Monthly Archives: February 2015

Forventning om solid indtjening, et par markante opkøb og udsigten til store udbytter har fået investorer til at kaste deres uforbeholdne kærlighed på it-koncernen Atea.

På børsen i Oslo lukkede Atea-aktien i går mandag i en kurs på 87,50. Det er en stigning på 15 procent på bare tre uger, hvor Atea-aktien den 14. januar blev handlet til kurs 76.

De seneste tre uger har altså været en regulær fest for både investorer og ikke mindst Ateas hovedaktionær og bestyrelsesformand Ib Kunøe, som i dag ejer i underkanten af 25 procent af Ateas aktier. Bare siden midten af januar i år er værdien af Kunøes Atea-aktier steget med mere end 200 millioner kroner.

Men festen er ikke af ny dato. Går man et helt år tilbage er værdien af Ateas aktier siden februar 2014 steget med mere end 50 procent fra kurs 57 til det nuværende niveau, så den samlede værdi af selskabets aktier nu udgør godt 7,5 milliarder danske kroner.

Der er flere forklaringer på den voldsomme stigning.

Dels er Atea over de seneste år begyndt at betale endda meget pæne trecifrede millionudbytter til sine aktionærer. Og i en tid hvor bankernes indlånsrenter er negative, er kontante aktieudbytter en attraktiv investering.

Det gælder især i Ateas tilfælde, hvor koncernen har formået fortsætte sin vækst uden at det er gået ud over evnen til at tjene penge.

Forventer rekordregnskab
På torsdag i denne uge præsenterer Atea sit årsregnskab for 2014. Bedømt ud fra de første tre kvartaler står Atea til at kunne rapportere en stigning i årsomsætningen på omkring ti procent plus en markant forbedret indtjening (EBITDA) på tilsammen omkring 800 millioner danske kroner og et overskud før skat, der ligger tæt på den halve milliard.

Alligevel har den kraftige kursstigning overrasket flere aktieanalytikere, som de seneste uger billedligt talt har gnedet sig i øjnene, mens kursen er røget i vejret.

For mindre end en måned siden vurderede Danske Bank Equities i Oslo, at Atea-aktien havde potentiale til at stige til kurs 85. Den spådom er allerede overhalet af virkeligheden. Det overrasker aktie-analytiker Martin Stenshall fra Dansk Banks Equities i Oslo.

“Atea har en stærk balance, et godt cashflow og stor udbetaling af udbytte. Men det er ikke noget nyt. SÃ¥ vi stÃ¥r med spørgsmÃ¥let: Hvad der er sket den seneste mÃ¥ned? Og jeg har ikke noget godt svar til dig,” siger han.

Hos det norske analysefirma Arctic Equities er man knap så overrasket over aktiefesten i Atea.

Midt i januar opjusterede Arctic sine forventninger til kursen på Atea-aktien, som firmaet mener har potentiale til at stige helt op til kurs 103!

Med til billedet hører også, at Atea over de seneste par måneder har gennemført en række markante opkøb.

I Norge og Finland har Atea købt infrastrukturleverandørerne Datatech og BCC, mens man i Danmark foretog et meget offensivt træk med købet af netværks- og sikkerhedsleverandøren Axcess.

Læs også:
Derfor har Ateas nye top-udfordrer gode chancer for succes

Atea i kæmpe omstrukturering: Ny topchef indsætter ny ledelse

Mens bilproducenterne blærer sig med selvparkerende biler og Google leger med prototyper, der snart er selvkørende, virker det som om, at fremtidens biler venter lige om hjørnet.Â

Men noget tyder på, at det altså ikke bliver helt uden tekniske problemer.

Sikkerhedsbrist i app var manglende kryptering
Fredag afslørede en tysk undersøgelse nemlig et alvorligt sikkerhedshul i smartphone-app’en til de nyere BMW-modeller.

Det var krypteringen – eller nærmere manglen pÃ¥ samme, der skabte det gabende sikkerhedshul, som blev afsløret af den tyske forbrugerforening ADAC i fredags.

App’en, som var tiltænkt de nyeste elbiler, var ellers designet til at være en smart og futuristisk mÃ¥de at forbinde bil og ejer pÃ¥ igennem smartphonen.

Dog havde app’en den uheldige fejl, at dens forbindelse ikke forblev kodet, hvilket gjorde den til et let mÃ¥l for ADAC’s hacker.

Hullet er, ifølge bilproducenten, allerede blevet lappet. Samtidig er problemet isoleret til biler med det sÃ¥kaldte ‘Connected Drive’-system fra BMW, som ved en fejl altsÃ¥ gjorde det muligt for hackere at Ã¥bne, spore og starte biler i løbet af fÃ¥ minutter.

Sikkerhedsfejlen skulle efter sigende have påvirket op mod 2.2 millioner biler.

Det drejer sig om samtlige BMW ‘Connected Drive’-modeller, der er produceret siden marts 2010 og frem til den 8. december 2014.

I Danmark har systemet dog kun været tilgængeligt som ekstraudstyr siden juli 2013. 

Hullet blev lukket hurtigt efter fredagens afsløring – gennem en softwareopdatering af selv samme datasystem, som fejlen blev fundet i.

Ny bilteknologi bør sikres ordenligt
Og netop sikkerhedsproblemer kan blive et udbredt problem i fremtiden, efterhånden som teknologien udvikler sig i takt med udvikling af tingenes internet, hvilket bekymrer juridisk chef hos FDM, Per Alkstrup.

“Vi hilser al ny teknologi, der gør livet som bilejer nemmere, velkommen. Men ikke pÃ¥ bekostning af sikkerheden.
Derfor mÃ¥ bilproducenterne ogsÃ¥ sikre sig, at den nye teknologi beskyttes af det mest avancerede sikkerhedssystem, for undgÃ¥ ulovlig indtrængen i form af hacking eller tyveri,” siger han.

Problemet menes at have påvirket omkring 350 danske bilejere, oplyser BMW Danmark til FDM mandag morgen.

Læs også: 2015 i bil-teknologiernes navn: It-firmaerne flokkes om at gøre din bil til en smartbil

På trods af deres fremskredne alder, holder de to Microsoft-styresystemer, Windows 7 og Windows XP, fortsat godt fat i brugerne, der nægter at lade de to systemer pensionere.

I januar kørte næsten 75 procent af verdens bærbare og desktop-computere på et af de to gamle systemer, viser nye tal for NetApplications, der måler på trafikken på et meget stort antal websites verden over.

Således kørte Windows 7 i januar på 55,92 procent af verdens computere, hvilket gør Windows 7 til det mest udbredte styresystem i verden.

Samtidig er Windows XP’s markedsandel endda steget næsten fem procent-point siden november til næsten 19 procent i januar.

Microsoft pensionerede ellers XP endegyldigt i april i fjor efter flere forlængelser, da selskabet udsendte den definitivt sidste sikkerhedsopdatering til systemet.

Det kan du læse mere om her: Ni grunde til at sige nej: Derfor klamrer XP-brugerne sig til XP

Selskabet vil fortsat udsende sikkerhedsopdateringer til Windows 7 i et stykke tid. At systemet er ved at blive gammelt, understreges dog af, at Microsoft fornylig lukkede for den generelle support af Windows 7.

Det kan du læse mere om her: Windows 7 pÃ¥ vej pÃ¥ pension – Microsoft lukker for support

Windows 8 under pres
Værre ser det ud for Windows 8 og Windows 8.1, hvis markedsandele er faldet siden november.

Windows 8.1 havde dengang en markedsandel på 12,1 procent. Den er nu faldet til 10,04 procent, men er dog steget en smule siden december.

Windows 8 fortsætter med at falde støt, hvilket imidlertid blot kan være et tegn på, at brugerne fortsat opgraderer til Windows 8.1.

Den samlede markedsandel for Windows 8 og Windows 8.1 er fra foråret 2014 steget fra 11,30 procent til nu 13,83 procent.

Undervejs har markedsandelen dog haft et ‘hop’ til 18,66 procent i november, som du kan læse om her.

Generelt har Windows 8 gennem hele sit liv haft svært ved at leve op til forventningerne.

Det kan du læse mere om her: Dystre tal for Microsoft 22 måneder efter lancering: Windows 8 halter efter udskældte Vista

Gratis Windows 10
Den massive udbredelse af Windows 7 er efter alt at dømme en af de væsentlige grunde til, at Microsoft har valgt at forære fuld opgradering til det kommende Windows 10 til alle Windows 7-brugere i det første år efter lanceringen til sommer.

Microsoft er nemlig ved at skifte forretningsmodel, som underbygges af Windows 10. Selskabet har derfor brug for volumen i en fart.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Den fulde historie om Windows 10: Microsofts fremtid er på spil

Læs også:

Microsoft indtjening falder: Windows er hårdt ramt

Den store barriere for Microsoft: Hvordan får man folk til at droppe Windows 7 til fordel for Windows 10?

Her er den vigtigste melding fra Microsoft onsdag aften: Disse fire ord kan få store konsekvenser

Prøvekørt: Fem fede ting i den nyeste Windows 10-udgave

Windows Phone elimineret: Sådan skal Windows 10 køre på din smartphone

CRM har flere år i træk været et af de absolutte favorit-områder, når danske virksomheder skal prioritere deres it-investeringer.

CRM-projekter er oplagte investeringer af flere grunde:

Naturligvis fordi kunderne logisk set altid er (eller bør være) et fokusområde i enhver virksomhed, der tjener penge, og fordi salget altid kan optimeres lige en tand mere.

Men CRM hitter ogsÃ¥, fordi alle de vigtige it-megatrends – mobile, social, analytics/data og cloud – er med til at retfærdiggøre nye investeringer i CRM-software.

Det er også forklaringen på, at blandt andre Gartner har udtalt, at CRM som investeringsområde vil hitte i mange år fremover:

“CRM vil være hjertet i de digitale initiativer i de kommende Ã¥r. Det her er et teknologi-omrÃ¥de, der helt sikkert vil fÃ¥ midlerne, da den digitale forretning er afgørende for, at man kan forblive konkurrrencedygtig,” har Gartner forklaret.

Derfor investeres der stadig så meget i CRM
Selvom det langt hen ad vejen er de samme tendenser som de foregående år, vi vil se på CRM-markedet i år, er der også nye bevægelser at spore i markedet.

Det skriver CRM-rådgiver hos Forrester, Kate Leggett, i et blogindlæg, hvor hun forklarer, at de nye CRM-investeringerne tager udgangspunkt i nye behov.

“Historisk set har CRM-strategier fokuseret pÃ¥ operationelle effektiviseringer som at reducere omkostninger til marketing, øge sælgernes omsætning, forkorte salgscyklusser eller opnÃ¥ en mere produktiv kundeservice. Det er ikke sÃ¥ underligt, at CRM er udrullet i alle virksomheder – bÃ¥de store og smÃ¥.”

“I dag udvikler CRM sig, og virksomheder bruger det til at hjælpe deres kunder i deres end-to-end oplevelser. Denne tilgang til kunder skaber forretningsresultater, der langt overgÃ¥r produktivitets- og effektivitetsmÃ¥l.”

Her er de nye CRM-trends
Forrester leverer også nogle bud på, hvilke CRM-tendenser, vi vil se i år.

Blandt andet er det interessant, at analysefirmaet vurderer, at vi kommer til at se et langt mere opdelt CRM-marked.

Det skyldes, at alt for mange CRM-løsninger i dag har alt for mange funktioner, som kun sjældent bruges.

Forrester forudser, at den type løsninger vil forsvinde, og at vi i stedet kommer til at se langt mere målrettede løsninger.

“CRM vil blive fragmenteret for bedre at kunne understøtte end-to-end forretningsprocesser. Der vil være en langt mere dyb sammenhæng mellem salgs- og marketings-CRM for at understøtte processer, der har fokus pÃ¥ omsætningen.”

“CRM til kundeservice vil smelte sammen med arbejdsstyrke-optimering og routing-teknologier for bedre at kunne hjælpe slutkunden og for at styre agenters arbejdsopgaver mere effektivt,” skriver Forrester blandt andet.

En anden trend, som analysefirmaet forventer i 2015, er en øget brug af data fra alle de enheder, der er sluttet til internettet i dag.

Det vil blandt andet kunne give en mere personaliseret kundeservice, der også kan være mere proaktiv, end det er tilfældet i dag. Det gælder også brugen af lokationsdata fra mobile enheder, der vil skabe mere kontekst-baserede løsninger.

Cloud er fremtiden i CRM-land
Samtidig kommer vi heller ikke uden om, at også 2015 vil byde på en masse investeringer i SaaS CRM, hvor løsningerne leveres som cloud-services.

SaaS har været en af de primære tendenser i en del år efterhånden, og Gartner har udtalt, at over 50 procent af de globale CRM-investeringer i 2015 vil gå til cloud-løsninger.

Samtidig er mobile CRM-apps naturligvis også fortsat en vigtig prioritering i mange virksomheder, hvor medarbejderne tilbringer mere og mere tid på farten og gerne skal have adgang til alle nødvendige data fra tablets og smartphones, når de er på kundebesøg.

Enterpriseappstoday.com har også en interessant artikel om CRM-tendenserne.

Her peger skribenten blandt andet på, at vi kommer til at se langt hurtigere udrulninger af CRM-løsninger, at der vil være fokus på brugervenligheden, at vi vil se mere integrerede løsninger, og at internet of things og kontekst er to nye nøgleord i CRM-verdenen.

Læs også:

Hvilket er det bedste CRM-system – Salesforce.com eller Microsoft?

Masser af salg i CRM-software – køberne fÃ¥r bare ikke noget ud af det. HvornÃ¥r brister boblen?

Undgå fiasko: Her er guiden til succes med dit CRM

Så skal der lappes i Adobes populære software.

Firmaet har nemlig udsendt en sikkerhedsadvarsel, der omhandler en o-dagssårbarhed, eller en sårbarhed uden en softwarerettelse, der omhandler alle nyere versioner af Adobes Flash-afspiller.

Sårbarheden har fået tildelt CVE-ID: CVE-2015-0313.

Læs også: Hackere gik lige gennem ny patch: Adobe forsøger at lukke stort Flash-hul på din pc igen

Alle platforme
0-dagssårbarheden rammer Flash Player 16.0.0.296 og ældre versioner til platformene Windows, Mac og Linux.

Hullet misbruges allerede aktivt i forbindelse med drive-by angreb og afvikles gennem Mozilla Firefox og Internet Explorer under Windows 8.1 og tidligere versioner. Det fortæller sikkerhedsfirmaet CSIS i en sikkerhedsadvarsel.

Adobe er dog lige på trapperne med en rettelse, som du altså skal installere, hvis du anvender Flash-afspilleren på din maskine.

Der er mere læsning på Adobes blog om sikkerhed.

Læs også:
YouTube dropper Flash: Fra nu af er HTML5 standarden

Flere kritiske 0-dagss̴rbarheder fundet i Flash Рher finder du sikkerhedslapperne

Der går mange optiske kabler til forskningen; derfor har DTU Fotonik et tæt samarbejde med kabelproducenten OFS, som lader forskerne teste deres kabler. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen

De ser en smule bedagede ud: De firkantede bygninger med store, firkantede døre, som leder ind til lange, firkantede gange.

Hverken udefra eller umiddelbart inden for murene ligner DTU’s institut for fotonik et samlingspunkt for nogle af Danmarks hurtigste hoveder. Men det er det. Og de har fÃ¥et pengene til at bevise det.

59 millioner kroner i grundforskningsmidler. Så meget modtog Leif Oxenløwe og hans team af forskere på DTU Fotonik i oktober sidste år. De penge skal bruges til forskning i dataoverførsel.

Og den forskning er der brug for.

“Der kan ikke være nogen tvivl om, at internettet har forandret verden – stort set alle er pÃ¥ internettet,” siger professoren i fotonik, Leif Katsuo Oxenløwe; men det har ogsÃ¥ en bagside.

“Den mængde data, som er blevet produceret siden tidernes morgen og frem til Ã¥r 2000, den matcher vi nu dagligt.”

Multikerne-kabler er kilden til de lynhurtige dataoverførsler, som har sat DTU’s fotonik-afdeling i førertrøjen; og selvom det ikke ser sÃ¥ højteknologisk ud, sÃ¥ er det lige hvad det er. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen

Det stiller enormt høje krav til, hvordan og hvor hurtigt data kan flyttes, processeres og sendes videre igen.

Forstærkere forstærker også forvrængninger
Grundforskningspengene skal gå til centret SPOC, Silicon Photonics for Optical Communications. Altså forskning i kommunikation med optiske datasignaler, og især med brug af nye typer silicium chips.

De store transnationale datakabler, som eksempelvis forbinder Europa og USA og går videre til Asien, er optiske fiberkabler. Men det lys, der udgør data, mister effekt og forvrænges under de mange hundrede kilometers rejse.

Problemet med effekttabet bliver i dag løst med signalforstærker-bokse, som monteres for hver cirka 50-80 km kabel.

“Blot at forstærke signalet udgør det problem, at bÃ¥de signalet og de forvrængninger der opstÃ¥r undervejs, bliver forstærket – og sker det over en lang afstand, sÃ¥ vil signalet til sidst være sÃ¥ mudret, at der er for store fejl pÃ¥ det til, at det kan læses,” siger han.

Millionerne skal gå til optisk signalbehandling
For at komme problemet med forvrængning af datasignalet helt til livs kræver det mere end blot at forstærke signalet.

Den “simple” forklaring pÃ¥, hvordan optisk regenerering af data er en forbedring over almindelig forstærkning. Kilde: Leif Katsuo Oxenløwe og foto: Mikkel Wenzel Andreasen

Derfor er de mange Grundforskningsmillioner blevet afsat til forskning i optiske regeneratorer.

“I stedet for forstærkere arbejder vi eksempelvis med optiske regeneratorer, som ikke bare forstærker signalet, men renser det og sender det videre, næsten som nyt,” fortæller Leif Katsuo Oxenløwe og fortsætter:

“For at kunne optisk regenerere energieffektivt, skal regeneratoren kunne hÃ¥ndtere op mod 100 individuelle signaler samtidig i det samme kabel, og alle skal tolkes, renses og videresendes. Det vil sige at en uhyre bredbÃ¥ndet type regenerator er pÃ¥krævet, og netop her kommer de optiske chips ind i billedet, idet de potentielt set kan hÃ¥ndtere flere hundrede nanometer bÃ¥ndbredde, eller op mod 100 THz.”

“Disse kan udnyttes til f.eks. regenerering eller anden optisk signalbehandling. Man vil sÃ¥ledes kunne hÃ¥ndtere hundredevis af signaler i én enkelt chip i stedet for at behandle dem hver for sig i hver sin processeringschip, og energimæssigt vil man kunne spare store mængder energi pÃ¥ denne mÃ¥de.”

Leif Katsuo Oxenløwe er Danmarks førende forsker på optisk dataoverførsel, hvilket er blevet honoreret med en bevilling på 59 millioner kroner til et Grundforskningscenter. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen

Grundforskningspenge er ikke en lavthængende frugt
“Noget af det sværeste ved at søge midlerne fra Danmarks Grundforskningsfond er at forklare overfor fonden, hvorfor mit forskningsprojekt var vigtigt.”

“De er en flok med en bred baggrund i biologi, historie, fysik, sÃ¥ jeg kan ikke bare nørde og i fagtermer forklare, hvor mit projekt er vigtigt – det skal bredes ud, sÃ¥ alle faggrupper kan se vigtigheden af det. Og denne proces har vist sig at være meget sund for mig og for perspektiverne for min forskning.”

Ansøgningsprocessen til fonden består af tre runder, hvor først 187 projekter meldte sig ind i kampen. De blev skåret ned til 30, for så i sidste runde at ende med de 12 projekter, som skal dele de 700 millioner kroner Grundforskningsfonden uddeler i denne runde.

En chip der skal redde verdenen
Chippen, som Leif Katsuo Oxenløwe og hans forskerhold arbejder med, tjener flere formål. Dels kan den rense signaler sendt over store distancer, dels kan den være med til at lette databehandlingen i datacentre og andre netværksknudepunkter, da chippen netop kan håndtere store mængder indkommende data på samme tid.

De store mængder data, der skal flyttes hurtigere og med færre fejl er en vigtig nok sag i sig selv, men der er også en anden vigtig ting, som chippen kan bidrage med: Energibesparelse.

“Den mængde energi som det kræver at drive internettet nu, med køling til datacentre og strøm til servere og meget andet, udvikler lige sÃ¥ meget CO2, som den samlede flyindustri,” siger professoren.

Der er altså en rigtig god miljøøkonomi i at effektivisere internettet.

Danmark er førende – men forskning er en fælles indsats
I sommeren 2014 satte Oxenløwe og hans forskerhold verdensrekord i dataoverførsel med 43 Tbit/s fra en enkelt laser. En af hemmelighederne bag den hurtige dataoverførsel var brugen af flere optiske kerner i samme kabel.

Dette blev dog først en realitet igennem samarbejdet med den nye japanske professor på DTU Fotonik, Toshio Morioka. En mand, der anses for faderen til multikerne fiberkabler.

Leif Katsuo Oxenløwe fortæller, at inden for deres forskermiljø, er der mange fordele at hente ved at samarbejde. Og selvom der er nogle forskergrupper, man kommer bedre ud af det med end andre, så arbejder alle godt sammen, mod det fælles mål om hurtigere data.

Sagen om det hurtigere internet og det renere miljø er en, vi alle kan bakke op om, sÃ¥ Grundforskningspengene lader til at være givet godt ud – men hvilke resultater det endeligt giver, det mÃ¥ vi vente med svaret pÃ¥.

Læs også:

Risø-forsker: Open source er et lystværk

Indkøbsliste: Det skal du bruge for at bygge Danmarks kraftigste supercomputer

Foto: Mikkel Wenzel Andreasen

ComputerViews: Utilfredse medarbejdere, der frygter nye fyringer. Kundeflugt på mobilområdet. En kommende kæmpe-fusion mellem de to værste konkurrenter, Telia og Telenor.

Der er nok at beskæftige sig med i TDC, der – til trods for titlen som Danmarks største teleselskab – længe har været under pres pÃ¥ en række fronter.

Derfor er det årsregnskab, som TDC præsenterer torsdag morgen, også ganske afgørende for TDC.

Mens det er forventeligt, at tilbagegangen i TDC’s fastnetforretning fortsætter, sÃ¥ er det langt mere alvorligt med den kundeflugt pÃ¥ mobil-fronten, som TDC oplever.

Sydbanks Morten Imsgard, der følger TDC-aktien, skriver i en analyse, at det ventes, at “TDC vil tabe omkring 30.000 private mobiltelefonikunder i 4. kvartal.”

Problemet for TDC er, at kundeflugten ikke er et nyt fænomen. Da selskabet fremlagde halvårsregnskab i august, måtte det eksempelvis [url=meddele:

“PÃ¥ mobilomrÃ¥det ser vi fortsat en langt fra tilfredsstillende udvikling i nettoafgangen af privatkunder (39.000 i andet kvartal).”

Selvom TDC pÃ¥ privat-omrÃ¥det ogsÃ¥ oplever fremgang – eksempelvis vokser internet- og TV-forretningen – sÃ¥ har TDC stadig en udfordring med faldet i omsætningen:

“Vi ser en samlet omsætning i ‘Privat’ pÃ¥ 3.037 mio. kr. i 4. kvartal 2014, hvilket svarer til en tilbagegang pÃ¥ 1,1% i forhold til 4. kvartal 2013,” skriver Sydbank, der dog ogsÃ¥ tilføjer, at omsætnings-tilbagegangen er bremset op i forhold til foregÃ¥ende kvartaler i 2014.

HÃ¥rd kamp om erhvervskunderne
TDC’s udfordringer begrænser sig dog ikke til privat-forretningen, for ogsÃ¥ pÃ¥ erhvervssiden har TDC masser at se til.

“Erhvervsmarkedet er fortsat præget af hÃ¥rd konkurrence. Divisionen har tabt to store offentlige kontrakter for nyligt, og det vil tynge bÃ¥de salgs- og indtjeningsudviklingen i kvartalet.”

“Vi forventer et to-cifret omsætningsfald inden for bÃ¥de fastnet- og mobiltelefoni,” lyder det fra Sydbank forud for TDC’s Ã¥rsregnskab.

“HÃ¥rd priskonkurrence tynger divisionens overskudsgrad,” skriver banken ogsÃ¥.

Selvom TDC altsÃ¥ generelt kæmper en hÃ¥rd kamp pÃ¥ bÃ¥de privat- og erhvervsmarkedet, sÃ¥ venter Sydbank, at TDC’s forventninger til 2015 vil tage udgangspunkt en fremgang.

“Vi forventer, at prognosen for 2015 vil afspejle en lidt bedre omsætningsudvikling i Danmark i 2015 i forhold til 2014. Yderligere vil opkøbet af GET i Norge betyde en samlet omsætnings- og indtjeningsfremgang i 2015. Vi forventer EBITDA indtjening omkring 10,2 mia. kr. i 2015.”

TDC’s effektiviseringer slider pÃ¥ organisationen
Men én ting er de rå regnskabstal, noget helt andet er de mindre målbare udfordringer, som TDC bakser med for tiden.

SÃ¥ sent som i denne uge har der – igen – været fokus pÃ¥ de mange medarbejdere, der efterhÃ¥nden er forsvundet fra TDC pÃ¥ den ene eller den anden mÃ¥de.

Man fornemmer ikke ligefrem en medarbejderstab, der jubler over sin arbejdsgiver, og det er – uanset om TDC’s ledelse har god grund til fortsat at trimme organisationen, outsource og effektivisere – aldrig et godt udgangspunkt, nÃ¥r man har brug for, at hele organisationen yder det maksimale.

Uro hos medarbejderne, der frygter nye fyringsrunder, kan risikere at ramme realiseringen af det strategiske arbejde, som ledelsen har sat gang i for at fremtidssikre TDC.

Denne kritik af TDC er langt fra ny, og at der er noget, der ikke helt kører, som det skal, bekræftes ved den markante udskiftning af TDC-direktører, der har fundet sted over de seneste par år.

En anden udfordring, TDC kommer til at skulle forholde sig til i 2015, er det forestående fusion mellem Telia og Telenor.

Det nye selskab vil – nÃ¥r det hele er faldet pÃ¥ plads – fÃ¥ en markedsandel pÃ¥ 40 procent af mobilmarkedet, og selskaberne venter at opnÃ¥ synergieffekter for mere end 800 millioner kroner om Ã¥ret med sammenlægningen.

PÃ¥ den positive side kan TDC hÃ¥be, at fusionen vil lægge en dæmper pÃ¥ den priskrig pÃ¥ telemarkedet, som TDC ikke just jubler over – men samtidig bliver Telia+Telenor en ny dansk telegigant, der uden tvivl kommer til at gÃ¥ efter TDC’s kunder pÃ¥ en række forskellige forretningsomrÃ¥der.

TDC leverer varen
Man skal dog ikke undervurdere TDC, der også i 2014-årsregnskabet ventes at kunne fremvise et pænt milliard-overskud på bundlinjen, fordi selskabet formår at drive forretningen stadig mere effektivt.

Det er en konstant balancegang, n̴r TDC-ledelsen trimmer organisationen og mindsker udgifterne for at kunne tilfredsstille investorerne med fornuftige overskud Рsamtidig med, at selskabet skal sikre den fremadrettede innovation, fastholdelsen af kunderne og pleje samarbejdet med medarbejderne i koncernen.

Det arbejde kommer ogsÃ¥ til at definere TDC’s 2015.

Læs også:

TDC-ansatte frygter nye fyringsrunder – og det er med god grund

TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne

TDC hård presset: Sådan rammer pris-krigen telegiganten

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Er TDC en knivskarp forretnings – eller en skygge af fortidens telegigant?

Den nye “Startskærm” for LibreOffice.

Dropdown-menuerne er blevet bedre og hele opdateringen har gjort LibreOffice mere moderne at se på.

The Document Foundation annoncerede for nyligt den nyeste version af LibreOffice, som ifølge Document Foundation selv er den smukkeste version til dato.

Ud over den grafiske opdatering, sÃ¥ bliver der ogsÃ¥ rettet en del af LibreOffice’s problemer sammen med Microsofts OOXML formater.

Et af problemerne bliver rettet ved, at der nu følger to nye fonte med LibreOffice, Carlito og Caladea, som skal erstatte Microsofts mest brugte skrifttyper, Calibri og Cambria. Begge fonte har drillet brugere af LibreOffice, hvis de åbnede et dokument fra en Office 365-bruger.

Desuden får LibreOffice til OS X en række ikoner, som passer til OS X og kan arbejde sammen med Microsofts OneDrive og Sharepoint.

Derudover kommer LibreOffice ogsÃ¥ med en opdateret “startskærm”. Den første skærm som du møder, nÃ¥r du starter LibreOffice. Den indeholder nu skabeloner pÃ¥ samme mÃ¥de, som Office 365 gør. 

LibreOffice er en af de bedste løsninger for dem, som ikke ønsker at bruge Office 365 eller Googles cloudløsning, Google Docs. Det er desuden også et af de mest brugte Office-programmer på Linux-platformen.

Du kan læse mere om LibreOffice 4.4 her.

Læs også: Nu kan du hente en ny kontorpakke helt gratis

Raspberry Pi-computeren er udviklerens lille kæledyr, som kan omdannes til næsten alt.

Danske Airtame indledte udviklingen af selskabets Airtame-dongle med blot en Raspberry Pi B+-model, men nu kommer Raspberry Foundation med den næste model: Raspberry Pi 2.

Raspberry Pi 2 (B) ligner langt hen ad vejen sin forgænger, Raspberry Pi B+, men specielt på to punkter er den blevet opdateret.

Processoren er blevet opdateret til en quad-core ARMv7-processor clocked til 900MHz og har en gigabyte RAM. Det er dobbelt så mange RAM som i sidste års model.

Ydeevne til at mærke
Der er stadig fire USB 2.0 porte, og dens primære lagerplads er et Micro SD-kort. Raspberry Pi Foundation skriver i en pressemeddelelse, at ydeevnen selvfølgelig varierer alt efter, hvad du bruger Raspberry Pi 2 til, men at den burde være til at mærke for alle.

Du kan allerede købe Raspberry Pi nu, og hvis salget af de små computere er bare en smule som de tidligere modeller, så vil interessen være stor. Prisen er kun 240 kroner.

Windows 10 på Raspberry?
De små Raspberry Pi-computere har tidligere hovedsageligt benyttet sig af Linux-systemer som Rasbian, men med lanceringen af Raspberry Pi 2 kommer Microsoft også ud og understøtter den lille computer.

Ifølge en pressemeddelelse fra Microsoft vil Raspberry Pi 2 kunne køre en modificeret version af Windows 10 – helt gratis.

Dette er et skridt i Microsofts Internet Of Things-plan. Windows 10 bliver bygget til at kunne køre på næsten alle tænkelige platforme og vil nu være at finde på Raspberry Pi 2, når engang at Windows 10 kommer på gaden.

Hvilken form for Windows 10 er endnu uvist. Du kan læse mere om Windows 10 her, og du kan læse vores tidligere omtale af Raspberry Pi B+-modellen her, hvor vi byggede en privat sky. 

Læs også: Revolutionerende lommecomputer: Sådan bringer Raspberry Pi programmering ned i øjenhøjde

Microsofts grundlægger Bill Gates er trods sin mere eller mindre medfødte teknologibegejstring bekymret for, hvordan maskinernes kunstige intelligens udvikler sig.

Det er kommet frem i et ‘spørg mig om alt’-interview med teknologisitet Reddits læsere.

Her udtrykker it-legenden en frygt for de kunstige maskiner, der leder tankerne hen på nyere filmklasikkere som Westworld og Terminator.

“Jeg er i den lejr, som er bekymret omkring super intelligens. Først vil maskinerne udføre en masse jobs for os uden at være super intelligente, hvilket jo er positivt, hvis vi hÃ¥ndterer det fornuftigt,” starter Bill Gates er af sine svar og fortsætter:

“Efter nogle fÃ¥ Ã¥rtier vil intelligensen være sÃ¥ stærk, at den bliver en bekymring. Jeg er enig med Elon Musk (Tesla-direktør, red.) og andre pÃ¥ disse punkter, og jeg forstÃ¥r ikke, at nogle folk ikke er bekymret for kunstig intelligens,” lyder det fra Bill Gates.

Med det svar går han samtidig imod Microsofts chefforsker Eric Horvitz, som ifølge BBC tidligere har understreget, at der ikke er nogen grund til bekymring for, at mennesket skulle miste kontrollen over vores maskiner.

Kan være begyndelsen til enden
Bill Gates møder opbakning fra andre it-notabiliteter som eksempelvis videnskabsmanden Stephen Hawking, som længe har slået på tromme for, at kunstig intelligens kan blive en farlig udfordring.

Det sagde han blandt andet tilbage i 2001 og i december 2014 i interview med BBC.

“Dem primitive form for kunstig intelligens, som vi allerede har til rÃ¥dighed, har vist sig yderst brugt. Men jeg tror, at udviklingen af helt igennem kunstig intelligens kan blive enden pÃ¥ menneskeheden,” lyder det noget dystre budskab fra Stephen Hawking.

Udover Microsofts arbejde med kunstig intelligens er også andre it-giganter i gang med menneske- eller dyrelignende kunstig intelligens.

Google: slap lige af
Det drejer sig blandt andet om Google, som i de senere år har storsatset på robotteknologi.

Googles ingeniørchef Ray Kurzweil med flere bøger om kunstig intelligens på samvittigheden har forsøgt at berolige masserne i et blogindlæg hos Time Magazine om det ufarlige ved de selvtænkende maskiner.

“Hvis kunstig intelligens virkelig var en trussel mod menneskeheden, sÃ¥ vil det ikke være den første,” skriver Google-bossen, som er vokset op med 1950′erne amerikanske atombombe-øvelser i skolen, hvor man skulle under skrivepulten for at beskytte sig mod den altødelæggende a-bombe.

“I dag er vi allerede en menneske-maskine-civilisation. Den bedste mÃ¥de at undgÃ¥ destruktive kampe i fremtiden er at fortsætte udrulningen af vores sociale idealer, som allerede har reduceret udøvelsen af vold markant,” skriver han i indlægget.

Læs også:
USA bygger Terminator-robotter i it-våbenkapløb mod Kina

Her kan vi få store problemer med kunstig intelligens