Daily Archives: March 16, 2015

Dansk par med 100.000 følgere på YouTube: Det er ikke verdens nemmeste job

“Det er lidt mærkeligt det her. Man sidder jo bare og laver videoer. Så fik vi at vide, at det skulle være her på biblioteket – og et par timer efter så fik vi at vide, at det var udsolgt. Det er mega underligt.”

Ordene kommer fra Robin, den ene del duoen, som genert vrider sig oppe foran hele salen på Vigerslev Bibliotek en lørdag i marts.

Og mens Robin alene måske ikke ringer en klokke, så gør RobinSamse det måske?

For har du børn i Minecraft-alderen, så kender du næsten helt sikkert RobinSamse. Om ikke andet lyden af dem og deres karakteristiske “Ohøj folkens”-velkomsthilsen eller de næsten lige så karakteristiske høje hvin fra højtalerne, når ungerne ser det unge pars spillervideoer fra Youtube-kanalen (besøg kanalen her).

For efter en lidt stille start tilbage i 2007 nåede kæresteparret på henholdsvis 17 og 21 år ved årsskiftet 2014/2015 mere ned 100.000 følgere på Youtube – og fejrede det selvfølgelig med en video.

Dermed er de to unge gamere Danmarks nok stærkeste bud på et par Youtube-fænomener – og kan, ifølge Robin, leve af indtægterne fra deres mange videoer.

For når RobinSamse åbner breve, ser mere end 15.000 med, når de spiser japansk slik, ser over 26.000 med, og når de to spiller Minecraft, kan en video snige sig over 500.000 afspilninger.

Og det er vel og mærke videoer, som varer både 1 og 2 timer – hvor man kan se duoen Robin og Samrita snakke, pjatte og fnise sig igennem Minecrafts kantede univers.

En enkelt episode ville være det 10. mest sete program i TV
Bare for at sætte det i perspektiv, så er RobinSamses mest populære video, om Skyblock, set over 879.000 gange – eller nok til at lande på plads nummer 10 som det mest sete tv-program i Danmark i 2014. Lige efter nummer 9, Den store bagedyst på DR1, som samlede 891.000 seere.


Hvad laver spil på et bibliotek i Valby?

Spil, streaming og Youtbe. Det er den virkelighed som, ifølge Jannik Knudsen der er Kommunikationsansvarlig for Kultur Valby, der dækker medborgerhusene og bibliotekerne i den Københavnske bydel, gør at op imod 25 procent af bøgerne på Københavns Kommunes biblioteker skal vige pladsen for digitale tilbud.

Det er derfor Vigerslev Bibliotek, som ligger i Valby, har taget initiativ til at invitere Robin og Samrita på besøg.

Ifølge Jannik Knudsen er netop spil er en af de genrer som er blevet lidt overset i kulturindsatsen – specielt i forhold til hvor mange som spiller det.

Kulturvalby har derfor spil som indsatsområde. Det tæller også gaming for voksne – hvor der har været arrangeret introforløb til spil for at afmystificere området over for forældre. Udover foredrag arrangerer Kultur Valby også en årlig Geekcore-festival med blandt andet udklædte cosplay som tema.

Det er tal – og det er en seerloyalitet – som selv en mellemstor, kommerciel tv-station må se misundeligt efter.

For RobinSamse, som i optræden og stil er nok er så langt fra deltagerne på Paradis Hotel, som man overhovedet kan komme, har tilsyneladende ramt direkte ind i hjerterne på en hel generation af computer-beherskende børn.

I en sådan grad at både gymnasieeleven Samrita og Robin, som læser datalogi på SDU, nu genkendes på gaden af fans, som ønsker både selfies og autografer.

Det er derfor ikke overraskende, at salen hos Vigerslev Bibliotek, hvor RobinSamse for første gang nogensinde skal holde foredrag, primært er fyldt op med børn fra 6 år og op. Med forældrene som et lidt forundret publikum på sidelinjen.

Og hvis børnene, inklusiv denne skribents medbragte, er lidt trykkede over at skulle møde deres idoler, så matches det fint af foredragsholderne selv – som efter de rutineret har sat et GoPro-kamera på på væggen (mødet blev selvfølgelig filmet til duoens Youtube-kanal) – ser lidt usikkert ud over forsamlingen.

Spørgelyst og oplyste fans
Efter 4-5 minutters introduktion til det at lave en Youtube-kanal (“Lav det som I synes om, laver I det kun for blive kendte så bliver det kedeligt”) er stilen dog fundet – og adskillige børnehænder stryger i vejret da der bliver tid til spørgsmål.



Der blev udsolgt på en time da RobinSamse for første gang skulle optræde live uden for Youtube.



Den første spørger, en meget ung stemme fra en af de forreste rækker, spørger ind til en bestemt mod til Minecraft – og hvornår Robim og Samrita måske vil spille det. Noget som Robin ikke kan love, men de vil se på det.

Derefter er det som om at der bliver åbnet op for sluserne – og den næste time flyver afsted, når publikum, som for det meste er mellem 6 og 12 år, spørger løs:

“Hvorfor spiller I ikke FIFA?”

“Robin, du ved godt at man kan farve en Minecraft på en anden måde, end den du normalt bruger?”

“Hvor længe har du haft dit hår, Robin?”

For en udeforstående, som mest har set sine børn se parret på Youtube, er det en oplevelse at se det kendskab, børnene har til både RobinSamse-makkerparet, spilleuniverset og så de enkelte videoer.

Hvorfor fulgte I ikke op på drageægene i episode 44?
Noget som bliver sat på spidsen da en enkelt, lettere indigneret ung fan lige vil høre, hvorfor de der drage-æg ikke blev udruget, sådan som RobinSamse ellers lovede i episode 43 – et spørgsmål som medfører en bifaldende mumlen fra resten af salen og får Robin til brødbetynget at indrømme, at de glemte de i afsnit 44.

Undervejs er der også spørgsmål til Samritas havregrød (parret har lavet flere “køkkenspecials”, hvor de laver mad), hvilke udvidelser de foretrækker til Minecraft og hvordan man egentligt griber hele det her Youtube an – noget som Robin understreger ikke lige kommer flyvende af sig selv:

“Det lyder som verdens nemmeste job at være Youtuber, men det er meget mere. Der er også Facebook og Instragram som skal passes.”, forklarer han publikum samtidig med, at han understreger vigtigheden af skole og uddannelse:

“Det er svært at nå. Hver dag laver vi 2 timers video. Og vi skal både passe vores uddannelse og lave noget til seerne derude. At lave Youtube lyder som det søde liv og score kassen på det. Vi er nok nogen af de eneste på dansk – måske de eneste – som kan leve af det – og det viser, hvor risikabelt det er. Vi vil gerne have fokus på at have en god uddannelse, så vi ikke står en dag, og Youtube laver en ændring, og så er vi på spanden. ”



Til sidst må bibliotekar Sonny Hansen lukke for spørgsmål – der skal også være tid til autografer og de obligatoriske selfies efter det udsolgte arrangement.

Lynhurtigt strækker køen sig ud af lokalet og ud på biblioteket gange – og oppe foran håndterer de to Youtube-stjerner de lidt overvældede børn med en venlighed og professionalisme, som er værter fra professionelt børne-tv værdigt.

Rammer tablet- og Youtube-generationen rent
Men pointen er netop, at RobinSamse ikke er traditionelt dansk børne-tv.

De er i stedet et produkt af en tid, hvor 35% af de 7-12 årige, ifølge DRs årlige medieudviklingsanalyse for 2014, siger de vil savne deres tablet mest – en klar vinder foran fjernsynets 26%.

Og hvor 38% af de 7 til 12 årige dagligt benytter Youtube – i en sådan grad, at ændringerne i dagligdagens rutiner, ifølge Robin, hurtigt slår igennem:  

“Jeg spillede et spil på et tidspunkt, men det var lige efter skolereformen. Det var virkeligt ufatteligt, hvad skolereformen gjorde ved YouTube – det gik bare lige sådan her (og viser en graf der går stejlt nedad)”.

Der er måske meget langt til de skrigende horder, som jagtede Beatles for mange år siden – men for en bare lidt ældre generation er den lange kø af tålmodige børn, som venter på autografer en kilde til undren.

Eller som en betragter bagerst i lokalet siger til mig, mens de sidste glade børn år får signeret deres RobinSamse-postkort: “Jeg tror, man skal være under 30 for at for alvor fatte det her.”

Annonce:


Posted in computer.

Dansk par med 100.000 følgere på YouTube: Det er ikke verdens nemmeste job

“Det er lidt mærkeligt det her. Man sidder jo bare og laver videoer. Så fik vi at vide, at det skulle være her på biblioteket – og et par timer efter så fik vi at vide, at det var udsolgt. Det er mega underligt.”

Ordene kommer fra Robin, den ene del duoen, som genert vrider sig oppe foran hele salen på Vigerslev Bibliotek en lørdag i marts.

Og mens Robin alene måske ikke ringer en klokke, så gør RobinSamse det måske?

For har du børn i Minecraft-alderen, så kender du næsten helt sikkert RobinSamse. Om ikke andet lyden af dem og deres karakteristiske “Ohøj folkens”-velkomsthilsen eller de næsten lige så karakteristiske høje hvin fra højtalerne, når ungerne ser det unge pars spillervideoer fra Youtube-kanalen (besøg kanalen her).

For efter en lidt stille start tilbage i 2007 nåede kæresteparret på henholdsvis 17 og 21 år ved årsskiftet 2014/2015 mere ned 100.000 følgere på Youtube – og fejrede det selvfølgelig med en video.

Dermed er de to unge gamere Danmarks nok stærkeste bud på et par Youtube-fænomener – og kan, ifølge Robin, leve af indtægterne fra deres mange videoer.

For når RobinSamse åbner breve, ser mere end 15.000 med, når de spiser japansk slik, ser over 26.000 med, og når de to spiller Minecraft, kan en video snige sig over 500.000 afspilninger.

Og det er vel og mærke videoer, som varer både 1 og 2 timer – hvor man kan se duoen Robin og Samrita snakke, pjatte og fnise sig igennem Minecrafts kantede univers.

En enkelt episode ville være det 10. mest sete program i TV
Bare for at sætte det i perspektiv, så er RobinSamses mest populære video, om Skyblock, set over 879.000 gange – eller nok til at lande på plads nummer 10 som det mest sete tv-program i Danmark i 2014. Lige efter nummer 9, Den store bagedyst på DR1, som samlede 891.000 seere.


Hvad laver spil på et bibliotek i Valby?

Spil, streaming og Youtbe. Det er den virkelighed som, ifølge Jannik Knudsen der er Kommunikationsansvarlig for Kultur Valby, der dækker medborgerhusene og bibliotekerne i den Københavnske bydel, gør at op imod 25 procent af bøgerne på Københavns Kommunes biblioteker skal vige pladsen for digitale tilbud.

Det er derfor Vigerslev Bibliotek, som ligger i Valby, har taget initiativ til at invitere Robin og Samrita på besøg.

Ifølge Jannik Knudsen er netop spil er en af de genrer som er blevet lidt overset i kulturindsatsen – specielt i forhold til hvor mange som spiller det.

Kulturvalby har derfor spil som indsatsområde. Det tæller også gaming for voksne – hvor der har været arrangeret introforløb til spil for at afmystificere området over for forældre. Udover foredrag arrangerer Kultur Valby også en årlig Geekcore-festival med blandt andet udklædte cosplay som tema.

Det er tal – og det er en seerloyalitet – som selv en mellemstor, kommerciel tv-station må se misundeligt efter.

For RobinSamse, som i optræden og stil er nok er så langt fra deltagerne på Paradis Hotel, som man overhovedet kan komme, har tilsyneladende ramt direkte ind i hjerterne på en hel generation af computer-beherskende børn.

I en sådan grad at både gymnasieeleven Samrita og Robin, som læser datalogi på SDU, nu genkendes på gaden af fans, som ønsker både selfies og autografer.

Det er derfor ikke overraskende, at salen hos Vigerslev Bibliotek, hvor RobinSamse for første gang nogensinde skal holde foredrag, primært er fyldt op med børn fra 6 år og op. Med forældrene som et lidt forundret publikum på sidelinjen.

Og hvis børnene, inklusiv denne skribents medbragte, er lidt trykkede over at skulle møde deres idoler, så matches det fint af foredragsholderne selv – som efter de rutineret har sat et GoPro-kamera på på væggen (mødet blev selvfølgelig filmet til duoens Youtube-kanal) – ser lidt usikkert ud over forsamlingen.

Spørgelyst og oplyste fans
Efter 4-5 minutters introduktion til det at lave en Youtube-kanal (“Lav det som I synes om, laver I det kun for blive kendte så bliver det kedeligt”) er stilen dog fundet – og adskillige børnehænder stryger i vejret da der bliver tid til spørgsmål.



Der blev udsolgt på en time da RobinSamse for første gang skulle optræde live uden for Youtube.



Den første spørger, en meget ung stemme fra en af de forreste rækker, spørger ind til en bestemt mod til Minecraft – og hvornår Robim og Samrita måske vil spille det. Noget som Robin ikke kan love, men de vil se på det.

Derefter er det som om at der bliver åbnet op for sluserne – og den næste time flyver afsted, når publikum, som for det meste er mellem 6 og 12 år, spørger løs:

“Hvorfor spiller I ikke FIFA?”

“Robin, du ved godt at man kan farve en Minecraft på en anden måde, end den du normalt bruger?”

“Hvor længe har du haft dit hår, Robin?”

For en udeforstående, som mest har set sine børn se parret på Youtube, er det en oplevelse at se det kendskab, børnene har til både RobinSamse-makkerparet, spilleuniverset og så de enkelte videoer.

Hvorfor fulgte I ikke op på drageægene i episode 44?
Noget som bliver sat på spidsen da en enkelt, lettere indigneret ung fan lige vil høre, hvorfor de der drage-æg ikke blev udruget, sådan som RobinSamse ellers lovede i episode 43 – et spørgsmål som medfører en bifaldende mumlen fra resten af salen og får Robin til brødbetynget at indrømme, at de glemte de i afsnit 44.

Undervejs er der også spørgsmål til Samritas havregrød (parret har lavet flere “køkkenspecials”, hvor de laver mad), hvilke udvidelser de foretrækker til Minecraft og hvordan man egentligt griber hele det her Youtube an – noget som Robin understreger ikke lige kommer flyvende af sig selv:

“Det lyder som verdens nemmeste job at være Youtuber, men det er meget mere. Der er også Facebook og Instragram som skal passes.”, forklarer han publikum samtidig med, at han understreger vigtigheden af skole og uddannelse:

“Det er svært at nå. Hver dag laver vi 2 timers video. Og vi skal både passe vores uddannelse og lave noget til seerne derude. At lave Youtube lyder som det søde liv og score kassen på det. Vi er nok nogen af de eneste på dansk – måske de eneste – som kan leve af det – og det viser, hvor risikabelt det er. Vi vil gerne have fokus på at have en god uddannelse, så vi ikke står en dag, og Youtube laver en ændring, og så er vi på spanden. ”



Til sidst må bibliotekar Sonny Hansen lukke for spørgsmål – der skal også være tid til autografer og de obligatoriske selfies efter det udsolgte arrangement.

Lynhurtigt strækker køen sig ud af lokalet og ud på biblioteket gange – og oppe foran håndterer de to Youtube-stjerner de lidt overvældede børn med en venlighed og professionalisme, som er værter fra professionelt børne-tv værdigt.

Rammer tablet- og Youtube-generationen rent
Men pointen er netop, at RobinSamse ikke er traditionelt dansk børne-tv.

De er i stedet et produkt af en tid, hvor 35% af de 7-12 årige, ifølge DRs årlige medieudviklingsanalyse for 2014, siger de vil savne deres tablet mest – en klar vinder foran fjernsynets 26%.

Og hvor 38% af de 7 til 12 årige dagligt benytter Youtube – i en sådan grad, at ændringerne i dagligdagens rutiner, ifølge Robin, hurtigt slår igennem:  

“Jeg spillede et spil på et tidspunkt, men det var lige efter skolereformen. Det var virkeligt ufatteligt, hvad skolereformen gjorde ved YouTube – det gik bare lige sådan her (og viser en graf der går stejlt nedad)”.

Der er måske meget langt til de skrigende horder, som jagtede Beatles for mange år siden – men for en bare lidt ældre generation er den lange kø af tålmodige børn, som venter på autografer en kilde til undren.

Eller som en betragter bagerst i lokalet siger til mig, mens de sidste glade børn år får signeret deres RobinSamse-postkort: “Jeg tror, man skal være under 30 for at for alvor fatte det her.”

Annonce:


Posted in computer.

Atea og Dustin i mystisk webdomæne-koks

De svenske afdelinger hos de to forhandlergiganter Atea og Dustin er havnet i en usædvanlig domæneforvirring.

Internetbrugere, der skriver ateashop.se eller ateashop.nu i deres browsere ender nemlig noget overaskende på konkurrenten Dustins site dustin.se.

Det fortæller Computerworlds svenske søstermedie it24.

Ateas svenske markedsdirektør Magnus Sallbring afviser ifølge it24 at have noget med sagen at gøre. Han må dog erkende, at han er overrasket. Men han vælger dog at se på sagen fra den muntre side.

“Jeg synes, det er skideskægt,” griner han og sender en hilsen til konkurrenten.

“Du kan jo hilse fra mig og sige, at hvis de (Dustin, red.) har problemer med deres børsintroduktion eller deres salg, så skal de bare sige til. Så skal jeg gerne hjælpe dem,” siger han med henvisning til at Dustins ejere i kapitalfonden Altor for nylig lod selskabet notere på børsen i Stockholm.

Hos Dustin afviser man også at have noget at gøre med det, der til forveksling ligner en god gammeldags omgang typosquatting.

“Det er ikke os, som har registreret adresserne,” siger Dustins markedsdirektør Caroline Rudbeck, som med et glimt i øjet takker for Ateas tilbud om hjælp.

“Hjælp er vi altid interesseret i. Men jeg ved, at vi begge er gode til det, vi gør, og jeg håber, vi kan fortsætte med inspirere hinanden. Og jeg synes det er vigtigt, at man har respekt for hinandens varemærker.”

Begge de famøse web-adresser er ifølge it24 registreret af et svensk selskab ved navn Drosbakken AB. Firmaet har tidligere samarbejdet med Atea i Sverige i forbindelse med Ateas sponsoraftaler med det svenske atletikforbund.

Det er dog uklart, hvorfor selskabet har registreret begge de Atea-lignende adresser og ikke mindst, hvorfor man derfra bliver sendt videre til Dustins hjemmeside.

Det er ikke lykkedes it24 at komme i kontakt med Drosbakken AB.

I løbet af weekenden er opsætningen af de to webadresser ændret, så de nu leder brugeren til Ateas svenske web-butik.

Læs også:

Pengeregn: Atea forgylder aktionærer efter rekordregnskab

Dustin runder en milliard i omsætning: Her er hemmeligheden

Posted in computer.

Atea og Dustin i mystisk webdomæne-koks

De svenske afdelinger hos de to forhandlergiganter Atea og Dustin er havnet i en usædvanlig domæneforvirring.

Internetbrugere, der skriver ateashop.se eller ateashop.nu i deres browsere ender nemlig noget overaskende på konkurrenten Dustins site dustin.se.

Det fortæller Computerworlds svenske søstermedie it24.

Ateas svenske markedsdirektør Magnus Sallbring afviser ifølge it24 at have noget med sagen at gøre. Han må dog erkende, at han er overrasket. Men han vælger dog at se på sagen fra den muntre side.

“Jeg synes, det er skideskægt,” griner han og sender en hilsen til konkurrenten.

“Du kan jo hilse fra mig og sige, at hvis de (Dustin, red.) har problemer med deres børsintroduktion eller deres salg, så skal de bare sige til. Så skal jeg gerne hjælpe dem,” siger han med henvisning til at Dustins ejere i kapitalfonden Altor for nylig lod selskabet notere på børsen i Stockholm.

Hos Dustin afviser man også at have noget at gøre med det, der til forveksling ligner en god gammeldags omgang typosquatting.

“Det er ikke os, som har registreret adresserne,” siger Dustins markedsdirektør Caroline Rudbeck, som med et glimt i øjet takker for Ateas tilbud om hjælp.

“Hjælp er vi altid interesseret i. Men jeg ved, at vi begge er gode til det, vi gør, og jeg håber, vi kan fortsætte med inspirere hinanden. Og jeg synes det er vigtigt, at man har respekt for hinandens varemærker.”

Begge de famøse web-adresser er ifølge it24 registreret af et svensk selskab ved navn Drosbakken AB. Firmaet har tidligere samarbejdet med Atea i Sverige i forbindelse med Ateas sponsoraftaler med det svenske atletikforbund.

Det er dog uklart, hvorfor selskabet har registreret begge de Atea-lignende adresser og ikke mindst, hvorfor man derfra bliver sendt videre til Dustins hjemmeside.

Det er ikke lykkedes it24 at komme i kontakt med Drosbakken AB.

I løbet af weekenden er opsætningen af de to webadresser ændret, så de nu leder brugeren til Ateas svenske web-butik.

Læs også:

Pengeregn: Atea forgylder aktionærer efter rekordregnskab

Dustin runder en milliard i omsætning: Her er hemmeligheden

Posted in computer.

Google vil forsyne din næste mobil med ultra-hurtig USB

Da Apple i sidste uge fremviste firmaets nye og tynde MacBook, blev rigtig mange mennesker også introduceret til en ny USB-standard, der går under betegnelsen Type C eller bare USB-C.

Det kan du læse mere om her: Her er Apples nye super-tynde Macbook

Selv om der bliver gjort lidt grin med Apples USB-valg i videoen til højre, der er ganske underholdende, så er standarden ved at finde fodfæste hos flere producenter.

Det er således ikke kun Apple, der er faldet for den nye USB-teknologi.

Google har allerede fremvist sin nye Chromebook Pixel med præcis samme stiktype.

Og det stopper ikke her.

Kan ikke vendes forkert
Google har netop frigivet en video-snas, der fortæller om USB-C’s fortræffeligheder. Denne film slutter med en forvisning om, at vi snart kommer til at se flere af fremtidens Chromebooks og Android-mobiler med standarden.

Google sætter ikke en dato på udbredelsen.

Men nu, hvor de fysiske produkter begynder at dukke op med USB-C, så kommer du nok ikke til at vente særlig lang tid på, at din telefon også bliver udrustet med et ovalt stik.

Det ovale stik kan tilsluttes enheden, uden du skal tage hensyn til hvilken vej, det vender.

USB-C minder i størrelsen om et Micro-USB, der betragtes som standard-udrustning på rigtig mange smartphones og tabletter, der ikke kommer fra Apple.

I modsætning til Mikro USB er C-typen symmetrisk i sin udformning så du ikke kan vende stikket forkert, som det er tilfældet med de USB-modeller, vi har benyttet indtil nu.

Der er da også en stribe tekniske fordele ved det lille stik.

USB-C er hurtigere i forbindelse med overførsler af filer, og så kan kablet tilføre enheden langt mere strøm, hvilket gør type-c til en universel tilslutningsmulighed.

Masser af strøm og data
Den ny generation af USB, også kaldet Superspeed USB, kommer med muligheden for at overføre helt op til 100 Watt via kablerne.

Det giver mulighed for at oplade ikke bare din telefon eller din tablet via kablet, men også bærbare computere vil kunne modtage strøm via det nye USB-stik.

Til sammenligning kan den eksisterende USB-standard overføre maksimalt 7,5 Watt.

Samtidig kan der, selv om din maskine oplader, overføres data med en hastighed på op til 10 gigabit per sekund – eller cirka dobbelt op i forhold til de eksisterende USB 3.0-modeller.

USB alliancen siger selv, at produkter med USB Superspeed kommer på markedet tidligt i 2015, og flere producenter er allerede begejstrede.

Læs mere her:

Vild USB-opgradering gør (næsten) alle andre kabler overflødige

Posted in computer.

Google vil forsyne din næste mobil med ultra-hurtig USB

Da Apple i sidste uge fremviste firmaets nye og tynde MacBook, blev rigtig mange mennesker også introduceret til en ny USB-standard, der går under betegnelsen Type C eller bare USB-C.

Det kan du læse mere om her: Her er Apples nye super-tynde Macbook

Selv om der bliver gjort lidt grin med Apples USB-valg i videoen til højre, der er ganske underholdende, så er standarden ved at finde fodfæste hos flere producenter.

Det er således ikke kun Apple, der er faldet for den nye USB-teknologi.

Google har allerede fremvist sin nye Chromebook Pixel med præcis samme stiktype.

Og det stopper ikke her.

Kan ikke vendes forkert
Google har netop frigivet en video-snas, der fortæller om USB-C’s fortræffeligheder. Denne film slutter med en forvisning om, at vi snart kommer til at se flere af fremtidens Chromebooks og Android-mobiler med standarden.

Google sætter ikke en dato på udbredelsen.

Men nu, hvor de fysiske produkter begynder at dukke op med USB-C, så kommer du nok ikke til at vente særlig lang tid på, at din telefon også bliver udrustet med et ovalt stik.

Det ovale stik kan tilsluttes enheden, uden du skal tage hensyn til hvilken vej, det vender.

USB-C minder i størrelsen om et Micro-USB, der betragtes som standard-udrustning på rigtig mange smartphones og tabletter, der ikke kommer fra Apple.

I modsætning til Mikro USB er C-typen symmetrisk i sin udformning så du ikke kan vende stikket forkert, som det er tilfældet med de USB-modeller, vi har benyttet indtil nu.

Der er da også en stribe tekniske fordele ved det lille stik.

USB-C er hurtigere i forbindelse med overførsler af filer, og så kan kablet tilføre enheden langt mere strøm, hvilket gør type-c til en universel tilslutningsmulighed.

Masser af strøm og data
Den ny generation af USB, også kaldet Superspeed USB, kommer med muligheden for at overføre helt op til 100 Watt via kablerne.

Det giver mulighed for at oplade ikke bare din telefon eller din tablet via kablet, men også bærbare computere vil kunne modtage strøm via det nye USB-stik.

Til sammenligning kan den eksisterende USB-standard overføre maksimalt 7,5 Watt.

Samtidig kan der, selv om din maskine oplader, overføres data med en hastighed på op til 10 gigabit per sekund – eller cirka dobbelt op i forhold til de eksisterende USB 3.0-modeller.

USB alliancen siger selv, at produkter med USB Superspeed kommer på markedet tidligt i 2015, og flere producenter er allerede begejstrede.

Læs mere her:

Vild USB-opgradering gør (næsten) alle andre kabler overflødige

Posted in computer.

Microsoft sætter fuld skrue på Windows 10: Nye opdateringer på vej

Der skal fuldt blus under Windows 10-koden.

Det fortæller Microsofts udviklingschef for Windows-projektet, Gabriel Aul, i en Twitter-besked.

Her lover Microsoft-manden, at opdateringstakten for Windows 10 Technical Preview skal forløbe med kortere mellemrum.

Og det er måske ikke en dårlig ide at sætte lidt mere fut i projektet.

Læs også: Tre danske top CIO’er: Det skal der til, før vi skifter til Windows 10

Siden dette operativsystem kom på banen i oktober 2014, har antallet af betaudgaver været betydelig lavere end det, som mange havde forventet.

Det kan du læse mere om på Computerworlds norske søsterside.

Microsoft er dog selv ganske godt tilfreds med starten for Windows 10, der er blevet testet af halvanden million brugere.

Læs mere her: Brugerne elsker allerede Windows 10

Fast eller slow
Microsoft har inddelt sit lanceringstogt for betaversionerne til Windows 10 i to spor, et kaldet Fast og et kaldet Slow.

Det førstnævnte skal sikre testerne den nyeste kode og de nye funktioner på bekostning af en gennemtestet kode.

Læs også: Sådan undgår Windows 10 at blive et flop

Dem, der ikke ønsker at tage en risiko med en lidt løs kode anbefales at koble sig på det lidt langsommere tog, hvor Redmond-firmaet lover færre fejl, men altså også et langsommere tempo.

Det er Fast-sporet som Gabriel Aul nu vil sætte mere tempo på.

Selv om det er betatesterne, der får glæde af beslutningen om at slippe funktionerne i udviklingskoden hurtigere end tidligere, er der også en anden side af medaljen.

Microsoft har tidligere udtalt, at den endelige udgave af Windows 10 vil blive opdateret langt oftere end de Windows-versioner, vi har i dag.

Derved kan de mange betatestere også ses som en træningspartner for Microsoft, der skal teste hvordan man rent praktisk kan knække nødden, der handler om at spytte opdateringer ud på en helt ny måde.

Læs også:

Den svære beslutning for Microsoft: Hvem skal betale for Windows 10 – og hvem skal ikke?

Analysefirma: Kom væk fra Windows 7 i tide

Din næste Windows hedder 10: Her er alle nyhederne

Brugerne elsker allerede Windows 10

Posted in computer.

Microsoft sætter fuld skrue på Windows 10: Nye opdateringer på vej

Der skal fuldt blus under Windows 10-koden.

Det fortæller Microsofts udviklingschef for Windows-projektet, Gabriel Aul, i en Twitter-besked.

Her lover Microsoft-manden, at opdateringstakten for Windows 10 Technical Preview skal forløbe med kortere mellemrum.

Og det er måske ikke en dårlig ide at sætte lidt mere fut i projektet.

Læs også: Tre danske top CIO’er: Det skal der til, før vi skifter til Windows 10

Siden dette operativsystem kom på banen i oktober 2014, har antallet af betaudgaver været betydelig lavere end det, som mange havde forventet.

Det kan du læse mere om på Computerworlds norske søsterside.

Microsoft er dog selv ganske godt tilfreds med starten for Windows 10, der er blevet testet af halvanden million brugere.

Læs mere her: Brugerne elsker allerede Windows 10

Fast eller slow
Microsoft har inddelt sit lanceringstogt for betaversionerne til Windows 10 i to spor, et kaldet Fast og et kaldet Slow.

Det førstnævnte skal sikre testerne den nyeste kode og de nye funktioner på bekostning af en gennemtestet kode.

Læs også: Sådan undgår Windows 10 at blive et flop

Dem, der ikke ønsker at tage en risiko med en lidt løs kode anbefales at koble sig på det lidt langsommere tog, hvor Redmond-firmaet lover færre fejl, men altså også et langsommere tempo.

Det er Fast-sporet som Gabriel Aul nu vil sætte mere tempo på.

Selv om det er betatesterne, der får glæde af beslutningen om at slippe funktionerne i udviklingskoden hurtigere end tidligere, er der også en anden side af medaljen.

Microsoft har tidligere udtalt, at den endelige udgave af Windows 10 vil blive opdateret langt oftere end de Windows-versioner, vi har i dag.

Derved kan de mange betatestere også ses som en træningspartner for Microsoft, der skal teste hvordan man rent praktisk kan knække nødden, der handler om at spytte opdateringer ud på en helt ny måde.

Læs også:

Den svære beslutning for Microsoft: Hvem skal betale for Windows 10 – og hvem skal ikke?

Analysefirma: Kom væk fra Windows 7 i tide

Din næste Windows hedder 10: Her er alle nyhederne

Brugerne elsker allerede Windows 10

Posted in computer.

Internet of Things giver kæmpe sikkerhedshovedpine: Kan koste firmaer livet

Der har på det seneste været en masse snak om “the Internet of Things” (IoT). Snakken har gået på, hvilke forretningsmuligheder det tilbyder, og de fordele det potentielt kan bringe for offentligheden og ikke mindst sikkerheden for alles privatliv og data.

IoT er en naturlig del af overgangen fra Machine to Machine-kommunikation (M2M) over IoT frem til “the Internet of Everything” (IoE).

Der er tre drivkræfter for dette – udbredelsen af internetforbundene enheder på et globalt plan, den eksplosive vækst af platformuafhængige applikationer og veletablerede netværksteknologier, som ville kunne forbinde milliarder af forskellige enheder billigt og uden besvær.

Real-time-indsigt og intelligens, 24/7-tilgængelighed samt automatisering og omkostningseffektivitet er blandt de mange fordele, IoT tilbyder, og både virksomheder, statslige organer og forbrugerne kan drage fordel af det.

Markedsmulighederne er enorme. Det forventes, at der vil være omkring 26 milliarder enheder inden 2020.

For eksempel estimerer Gartner, at IoT-produkt og -serviceleverandører vil være i stand til at generere ekstraindtægter, som vil overstige 2.000 milliarder danske kroner i 2020. IDC forventer, at det verdens-omspændende marked for IoT-løsninger vil vokse fra 13 milliarder kroner i 2013 til 47 milliarder kroner i 2020.

Datatab gennem IoT er en trussel mod forretningen
IoT vil transformere den måde, vi gør tingene på – hvad end det er kommunikation mellem mennesker, samarbejde eller handel. Flere innovative løsninger og tjenester vil opstå på bagrund af IoT.

Ulempen er dog, at IoT også vil medføre betydeligt højere sikkerhedsrisici. Først og fremmest vil IoT lægge tonsvis af personlige informationer og aktiviteter online. Disse informationer og aktiviteter vil med lethed kunne komme i fare på grund af to forhold:

  • IoT vil medbringe en voldsomt forøget eksponering af netværket
  • Softwaren, som styrer IoT enheder, er ofte usikker og kan uden for meget besvær hackes.

Dette kan være en farlig kombination, især i en tid, hvor brugere og medarbejdere forventer, at firmaer beskytter vores personlige data.

Virksomheder har ansvaret for både at beskytte egne forretningsaktiver og kunde- og medarbejderinformation om indkomst-, købs- og søge-historik samt mange andre sensitive informationer.

Skiftet fra “blot” at sikre brugere mod uautoriseret kreditkort-transaktioner til sikring af personlig information og data finder sted på globalt plan. Et brud på disse forpligtigelser kunne få store negative konsekvenser for en virksomhed.

En nylig, global IoT-undersøgelse foretaget af Fortinet viser for eksempel, at 62 procent af de adspurgte ville føle sig ekstremt krænkede og enormt vrede til et punkt, hvor de ville skride til handling, hvis de fandt ud af, at en IoT enhed i deres eget hjem hemmeligt indsamlede personlig information om dem selv og delte denne information med andre.

66 procent af de adspurgte svarede, at hvis en kendt IoT-enhed indsamler data, er det kun dem selv og personer, de har givet adgang, som bør se disse data.

Den seneste tids skriverier om Samsung-tv, som “aflytter brugerne”, bekræfter i øvrigt klart resultaterne af denne undersøgelse.


IoT enheder kan nemt hackes
Det kræver ikke den stor ekspertise at bryde ind i en IoT-enhed, da de som regel kører forskellige open source-operativsystemer.

I de fleste tilfælde kører IoT-enheder med nye protokoller såsom Universal Plug’n Play (UPnP), som har langt flere mangler og svagheder end de ældre mere veletablerede protokoller.

Dernæst er det meget sjældent, at IoT-producenter designer og bygger enheder med sikkerhed i tankerne. Dette betyder også, at når en enhed bliver hacket eller udsat for et angreb, har virksomhederne ikke den store mulighed for at forhindre det.

Microsoft og Adobe – to store softwareleverandører – har som bekendt utallige gange været udsat for hackerangreb.

For at mindske dette problem har de opbygget en sikker udviklingscyklus, som får hyppige opdateringer for at gøre softwaren endnu mere sikker. Hvis et angreb skulle ske, står en række hold klar til at kæmpe imod – disse hold kaldes ‘product security incident response teams’ (PSIRTs).

Ud over dette har de største softwareleverandører indbygget mange sikkerheds-tjek i deres produkter, hvilket mindsker risikoen for et succesfuldt angreb.

Adobe Reader indeholder nu for eksempel en “Sandboks” for at give en højere grad af beskyttelse for angreb.

Denne slags forsvar har IoT-enheder sjældent indbygget. Tilmed vil der med tiden kun komme en større kompleksitet og integration af IoT-enheder, hvilket vil betyde at, de vil kunne være endnu mere udsat for sikkerhedsfejl.

Størstedelen af disse fejl vil højst sandsynlig ske gennem traditionelle web-baserede grafiske brugergrænseflader, som styrer IoT-enheden.

Fortinet’s forskningsteam for ukendte trusler “FortiGuard Labs”, har allerede fundet ud af, at hackere er begyndt at gå efter utraditionelle mål som IoT-enheder. Antallet af angreb er endnu ikke så stort, men det vil uden tvivl blive større i de kommende måneder og år.

IoT-enheder er et let mål for hackere, da det kun er de færreste virksomheder, som har en “PSIRT” gruppe på plads på dette område. Dette betyder, at et hackerangreb mod IoT-enheder har en langt større mulighed for at blive succesfuldt og stå på i længere tid.

Hvis en enhed forbundet til internettet har lagringsplads, hukommelse og en processor, er den en perfekt kandidat til et hackerangreb.

Det ses til tider, at en IoT-enhed virker som en slags “affyringsrampe” til et større, mere betydningsfuldt angreb til det interne netværk.

Netværks-baseret kontrol er den eneste mulighed for at sikre IoT
De fleste IoT-enheder har ikke en antivirus-kontrol, som er sat op af leverandøren – og selv om de havde, ville det være ekstremt svært at styre på grund af størrelsen og kompleksiteten i hele IoT-økosystemet.

Dette betyder, at netværks-baseret kontrol er den eneste mulighed for at sikre IoT. Alle netværk behøver en sikkerheds-applikation, som er så intelligent, at den kan gå ned i dybden og undersøge al kode, som er blevet skrevet til disse utraditionelle platforme.

Dette kalder vi for “platform agnostic inspection” (platforms-uafhængig kontrol) og er den bedste måde at skalere sikkerhed sammen med IoT.

For hvert eneste dataanmodning skal denne service være i stand til at kunne fastslå tre kritiske informationer: Hvem er brugeren, hvor er brugeren på vej hen, og hvilke data har brugeren brug for?

Det betyder, at netværket skal omfatte traditionelle netværksbeskyttelses-teknologier som firewalls, forebyggelse af ulovlig indtrængning, webfiltrering og antimalware-løsninger.

Disse ting skal være på plads for at håndhæve regler, kontrollere programmer og forhindre tab af data. Det er også ekstremt vigtigt, at alt bliver inspiceret på grund af det voksende omfang af angreb. Trusler kan gemme sig næsten overalt – de kan endda være gemt i ellers legitime trafikstrømme.

Kun med sådanne intelligente løsninger, samt veldefinerede regler og opmærksomme it-sikkerhedsmedarbejdere, kan virksomheder vinde den svære og hårde kamp for IoT-sikkerhed og holde forretningen på ret køl.

Annonce:


Posted in computer.

Internet of Things giver kæmpe sikkerhedshovedpine: Kan koste firmaer livet

Der har på det seneste været en masse snak om “the Internet of Things” (IoT). Snakken har gået på, hvilke forretningsmuligheder det tilbyder, og de fordele det potentielt kan bringe for offentligheden og ikke mindst sikkerheden for alles privatliv og data.

IoT er en naturlig del af overgangen fra Machine to Machine-kommunikation (M2M) over IoT frem til “the Internet of Everything” (IoE).

Der er tre drivkræfter for dette – udbredelsen af internetforbundene enheder på et globalt plan, den eksplosive vækst af platformuafhængige applikationer og veletablerede netværksteknologier, som ville kunne forbinde milliarder af forskellige enheder billigt og uden besvær.

Real-time-indsigt og intelligens, 24/7-tilgængelighed samt automatisering og omkostningseffektivitet er blandt de mange fordele, IoT tilbyder, og både virksomheder, statslige organer og forbrugerne kan drage fordel af det.

Markedsmulighederne er enorme. Det forventes, at der vil være omkring 26 milliarder enheder inden 2020.

For eksempel estimerer Gartner, at IoT-produkt og -serviceleverandører vil være i stand til at generere ekstraindtægter, som vil overstige 2.000 milliarder danske kroner i 2020. IDC forventer, at det verdens-omspændende marked for IoT-løsninger vil vokse fra 13 milliarder kroner i 2013 til 47 milliarder kroner i 2020.

Datatab gennem IoT er en trussel mod forretningen
IoT vil transformere den måde, vi gør tingene på – hvad end det er kommunikation mellem mennesker, samarbejde eller handel. Flere innovative løsninger og tjenester vil opstå på bagrund af IoT.

Ulempen er dog, at IoT også vil medføre betydeligt højere sikkerhedsrisici. Først og fremmest vil IoT lægge tonsvis af personlige informationer og aktiviteter online. Disse informationer og aktiviteter vil med lethed kunne komme i fare på grund af to forhold:

  • IoT vil medbringe en voldsomt forøget eksponering af netværket
  • Softwaren, som styrer IoT enheder, er ofte usikker og kan uden for meget besvær hackes.

Dette kan være en farlig kombination, især i en tid, hvor brugere og medarbejdere forventer, at firmaer beskytter vores personlige data.

Virksomheder har ansvaret for både at beskytte egne forretningsaktiver og kunde- og medarbejderinformation om indkomst-, købs- og søge-historik samt mange andre sensitive informationer.

Skiftet fra “blot” at sikre brugere mod uautoriseret kreditkort-transaktioner til sikring af personlig information og data finder sted på globalt plan. Et brud på disse forpligtigelser kunne få store negative konsekvenser for en virksomhed.

En nylig, global IoT-undersøgelse foretaget af Fortinet viser for eksempel, at 62 procent af de adspurgte ville føle sig ekstremt krænkede og enormt vrede til et punkt, hvor de ville skride til handling, hvis de fandt ud af, at en IoT enhed i deres eget hjem hemmeligt indsamlede personlig information om dem selv og delte denne information med andre.

66 procent af de adspurgte svarede, at hvis en kendt IoT-enhed indsamler data, er det kun dem selv og personer, de har givet adgang, som bør se disse data.

Den seneste tids skriverier om Samsung-tv, som “aflytter brugerne”, bekræfter i øvrigt klart resultaterne af denne undersøgelse.


IoT enheder kan nemt hackes
Det kræver ikke den stor ekspertise at bryde ind i en IoT-enhed, da de som regel kører forskellige open source-operativsystemer.

I de fleste tilfælde kører IoT-enheder med nye protokoller såsom Universal Plug’n Play (UPnP), som har langt flere mangler og svagheder end de ældre mere veletablerede protokoller.

Dernæst er det meget sjældent, at IoT-producenter designer og bygger enheder med sikkerhed i tankerne. Dette betyder også, at når en enhed bliver hacket eller udsat for et angreb, har virksomhederne ikke den store mulighed for at forhindre det.

Microsoft og Adobe – to store softwareleverandører – har som bekendt utallige gange været udsat for hackerangreb.

For at mindske dette problem har de opbygget en sikker udviklingscyklus, som får hyppige opdateringer for at gøre softwaren endnu mere sikker. Hvis et angreb skulle ske, står en række hold klar til at kæmpe imod – disse hold kaldes ‘product security incident response teams’ (PSIRTs).

Ud over dette har de største softwareleverandører indbygget mange sikkerheds-tjek i deres produkter, hvilket mindsker risikoen for et succesfuldt angreb.

Adobe Reader indeholder nu for eksempel en “Sandboks” for at give en højere grad af beskyttelse for angreb.

Denne slags forsvar har IoT-enheder sjældent indbygget. Tilmed vil der med tiden kun komme en større kompleksitet og integration af IoT-enheder, hvilket vil betyde at, de vil kunne være endnu mere udsat for sikkerhedsfejl.

Størstedelen af disse fejl vil højst sandsynlig ske gennem traditionelle web-baserede grafiske brugergrænseflader, som styrer IoT-enheden.

Fortinet’s forskningsteam for ukendte trusler “FortiGuard Labs”, har allerede fundet ud af, at hackere er begyndt at gå efter utraditionelle mål som IoT-enheder. Antallet af angreb er endnu ikke så stort, men det vil uden tvivl blive større i de kommende måneder og år.

IoT-enheder er et let mål for hackere, da det kun er de færreste virksomheder, som har en “PSIRT” gruppe på plads på dette område. Dette betyder, at et hackerangreb mod IoT-enheder har en langt større mulighed for at blive succesfuldt og stå på i længere tid.

Hvis en enhed forbundet til internettet har lagringsplads, hukommelse og en processor, er den en perfekt kandidat til et hackerangreb.

Det ses til tider, at en IoT-enhed virker som en slags “affyringsrampe” til et større, mere betydningsfuldt angreb til det interne netværk.

Netværks-baseret kontrol er den eneste mulighed for at sikre IoT
De fleste IoT-enheder har ikke en antivirus-kontrol, som er sat op af leverandøren – og selv om de havde, ville det være ekstremt svært at styre på grund af størrelsen og kompleksiteten i hele IoT-økosystemet.

Dette betyder, at netværks-baseret kontrol er den eneste mulighed for at sikre IoT. Alle netværk behøver en sikkerheds-applikation, som er så intelligent, at den kan gå ned i dybden og undersøge al kode, som er blevet skrevet til disse utraditionelle platforme.

Dette kalder vi for “platform agnostic inspection” (platforms-uafhængig kontrol) og er den bedste måde at skalere sikkerhed sammen med IoT.

For hvert eneste dataanmodning skal denne service være i stand til at kunne fastslå tre kritiske informationer: Hvem er brugeren, hvor er brugeren på vej hen, og hvilke data har brugeren brug for?

Det betyder, at netværket skal omfatte traditionelle netværksbeskyttelses-teknologier som firewalls, forebyggelse af ulovlig indtrængning, webfiltrering og antimalware-løsninger.

Disse ting skal være på plads for at håndhæve regler, kontrollere programmer og forhindre tab af data. Det er også ekstremt vigtigt, at alt bliver inspiceret på grund af det voksende omfang af angreb. Trusler kan gemme sig næsten overalt – de kan endda være gemt i ellers legitime trafikstrømme.

Kun med sådanne intelligente løsninger, samt veldefinerede regler og opmærksomme it-sikkerhedsmedarbejdere, kan virksomheder vinde den svære og hårde kamp for IoT-sikkerhed og holde forretningen på ret køl.

Annonce:


Posted in computer.