Daily Archives: March 9, 2015

Vi lever i en tid, hvor datasikkerhed og databeskyttelse får bred opmærksomhed og endda er med til at sætte dagsorden på politisk niveau.

Efter de seneste års mange sager om mere eller mindre lemfældig omgang med digitale data og efterretningstjenesters omfangsrige programmer til indsamling af data og overvågning af vores digitale verden, er det nu en snak, der fylder både over køkkenbordet hos hr. og fru Hansen, når verdensledere mødes og på direktionsgangene.

For os alle er det kun godt, at sikkerhed og databeskyttelse nu endeligt er blevet et element, som vi proaktivt er nødt til at tage stilling til.

Og vi, der arbejder professionelt med it, er nødt til nøje at overveje i hvilket omfang vi ønsker at etablere tiltag, der kan bringe sikkerheden og beskyttelsen op på det ønskede niveau.

Vi har et ansvar
Microsoft er én af aktørerne i den globale digitalisering.

Uden at der går marketingtekst i den, er det vel fair at anslå, at forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder i større eller mindre grad anvender alle vore løsninger.

Derfor har Microsoft naturligvis et ansvar for og et bud på, hvilke overvejelser man bør gøre sig.

Hvordan kan man imødekomme behovet for bedst mulig digital sikkerhed og databeskyttelse, og hvordan kan Microsoft selv gennem vore produkter, tjenester og generelle indflydelse medvirke til en positiv udvikling?

Jeg vil derfor i løbet af de næste måneder i en række klummer formidle Microsofts billede af de mange dimensioner, der er i datasikkerhed og- beskyttelse.

Det inkluderer både, hvad Microsoft gør og absolut ikke gør, samt hvad vi kunne ønske os, at myndigheder og politikere gjorde mere og mindre af.

Naturligvis har vi også nogle konkrete gode råd til, hvordan forbrugere og virksomheder bør forholde sig.

Jeg planlægger lige nu at dække i hvert fald følgende emner:

• Staters rolle i cybersikkerhed.
• Gode praktiske råd om cybersikkerhed.
• Hvad er Privacy for en størrelse.
• Cybertrusler, cyberforsvar og fremtidens cybersikkerhed.

Det bliver ikke en lovprisning af butikkens fortræffeligheder, og der vil ikke bliver langet en lige højre ud til konkurrenterne.

Men mine egne erfaringer er selvsagt baseret på oplevelser og indsigt, jeg har opnået gennem mit arbejde med kunder, partnere, lovgivere, kolleger, familie og venner.

Jeg vil meget gerne opfordre til at give jeres besyv med i kommentarerne nedenfor – egne oplevelser, bekymringer, forslag til andre emner og så videre.

Cybersikkerhed fylder
Siden The Guardian og Washington Post i sommeren 2013 begyndte at publicere deres artikler, baseret på de dokumenter, Edward Snowden havde overdraget til deres journalister, har cybersikkerhed, masseovervågning og retten til også digitalt privatliv fyldt de nationale medier.

Aktører på alle niveauer er retteligt blevet afkrævet svar på kendskab og stillingtagen til alle mulige dimensioner af cybersikkerhed.

Afsløringerne har helt naturligt skabt en øget mistillid til digitale løsninger, til leverandører og myndigheder, og mange søger svar og vejledning.

Der skyder i øjeblikket konferencer op i alle mulige forskellige dele af samfundet – alene de seneste tre måneder har jeg deltaget i og talt på ikke mindre end otte af slagsen, og min inboks har invitationer til endnu flere i den kommende tid.

Alle disse konferencer med cybersikkerhed som omdrejningspunkt tager afsæt i at genskabe tilliden til de digitale løsninger. Den tillid, som er så afgørende for vores allesammens liv og virksomhed i dag.

Fyldt med myter og halve sandheder
Selv om der er stort fokus på emnet, er det sket – som det så ofte sker i sådanne sager – at der er dannet myter og halve sandheder, og uomgåeligt dannes fordomsbaserede holdninger på forkert eller misforstået grundlag.

Når det sker, søger vi som mennesker nogen, vi kan have tillid til.

Mange oplever, at det i dette tilfælde er svært at finde sådan en myndighed eller person, og det gør os utrygge.

Her vil jeg dog gerne rose specielt vore myndigheder (inklusiv politi og militær) for, at de næsten altid stiller op og forklarer sammenhængen fra deres perspektiv.

Vi skal forklare os
Microsoft bliver også ofte bedt om at forklare sig – og intet kunne være mere naturligt, når nu virksomhedens navn gennem de seneste 18 måneder har været nævnt i mange sammenhænge … fra NSA-samarbejde til retssag mod det amerikanske justitsministerium.

Oftest har det i Danmark tilfaldet mig at være talsmanden, hvilket til alt held ikke er så vanskeligt, fordi jeg fra begyndelsen har kunnet fortælle alle det samme igen og igen:

“Nej, Microsoft deltager ikke i, har aldrig og kommer ikke til at deltage i nogen form for masseovervågningsprogrammer, projekter eller lignende. Hverken med efterretningstjenester, andre myndigheder eller andre, som kunne have interesse i vore og vore kunders data. Vi tillader naturligvis heller ikke bagdøre eller bevidste svagheder i vores software, ligesom vi absolut ikke hjælper nogen med at bryde kryptering eller andre sikkerhedsforanstaltninger.”

Hvorfor skulle man så have tillid til mig, når jeg siger det?

Flere journalister har gennem det seneste år spurgt mig og haft den kritiske skepsis, som de jo skal have – men svaret ligger lige for:

Dels fordi vi som virksomhed vil miste al troværdighed over for alle samarbejdspartnere, hvis vi blev taget i en direkte løgn om noget så vigtigt, dels fordi jeg kender de ufravigelige principper, som ligger til grund for alt, hvad Microsoft foretager sig.

Tilliden til principper
Som virksomhed og som medarbejder i en virksomhed har vi nogle naturlige incitamenter i vores job.

Oftest er de kommercielle, og det er kun helt naturligt, at der netop skal tjenes penge, skabes vækst i form af omsætning, nye job, flere ideer til produkter og tjenester som dækker vores samfunds behov.

Men med en situation som den vi i dag rent cybersikkerhedsmæssigt står i – med mistillid og følelsen af, at vi ikke helt kan finde en ekstern entitet at læne os op ad – har vi brug for noget andet og mere urokkeligt.

Hos Microsoft kalder vi det for vores ‘styrende principper’ – og dem har vi fire af:

• Security by design.
• Privacy by design.
• Transparency.
• Compliance.

Hvert af principperne fortjener næsten sin egen klumme, og jeg vender derfor nok tilbage til dem på et senere tidspunkt, men lad mig her blot hurtigt løbe gennem det overordnede indhold for hver af dem.

Security by design
Folk, der har fulgt Microsoft og vore produkter i mere end ti år, vil huske tilbage til begyndelsen af 00′erne, hvor et par store vira og orme-angreb eksponerede, hvor store huller blandt andet noget af vores databasesoftware reelt havde.

Samtidig viste det, hvor uforberedt både vi og branchen var på den udbredelse, som produkterne havde fået, og dermed også hvor stort et mål de var for hackere af forskellige typer.

Microsoft og vore kunder blev ramt hårdt, og det er nogle gange et godt udgangspunkt for at udføre reelle forandringer.

Efter fire måneders kodestop havde vi fået styr på de værste huller, men hvad vigtigere var, vi fik etableret det dengang nye princip om, at sikkerhed ikke var en eftertanke, men et fundament, som udviklingen af vores produkter skulle bygges på.

I dag, små 14 år senere, er resultatet det princip, vi kalder Secure Development Lifecycle, som beviseligt har gjort vore produkter til nogle af de mest sikre softwareprodukter på markedet.

Der er naturligvis en konstant udvikling og egentlig et våbenkapløb med dem, der vil udnytte sårbarheder, og blandt andet derfor har vi lagt specifikationen ud i Open Source – sammen med store dele af vores tekniske platform i øvrigt – så andre kan bruge og videreudvikle principperne til alles bedste.

Princippet har også en anden og vigtigere mere nylig konsekvens, nemlig at vi fra ende til anden nu 100 procent krypterer al trafik til og fra, i og imellem vore datacentre.

Tidligere havde vi tiltro til, at det ikke altid var nødvendigt eksempelvis mellem vore egne datacentre og på vore egne kabler.

Men Microsoft har i dag ikke noget grundlag for IKKE at antage, at der skulle foregå ulovlige efterretningsaktiviteter rettet mod Microsofts data eller Microsofts kunders data.

Alene mistanken om, at der kunne være eksempelvis efterretningstjenester, som uautoriseret skaffede sig adgang, betyder, at vi naturligvis SKAL gøre, hvad vi kan, for at vore data og vores kunders data er så sikre som muligt mod sådanne eventuelle aktiviteter. Ét eksempel er altså den fulde kryptering.

Privacy by design
Konceptet om Privacy by Design er kendt og yndes omtalt i eksempelvis offentlige udbud og meget gerne af politikere.

Udfordringerne opstår blandt andet, når en virksomheds forretningsmodel kolliderer med princippet. Derfor er det for Microsoft afgørende, at vi både i design af vore produkter, i standardindstillinger og ikke mindst i vores kontrakter forpligter os til, at data er kundens og kun kundens.

Vores eneste og fornemeste opgave er at drive produktet eller tjenesten sikrest muligt og passe på kundens data efter de bedste forskrifter.

Vi benytter IKKE dine data eller informationer, vi kunne indsamle ved at datamine dine data, til kommercielle formål, og vi har endda som den første nu opnået den nye ISO27018-certificering som bevis på, at dette princip efterleves i praksis, når du placerer selv de mest følsomme personlige data i vores varetægt.

Transparency
Her er tale om et centralt princip, som i sagens natur indimellem kolliderer med eksempelvis nationale sikkerhedsinteresser, love og lignende.

Ikke desto mindre efterstræber vi gennemsigtigheden overalt, hvor vi kan, fordi vi ved, hvor vigtig den er for netop den tillid, som i nogle tilfælde har lidt skade gennem den seneste tids sager.

Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares, hedder en yndet benyttet politisk vending. Andet bliver ofte genstand for teorier, spekulationer og så videre – og sjældent af positiv karakter.

Helt praktisk betyder det i Microsoft’s tilfælde, at vi blandt andet har lagt sag an (og fået medhold) for at få lov til at fortælle om det, når myndigheder beder om, at vi udleverer data som følge af en given efterforskning – og nogle gange forsøgte at give os såkaldte ‘Gag-orders’ oveni.

I dag kan vi to gange om året i ‘Law Enforcement Request Reports’ fortælle alt om de (relativt set få) henvendelser, som vi får fra forskellige landes myndigheder, og hvordan vi behandler dem.

Det er spændende læsning, fordi man kan dykke helt ned på landeniveau og se, hvilke lande der er mest aktive, og i hvor mange tilfælde deres forespørgsler kan afvises, fordi de ganske enkelt ikke er berettigede ifølge lovgivningen.

Compliance
Dette princip har også mange facetter, hvor de tre vigtigste i denne sammenhæng er:

• Uafhængige certificeringer.
• Overholdelse af stærkeste gældende lovgivning.
• At sikre, at vores samarbejde med myndigheder sker efter fuldt gennemsigtige principper og på rette lovgrundlag.

Vi er således på konstant jagt efter at få vores produkter og tjenester certificeret efter de nyeste og stærkeste standarder og sikre, at vi kan leve op til alle regioner, brancher og relevante standardiseringsorganers forskrifter for gode og sikre digitale løsninger.

Senest den nævnte ISO27018, som altså specielt regulerer, hvordan man håndterer de mest følsomme personlige data – en ikke uvæsentlig certificering, hvis man vil have tillid til en leverandør af en it-løsning.

Endelig har vi på branchens vegne forsøgt at få klarhed over, hvor loven begynder, og hvor den slutter.

Vi har blandt andet rejst en sag om rækkevidden af ransagningskendelser på tværs af landegrænser.

Det er en sag, som kører i USA, men som principielt kunne være rejst mange steder i verden inklusiv Danmark, fordi vi som de første udfordrer det, vi mener er en ulovlig retspraksis.

Der er mange aspekter og detaljer i den sag, hvilket man kan læse mere om her.

Hvorfor skulle du stole på Microsoft?
Principperne, jeg beskriver ovenfor, er født for længe siden i Microsoft, og vi arbejder konstant på at sikre, at de er implementeret på en tidssvarende måde.

Men det vigtigst at vide, hvis du vil kunne stole på os, er helt klart, at de ganske enkelt er ufravigelige i vores firma – de er en del af vores kultur.

Data bliver nok aldrig så sikkert som døden og Skat, men med omtanke, fokus og kendte fast principper, kan vi komme et godt stykke af vejen.

Men det kan ikke løses af leverandører alene.

Det kommer de næste klummer til at handle om.

Microsoft og Google er traditionelt kamphaner på internettet, hvor de storsatser på hver deres online-services og webbrowsere, men et nyt samarbejde bringer dem måske lidt tættere på hinanden.

Selskaberne har nemlig indgået et samarbejde om at smelte de JavaScript-teknologier, som de ellers har udviklet hver for sig, sammen.

Det betyder, at Googles AtScript bliver integreret i Microsofts TypeScript, som så bliver det sprog, webudviklere fremover kommer til at bruge.

Til gengæld skal der så satses på Google-frameworket Angular 2.

Smelter sprog sammen
Microsoft skriver om det nye samarbejde i et blogindlæg, at selskabet i tre år har arbejdet på sit TypeScript, men at der nu er indgået et samarbejde med Google.

“I de sidste mange måneder har Microsoft TypeScript- og Google Angular-holdene arbejdet tæt sammen.”

“Vi er begejstrede for at kunne annoncere, at vi har konvergeret TypeScript og AtScript-sprogene, og at Angular 2, den næste version af det populære JavaScript-bibliotek til at bygge websider og webapps, vil blive udviklet med TypeScript,” skriver S. Somasegar, der er corporate vice president i Developer Division hos Microsoft.

“Det er fantastisk at se den fortsatte vækst i TypeScript-økosystemet, og jeg er særligt begejstret for partnerskabet med Googles Angular, der skal skabe overrensstemmelse mellem vores arbejde med TypeScript og Angular 2.”

JavaScript er et af de mest udbredte programmeringssprog til web-løsninger i dag, og i november afløste JavaScript Java til danskernes NemID.

Læs også:

Nu er det slut med Java til NemID: Her er den nye løsning

Anders Hejlsberg: Fantasien har ingen grænser længere

Googles Javascript-efterfølger er færdig

En knap 150 år gammel vagina har siden 2011 været stridspunktet i en sag, hvor franske myndigheder er faret i flæsket på verdens største sociale medie Facebook.

I sidste uge fastlog en parisisk domstol således, at den har kompetence til at dømme i en sag mod Facebook, som for nylig har blokeret en konto tilhørende en fransk skolelærer.

Årsagen til blokeringen var, at læreren havde oploadet et fotografi af Gustave Courbet billede L’origine du Monde, der hænger på Musée d’Orsay i Paris og forestiller en blottet vagina.

Det skriver The Verge.

David mod Goliath
Efter profilblokeringen sendte læreren en klage over Facebook afsted til domstolen i Paris, hvori han brokkede sig over, at hans ytringsfrihed var blevet berøvet, da Facebook ikke kunne skelne pornografi fra kunst.

Facebook vendte tilbage i januar med budskabet om, at læreren havde accepteret betingelserne på det sociale medie, hvor der står, at selskabet kun kan retsforfølges i hjemstaten Californien i USA.

Den pariske højesteret var dog uenig i Facebooks påstand og kaldte torsdag i sidste uge den omtalte klausul i Facebook-betingelserne for ‘misbrug’.

Umiddelbart efter det udsagn beskrev lærerens advokat, Stéphane Cottineau, situationen som ‘Davids første sejr over Goliath’.

“Beslutningen vil skabe retspraksis for andre sociale medier og andre internet-giganter, som bruger hovedsæder i andre lande, hovedsageligt i USA, i forsøget på at omgå fransk lovgivning,” forklarede Stéphane Cottineau til den franske avis Le Figaro ovenpå højesterets afgørelse.

Nu søger læreren erstatning for omkring 150.000 kroner, mens Facebook har noteret sig afgørelsen og overvejer sin respons, inden sagen skal for retten den 21. maj.

Nøgenhed på dansk
Denne sag er dog langt fra den eneste, hvor Facebooks profilsletningspolitik har været omdrejningspunktet.

Også den danske forfatter Peter Øvig Knudsen har oplevet, at hans Facebook-profil er blevet lukket flere gange og truet med permanent udelukkelse, blandt andet fordi han har oploadet billeder af nøgne mennesker fra sin bog ‘Hippie’.

“Jeg skulle prøve det, før det gik op for mig, hvor ydmygende det er. At de går ind og fjerner ting – også det jeg skriver – og efterfølgende gør, at jeg ikke kan komme ind på min væg – at de blokerer mig. Det er som at blive stillet i skammekrogen i den sorte skole,” har Peter Øvig Knudsen udtalt til TV 2.

Udover Facebook har den danske forfatter også kæmpet mod Apple om nøgenhed i forbindelse med udgivelse af bogen ‘Hippie’.

Modsat den franske lærer var der her ingen danske domstole, der bakkede op om forfatterens ytringsfrihed i kampen mod de amerikanske it-giganter.

Læs også:
Apple bedøvende ligeglad med dansk censur-kritik

Google har tabt luderkrig mod tysk præsidentfrue

Google-medstifter: Facebook og Apple truer nettets frihed

Et af Sveriges teknologiske fyrtårne, Sony Mobile, har netop udsendt en besked, der skaber ubehagelige minder om dengang Nokia i 2011 valgte at lukke sin udviklingsafdeling i København med omkring 1.000 ansatte.

Sony Mobile har nemlig annonceret, at selskabet afskediger 1.000 medarbejdere i afdelingen i Lund, skriver SVT.

Beskeden blev givet på et stormøde i Malmø, hvor alle ansatte var blevet bedt om at møde op.

Det er kun en måneds tid siden, at Sony Mobile meddelte, at der skulle fyres omkring 2.100 ansatte på verdensplan – og det rammer altså nu afdelingen i Lund, der har ialt 1.800 ansatte og 400 konsulenter, skriver SVT.

Sveriges Ericsson skrumper ind 
Sony Mobile blev oprindeligt født under navnet Sony Ericsson tilbage i 2001, da Sony og Ericsson indgik et joint venture.

Sony købte Ericssons andel i selskabet i 2012, hvorefter det kom til at hedde Sony Mobile.

Ifølge SVT blev der også fyret 400 ansatte i 2013 hos Sony Mobile i Lund. 

Computerworld forsøger at finde ud af, hvor mange danskere, der er ansat i Lund-afdelingen.

Da Nokia lukkede i Danmark for nogle år siden, var en betydelig del af medarbejderne fra de øvrige skandinaviske lande. 

Sony Mobile har i dag på globalt plan 7.100 ansatte.

Hovedkontoret ligger i Tokyo i Japan, men hidtil har også Lund fungeret som en form for hovedkontor med baggrund Ericsson-historien.

Nordisk mobil-eventyr smuldrer
Med dagens fyringer i Lund må det nordiske mobiltelefon-eventyr efterhånden siges at være mere en del af historien end af nutiden. 

Nokia og Ericsson var to afgørende og markante virksomheder, da mobil-boomet for alvor kom i 1980′erne og 90′erne.

I dag er Nokia blevet slugt af Microsoft, og mobildelen af Ericsson altså overtaget af Sony – så begge selskabers skandinaviske tilstedeværelse er skrumpet ind.

Går vi lidt længere tilbage i tele-historien, havde også Danmark en afgørende rolle med virksomheder som AP Radio, Storno, Dancall og Cetelco.

De danske selskaber nåede dog aldrig op i en størrelse ala finnernes Nokia og svenskernes Ericsson. 

Du kan læse mere om den skandinaviske telehistorie her.

Læs også: 

Mobilen: Fra mursten til mode på 25 år

Stephen Elop: Derfor lukkede jeg Nokia i Danmark

Jan Topp, it-direktør i Skat.

Skat er kommet solidt fra start på årets travleste dag på skat.dk.

Det er nemlig i dag, at mere end fire millioner danskere kan logge på for at se, om årsopgørelsen giver penge tilbage eller, om der skal betales tilbage.

Det er faktisk gået så godt, at der næsten ingen ventetid er for brugerne. Det plejer der ellers at være.

Læs også: 50.000 i kø: Skal du have penge tilbage i skat?

Jan Topp, it-direktør i Skat. Har det overrasket dig, at det går så smertefrit og næsten uden ventetid er fra morgenstunden?

“Det har været en hektisk weekend og morgen i vores it-afdeling. Ventetiden plejer at være noget længere, men vi bliver bedre og bedre hvert år. Det er ingen overraskelse, at der bliver travlt i dag, men det er meget positivt, at det har kørt så gnidningsfrit, som det har indtil videre. Kan vi holde denne kadence, så er vi rigtig godt tilfredse. Så kan vi nå at servicere omkring tre millioner brugere inden dagen er omme.”

Hvad er den gennemsnitlige ventetid her til morgen?

“Sidst jeg var inde og se, var der seks til syv minutters ventetid på websiden, og der er under ti minutters ventetid på en telefonsamtale med Skat.”

Er besøgsstrømmen anderledes end sidste år?

Jeg er lidt overrasket over, at der har været små to millioner inde på Skat.dk i løbet af weekenden. Vi åbner jo først officielt i dag. Vi har justeret lidt i løbet af weekenden, hvor ventetiderne har været noget længere.

Hvad skal der til for at ventetiden helt forsvinder?

Det kommer den ikke til. Der er en vis ide i at have lidt ventetid ved skærmen. Hvis vi bare lukkede alle ind på websiden, så ville telefonerne blive overbelastet. Det er en balancegang mellem flere kanaler, hvor der ikke må opstå flaskehalse. Så lidt kø vil der altid være.”

Hvordan er det gået med jeres Facebook-support som i afprøver for første gang i år?

“Den er kun halvanden time gammel, men det er gået godt. Der er mange spørgsmål, men folk hjælper hinanden og det er helt nyt,” lyder det fra en tilfreds it-direktør i Skat.

Læs også:

Skats it-direktør: Sådan ruster vi os til mandagens klik-storm

Canadieren Alain Philippon fra Québec-provinsen i det østlige Canada er havnet som midtpunkt i en ganske opsigtsvækkende og principiel sag, fordi han i lufthavnen nægtede at udlevere PIN-koden til sin smartphone til tolderne.

Det skriver canadiske CBC.

38-årige Alain Philippon blev mandag aften i sidste uge stoppet i tolden i Halifax Stanfield International Airport.

Canadieren var ifølge CBC netop ankommet med et fly fra Den Dominikanske Republik, og toldmyndighederne ønskede at tjekke hans smartphone – men han nægtede at udlevere adgangskoden.

Resultatet er, at han nu er sigtet for at hindre toldmyndighederne i at udføre deres arbejde, lyder det på det statslige CBC, der samtidig oplyser, at han dermed står til en bøde på minimum 1.000 dollars og op til 25.000 og et år i fængsel.

Derfor har tolderne måske en god sag
Sagen har allerede skabt en del opmærksomhed, fordi det naturligvis er et ret principielt spørgsmål, om man ved en toldkontrol også har pligt til at fremvise det digitale indhold på eksempelvis en smartphone eller tablet.

Alain Philippon har ikke ønsket at udtale sig til CBC, men har oplyser dog, at han har tænkt sig at kæmpe for sin sag, fordi han anser indholdet på telefonen som værende af personlig karakter.

En talsperson fra de canadiske toldmyndigheder skriver i en mail til CBC, at tolderne er trænet i at se efter indikationer på snyd og til at kunne afgøre, hvilke varer der kræver et grundigere tjek.

Har man pligt til at udlevere PIN-koden?
En juraprofessor ved navn Rob Currie forklarer samtidig til CBC, at man, når man krydser den canadiske grænse, faktisk har et reduceret privatliv, og at myndighederne har ret vidtgående muligheder for at inspicere dine ting på grund af lovgivingen, der taler om “goods.”

“…det gælder bestemt også din mobiltelefon, din tablet, din computer, stort set alt hvad du har. “

Samtidig fortæller Rob Currie dog, at det endnu ikke er afprøvet i en retssag, om man har pligt til at udlevere en adgangskode til eksempelvis en smartphone.

Læs også:

Afsløring: Så let kan andre gætte din PIN-kode

Få overblikket: Alle disse steder bliver du overvåget

Da Nets tidlig fredag eftermiddag fik rystet sin kortplatform så meget, at flere kunder oplevede ustabilitet i de fysiske butikker og i diverse webshops, stod mange kunder og råbte på en driftsstatus.

Flere Computerworld-læsere beretter i mails og på vores debatforum om, at de under nedbruddet stod med et ubrugeligt betalingskort og manglende information hos Nets.

“NETS oplyser intet. Intet står på hjemmesiden. Support har ikke et nummer bortset fra ‘SPÆR KORT’. Der siger de, at de da godt ved, der er noget galt, men de må ikke udtale sig. Derfor skal man ringe til sin bank,” lyder det i en mail fra en læser.

Computerworld har derfor spurgt Nets om, hvorfor det var så svært at få et klart svar om nedbruddet.

“Vi beklager den manglende information, for vi syntes selv, at vi var bredt ude og melde om nedbruddet. Kritikken skal vi naturligvis tage til efterretning og gøre bedre, hvis vi skulle komme i en lignende situation en anden gang,” forklarer pressemedarbejder Ulrik Marschall fra Nets.

Ukendt fejl forbliver ukendt
Selskabet har fredag oploadet en pressemeddelelse om driftsforstyrrelserne på kortbetalingerne i de op mod to timer, som nedbruddet i alt varede.

Hvad var det egentlig, der gik galt?

“Vi havde en teknisk fejl, og der kan nok gå et stykke tid, måske et par uger, før vi er kommet helt til bunds i problemstillingen,” svarer Ulrik Marschall fra Nets.

Ok, hvis I ikke ved præcis, hvad der er galt, så kan fejlen vel opstå igen?

“Vi har en ide om, hvor vi skal kigge henne. Indtil videre ved vi, at kortplatformen har kørt ustabilt, hvor folk kan have haft forskellige oplevelse. For nogle virkede kortet, mens det ikke var tilfældet hos andre.”

Og hvornår melder I så ud, hvad der mere præcis gik galt i fredags?

“Vi har ikke for vane at melde den slags ud i offentligheden.”

Udover fredagens nedbrud oplevede Nets flere gange sidste år, at dankortet også røg på slingrekurs. Det kan du læse mere om her.

Læs også:
Nets tavs efter mega-nedbrud

Headsettet føles lidt tungt at have på hovedet, men giver en rigtig god lyd. Foto: Morten Sahl Madsen.

Der var engang, hvor Bluetooth headset var forbeholdt businessmænd i dyre jakkesæt eller travle husmødre med fem børn i skødet.

Og alene tanken om at nyde musik i gennem Bluetooth. Tsk – glem det!

Det har heldigvis ændret sig. Mængden af Bluetooth-forbundne musikafspillere er eksploderet i de seneste år.

Det betyder selvfølgelig også, at der bliver flere og flere gode, trådløse headsets.

Parrot Zik 2.0 er et af dem.

Som efterfølgeren af det første Zik, er Zik 2.0 et yderst advanceret headset med Bluetooth, aktiv støjreduktion, trykfølsom styring og tilhørende app til at styre equalizeren med. Og der er kun få minusser.

Design: Føles stor på hovedet
Zik 2.0 er et massivt headset i faste materialer. Metallet er af skinnende helstøbt og minder om en stigbøjle fra rideudstyr, og du vil på intet tidspunkt have frygten for, at det kan knække eller gå i stykker i tasken.  

Sort, blødt læder dækker resten af headsettet, og audio-delene er selvfølgelig justerbar, så du kan få den til at passe, uanset hovedstørrelse.

Det er et “over-ear” headset, hvilket betyder, at hovedtelefonerne dækker dine ører fuldstændigt. Normalt findes der “over-ear”, “on-ear” og “in-ear”.

Over-ear klassificeres ofte ved at give den bedste indlevelse i lyden, da omkringliggende lyd bedst muligt holdes ude.

For nogen giver “over-ear” – og til dels også “on-ear” – ubehag. Det kan være en irriterende varme ved ørene, som kan udvikle sig til ømhed. Det har i lang tid været grunden til, at jeg har brugt “in-ear” i stedet.

Men Zik 2.0 har jeg kunne bruge 15 timer på en flyrejse, uden at jeg så meget som overvejede af tage dem af. Det kunne jeg ikke med mine tidligere Bose Quiet15 eller mine nuværende Urbanears Plattan.

Men det er et par store hovedtelefoner. De vejer mindre en sidste års model, men metallet er stadig med til at gøre hovedtelefonerne tunge. Ikke så hovedet bøjer mod jorden, men du er på intet tidspunkt i tvivl om, at du har udstyret på.

Batteriet tilgås via et par magneter, som holder den ene dækplade fast. Batteriet kan tages ud og skiftes, men du kan ikke købe en dedikeret oplader til ekstra batteriet. Lidt generende. Foto: Morten Sahl Madsen

God lyd og lækker støjreduktion
Lyden i Zik 2.0 er lækker og klar, og opsætningen til din mobil eller computer er let og ligetil.

Efter første opsætning (parring), skal headsettet bare tændes samtidig med Bluetooth er aktiveret på din telefon. Et lille “bip”, og så er der musik. Du kan endda benytte NFC, hvis din Android-telefon har dette.

Andre Bluetooth-headset benytter sig af en anden version af Bluetooth, som aktivt skal parres hver eneste gang, at der skal lyttes til musik. Parrot har valgt den helt rigtige slags.

På siderne af hovedtelefonerne sidder der støjreduktionsmikrofoner, som kan reducere den omkringliggende støj med godt og vel 30 dB.

Støjreduktionen er god og stabil, og jeg har flere gange haft hovedtelefonerne på i S-toget uden musik, men med støjreduktionen slået til. Så kan man nemlig ikke høre om de mange problemer, som nutiden teenager tilsyneladende kæmper med…

Men støjreduktionen giver dog et lille skub nedad i lydkvalitet. Det er normalt at dette sker på støjreducerende hovedtelefoner, og du kan ændre det igennem den medfølgende app. Dog er lyden stadig god og solid, og der er rig mulighed for at ændre lyden til sin personlige smag.

Batteriet holder i seks timer, men du kan slå Bluetooth fra og benytte et audio-jack i stedet, hvilket sammen med et par andre kompromisser giver cirka 17 timer. Dog tager det to en halv time at lade dem helt op igen, hvilket er lang tid.

Opkaldskvaliteten er dog ikke den bedste – altså fra din side. Dem vi ringede til klagede flere gange over en hakken lyd og en del baggrundsstøj.

Brugbar app
Selve Zik 2.0 har ingen knapper ud over en tænd/sluk-knap. På den højre side sidder der en trykfølsom plade, som med berøringer skifter sange, skuer ned for musikken eller stopper sangen.

Det fungerer rigtig godt, og hovedtelefonerne har desuden den smarte feature, at musikken stopper automatisk, når du tager dem af. Den starter selvfølgelig igen, når du tager dem på.

Derudover ordnes alle andre indstillinger med en app, som du skal hente til din telefon. Appen kan se, om du er forbundet til headsettet, og efterfølgende kan du ændre, hvor kraftig støjreduktionen skal være, hvordan din equalizer skal indstilles (og den skal indstilles), og om der skal være rumforvrænger.

Alt i alt masser af brugbare muligheder i en brugbar app.

Konklusion:
Zik 2.0 giver en god lydoplevelse sammen med en stærk støjreduktion. Der er rig mulighed for at personliggøre lydoplevelsen med den medfølgende app, som er et must, hvis du skal få det fulde ud af hovedtelefonerne.

Selvom at Zik 2.0 er en klar forbedring i størrelse og tyngde i forhold til sin forgænger, så er det stadig et lidt stort headset, som kan føles tungt.

Batterilevetiden kunne også godt have været bedre, og til en pris op 3.000 kroner, så er det ikke et headset for alle og en hver.

Men hvis du vil have et trådløst headset med god lyd, så er Zik 2.0 klart en af de produkter, som du skal overveje.

Læs også: Få ordentlig lyd på dit digitale Spejlreflekskamera

Den nordiske storbank Nordea er i gang med et simplificeringsprojekt af de helt store, som involverer udskiftninger af flere it-systemer.

Som Computerworld tidligere har beskrevet, drejer udskiftningen sig blandt andet om bankens storage-system på grund af stigende reguleringer samt opgradering af bankens betalingsplatform.

Derudover skal der også foretages ændringer i bankens kernesystem, der eksempelvis indeholder kundedata, transaktioner og de simpleste låneprodukter samt opsparingskonti.

Prissedlen lyder på i alt syv milliarder svenske kroner – 5,5 milliarder danske kroner – når Nordea med sit Simplification-projekt går efter at strømline bankens forretning.

Projekt med væsentlig risici
Nu åbner Nordeas svenske chef, Lennart Jacobsen, for lidt mere af godteposen, når det kommer til at beskrive det nye simplification-projekt. 

For med simplificeringsprocessen kommer Nordea som nævnt til at ændre flere ting ved sin it-arkitektur, som ellers blev opgraderet for et større beløb for få år siden i det såkaldte Transformation Programme.

“Sidste gang forsøgte vi at erstatte det, der fandtes i forvejen med samme slags systemer. Nu forenkler vi hele banken på én gang, og det er noget helt andet end at udskifte et it-system,” siger Lennart Jacobsen, der er Nordeas chef for Sverige, til Computerworlds svenske søstermagasin Computer Sweden.

Han forklarer desuden, at projekter af denne størrelsesorden indebærer en væsentlig risiko.

“Banker er blandt de mest automatiserede forretninger, der findes, og det er derfor kompliceret at udføre hjertekirurgi på den slags,” erkender Lennart Jacobsen over for Computer Sweden.

Endnu er det for tidligt for Nordea at sætte en deadline for projektet, da banken efter en større erfaringsindsamling fra lignende projekter i ind- og udland, først nu skal til at kigge på mulige leverandører.

Lennart Jacobsen forklarer i den sammenhæng, at læren fra banker, konsulenter og andre kontakter fra det store udland har været, at banken først forenkler og derefter indfører sine forandringsprocesser.

“Vi reducerer også antallet af produkter med 80 til 90 procent. Så når vi foretager ændringer af kernesystemet, behøver vi kun at overføre 10 procent af det antal produkter, som vi havde fra starten,” lyder det fra Nordeas svenske chef.

Indtil videre har banken ifølge Computer Sweden allerede reduceret produktporteføljen med 40 procent.

Ikke et it-projekt
Lennart Jacobsen fortæller også, at Nordea vil automatisere en masse yderligere processer, så banken kan gå ind i den nye og mere simple virkelighed på en kontrolleret måde.

Samtidig er han ikke meget for udelukkende at kalde bankens Simplification-planer for et it-projekt.

“En stor del af projektet handler om it. Men det er ikke kun et it-projekt, Projektet er lige så stort på forretningssiden, da vi her ændrer processer og rutiner for at nå vores mål,” siger Lennart Jacobsen og fortsætter:

“Hele projektet kommer til at påvirke vores ansatte på mange forskellige måder. Her er det vigtigt, at det er forankret ude hos de mennesker, der driver det daglige bankarbejde.”

Nordea kunne ved sidste regnskab nyde godt af et overskud på 32 milliarder kroner, så der skulle gerne være lidt at rutte med i Simplification-projektet, der anslås til at løbe over i alt syv år.

Læs også:
Her er planen: Nordea pumper fem milliarder kroner i ny it

Krigen om mobilbetalinger blusser op med ny Samsung-løsning – vil Apple, Google eller Samsung vinde?

Computere og it-systemer er generelt i stand til at håndtere opgaver med høj præcision – bortset fra når det gælder tiden. Her har de svært ved at følge med ikke mindst erhvervskundernes skærpede krav til nøjagtighed.

Det er faktisk stort set umuligt for en computer at lægge sig præcist på den nøjagtige tid, selv om det er muligt at komme tæt på.

Sådan lyder det fra George Neville-Neil, der som it-mand har specialiseret sig i at forbedre finansielle institutioners metoder til ultra-præcise tids-målinger.

“Der er så mange variabler på spil, når man forsøger at måle den nøjagtige eller den næsten nøjagtige tid,” sagde han, da han fornylig talte til en teknologi-konference i New York, som Computerworlds amerikanske nyhedsbureau deltog i.

Der kan være netværks-ustabiliteter, små forsinkelser i software, temperatur-svingninger og mange andre ting på færde.

Krystal-oscillatorer er ikke helt præcise
Computere bygger deres interne tidsmålinger på en krystal-oscillator, som skaber et elektromagnetisk signal, som computeren anvender til at koordinere handlingerne i processor, hukommelse, bus og motherboard.

Ifølge George Neville-Neil anvender computer-producenterne imidlertid ofte billige krystaller til oscillatorerne, hvilket rammer præcisionen.

“Køber du hardware i server-klassen, får du billige krystaller, og din tid vil flagre,” siger han.

Hertil kommer, at krystallerne bliver mindre præcise i takt med, at de bliver ældre, ligesom de kan være følsomme over for de temperatur-stigninger, der ofte finder sted, når et system bliver belastet med store workloads.

Det skyldes, at temperaturen ændrer den frekvens, som de vibrerer med, hvilket igen rammer tids-nøjagtigheden.

Ifølge George Neville-Neil betyder det, at computer-systemerne med tiden vil blive lige så upræcise til at måle tid som almindelige, mekaniske ure.

Ifølge ham har urene i selv helt nye iPhones nogenlunde samme nøjagtighed som gode mekaniske ure fra 1950′erne.

Hans egne sammenligninger mellem hans laptop og et dyrt præcisions-ur har vist, at hans computer tabte 15 milisekunder for hver to timer, der gik.

“Og det er meget normalt,” siger han.

De fleste almindelige brugere vil nok ikke notere så små afvigelser. Men de kan mærkes i avancerede it-systemer, der er bygget til ekstrem nøjagtighed.

Det kan for eksempel være distribuerede systemer, der består af mange servere, som skal arbejde sammen. Det kræver, at de alle er synkroniseret helt præcist, så de nøjagtigt samtidig kan udføre bestemte handlinger.

Det samme gælder it-systemer, der skal debugges og robotter, der skal kalibreres, ligesom finansverdenen i dag handler med ekstrem hastighed, hvor ordrer afgives og modtages inden for millisekunder.

Det kan du læse mere om her: Saxo Bank: Når lysets hastighed er begrænsningen

Hertil kommer, at eksempelvis base-stationer til LTE synkroniseres inden for 1.100 nanosekunder.

Finans-verdenen, energi-sektoren og teleindustrien anvender i dag typisk den såkaldte Precisision Time Protocol til at holde styr på tiden. Med PTP tjekker serverne typisk et såkaldt master-ur en gang i sekundet, hvor tiden altså bliver stillet helt præcist.