Daily Archives: March 10, 2015

Flashteknologi blev for alvor en del af datacenteret i 2014.

Prisen er nu endelig pÃ¥ et niveau, hvor man kan tænke Flash-teknologi ind i løsninger af næsten enhver slags – i hvert fald der, hvor der er behov for det.

Tidligere har de høje priser pÃ¥ Flashmedier – sammenlignet med traditionelle roterende diske – været en væsentlig Ã¥rsag til, at de mest performancehungrende projekter som for eksempel VDI eller BI enten blev udskudt eller sÃ¥gar afvist, fordi økonomien ganske enkelt ikke ikke hang sammen, nÃ¥r man først fik regnet pÃ¥, hvad der reelt skulle bruges af udstyr til at levere varen.

De tider ser langt om længe ud til at være forbi.

I de senere Ã¥r er det væltet frem med nye storagefirmaer, som selvfølgelig ogsÃ¥ har bidraget væsentligt til udbredelsen og udviklingen i markedet – udover de typiske kræfter i consumer-pc-markedet.

Flash giver nye muligheder
Mulighederne er mange, og nye løsninger tilbydes nu ofte som rene Flash-systemer – det vil sige eksempelvis udelukkende med SSD-diske eller som hybrid-systemer, hvor man kombinerer Flash-medier med de traditionelle roterende diske.

Nogle leverandører tilbyder niche-teknologi, hvor andre benytter standard-teknologi, og mange har et spændende softwarelag på toppen, som tilbyder relevante services som snapshot, replikering, datareduktion og avanceret hypervisor-integration.

Spørgsmålet er så, hvad man skal vælge i denne jungle af differentierede Flash-storage-løsninger.

- Skal man satse på flere Tiers (niveauer eller typer) af storage-teknologi og dermed søge effektiviteten? 

- Eller bør man sigte efter Flash-storage som den primære teknologi til at levere de hestekræfter, som virksomhedens applikationer kræver?

Der findes faktisk løsninger i markedet, som tillader at tænke i begge retninger.

Løsninger, hvor man kan definere en mængde Flash-storage til sine primære workloads og så supplerer med langsommere, men langt større høj-kapacitets SAS-diske for at sikre et fornuftigt niveau af effektivitet.

Flashdiske vil stadig være i den dyre ende, selv om prisen er faldende.

Derfor giver det god mening for mange at supplere med SAS-diske for at opnå en højere kapacitet og ydeevne til en lavere pris per gigabyte.

Alene performancepotentialet per Flash-disk giver nye muligheder for konsolidering, og kapaciteten per disk bliver stadig større.

Dertil har voksende applikationskrav gjort det mere relevant end nogensinde at levere storage tættere til CPU’en, sÃ¥ mange nye bud pÃ¥ løsninger har bÃ¥de Flash og SAS-teknologi med Tiering inde i selve serveren – altsÃ¥ uden mere traditionel ekstern, netværksforbundet storage.

Infrastruktur på slankekur
I den forholdsvis nye bølge af software-defined storage (SDS) har selv leverandører som Microsoft og VMware set muligheden for at tilbyde fleksibel storage i deres egne software-baserede hypervisor-løsninger.

MÃ¥ske fordi mange datacentre – til trods for virtualisering – har vokset sig lidt for store med tiden.

SDS virker lovende, og det er blevet vækstmotor for, hvad nogen vil kalde “Hyper Convergence”-bølgen, som er en interessant cocktail af compute, storage og hypervisor i den samme server, hvor man med noget smart software kan sætte stadig flere servere sammen, efterhÃ¥nden som behovet stiger, og herved skalere til evigheden – pÃ¥ helt almindelig standardhardware.

Mere om det i næste klumme.

Apple vil ifølge flere medier lancere en helt nyt version af musik-tjenesten iTunes til juni.

Den nye tjeneste vil blive en abonnements-baseret streaming-tjeneste i samme stil som Spotify og lignende, hvor man får et månedligt beløb frit vil kunne forbruge musik.

I dag er iTunes bygget på, at brugerne køber musiknumre eller albums stykvis.

Forbrugerne siver
Det har været en fed forretning for Apple, der var blandt de allerførste til at se, at online-forbrugerne godt ville betale for musik på nettet, hvis blot de kunne få adgang til (næsten) det hele.

Sådan er det fortsat, men forbrugs-mønstrene har ændret sig fra køb af albums til, at forbrugerne forventer, at de kan streame musik døgnet rundt for et fast beløb.

Den udvikling kan Apple mærke på pengepungen, for omsætningen i iTunes Store falder med 13-14 procent om året i takt med, at forbrugerne i stedet søger over mod Spotify og lignende streaming-tjenester.

Pris skal falde
Apples nye musik-tjeneste bygger på streaming-tjenesten Beats Music, som Apple i maj 2014 købte for 17 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her.

Ifølge forskellige teknologimedier som TechChrunch og 9to5Mac vil Apple lancere ‘mindst’ en beta-version af den nye musik-tjeneste i forbindelse med udvikler-konferencen WWDC i juni.

Angiveligt sigter Apple efter, at et abonnement skal koste 7.99 dollar om måneden, hvilket med dagens kurs svarer til godt en flad halvtredser.

Den nye musiktjeneste skal med tiden i øvrigt hostes i Foulum uden for Viborg, hvor Apple skal i gang med at bygge datacenter.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Så vildt bliver Apples kæmpe-byggeri i Foulum.

Læs også:

Efter nye moms-regler: Nu stiger priserne i App Store og iTunes Store

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Læs også: Sig farvel til KMD som du kender det: Store forandringer på vej.

Et år efter at Eva Berneke overtog ledelsen af KMD og indvarslede nye tider, er der fuld knald på alle cylindre i den omstilling, som KMD er ved at gennemgå.

Selskabets årsregnskab viser en flad omsætning, men en pæn vækst i indtjeningen. Resultatet er en tand bedre end det forventede.

“Og det er jo altid godt i forhold til ejeren og viser, at vi er pænt pÃ¥ vej,” siger Eva Berneke til Computerworld.

Planen er, at selskabet skal flytte sig fra det historiske hovedfokus på kommunerne til at sprede forretningen ud til dels det statslige område, dels det private marked.

Det sker blandt andet i bestræbelserne på at kompensere for det faldende kommunale marked, hvor KMD for tiden er i åben krig med andre it-leverandører om selskabets såkaldte monopol-systemer, som KMD i mange år har været garanteret som en solid indtægtskilde.

Fornylig har både EG og Netcompany vundet udbud om de lukrative monopol-systemer, som KMD altså har tabt.

Det kan du læse mere om her: Ingen vej tilbage: Nu har konkurrenterne slÃ¥et det første hul i KMD’s monopol

Tabet af monopol-systemerne vil i sagens natur føre til prisfald, da KMD hidtil som ene-leverandør har kunnet sætte prisen.

Det betyder, at der hele tiden falder gamle dele af KMD’s marked væk i takt med, at gamle aftaler udløber og gamle systemer glider ud.

Ind kommer nye udbud, der skal vindes pÃ¥ lige vilkÃ¥r. Det er det, som KMD kalder for ‘konkurrenceudsatte omrÃ¥der i et prispresset marked’ – altsÃ¥ at ordrerne skal genvindes til mere konkurrencedygtige priser.

Det betyder, at priserne falder og at tidligere tiders tårnhøje vækstrater for KMD er forbi. Nu skal der kæmpes om ordrerne i et marked, hvor priserne presses ned.

For selskabet ligger udfordringen i, at selskabet i den store omstillingsproces skal levere en del vækst blot for at holde omsætningen stabil, da en del af selskabets forretning falder ganske hurtigt.

For KMD ligger løsningen i dels at skære ned pÃ¥ omkostningerne, dels at hente ny forretning hjem pÃ¥ nye markeder, nemlig staten og det private erhvervsliv, hvor KMD har en sÃ¥ lille markedsandel, at det er en oplagt ‘vækstlomme,’ som selskabet kalder det.

Du kan læse mere om KMD’s store udfordringer her: Sig farvel til KMD som du kender det: Store forandringer pÃ¥ vej.

Og her er der en vis form for vind i sejlene.

I Ã¥rets løb har selskabet sÃ¥ledes landet ordrer med Skat og et par ministerier, mens det i det private erhvervsliv har landet ordrer hos blandt andre GN Store Nord samt A.P. Møller – Mærsk, hvor KMD har overtaget løn-administrationen til 5.000 ansatte.

Denne ordre betegner KMD som ‘den største aftale i løbet af Ã¥ret,’ som ifølge selskabet samtidig dokumenterer, at KMD er en ‘konkurrence-dygtig aktør.’

KMD har i årets løb på det samlede private område haft en vækst på 19,1 procent.

Direktør Eva Berneke siger, at hendes mÃ¥l er, at omkring halvdelen af selskabets forretning inden for de kommende fem til 10 Ã¥r skal ligge uden for kommunerne. I dag ligger omkring 30 procent af forretningen uden for kommunerne – altsÃ¥ i staten, regionerne og i det private erhvervsliv.

“Det gÃ¥r af sig selv, at den kommunale del af vores forretning vil blive mindre, for vi vil ikke vinde alle udbuddene af de gamle monopol-systemer, sÃ¥ vi skal vokse inden for stat og det private for at være med,” siger Eva Berneke til Computerworld.

Ifølge hende udgør henholdsvis staten og det private hver omkring 15 procent af KMD’s samlede forretning, og det er mÃ¥let, at disse omrÃ¥der hen ad vejen skal komme til at udgøre omkring 25 procent hver.

Det statslige omrÃ¥de er en naturlig jagtmark for selskabet, da det ifølge direktøren bygger pÃ¥ samme ‘lovgivningsmæssige kompleks,’ hvor KMD i forvejen har dybe kompetencer.

PÃ¥ det private marked er kampen anderledes.

Her skal KMD gÃ¥ efter de omrÃ¥der, der – som Eva Berneke formulerer det -’ligger lige til højreskøjten.’

“Vi skal tænke lidt anderledes pÃ¥ det private marked, hvor vi ikke skal gÃ¥ efter alting, men efter de dele, hvor vi har kompetencer – altsÃ¥ omrÃ¥der, der kræver høj datasikkerhed, mange transaktioner og lignende,” siger hun.

“I virkeligheden er det jo ret vildt, at en virksomhed af KMD’s størrelse i Danmark kun sidder pÃ¥ to-tre procent af det private marked. Vi har jo en enorm bredde og kan mange ting, og det skal vi udnytte,” siger hun.

Flad omsætning
Regnskabstallene indikerer, at KMD’ store omstilling langt fra er færdig.

Selskabets omsætning er nemlig stort set på niveau med i fjor med en lille stigning på 3,1 procent til 4,8 miliarder kroner. I fjor var omsætningen også stor set flad i forhold til året før.

KMD understreger dog, at væksten i omsætning er båret af hardware-salg. Fjernes denne del fra regnskabet, så det alene handler om salg af services og software, falder omsætningen faktisk med én procent.

Læs også: KMD-direktør vinker farvel til væksten: Vi er presset på priserne

Godt tilfreds
Alt andet lige er KMD imidlertid godt tilfreds med udviklingen, for KMD havde egentlig forventet et lille fald i omsætningen.

Indtjeningen er til gengæld steget ganske markant fra 64,4 millioner kroner i fjor til et resultat på nu 118,3 millioner kroner.

Også selskabet driftsresultat før afskrivninger og andre teknikaliteter er vokset ganske markant fra 440,2 millioner kroner i fjor til nu 720,6 millioner kroner.

Det tilskriver KMD, at der har været færre omkostninger til ‘effektiviserings-tiltag,’ hvilket blandt andet underbygges af, at selskabets personale-omkostninger er faldet med 287 millioner kroner, som blandt andet er blevet brugt til ‘strukturtilpasninger’ – altsÃ¥ fyringer og omlægning af organisationen.

Det kan du læse mere om her: Så meget er antallet af KMD-ansatte faldet på fem år

Medarbejderstaben i KMD er således blevet reduceret med et par hundrede ansatte fra 2013 til 2014, og KMD har brugt 109 millioner kroner på i kompensation til fratrådte ansatte.

“Vi tog de første store slag i 2013 og havde et par mindre fyringsrunder i 2014, og det giver effekt nu,” siger Eva Berneke.

Bestræbelserne på effektivisering vil fortsætte, og direktøren forventer, at omsætningen kan holdes på det nuværende niveau i indeværende år, mens indtjeningen skal forbedres yderligere.

PÃ¥ sigt er det mÃ¥let, at ogsÃ¥ toplinien skal vokse – blandt andet via en række opkøb, som KMD har foretaget pÃ¥ en række forskellige omrÃ¥der.

Eva Berneke fortæller til Computerworld, at vækstmÃ¥lene i ikke mindst det private erhvervsliv ikke alene skal bygges pÃ¥ nye – men fÃ¥ – stor-ordrer i A.P Møller-Mærsk-klassen.

“Der er andre omrÃ¥der, hvor vi ikke sigter efter store ordrer, men efter at sælge bredt. Det gælder for eksempel sikkerhed og information management, hvor vi via vores kommune-arbejde er rigtigt dygtige til at hÃ¥ndtere information, der skal sendes ud til hvem hvornÃ¥r,” siger hun.

Det er områder, som virksomhederne i stigende grad efterspørger, mener hun.

“Og vi sigter her ikke efter kæmpestore aftaler, men efter at stille og roligt at udnytte vores kompetencer.”

Selskabet sigter efter en driftsindtjening – EBITDA – pÃ¥ omkring 20 procent af omsætningen.

Læs også:

Sig farvel til KMD som du kender det: Store forandringer på vej

Her er KMD-bossens plan: SÃ¥dan skal KMD trimmes til fremtiden

Overblik: SÃ¥ tungt bliver chefskiftet i KMD

Ny topchef: Her er KMD’s fire største svagheder

I den congolesiske hovedstad Kinshasa med ni millioner indbyggere og knap 300 dødsfald på vejene om året kæmper myndighederne konstant med trafiksyndere.

Den kamp skal tre nye trafikrobotter være med til at råde bod på, skriver The Guardian.

Siden 2013 har hovedstaden i Den Demokratiske Republik Congo haft to af disse robocops til at holde øje med trafiksyndere og regulere biler, scootere og cykler på vejene.

Filmer trafiksyndere
De tre nye trafikrobotter hedder Tamuke, Mwaluke and Kisanga, og de kører alle på solenergi og udstyret med arme, der kan dirigere trafik.

Derudover indeholder robotterne til individuel pris på 185.000 kroner grønt og rødt lys til at regulere trafikken med og kameraer i deres roterende bryst, der sender billeder med trafiksyndere ind til den lokale politistation.

Selvom robotterne mere ligner legetøj end en autoritær politibetjent, er der tilsyneladende begejstring blandt Kinshasas trafikanter.

“Der er visse billister, der ikke respekterer trafikpolitiet. Men med robotterne bliver det helt anderledes. Vi skal respektere robotten,” siger taxachaufføreren Poro Zidane til The Guardian.

Kan ikke jagte trafiksyndere
De store trafikrobotter er udviklet af en congolesisk sammenslutning af kvindelige ingeniører.

Chefen for den sammenslutning, Therese Izay, påpeger, at det med robotternes indtræden i bybilledet er blevet sværere at slippe afsted med trafiksynder.

“I vores by kan man begÃ¥ en forbrydelse og stikke af velvidende, at ingen sÃ¥ noget. Nu bliver der holdt øje dag og nat, sÃ¥ vi kan se forbryderne i realtid. Derved kommer de til at betale for deres forbrydelser, ligesom i alle de seriøse lande i verden,” siger Therese Izay til The Guardian.

Hun forklarer også, at hun sendt en anmodning til myndighederne om at købe 30 robotter mere til at overvåge landets motorveje og dermed hjælp politiet betragteligt.

Kinshasas guvenør, Andre Kimbuta, er glad for robotterne. Samtidig siger han, at de ikke er en erstatning for rigtige politibetjente, der kan jagte billister.

“Vi skal lykønske de congolesiske ingeniører, men politibetjentene skal ogsÃ¥ udføre deres jobs.” Siger han til The Guardian.

Du kan selv se robotterne i aktion i dette videovklip:

Kilde: Eagle News PH/Net 25/Youtube. 

Læs også:
Volvo bygger sin egen cloud-tjeneste: Realtidsdata skal udrydde bilulykker

ComputerViews: For første gang i mange år er den europæiske data-beskyttelses-lov ved at blive opdateret, og det er noget, der vil få konsekvenser for stort set alle danskere og danske virksomheder.

De kommende EU-regler betyder nemlig, at organisationer og virksomheder risikerer markante straffe og sanktioner, hvis de ikke lever op til reglerne.

Reglerne viltil gengæld i langt højere grad end tidligere kræve, at virksomhederne kan dokumentere, at deres personhenførbare data – altsÃ¥ oplysninger, der kan anvendes til at identificere enkelt-personer – ikke misbruges, ligesom de skal leve op til en række skærpede krav om behandling af persondata.

Ideen er, at virksomheder og organisationer skal tvinges til at fÃ¥ totalt overblik og kontrol over data-flowet gennem virksomheden i hele den sÃ¥kaldte ‘data life cycle’ – en ting, som mange virksomheder i dag i meget stor udstrækning forsømmer, fordi sikkerhed omkring person-data ikke bliver regnet for at være decideret forretnings-kritiske.

For EU gælder det, at den teknologiske udvikling buldrer afsted med så høj fart, at de nuværende regler for beskyttelse af borgernes eller virksomhedernes private data er faldet helt bag af dansen.

Det nuværende direktiv på området stammer således helt tilbage fra 1995 og er for længst blevet overhalet af den teknologiske udvikling med sociale medier, cloud computing og lignende, hvor data forbindes på kryds og tværs og bliver vigtigere og vigtigere, mens hacker-industrien på den anden side modnes og professionaliseres.

Samtidig sigter EU efter med de nye regler at få formuleret et samlet regelsæt for databeskyttelse på tværs af hele Europa, hvor der i dag gælder vidt forskellige regler i de forskellige lande.

Ligeledes vil EU med de nye regler indføre en slags ‘one-stop’-funktion, hvor organisationer og borgere skal kunne nøjes med at henvende sig ét sted fremfor hos en lang række instanser, hvis uheldet skulle være ude.

Læs også:

Glem alt om privacy – de andre kommer til at vide alt om dig

Logning: Løbet er kørt forlængst – ‘de’ ved allerede alt om dig

Vil du undgå at blive overvåget? Så er der kun én vej frem

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software.

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

It-advokat: Giv dine personlige data væk på nettet

Strafferammen skærpes
Med de nye regler skærpes strafferammen for brud på reglerne ganske markant.

EU varsler nemlig bøder på op til to procent af den globale omsætning for brud på datasikkerheden eller maksimalt en million euro for de alvorligste brud.

Til sammenligning er Datatilsynets hidtil højeste bøde på 25.000 kroner.

Samtidig – og det er mÃ¥ske reelt det værste for virksomhederne – indfører EU skrappe regler, nÃ¥r det gælder pligten til at informere om brud.

Virksomheder skal nemlig selv inden for en kort tidsramme efter opdagelsen af et brud på datasikkerheden, selv informere samtlige ramte organisationer og personer om, hvad der er sket.

Datatilsynet skal orienteres inden for 24 timer, mens alle involverede skal informeres ‘hurtigst muligt.’

Tab af omdømme er det værste
Det er en ganske alvorlig sanktion for virksomhederne, for for mange virksomheder hører netop tab af troværdighed og omdømme nemlig til blandt de værste konsekvenser ved brud på it-sikkerheden.

Det teknologiske og det produkt-mæssige samt eksempelvis en (lille) bøde fra Datatilsynet kan nemlig oftest relativt hurtigt ordnes efter et eventuelt hacker-angreb eller brud på datasikkerheden, mens tab af troværdighed overfor kunder, leverandører, partnere og lignende kan få langvarig negativ effekt for forretningen.

Havde denne regel været gældende ved eksempelvis opdagelsen af det omstridte hacker-indbrud i CPR-registreret ville det altsÃ¥ have betydet, at CSC ‘hurtigst muligt’ efter opdagelsen ville skulle have informeret samtlige berørte danskere – altsÃ¥ flere millioner – om den mulige kompromitering af deres CPR-nummer.

Der vil komme flere sager
Der vil utvivlsom følge flere sager af denne karakter, som vi i dag slet intet hører om.

For i det skiftende it-sikkerhedslandskab regnes det i dag for en grundlæggende tendens, at ingen virksomheder er i stand til at holde alle hackere og al malware ude.

Det kan du læse mere om her: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Her handler det i stedet om at være dygtig til at beskytte sig rigtigt og mod den rigtige malware.

De skrappe regler har her netop til hensigt at forandre virksomhedernes syn på it-sikkerhed:

It-cheferne skal tvinges til at have totalt styr på al data i virksomheden og på dens vej gennem virksomheden, hvor vi ved, at det langt fra er alle virksomheder, der i dag er klar over, hvorvidt der er blevet stjålet data fra virksomhederne, ligesom de i givet fald ikke ved, hvilke data, der er blevet stjålet.

Det gjaldt også CSC, der først langt tid efter det store CPR-hack opdagede, at der havde været ubudne gæster på besøg.

Det kan du læse mere om her: Det store CPR-hack – sÃ¥ alvorligt er det.

Især de større firmaer er i dag allerede begyndt at rumle med ideen om at hyre data-sikkerheds-chefer (DPO eller ‘data protection officers’), og EU arbejder med en plan om at tvinge alle virksomheder til at udnævne en databeskyttelses-ansvarlig.

De ansvarlige skal tage vare på virksomhedens datasikkerhed, der jo inden længe vil kunne komme til at koste dyrt.

Det kan du læse mere om her: Tvang: Skal dit firma ansætte en databeskyttelses-chef eller smutter du under søgelyset?

DPO’ens (eller hvad vi nu skal kalde ham) opgave ligger lige for, og virksomheder kan sÃ¥dan set sagtens gÃ¥ i gang med at forberede sig pÃ¥ det kommende EU-direktiv, hvor der for tiden arbejdes med en indkøringsfase pÃ¥ to Ã¥r efter, at direktivet formelt vedtages.

Nogle relevante opgaver i forberedelsen frem mod direktivets indførelse:

FÃ¥ overblik over data – og rens ud?
Hvornår har du sidst gennemført en data-audit, hvor du har fået klarlagt nøjagtigt, hvor virksomhedens data er gemt samt hvor meget, der er anvendeligt og hvor meget, der er junk?

Vi har tidligere skrevet om den sÃ¥kaldte ‘skygge-it,’ der fÃ¥r lov til at blomstre, hvis CIO’en mister grebet om it-styringen i virksomheden.

Det kan du læse mere om her: Den frygtede skygge-it: Når it kommer ud af kontrol.

En oprydning og gennemgang af al data vil gøre det langt nemmere at skabe overblik, nÃ¥r først EU-direktivet træder i kraft, og hammeren vil begynde falde, hvis der er datalæk eller lignende – ogsÃ¥ selv om it-afdelingen ikke havde nogen anelse om, hvad der skete.

Få styr på ejerskab
Hvem har ansvaret for de forskellige data i virksomheden?

I mange virksomheder sejler det ofte (ligesom data sejler rundt), men med de varslede EU-bøder i gigantstørrelse er det vigtigt, at der kommer ansvarlige ejermænd – en DPO, et eksternt firma, en CIO, en it-chef – pÃ¥ de forskellige data, som sørger for, at data-hÃ¥ndteringen lever op til de nye regler.

Det kan der være mange fordele i, og selv om data-beskyttelsesdirektivet sikkert først kommer til at træde rigtigt i kraft om et par Ã¥r, kan det være en god ide allerede nu at begynde at tænke i disse baner, sÃ¥ virksomheden er forberedt og veltrimmet – ikke bare for EU’s skyld, men ogsÃ¥ for egen skyld.

En veltrimmet virksomhed med styr på compliance fungerer altså bare bedre end det modsatte.

Forbered dig på det værst tænkelige
Hvad vil virksomheden gøre, hvis der pludselig kommer et brud på datasikkerheden for dagen?

Med i EU-reglerne er kravet om, at virksomheden inden for 72 timer informerer alle berørte om et brud på datasikkerheden. Det kan være en stor opgave, som kræver, at man har styr på sine processer og handlemåder, inden uheldet er ude.

Hvem skal sende hvad ud? Hvem har ansvaret for udsendelsen? Hvem gør hvad hvornår?

Det kan være en fordel allerede i dag at begynde at kigge på disse processer, som også i dag kan vise sig nyttige.

Få styr på data
Grundlæggende handler det for virksomhederne om at:

- Kende virksomhedens data.

- Kende data-flowet gennem virksomheden.

- Fastslå ejerskab over data.

- Formulere en beredskabsplan.

- Udvikle nye processer, der understøtter gennemsigtigheden i data-flowet.

EU sigter efter at vedtage det nye direktiv i løbet af 2014, men det kan meget vel være, at beslutningen vil trække ud.

Efter beslutningen vil der komme en indkøringsfase på to år, inden hammeren for alvor vil falde, så det kommende direktiv indføres i 2016.

Analysehuset IDC forventer, at EU i første omgang vil udvælge forskellige prøvesager blandt større virksomheder, som skal statuere over for andre virksomheder, at EU mener databeskyttelsen alvorligt.

Har din virksomhed styr på alle person-data? Giver EU-direktivet mening? Hvad er den største udfordring?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Glem alt om privacy – de andre kommer til at vide alt om dig

Logning: Løbet er kørt forlængst – ‘de’ ved allerede alt om dig

Vil du undgå at blive overvåget? Så er der kun én vej frem

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software.

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

It-advokat: Giv dine personlige data væk på nettet

Ligesom iPhonen og iPaden kommer den nye Macbook også i en guld-farve.

Mandag aften har Apple præsenteret en helt ny og ultratynd Macbook-computer.

Der har længe floreret rygter om den nye Macbook, og som ventet bliver den virkelig tynd.

På det tykkeste sted måler den 13,1 millimeter, hvilket er 24 procent tyndere end den eksisterende Macbook Air.

For at gøre computeren ultra-slank har det været nødvendigt for Apple at sløjfe de traditionelle usb-porte og i stedet erstatte dem med en ny og mindre USB C-port, der både bruges til dataoverførsel og opladning.

Dermed vil computeren heller ikke anvende Apples velkendte magnetiske magsafe-stik.

Tynd retina-skærm og ny trackpad
Den nye computer er udstyret med en 12-tommer såkaldt retina-skærm med en opløsning på 2.304 x 1.440.

På scenen til aftenens præsentation, hvor Apple også offentliggjorde nye detaljer om Apple Watch, kaldte Apples produktchef Phil Schiller det for den tyndeste skærm, som Apple nogensinde har bygget.

Med den nye Macbook introducerer Apple en helt ny type trackpad, der anvender to teknologier, som også sidder i det nye Apple Watch.

Fornemmer hvor hårdt du trykker
Det drejer sig om den sÃ¥kaldte “force touch-teknologi,” der gør det muligt for trackpaden at registrere, hvor hÃ¥rdt brugeren trykker.

Det betyder eksempelvis, at det er muligt at spole hurtigere frem i en film ved at trykkere hårdere på trackpaden.

Det vil ogsÃ¥ være muligt at se et “preview” af eksempelvis et foto eller et tekstdokument, hvis du giver filen et ekstra hÃ¥rdt tryk.

Trackpaden er ligeledes udstyret med en såkaldt taptic-engine, der giver brugeren feedback i form af diskrete vibrationer

Tastatur i fuld størrelse
PÃ¥ trods af computerens kompakte størrelse er den nye Macbook udstyret med et tastatur i fuld størrelse, og ifølge Apple bygger tastaturet pÃ¥ en helt ny og mere præcis tastatur-teknologi.Â

De nye Macs er udstyret med Intels nye Intel Core M-processor og de bliver Apples første Macbooks uden blæser. 

Takket være den nye processor samt ny batteriteknologi vil batteritiden række til ni timers almindelig internetsurfing samt 10 timers film-afspilning i iTunes. 

Den billigste udgave med en 1,1 ghz Intel Core M-processor og 256 gb ssd koster ifølge Apple.com 11.299 kroner. 

Læs også: 
Her er prisen pÃ¥ Apple Watch – det kan blive en vanvittig dyr fornøjelse

Sportsudgaven af Apple Watch – som ses her – kommer til at koste 349 dollar, og bliver dermed den billigste udgave af Apples ur.

Apples Watch bliver som ventet en usædvanlig dyr fornøjelse.

Guldudgaven af uret begynder ved 10.000 dollar, hvilket svarer til mere end 68.000 kroner med den aktuelle dollarkurs.

Den tårnhøje pris var blot en ud af flere nyheder, som Apples administrerende direktør Tim Cook kunne præsentere på scenen ved Apples produkt-præsentation i San Francisco mandag aften dansk tid.

Startpris på 2400 kroner
Heldigvis for de fleste af os kommer uret dog som bekendt også i to billigere udgaver.

Sportsudgaven af Apple Watch kommer til at koste 349 dollar, hvilket svarer til knap 2.400 kroner og den billigste version af stål-udgaven kommer til at koste 549 dollar, hvilket svarer til knap 3.800 kroner.

Priserne kommer til at variere med størrelsen pÃ¥ uret samt den type rem, som det købes med. I den dyreste variant kommer stÃ¥ludgaven til at koste 1.099 dollar – altsÃ¥ knap 7.500 kroner. 

Forskellige priser – ens funktionalitet
Alle os der ikke har et økonomisk råderum, som rækker til et guldur, kan dog trøste os med, at alle tre modeller er nøjagtigt ens, når det gælder det, der ligger under motorhjelmen.

Den eneste forskel af funktionel karakter pÃ¥ de tre modeller er, at sportsudgaven er udstyret med en lettere, men ogsÃ¥ mindre hÃ¥rdfør skærm af sÃ¥kaldt “ion-x glas,” mens stÃ¥ludgaven og guldudgaven er udstyret med en mere hÃ¥rdfør skærm af safirkrystal.

Ingen dansk lanceringsdato
Der var intet nyt om en dansk lanceringsdag for uret, men uret vil blive sat til salg i USA samt Tyskland 24. april, og allerede fra 10. april vil det være muligt at forudbestille uret.  

Der var ej heller noget nyt om en lanceringsdato for Apples betalingsløsning, Apple Pay, der er indbygget i Apple Watch.

Ved aftenens præsentation fik vi til gengæld demonstreret en række af kernefunktionerne i Apple Watch. 

Der blev især lagt vægt på den funktionalitet, som udvalget af apps til Apple Watch tilbyder.

Masser af apps
Uret vil blive styret fra en særlig Apple Watch-app, som brugerne skal installere på deres iPhones.

Appen bruges til at tilpasse urets funktioner samt til at administrere apps på telefonen. 

Her er det dog værd at bemærke at – som Computerworld tidligere har beskrevet - at apps til Apple Watch i første omgang blot vil være sÃ¥kaldt “extensions” til apps, der allerede er installeret pÃ¥ brugerens telefon.

Apps til uret får deres eget grafiske udtryk og egne brugerflader, men de bliver installeret og afviklet fra telefonen, og uret bliver groft sagt en ekstra skærm, som din telefon sender informationer til.  

Det betyder, at der kun bliver foretaget begrænset dataarbejde på selve uret, når der skal afvikles apps, og dermed bliver urets batteri også belastet mindre. 

På scenen fik vi demonstreret, hvordan det er muligt at tilkalde en Uber fra telefonen samt hvordan det bliver muligt at modtage boardingpass på uret og bruge uret som nøgle på hotelværelser. 

I første omgang ser den sidste mulighed dog ud til at være forbeholdt en enkelt amerikansk hotelkæde. 

Batteritiden bliver knap
En af de store udfordringer for smartwatches er batteritiden, og det kommer efter alt at dømme også til at blive en udfordring for Apple Watch. 

Tidligere har Apple meldt ud, at uret skal oplades dagligt, og det bekræftede Tim Cook ved aftenens præsentation

Ifølge Tim Cook skal uret oplades efter 18 timers brug. 

Som Tim Cook konstaterede, vil det formodentligt være en batteritid, der matcher de fleste folks døgnrytme.  Her på Computerworld ser vi frem til at teste, om det også holder stik i praksis. 

Hvorfor skal vi købe et Apple Watch? 
Ved aftenens præsentation forsøgte Apple også at besvare det spørgsmål, som mange mennesker rundt omkring i verden stiller sig selv. 

“Hvorfor har vi brug for et Apple Watch?”

Hvorvidt Apple fik besvaret dette spørgsmål fyldestgørende, vil denne skribent stille sig en smule tvivlende overfor. 

Læs også: Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

Men et at Apples væsentlige argumenter er, at uret blandt andet fungerer som et fitness og sportsarmbånd. 

For at demonstrere dette havde Apple invitereret Christy Turlington-Burns, der er en amerikanske model og forkæmper for kvinderettigheder i Afrika , på scenen. 

I en video blev det vist, hvordan hun netop har gennemført et halvmarathon i Afrika med et Apple Watch på armen. I videoen forklarede hun, hvordan hun brugte uret til måle sin performance under løbet. 

Læs også: Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Apple argumenterer desuden for, at Apple Watch-brugerne vil fÃ¥ notifikationer sendt fra deres telefon til uret – akkurat som med alle andre smartwatches pÃ¥ markedet. 

Det betyder, at brugerne kan holde styr på sms-beskeder, e-mails og breaking news uden at finde deres telefon frem. Dermed vil mange folk formodentligt komme til at bruge deres telefon væsentligt mindre i dagligdagen.

Læs også: 
Her er Apple nye super-tynde Macbook

Syv spørgsmål om Apple Watch, som Apple skal besvare på mandag