Daily Archives: March 4, 2015

Martin Börjesson er CIO i DSB.

Et centralt tema i de fleste danske it-afdelinger er, at man vil have mere fokus på digital innovation og værdiskabelse.

Ønsket om at være spydspids for den digitale fremtid kræver dog et opgør med vanetænkning pÃ¥ it-fronten – og at man retter fokus det rette sted hen.

Det mener CIO i DSB, Martin Börjesson, der forklarer, at man grundlæggende bør anskue it-investeringerne på en anderledes måde, end mange virksomheder traditionelt har gjort:

“Det er ikke længere relevant at have et mÃ¥l med oppetiden. Det er det samme med det der forbandede TCO-begreb (total cost of ownership, red.). Jeg vil ikke have TCO, for det er dødt. Jeg vil have time to value.”

Martin Börjesson uddyber sit budskab:

“Oppetid er et begreb fra fortiden. Jeg skal ikke have ros, fordi mit SAP-system kører klokken 3 i nat. ‘Lost production’ er en langt bedre mÃ¥de at mÃ¥le pÃ¥. Hvis vindmøllen ikke kører, nÃ¥r det virkelig blæser, skal du have tæsk.”

“Og sÃ¥ har jeg en personlig vendetta mod TCO-begrebet. Vi skal væk fra det. Hvis man bruger det, sÃ¥ mÃ¥ mÃ¥let vel være nul i TCO?” lyder det retoriske spørgsmÃ¥l fra DSB-CIO’en.

Læs også: It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem

Foto: Jens Hasse/Chili.

Man må ikke glemme det helt basale
Martin Börjesson tilføjer dog samtidig, at man man skal have styr på alt det grundlæggende it-arbejde, før man kan træde frem på scenen og indtage en hovedrolle i fremtidens digitalisering af virksomheden.

“Hvis man overhovedet skal kunne være spydspids, sÃ¥ er man nødt til at have en god baggrund. Den baggrund er blandt andet, at man har en meget, meget stabil drift. Det er den forventning, der er fra forretningen – det grundlæggende udgangspunkt,” siger han.

CTO i NNIT, Karsten Fogh Ho-Lanng, er enig og forklarer, at man som CIO sammen med it-organisationen skal gøre sig fortjent til at spille en mere central rolle i forretningen:

“Du skal levere stabil it, og hvis det ikke virker, fÃ¥r du heller ikke lov til at være med til de andre ting. Hvis man gerne vil spille spydspids-rollen og være med til at lave forretningsudvikling, sÃ¥ skal it levere den kvalitet, som forventes.”

Karsten Fogh Ho-Lanng, mener, ligesom Martin Börjesson fra DSB, at mange it-organisationer skal blive bedre til at fokusere på værdiskabelse frem for omkostninger.

Karsten Fogh Ho-Lanng, CTO i NNIT.

It-afdelingen indtager en ny rolle
Han henviser til NNIT’s Ã¥rlige Forventningsbarometer, der bygger pÃ¥ svar fra 62 it-beslutningstagere. Rapporten viser blandt andet, at 85 procent af respondenterne forventer, at forretningen i 2015 vil “kræve øget involvering fra it-afdelingen i den strategiske og digitale forretningsudvikling.”

“Nu skal man pludselig til at have andel i ikke bare it-budgettet, men i et forretningsudviklingsbudget, produktudviklingsbudget, marketingbudget. Der er det nogle helt andre ting, der tæller, og en helt anden værdiskabelse, man skal demonstrere. Det er ny opgave for it-afdelingen.”

Karsten Fogh Ho-Lanng mener, at det skift kræver, at man kan dokumentere og formidle en it-mæssig værdi, der rækker længere end til det åbenlyse:

“Det er ikke nyt, at it skal være mere forretningsorienteret, men it er begyndt at skulle spille en anden rolle i forretningen. Der kommer et pres pÃ¥ it for at forstÃ¥, hvad det er for et digitalt produkt, der skal bygges.”

Hvordan måler man værdien af it?
NNIT’s undersøgelse blandt it-beslutningstagerne viser, at anvendelsen af metrikker til vurderingen af it’s performance varierer ganske meget. Men har man først indset, at it kan og skal skabe forretningsværdi, skal den anden del ogsÃ¥ følge med: 

“Jo mere virksomheden ser it som en forretningsudviklende ressource, desto mere skal man væk fra en kostbaseret afregningsmodel til en værdibaseret model,” stÃ¥r der blandt andet i NNIT-rapporten. 

“Management reporting og intranet er traditionelle kanaler, men mÃ¥ske ikke de mest involverende metoder til at kommunikere it’s impact pÃ¥ forretningen.” 

“Det er ligeledes interessant, at 20 procent tilkendegiver, at de ikke kommunikerer værdien af it til resten af organisationen. Det kan skyldes, at man ikke ved, hvad man skal kommunikere, eller at man vurderer, at det, man kan mÃ¥le, ikke har interesse for resten af organisationen,” stÃ¥r der videre.

Læs også: It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem

Sådan arbejder DSB med værdiskabelse
Martin Börjesson beskriver, hvordan man i DSB forsøger at sikre, at forretningen fÃ¥r et øget kendskab til den værdi, it skaber – og til hvordan it kan hjælpe virksomheden til forretningsmæssige fornyelser.

“Vi har blandt andet to personer, der er ambassadører for it-afdelingen, og som fanger alt det, der sker pÃ¥ gangene. Det er vigtigt at komme ud og skabe en forstÃ¥else for, at vi laver it, fordi det skaber en værdi i forretningen.”

“Jeg har ogsÃ¥ bedt forretningen komme med de vigtigste mÃ¥l, de har for 2015, sÃ¥ jeg kan tage dem ind i mine mÃ¥l. Der stÃ¥r eksempelvis, at selvbetjeningen skal gÃ¥ fra 77 procent til 80 eller 81 procent. Det kan ikke ske i forretningen, uden at jeg understøtter det,” lyder det fra CIO’en.

Martin Börjesson sammenfatter it-organisationens rolle på følgende måde:

“I det daglige er du med til at eksekvere og videreudvikle forretningens idéer og ønsker, men derudover skal du kunne tage teten med at drive virksomheden i den rigtige retning med digitale tiltag og ny teknik.”

Foto: Jens Hasse/Chili

Den nye CIO-rolle
Samtidig mener han, at der ikke er nogen vej uden om et opgør med det massive omkostningsfokus, der har præget mange it-organisationer i det seneste årti:

“Man er nødt til at flytte sig væk fra en forventning om, at man hele tiden skal bruge mindre og mindre – faktisk skal vi forvente, at vi skal bruge mere og mere. Men vi skal gøre det pÃ¥ det rigtige.”

Martin Börjesson forklarer, at DSB rent budgetmæssigt er skruet sådan sammen, at han som CIO kun har budget til at drifte it, mens pengene til de digitale projekter kommer fra forretningen.

“Det er meget vigtigt, at det ikke bare bliver et tag selv bord. Der skal være gennemsigtighed i forhold til, hvad det koster.”

Et skridt ad gangen
Karsten Fogh Ho-Lanng fra NNIT anbefaler, at man som CIO begynder at fokusere mere på rollen som rådgiver for forretningen.

“Men for at komme derhen, er man nødt til at tage nogle skridt. Man er nødt til at have bygget den kompetence i sin it-organisation.”

“En anden del handler om forretingens evne til at sætte mÃ¥l, som man kan omsætte til digital handling. Det er ogsÃ¥ en modningsproces.”

“Man skal vise noget konkret værdi og vise, hvad det er, it rent faktisk gør,” lyder det fra CTO i NNIT, Karsten Fogh Ho-Lanng.

Egentlig skulle roamingafgifterne med de forhøjede priser på mobiltelefoni og -data have været afskaffet i Europa til nytår, men EU har nu valgt at forlænge perioden frem til minimum 2018.

Forlængelsen af roamingafgifterne er sket på et møde mellem de 28 EU-landes transport-, tele- og energiministre, skriver Reuters.

EU-Kommissionen har ellers været stor fortaler for at droppe roamingafgifterne, hvilket da også er sket drypvist i de senere år på både tale- og datatrafikken.

Alligevel måtte Odenses borgmester Anker Boye for nyligt stifte bekendtskab med roaming-afgifterne, da han måtte slippe en kvart million kroner efter en smartphone-rig ferierejse til Tyrkiet. 

Vinderne bliver telebranchen
Med onsdagens vedtagelse om at skyde fjernelse af roaming-afgifterne til hjørnespark betyder det, at EU-medlemslandene til april skal ud i et nyt opgør med Kommissionen om afskaffelse af roaming-priserne.

“Dette er ekstremt skuffende. De eneste vindere er de nationale teleoperatører,” siger formand for den liberale politikergruppe i Europaparlamentet, Guy Verhofstadt, til Reuters.

Afskaffelsen af roamingafgifterne er en del af en større telepakke, som EU-landene i den kommende tid skal tage stilling til. Den pakke kommer også til at indeholde områder som netneutralitet og frekvenser. 

Dansker kæmper videre
Til Berlingske Tidende fortæller den danske europaparlamentariker Jens Rohde (V), som har været med i udarbejdelsen af telepakken, at han vil kæmpe videre. 

“De valgte medlemmer af Europaparlamentet stemte for at afskaffe roaming med udgangen af 2015, og vi vil forsvare denne holdning med styrke i de forhandlinger, som kommer,” siger Jens Rohde.

Berlingske Tidende oplyser desuden, at det lettiske EU-formandskab forventer, at der kan ligge en ny aftale klar 30. juni 2016, så EU-parterne midt i 2018 kan starte nye drøftelser omkring, hvad der skal til for helt at fjerne roamingafgifterne.

Mens EU vender og drejer roaming-politiken er flere teleselskaber af egen fri vilje begyndt at sætte afgifterne ned, hvilket du kan læse mere om her.

Læs også:

Netflix-film til søs kan koste dig over 330.000 kroner

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Fitbit Surge er Fitbit’s nyeste produkt. Foto: Morten Sahl Madsen

Mobile world Congres, Barcelona. Fitbit er en af verdens absolut største producenter af aktivitetstrackere til folket.

Med en markedsandel på over 70 procent i USA og en stærk fremgang i Europa, er der intet der ser ud til at stoppe den stærke udvikling.

“Vi har solgt Fitbit-enheder officielt i Norden i nu 18 mÃ¥neder, og vi har allerede markedsandele pÃ¥ cirka 50 procent. Det er gÃ¥et langt hurtigere, end vi forventede, men vi elsker det,” siger Peter Groom, salgsdirektør for Fitbits afdeling i nordeuropa.

Fitbit sigter stærkt efter fitness-trenden, som løber ind over den vestlige verden disse år, og specielt de sofaglade er målgruppen for Fitbit.

Den type mennesker ryger under kategorien motionister herhjemme, og det gælder alt fra en gåtur til køleskabet og tilbage igen til den ugentlige løbetur.

Fitbit har for nyligt lanceret et Fitbit Surge, som sigter mod de mere seriøse motionister, som også ser vigtigheden i at måle puls.

Android Wear skabte fremgang for Fitbit
Man kunne man tro, at Fitbit har frygtet de nye wearables, såsom Android Wear, der udkom omkring sommeren 2014.

Mange wearables som for eksempel Motorolas Moto 360 har pulsmåler og skridttæller, og Google, Samsung og lignende har smidt millioner og atter millioner af dollars efter fitness-trenden.

Men Fitbits nordeuropæiske salgsdirektør har ikke frygtet wearables. Faktisk har Android Wear været med til at sprede budskabet om Fitbits.

“Vi kunne ikke med vores marketingsbudget have skabt den samme opmærksomhed pÃ¥ os, som wearable-udviklingen har skabt, sÃ¥ vi takker da kun af hjertet,” forklarer Peter Groom.

Fitbit har på deres stand til MWC en testdeltager til at gå hele dagen igennem på en trædemølle, hvorefter de sammenligner tallene fra en Fitbit og fra trædemøllen. I går havde en mand gået over 25 kilometer. Foto: Morten Sahl Madsen

Frygter ikke Apple Watch
Derfor har Peter Groom og Fitbit heller ikke den store frygt for, når Apple Watch kommer på markedet engang i løbet af den tidlige sommer. Faktisk tværtimod.

“Android Wear spredte budskabet om wearables ud til mange, og det har nok været en af mange grunde til, at Fitbits markedsandele steg i US og UK i den periode. Apple Watch kommer ligeledes til at sprede budskabet for os ud til endnu flere,” siger Peter Groom.

Apple Watch kommer også til at have skridttæller og pulsmåler, men ifølge Peter Groom har Apple-uret ét stort problem.

“Batterilevetiden. Apple-uret ser ud til kun at ende med en batterilevetid pÃ¥ en eller to dage, hvilket for mange er alt for lidt. Vores holder ofte op til en uge – nogen gange længere, og det er virkelig noget, som forbrugerne gÃ¥r op i, ” siger Peter Groom. 

“Pebble-uret, som jo er mere ur end vores, fik 300 procents stigning i profit, da Apple-uret for første gang blev offentliggjort,” tilføjer Peter Groom som en afslutning.

Også Garmin og Jawbone tilbyder lignende aktivitets-trackere, som Fitbit har på hylden.

Læs også: Tech, kineserplast og boothbabes: Her er de nye trends fra verdens største mobilmese

Efter at tusindvis af ejere af Apples Macbook Pro længe havde brokket sig højlydt over maskiner, der havde et problem med grafikprocessoren, valgte Apple i februar at anerkende, at der er tale om en fabriksfejl.

Dermed kan maskinerne blive repareret på selskabets regning.

“Apple har konstateret, at billedet er forvrænget, billedet mangler, eller at der sker en uventet genstart af systemet pÃ¥ en lille procentdel af MacBook Pro-systemer. Disse MacBook Pro-systemer blev solgt mellem februar 2011 og december 2013,” lød det blandt andet fra selskabet.

Mange oplever også Retina-problemer
Mens den udmelding naturligvis har skabt glæde hos de berørte Macbook Pro-ejere, så sukker en helt anden gruppe af utilfredse Mac-brugere fortsat efter en officiel anerkendelse af et konkret problem. 

Her er der tale om Retina-skærme fra Apple, der ikke fungerer, som brugerne forventede, da de købte maskinerne.
 
I Apples eget support-forum er debattrÃ¥den “MacBook Pro Retina display burn-in?” eksempelvis nu vist over 1,6 millioner gange og har over 9.500 kommentarer.

Et billede fra Apples eget support-forum.

Flot ser den ud – en Macbook Pro med Retina-skærm. Men ikke alle brugere er tilfredse med, hvordan skærmen opfører sig i praksis.

Det fremgÃ¥r af trÃ¥den, at nogle Macbook Pro-ejere siden juni 2012 har oplevet Retina-skærme, der blandt andet plages af ‘ghost images’ – hvor eksempelvis pauseskærmen ses som en svag skygge pÃ¥ skærmen, efter man har aktiveret maskinen igen.Â

“Efter jeg kom hjem fra arbejde i dag, sÃ¥ jeg pÃ¥ skærmen pÃ¥ min nye MacBook Pro Retina og bemærkede burn-in-effekten lidt over docken,” lyder et af de oprindelige indlæg fra 2012.

Der er ogsÃ¥ en del Mac-brugere, der melder om problemer med, at Retina-skærmen har et gulligt udtryk nederst pÃ¥ skærmen, ligesom nogle mener at have ‘døde’ pixels pÃ¥ skærmen.

“Det fÃ¥r mit blod til at koge”
Siden 2012 er der kommet mange flere kommentarer til om burn-in-problemet, og frustrationerne er vokset i takt med, at det er blevet tydeligt, at der næppe er tale om blot nogle ganske få defekte maskine, men snarere et problem af mere generel karakter. 

“Hele denne oplevelse er simpelthen bare latterlig. At sælge en maskine til over 2.000 dollars, der markedsføres ud fra dens overlegne skærm, med sÃ¥dan en Ã¥benlys mangel pÃ¥ kvalitetskontrol, fÃ¥r mit blod til at koge,” lyder det et sted i Apples support-forum.

Der er dog også mange brugere, der melder, at de rent faktisk har fået byttet eller repareret deres maskiner af Apple uden problemer, men det er langt fra alle, der har været så heldige.

“Jeg har ogsÃ¥ én fra midten af 2012. Jeg er virkelig vred over, at Apple ikke vil adressere dette problem. Vi burde ikke skulle betale for at fÃ¥ det repareret, efter at have brugt ’2 grand’ pÃ¥ en bærbar,” skriver en af de utilfredse Macbook Pro-ejere.

Der var allerede i 2013 snak om et gruppesøgsmål mod Apple på grund af nogle af de nævnte problemer med Retina-skærmene.

Indsender billeder med beviser
Ikke desto mindre postes der stadig kommentarer om skærm-problemer både i Apples eget forum og rundt omkring på nettet.

Som det også var tilfældet med den anden Mac-defekt, som Apple nu har anerkendt, er Retina-problemerne beskrevet meget konkret af kunderne, der også fremlægger visuelle beviser på, at det ikke bare er et problem, der eksisterer i deres egne hoveder.

“Du kan se et bizart pixel-mønster i det nederste venstre hjørne, der spreder sig opad mod højre,” lyder en kommentar fra en ejer af en 15″ Retina MacBook Pro fra 2013 med en skærm, der er produceret af LG (det billede du ser øverst i denne artikel).

“Hvis du ser meget nøje efter, ser du, at det faktisk er OS X docken, du kan se. Lidt højere oppe kan du se ordet ‘Google’, fordi jeg har set Google I/O-videoer pÃ¥ YouTube, sÃ¥ det er et YouTube-vindue, du ser.”

Et billede fra Apples eget support-forum.

Apples guide til Mac-brugerne
Apple har tidligere publiceret en lille guide til, hvordan man kan undgå nogle af problemerne med Retina-skærmene.

I guiden, som du kan læse her, beskriver Apple, hvordan man undgÃ¥r det, selskabet kalder “billedretention pÃ¥ Apple-skærme.”

“IPS-teknologien (In-plane Switching) anvendes i de mest moderne skærme, bl.a. Apple Cinema og Thunderbolt sÃ¥vel som de skærme, der er indbygget i iMac og Macbook Pro med Retina-skærm.”

“IPS-teknologien forbedrer skærmvisningen ved at muliggøre betragtningsvinkler pÃ¥ hele 178 grader i alle retninger. Det gør IPS-skærme ideelle til, at flere kan se pÃ¥ samme tid, og skærmene har perfekte visningsegenskaber til arbejdsgange med billed-, print- og videoproduktion.”

“NÃ¥r et billede som et log ind-vindue stÃ¥r pÃ¥ en IPS-skærm i lang tid, kan man i længere tid se en svag rest af billedet, efter at der er kommet noget nyt pÃ¥ skærmen. Det kaldes “retention” eller “ekkodannelse”. Det er normalt for en IPS-skærm, og det svage billede forsvinder med tiden.”

“Du kan forhindre billedretention ved at bruge skærmens vÃ¥geblusfunktion til at slukke skærmen, nÃ¥r den ikke bruges. Du kan ogsÃ¥ bruge en skærmskÃ¥ner for at sikre, at et stillestÃ¥ende billede ikke vises pÃ¥ skærmen i lang tid. Begge disse funktioner er slÃ¥et til som standard i Mac OS X, men du kan justere indstillingerne efter behov,” forklarer Apple blandt andet i guiden.

Læs også:

Apple og den defekte Macbook Pro: Her er den egentlige skandale

Massivc klage-storm tvinger Apple til at reparere defekte Macbooks

Sikkerhedsfolk har opdaget et alvorligt sikkerhedshul i den udbredte såkaldte Secure Sockets Layer-protokol, som har ligget upåagtet hen i årevis.

Sårbarheden kan underminere krypteringen mellem computere og websites og kan på den måde ramme hele internettets grundlæggende sikkerhed.

SÃ¥rbarheden har fÃ¥et navnet ‘Freak’ og findes i bÃ¥de Secure Socket Layer samt i forgængeren Transport Layer Security.

‘Freak’ stÃ¥r for “Factoring attack on RSA-EXPORT Keys.’

Også servere og enheder, der anvender OpenSSL er sårbare. De tæller mange Google og Apple-produkter, embeddede systemer og andre produkter.

Her i gennem kan hackere få adgang til krypteret trafik, når data bevæger sig mellem klient og server.

Det rammer en lang række populære websites og programmer som eksempelvis Apples Safari-browser, Googles Android-styresystem samt applikationer, der anvender OpenSSL i versioner ældre end 1.0.1k.

Du kan læse mere i denne advisory.

Apple meddeler, at selskabet er på trapperne med opdateringer til iOS og OS X, som skal tage hånd om problemet, mens Google allerede har leveret en patch til selskabets partnere, som nu skal shippe patchen videre til de forskellige Android-versioner.

Med patchen vil forbindelserne mellem Android og de sårbare websites igen være sikker, meddeler Google.

Gammelt problem
Sårbarheden er faktisk mere end 20 år gammmel.

Den stammer oprindeligt fra en sÃ¥kaldt eksport-restriktion, som de amerikanske myndigheder indførte i begyndelsen af 1990′erne.

Den forbød software-producenterne at sælge stærkt krypterede produkter til lande uden for USA.

Det betød, at en række virksomheder begyndte at sælge deres produkter med svagere krypterings-nøgler.

Og da reglen sÃ¥ blev ændret, og den stærkere kryptering blev tilladt, blev den sÃ¥kaldte ‘eksport-mode’ ikke fjernet fra protokollerne – blandt andet fordi den ofte var integreret tæt ind i softwaren.

Den anvender 512-bit sikkerhedsnøgler, der blev regnet for relativ sikker for 20 år siden, men som i dag ikke regnes for sikker længere, hvor standarden er 2.048 bit RSA.

Verdens vel nok mest berømte whistleblower, Edvard Snowden, forbereder sig på at vende snuden hjem til USA efter godt halvandet år i russisk asyl.

I USA venter der noget af et juridisk slagsmÃ¥l for Edvard Snowden, efter han for knap to Ã¥r siden udleverede en lang række dokumenter fra efterretningstjenesten NSA’s tophemmelige arkiver.

Derved afslørede Edvard Snowden den masseovervågning, som arbejdsgiveren NSA og tjenestens allierede har igangsat i de senere år.

Internationale advokater
Overvågningen tæller blandt andet total-overvågning af telefonsamtaler, snageri i sex-chats og senest forsøg på at overvåge alverdens mobilkommunikation.

Derudover har Edvard Snowden afsløret det omfattende spion-program Prism, og at danske myndigheder udleverer overvågningsdata i millionvis til USA. 

Nyheden om Edvard Snowdens returrejse til USA blev fortalt på russisk tv af advokaten Anatoly Kucherena, der i en tv-udsendelse skulle promovere en bog om Edvard Snowden.

“Jeg vil ikke holde det hemmeligt, at han (Snowden, red.) ønsker et vende hjem. Vi gør alt, hvad vi kan for at gøre det muligt. Der er en gruppe amerikanske advokater, der er ogsÃ¥ tyske advokater, mens vi hÃ¥ndterer det fra russisk side,” sagde Anatoly Kucherena ifølge netmediet The Globe and Mail.

Kræver fair retssag
Edvard Snowden deler mildt sagt vandene, da han i nogle kredse anses som en frihedskæmper, mens andre ser ham som en landsforræder. 

Det offentlige USA har ikke lagt skjul på, at Edvard Snowden vil blive retsforfulgt, hvis han sætter sine fødder på amerikansk grund igen.

Landet har i sommeren 2013 retsforfulgt en anden berømt whistleblower, Chelsea Manning (tidligere Bradley Manning). Hun blev efter læk af diplomatiske dokumenter til netsitet Wikileaks afskediget af den amerikanske hær i unåde og dømt til 35 år bag tremmer.

Edvard Snowden har flere gange sagt, at han er parat til at vende tilbage til USA, hvis han er garanteret en fair retssag.

Hvornår i så fald vender hjem, er indtil videre uvist. Hans russiske opholdstilladelse gælder i tre år, efter Rusland gentagende gange har nægtet at udlevere whistlebloweren til USA.

Slipper for dødsstraf
I det amerikanske Udenrigsministerium hilser man Edvard Snowdens eventuelle forestående hjemrejse velkommen.

“Vi er bestemt glade over, at han kommer retur til USA og en retssal, hvor han stÃ¥r over for en række meget seriøse anklager. SÃ¥ han bÃ¥de kan og skal vende hjem til USA’s juridiske system, der vil være fair i behandlingen af ham,” fortæller Udenrigsministeriets talskvinde, Marie Harf, til CNN.

Ifølge CNN er Edvard Snowden indtil videre af rigsadvokaten i USA blevet lovet, at han ikke står over for dødsstraf, når han kommer hjem.

Læs også:
Spion-fiasko: Én it-mand kendte alle hemmeligheder i verden

Snowden i dansk interview: Danmark giver millioner af oplysninger til NSA hver dag

Efter en uge med rygter om opkøbsforhandlinger kunne den amerikanske it-gigant HP i går bekræfte, at man har indgået aftale om køb af netværksproducenten Aruba Networks.

Prisen for overtagelsen er på tæt ved 20 milliarder kroner, og handelen forventes at være endeligt afsluttet i anden halvdel af 2015.

For de penge får HP fingre i trådløse teknologier, som skal binde erhvervskunders it-systemer sammen med det stigende antal mobile devices og klienter.

HP står foran en opsplitning af i to selvstændige selskaber for henholdsvis pc/print og hardware/services, som skal give mastodonten en ny start efter flere år med skuffende resultater og flagrende meldinger om koncernens strategi.

Opkøbet af Aruba markerer ifølge HPs danske direktør for netværk, Morten Gransøe, et markant skridt ind i en fremtid, hvor HP udover netværk og mobility vil satse på at levere løsninger indenfor cloud, sikkerhed og big data.

Udfordrer Cisco
Han fortæller, at Aruba Networks i dag er en lille spiller pÃ¥ det danske netværksmarked, der er domineret af netop Cisco med HP halsende langt bagefter pÃ¥ en andenplads. Men under HP’s vinger kan Aruba være med til at rykke balancen i markedet, mener han.

“Købet af Aruba er helt bestemt en udfordring af Cisco pÃ¥ det europæiske marked. Det vil øge vores evne til at række ud i markedet, nÃ¥r det gælder de mobility-koncepter, som vi vil møde som efterspørgsel fra kunderne de næste tre-fire-fem Ã¥r. Vi fÃ¥r en bedre markedsdækning og et stærkere koncept, som vil være interessant for de store kunder som i dag samarbejder med Cisco,” siger Morten Gransøe.

Aruba Networks produkter forhandles herhjemme af blandt andet firmaet Ezenta, hvor direktør Søren Egede Knudsen fremhæver Arubas evne tilat udvikle netværksprodukter, som er mere felksble end de dominredne HP og Cisco.

“Aruba udmærker sig ved at have nogle produkter med fede funktionaliteter, der kan snakke med teknologier fra andre producenters platforme. Det hÃ¥ber jeg de vil holde fast ved, nÃ¥r HP nu overtager dem,” siger Søren Egede Knudsen.

HP’s opkøb af Aruba, der i fjor havde en omsætning pÃ¥ omkring fem milliarder kroner er det største siden man i 2011 købte det britiske softwarefirma Autonomy. Den handel endte i en regulær skandale med beskyldninger om regnskabssvindel og oppustede værdier. Sagen endte med at HP i sit regnskab mÃ¥tte nedskrive værdien af Autonomy med mere end 50 milliarder kroner.

Læs også:

HP taber milliard-beløb efter regnskabsfusk

HP er presset: Selskabet hakkes snart op i to

Begejstringen var stor i Luleå, da Facebook kom til byen. Til venstre ses Mats Engman, direktør for Luleå Näringsliv, i selskab med Luleås borgmester, Karl Petersen.

Foto: Andreas Nilsson, The Node Pole. 

Ifølge Matz Engman, direktør for Luleå Näringsliv, kræver det omkring 100 ansatte at drive datacentret Luleå.

Foto: Facebook

“Apple betyder ingenting for den her by.”

Så kontant var udmeldingen fra indehaveren af en møbelbutik i den amerikanske by Maiden i North Carolina, hvor Apple i 2010 etablerede et stort datacenter.

Bemærkningen faldt i et interview med Washington Post for knap fire år siden.

Gennem de seneste uger har artiklen fra Washington Post dog fået nyt liv herhjemme.

Den er især blevet citeret og delt flittigt på de sociale medier, hvor den bruges som et argument for at sidste uges nyhed om Apples kommende datacenter i Viborg måske i virkeligheden ikke er så stor en nyhed, som den er blevet gjort til. 

Datacenter fik stor betydning
I 2011 etablerede Facebook et stort nyt datacenter i den svenske by Luleå, og i øjeblikket er Facebook i gang med at opføre endnu et datacenter i byen. 

Men i Sverige har oplevelsen været helt anderledes end i Maiden – i hvert fald hvis vi skal tro Matz Engman, der er direktør for den lokale erhvervsorganisation LuleÃ¥ Näringsliv og samtidig stod i spidsen for den gruppe, der hentede Facebook til byen.  

“Det er helt uvirkeligt for mange, at Facebook er kommet til en by som LuleÃ¥. Borgerne her i byen er meget stolte. Folk har fÃ¥et en fornyet tro pÃ¥ fremtiden, og deres syn pÃ¥ byen har ændret sig dramatisk gennem de seneste Ã¥r. Det mener jeg faktisk er den vigtigste effekt overhovedet,” siger han.

En sejr for udkanten?
På mange måder minder Viborg og Luleå om hinanden.

Det er to mellemstore byer med lige knap 40.000 indbyggere  – steder hvor man ikke umiddelbart forventer, at nogle af verdens største virksomheder slÃ¥r sig ned. 

Herhjemme er Apples datacenter i Viborg ligefrem blevet udlagt som en sejr for udkantdanmark.

Men hvis Viborg er udkanten, må Luleå nærmest befinde sig på randen af kanten. Mere præcist ligger Luleå ved den 65. breddegrad knap 100 kilometer fra polarcirklen.

Luleå ligger blot 100 km fra polarcirklen og befinder sig på samme breddegrad som Alaska. Foto: Andreas Nilsson

Der har været stor usikkerhed om, hvor mange job denne type datacentre rent faktisk bidrager med i byer som Viborg og LuleÃ¥.Â

Apple hævder at datacentret i Viborg vil skabe i nærheden af 300 job. Men hvis vi kigger på erfaringerne fra andre steder, ser det umiddelbart ud til at være højt sat. 

Ifølge Washington Post skabte Apples datacenter i Maiden, som dog var betydeligt mindre, blot 50 faste job, og Computerworld var for knap et år siden var på besøg i Microsofts datacenter i Dublin, hvor der er cirka 80 ansatte.

Sidste år offentliggjorde Facebook en undersøgelse foretaget af Boston Consulting Group, der viser, at datacentreret Luleå i perioden 2011 til 2014 skabte omkring 900 nye svenske job.

Et tal der ifølge Matz Engman lyder korrekt.

Men regnestykket går i følge ham kun op, hvis vi medregner de mange bygningsarbejdere og teknikere, der deltog i konstruktionen af datacentret.

“Jeg vil mene, at tallet mÃ¥ske endda er en anelse højere. Nu kender jeg ikke den præcise udregningsmetode som Boston Consulting Group har brugt, men i konstruktionsperioden har der i alt været 1.500 til 1.600 personer, der har arbejdet pÃ¥ opførelsen,” siger han og tilføjer: 

“Men i den daglige drift er der i dag omkring 100 ansatte pÃ¥ datacentret.” 

100 job lyder jo ikke som voldsomt mange? 

“Nej, datacentrene er utroligt effektive. Men det vigtige er, at vi nu ser, at der er ved at opstÃ¥ et økosystem rundt om datacentrene. Der kommer nye virksomheder til LuleÃ¥, som aldrig har været i byen før, og vi ser samtidig en høj vækst af tekniske konsulenter, der blandt andet arbejder med datacentrene. Derudover har vi øget optaget pÃ¥ vores tekniske universitet, og vi forventer, at vi alene i Ã¥r vil rekruttere 150 nye it-folk til regionen,” siger han.

Læs også: Næppe job-boom i farvandet: Men derfor er Apple-byggeri alligevel en god nyhed for hele it-danmark

Vil være centrum for datacentre
Facebooks datacenter har ifølge Matz Engman ogsÃ¥ betydet, at andre virksomheder har fÃ¥et øjnene op for LuleÃ¥.Â

Han tror pÃ¥, at det vil være muligt at skabe en hel klynge af datacentre i omrÃ¥det omkring LuleÃ¥, og i øjeblikket bliver omrÃ¥det under brandet  “The Node Pole” markedsført som et perfekt sted at placere et datacenter.

Et af argumenterne er, at placeringen højt mod nord betyder, at serverhallerne bliver naturligt nedkølet.  

Ifølge Matz Engman har Facebooks datacenter betydet, at Luleå har formået at brande sig internationalt.

Byen har haft besøg fra medier fra hele verden, og byens navn er i den forbindelse blevet nævnt i lige knap 2.000 artikler i internationale medier. 

“Vi har efterfølgende fÃ¥et yderligere tre investeringer i datacentre i vores nabobyer. Blandt andet fra datacentre-virksomheder, der arbejder med bitcoin-mining. Det er min opfattelse, at det er Facebooks datacenter, der er Ã¥rsagen til, at de har fÃ¥et øje pÃ¥ de unikke muligheder som vores region tilbyder,” siger han.

Derudover har Facebooks administrerende direktør, Mark Zuckerberg, delt et Facebook-opslag om det nye datacenter på sin personlige Facebook timeline.

Opslaget fik mere end halv million likes fra folk over hele verden. 

Læs også:
Danske datacenter-direktører: Apples ankomst er sukker for hele it-branchen

Facebook investerer milliarder i svensk datacenter

Rejsekort gemmer oplysninger om brugernes ind- og udtjekninger i fem år.

Oplysningerne gemmes i en stor database, der har været i drift siden 2011 og som nu indeholder data om mere end 100 millioner rejser, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Efter fem år fjernes de personlige dele af oplysningerne, mens andre dele gemmes med henblik på analysearbejde.

Ifølge avisen har 843 personer adgang til de personlige oplysninger om den enkelte rejsendes ind- og udtjekninger med Rejsekort. Også Skat og politiet har mulighed for at få adgang.

Forbrugerrådet Tænk siger til avisen, at de fem års opbevaring af data øger risikoen for datalæk.

Rejsekorts direktør, Bjørn Wahlsten, siger til Morgenavisen Jyllands-Posten, at selskabet gemmer data, fordi det ’tilskrives’ af bogføringsloven. Han er Ã¥ben over for mindre registrering, hvis det var muligt ifølge loven.

Læs også:

Rejsekortet: Vi er ikke stolte af den nuværende løsning

Opfordring til alle Computerworld-læsere: Hjælp DSB – har du gode ideer til nemme projekter?

Rejsekortet har givet dummebøder for 40 millioner kroner