Her er 14 fortidslevn som du bliver nødt til at forklare til dine børn

I dag lider et stigende antal unge efter sigende af nomophobia  - det vil sige angsten for at være uden sin mobiltelefon, der kan nå hele verden med få klik.

De færreste teenager har derfor oplevet internettet som et sted, man fysisk skulle forbinde sig via sindrige modemmer og opkaldstoner, der lød som sirenesang fra en ZX81.

Du kan sikkert godt huske de tykke, tunge bøger fyldt med navne og numre – telefonbøgerne.

Der var gerne to af disse moppedrenge (fra A til K og fra L til Å), og så lige det gule sæt, der alle kun indeholdt navne, numre og firmaer fra lokalområdet.

Vi er for længst stoppet med at slagte regnskove for at skrive numre ned.

Ingen kan jo alligevel ikke huske numre på selv den bedste ven, da den slags er noget, smartphone-maskineriet for det meste holder styr på. 

6. Ventetid på billeder
Dengang familien i 1980′erne pakkede bilen med børn, bagage og lige stoppede en film med 24 billeder i kameraet pÃ¥ vej mod Harzen er ved at være længe siden. 

Nu er der kameraer i alt fra vores pc’er til smartphones, og der er ingen grund til at vente med ængstelig mine pÃ¥, om et eller alle billederne fra Harzen nu ogsÃ¥ kan bruges til at klistre ind i fotoalbummet. 

I dag peger vi bare linsen mod et motiv med vores computerenhed, tager sÃ¥ mange billeder som muligt, og sÃ¥ har vi billederne ‘fremkaldt’ med det samme. Naturligvis.

7. Gem med en floppy
Når vi i dag arbejder i et tekstbehandlingsprogram, gemmer vi vores skriftlige guldkorn ved at klikke på et ikon med en lille mørk firkant. 

Ikonet viser en floppydisk, som efterhånden er ved at være en bedaget fætter.

Unge uden teknologihistorisk interesse har vel heller ikke den store ide om, hvorfor de klikker på netop lige dét ikon, når de skal gemme deres tekster, regneark og præsentationer. 

8. Billedrørs-tv
PÃ¥ de fleste børneværelser er der efterhÃ¥nden fladskærms-tv i en størrelse, som de fleste voksne kun turde drømme om at eje for et Ã¥rti siden.Â

Derimod er det næppe nogle unges drøm at eje et old-school billedrørs-tv, der ikke kan overholde nutidens krav til den slanke linje på hardware-fronten.

Slet ikke, hvis det ikke kan vise farver, afspille stereolyd og streame Netflix. 

Nutidens unge må desuden undre sig over, hvordan disse buttede fjernsyn nogensinde kom op at hænge på væggen uden at falde ned med et brag.

9. Fax-maskinen
Egentlig er det en fascinerende opfindelse:

Stik først et stykke papir med tal og numre i en maskine. Tast derefter nogle numre på maskinen. Efter afsendelse kommer et papir magen til det første med selvsamme numre og tal ud af en lignende maskine flere kilometer væk. 

Fax-maskinen var da smart, men levede et et hårdt liv og døde som ganske ung slået ihjel af blandt de elektroniske mails.

I dag skriver flere selskaber stadig deres fax-nummer i brevpapiret, men det er vist mest af høflighed over for de ældre generationer. 

10. pornoblade
Som en joke blev der i internettets første leveår sagt, at det var porno, der drev nettet ud i folks stuer.

Op til 2005 lød budkskabet, at op mod 80 procent af trafikken på world wide web blev genereret af porno eller andet erotisk indhold. 

Hvorvidt det stadig var/er sandt, kan man dog stille store spørgsmålstegn ved. 

Ikke desto mindre har nettets medieindhold ryddet kilometervis af hyldeplads i de danske kiosker, hvor der før fandtes pornoblade, aviser og kryds-og-tværs-hæfter. 

Hvorfor betale for noget, der kan fås gratis med et klik på en medieafspiller? 

11. Nettet uden reklamer
Var du en af internet-pionerer i 1990′erne, kan du mÃ¥ske huske en udgave af internettet, der var uden væg-til-væg-reklamer.Â

Den gang skulle du ikke bekymre dig om, hvor vidt dine tilfældige klik kunne føre dig ind i en uønsket reklamehule. 

Ja, godt nok blinkede reklamerne i de animerede GIF’er en del mere end i dag.

Men du skulle ikke tvangsindlægges til at tilbringe 30 sekunder i selskab med et skyllemiddel for at se en nuttet kat hoppe ind i et spejl. 

Faktisk var online-videoer noget af særsyn i den første reklame-fri tid, men det er så en helt anden sag. 

12. Girokortet
Kø pÃ¥ posthuset for at betale regninger mod et gebyr pÃ¥ en god hÃ¥ndfuld kroner. Nej tak.Â

Med netbankernes indmarch i slutningen af det forrige århundrede blev danskernes hverdag en lille smule nemmere. 

Og nÃ¥r du først fik vænnet dig til at bruge netbanken, sÃ¥ var den svær at slippe igen – ligesom det var tilfældet med Betalingsservice, som ordnede alle dine regninger. 

Med ét var køen på posthuset, de mange møder nede i banken og girokortet et overstået kapitel.

Næste skridt bliver at betale med din smartphone. 

14. Google i reol-form
Før vi kunne google alt, mÃ¥tte vi slÃ¥ op i diverse leksika og bøger, som stod pÃ¥ hylderne.Â

Dermed skulle du bladre dig frem til viden frem for at søge 

Ikke desto mindre har open source-udviklingsvirksomheden, Wikipedia-partneren og trykkeriet PediaPress planer om at gå mod den digitale trend ved at printe hele Wikipedia ud. 

Den samling kommer i så fald til at fylde omkring 1.000 bøger med hver 1.200 sider.

Det svarer til omkring 10 x 3 meter hyldeplads for et leksikon, der ikke automatisk bliver opdateret. 

Måske er dine børn bare født i en heldig tid. 

Læs også: 
Galleri: Se it-branchens mest ulogiske designs

De er skøre de udviklere: Byggede 3D-printeren om til en kaffemaskine

Zappos: Tag med på besøg i et galehus af en webshop