Daily Archives: February 25, 2015

Lars Erik Clausen er den nye administrerende direktør i IBM Danmark.

Foto: David Perrin.

Dagens fyringsrunde hos IBM Danmark er nu blevet gennemført.

Allerede tirsdag kunne Computerworld fortælle, at det var meldt ud internt i IBM, at der skulle ske afskedigelser i virksomheden.

Onsdag erfarer vi, at det konkret er omkring 90 medarbejdere, der er blevet afskediget, og at det primært drejer sig om medarbejdere fra afdelingen Strategisk Outsourcing i Brøndby.

Derudover har der forud for begivenhederne i dag været mulighed for at søge om frivillige fratrædelser, og omkring 10 medarbejdere forlader IBM Danmark med den aftale i hånden. 

Læs også: Fyringsrunde i IBM Danmark: Medarbejdere mister jobbet onsdag

En del af globale tilpasninger i IBM
Benedicte Strøm, der er kommunikationschef i IBM Danmark, bekræfter, at der har fundet afskedigelser sted, og hun udtaler samtidig: 

“Personalereduktionen er nu gennemført som planlagt, og det har været en emotionel dag, vi har været igennem.”

“Reduktionen sker i forlængelse af IBM’s regnskab for nylig (det globale, red.), hvor vi offentliggjorde, at vi har hensat 600 millioner dollars til rebalancering af arbejdsstyrken.”

Læs også: Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

Ikke slut med tilpasninger
Benedicte Strøm forklarer videre:

“Vi kommer til også fortsat at se løbende tilpasninger til de forandringer, der sker i markedet.”

“Vi følger kunderne, og hvis kunderne kræver noget af et marked, som vi ikke kan levere her, så går vi jo med – især når det er vækstmarkeder,” siger hun med henvisning til blandt andet cloud, mobility, sikkerhed, social og analytics.

Computerworld har tidligere interviewet daværende administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen om det drastiske fald i antallet af medarbejdere i IBM Danmark. Her kom han med den samme melding:

“På nogle områder er det et krav og et ønske fra vores kunder, at man vil have det til en mere konkurrencedygtig pris, end hvis man producerer i Danmark,” forklarede han blandt andet sidste efterår.

“Det vil sige, at hvis man ser på antal årsværk, der bliver produceret til IBM Danmark, så er det større end nogensinde. Det bliver bare produceret i Indien og andre steder.”

“Dermed går vores lokale arbejdsstyrke på nogle områder ned, også i den udstrækning, vi flytter forretningen over på nogle af de nye vækstområder.”

1.000 færre medarbejdere
Dagens fyringsrunde er langt fra den første i IBM Danmark, der i de senere år har sagt farvel til ganske mange medarbejdere.

Alene fra 2010- til 2013-regnskabet faldt antallet af ansatte med mere end 1.000, fra 3.870 ansatte til 2.836.

IBM Danmark oplyser, at der i 2014-regnskabet vil komme til at være registreret omkring 2.600 ansatte i IBM Danmark. 

Læs også: Fyringsrunde i IBM Danmark: Medarbejdere mister jobbet onsdag

Røde regnskabstal
Den danske afdeling af den globale it-gigant udnævnte den 6. januar en ny administrerende direktør, Lars Erik Clausen.

Han overtager et IBM Danmark, der er under et betydeligt pres, når man ser på regnskaberne:

Virksomheden kom i 2013 ud med et underskud på 78 millioner. Selvom 2012 bød på et beskedent overskud på 6,4 millioner kroner efter skat, så har IBM Danmark over en årrække kørt med underskud.

Eksempelvis var der 56 millioner i minus på bundlinjen i 2011 og næsten 140 millioner i 2010. Omsætningen faldt fra 2010 til 2013 med mere end en milliard danske kroner.

Set i det lys er dagens afskedigelser ikke den store overraskelse – men derimod et tiltag på linje med det, vi i de senere år også har set gentagne gange hos selskaber som CSC og KMD.

De er, ligesom IBM, under pres på et it-marked præget af store omvæltninger, og hvor nye konkurrenter buldrer frem.  

Læs også: Antallet af ansatte rasler ned hos danske it-giganter

I gang med stor transformation
Også på internationalt plan har IBM visse udfordringer.

I IBM’s årsregnskab for 2014 på globalt plan endte nettoresultat på 15,8 milliarder dollars, lige omkring 100 milliarder kroner. Det er syv procent lavere end året før.

Omsætningen i 2014 lå på 92,8 milliarder dollars, omkring 595 milliarder kroner, hvilket er seks procent lavere end i 2013.

Derfor er det også klart, at der skal ske yderligere forandringer i IBM i den kommende tid, hvilket også it-gigantens CEO, Virginia Rometty, lagde vægt på i årsregnskabet.

“Vi gør betydelige fremskridt i vores transformation ved at fortsætte med at flytte IBM’s forretning til mere værdifulde områder og ved at investere og positionere os selv i forhold til det mere langsigtede.”

I slutningen af januar skabte det international opsigt, da det velansete finansmagasin Forbes bragte en historie om, at IBM på globalt plan ville gennemføre et hemmeligt “Project Chrome” – den største omorganisering i IBM’s historie med massive afskedigelser.

IBM afviste dog efterfølgende klart, at det skulle dreje sig de 26 procent af IBM’s medarbejdere, der blev nævnt hos Forbes.

Læs også:

Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

Fyringsrunde i IBM Danmark: Medarbejdere mister jobbet onsdag

Årsregnskab: Presset IBM står overfor én afgørende udfordring

Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark

Her er dommen: Dette IBM Danmark efterlader Lars Mikkelgaard-Jensen til sin efterfølger

Antallet af ansatte rasler ned hos danske it-giganter

De skandinaviske telekæmper TeliaSonera og Telenor med flere millioner danske mobilkunder under vingerne ånder lettet op.

Lettelsen skyldes, at deres simkort-producent Gemalto efter en fem dage lang undersøgelsesperiode har frikendt sig selv for at have fået stjålet simkort-krypteringsnøgler af britiske og amerikanske efterretningstjenester.

Det kan du læse mere om her: Selskab bag millioner af danske simkort afslører: Britiske spioner har været på besøg.

Informationerne om de stjålne simkort-krypteringsnøgler stammer fra lækkede dokumenter, som NSA-whistlebloweren Edvard Snowden har givet videre til internet-mediet The Intercept.

Det kan du læse mere om her: Simkort-skandale griber om sig: Millioner af danske mobiler kan være aflyttet.

Af disse dokumenter fremgår det, at den britiske efterretningstjeneste GCHQ har haft adgang til ‘hele netværket’.

Den påstand tilbageviser Gemalto med påstanden om, at det drejer sig om ‘kontor-netværket’ og altså ikke det netværk, hvor simkort-data ligger og bliver udvekslet med kunder som store teleselskaber.

“Gemalto har begået en meget grundig redegørelse, og den viser, at risikoen for kompromittering af vores kunder er meget, meget lav,” siger Telenors pressechef, Tom Lehn-Christiansen.

Telia: Ingen grund til bekymring
Samtidig med Gemaltos undersøgelse har Telenor kørt sine egne test på simkort-kort, der er indkøbt i perioden 2010 og 2011, hvor indbruddene angiveligt skulle være fundet sted.

Her viser det sig, at Telenor blot har købt 13 (tretten) simkort fra Gemalto i den periode, hvor disse kort desuden udelukkende er blevet brugt til test.

“Mit indtryk er desuden, at der generelt er en meget høj grad af sikkerhed hos Gemalto, og det er da en lettelse at se, at selskabets lægger sin redegørelse frit frem,” lyder det fra Tom Lehn-Christiansen

Også hos TeliaSonera er der om end ikke jubel, så lettelse over konklusionerne fra Gemalto på dagens pressemøde i Paris.

“Efter at vi har været i kontakt med Gemalto og foretaget vores egne, interne undersøgelser, ser vi ikke nogen grund til at være bekymrede over sikkerheden,” siger Iréne Krohn, pressechef hos TeliaSonera.

Hun lægger vægt på, at Gemalto hævder, at det ‘kun’ er kontornetværket, som GCHQ og NSA har haft adgang til.

“Kryptering af simkort foregår jo uden for kontornetværket, så det glæder os, at Gemalto nu er ude med de oplysninger,” lyder budskabet fra TeliaSonera.

Fortsat tillid til Gemalto
Hos teleselskabet 3 er der glæde over dagens udmeldinger.

“Vi er rigtig glade for Gemaltos budskaber, især fordi vores kunders sikkerhed ikke har været i fare, da vi jo kører på 3G- og 4G-netværket,” siger 3′s danske pressechef, Hanne Damgaard, til Computerworld.

Mellem linjerne referer hun til, at Gemalto frifinder kompromittering på 3G- og 4G-simkort-krypteringen, mens 2G-simkort i visse tilfælde i visse lande kan være overvågede.

“Hos 3 har vi fortsat tillid til Gemalto som verdens største leverandør af simkort,” runder Hanne Damgaard af.

Læs også:

Selskab bag millioner af danske simkort afslører: Britiske spioner har været på besøg

Krypteringsnøgler til milliarder af simkort er blevet stjålet

Sammen med digitale ure er fitness-armbåndene blevet det nye sort, der skal åbne brugernes tegnebøger og sende kontanter tilbage til de digitale producenter.

I oktober i fjor kastede Microsoft sig ind i brændingen og hoppede med på bølgen ved at fremvise Microsoft Band.

Læs mere her: Microsoft klar med sit eget smartwatch: Her er Microsoft Band

Armbåndet er allerede velforsynet med teknologi, og det har fået rimelige anmeldelser med på vejen, men også et par bedrevidende anmelderkommentarer om, at den næste version nok bliver bedre.

Og nu har Microsoft så bygget den første kodeopdatering til den lille arm-gadget med funktioner, der finpudser de allerede eksisterende.

Svar på beskeder
Microsoft Band tilbyder allerede mulighed for at koble sig til mobilen via Bluetooth LE-teknologi og modtage besked om mail, sms og opringninger samt meddelelser fra eksempelvis Facebook eller Twitter.

Disse meddelelsesmuligheder får nu et boost med den nye opdatering.

Det bliver eksempelvis muligt at svare på beskeder direkte fra håndleddet.

Det gøres via et tastatur på den lille skærm, som benytter Microsofts Word Flow-løsning, der er hentet fra Microsoft Phone.

WordFlow fungerer ved at vise forskellige ord-forslag baseret på de bogstaver, du skriver, og teknologien kan ‘lære’, hvilke ord du anvender hyppigst og tilpasse visningen af ord til din tidligere adfærd.

De træningsrelaterede funktioner er også blevet opdateret, og det er specielt cykel-folket, der er blevet tilgodeset denne gang.

Der er nemlig kommet en dedikeret cykel-indstilling, der blandt andet anvender den indbyggede GPS til at tilpasse pulsen til din cykeltur.

Ligeledes kan du få informationer om kalorieforbrændingen, mens du pruster afsted på carbon-kanonen.

Læs også: Galleri: 12 sjove fitness-trackere til din løbetur

Udviklerværktøj til nye applikationer
Microsofts træningssky, Microsoft Health, er blevet forsynet med betydelig mere træningsrelateret information og flere muligheder for dataudtræk og grafisk visning.

I forbindelse med opdateringen har Microsoft også frigivet en prøveversion af et udviklerværktøj (SDK), der giver tredjepartsudviklere mulighed for at udnytte sensorerne i Band til at bygge nye applikationer.

Band har indbygget ti sensorer blandt andet en UV-sensor, gyro-funktion og lyssensor.

Læs mere om det her: Under motorhjelmen: Sådan virker Microsoft Band

Opdateringen skal i øvrigt bare være den første i en række opdateringer, som Redmond-firmaet vil slippe på månedlig basis fremover.

Band er i USA prissat til 199 dollar, men er ikke kommet til Danmark endnu.

Læs også:
Det vælter frem med smartwatches – men er det for tidligt at købe endnu?

Lunkne anmeldelser af Microsoft Band: Langt fra perfekt

Læs også:

Her er de 10 vigtigste it-begivenheder i 2014 – med betydning for dig

Swipp køber danske teleselskabers mobilbetalings-løsning – ruster sig til krig mod MobilePay

Her er de nye teknologier der ændrer vores verden

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Samsung på vej med sin egen betalingsløsning: Åben krig mod Apple Pay

Kreditkort-selskabet Visa Europe er i fuld gang med at rulle en stor sikkerheds-opdatering ud i selskabets infrastruktur.

Sikkerheds-opdateringen indeholder netop den sikkerheds-teknologi, som Apple Pay anvender til at gennemføre betalinger, og udrulningen tolkes derfor fra flere steder som et tegn på, at Apple er tæt på at rulle Apple Pay ud i Europa.

Fra midten af april vil de europæiske banker med opdateringen kunne anvende de såkaldte tokens, der erstatter den hidtidige metode, hvor Visa-bankerne har anvendt Visa-brugernes kreditkort-informationer som grundlag for transaktionerne.

Et token består af en tilfældig række tal, som butikkerne sender til banken, når en kunde anvender en smartphone eller en anden mobil enhed til at betale for en vare.

Apple anvender netop tokens som grundlag for betalings-mulighederne, som selskabet har indbygget i iPhone 6 og iPhone 6+ samt i det kommende Apple Watch, som du kan læse mere om her:

Det anslåes derfor, at Visa Europas beslutning om nu at indføre tokens kan bane vejen for Apple Pay.

Selv meddeler Visa, at grunden til beslutningen er, at tokens anvendes i ‘nye mobile betalings-produkter.’

Apple har endnu ikke meddelt, hvornår selskabet vil begynde at rulle Apple Pay ud internationalt. Løsningen kører allerede på det amerikanske marked.

Læs også: Nu kommer Apple Pay: Derfor får Apple-løsningen det svært

Der rumles fra flere sider på markedet for teknologier til mobilbetalinger, som regnes for at blive et af de store slagsmarker i de kommende år – også herhjemme, hvor Danske Bank med selskabets MobilePay kæmper mod en række bankers Swipp-løsning om at komme til at ‘eje’ markedet.

Det kan du læse mere om her: Kamp på vej om betalingsløsninger til din smartphone: Nu kommer de store spillere buldrende

Kamp under opsejling
Internationalt er både Apple, Google, PayPal og en række store banker på vej med løsninger til mobil-betalinger, mens Samsung netop har købt betalings-selskabet LoopPay, hvis teknologi bygger på magnetfelter i stil med dem, der anvendes i kreditkorts magnetstriber.

Ideen er, at fremtidige Samsung-telefoner vil kunne anvendes som betalingsmidler i de eksisterende magnetstribe-baserede betalingsterminaler helt uden modifikationer.

Apple lancerede Apple Pay på det amerikanske marked i oktober, og det har ifølge Apple været en stor succes, i det to tredjedele af al omsætning på de såkaldte ‘kontaktfri’ betalinger på Visa, MasterCard og American Express’ netværk, har været via Apple Pay.

Læs også:

Her er de 10 vigtigste it-begivenheder i 2014 – med betydning for dig

Swipp køber danske teleselskabers mobilbetalings-løsning – ruster sig til krig mod MobilePay

Her er de nye teknologier der ændrer vores verden

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Samsung på vej med sin egen betalingsløsning: Åben krig mod Apple Pay

Formanden for IT-Branchen, 43-årige Cecilia Bonefeld Dahl, har skiftet job. Hun skal fremover arbejde som nordisk direktør i det amerikanske konsulenthus Ciber.

Her får hun til opgave at samle selskabets aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og Finland i en fælles organisation.

“Det er en enormt spændende opgave for mig at skulle være med til at internationalisere en forretning. Det er en del af det, der sker i markedet, at vi begynder at bruge ressourcer og kapaciteter på tværs af lande for at kunne være konkurrencedygtige,” siger Cecilia Bonefeld Dahl.

Jobbet hos Ciber betyder, at hun dropper chefposten i firmaet Globit, som hun har drevet gennem de sidste tre år. Det selskab kommer til at køre videre i eget regi, fortæller hun.

Det er knap et år siden, at hun med et snævert flertal blev valgt som formand for brancheforeningen ITB.

Dengang blev hun set som fortaler for, at ITB skulle være mindre optaget af politisk lobby-arbejde og de store multinationale spillere på det danske marked.

I stedet skulle ITB satse på at støtte især de mange mindre it-virksomheder med praktisk forretningsudvikling.

Men nu går hun altså til en stilling hos Ciber, der på globalt plan har 6.500 medarbejdere fordelt på 15 lande. Heraf arbejder omkring 550 i den nordiske del af Cibers forretning.

Fortsætter du posten som formand for IT-Branchen?

“Ja, det kan du tro, at jeg gør.”

Da du blev valgt, så flere dig som de mindre it-firmaers kandidat.

“Ja, det har jeg altid undret mig over, eftersom jeg jo tidligere har siddet i Oracle og IBM og mange andre steder. Jeg har måske stået for en balancering i forhold til, hvordan det tidligere har været. Men jeg er branchens repræsentant, og er hverken kun for de små eller de store. Men det er klart, at jeg har en forståelse for begge typer af virksomheder.”

Nu skal du arbejde for et internationalt konsulenthus med mere end 8000 ansatte. Hvem skal nu passe på de små virksomheder i branchen?

“Det skal jeg. Vi har fået en utrolig stærk sammensætning af både vores hovedbestyrelse og vores forretningsudvalg med både internationale, lokale, store og små virksomheder. Det synes jeg vi er kommet rigtigt godt i mål med, og vi har et rigtig godt samarbejde med begge de segmenter.”

Læs også:

Amerikansk it-firma hyrer dansk SAP-veteran

Magtkamp: Her er historien om IT-Branchens dramatiske direktør-exit

It-branchens nye førstedame: Fremtiden tegner lys

Læs også:

Sikkerhedsproblemerne regner ned over os: 14 dage i hackernes tegn

Simkort-skandale griber om sig: Millioner af danske mobiler kan være aflyttet

Krypteringsnøgler til milliarder af simkort er blevet stjålet

Simkort-leverandøren Gemalto har i de seneste dage været i verdenspressens søgelys.

Det skyldes, at dokumenter fra NSA-whistlebloweren Edvard Snowden har påvist, at den britiske og amerikanske efterretningstjenester GCHQ og NSA i 2010 og 2011 har hacket sig ind hos Gemalto.

Formålet med dette online-indbrud har angiveligt været, at efterretningstjenesterne har forsøgt at stjæle simkort-krypteringsnøgler for at spionere på folks samtaler og data-transaktioner.

Onsdag holder Gemalto så pressemøde i Paris om situationen efter nogle dages efterforskningen.

Har ‘formentlig’ været forbi
Inden pressemødet har Gemalto i en pressemeddelelse fastslået, at GCHQ og NSA formentlig har været forbi Gemaltos netværk og forsøgt at hugge simkort-krypteringsnøgler.

“Vi kan bekræfte, at vi har oplevet mange angreb, og specielt i 2010 og 2011 har vi opdaget to særligt sofistikerede indtrængninger, der kunne være knyttet til operationen,” indleder Gemalto sin pressemeddelelse med.

Selskabet angiver, at der i 2010 har foregået suspekt aktivitet på et af Gemaltos fire franske kontorer, hvor en tredjepart forsøgte at udspionere på selskabets helt almindelige kontornetværk.

“Angrebet mod Gemalto har kun kompromitteret kontornetværket, og dette kunne ikke have resulteret i et massivt tyveri af simkort-krypteringsnøgler,” lyder det i Gemaltos pressemeddelelse.

2G-netværksnøgler måske stjålet
Selskabet har undersøgt dets simkort-netværk, og her har det ikke været muligt at finde ud af, om det har været et indbrud.

“Det er vigtigt at forstå, at vores netværksarkitektur er designet som et kryds mellem et løg og en appelsin, altså det har flere lag af sikkerhed, som hjælper med at isolere data,” forklarer Gemalto.

Alligevel kan Gemalto konstatere, at flere operatører er blevet angrebet i lande som Afghanistan, Yemen, Indien, Serbien, Iran, Island, Somalia, Pakistan and Tajikistan.

Og her peger Gemalto på, at de engelsktalende efterretningstjenester formentligt har forsøgt at opsnappe krypteringsnøgler i selve udvekslingen af krypteringsnøgler mellem Gemalto selv og mobiloperatørerne i de ramte lande.

“I 2010-2011 brugte de fleste operatører i de angrebne lande 2G-netværk. Sikkerhedsniveauet i disse andengenerationsnetværk var oprindeligt udviklet i 1980′er, og var allerede set som svage og forældet i 2010,” skriver Gemalto.

“Hvis 2G-simkortnøglet er blevet snuppet af efterretningstjenesterne, så vil det være teknisk muligt at kunne spionere på kommunikationen, når simkortet blev brugt i en mobiltelefon,” konstaterer Gemalto.

Selskabet vurderer samtidig, at udnyttelsen af de måske-stjålne 2G-krypteringsnøgler har været noget begrænset, da simkortene i stor stil blev brugt i anonyme taletidskort med en levetid på tre til seks måneder.

Frifinder 3G- og 4G-simkort
Gemalto med en omsætning på 18 milliarder kroner og et salg på omkring to milliarder simkort om året understreger, at 3G og 4G-netværkene ikke kan have været ramt.

Det skyldes ifølge selskabets pressemeddelelse, at udvekslingsmetoden fra Gemalto til kunder i form af mobiloperatører er blevet kraftigt forbedret siden 2G-dagene.

“Hvis nogen opsnappede krypteringsnøglerne brugt i 3G og 4G simkort, ville de ikke være i stand til at forbinde til netværket og derfor heller ikke i stand til at spionere på kommunikationsstrømmene. Derfor kan 3G- og 4G-simkort ikke være ramt af de beskrevne angreb,” skriver Gemalto i sin pressemeddelelse.

Dermed frikender Gemalto inddirekte hovedparten af de danske mobiloperatører, som ellers køber simkort hos Gemalto, men formentlig mest har indkøbt 3G-simkort til sine kunder. 

Samtidig viser undersøgelsen, at GCHQ og NSA formentlig også har forsøgt at hacke sig ind hos andre lignende selskaber.

Eksempelvis fastholder Gemalto, at selskabet ikke har solgt simkort til en somalisk operatør, hvor 300.000 simkort-nøgler tilsyneladende er blevet stjålet.

“Det bedste modtræk mod disse typer af angreb er systematisk kryptering af data, når de bliver gemt og sendt videre. Dertil kommer brugen af de nyeste simkort og tilpassede algoritmer hos den individuelle operatør,” skriver Gemalto i pressemeddelelsen.

Læs også:

Sikkerhedsproblemerne regner ned over os: 14 dage i hackernes tegn

Simkort-skandale griber om sig: Millioner af danske mobiler kan være aflyttet

Krypteringsnøgler til milliarder af simkort er blevet stjålet

Peder Bank er både en glad og overrasket mand ovenpå mægtige Apples valg af lille Danmark som stedet, hvor selskabet vil placere et af sine to store europæiske datacentre.

Som direktør for co-location-datacenterselskabet Interxion i Danmark og Sverige havde Peder Bank ellers forudset, at selskaber af Apples art ville fravælge Danmark.

For han har tidligere oplevet, at selskaber fravælger Danmark på grund af vores høje el-afgifter og en dårligere digital infrastruktur end eksempelvis nabolande som Sverige og Tyskland.

“Engang i mellem må man bare erkende, at man tager fejl. Apples placering af et datacenter i Danmark viser så også, at hvis man vil drive et datacenter effektivt herhjemme, må man tænke innovativt,” siger Peder Bank med henvisning til Apples grønne udmeldinger om det kommende viborgensiske datacenter.

“Samtidig er Apples valg af Danmark en kæmpe løftestang for hele den danske it-industri og i tiltrækningen af nye it-virksomheder. For når Apple blåstempler Danmark, og Facebook har valgt Sverige, bliver dialogen med fremtidige kunder noget nemmere hos os,” fortsætter Peder Bank.

Facebook-effekten
Den danske datacenter-direktør peger som en pendant på, at da Facebook bankede et datacenter op i den nordsvenske by Luleå, kunne effekten mærkes i Stockholm.

“På Facebook er der et hav af spil-firmaer og andre selskaber rundt om selve platformen, og flere af disse selskaber er i dag til stede i Stockholm, som løbende har fået udbygget sin infrastruktur,” forklarer Peder Bank til Computerworld og fortsætter:

“På samme måde kan Apples tilstedeværelse trække eksempelvis små og mellemstore app-selskaber til Danmark og måske Viborg-egnen, hvor der er gode strøm og køle-muligheder,” vurderer han.

Direktør hos Nianet, Rasmus Helmich, der driver datacentre og fiberinfrastruktur i Danmark, nikker genkendende til, at mindre selskaber følger med i slipstrømmen på it-giganters placeringer af datacentre.

Også for hans egen forretning har Apples placering stor betydning på længere sigt.

“Det vil ikke give nogen direkte indflydelse på Nianets forretning inden for det næste halve eller hele år. Men det er klart, at vi vil komme i spil som leverandør af kapacitet og serviceydelser til Apple. Det vil være naturligt,” siger Rasmus Helmich til Computerworld.

Han peger desuden på, at Apples valg af Viborg på mange måder giver god mening.

“Ved Blåvands Hug lander transatlantiske kabler fra New York og Halifax, som går via England og/eller Irland. Derudover har Iceland Telecom vist også kapacitet fra Island via England og Irland, som også kan have betydning i denne sammenhæng,” fortæller Rasmus Helmich.

Det helt store fiberudbud
Nianet står sammen med TDC og GlobalConnect for hovedfiberinfrastrukturen i Danmark.

Hos Global Connect er den nye administrerende direktør, Christian Holm Christensen da også godt sulten efter at sætte kløerne i Apple og levere fiber til it-giganten.

“Jeg ville ønske, jeg kunne blive leverandør til dem. Det håber jeg, jeg bliver, men der ligger ikke nogle forudgående aftaler. Der bliver formentlig afgjort via et udbud,” siger Christian Holm Christensen.

Han er i lighed med sine direktørkollegaer også meget bevidst om spinoff-effekter af Apples indtræden på den danske scene.

“Det, vi har set Sverige og Finland hvor man har placeret de her datacentre, er, at det har skabt en række jobs – herunder en masse innovationsvirksomheder, som lægger sig tæt op ad datacenteret,” lyder det fra Christian Holm Christensen.

Han udtrykker samtidig stor begejstring over både Viborgs og Udenrigsministeriets arbejde på at få tiltrukket et selskab som Apple.

“Det er to og et halvt år siden, at jeg hørte om projektet for første gang, og det er superflot gået. Ligegyldigt, om vi ender som leverandør eller ej, vil det komme det til at kaste noget af sig. For når det går godt for Danmark, så kommer det også til at gå godt for Global Connect,” runder Christian Holm Christensen af.

Læs også:
Flere danske kommuner var i spil til Apples datacenter

Overblik: Så vildt bliver Apples kæmpe-byggeri i Foulum

Hvad skal der til at blive CIO, og hvordan kommer du ind i direktionen, når du er blevet CIO i en virksomhed? Her får du en række gode råd til at få til til at lykkes.

En klassisk it-chef er en mand på 43 år. Han har taget en it-uddannelse og har en karriere i forskellige it-funktioner. På trods af at han arbejder hårdt, har han kun 20 procent chance for at blive CIO. Så hvad skal der til?

For at bryde gennem glasloftet til CIO-jobbet skal du som it-chef tage disse fem gode råd til dig.

• Bygge relationer til nøglepersoner uden for it-området.
• Få ansvar for et projekt, der handler om forretningsudvikling og ikke it.
• Søge en anden funktion i virksomheden, der viser, at du kan tænke bredere end it.
• Det er altid en god ide at få et job i en anden virksomhed. Det har vist sig, at det er nemmere at få et CIO-job hvis man har været i flere virksomheder.
• Få rådgivning til at udvikle dig fagligt og personligt. Det kan være af en mentor fra en anden virksomhed eller en toplederrådgiver.

CIO i direktionen
Kun 17 procent af CIO’erne sidder i direktionen, selv om det er et ønske hos de fleste. Grunden er, at der stilles en række helt specifikke krav for at kunne begå sig som CIO i en direktion.

For det første kræver det, at du har en solid erfaring med både it-drift og -udvikling.

For det andet skal du forstå og spille magtspillet i din virksomhed. Det vil sige, at du skal kunne positionere dig og skabe alliancer omkring dit arbejdsområde, dine holdninger og dig selv.

For det tredje skal du tilegne dig nøglekompetencer i det at drive en virksomhed. Her tænker jeg på finanskompetencer og forretningsudvikling. Du skal vise, at du kan se ud over it-området og være sparringspartner for andre i direktionen.

For det fjerde skal du kunne kommunikere virksomhedsværdier såsom EBITDA, omkostninger, overskud og kundetilfredshed frem for terabytes og gigahertz. Kommunikationskompetencer er vigtigere end it-viden hos en CIO.

Den femte og måske vigtigste kompetence er evnen til at skabe relationer til CEO, CFO, COO, salg og marketing, kunder, analytikere og andre interessenter.

For at komme i direktionen skal en CIO altså fokusere på disse fem krav og udvikle sig til en topleder med fokus på hele virksomheden.

Benhård central planlægning og konsekvent fokus på borgernes behov indenfor digitalisering har på fem år sparet de britiske myndigheder for, hvad der svarer til 13 milliarder kroner.

Det siger teknologichef i det den britiske regerings “Government Digital Service”, James Stewart, som i sidste uge besøgte København.

Han var inviteret af firmaerne Fair&Square og Zangenberg Analytics til at fortælle om de britiske erfaringer med udvikling og drift af digitale borgerservices.

I stedet for store, integrerede it-systemer har den britiske centraladministration nu i en årrække har satset på at omlægge sine digitale services efter en ny skabelon, hvor det er borgernes behov der er i fokus.

Og i stedet for at overlade det til eksterne leverandører at opbygge arkitekturen bag de enkelte løsninger, er dogmet nu, at services så vidt muligt skal bygges på standard-produkter og open source-teknologier.

“Målet er at levere digitale services, der er så gode, at folk rent faktisk bruger dem. Så udgangspunktet er, at formålet med teknologi er, at gøre det muligt for det offentlige at imødekomme borgernes og virksomhedernes behov. Det perspektiv er nødvendigt for at opnå det, vi vil,” siger James Stewart til Computerworld.

Han nævner digitale services og selvbetjeningsløsninger til vælgerregistrering, virksomheders indrapportering af data, betaling af skatter og afgifter eller tilmelding til køreprøver som eksempler.

Siden 2009 har hans afdeling under det britiske Finansministerium haft ansvaret for at slå de grundlæggende streger, før man går i gang med at bygge de enkelte løsninger.

På den måde opbygger de britiske myndigheder deres egen ekspertise. Dermed står de også stærkere, når der skal forhandles aftaler med eksterne leverandører.

Og næsten allervigtigst: Modsat traditionel outsourcing af udvikling og drift undgår man at dræne de offentlige myndigheder for de kompetencer, som er nødvendige for at styre den enkelte projekt og holde fast på en overordnet digital strategi.

“Problemet med outsourcing er, at man tit ender i en situation, hvor du mister din ekspertise og viden. Har man først gjort det, er man i en grim situation,” siger James Stewart.

“Der er brug for, at man inhouse forstår, hvad der er teknologisk muligt og forstår hvilke behov ens brugere har, og hvordan man designer sine systemer i forhold til det.”

“Først da kan man træffe intelligente beslutninger, om man skal nå sine mål ved at købe standardløsninger og commodity-løsninger, eller om der er brug for, at man indgår et partnerskab med en ekstern leverandør,” siger James Stewart.

Giganterne under pres
Han fortæller, at de engelske erfaringer viser, at det er muligt både at spare penge og gøre de digitale services billigere, samtidig med at man får services af bedre kvalitet.

Som en del af den digitale strategi måler man kvaliteten af den enkelte services: Hvor meget koster den enkelte transaktion, hvor mange brugerforespørgsler bliver gennemført, og om brugerne er tilfredse. Du kan se tallene på gov.uk/performance.

Den britiske model for udvikling af digitale services rokker ifølge James Stewart ved forretningsmodellen for en række af de store multinationale leverandører som IBM og CSC, som i stor stil har leveret digitale løsninger til det offentlige.

“Nogle af de store udbydere ser det her som en trussel mod deres forretningsgrundlag. Men de har brug for at ændre sig. Det pres, de møder hos os, svarer til det pres de er udsat for fra deres store private kunder,” siger James Stewart.

Han mener dog, at man allerede har set flere af de store leverandører tage fat på at omlægge deres forretning, fordi de har indset, at de bliver nødt til at ændre den måde, de driver forretning på.

“Jeg synes, der sker nogle interessante ændringer hos de store producenter. Nogle af dem vil have succes med den forandring, som de er på vej i gennem. Men de kommer til at ændre deres forretningsmodeller,” slutter James Stewart.

Læs også:

Digitalisering vil koste millioner af job i de kommende år

Danmark rasler ned: Briterne har overhalet os i digitalisering

“Forbrugere og virksomheder søger derhen, hvor risikoen for dataforbrydelse er mindst,” siger sikkerhedsekspert i PWC Danmark, Mads Nørgaard Madsen.

Næsten halvdelen af danskerne overvejer en internet-pause alene for at beskytte deres personlige oplysninger.

Men to ud af tre danskere ved slet ikke, hvordan de skal beskytte de personlige oplysninger.

Alligevel vil 42 procent gerne afgive persondata for at vinde en præmie og 37 procent for at opnå en rabat.

Sådan lyder en stribe af konklusionerne i en rundspørge blandt 7.000 europæere, heriblandt 1.000 fra Danmark.

Undersøgelsen er foretaget på foranledning af sikkerhedsfirmaet Symantec.

Med andre ord sidder de private oplysninger ikke mere fast, end at de kan vristes fri ved at udlove en iPad eller et års forbrug af kop-nudler i dusør.

Tillid til banker og hospitaler
Danskerne har dog en positiv tro på, at jo mere værdifulde deres data er, desto mere bliver der passet på dem.

Danmark er således det land i Europa, hvor forbrugerne har størst tillid til banker med 82 procent og hospitaler med 78 procent.

I den modsatte ende af skalaen finder man e-butikker, hvor blot 18 procent tror, at deres oplysninger bliver behandlet trygt og godt, mens de sociale medier er nede på otte procent.

Teknologifirmaer som Microsoft og Google har kun tillid fra 20 procent af brugerne, når det handler om at opbevare private informationer på tryg vis.

Falsk identitet
Over en samlet læst mener halvdelen ikke, at deres persondata er ordentligt sikrede, og lige så mange er utrygge ved at dele data med andre.

“Danskerne ved godt, hvad de skal gøre, hvis de oplever indbrud i hjemmet, men hvad gør man, hvis ens personlige data bliver stjålet? Danskerne ved ikke, om de skal gå til politiet, it-selskab eller sociale medier,” siger Morten Efferbach, der er direktør for Symantec Norden.

Mange tager da også sagen i egen hånd.

Over 40 procent af danske forbrugere under 34 år giver eksempelvis falske oplysninger på nettet.

“Når folk føler, at de løber en risiko ved at give deres persondata ud, og de ikke føler, at beskyttelsen af disse data står mål med risikoen, er det bekymrende. Efter min opfattelse bliver konsekvensen, at forbrugere og virksomheder søger derhen, hvor risikoen for dataforbrydelse er mindst,” siger sikkerhedsekspert i PWC Danmark, Mads Nørgaard Madsen.

Mine data er 75.000 kroner værd
Ligesom andre europæere føler danskerne, at virksomheder udnytter deres data, og at det ikke er fair.

To ud af tre danskere beretter, at deres persondata udgør en værdi.

Denne værdi kan omsættes og en tredjedel af de adspurgte vurderer, at deres data er 75.000 kroner værd eller mere.

Læs også:

Krypteringsnøgler til milliarder af simkort er blevet stjålet

Danske it-eksperter: Så præcist kan vi spore og overvåge – hvis vi vil