Monthly Archives: February 2015

Læs også:

Her er de 10 vigtigste it-begivenheder i 2014 – med betydning for dig

Swipp køber danske teleselskabers mobilbetalings-løsning – ruster sig til krig mod MobilePay

Her er de nye teknologier der ændrer vores verden

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Samsung på vej med sin egen betalingsløsning: Åben krig mod Apple Pay

Kreditkort-selskabet Visa Europe er i fuld gang med at rulle en stor sikkerheds-opdatering ud i selskabets infrastruktur.

Sikkerheds-opdateringen indeholder netop den sikkerheds-teknologi, som Apple Pay anvender til at gennemføre betalinger, og udrulningen tolkes derfor fra flere steder som et tegn på, at Apple er tæt på at rulle Apple Pay ud i Europa.

Fra midten af april vil de europæiske banker med opdateringen kunne anvende de såkaldte tokens, der erstatter den hidtidige metode, hvor Visa-bankerne har anvendt Visa-brugernes kreditkort-informationer som grundlag for transaktionerne.

Et token består af en tilfældig række tal, som butikkerne sender til banken, når en kunde anvender en smartphone eller en anden mobil enhed til at betale for en vare.

Apple anvender netop tokens som grundlag for betalings-mulighederne, som selskabet har indbygget i iPhone 6 og iPhone 6+ samt i det kommende Apple Watch, som du kan læse mere om her:

Det anslåes derfor, at Visa Europas beslutning om nu at indføre tokens kan bane vejen for Apple Pay.

Selv meddeler Visa, at grunden til beslutningen er, at tokens anvendes i ‘nye mobile betalings-produkter.’

Apple har endnu ikke meddelt, hvornår selskabet vil begynde at rulle Apple Pay ud internationalt. Løsningen kører allerede på det amerikanske marked.

Læs også: Nu kommer Apple Pay: Derfor får Apple-løsningen det svært

Der rumles fra flere sider pÃ¥ markedet for teknologier til mobilbetalinger, som regnes for at blive et af de store slagsmarker i de kommende Ã¥r – ogsÃ¥ herhjemme, hvor Danske Bank med selskabets MobilePay kæmper mod en række bankers Swipp-løsning om at komme til at ‘eje’ markedet.

Det kan du læse mere om her: Kamp på vej om betalingsløsninger til din smartphone: Nu kommer de store spillere buldrende

Kamp under opsejling
Internationalt er både Apple, Google, PayPal og en række store banker på vej med løsninger til mobil-betalinger, mens Samsung netop har købt betalings-selskabet LoopPay, hvis teknologi bygger på magnetfelter i stil med dem, der anvendes i kreditkorts magnetstriber.

Ideen er, at fremtidige Samsung-telefoner vil kunne anvendes som betalingsmidler i de eksisterende magnetstribe-baserede betalingsterminaler helt uden modifikationer.

Apple lancerede Apple Pay pÃ¥ det amerikanske marked i oktober, og det har ifølge Apple været en stor succes, i det to tredjedele af al omsætning pÃ¥ de sÃ¥kaldte ‘kontaktfri’ betalinger pÃ¥ Visa, MasterCard og American Express’ netværk, har været via Apple Pay.

Læs også:

Her er de 10 vigtigste it-begivenheder i 2014 – med betydning for dig

Swipp køber danske teleselskabers mobilbetalings-løsning – ruster sig til krig mod MobilePay

Her er de nye teknologier der ændrer vores verden

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Samsung på vej med sin egen betalingsløsning: Åben krig mod Apple Pay

Formanden for IT-Branchen, 43-årige Cecilia Bonefeld Dahl, har skiftet job. Hun skal fremover arbejde som nordisk direktør i det amerikanske konsulenthus Ciber.

Her får hun til opgave at samle selskabets aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og Finland i en fælles organisation.

“Det er en enormt spændende opgave for mig at skulle være med til at internationalisere en forretning. Det er en del af det, der sker i markedet, at vi begynder at bruge ressourcer og kapaciteter pÃ¥ tværs af lande for at kunne være konkurrencedygtige,” siger Cecilia Bonefeld Dahl.

Jobbet hos Ciber betyder, at hun dropper chefposten i firmaet Globit, som hun har drevet gennem de sidste tre år. Det selskab kommer til at køre videre i eget regi, fortæller hun.

Det er knap et år siden, at hun med et snævert flertal blev valgt som formand for brancheforeningen ITB.

Dengang blev hun set som fortaler for, at ITB skulle være mindre optaget af politisk lobby-arbejde og de store multinationale spillere på det danske marked.

I stedet skulle ITB satse på at støtte især de mange mindre it-virksomheder med praktisk forretningsudvikling.

Men nu går hun altså til en stilling hos Ciber, der på globalt plan har 6.500 medarbejdere fordelt på 15 lande. Heraf arbejder omkring 550 i den nordiske del af Cibers forretning.

Fortsætter du posten som formand for IT-Branchen?

“Ja, det kan du tro, at jeg gør.”

Da du blev valgt, så flere dig som de mindre it-firmaers kandidat.

“Ja, det har jeg altid undret mig over, eftersom jeg jo tidligere har siddet i Oracle og IBM og mange andre steder. Jeg har mÃ¥ske stÃ¥et for en balancering i forhold til, hvordan det tidligere har været. Men jeg er branchens repræsentant, og er hverken kun for de smÃ¥ eller de store. Men det er klart, at jeg har en forstÃ¥else for begge typer af virksomheder.”

Nu skal du arbejde for et internationalt konsulenthus med mere end 8000 ansatte. Hvem skal nu passe på de små virksomheder i branchen?

“Det skal jeg. Vi har fÃ¥et en utrolig stærk sammensætning af bÃ¥de vores hovedbestyrelse og vores forretningsudvalg med bÃ¥de internationale, lokale, store og smÃ¥ virksomheder. Det synes jeg vi er kommet rigtigt godt i mÃ¥l med, og vi har et rigtig godt samarbejde med begge de segmenter.”

Læs også:

Amerikansk it-firma hyrer dansk SAP-veteran

Magtkamp: Her er historien om IT-Branchens dramatiske direktør-exit

It-branchens nye førstedame: Fremtiden tegner lys

Læs også:

Sikkerhedsproblemerne regner ned over os: 14 dage i hackernes tegn

Simkort-skandale griber om sig: Millioner af danske mobiler kan være aflyttet

Krypteringsnøgler til milliarder af simkort er blevet stjålet

Simkort-leverandøren Gemalto har i de seneste dage været i verdenspressens søgelys.

Det skyldes, at dokumenter fra NSA-whistlebloweren Edvard Snowden har påvist, at den britiske og amerikanske efterretningstjenester GCHQ og NSA i 2010 og 2011 har hacket sig ind hos Gemalto.

Formålet med dette online-indbrud har angiveligt været, at efterretningstjenesterne har forsøgt at stjæle simkort-krypteringsnøgler for at spionere på folks samtaler og data-transaktioner.

Onsdag holder Gemalto så pressemøde i Paris om situationen efter nogle dages efterforskningen.

Har ‘formentlig’ været forbi
Inden pressemødet har Gemalto i en pressemeddelelse fastslået, at GCHQ og NSA formentlig har været forbi Gemaltos netværk og forsøgt at hugge simkort-krypteringsnøgler.

“Vi kan bekræfte, at vi har oplevet mange angreb, og specielt i 2010 og 2011 har vi opdaget to særligt sofistikerede indtrængninger, der kunne være knyttet til operationen,” indleder Gemalto sin pressemeddelelse med.

Selskabet angiver, at der i 2010 har foregået suspekt aktivitet på et af Gemaltos fire franske kontorer, hvor en tredjepart forsøgte at udspionere på selskabets helt almindelige kontornetværk.

“Angrebet mod Gemalto har kun kompromitteret kontornetværket, og dette kunne ikke have resulteret i et massivt tyveri af simkort-krypteringsnøgler,” lyder det i Gemaltos pressemeddelelse.

2G-netværksnøgler måske stjålet
Selskabet har undersøgt dets simkort-netværk, og her har det ikke været muligt at finde ud af, om det har været et indbrud.

“Det er vigtigt at forstÃ¥, at vores netværksarkitektur er designet som et kryds mellem et løg og en appelsin, altsÃ¥ det har flere lag af sikkerhed, som hjælper med at isolere data,” forklarer Gemalto.

Alligevel kan Gemalto konstatere, at flere operatører er blevet angrebet i lande som Afghanistan, Yemen, Indien, Serbien, Iran, Island, Somalia, Pakistan and Tajikistan.

Og her peger Gemalto på, at de engelsktalende efterretningstjenester formentligt har forsøgt at opsnappe krypteringsnøgler i selve udvekslingen af krypteringsnøgler mellem Gemalto selv og mobiloperatørerne i de ramte lande.

“I 2010-2011 brugte de fleste operatører i de angrebne lande 2G-netværk. Sikkerhedsniveauet i disse andengenerationsnetværk var oprindeligt udviklet i 1980′er, og var allerede set som svage og forældet i 2010,” skriver Gemalto.

“Hvis 2G-simkortnøglet er blevet snuppet af efterretningstjenesterne, sÃ¥ vil det være teknisk muligt at kunne spionere pÃ¥ kommunikationen, nÃ¥r simkortet blev brugt i en mobiltelefon,” konstaterer Gemalto.

Selskabet vurderer samtidig, at udnyttelsen af de måske-stjålne 2G-krypteringsnøgler har været noget begrænset, da simkortene i stor stil blev brugt i anonyme taletidskort med en levetid på tre til seks måneder.

Frifinder 3G- og 4G-simkort
Gemalto med en omsætning på 18 milliarder kroner og et salg på omkring to milliarder simkort om året understreger, at 3G og 4G-netværkene ikke kan have været ramt.

Det skyldes ifølge selskabets pressemeddelelse, at udvekslingsmetoden fra Gemalto til kunder i form af mobiloperatører er blevet kraftigt forbedret siden 2G-dagene.

“Hvis nogen opsnappede krypteringsnøglerne brugt i 3G og 4G simkort, ville de ikke være i stand til at forbinde til netværket og derfor heller ikke i stand til at spionere pÃ¥ kommunikationsstrømmene. Derfor kan 3G- og 4G-simkort ikke være ramt af de beskrevne angreb,” skriver Gemalto i sin pressemeddelelse.

Dermed frikender Gemalto inddirekte hovedparten af de danske mobiloperatører, som ellers køber simkort hos Gemalto, men formentlig mest har indkøbt 3G-simkort til sine kunder. 

Samtidig viser undersøgelsen, at GCHQ og NSA formentlig også har forsøgt at hacke sig ind hos andre lignende selskaber.

Eksempelvis fastholder Gemalto, at selskabet ikke har solgt simkort til en somalisk operatør, hvor 300.000 simkort-nøgler tilsyneladende er blevet stjålet.

“Det bedste modtræk mod disse typer af angreb er systematisk kryptering af data, nÃ¥r de bliver gemt og sendt videre. Dertil kommer brugen af de nyeste simkort og tilpassede algoritmer hos den individuelle operatør,” skriver Gemalto i pressemeddelelsen.

Læs også:

Sikkerhedsproblemerne regner ned over os: 14 dage i hackernes tegn

Simkort-skandale griber om sig: Millioner af danske mobiler kan være aflyttet

Krypteringsnøgler til milliarder af simkort er blevet stjålet

Peder Bank er både en glad og overrasket mand ovenpå mægtige Apples valg af lille Danmark som stedet, hvor selskabet vil placere et af sine to store europæiske datacentre.

Som direktør for co-location-datacenterselskabet Interxion i Danmark og Sverige havde Peder Bank ellers forudset, at selskaber af Apples art ville fravælge Danmark.

For han har tidligere oplevet, at selskaber fravælger Danmark på grund af vores høje el-afgifter og en dårligere digital infrastruktur end eksempelvis nabolande som Sverige og Tyskland.

“Engang i mellem mÃ¥ man bare erkende, at man tager fejl. Apples placering af et datacenter i Danmark viser sÃ¥ ogsÃ¥, at hvis man vil drive et datacenter effektivt herhjemme, mÃ¥ man tænke innovativt,” siger Peder Bank med henvisning til Apples grønne udmeldinger om det kommende viborgensiske datacenter.

“Samtidig er Apples valg af Danmark en kæmpe løftestang for hele den danske it-industri og i tiltrækningen af nye it-virksomheder. For nÃ¥r Apple blÃ¥stempler Danmark, og Facebook har valgt Sverige, bliver dialogen med fremtidige kunder noget nemmere hos os,” fortsætter Peder Bank.

Facebook-effekten
Den danske datacenter-direktør peger som en pendant på, at da Facebook bankede et datacenter op i den nordsvenske by Luleå, kunne effekten mærkes i Stockholm.

“PÃ¥ Facebook er der et hav af spil-firmaer og andre selskaber rundt om selve platformen, og flere af disse selskaber er i dag til stede i Stockholm, som løbende har fÃ¥et udbygget sin infrastruktur,” forklarer Peder Bank til Computerworld og fortsætter:

“PÃ¥ samme mÃ¥de kan Apples tilstedeværelse trække eksempelvis smÃ¥ og mellemstore app-selskaber til Danmark og mÃ¥ske Viborg-egnen, hvor der er gode strøm og køle-muligheder,” vurderer han.

Direktør hos Nianet, Rasmus Helmich, der driver datacentre og fiberinfrastruktur i Danmark, nikker genkendende til, at mindre selskaber følger med i slipstrømmen på it-giganters placeringer af datacentre.

Også for hans egen forretning har Apples placering stor betydning på længere sigt.

“Det vil ikke give nogen direkte indflydelse pÃ¥ Nianets forretning inden for det næste halve eller hele Ã¥r. Men det er klart, at vi vil komme i spil som leverandør af kapacitet og serviceydelser til Apple. Det vil være naturligt,” siger Rasmus Helmich til Computerworld.

Han peger desuden på, at Apples valg af Viborg på mange måder giver god mening.

“Ved BlÃ¥vands Hug lander transatlantiske kabler fra New York og Halifax, som gÃ¥r via England og/eller Irland. Derudover har Iceland Telecom vist ogsÃ¥ kapacitet fra Island via England og Irland, som ogsÃ¥ kan have betydning i denne sammenhæng,” fortæller Rasmus Helmich.

Det helt store fiberudbud
Nianet står sammen med TDC og GlobalConnect for hovedfiberinfrastrukturen i Danmark.

Hos Global Connect er den nye administrerende direktør, Christian Holm Christensen da også godt sulten efter at sætte kløerne i Apple og levere fiber til it-giganten.

“Jeg ville ønske, jeg kunne blive leverandør til dem. Det hÃ¥ber jeg, jeg bliver, men der ligger ikke nogle forudgÃ¥ende aftaler. Der bliver formentlig afgjort via et udbud,” siger Christian Holm Christensen.

Han er i lighed med sine direktørkollegaer også meget bevidst om spinoff-effekter af Apples indtræden på den danske scene.

“Det, vi har set Sverige og Finland hvor man har placeret de her datacentre, er, at det har skabt en række jobs – herunder en masse innovationsvirksomheder, som lægger sig tæt op ad datacenteret,” lyder det fra Christian Holm Christensen.

Han udtrykker samtidig stor begejstring over både Viborgs og Udenrigsministeriets arbejde på at få tiltrukket et selskab som Apple.

“Det er to og et halvt Ã¥r siden, at jeg hørte om projektet for første gang, og det er superflot gÃ¥et. Ligegyldigt, om vi ender som leverandør eller ej, vil det komme det til at kaste noget af sig. For nÃ¥r det gÃ¥r godt for Danmark, sÃ¥ kommer det ogsÃ¥ til at gÃ¥ godt for Global Connect,” runder Christian Holm Christensen af.

Læs også:
Flere danske kommuner var i spil til Apples datacenter

Overblik: Så vildt bliver Apples kæmpe-byggeri i Foulum

Hvad skal der til at blive CIO, og hvordan kommer du ind i direktionen, når du er blevet CIO i en virksomhed? Her får du en række gode råd til at få til til at lykkes.

En klassisk it-chef er en mand på 43 år. Han har taget en it-uddannelse og har en karriere i forskellige it-funktioner. På trods af at han arbejder hårdt, har han kun 20 procent chance for at blive CIO. Så hvad skal der til?

For at bryde gennem glasloftet til CIO-jobbet skal du som it-chef tage disse fem gode råd til dig.

• Bygge relationer til nøglepersoner uden for it-omrÃ¥det.
• FÃ¥ ansvar for et projekt, der handler om forretningsudvikling og ikke it.
• Søge en anden funktion i virksomheden, der viser, at du kan tænke bredere end it.
• Det er altid en god ide at fÃ¥ et job i en anden virksomhed. Det har vist sig, at det er nemmere at fÃ¥ et CIO-job hvis man har været i flere virksomheder.
• FÃ¥ rÃ¥dgivning til at udvikle dig fagligt og personligt. Det kan være af en mentor fra en anden virksomhed eller en toplederrÃ¥dgiver.

CIO i direktionen
Kun 17 procent af CIO’erne sidder i direktionen, selv om det er et ønske hos de fleste. Grunden er, at der stilles en række helt specifikke krav for at kunne begÃ¥ sig som CIO i en direktion.

For det første kræver det, at du har en solid erfaring med både it-drift og -udvikling.

For det andet skal du forstå og spille magtspillet i din virksomhed. Det vil sige, at du skal kunne positionere dig og skabe alliancer omkring dit arbejdsområde, dine holdninger og dig selv.

For det tredje skal du tilegne dig nøglekompetencer i det at drive en virksomhed. Her tænker jeg på finanskompetencer og forretningsudvikling. Du skal vise, at du kan se ud over it-området og være sparringspartner for andre i direktionen.

For det fjerde skal du kunne kommunikere virksomhedsværdier såsom EBITDA, omkostninger, overskud og kundetilfredshed frem for terabytes og gigahertz. Kommunikationskompetencer er vigtigere end it-viden hos en CIO.

Den femte og måske vigtigste kompetence er evnen til at skabe relationer til CEO, CFO, COO, salg og marketing, kunder, analytikere og andre interessenter.

For at komme i direktionen skal en CIO altså fokusere på disse fem krav og udvikle sig til en topleder med fokus på hele virksomheden.

Benhård central planlægning og konsekvent fokus på borgernes behov indenfor digitalisering har på fem år sparet de britiske myndigheder for, hvad der svarer til 13 milliarder kroner.

Det siger teknologichef i det den britiske regerings “Government Digital Service”, James Stewart, som i sidste uge besøgte København.

Han var inviteret af firmaerne Fair&Square og Zangenberg Analytics til at fortælle om de britiske erfaringer med udvikling og drift af digitale borgerservices.

I stedet for store, integrerede it-systemer har den britiske centraladministration nu i en årrække har satset på at omlægge sine digitale services efter en ny skabelon, hvor det er borgernes behov der er i fokus.

Og i stedet for at overlade det til eksterne leverandører at opbygge arkitekturen bag de enkelte løsninger, er dogmet nu, at services så vidt muligt skal bygges på standard-produkter og open source-teknologier.

“MÃ¥let er at levere digitale services, der er sÃ¥ gode, at folk rent faktisk bruger dem. SÃ¥ udgangspunktet er, at formÃ¥let med teknologi er, at gøre det muligt for det offentlige at imødekomme borgernes og virksomhedernes behov. Det perspektiv er nødvendigt for at opnÃ¥ det, vi vil,” siger James Stewart til Computerworld.

Han nævner digitale services og selvbetjeningsløsninger til vælgerregistrering, virksomheders indrapportering af data, betaling af skatter og afgifter eller tilmelding til køreprøver som eksempler.

Siden 2009 har hans afdeling under det britiske Finansministerium haft ansvaret for at slå de grundlæggende streger, før man går i gang med at bygge de enkelte løsninger.

På den måde opbygger de britiske myndigheder deres egen ekspertise. Dermed står de også stærkere, når der skal forhandles aftaler med eksterne leverandører.

Og næsten allervigtigst: Modsat traditionel outsourcing af udvikling og drift undgår man at dræne de offentlige myndigheder for de kompetencer, som er nødvendige for at styre den enkelte projekt og holde fast på en overordnet digital strategi.

“Problemet med outsourcing er, at man tit ender i en situation, hvor du mister din ekspertise og viden. Har man først gjort det, er man i en grim situation,” siger James Stewart.

“Der er brug for, at man inhouse forstÃ¥r, hvad der er teknologisk muligt og forstÃ¥r hvilke behov ens brugere har, og hvordan man designer sine systemer i forhold til det.”

“Først da kan man træffe intelligente beslutninger, om man skal nÃ¥ sine mÃ¥l ved at købe standardløsninger og commodity-løsninger, eller om der er brug for, at man indgÃ¥r et partnerskab med en ekstern leverandør,” siger James Stewart.

Giganterne under pres
Han fortæller, at de engelske erfaringer viser, at det er muligt både at spare penge og gøre de digitale services billigere, samtidig med at man får services af bedre kvalitet.

Som en del af den digitale strategi måler man kvaliteten af den enkelte services: Hvor meget koster den enkelte transaktion, hvor mange brugerforespørgsler bliver gennemført, og om brugerne er tilfredse. Du kan se tallene på gov.uk/performance.

Den britiske model for udvikling af digitale services rokker ifølge James Stewart ved forretningsmodellen for en række af de store multinationale leverandører som IBM og CSC, som i stor stil har leveret digitale løsninger til det offentlige.

“Nogle af de store udbydere ser det her som en trussel mod deres forretningsgrundlag. Men de har brug for at ændre sig. Det pres, de møder hos os, svarer til det pres de er udsat for fra deres store private kunder,” siger James Stewart.

Han mener dog, at man allerede har set flere af de store leverandører tage fat på at omlægge deres forretning, fordi de har indset, at de bliver nødt til at ændre den måde, de driver forretning på.

“Jeg synes, der sker nogle interessante ændringer hos de store producenter. Nogle af dem vil have succes med den forandring, som de er pÃ¥ vej i gennem. Men de kommer til at ændre deres forretningsmodeller,” slutter James Stewart.

Læs også:

Digitalisering vil koste millioner af job i de kommende år

Danmark rasler ned: Briterne har overhalet os i digitalisering

“Forbrugere og virksomheder søger derhen, hvor risikoen for dataforbrydelse er mindst,” siger sikkerhedsekspert i PWC Danmark, Mads Nørgaard Madsen.

Næsten halvdelen af danskerne overvejer en internet-pause alene for at beskytte deres personlige oplysninger.

Men to ud af tre danskere ved slet ikke, hvordan de skal beskytte de personlige oplysninger.

Alligevel vil 42 procent gerne afgive persondata for at vinde en præmie og 37 procent for at opnå en rabat.

Sådan lyder en stribe af konklusionerne i en rundspørge blandt 7.000 europæere, heriblandt 1.000 fra Danmark.

Undersøgelsen er foretaget på foranledning af sikkerhedsfirmaet Symantec.

Med andre ord sidder de private oplysninger ikke mere fast, end at de kan vristes fri ved at udlove en iPad eller et års forbrug af kop-nudler i dusør.

Tillid til banker og hospitaler
Danskerne har dog en positiv tro på, at jo mere værdifulde deres data er, desto mere bliver der passet på dem.

Danmark er således det land i Europa, hvor forbrugerne har størst tillid til banker med 82 procent og hospitaler med 78 procent.

I den modsatte ende af skalaen finder man e-butikker, hvor blot 18 procent tror, at deres oplysninger bliver behandlet trygt og godt, mens de sociale medier er nede på otte procent.

Teknologifirmaer som Microsoft og Google har kun tillid fra 20 procent af brugerne, når det handler om at opbevare private informationer på tryg vis.

Falsk identitet
Over en samlet læst mener halvdelen ikke, at deres persondata er ordentligt sikrede, og lige så mange er utrygge ved at dele data med andre.

“Danskerne ved godt, hvad de skal gøre, hvis de oplever indbrud i hjemmet, men hvad gør man, hvis ens personlige data bliver stjÃ¥let? Danskerne ved ikke, om de skal gÃ¥ til politiet, it-selskab eller sociale medier,” siger Morten Efferbach, der er direktør for Symantec Norden.

Mange tager da også sagen i egen hånd.

Over 40 procent af danske forbrugere under 34 år giver eksempelvis falske oplysninger på nettet.

“NÃ¥r folk føler, at de løber en risiko ved at give deres persondata ud, og de ikke føler, at beskyttelsen af disse data stÃ¥r mÃ¥l med risikoen, er det bekymrende. Efter min opfattelse bliver konsekvensen, at forbrugere og virksomheder søger derhen, hvor risikoen for dataforbrydelse er mindst,” siger sikkerhedsekspert i PWC Danmark, Mads Nørgaard Madsen.

Mine data er 75.000 kroner værd
Ligesom andre europæere føler danskerne, at virksomheder udnytter deres data, og at det ikke er fair.

To ud af tre danskere beretter, at deres persondata udgør en værdi.

Denne værdi kan omsættes og en tredjedel af de adspurgte vurderer, at deres data er 75.000 kroner værd eller mere.

Læs også:

Krypteringsnøgler til milliarder af simkort er blevet stjålet

Danske it-eksperter: SÃ¥ præcist kan vi spore og overvÃ¥ge – hvis vi vil

ComputerViews: Kunden har ikke altid ret.

Kunderne (i flertal) vil dog før eller siden altid fÃ¥ ret – hvis altsÃ¥ der bare er nok af dem, og de bliver ved med at brokke sig længe nok og højt nok.

Det er den sandhed, der bør tages til efteretning i disse dage i Cupertino i Californien, efter at Apple i sidste uge valgte at anerkende et hardwareproblem i en lang række Macbook Pro-modeller, der er blevet sendt på markedet fra 2011 til 2013.

Problemet har været kendt længe, og kunderne har naturligvis ogsÃ¥ henvendt sig til Apple én for én, hvilket de dog som udgangspunkt ikke har fÃ¥et meget ud af – og slet ikke nÃ¥r garantien pÃ¥ maskinerne var udløbet.

Det var nemlig først, da klagestormen var så massiv, at selv Tim Cook og Jonathan Ive havde svært ved at ignorere den, at der kom skred i tingene, og Apple indrømmede, at selskabet havde produceret fejlbehæftede Mac-maskiner.

Det er ikke fordi, Apple har manglet konkrete eksempler på, hvordan grafik-defekten rammer Macbook Pro. Her er et af de mangle eksempler på GPU-fejl, som brugerne har postet i Apples support-forum.

Her begik Apple en klar fejl
Alle virksomheder begår fejl. Og alle virksomheder må fra tid til anden sande, at et produkt, man har sendt på markedet, ikke lever op til den standard, man ønsker at levere til kunderne.

Det er i sig selv ikke nogen skandale; det er et grundvilkår, når man er en stor it-biks, hvor samlebåndene kører stærkt 24/7/365.

Macbook Pro-skandalen, som vi nu er vidne til, handler derfor heller ikke om, at grafikprocessoren har en defekt, der betyder, at maskinerne ikke vil starte op, og at der er streger og forstyrrelser på skærmen.

Den egentlige skandale er, at der skulle gå så lang tid, før Apple ville stå ved problemerne.

Den uskyldige forklaring er, at Apple lige skulle have tid til at undersøge problemet til bunds, før selskabet kunne melde noget officielt ud.

Den mindre uskyldige er, at det gør ekstra ondt med den slags problemer hos et selskab som Apple, fordi det sælger premium-produkter, hvor hovedbudskabet er: “It just works.”

Men nu har Apple uanset hvad anerkendt, at der er tale om en fabriksfejl. Det betyder, at maskinerne kan blive repareret på Apples regning.

“Apple har konstateret, at billedet er forvrænget, billedet mangler, eller at der sker en uventet genstart af systemet pÃ¥ en lille procentdel af MacBook Pro-systemer. Disse MacBook Pro-systemer blev solgt mellem februar 2011 og december 2013,” lød beskeden fra Apple i sidste uge.

Et andet eksempel pÃ¥ problemerne fra Apples support-forum – mystiske streger pÃ¥ Macbook-skærmen.

Blev solgt for op til fire år siden
Og så burde alt jo være godt, og alle kan blive glade igen?

Måske, men problemet er, at netop de problemer, som Apple her oplyser om, jo har været kendt ganske længe.

Apple skriver selv, at de ramte Macbook Pro-maskiner er solgt siden februar 2011. Med andre ord har det taget Apple fire fulde år at indse, at der var en fejl på maskinerne, der gjorde dem ubrugelige.

En af debattrådene på Apples eget supportforum med overskiften:

Problems with amd gpu on early 2011 macbook pro blev oprettet i december 2012.

En anden tråd, 2011 MacBook Pro and Discrete Graphics Card, blev oprettet af en uheldig Macbook Pro-ejer den 1. februar 2013, altså for mere end to år siden.

Denne tråd er nu set 4,1 millioner gange og har 12.262 kommentarer.

Underskriftsindsamlinger og Facebook-protester
Og her stopper det ikke med de signaler, som Apple umuligt kan have overset:

Der er oprettet flere digitale underskriftsindsamlinger om problemet, eksempelvis på mbp2011.org, hvor 37.000 personer indtil videre har afleveret en digital stemme på, at Apple skal gøre noget ved problemet.

Samtidig har flere Facebook-grupper (blandt andet her og her) forsøgt at gøre opmærksom pÃ¥ problemet – og man skal ikke have kigget ret længe pÃ¥ debatten for at forstÃ¥, at problemet med Mac-computerne fra starten har været ganske konkret og irriterende for Apple-kunderne.

Det kan med andre ord umuligt have gÃ¥et Apples næse forbi, at der var et ‘issue’ med maskinerne.

Apples beslutning om at anerkende problemet som en fabriksfejl har været udsædvaneligt længe undervejs, og det er interessant, at beslutningen kommer, efter at der i efteråret blev indledt et massesøgsmål mod Apple på grund af Mac-problemerne.

Apple har trukket sagen i langdrag, hvilket naturligvis ikke er i orden. Det er der, den egentlige defekt er i denne sag.

Læs også:

Massiv klage-storm tvinger Apple til at reparere defekte Macbooks

Apple-kunder i afmålt jubel: Nu bliver vores Mac-computere måske brugbare

Vrede Mac-brugere: Skærmen hakker og fryser – og Apple gør intet ved det

Mobiltelefon, bærbar computer, tablet og kamera.

Alle har de det fælles problem, at de før eller siden skal have en ny omgang strøm på batterierne. 

Er du pÃ¥ farten, skal du finde en stikkontakt – og er du hjemme, kan du hurtigt løbe tør for stik, nÃ¥r kontorets eller familiens mange enheder skal lades op. Uanset hvor, sÃ¥ er der mulighed for bøvl. 

Men sådan behøver det ikke at være.

For der er flere smarte løsninger på markedet, som hjælper dig med at holde dit udstyr kørende på en nem måde. Vi har samlet fire af dem her.

1. Rejs med 4 USB-ladestik i én stikkontakt
Problemet med fire opladere til fire forskellige enheder er, at de hurtigt kan optage alle dine stikkontakter derhjemme eller pÃ¥ farten.Â

Men sådan behøver det ikke at være. For Sandberg har bygget  denne smarte lader, som leverer fire x USB-ladestik til ét stik.

To af stikkene levere 2,4 ampere, som er velegnet til tablets som en iPad – hvad vi ogsÃ¥ har testet uden problemer med bÃ¥de iPad 2, 3 og Air 2 – og to af stikkene leverer en ampere, som passer til mobiltelefoner. 

Vi har testet laderen med alle fire stik sat til strømslugende enheder, og her gik opladningen uden problemer.

Eneste streg i regningen er, at laderen fylder en del i stikkontakten, så du skal ikke regne med at have for meget i et stik ved siden af.

Med i pakken får du desuden stik til de trebenede engelske kontakter, så går turen til London, kan du nemt lade der også.

Sandberg kalder den for 4in1 og den vejledende udsalgspris er 299 kroner inklusive moms.

2. Få 6 USB-ladestik lige på skrivebordet
Har du ikke brug for at rejse, men kæmper i stedet med at få ladet eller dine enheder på skrivebordet, er USB Master Charger en overvejelse værd.

Denne tester har både iPad, smartwatch, mobiltelefon og en Nexus 7 i daglig brug, som kræver næsten daglige opladninger. Og flere forskellige ladere i stikket under skrivebordet. 

Den udfordring kan løses med Master Charger, som kommer med i alt seks USB-stik.

Tre af dem med 2,4 ampere til tablets – og tre af dem med en ampere til mobiltelefoner, ure og lignende. 

Selve laderen får strøm fra et medfølgede kabel, som sættes i stikkontakten. Og laderen kan desuden tændes og slukkes på siden.

Vi har testet med alle seks stik optaget, og igen gik det uden problemer.

Samtidig er adgang til stikkene nem, og laderen er tung nok til at stå stabilt på bordet.

Til gengæld løser designet ikke problemet med kabelrod, og med seks ladekablet i enheden ligner det hurtigt en gang spaghetti.

Sandbergs vejledende udsalgspris for USB Master Charger er 399 kroner inklusive moms.

Power Charger har også indbygget LED-lampe som kan enten lyse konstant eller blinke.

3. Lad din bærbare, din telefon og start din bil – med én enhed
Feature creep er betegnelsen for det, som sker, nÃ¥r udviklere tilføjere flere og flere funktioner til et produkt – for til sidst en ende med Microsoft Word. Stort set.Â

Så galt er det ikke gået for Power Charger, men den kompakte batteripakke kan i hvert fald mere end de fleste andre eksterne batteriløsninger. 

Først og fremmest kommer Power Charger med én USB-port, som du kan bruge til at lade dit bærbare udstyr med.

Og med en batteripakke pÃ¥ i alt 16.800 mAh – en Samsung S5 kommer med 2.800 mAh – kan du lade din telefon rigtigt mange gange. 

Power Charger kommer desuden med stik til både gamle og nye iPads, andre tablets, USB-enheder og lignende, så du er dækket godt ind. Samtidig kan du lade din bærbare computer direkte fra batteripakken med en af de medfølgende adaptorer.

Det fungerer alt sammen meget fint, men tilstedeværelsen af kun én USB-port er ærgelig – for det kræver, at du ikke bare kan lade dine enheder op om natten, men mÃ¥ aktivt skifte mellem dem.

Men er du afsted pÃ¥ ferie med en ældre bil, sÃ¥ kan Power Charger desuden fungere som startstrøm – og vi testede det: Det virker – helt op til 25 gange (ifølge producenten).

Opladningen af Power Charger sker med et medfølgende 220V lader.

Power Chargers vejledende pris er 1.199 kroner. Du kan købe den her.

Phorce kan ogsÃ¥ konverteres til en rygsæk – uden at vi helt kan overskue de modemæssige implikationer.

4. Taske med indbygget batteri
Gider du ikke slæbe rundt pÃ¥ en seperat batteripakke, sÃ¥ kan det mÃ¥ske friste med en indbygget?Â

Det er tilbuddet fra hollandske Phorce, som med Phorce Freedom leverer en taske til din bærbare med indbygget batteripakke / lader til din USB-enheder. 

Selve skuldertasken er lavet i et mat gummieret og forholdsvist vandtæt materiale og har ét centralt rum, som er opdelt i tre rum.

I det ene af rummene er lommen til den medfølgende batteripakke, som med to USB-stik og hele 15.000 mAh kapacitet kan lade din telefon eller tablet flere gange. 

Batteripakken lades med et mini-USB-kabel, som følger med. 

Mens ydersiden er lidt flad at se på, så er indersiden luksus-udgaven af en bærbartaske: Der er rigtigt mange rum og opdelinger, og alle de vigtigste rum er foret med blødt microfiber.

Selve tasken kan rumme en bærbar pÃ¥ op til 13 tommer, et par tablets og nogle papirer – men er ellers overraskende lille inden i.

Udover at fungere som en almindelig bærbar-tasken kan Phorce desuden konverteres til en rygsæk – uden at vi helt kan se behovet nÃ¥r tasken bÃ¥de har hÃ¥ndtag og skulderstrop.

Phorce Freedom koster 199 euro og kan købes her. Phorce laver desuden en Pro-version, som ogsÃ¥ kan lade din bærbare computer – men sÃ¥ er prisen ogsÃ¥ hele 599 euro.

Ønsket om grøn it er et af omdrejningspunkterne for Apples begrundelser for at placere et stort datacenter i Foulum ved Viborg i Midtjylland.

Det gælder både den energi, der kommer ind i Apple-serverne, og overskudsvarmen efter serverne har fortæret elektriciteten.

For overskudsvarmen vil Apple – i samarbejde med energiselskabet Energi Viborg – bruge til fjernvarme.

“NÃ¥r anlægget er fuldt udbygget, kan vi være vi fuldt dækket med vores behov for fjernevarme, hvilket betyder fjernvarme til 15.000 husstande,” forklarer direktør for Energi Viborg, Christian Hagelskjær, til Computerworld.

Hvordan denne genbrug af overskudsvarme præcis skal gå fra Apples datacenter og pumpes ud i Energi Viborgs fjernevarme-net, ønsker Christian Hagelskjær ikke at gå i detaljer med på nuværende tidspunkt.

“Vi sidder lige nu og skal i gang med undersøgelserne om, hvorvidt det kan lade sig gøre. Og den slags beslutninger kræver mange rÃ¥dgivere i form af advokater, revisorer og selvfølgelig ogsÃ¥ ingeniører,” lyder det fra Christian Hagelskjær.

Afgifter på overskudsvarme
15.000 husstande svarer knap og nap til hele Viborg med næsten 40.000 indbyggere.

Direktøren for Energi Viborg håber på, at planerne om genbrugsvarmen falder endeligt på plads i løbet af 2015, selvom der lurer noget af en forhindring i horisonten i form af afgifter for brug af genbrugsvarme.

Afgifterne skyldes, at virksomheder ikke bare kan genbruge varme fra deres industrielle anlæg, og derfor må virksomheder interesseret i at gøre brug af overskudsvarme punge ud.

Computerworld har spurgt Apple, hvordan selskabet har det med at betale denne afgift i Danmark for at være en grøn virksomhed.

Det har Apple ingen kommentarer til, ligesom selskabet heller ikke har kommentarer til, om grøn energi bliver prioriteret højere end billig energi pÃ¥ danske breddegrader – og om en eventuel ekstraregning for kunne profilere sig som en grøn virksomhed havner hos kunderne.

Dansk vind og nordisk vand
Ikke desto mindre har æbleselskabets topchef Tim Cook meldt ud, at alle Apples nyopførte datacentre i Europa skal være teknologineutrale uden nogen former for drivhusgasser som bi-produkter af driften.

Apple står derfor også stejlt på, at strømmen til at drive datacentret på Viborg-egnen skal komme fra grønne energikilder.

Erhvervschef Flemming Kristensen fra energiselskabet EnergiMidt, som står for forsyningsnettet ved Apples kommende matrikel, fortæller, at de indkomne grønne energikilder allerede i dag er sikrede, hvis Apple ønsker at gøre brug af dem.

Det skyldes, at el-kunder i dag kan specificere i deres kontrakter, hvilke energikilder de ønsker at gøre brug af.
Det kunne eksempelvis være vindmølle-energi, som står for knap 40 procent af det samlede danske el-forbrug.

Samtidig er Apple-datacentrets placering nær den såkaldte Konti-Skan-forbindelse i Nordjylland. Det gør det alt andet lige noget nemmere at hente strøm hjem fra norske og svenske vandkraftværker, når nu vindmøllerne producerer energi, som vinden blæser.

Kan bruge solenergi
“Mange virksomheder med en grøn profil benytter desuden ogsÃ¥ solenergi,” siger Flemming Kristensen, som selv er ekspert i udnyttelsen af solenergi.

Som et eksperiment for Computerworld har han udregnet, hvordan Apple kan plastre sine bygninger til med solceller på bygningernes (flade) tage. 

Udregningen er forudsat, at Apple gør fuldt brug af sit 166.000 kvadratmeter store datacenter til at fange solenergi med, og at én kvadratmeter solceller kan producere 150 watt. 

“En dansk husstand bruger i gennemsnit 4.000 kilowatt-timer om Ã¥ret, sÃ¥ Apples datacenter med solceller pÃ¥ taget kan i teorien sørge for strøm til knap 6.000 husstande,” forklarer Flemming Kristensen. 

Omregnet til el-priser for privatkunder betyder det, at Apple kan spare i omegnen af godt 50 millioner kroner, hvis selskabet altså går all-in med den grønne plan og planter solceller på sine danske bygninger. 

De sparede penge kan så blandt andet bruges til at finansiere genbrugsvarmen med. 

Læs også: 

SÃ¥ mange arbejdspladser bringer Apple med til Viborg

Greenpeace lægger pres på Apple