IT-Branchens formand, Cecilia Bonefeld-Dahl, argumenterne for, at it skal være et obligatorisk fag på bekostning af Oldtidskundskab.

“PÃ¥ mange mÃ¥der er det rigtig fint, at it er blevet integreret i en masse andre fag, men det er ikke nok, at eleverne kan bruge it – de skal ogsÃ¥ opnÃ¥ it-kompetencer,” siger hun og fortsætter:

“Vi ser to spor: Et handler om it-og produktivitet, det andet spor omhandler it som hÃ¥ndværk.”

De to IT-spor
Det første spor, it-og produktivitet, er i høj grad forretningsdrevet.

Det betyder, at gymnasieeleverne i IT-Branchens optik skal lære at se mulighederne med it i den private såvel offentlige sektor, så vi kan bygge nye services, finde alternative forretningsmodeller og bevare den digitale damp under kedlerne.

Det andet spor, håndværkertilgangen, kunne eksempelvis lære eleverne at programmere og bygge it-arkitektur.

“Vi bør evaluere pÃ¥, hvad fagenes samfundsrelevans er. Vi mener, at man bør flytte fagene over til at afspejle, hvad der reelt sker i samfundet,” siger Cecilia Bonefeld-Dahl med slet skjult henvisning til et fag som Oldtidskundskab, der hovedsageligt beskæftiger sig med den især græske og romerske oldtid.

Annonce:


Hvem er vi?
Formand Rasmus Gottschalck fra Foreningen af lærere i Oldtidskundskab, Latin og Græsk påpeger først og fremmest, at han er glad for, at it er naturlig integreret del af det almene gymnasium.

“NÃ¥r vi taler det almene gymnasium, sÃ¥ skal eleverne ogsÃ¥ have et fag som Oldtidskundskab, der Ã¥bner dørene for sammenhængene i den europæiske civilisation og udviklingen af vores kulturhistorie,” forklarer Rasmus Gottschalck indledningsvist.

“Eleverne lærer i de klassiske fag om, hvilke værdier der gennemstrømmer hele den vestlige civilisation, og hvordan er det lige, at vores civilisation er anerledes end andre af verdens civilisationer. Den viden har jo haft stor indflydelse pÃ¥, hvordan vi i dag ser pÃ¥ verden, og den mÃ¥de vi tænker pÃ¥,” fortsætter han.

It er et valgfag
Som et eksempel på nødvendig viden fremhæver Rasmus Gottschalck demokratiets fødsel som en europæisk ide, der har haft vidtrækkende konsekvenser for samfundsudviklingen i vores nuværende tidsalder.

Han påpeger også, at eksempelvis fag som matematik, biologi og geografi alle er græske ord for videnskaber, som eleverne også skal lære at mestre under gymnasiets tage.

“Jeg ser det som gymnasiets opgave at Ã¥bne perspektiverne for den verden, vi har i dag. For den er jo ikke opstÃ¥et af sig selv,” siger Rasmus Gottschalck.

Slutteligt fremhæver Oldtidslæreren, at IT som fag naturligvis har sin berettigelse på et gymnasium, hvor eleverne selv mange steder selv kan sætte det på skoleskemaet, da det er et valgfag.

Giv din mening til kende: Hvad mener du om, at IT skal erstatte Oldtidskundskab i det danske gymnasium?

Læs også:
Forslag: Drop oldtidskundskab i gymnasiet og indfør it i stedet

Posted in computer.

Syv smarte tricks til Office til iPad

Microsoft har i de seneste måneder rullet flere løsninger ud, som ville have været utænkelige for blot et par år siden, hvor Microsoft stadig betragtede sig som et Windows-centric selskab.

En af dem er den stadig ret nye Office-løsning til Apples iPad, som Microsoft lancerede for FC siden, hvilket du kan læse mere om her:

Her kommer der syv tips til Office til iPad:

Fildeling med Dropbox
Det er oplagt at tilføje Dropbox eller en anden fildelings-tjeneste til Office, så man får en nem vej til fildeling, hvilket ofte er nødvendigt, hvis man er flittig Office-bruger.

I Office til iPad skal man manuelt tilføje hver Office-app separat – altsÃ¥ Word, Excel og PowerPoint.
I Office-applikationen kan man enten finger-tappe pÃ¥ sit profilbillede og dernæst pÃ¥ ‘Tilføj en tjeneste’ eller man kan tappe pÃ¥ Ã…bn-knappen i venstre side af skærmen og sÃ¥ pÃ¥ ‘Tilføj en tjeneste.’
Her vælger man den ønskede fil-tjeneste fra den liste, der kommer frem, for at give grønt lys til, at app’en kan tilgÃ¥ filer i delings-tjenesten.

Dette skal som sagt gøres separat for både Word, Excel og PowerPoint.

Åbn fra Dropbox, håndter i Office
Man kan ogsÃ¥ begynde hele omgangen fra Dropbox-app’en, hvorfra man kan tilgÃ¥ Office.

Læs også: Ny kæmpeaftale: Derfor går Dropbox nu pludselig sammen med Microsoft

Man kan nemlig direkte fra Dropbox sende filerne til Office-app’en, hvor man kan bearbejde dem.

Du skal i Dropbox bare Ã¥bne et Office-kompatibelt dokument og sÃ¥ trykke pÃ¥ ‘Edit’ i nederste højre hjørne.

Herefter åbner dokumentet i den rette Office-app, hvorefter du kan ændre og bearbejde det og gemme det direkte ned i din Dropbox-folder igen.

Tastatur-genveje
Anvender du et eksternt iPad-tastatur – som eksempelvis dette – kan du i Office til iPad anvende en række smarte tastatur-genveje, hvilket sparer mange finger-taps.

Microsoft har udarbejdet en række lister med tastatur-genveje til app’ene.

Du kan se listen over tastatur-genveje til Word her.

Du kan se listen over tastatur-genveje til Excel her.

Du kan se listen over tastatur-genveje til PowerPoint her.

Det er også muligt at navigere rundt på skærmen ved hjælp af piletasterne fremfor at sidde og tappe med fingeren på selve skærmen.

Det kan for mange være langt mere behageligt end hele tiden at skulle løfte hånden for at markere på skærmen med fingeren.

Annonce:


Gem lokale kopier
Det kan jo være meget fint at gemme dokumenter i internettets lagertjenester som Dropbox og lignende, men det kræver som bekendt, at man er i nærheden af en internet-forbindelse, hvis man skal have adgang til dokumenterne.

Og det har man ikke altid.

Har du brug for at arbejde med eksempelvis en PowerPoint-præsentation, mens du sidder i toget eller et andet sted med ingen eller begrænset internet-forbindelse, kan du gemme dokumentet lokalt på din iPad.

For at gøre det, skal du åbne det pågældende dokument og så tappe på dokument-ikonet, så de to pile former en cirkel.

Dernæst fremkommer der en liste med valgmuligheder, hvorfra du tapper pÃ¥ ‘Dupliker’, hvorefter du vælger din egen enhed pÃ¥ listen over storage-muligheder.

Autoudfyld i Excell
Det er en regulær hadeopgave at skulle indtaste lange lister i Excel som for eksempel datoer, tal-rækker, måneder, år og den slags.

Til alt held har Microsoft indbygget autoudfyld-funktionen fra den gammelkendte Excel til Windows i den nye Excell til iOS.

Her kan man nøjes med at udfylde de første to celler, så systemet fanger, hvad man er i færd med.

SÃ¥ markerer man de to celler ved at holde fingeren pÃ¥ dem, hvorefter en række muligheder dukker op i en boks. Her vil man se en knap, der hedder ‘Udfyld.’

Tap på den og træk dernæst pilen i den retning, som autoudfyldningen skal foregå i.

Cellerne udfyldes automatisk, så snart du løfter fingeren fra skærmen.

Formattering
Det kan være ret enerverende og anstrengende at gentage de samme opgaver igen og igen – ikke mindst pÃ¥ en touch-skærm, hvor man hurtigt kan blive øm i pegefingeren.

En af disse kedelige opgaver er tekst-formattering og ensretning af forskellige sektioner i et word-dokument.

I Office til iPad findes der imidlertid en nem måde at gøre dette på:

Marker først den del af teksten, som har den formattering, som du gerne vil beholde, og tap pÃ¥ ‘Kopier’ i den popup, der fremkommer.

Dernæst markerer du den tekst, som du gerne vil formattere, vælger ‘Indsæt formattering’ pÃ¥ listen og vupti, antager den valgte tekst den første tekst-bloks formattering.

Annonce:


Laser-lys
Det er altid gavnligt med en ‘pegepind’ i form af det spidse røde laserlys, nÃ¥r man er i gang med en PowerPoint-præsentation.

Microsoft har indbygget et ‘fake’ laserlys i PowerPoint til iPad, som man kan anvende, hvis man har glemt at tage et rigtigt lys med.

For at aktivere det falske laser-lys skal PowerPoint være i præsentations-mode – eksempelvis med iPad’en tilsluttet en stor skærm, et Apple TV eller en projektor.

Holder du din finger pÃ¥ plads pÃ¥ iPad’ens skærm, vil der fremkomme et laser-ikon, som vil flytte sig derhen, hvor du fører din finger.

Dermed kan du altsÃ¥ pege direkte pÃ¥ iPad’ens skærm pÃ¥ de omrÃ¥der i præsentationen, som du ønsker at fremhæve over for publikum.

Ligeledes kan man tegne direkte på skærmen i forskellige farver.

Læs også:

Microsoft i kovending: Lancerer kæmpeprogram til iPad

Vild succes: SÃ¥ mange har downloadet Office til iPad

Nadellas vilde ̴r p̴ tronen: Den store forvandling af Microsoft Рhar han best̴et opgaven?

Microsofts nye Office-plan: Sådan skal løsningerne fungere nu

Dommen over Office til iPad: Geniale eller gumpetunge apps?

Gratis Office til Android på vej: Microsoft søger Android-brugere til beta-test

Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

Posted in computer.

Prisfald på storage baner vejen for store besparelser: Sådan har Aarhus Kommune sparet kassen

Interview: En markant markedsudvikling mod billigere priser på servere- og storage og et grundigt forberedelsesarbejde.

Det er hovedårsagerne til, at Aarhus Kommune nu kan glæde sig over at have opnået betydelige besparelser i omkostningerne til it-outsourcing.

“SÃ¥dan noget som storage var dyrt for nogle Ã¥r siden, og i dag er det ekstremt billigt,” forklarer Flemming Nielsen, chef for Fælles Service i Aarhus Kommune, der blandt andet omfatter digitalisering og it og indkøb og udbud.

Han fortæller, at kommunen tilbage i 2008-09 outsourcede ganske mange ting, blandt andet drift af servere og mail/kalender.

De kontrakter skulle fornyes sidste år, og det var med udgangspunkt i markedsudviklingen, at kommunen tog fat på arbejdet sammen med en ekstern partner.

“Der sker selvfølgelig en kraftig prisudvikling over fem-seks Ã¥r, ikke mindst pÃ¥ storage, og nu begynder der ogsÃ¥ at være noget cloud, man kan gÃ¥ efter,” forklarer Flemming Nielsen.

“Da vi sÃ¥ skulle forberede vores genudbud af det her, tog vi en dialog om, hvordan vi skulle slice det her udbud. Om vi skulle udbyde det som de to kontrakter, der lÃ¥, eller skære kagen pÃ¥ en anden mÃ¥de.”

Opnåede store besparelser
Ved at tage udgangspunkt i sourcing-priserne på markedet og de generelle markedsvilkår endte endte det ud med, at kommunen gik efter en form for privat cloud, hvor der er et forholdsvist fleksibelt setup, og man blandt andet kan skrue op og ned for server og storage, når det er nødvendigt.

“Der var seks, der bød pÃ¥ det, sÃ¥ der var ret god konkurrence, og sÃ¥ endte den sÃ¥ hos Atea. Det er sÃ¥ blevet implementeret her op til nytÃ¥r,” forklarer Flemming Nielsen, der samtidig oplyser, at kontrakten pÃ¥ driften af mail/kalender og SharePoint landede hos Progressive.

“Vi udbød to dele, men det blev sÃ¥ skÃ¥ret lidt anderledes end tidligere. Og der var faktisk ret store besparelser pÃ¥ begge dele,” siger Flemming Nielsen til Computerworld.

Selvom der her er tale om nogle meget specifikke it-omrÃ¥der, mener Flemming Nielsen, at der generelt er væsentlige besparelser at hente, hvis man begynder at genforhandle og genudbyde kontrakterne – og ogsÃ¥ sikrer, at kontrakter tager højde for prisudviklingen.

“Det er jeg overbevist om, men vi har selvfølgelig gjort noget hen ad vejen. I de oprindelige kontrakter havde vi ogsÃ¥ indbygget noget regulering og indeksering, fordi vi vidste, at priserne pÃ¥ sÃ¥dan noget som storage ville falde i løbet af Ã¥rene.”

“I nyere kontrakter har vi indbygget benchmark-klausuler, sÃ¥ vi efter en periode kan lave en benchmark med en neutral part, og sÃ¥ er der mulighed for at gÃ¥ ind og regulere priserne.” 

“Prismekanismerne er blevet mere modne og fleksible,” lyder det fra chefen for Fælles Service i Aarhus Kommune.

Annonce:


Handler ikke kun om priserne
Flemming Nielsen forklarer, at priserne ikke er den eneste bevæggrund, når kommunen outsourcer it-ydelser.

“Vi outsourcede ret meget i 2008-2009, og det var ikke en spareøvelse, men primært, at vi havde meget store vanskeligheder ved at fÃ¥ standardiseret og konsolideret internt – og sÃ¥ handlede det ogsÃ¥ om ekspertise og sÃ¥rbarhed.”

“Det er svært at have spidskompetencer inden for sÃ¥ mange discipliner, som man skal kunne hÃ¥ndtere i et setup som vores.”

Flemming Nielsen siger samtidig, at det er for tidligt at sige, hvor mange penge kommunen præcist har sparet, men han er ikke i tvivl om, at det er et betydeligt beløb:

“Vi sidder i øjeblikket og regner pÃ¥, hvor mange penge, vi har frigjort,” siger han og tilføjer, at man ikke bare kan kigge pÃ¥ eksempelvis de rÃ¥ storage-priser, men ogsÃ¥ skal indregne de udgifter, der til folk i kommunen, der skal styre leverandør-samarbejdet fremadrettet.

“Der er forskel pÃ¥ brutto- og nettogevinsten, for et cloud-setup stiller altsÃ¥ ogsÃ¥ nogle krav til os selv i forhold til, at vi skal være dygtigere til at styre kapaciteten og dimensioneringen.”

“Der ligger rigtig mange penge i hele tiden at fÃ¥ trimmet sin installation. Over de seks Ã¥r har vi nedbragt antallet af servere til under halvdelen af, hvad det oprindeligt var,” lyder det fra Flemming Nielsen, chef for Fælles Service i Aarhus Kommune.

Læs også:

Tre gode råd: Virksomheder går glip af millioner ved forkert it-sourcing

Sådan benchmarker du it-outsourcing og får mest ud af din investering

Mød tre danske it-afdelinger: Knivskarpt fokus på drift, innovation og projektstyring

Posted in computer.