Monthly Archives: February 2015

It- og telekommunikationsindustrien er i disse år vidne til en rivende udvikling. Vi får hele tiden nye og anderledes værktøjer at kommunikere, planlægge og koordinere med.

Men der er også en bagside: For nogle gange er det lidt som om, at man er ved at drukne i kommunikation, er det ikke?

Det fænomen, at bægeret nogle gange flyder over med viden og værktøjer, har jeg og et par af mine kollegaer døbt TMC-syndromet.

“Too Much Communication” er et syndrom som rammer bÃ¥de virksomheder og enkeltpersoner. Det synes at ramme pÃ¥ vilkÃ¥rlige tidspunkter og tvinger os til at tage aktivt stilling til, hvordan vi vil kommunikere. Hvad vil vi opnÃ¥, og hvordan vil vi gøre det?

En vigtig del af problemstillingen er, at for mange kommunikationsværktøjer fungerer uafhængigt af hinanden. Jeg møder mange, der kan nikke genkendende til variationer af følgende scenarie:

En brutal tirsdag eftermiddag
En ellers salig tirsdag formiddag bliver brutalt forstyrret af, at begge telefoner pludselig ringer samtidig. I sig selv ikke en symfoni, som ville have gjort Mozart stolt. Idét du besvarer det ene opkald, popper der en besked op på det interne chatsystem. Chefen, der jo ikke kan vide at du taler i telefon, kommer ind på kontoret.

Kort efter kommer den kollega, hvis chatbesked du lystigt er i gang med at ignorere, ogsÃ¥ ind og bliver en del af kommunikationsfesten. Prikken over i’et bliver sat, da en kunde henvender sig til firmaet pÃ¥ Facebook.

Pyh, man får lyst til noget koldt at drikke bare af at skrive om det.

Indrømmet, det er sjældent, at man bliver overrumplet fra fem forskellige sider pÃ¥ én gang, men to eller tre er jo ikke usædvanligt – og stadig nok til, at man mister bÃ¥de pusten og overblikket.

TMC kunne ogsÃ¥ være en forkortelse for “Too Many Channels”, for dette er halvdelen af problemstillingen: Vi har langt flere værktøjer, end vi har brug for, og mange af dem kæmper hver især en indædt kamp for vores opmærksomhed.

Uden at skulle drage for mange paralleller, er det lidt (og kun lidt) som at have 12 børn. 12 larmende unger, som hver især skal plejes, holdes øje med og tildeles tilstrækkeligt med opmærksomhed. De er egentligt dejlige hver især, men de er ikke ret gode til at tale sammen og give hinanden plads, og dét går ud over os, som kæmper med at holde styr på dem.

Den anden halvdel af problemstillingen er, at kommunikation langt hen ad vejen handler om kultur. Vi har endnu ikke helt fået skabt en kultur omkring, hvordan de mange nye redskaber skal prioriteres, og hvad der skal skæres fra (og det er der noget, der skal).

I min virksomhed er vi gået i gang.

De første to skridt
Eftersom der er tale om en kulturel problemstilling, er det – i min optik – langt hen ad vejen en ledelsesudfordring.

Hvis ledelsen i en given virksomhed ikke etablerer et overordnet sæt spilleregler for kommunikation, har medarbejderne hverken mulighed for at navigere igennem eller balancere imellem de mange forskellige værktøjer.

I Cirque har vi taget konsekvensen og taget de første to skridt:

1. Vi har etableret ét medie til intern massekommunikation
Hos os er det forbudt at spamme sine kollegaer med de berømte og berygtede “alle-mails”. Med undtagelse af de allermest essentielle beskeder fra ledelsen, foregÃ¥r al massekommunikation pÃ¥ vores interne social media-platform.

Det tog et par måneder at ændre de kulturelle vaner, men det lykkedes med hjælp fra et par nøje udvalgte forandringsagenter. Belønningen er, som forventet, en betragtelig reduktion af interne mails.

2. Vi anvender kun kommunikationsværktøjer, der forstår hinanden
“Presence”-konceptet – altsÃ¥ at kommunikationsværktøjer viser dine kollegaers tilgængelighed med grøn, gul eller rød – er efterhÃ¥nden ganske udbredt – specielt pÃ¥ vores breddegrader.

Alligevel fungerer det ikke rigtigt for mange. Hvorfor? Fordi mange Presence-redskaber ikke integrerer hele vejen rundt.

Et godt Presence-redskab skal kunne se, når dine kollegaer er i møde (kalenderintegration), når de har forladt pinden midlertidigt (computeren går i dvale) og når de taler i telefon (telefonisk integration).

NÃ¥r man kun halvvejs rundt, fungerer det kun halvdelen af tiden. Derudover skal et godt Presence-redskab kunne opfatte statusændringer pÃ¥ tværs af mobile og stationære enheder, sÃ¥ dine kollegaer altid kan se, nÃ¥r du er optaget – ogsÃ¥ nÃ¥r du bruger din tablet som IP-telefon fra udestuen i sommerhuset.

Nogle virksomheder har fine, funklende PDF-romaner, hvor ekstravagante e-mail-politikker forklares til punkt og prikke med baggrund, formål og eksekveringsbeskrivelse.

Det kan hjælpe – men det er ganske energikrævende at skulle huske 33 e-mail-paragraffer og agere derefter. Vi vælger at følge et par enkle, overordnede spilleregler, som er nemme for vores medarbejdere at huske og agere efter.

I sidste ende handler det jo netop om at skabe det overskud, der synes langt væk, når alle børnene råber i munden på hinanden.

Fra Uber til Airbnb; uanset hvilken branche du befinder dig i, er der en klar risiko for, at digitale startups lige nu er ved at udtænke og udføre strategier, der kan fjerne dele eller hele fundamentet under din forretning.

Den ‘digitale disruption‘, som man taler sÃ¥ meget om i disse Ã¥r, kan man kun møde med ét modsvar: At innovere mere og bedre end de nye konkurrenter.

Men mens det er gÃ¥et op for mange af de “gamle” virksomheder, at produktinnovation er afgørende, sÃ¥ har mange af de samme virsomheder sjovt nok ikke helt samme fokus pÃ¥ innovation pÃ¥ service-siden, lyder det i en analyse fra rÃ¥dgivningsfirmaet McKinsey.

“Konkurrenterne fremhæver ogsÃ¥ en ubehagelig sandhed: store virksomheder har sjældent en lige sÃ¥ markant og vedholdende indsats for og opmærksomhed i ledelsen pÃ¥ at transformere services, som de har med produkter.”

Hvorfor udvikler vi ikke mere her?
McKinsey har et sigende eksempel: Hvis en person for 50 Ã¥r siden var rejst frem i tiden til et nutidigt, moderne hospital, ville han eller hun ikke kunne genkende ret mange af de instrumenter, redskaber og sundhedsprodukter, man anvender pÃ¥ hospitalet – men selve kunde- og bruger-oplevelsen pÃ¥ hospitalet ville i det store hele være identisk med datidens.

RÃ¥dgivningsfirmaet fremhæver, at de store organisationer og virksomheder, der rent faktisk formÃ¥r at være innovative pÃ¥ service-siden, har flere fællestræk – blandt andet et klart fokus pÃ¥ innovation pÃ¥ dette omrÃ¥de, evnen til at personalisere kundeoplevelsen og hjælpe kunder til selvbetjening og viljen til at simplificere de services, de leverer.

Der er heldigvis flere trends, der kan udnyttes til at sikre en bedre og mere effektive services.

Eksempelvis fremhæver McKinsey det mobile internet, big data/analytics og internet of things – ligesom kunder og brugere i det hele taget i dag kræver og ønsker at blive involveret og er klar til selvbetjeningsløsninger pÃ¥ en lang række omrÃ¥der.

Tre vigtige fokusområder
McKinsey peger på tre ting, man grundlæggende skal se på, hvis man ønsker at blive bedre til at innovere sine services.

For det første skal innovationen sættes i system. Præcis som det er tilfældet med fysiske produkter, har også services en udløbsdato, og man bør derfor forny sig i takt med ændringerne på markedet og ændringerne i efterspørgslen hos kunderne.

Dernæst skal man have fokus på at personalisere kundeoplevelsen.Her skal man fremover i mindre grad tænke i kundesegmenter og i højere grad i anvendelsen af data til at skræddersy de forskellige tjenester.

Endelig fremhæver McKinsey, hvor afgørende det er, at man formår at lave simple kundeløsninger.

“Digitale udfordrere har en tendens til at trives med simpelhed. Mange kombinerer ny teknologi med proces-forbedringer for at kunne gøre services lige ud ad landevejen og mere behagelige.”

“I mellemtiden kæmper store, etablede – der ofte er tynget af legacy it og fastgroede processer, der er udviklet over tid – med at holde tingene simple. Men de etablerede kan stadig gøre deres services mere simple ved at anskue verden pÃ¥ samme mÃ¥de, som deres kunder gør,” skriver McKinsey i analysen.

Læs også:

Mød tre danske it-afdelinger: Knivskarpt fokus på drift, innovation og projektstyring

Rødglødende it-trends tvinger din arbejdsplads til store forandringer

Millioner og atter millioner af mennesker bruger hans produkter dagligt.

Et priviligium, der er de færreste designere forundt, og derfor er Apples chefdesigner, Jonathan Ive, også en af vor tids mest markante industrielle designere og en af de største profiler i den internationale tech-verden. 

Mange genkender Ives sprøde britiske bas-stemme fra Apples ikoniske produktvideoer. 

Det er ham, der lægger stemme til, nÃ¥r Apple skal fortælle historien om virksomhedens særlige “attention to detail.” 

I videoerne fortæller han med stor indlevelse og et touch af poesi og lomme-filosofi om iPhonens affasede kanter og den særlige magi, der opstår i mødet mellem glas og aluminium.

Det er – forstÃ¥r man – resultatet af Ã¥rs fokuseret arbejde bag afblændede vinduer i Apples designværksted.

Sjældent portræt
Ive befinder angiveligt bedst uden for spotlightet.

Alligevel er han netop blevet portrætteret i et usædvanligt detaljeret og omfangsrigt portræt på mere end 17.000 ord i det amerikanske magasin The New Yorker, hvor han blandt andet løfter sløret for en række detaljer om skabelsen af Apples kommende smartwatch, Apple Watch.

Jonathan Ive er sÃ¥kaldt VP of design hos Apple. Det vil sige, at han ansvarlig for alle designbeslutninger i Apple – bÃ¥de nÃ¥r det gælder hardware og software.

Syv nye oplysninger om Apple Watch
Her pÃ¥ Computerworld har vi ogsÃ¥ med interesse læst portrættet af Ive i The New Yorker, og vi hæfter os især ved syv oplysninger om det kommede Apple-ur.Â

1. Derfor er uret ikke rundt
Der er delte meninger om, hvorvidt skærmen på et smartwatch skal være rundt, som de fleste ure er, eller firkantet, som skærmen på vores telefoner, computere og fjernsyn. 

Apple har valgt en firkantet skærm, mens eksempelvis Motorolas smartwatch, Moto 365, er udstyret med en rund skærm. 

I interviewet med The New Yorker forklarer Jonathan Ive hvorfor: 

“NÃ¥r en stor del af dets funktion er lister med navne og aftaler, giver en cirkel ikke meget mening,” siger Ive om skærmformen. 

2. Kendt designer var en del af udviklingen
Kort før præsentationen af Apple Watch offentliggjorde Apple, at virksomheden havde ansat den verdensberømte britiske designer Marc Newson i en konsulentrolle. 

Men i artiklen i The New Yorker bliver det nu bekræftet at Marc Newson, der også er privat ven med Jonathan Ive, har spillet en væsentlig rolle i udviklingen af Apple Watch. 

Newson har blandt selv stiftet urfirmaet Ikepod og deltog i udviklingen af Apple Watch allerede fra starten, da projektet blev sat igang i efteråret 2011. Ifølge portrættet vil Marc Newsons navn også fremgå af en række fremtidige patenter, der relaterer sig til uret. 

3. Der har været skærm-problemer
Skærmen på Apple Watch vil ikke være tændt hele tiden.

I stedet er det meningen, at skærmen kun skal tænde, når bæreren af uret drejer sit håndled for at kigge på uret. 

Denne funktion har dog været ramt af en del problemer i de prototyper, der blev brugt i Apples hovedkvarter så sent som i slutningen af sidste år. 

Eksempelvis bliver det beskrevet, hvordan Marc Newson i en demonstration af funktionen må bruge tre forsøg, før skærmen tænder automatisk. 

4. Derfor er ur-kronen ikke placeret i midten 
PÃ¥ et traditionelt ur bruger man en sÃ¥kaldte urkrone til at stille uret. Men et Apple Watch er ogsÃ¥ udstyret med en digital urkrone – Apple har dømt den The Digital Crown. Den bruges til at zoome og scrolle, hvilket ellers kan være svært pÃ¥ den relativt lille skærm. 

På et traditionelt ur er urkronen normalt placeret midt på urkassen, når uret betragtes fra siden. Men på Apple Watch er den digitale urkrone er placeret asymmetrisk øverst på urkassen.

Jonathan Ive forklarer, at det er et helt bevidst valg, der skal signalere, at kronen har en anden funktion end på traditionelt ur. 

“MÃ¥let var skabe noget, der virker ‘underligt bekendt’,” fortæller Ive i portrættet. 

5. Derfor har Apple lavet et ur – og ikke briller
I øjeblikket satser de fleste store teknologivirksomheder på såkaldt kropsbåren teknologi. Eller wearables, som det kaldes på engelsk. 

Apple har i første omgang valgt at satse på Apple Watch, mens Google især har vakt opsigt med lanceringen af de futuristiske digitale briller Google Glass.

Med Google Glass bliver der placeret en lille computer på en brillestang på brugerens ansigt. 

Ive siger dog i interviewet, at han føler sig overbevist om, at ansigtet er det forkerte sted at placere en computer

“Det Ã¥benlyse og det rigtige for sÃ¥dan en ting er hÃ¥ndleddet,” siger han. 

Apples administrerende direktør Tim Cook bliver også interviewet til portrættet, og han forklarer ligeledes, hvorfor Apple netop valgte et ur.

“Det her (Apple Watch, red.) er ikke til irritation. Det bygger ikke en barriere mellem dig og mig, og hvis jeg fÃ¥r en notifikation vil den prikke pÃ¥ mit hÃ¥ndled med lydløse vibrationer,” siger Cook om uret. 

6. Der kommer endnu flere udgaver af Apple Watch
Uret kommer i tre forskellige udgaver – aluminium, stÃ¥l og guld – og herudover findes der en lang række forskellige urremme, som brugeren kan udstyre uret med. 

I portrætartiklen afslører Ive samtidig, at der med tiden formodentligt kommer endnu flere udgave af Apple Watch end de tre modeller, der allerede er blevet præsenteret.

Det brede udvalg er ifølge Ive nødvendigt, fordi folk har et større behov for at personalisere teknologi, som de bærer på kroppen. 

Folk har det “okay” med at have den samme telefon som hundrede af millioner af andre mennesker, forklarer Ive. Men nÃ¥r det er et objekt, der bæres pÃ¥ kroppen, og ikke bare ligger i lommen, er kravene anderledes. 

Set fra et design synspunkt var udfordringen ifølge Ive at skabe mange forskellige udgaver af det samme produkt og samtidig bevare en klar og ensartet vision for produktet.  

7. Apple-butikkerne bliver re-designet
I øjeblikket arbejder Apple på et nyt design af virksomhedens mange detail-butikker, der i højere grad skal tilpasses den nye produktkategori. 

Ifølge artiklen er det Jonathan Ive og chefen for Apples detail-chef Angela Ahrendts, der står for den nye udforming af butikkerne.

Ahrendt har en fortid som er administrerende direktør for modegiganten Burberry, og hun er en af den række af medarbejdere med erfaring som modebranchen, som Apple ansatte i tiden op til lanceringen af Apple Watch. 

Apples-urerne bliver udstillet i en række helt nydesignede udstillingsmontre i glas, der blandt andet skal sikre, at de dyre guldudgaver af Apple Watch bliver udstillet sikkert.

Ifølge artiklen i New Yorker vil butikkernes nye design betyde, at denne slags glasmontre vil passe mere naturligt ind i butikkerne. Samtidig bliver der konstateret, at det samtidig kan betyde, at dele af butikkerne kommer til at virke knap så imødekommende overfor turister og tilfældige besøgende.

Læs også: 
Apple droppede banebrydende helse-funktioner i Apple Watch: Bliver langt fra så avanceret som planlagt

Her er 10 nye ting, som vi har lært om Apple Watch 

Danske app-udviklere forbereder sig på Apple Watch: Sådan bliver vores apps

1990 var et stort år.

Friheden var på vej tilbage til Europa, hvis opdeling blev ophævet året før, kultserien Simpsons fik vist sine første episoder på Fox, Hubble teleskopet blev sendt ud i rummet, Nelson Mandela blev løsladt, og skribenten her blev gammel nok til at tage sine første skridt.

Og så blev Photoshop født.

Programmet eksisterede egentlig allerede før 1990 med navnet Display, men da Adobe – dengang et noget mindre firma – opkøbte firmaet bag Display, skiftede det navn til det nu omnipotente og allestedsværende Photoshop.

Og uden Photoshop havde verden set noget anderledes ud.

Programmet er pÃ¥ samme mÃ¥de som Google eller Facebook per definition en standard. “Googler du det ikke lige”, “skriv til mig pÃ¥ Facebook”, “redigerer du lige billedet i Photoshop?”

Retoucheringer af billeder, inden de kommer i et magasin, er blevet en norm og skaber ikke længere samme rabalder, nÃ¥r det bliver afsløret. Det er fascinerende, hvad grafikerne kan gøre med programmet – og skræmmende at vores samfund finder det acceptabelt.

Du kan se en video her, hvordan du selv kan retouchere billeder.

Det er dog langt fra alle, som kan finde ud af at benytte Photoshop ordentligt. Det skaber nogle gange nogle lidt sjove resultater.

Hvem der til gengæld har styr pÃ¥ Photoshop, er kunstnere – professionelle som amatører.

Kunst i alverdens arter skabes af unge som gamle grafikere og designere, og det er klart, at programmer som netop Photoshop har været med til at revolutionere den moderne kunst: Den skabes ikke længere med pensel og maling, men med stylus og pixels.

Adobe har lavet en hyldestvideo til Photoshop. Herfra er der bare at sige tillykke Photoshop. 25 år er ingen alder.

Læs også: Vildt eksperiment: Sådan ser den smukkeste Photoshop-kvinde ud

Den danske SR-regering med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i front har i dag løftet sløret for en 12-punktsplan med navnet ‘Et stærkt værn mod terror’.

Planen har været undervejs siden angrebet mod satirebladet Charlie Hebdo i Paris den 7. januar og nu skyndet på vej af weekendens episoder i København.

“Danmark har fjender. Det ved vi godt. Men det er fjender, som vi bÃ¥de kan og skal forsvare os imod,” indledte statsminister Helle Thorning-Schmidt et pressemøde til introduktion af anti-terrorpakken i dag i Statsministeriet.

Til lanceringen af 12-punktsplanen var hun flankeret af justitsminister Mette Frederiksen (S), økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) og forsvarsminister Nicolai Wammen (S).

Meget mere it-forsvar
I alt koster de 12 initiativer staten knap en milliard – 970 millioner – kroner at gennemføre.

Den økonomisk tungeste pind i planen er 415 millioner kroner til Forsvarets Efterretningstjeneste med investeringer i ny teknologi og materiel.

De penge skal blandt andet bruges til at overvåge nettet og med ny hjemmel til også at indsamle samt bearbejde krypteret kommunikation mellem danskere og terrormistænkte i udlandet.

Forsvarsminister Nicolai Wammen forklarede på pressemødet, at ved brug af den nye lovhjemmel til overvågning af dansk kommunikation i udlandet, skal Forsvarstilsynet oplyses herom.

Derimod er der udspillet ikke umiddelbart lagt op til, at der skal foreligge en dommerkendelse til indhentning af disse oplysninger.

Indhentning og bearbejdning af flyrejse-informationer i krigszoner bliver et andet indsats-område med henblik på eksempelvis at fange Syriens-krigere.

For nyligt er der udover dagens udmelding sendt en halv milliard mod Forsvaret til at oprette og drive et Computer Network Operations (CNO) frem mod 2017 til gennemførelse af defensive og offensive militære operationer i cyberspace. 

Mere overvågning hos PET
Andre pinde i 12-punktsplanen er 350 milloner kroner til it-værktøjer og dataindsamling og -analyser hos politiet og hos ordensmagtens efterretningstjeneste (PET).

Det skal naturligvis foregå på en lang række platforme, hvor eksempelvis Facebook og Twitter er i søgelyset.

“Vi skal styrke overvÃ¥gningen af sociale medier, hvor det er her, de radikaliserede grupper spreder deres propaganda,” lød det fra justitsminister Mette Frederiksen.

Derudover skal pengene til ordensmagten bruges til udbygning af politiets og PET’s beredskabs- og overvÃ¥gningsindsats og flere livvagter hos PET.

Også registrering af op i mod en million taletidskort bliver der lagt op til i udspillet, mens der blandt andet også vil blive afsat midler til at modgå radikalisering i fængslerne.

Oppositionen har i flere medier hilst invitativerne velkomne, men efterlyser samtidig en evaluering fra de københavnske begivenheder for at se, hvordan politiet konkret kan styrkes.

Læs også:

DF efter terror: Lad os kigge på centraliseret videoovervågning

Politichef lover: Danmark får cyberpoliti i verdensklasse

‘Refurbished’ er et begreb, der efterhÃ¥nden har vundet godt indpas i it-markedet, hvor eksempel brugte smartphones, tablets eller pc’er bliver solgt videre til nye ejere via butikker eller pÃ¥ dba.dk og guloggratis.dk.

Der er også et betydeligt marked for at installere brugte hardware-komponenter i nye produkter eller produkter, der er defekte og derfor er sendt til service. 

Denne form for genbrug og gensalg af it-produkter kommer vi til at se meget mere til i de kommende år. Analysefirmaet Gartner vurderer, at det globale marked for refurbished smartphones vil vokse til 120 millioner enheder i 2017.

Til den tid vil denne type produkter generere en global omsætning på omkring 91 milliarder kroner om året mod de omkring 45 milliarder, der blev omsat for i 2014.

“NÃ¥r forbrugere pÃ¥ modne markeder opgraderer deres smartphone hver 18. eller 20. mÃ¥ned, er det uundgÃ¥elige spørgsmÃ¥l, hvad der sker med den gamle enhed?” lyder det fra analytiker Meike Escherich fra Gartner.

“Mens kun syv procent af smartphones ender i officielle genbrugs-programmer, fÃ¥r 64 procent et nyt liv,” skriver Gartner og forklarer, at denne gruppe af smartphones fordeler sig med 23 procent, der gives videre til andre brugere, og 41 procent, der handles eller sælges privat.

“Denne stigning i genbrug af smartphones vil ikke kun fÃ¥ en indflydelse pÃ¥ salget af nye enheder, men ogsÃ¥ omsætnings-strømmene hos alle dem, der er involveret i denne smartphone supply chain.”

Dansk sag om brugt hardware i iPhone 
Mens selv refurbished-konceptet giver rigtig god mening, ikke mindst i forhold til miljøet, har der også allerede været sager, hvor genbrug af komponenter ikke er blevet modtaget godt af forbrugere.

Herhjemme har vi haft en opsigtsvækkende sag, hvor Apple som erstatning for en defekt telefon gav en refurbished iPhone til en forbruger.

I juli sidste Ã¥r afgjorde Forbrugerklagenævnet, at det ikke var i orden – men senere valgte Apple at trodse den afgørelse.

Denne sag verserer stadig i retssystemet – læs mere om det her.

Læs også:

Dansker vandt klagesag over Apple: Nu slæber it-giganten ham i retten

Danske DCC tjener kassen pÃ¥ at gøre genbrugs-pc’er sexede

Det er umiddelbart ikke lige til at se ude fra, at der skulle ligge en af RSA’s anti-svindelafdelinger inde bag væggene pÃ¥ denne bygning i et fredeligt forretningsomrÃ¥de. 

Taxaen svinger ind i et søvnigt industrikvarter i den nordlige del af den israelske storby Tel Aviv.

Den skarpe morgensol luner de få personer på gaden, palmerne langs vejkanten og en enkelt kat, der smyger sig opad husmuren.

Umiddelbart er det ikke lige til at se, at en af verdens største it-sikkerhedsselskabers anti-svindelafdelinger holder til her, hvor teknikere, nørder og højt specialiserede undercover-agenter døgnet rundt jagter hårdføre it-kriminelle over hele kloden.

Men der stÃ¥r RSA pÃ¥ døren. SÃ¥ det er altsÃ¥ her, at en af hjørnestenene i it-giganten EMC’s sikkerhedsafdeling har til huse, efter sikkerhedsselskabet stiftet af Ron Rivest, Adi Shamir og Len Adleman i 2006 blev solgt til den amerikanske storage-virksomhed for mere end 12 milliarder kroner.

Ved nærmere bekendtskab med receptionen viser det sig, at der er et lille hav af sikkerhedsventiler.

Vagter, kameraer og indgangssluser med krav om sikkerhedskort vidner alt sammen om, at dette vel ikke er et hvilket som helst kontor i Tel Aviv.

Senere finder jeg ud af, at mit billede og oplysninger om mit job som dansk journalist er sendt rundt til alle medarbejdere i selskabet. Bare så de på forhånd ved, hvem jeg er, og hvad jeg laver i bygningen.

Shalom Рs̴ er vi i gang.

Most wanted: Superhackeren Slavik  
Oppe pÃ¥ første sal byder chef for RSA’s israelske anti-svindelafdeling, Daniel Cohen, velkommen. 

Der er kaffe og snacks på bordet, og projektoren viser en del plancher om, hvorfor nettet er et farligt sted at bevæge sig på i 2015.

(U)sikkerhedsbillederne bliver i dag malet af de økonomiske hackere, de politisk motiverede hacktivister og naturligvis også af statsmagter, der udspionerer hinanden og flere andre nationer mere eller mindre målrettet.

De får snart en masse nye arbejdsredskaber, når milliardvis af chips, computere og generelle dingenoter kobler sig på hypernettet med det lidet mundrette navn Internet of Things.
. 
Daniel Cohen snakker om sorte markeder, der for længst er blevet bling-bling, og hvor Evgeniy Mikhailovich Bogachev har været storleverandør igennem længere tid.

Flere studerende arbejder i RSA’s israelske anti-svindelafdeling, hvor de er med til at overvÃ¥ge kundernes sikkerhed fra flere skærme med angreb i real-tid. Kollegaerne er en bred blanding af tidligere it-soldater med tre Ã¥rs værnepligt, forretningsfolk, undercover-agenter og it-akademikere. 

I sikkerhedskredse er han blandt andet kendt som Slavik. En FBI Most Wanted-superhacker og hjernen bag open source- malware-familien Zeus. Den familie tegner ifølge Daniel Cohen sig i dag for 80 procent af alverdens malware.

Israel et naturligt valg for sikkerhed
På vejen herhen i taxaen har jeg tænkt på, hvorfor mon den amerikanske it-gigant har valgt at have et så vigtigt sikkerhedskontor i Israel, der er presset mod de nordlige grænser til Syrien og Libanon.

Samtidig har det aflange land haft årtier lange konflikter med palæstinenserne på Vestbreden og sydpå mod Gazastriben. I følge min guide i Jerusalem skal der kun en gnist til, før der går ild i hele Mellemøsten. 

Over frokosten giver israeleren og den sekulære jøde Daniel Cohen sit personlige bud på, hvorfor Israel er et ret naturligt valg til at placere et sikkerhedscenter i:

“Vi er et folk, der har været forfulgt i tusinder Ã¥r, og derfor er vi, og har altid været, pÃ¥ tæerne. Det, synes jeg, egentlig er et godt udgangspunkt for at være i sikkerhedsbranchen,” forklarer han venligt og opfordrer til flere spørgsmÃ¥l af bÃ¥de politisk og religiøs karakter.

Det viser sig at blive en god, krydret frokost. 

Mist kontrollen og spænd hjelmen
Efter maden går Daniel Cohen i gang med at tegne og fortælle.

Han vil gerne skitsere de vigtigste sikkerhedsomrÃ¥der, som alle virksomheder med en online-tilstedeværelse i hans optik stÃ¥r over for i dag – og nogle Ã¥r fremover.

Først flyver han dog lige op til det helt store helikopterperspektiv efter 20 år med henholdsvis mainframe- og pc-æraerne. 

“Vi er nu i cloud-perioden med mobile enheder, hvor alt er en service. Du kan ikke længere kontrollere data 100 procent. Det er en illusion, at du kan hegne alt ind,” siger David Cohen.

Sådan ser it-verdensbilledet anno 2015. Illustration: Niels Veileborg. 

Og så bliver det første og meget overordnede sikkerhedsområde skitseret som GRC.

Ultrakort omhandler den kasse virksomhedens sikkerhedsstrategi på topleder-niveau i forhold til eksempelvis risikovurdering og de overordnede lovgivningskrav.

Derefter tegner Daniel Cohen endnu firkant under GRC-kassen, inden han afbryder sig selv.

“Jeg ved, det er lidt af en floskel med flere lag af sikkerhed, men det er ikke desto mindre en sandhed, som selskaberne er ved at fÃ¥ øje pÃ¥. Virksomhederne skal med flere lag være i stand til at reagere fornuftigt, hvis der opstÃ¥r en besynderlig adfærd omkring deres netværk og data,” siger han.

I firkant nummer to skriver han ‘Management’, og der bliver henvist til et spil vaskeægte buzzword-bingo, hvor første række bliver fyldt med ‘big data’, machine learning’ og ‘data science’.

Filosofien med management-laget er, at hvis man som virksomhed alligevel ikke kan forhindre at blive angrebet, så kan man i det mindste monitorere netværket og få kendskab til den normale trafik, før man kan opdage og afværge den unormale i tide.

Leder af den israelske anti-svindelafdeling Daniel Cohen mener, at det er en illusion, at en virksomhed på nutidens internet kan forhindre, at der sker hackerangreb. De kan derimod med intelligente værktøjer i høj grad være med til at minimere skaderne.

Spørg bare Rigspolitiet, der var næsten et helt Ã¥r om at opdage, at der var sat et hackerangreb ind, hvor der var stjÃ¥let fire millioner datasæt om danskerne.Â

Lær dine maskiner at hyle højt
At få maskinerne til at gøre det hårde arbejde kan ske via indsamling og analyse af data af blandt andet de ansattes netværksadfærd (big data). Herefter kan man lære sine sikkerhedssystemer at genkende uautoriseret netværksadgang (machine learning).

Eksempelvis bliver en række netværksalarmer typisk sat til at hyle, hvis en bruger logger ind fra to vidt forskellige geografiske steder, men ofte er der tale om falske alarmer.

Det skyldes, at i en international virksomhed som RSA kan en person eksempelvis logge på virksomhedens netværk med en pc fra Kina og få minutter senere kan logge på fra en smartphoneserver i USA.

Hvis personen bruger en amerikansk teleudbyder og rent faktisk befinder sig i Kina med sin pc, så er det måske ikke nødvendigt at bruge efterforskningsressourcer på at undersøge dette ellers umiddelbart besynderlige login-mønster.

Derfor opfordrer RSA til, at virksomheder opsætter regler omkring blandt andet tidspunkter, devices og geografiske steder for login. Og naturligvis ogsÃ¥ kontekstanalyse – det vil sige, genkendelse af normal brugeradfærd for individer og grupper. 

Efter et stort hackerangreb mod RSA i 2011 har virksomheden taget sin egen medicin med en data science-tilgang til alarmer.

Det har betydet, at sikkerhedsselskabet er gået fra at have op mod 500 ugentlige alarmer til i dag at få fem alarmer om ugen, som til gengæld kan efterforskes grundigt.

Flere trusler i cloud-æraen
Management-laget skal ifølge Daniel Cohen som minimum kunne håndtere fem områder, som kan tricke alarmer.

De næste to kasser handler om medarbejdernes identiteter og deres computerenheder/devices.

Sikkerhed i flere lag serveret af RSA. Selskabet mener, at de fleste sikkerhedsfolk er i gang med at kigge på den samme eller lignende modeller. Illustration: Niels Veileborg. 

“Vi ser flere eksempler pÃ¥, at to-faktor-autentifikation ikke længere er nok,” siger Daniel Cohen og peger pÃ¥, at fingeraftryk kunne være et godt sted at starte pÃ¥ et biometrisk tredje lag.

“I 99 procent af de tilfælde, hvor fingeraftryk bliver stjÃ¥let, kan hackerne ikke bruge det til noget,” hævder han.

Tror på vendepunkt i 2015
Daniel Cohen fremhæver desuden, at transaktionen af data er et væsentligt område.

For data skal i et rollebaseret miljø kun kunne udleveres til personer, hvor det er relevant.

Selve dataopbevaringen i sagens natur ogsÃ¥ helt essentiel.Â

I en cloud-tid er den slags i høj grad outsourcet til eksterne leverandører. Og du skal derfor som minimum have styr på de sikkerhedsmuligheder, som din outsourcing-leverandør i skyen tilbyder dig.

“Jeg tror virkelig pÃ¥, at 2015 bliver vendepunktet i det evindelige katten-efter-musen-spil, som virksomheder er udfordret med pÃ¥ sikkerhedsomrÃ¥det. Der vil eksempelvis blive sværere at stjæle folks identiteter, fordi der bliver strammet op alle steder,” siger Daniel Cohen. 

Vi er på hans kontor, hvor han viser mig en liste over de mest angrebne lande i EU.

Danmark ligger på en 20-plads. Holland er nummer et, hvis man ser bort fra, at et land som Storbritannien ikke figurerer på lige netop denne liste.  

Daniel Cohen fortæller, at arbejdet med at holde folks netværk så rent som muligt, er den afgørende motivation for ham til at stå op om morgenen.

Jeg nikker anerkendende, giver hånden til farvel og smutter ned på gaden og eftermiddagssolen.

Den er knap så skarp og ikke så varm lige nu som tidligere, efter en dag hvor jeg har set en plan for, hvordan man kan dæmme effektivt op for de næsten uundgåelige hackerangreb. 

Måske brænder den igen i morgen.

Læs også:
IT-Branchen: Disse tre ting skal du vide om din it-forsikring

Dansk CSC-hacker forlanger 745.000 kroner i erstatning

Dansk firma: Fik hacket Apple ID og modtog for 650.000 kroner iPhone 6

It-trends som cloud computing, social media og mobility har i de senere år været med til at ændre vores digitale verden ganske markant, og der er ikke meget, der tyder på, at denne forandrings-bølge er ved at miste kraften.

Men her stopper de store omvæltninger slet ikke, for samtidig har særligt big data, internet of things og 3D printing vist sig at rumme perspektiver, der rækker vidt og bredt.

Nu har det anerkendte MIT Technology Review, der udspringer af den amerikanske forskningsinstitution, netop
udsendt sit bud på, hvilke teknologiske trends og teknologier, der vil slå igennem i 2015.

I modsætning til flere af analysefirmaernes lister over nye teknologier, tager MIT’s liste ikke bare udgangspunkt i trends, men ogsÃ¥ i konkrete produkter og virksomheder, der stÃ¥r pÃ¥ spring til at blive noget ekstraordinærd.

Selvom der er flere gengangere i forhold til blandt andre Gartners 2015-liste, så har MIT-holdet også spottet andre trends, teknologier og konkrete projekter, der ser yderst lovende ud.

Her er MIT-listen
Du kan selv nærstudere MIT-listen her, men herunder kigger vi på et par af de punkter, vi mener er særligt interessante også i en dansk kontekst.

Blandt andet fremhæves nano-arkitektur som et område, vi kan vente os meget af i det kommende år.

MIT hæfter sig ved mulighederne for at designe materialer, der både kan være meget fleksible, lette og stærke på samme tid.

Et andet interessant område er car-to-car communication, og her på Computerworld har vi da også tidligere haft fokus på, hvordan it for alvor er ved at ændre vores biler.

MIT Technology Review fokuserer specifikt på, at bilerne kommer til at kunne kommunikere direkte med hinanden, så man vil kunne undgå mange ulykker.

“Mange biler har allerede instrumenter, der bruger radar eller ultralyd til at opfange forhindringer eller biler. Men disse sensorers rækkevidde er begrænset til nogle fÃ¥ billængder, og de kan ikke se længere end den nærmeste forhindring,” lyder det i MIT Technology Review, hvor man venter sig meget af de netværks-forbundne biler i de kommende Ã¥r.

Listen fokuserer i høj grad også på de teknologier, der har potentialet til at revolutionere vores sundhedsvæsen.

Blandt andet kan man læse om, hvordan, hvordan vi med ny teknologi vil blive langt bedre til at tjekke DNA og på den måde eksempelvis kan spotte kræft på et langt tidligere stadie.

Samtidig skriver forskerne også om nye teknologiske standarder, der vil lade DNA-databaser kommunikere med hinanden, og der fokuseres også på, hvordan vil vil blive langt bedre til at dyrke og gro menneskelige stamceller til blandt andet behandling af demens.

Der er dog også mere håndgribelige teknologier i spil på MIT-listen. Blandt andet fremhæves Apple Pay, der med udgangspunkt i selskabets Touch ID forsøger at gøre det langt lettere at foretage betalinger og pengeoverførsler.

“Præcis som Apple gjorde det langt lettere at bruge en computer, lytte til musik og kommunikere pÃ¥ farten, handler Apple Pay om at gøre det samme i forhold til at købe varer og services, online og offline,” skriver MIT Technology Review.

Vi har tidligerre pÃ¥ Computerworld beskrevet nogle af de udfordringer, Apple stÃ¥r overfor med Apple Pay – læse den artikel her.

Skriv gerne herunder, hvilke teknologier du venter dig mest af i de kommende ̴r Рog hvorfor?

Læs også:

Gartner: Her er de vigtigste teknologier i 2015

Efter lørdag nats skyderier i København har Computerworld spurgt partierne på Christiansborg om, hvorvidt borgerne nu skal forvente en stramning af overvågningsskruen.

Blot tre partier er vendt tilbage på forespørgslen med retsordfører Jeppe Mikkelsen fra Radikale Venstre som den første.

“Hold nu op. Lad nu lige politiet komme til bunds i deres efterforskning, sÃ¥ vi har et sagligt grundlag at diskutere pÃ¥. Politiet efterforsker stadig sagen, og Danmark sørger stadig i respekt for ofrene og deres pÃ¥rørende. Mon ikke vi skulle give lidt fred til det?” spørger han.

Dansk Folkeparti og Enhedslisten er de to andre partier, som har svaret på spørgsmålene, og her er meningerne yderst delte i et forsvar for henholdsvis mere og mindre overvågning.

Centralt styret overvågning
Hos Dansk Folkeparti indleder partiets retsordfører Peter Skaarup således:

“Jeg accepterer egentligt ikke præmissen om, at der er tale om ‘at stramme overvÃ¥gningsskruen’. Det er et negativt ladet udtryk, som jeg ikke mener er dækkende i denne sammenhæng.”

Han gør det klart, at Dansk Folkeparti ser brugen af overvågningen som et effektivt værktøj til både at forebygge mere almindelig kriminalitet, mens mobil-, internet- og videoovervågning kan gøre politiets efterforskning i terrorsager nemmere.

“VideoovervÃ¥gning hjalp politiet til at finde frem til gerningsmanden. Her kan der være brug for at fÃ¥ oplysninger, hvor der er overvÃ¥gning, samlet i et register hos politiet til gavn for politiets effektivitet og hurtige reaktion,” argumenterer Peter Skaarup og fortsætter:

“Jeg kan godt se fornuften i at lave et mere centraliseret netværk.”

Lad os lytte til politiet
Retsordføreren ser mobil- og netovervågning som en fast bestanddel af politiets arbejdsredskaber.

Her påpeger han, at man godt kan styrke den præventive indsats i form af flere overvågningsredskaber.

“Jeg mener, at vi skal lytte til, hvilke redskaber PET og politiet efterspørger. Jeg er villig til at se pÃ¥, om der er brug for flere beføjelser,” lyder budskabet fra Peter Skaarup.

MÃ¥ ikke koste demokratiet
Retsordfører Pernille Skipper fra Enhedslisten maner derimod til besindighed oven på weekendens tragiske hændelser.

Hun fortæller til Computerworld, at det nu er besnærende at kaste om sig med politiske krav om øget overvågning af borgerne.

“Men det er for det første et udtryk for panik, nÃ¥r vi ikke ved mere, og det er langt fra sikkert, at øget overvÃ¥gning ville kunne have ændret noget som helst.”

“For det andet vil endnu mere overvÃ¥gning gribe ind i de grundlæggende demokratiske rettigheder, som vi netop forsøger at beskytte mod terror,” udtaler Pernille Skipper.

Sikre en balance
I den sammenhæng er masseovervågning ikke vejen frem, tilføjer hun, fordi borgere i et demokrati uden for mistanke om kriminelle aktiviteter skal kunne bevæge sig frit rundt og kommunikere i fred.

“Vi skal sikre en ordentlig balance mellem vores ønske om at opklare forbrydelser og vores retssikkerhed og frihedsrettigheder. Den balance rammer vi ikke, hvis vi nu begynder at udvide fysisk videoovervÃ¥gning pÃ¥ mÃ¥ og fÃ¥,” lyder det fra Pernille Skipper.

Hun peger desuden p̴ Рmed det store CSC-hack i frisk erindring Рat en storstilet indsamling af overv̴gningsvideoer har visse usikkerhedsmomenter indbygget.

“Risikoen for misbrug stiger altid i takt med mængden af indsamlede oplysninger. PÃ¥ samme mÃ¥de er der ogsÃ¥ en stor risiko for misbrug, hvis vi begynder at filme danskere endnu mere, nÃ¥r de bevæger sig rundt i det offentlige rum,” runder hun af.

Regeringen kommer med en plan for bekæmpelse af terror senere i dag. Computerworld følger begivenhederne på Christiansborg. 

Læs også:

Efter terrorangrebet i København: Center for Cybersikkerhed advarer om angreb på danske hjemmesider