Daily Archives: March 11, 2015

Tilmeld dig How To-arrangementet: F̴r styr p̴ din hosting Рs̴dan f̴r du mere ud af dine data

Danmarks vildeste computer står ikke i et prangende datacenter eller i et spejlblankt og flisebeklædt laboratorium, hvor hvidklædte teknikere med blå høreværn og papir-blokke i hænderne vimser rundt og tager notater.

Den står derimod på en asfalt-beklædt plads på en mark ved Roskilde Fjord, hvor den er blevet proppet ind i to grå containere.

Den ene indeholder 16.000 kerner og supercomputerens 92 terabyte hukommelse. Den anden er fyldt op af computerens lagerplads på 7,5 petabyte.

Der er tale om et regnemonster på alle måder, selv om computeren slet ikke når de hurtigste i verden til sokkeholderne.

Supercomputeren er bygget i et samarbejde mellem DTU, Københavns Universitet og Danish e-Infrastructure Cooperation (DeIC), og Computerworld har inviteret manden bag monsteret, chefkonsulent på DTU Systembiologi, Peter Løngreen, forbi for at fortælle alle interesserede om, hvordan man passer og konfigurerer sådan et monstrum.

Det sker, når Computerworld 26. marts er vært ved et formiddags-arrangement om datacentre og hosting, hvor du også kan høre spændende indlæg fra en række af Danmarks førende hosting- og datacentre-firmaer som Nimble Storage, Veeam, Dell, Miracle og Oracle.

En arbejdshest
Ifølge Peter Løngreen er den danske supercomputer bygget anderledes end de fleste øvrige supercomputere, da den er konstrueret til alsidig anvendelse, hvor de fleste andre supercomputere er bygget til specifikke og afgrænsede formål.

Han kalder sÃ¥ledes supercomputeren for en ‘arbejdshest.’

Den anvendes især til avancerede beregninger inden for pharma, life science og sundhed – blandt andet ved at analysere DNA og lignende.

Du kan læse mere om supercomputeren her: Indkøbsliste: Det skal du brige for at bygge Danmarks kraftigste supercomputer.

Kølevandet genanvendes i fjernvarme-nettet, og supercomputeren er med sin placering i to containere bygget specifikt til nemt at kunne udbygges.

Peter Løngreen vil i oplægget ligeledes fortælle om, hvordan man eksempelvis arbejder med sensiive data til såkaldt præcisionsmedicin samt andre af de krævende og ekstremt nøjagtigheds-søgende opgaver, som den kraftige supercomputere skal kunne håndtere.

Vil du med til dette gratis arrangement, hvor Computerworld desuden er vært ved morgenmad, drikkevarer og endda et gavekort til et kendt københavnsk indkøbscenter?

Så gå til tilmeldelsen her.

Belgiske Dries Buytaert, der er kendt som manden bag det populære open source CMS Drupal, mener, at internettet står overfor et paradigmeskift.

Drupal-stifteren har skrevet et længere blogindlæg om det, han kalder “The Big Reverse of the Web”.

Her argumenterer han for, at vi nu gÃ¥r fra et ‘pull’-baseret internet til et internet, hvor ‘push’ i stedet er udgangspunktet.

“Jeg tror pÃ¥, at nettet, for at det kan nÃ¥ dets fulde potentiale, vil gennemgÃ¥ en massivt fornyelse af arkitekturen i det kommende Ã¥rti.”

“Det nuværende internet er pull-baseret forstÃ¥et pÃ¥ den mÃ¥de, at vi besøger websider eller downloader mobil-applikationer. Internettets fremtid er push-baseret forstÃ¥et pÃ¥ den mÃ¥de, at internettet vil komme til os,” skriver Dries Buytaert, der startede udviklingen af Drupal i 2000, da han studerede pÃ¥ universitet i Antwerpen.

Siden er det blevet et af verdens mest populære CMS’er, og det anvendes i dag pÃ¥ millioner af websider verden over og ogsÃ¥ pÃ¥ en lang række danske websider, heriblandt Berlingske, DR og TV2.

Derfor er push fremtiden
Dries Buytaert uddyber sin kommentar om, at vi bevæger os mod et push-baseret internet:

“I de næste 10 Ã¥r vil vi være vidne til en transformation fra et pull-baseret internet til et push-baseret. NÃ¥r denne store omvæltning er fuldført, vil internettet forsvinde i baggrunden ligesom vores elektricitet eller vandforsyning.”

“Vi vil glemme, hvad WWW stod for (hvilket var ret dumt i første omgang),” lyder det fra belgieren, der tilføjer, at han er klar over, at det er nogle ret markante budskaber, han kommer med.

Dries Buytaert forklarer dog, at han bygger sine holdninger på, at vi kommer til at opleve, at digitalt indhold, produkter og tjenester finder os frem for, at vi selv skal lede efter det på internettet.

“Puma vil give os besked om at udskifte vores sko, og Marriott vil automatisk pæsentere dig for ledige værelse, hvis du ikke nÃ¥ede at skifte fly.”

“Internettets dominerende funktion er at lade os vide, hvad der er sket, eller hvad der er relevant, snarere end at lade os finde ud af det,” skriver Drupal-stifteren i sit indlæg.

Du kan læse mere om, hvordan denne internet-transformation kommer til også at ændre måden, vi skal tænke webløsninger på, i Dries Buytaerts indlæg her.

Computerworld har i øvrigt for nylig skrevet en del om nogle at de problemer, der følger med et mere push-baseret internet – læs om det her: Push-beskederne vælter frem pÃ¥ telefonen: Har det taget overhÃ¥nd?

Du kan også læse et interview, vi lavede med Dries Buytaert, da han i 2010 besøgte Danmark.

20. maj 2013 sætter it-manden Edward Snowden sig ind i et fly på den amerikanske ferieø Hawaii med kurs mod storbyen Hong Kong i det Østkinesiske Hav.

I sin bagage har han digitale lagermedier, som er proppet med tusindvis af hemmeligstemplede dokumenter fra den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA.

Dokumenterne afslører tjenestens massive aflytning og it-overvågning i store dele af verden.

Den beslutning bliver startskuddet til en sand menneskejagt og anklager om forræderi mod den amerikanske stat og Guds eget folk.

Holdningen til Edward Snowdens handlinger er i mange andre lande betydelig anderledes end i hjemlandet.

Mange hylder ligefrem Edward Snowden som en frihedshelt.

Konkrete eksempler på det er tildelingen af den svenske menneskerettighedspris Right Livelihood Award, der ofte benævnes som den alternative Nobelpris.

Begrundelsen for at give den til Edward Snowden i 2014 er blandt andet “for sit mod og dygtighed til at afsløre et hidtil uset omfang af statslig overvÃ¥gning, der krænker grundlæggende demokratiske processer og forfatningsmæssige rettigheder.”

I vores egen lille andedam er holdningen til den amerikanske whistleblower også udpræget positiv.

Ifølge en VoxmetermÃ¥ling foretaget for Amnesty Danmark mener 68 procent af danskerne, at han har gjort det rigtige ved at afsløre USA’s globale masseovervÃ¥gning.

Enkelte politikere har ligefrem foreslået, at han skulle tildeles politisk asyl i Danmark.

Men hvordan vil det danske retsvæsen stille en ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der stikker af til udlandet med tusindvis af tophemmeligstemplede dokumenter og overlader dem til udvalgte journalister?

Ville vedkommende være folkehelt, en ussel tyv eller ligefrem en landsforræder, der kan dømmes til en solid tur bag tremmer?

Læs ogsÃ¥: Edvard Snowden gør klar til at vende hjem til USA – han slipper for dødsstraf, lover USA

Hul i lovgivningen kan give op til 12 års fængsel
Ifølge en juridisk ekspert vil en dansk udgave af Snowden blive bedt om at møde op til en straffesag.

“PÃ¥ det punkt vil der ikke være den store forskel pÃ¥ en dansk retssag og den retssag, der venter Edward Snowden, hvis han vender tilbage til USA,” vurderer Claus Juul, der er jurist i Amnesty.

Så selv om danskerne er glade for amerikanske whistleblowerens handlinger, så vil den retslige proces i Danmark altså ikke adskille sig væsentligt fra, hvad der arbejdes på af de amerikanske kollegaer, der tolker den slags handlinger noget mere dystert.

I USA blev en anden efterretningsanalytiker og whistleblower, Chelsea Manning (tidligere Bradley Manning), eksempelvis kendt skyldig i både spionage, computerbedrageri og tyveri. Dommen var på 35 års fængsel.

En ekspert i menneskerettigheder mener ligeledes, at der er alvorlige mangler i lovgivningen, hvis situationen skulle opstå i kongeriget.

“I Danmark er der ingen skrevne regler om retsbeskyttelse af en whistleblower. Der er et hul i menneskerettighedsbeskyttelsen, sÃ¥ forsvareren skal argumentere for en frifindelse ud fra en fortolkning af gamle regler eller love, der er blevet skrevet til et helt andet formÃ¥l,” fortæller Christian Harlang, advokat med speciale i menneskerettigheder og indehaver af advokatfirma Christian Harlang.

Han peger pÃ¥, at der er en stigende erkendelse af whistlebloweres vigtighed i samfundet. Men regelsættet for menneskerettighederne er primært udviklet efter 2. Verdenskrig, hvor samfundet var meget anderledes – ikke mindst pÃ¥ den teknologiske front.

“Vi mangler klare juridiske regler for, hvordan vi skal forholde os til beskyttelsen af demokratiet pÃ¥ den ene side og beskyttelsen af offentlige hemmeligheder pÃ¥ den anden side. I dag stÃ¥r vi i et retstomt rum, der kræver juridisk frihÃ¥ndstegning ud fra andre love – eksempelvis ytringsfrihedsbeskyttelsen eller nødretlige elementer – der ikke direkte er møntet pÃ¥ whistleblowere,” lyder hans analyse.

“Det er et underudviklet omrÃ¥de, hvor der ikke er klare regler. Det mangler der.”

Den danske Snowden blev dømt skyldig
I Danmark har vi allerede et eksempel på en straffesag, der indeholder mange af de elementer, der også kendetegner sagen om Edward Snowden, dog i mindre skala og omfang.

Her blev den anklagede dømt til ubetinget fængsel.

I 2004 lækkede Frank Grevil, der var major og analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, en række hemmeligstemplede dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste til journalister.

Af papirerne fremgik det blandt, at der kunne sås tvivl om regeringen og folketingets grundlag for at gå i krig i Irak.

Den daværende statsminister i Danmark Anders Fogh Rasmussen (V) havde ellers sagt til folketinget, at det var Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering, at Irak var i besiddelse af både biologiske og kemiske våben.

Frank Grevils afsløringer viste, at konklusionen om masseødelæggelsesvåben var yderst usikker.

Efter en strafferetssagen blev Frank Grevil dømt og han måtte afsone fire måneders ubetinget fængsel for videregivelsen af de hemmelige oplysninger.

§13 og straffesag i vente
Hvordan ville Edward Snowden være stillet, hvis han kom fra Danmark?

“Udgangspunktet er, at det er strafbart at afsløre hemmelige dokumenter. Han er underlagt en tavshedspligt, og han begÃ¥r et tyveri. Der ville uden tvivl blive rejst en straffesag, præcis som man vil gøre i USA”, fortæller Claus Juul fra Amnesty.

Så en dansk embedsmand, der stak af med hemmelige dokumenter og overleverede dem til en journalist vil ikke kunne undgå en straffesag, selv om de er af vigtighed for offentligheden?

“Nej, han vil ikke slippe for en straffesag. Det er Frank Grevil-sagen et eksempel pÃ¥. PÃ¥ trods af, at Frank Grevil faktisk viste, at der var begÃ¥et en fejl pÃ¥ statsministerniveau, sÃ¥ kom han i fængsel. Han kom i fængsel for at sige noget, der var rigtigt.”

Den tydelige lov om, hvordan en whistleblower skal behandles i retssystemet, mangler altså. Den eneste mulighed Claus Juulkan pege på vil være at bygge et forsvar op omkring § 13 i straffeloven.

“Det er en regel om nødværge. Den siger, at man kan foretage handlinger, der normalt er strafbare, uden at fÃ¥ en straf, hvis man altsÃ¥ kan bevise, at det skete for at beskytte et større gode. I dette tilfælde kan det være demokratiet, der er det større gode.”

“En straffesag vil med stor sandsynlighed handle om, hvordan en fortolkning af denne paragraf kan anvendes til at lade en anklaget slippe for straf, eller om han skal straffes. Under sagen vil den anklagede gøre gældende, at han skal være straffri, fordi der blev handlet i nødværge. Men om en domstol vil æde den, er meget tvivlsomt. Frank Grevil blev eksempelvis dømt,” siger Claus Juul.

Der skal altså hentes en bestemmelse ind i spillet, der er skrevet til et andet formål, og det er tvivlsomt om domstolen vil acceptere det forsvar.

“Samtidig vil der være et enormt pres pÃ¥ Danmark, hvis dokumenterne involverer andre nationer.”

En retssag vil altså handle om, hvorvidt målet helliger midlet? Altså om tyveri og brud på tavshedspligten kan give frit lejde på grund af, at det er vigtigt, at offentligheden får at vide hvad, der sker bag kulisserne i efterretningstjenesten?

“Ja, det er korrekt. Men det vil nok være meget svært at slippe igennem med et forsvar bygget pÃ¥ § 13 om nødværge. Ligeledes ville politi og anklagemyndighed angivelig erklære dørene lukket og kræve hemmelig bevisførelse, fordi, der er tale om hemmelige dokumenter. I Danmark stÃ¥r man ikke i en meget nemmere eller bedre situation, end man ville gøre i USA.”

Hvad vil en anklager kræve af straf i sådan en sag?

“Det er en forbrydelse mod staten at videregive fortrolige oplysninger. Det er § 109 i straffeloven, der siger, at den som røber eller videregiver hemmeligheder, der kan krænke statens sikkerhed, vil blive straffet. Den har en strafferamme pÃ¥ op til 12 Ã¥r. Men det komme selvfølgelig an pÃ¥, hvilke oplysninger, der er tale om.”

Så selv om danskerne i dag elsker Edward Snowdens afsløringer, så vil en rød-hvid whistleblower, der lækker hemmelige oplysninger på linje med amerikaneren, altså risikere op til 12 år bag tremmer.

Læs også:
Spion-fiasko: Én it-mand kendte alle hemmeligheder i verden

Snowden i dansk interview: Danmark giver millioner af oplysninger til NSA hver dag

En ny sÃ¥rbarhed skiller sig ud fra mængden ved at være hardwarebaseret snarere end softwarebaseret.Â

Det skriver Googles Project Zero i et blogindlæg, hvor hardwareleverandørerne også kritiseres for ikke at have gjort nok for at gøre noget ved rowhammer-problemer, som de har kendt til i et stykke tid.

“Vi har pÃ¥vist to mÃ¥der, hvorpÃ¥ DRAM rowhammer-problemet udnyttes til at opnÃ¥ privilegier,” lyder det blandt andet fra Google, der henviser til, at at man via rowhammer vil kunne opnÃ¥ kernel-privilegier.

Rowhammer-navnet kommer af, at man ved at ved at blive ved med at “hamre løs” pÃ¥ (blive ved med til tilgÃ¥) en bestemt cellerækker i hukommelsen kan fÃ¥ cellerne til at skifte fra et stadie til et andet. Det er det, der ogsÃ¥ kaldes “bit flipping.” 

“Vi testede pÃ¥ udvalgte bærbare og fandt ud af, at en del af dem indeholdt problemet,” skriver Google blandt andet.

“Den offentlige diskussion om software-sÃ¥rbarheder er i de seneste Ã¥rtier udvidet vores industris forstÃ¥else af it-sikkerhed, og ansvarlige softwareleverandører giver brugerne besked, nÃ¥r deres software er sÃ¥rbar, og der er opdateringer.”

Kritik af hardware-leverandørerne
“Selvom industrien er mindre vant til hardware-bugs end software-bugs, vil vi gerne opfordre hardware-leverandører til at at tage den samme tilgang,” skriver Google med henvisning til, at det kræver grundige analyser og efterfølgende firmware- og BIOS-opdateringer, hvis en sÃ¥rbarhed som rowhammer skal lukkes.

“Vi ved ikke med sikkerhed, hvor mange maskiner, der er sÃ¥rbare over for dette angreb, eller hvor mange sÃ¥rbare maskiner, der kan repareres.”

DK Cert har også en orientering om rowhammer-problemet og skriver blandt andet, at forskere tidligere har opdaget, at det er muligt at ændre værdien af en lagret bit , men at der ikke været eksempler på, at det giver sikkerhedsproblemer.

Måske det ændrer sig med rowhammer:

“Forskere fra Google har nu demonstreret to angreb, der i praksis udnytter rowhammer til at bryde sikkerheden. Et angreb gør det muligt at bryde ud af sandkassen i Google Chrome, et andet giver fuld adgang til alle data i et Linux-system. Chrome er ændret, sÃ¥ angrebet ikke længere kan udnyttes.”

“SÃ¥rbarheden har at gøre med den mÃ¥de, DRAM (Dynamic Random-Access Memory) fungerer pÃ¥. Hver bit i arbejdslageret er repræsenteret ved en elektrisk spænding i en kapacitor. Den skal genopfriskes mange gange i sekundet.”

“Angrebene kan kun udføres pÃ¥ maskiner med DRAM, der har rowhammer-sÃ¥rbarheden. Det vil typisk være computere uden ECC-RAM,” forklarer DK Cert.

Læs også:

Nu kommer der lavere DRAM-priser

Læs også:

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

SÃ¥ meget kommer Apple Watch til at koste – det kan blive en vanvittig dyr fornøjelse

[b]Røde tal hos Humac: Så svært er det at tjene penge på Apples produkter.[/b]

Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

Her på tærsklen til introduktionen af Apples nye smartwatch, Apple Watch, hersker der stadigvæk stor usikkerhed om, hvornår det havner på håndledene hos de danske forbrugere.

Selv hos den nordiske Apple-forhandler Humac, der er såkaldt premium reseller og har 21 butikker i Danmark, er usikkerheden stor.

“Vi kan ikke udtale os om Apple Watch, fordi vi endnu ingen informationer har om det. Det er fuldstændig mørkelagt. De fleste af de informationer, som vi har, stammer fra rygtebørsen. Vi ved end ikke, om vi overhovedet fÃ¥r lov til at forhandle det,” siger Michael Bech, der er landechef for Humac i Danmark.

Michael Bech slår dog fast, at denne form for mørklægning er normal procedure fra Apple.

Den amerikanske virksomhed er kendt for ekstrem hemmelighedskræmmeri om nye produkter, og det er givetvis også forklaringen på, at forhandlerne først får denne type nyheder samtidig med alle andre.

Det kan du læse mere om her: Gør alt for at undgå læk: Så vanvittig er Apples hemmelighedskræmmeri.

Uvished om salgsmetoden
Apple oplyser pÃ¥ sin danske hjemmeside, at Apple Watch “kommer i 2015″.

Det er uvist, om uret udelukkende vil blive solgt via Apples egen internetbutik i Danmark, eller om Apple også vil gøre brug af det etablerede forhandlernetværk.

Michael Bech gør dog opmærksom på,at Apple tidligere har valgt at begynde med at sælge nye produktkategorier gennem sine egne kanaler og først senere har valgt at åbne for salg i andre butikker.

“Især i den første tid efter introduktionen af et nyt produkt lægger Apple stor vægt pÃ¥, at de forbrugere, der køber produktet, fÃ¥r den rette vejledning fra et personale, der er uddannet til at give den bedste købsoplevelse. Det gjorde selskabet med iPhone, og det gjorde det med iPad. Til at begynde med kunne du eksempelvis kun købe iPad’en gennem Apple Stores samt nogle udvalgte forhandlere. Først efter nogle Ã¥r kunne du ogsÃ¥ købe iPads i Bilka,” fortæller Michael Bech.

Vil det så sige, at det langt fra er sikkert, at Humac overhovedet får Apple Watch til salg i år?

“Det har jeg ingen kommentar til. For det ved jeg ikke noget om. Men jeg ved, at Apple vil gøre alt for at sikre sig, at kunderne fÃ¥r en god købsoplevelse fra begyndelsen. SÃ¥ her kan vi vende den rundt og sige, at der formenligt vil være nogle steder, hvor Apple ikke vil begynde med at sælge den,” lyder det fra Michael Bech.

Ny købsoplevelse
Apple hyrede i 2013 modeimperiet Burberrys administrerende direktør, Angela Ahrendts.

Hun står i dag i spidsen for Apples mere end 450 butikker i hele verden, og i et stort interview med det amerikanske magasin The New Yorker, fortalte Apples chefdesigner Jonathan Ive fornylig, at Apple i øjeblikket arbejder på et nyt design til butikkerne.

I fremtiden skal butikkerne i langt højere grad afspejle, at Apple med det nye ur for første gang sælger et produkt, som kunderne kan “tage pÃ¥”.

Det er sandsynligvis ogsÃ¥ Ã¥rsagen til, at Apple ifølge flere rygter har planer om at oprettte sÃ¥kaldte ‘pop-up-stores’ i stormagasiner i Paris og London.

Hvorvidt det får betydning for salgsoplevelsen i Humac, eller om det kan betyde, at Apple vælger at eksperimentere med at sælge Apple Watch i helt nye butikker, kan Michael Bech heller ikke udtale sig om.

Men han slår fast, at Humac ser et stort salgspotentiale i Apple Watch.

“Potentialet er stort. Det er meget stort,” siger han.

Humac har netop fremlagt sit årsregnskab, og her fremgår det ligeledes, at selskabet ser et stort potentiale i blandt andet Apple Watch.

I regnskabet skriver Humac:

“Der forventes en stigning i Apples markedsandel (som følge af fortsat lancering af nye innovative produkter), hvor f.eks de nye iPads, iPhones samt Apple Watch vil øge vækstmulighederne betydeligt i bÃ¥de consumer-kundesegmentet og B2B.”

Læs også: 

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

SÃ¥ meget kommer Apple Watch til at koste – det kan blive en vanvittig dyr fornøjelse

[b]Røde tal hos Humac: Så svært er det at tjene penge på Apples produkter.[/b]

Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

“Min far ønskede, at jeg skulle være lærer, mens min bror skulle være ingeniør. Men faktisk endte det lige omvendt,” fortæller Intels europæiske chef for salg og marketing, Bernadette Andrietti,

Der er kun 17 procent kvinder pÃ¥ datalogistudierne i Europa. PÃ¥ samme mÃ¥de er kun syv procent – en ud af 15 – af de europæiske softwareudviklere kvinder.

Den skævhed betyder, at it-industrien går glip af en masse talent, plus at design og indhold af it-virksomhedernes produkter kommer til at bære præg af den skæve kønsfordeling.

For hvor mænd lader sig begejstre af teknologi for teknologiens egen skyld, er kvinder i højere grad optaget af, hvordan teknologi kan i praksis kan anvendes til at gøre tilværelsen lettere og sjovere for brugerne.

Sådan siger Intels europæiske direktør for salg og marketing, Bernadette Andrietti.

“Kvinder kan bidrage med innovation og større fokus pÃ¥ anvendelse af teknologi og produkter. Derfor har vi i it-industrien mere end nogensinde brug for at fortælle kvinder, at vi kan tilbyde dem muligheden for at udvikle sig fagligt,” siger Bernadette Andriettei i et interview med Computerworld.

Som så mange andre store og knap så store it-firmaer og organisationer er Intel optaget af, at jævne vejen for kvinder, som kan give deres bidrag til udvikling af ny teknologi og nye produkter. Ligesom mange af sine ligesindede har hun dog erkendt, at der er mange forklaringer på de barrierer, som forhindrer kvinder i at løse adgangsbillet til it-branchen.

Lego var kun for drenge
Allerede som barn undrede hun sig over, at hendes samling af Lego-klodser lagde op til at bygge lastbiler, flyvemaskiner og tankstationer.

Samtidig gik hendes forældres forventninger i en helt anden retning end hendes egne ambitioner.

“Min egen far ønskede at jeg skulle være lærer, mens min bror skulle være ingeniør. Men faktisk endte det lige omvendt,” fortæller Bernadette Andrietti, som udover at være uddannet i matematik og fysik ogsÃ¥ har en ingeniørgrad i mikroelektronik.

Men skal der rettes op på kønsskævheden i it-branchen er det ikke bare et spørgsmål om opdragelse og at skære ned på antallet af Barbie-dukker på pigeværelserne.

“Min løsning er, at vi sætter tidligt ind i skoler og pÃ¥virker forældre og lærere. Men det er lige sÃ¥ vigtigt, at vi gør det mere attraktivt for kvinder at forfølge en karriere indenfor det videnskabelige eller tekniske felt. I Europa er kvindeoptaget pÃ¥ uddannelser indenfor det tekniske og videnskabelige felt pÃ¥ 15-20 procent. Men mange ender med at søge over til et andet fag. Derfor er det op til virksomheder at tage fat pÃ¥ opgaven med at fastholde kvinderne,” mener Bernadette Adrietti.

Hos Intel er hun en af drivkræfterne bag et ligestillingsprojekt med navnet Makehers – et ordspil pÃ¥ det engelske ord “makers” – de, der skaber og bygger noget.

Projektet retter sig dels mod piger, dels mod voksne kvinder, og målet er at stimulere trangen til at udforske teknologiens muligheder.

Den lille (it-faglige) forskel
Og udover at det på sigt kan føre til at flere kvinder kommer ind i teknologibranchen, så er den gode nyhed, at der også rent fagligt er en lille forskel på mænd og kvinder

“Piger og kvinder er i højere grad fokuseret pÃ¥, hvordan teknologien helt praktisk kan gøre hverdagen nemmere,” fortæller Bernadette Andrietti.

“Og nÃ¥r vi præsenterer vores MakeHers-koncept ser vi, at det aldrig er for sent for kvinder at komme i gang med at arbejde med teknologien.”

Bernadette Andrietti opfordrer samtidig it-virksomheder til at gøre mere for at gøre op med stereotyper om, at ingeniørfaget er kedeligt.

I stedet skal der fokus på, hvilke muligheder der er for job, faglige udfordringer og karriere, der findes i teknologi-branchen.

“Hos Intel inviterer vi jævnligt grupper af skoelever i alderen 12-13 Ã¥r. Vi forklarer dem, hvilke forskellige typer af jobs, vi har til dem hos Intel, hvis de har en teknologisk uddannelse. Det bør alle virksomheder gøre. NÃ¥r pigerne bliver ældre er det sværere at pÃ¥virke deres valg, og nÃ¥r de først er startet pÃ¥ universitetet er det for sent.”

Trods det lave antal kvinder i teknologibranchen er Bernadette Andrietti dog ikke så pessimistisk når det gælder udsigterne til at kunne tiltrække flere kvinder.

“Det er opmuntrende, at se flere kvinder i tekniske job nu. Samtidig ser vi, at flere og flere teknologiprodukter bruges af kvinder. For eksempel produkter som weareables og indenfor health care, som kvinder bruger mere end mænd, mÃ¥ske fordi kvinderne er mere optaget af sundhed og for eksempel deres vægt,” slutter Bernadette Andrietti.

Læs også:

Kvinder elskede engang de hÃ¥rde it-fag – nu er kærligheden død

Ny tablet provokerer: Til kvinder der er for dumme til en iPad

Kira Eggers: Sådan sælger man it-sikkerhed til kvinder

Ramt af klagestorm: Bog om Barbie-dukke som it-nørd trækkes tilbage

Chef for Londons politistyrker, Sir Bernard Hogan-Howe, er kommet i modvind.

Ifølge The Daily Mail er det sket efter, at han har foreslået, at briterne installerer overvågningskameraer i privaten for at hjælpe politiet med at fange forbrydere.

Helt præcis mener politichefen, at borgernes privatindkøbte overvågningskameraer kan hjælpe ordensmagten med at få flere billeder af lovbrydere i øjenhøjde, så politiet har noget at sammenligne sin database over 12 millioner billeder af suspekte og forbrydere.

I dag får Londons politi hovedsageligt billeder af lovovertrædere fra de omdiskuterede og mere end en halv million CCTV-overvågningskameraer i London, som filmer fra oven og ned.

Spionkamera til 400 kroner
Den vinkel giver dog ikke politiet de bedste muligheder for at arbejde videre med sin indkøbte ansigtsgenkendelsessoftware.

“Ansigtsgenkendelsessoftwaren er blevet bedre, og vi kan nu bruge den pÃ¥ billeder af indbrudstyve og sammenligne billederne med de fotografier, vi tager, nÃ¥r vi arresterer folk,” sagde Bernard Hogan-Howe for nyligt i et radioprogram ifølge Daily Mail.

“Diskrete kameraer forklædt som ure, tøj, kroge, spejle og endog termometre kan blive købt for sÃ¥ lidt som 400 kroner,” fortsatte politichefen sin opfordring til befolkningen om at hjælpe politiet med at indsamle billeder af forbrydere.

Ren George Orwell
Ikke alle er dog lige begejstrede for politichefens udmelding.

OvervÃ¥gningskameraer installeret hjemme i privaten med en form for visuel forbindelse til politiet vækker en genklang af overvÃ¥gningen i George Orwells roman ’1984′ hos den britiske anti-overvÃ¥gningsorganisation Big Brother Watch.

“Forslaget med at øge antallet af privatinstallerede CCTV-kameraer er helt ærligt Orwellsk, og vi risikerer at fÃ¥ gjort borgerne til en forlængelse af politiet,” lyder kritikken fra Renate Samson fra Big Brother Watch.

Hun understreger, at de private overvågningskameraer er uregulerede, og der er stor risiko for, at de vil indsamle massevis af uskyldige ansigter.

Hackede sig ind på webcams
Også på den politiske scene møder forslaget med de private overvågningskameraer og politiets stigende brug af billeder kritik.

“Vi er bekymrede over, at politiet er begyndt at oploade billeder af folk i deres varetægt til den nationale database og bruge ansigtsgenkendelsessoftware uden nogen form for regulering. Nogle af folkene pÃ¥ billederne er ikke engang blevet sigtet,” siger Labour-politikeren Andrew Miller til The Daily Mail.

Tidligere har den britiske efterretningstjeneste GCHQ skabt en ren overvågningsskandale, efter myndigheden systematisk og uden nogen former for forudgående advarsler har hacket sig ind i på folks webcam-chats for at tage billeder af deres ansigter.

Disse billeder havde ofte seksuel karakter, hvortil den britiske efterretningstjeneste replicerede, at billederne blot skulle bruges til at forbedre ordensmagtens ansigtsgenkendelsessoftware.

Læs også:
Edvard Snowden gør klar til at vende hjem til USA – han slipper for dødsstraf, lover USA

Danske it-eksperter: SÃ¥ præcist kan vi spore og overvÃ¥ge – hvis vi vil

Regeringen afsætter en milliard kroner til stor it-overvågningspakke

Tirsdag sendte Microsoft sin månedlige tirsdagsopdateringspakke i luften fra Redmond.

Og det er en af de mere betydelige med 14 separate opdateringer, der er blevet presset ud via Microsofts opdateringskanaler.

I alt lappes 45 sårbarheder med pakken.

Hovedparten af de 14 separate opdateringer er målrettet mod Windows-platformen, og fem af opdateringerne betegnes som kritiske.

Ni vurderes til at være vigtige.

Udover Windows er der også lapper til Office, Internet Explorer og Exchange Server.

Freak show afblæses
En af de mere spektakulære rettelser i pakken er en lap til en sårbarhed, der blev offentliggjort i starten af marts.

En designfejl i implementeringen af TLS/SSL, der er blevet døbt Freak.

Sårbarheden kan underminere krypteringen mellem computere og websites og kan på den måde ramme hele internettets grundlæggende sikkerhed.

Sårbarheden findes i både Secure Socket Layer samt i efterfølgeren Transport Layer Security.

Freak-sårbarheden er faktisk omkring 20 år gammel, men er indtil for nylig gået upåagtet hen.

Du kan læse mere om freak her: Alvorligt sikkerhedshul i basal krypterings-teknologi rammer både Google og Apple

En anden rettelse, der er lidt ud over det sædvanlige, handler om en gammel kending.

Den oprindelige rettelse til en sårbarhed, som ormen Stuxnet udnyttede, var nemlig ikke effektiv, så Microsoft har udsendt en ny version i opdateringspakken.

Sikkerhedsopdateringerne komme din vej via Microsoft Update.

Du kan læse mere om opdateringspakken på Microsofts TechNet-side.

Læs også:

Apple klar med opdatering til Safari og iOS: Lukker frygtet 20 år gammel sårbarhed

Alvorligt sikkerhedshul i basal krypterings-teknologi rammer både Google og Apple

Den amerikanske præsident Barack Obama og hans regering har introduceret et kontroversielt program til at få sat gang i it-hjulene i staterne.

Konkret har det Hvide Hus afsat 100 millioner dollar (686 millioner kroner) til programmet TechHire, hvor det gælder om at ansætte og uddanne it-folk via hurtige og alternative uddannelser med fokus på kode- og teknologi-udvikling.

I alt mener Obama-administrationen, at der er 545.000 ubesatte it-jobs i USA, uden det bliver nærmere forklaret, hvordan regnedrengene er kommet frem til det tal.

Finansieringen i Barack Obama-regeringens TechHire-program kommer fra gebyrerne i den såkaldte H-1B-visumordning, der giver virksomheder muligheder for at få medarbejdere ind i landet i op mod seks års tid.

En af udfordringerne for mange amerikanske it-folk er dog, at flere amerikanske it-selskaber sender sine opgaver ud af staterne til offshore-lande som Indien.

Det betyder, at it-folk flere steder bliver udskiftet med billigere arbejdskraft fra Østen, skriver Computerworlds amerikanske modermagasin.

Hyr folk på deres evner
Præsident Barack Obama var i går selv ude at præsentere sin plan for de amerikanske medier.

Her fortalte han, at TechHires mÃ¥l er at hjælpe arbejdsgivere med at finde medarbejdere, der bliver ansat pÃ¥ deres konkrete evner frem for smarte cv’er.

“Det betyder ikke noget, hvor du har lært at programmere. Hvor god, du er til at kode, er det eneste, der betyder noget. SÃ¥ hvis du kan udføre et job, bør du kunne fÃ¥ jobbet,” lød det blandt andet i talen fra Barack Obama ifølge Computerworld.com.

Møder modstand
Politiske modstandere har ikke været sene til at kritisere præsidentens plan for, at den tilsidesætter amerikanske arbejdskraft.

Det skyldes, at planen bliver finansieret af mængden af de gæstearbejdere, som USA kan tiltrække.

Blandt andre professor i computer science ved Californiens Universitet, Norm Matloff, har også kritiseret planen, da den hviler på det argument, at der mangler teknologisk arbejdskraft.

“Undertonen i udmeldingen er at retfærdiggøre en udvidelse af H-1B-programmet,” forklarer han til Computerworld.com.

“Faktum er, at arbejdsgivere ikke ønsker at ansætte amerikanere. De ønsker i stedet billig, immobil arbejdskraft,” fortsætter professoren.

Læs også:
Barack Obama melder sig ind kampen mod kryptering: Staten skal have adgang