Gennemsigtighed er et helt centralt begreb i enhver diskussion om digitalisering. Personligt er jeg ovebevist om, at det er selve kernen i digitalisering.
Når processer understøttes digitalt er gennemsigtighed et ubønhørligt resultat. For processer er først understøttet, når de er pillet fra hinanden, analyseret og samlet igen ved hjælp af software; de databaserede fakta om arbejdsgange, ressourceanvendelse og økonomi er blotlagt – både historisk og i realtid.
Midt i digitaliseringsprojektets mange, mange overvejelser om blandt andet hardware, software, kommunikation, data og organisation er det centrale spørgsmål egentlig, hvordan vil vi anvende den indsigt, som gennemsigtigheden skaber.
Et argument for d-land
For det er anvendelsen af den indsigt, som gennemsigtigheden skaber via digitaliseringen, der er argumentet for at realisere visionen om d-land – det gennemdigitaliserede samfund. I det gennemdigitaliserede samfund er den kloge håndtering af gennemsigtigheden kilden til udvikling; altså både nyskabelse og innovation, men også hemmeligholdelse og beskyttelse.
Mine egen overvejelser om sammenhængen mellem digitalisering og gennemsigtighed blev vækket fra den slumrende underbevidsthed, da jeg forleden så filmen The Imitation Game. Filmen er en historie bygget på Alan Turings arbejde med at knække den tyske Enigma-kode under Anden Verdenskrig ved at skabe en maskine og med den arbejds-principperne i de computere, som i øvrigt er fundamentet under digitaliseringen.
Gennemsigtighedstema på spidsen
Filmen er blevet voldsomt kritiseret for manuskriptets historiske friheder. Men jeg fik altså en aha-oplevelse, fordi det faktisk lykkes at stille gennemsigtighedstemaet helt på spidsen i forhold til, hvordan indsigten i tyskernes kommunikation skulle håndteres, så de skabte størst mulig militær fordel for de allierede.
Disse scener i filmen er også blevet voldsomt dramatiseret i forhold til virkeligheden. Men det ændrer ikke ved princippet i overvejelserne om håndteringen af indsigten skabt af gennemsigtigheden i den daglige beregning af tyskernes kode: En håndtering præget af, at der var tale om liv og død i en krigssituation.
Et eksempel fra min verden
I et langt fredeligere og nutidigt eksempel fra 2013 beskrev Niels Thygesen fra CBS og No Emil Sjöberg Kampmann fra RUC i bogen “Tillid på bundlinjen” digitaliseringsprojektet KERMIT i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. KERMIT er et digitaliseringsprojekt basere på cBrain F2 platformen, der erstattede traditionel elektronisk dokumenthåndtering i ministeriet med digital sagsbehandling.
Tillid er ifølge forfatterne det nye ledelsesparadigme. Og i bogen er der eksempler på en række projekter, hvor offentlige ledere er gået nye veje for at gøre op med eksisterende ledelsesparadigmer.
Ny og innovativ organisationsform
De to forskere beskriver udviklingen i Klima-, Energi- og bygningsministeriet fra en klassisk hierarkisk styringskæde til en transparent sagsstyring, hvor alle har fået indsigt i sagsforløb. En ny og innovativ organisationsform tømret sammen gennem tillid, som forskerne kalder hierarkisk adhockrati.
Jeg skrev om bogen, det teknologiske paradigmeskifte og d-land under overskriften: Digitalisering i ministerium skaber ny organisationsform: Hierarkisk adhockrati sidste år.
Men forleden faldt der lige nogle flere brikker på plads: Gennemsigtighed er kernen i digitalisering.
Leave a Reply