Daily Archives: March 19, 2015

Der er mulighed for at dele skærmen op i to forskellige farve-indstillinger.

Samsungs nyeste UHD-skærm sigter målrettet efter professionelle som fotografer, grafikere, folk der arbejder med filmredigering, ingeniører og andre, som arbejder inden for brancher, hvor opløsning, farver og detaljer spiller en stor rolle.

UD970 fra Samsung er en 31-tommers UHD-skærm med en opløsning på 3.840 gange 2.160 pixels. Det er fire gange så meget som på den 1.920 gange 1.080-skærm, du formodentligt sidder ved, og det giver et billede, som er skarpt. Meget skarpt. 

Problemet med UHD har længe været, at producenterne har fremstillet skærme på 55 tommer og derover, men samtidig har der næsten ikke været noget UHD-materiale at se. Der findes kun få UHD-serier såsom House of Cards fra Netflix, og serien kan ikke afspilles på alle UHD-tv.

Men pÃ¥ computerskærme giver UHD – indtil videre 4K – meget mere mening. Her handler det ikke nødvendigvis om at kunne se andres UHD-materiale, men om at skabe det selv.

Flotte og kalibrerede farver
Skærmen er flot at se på med en metallisk, tynd kant. Skærmen er mat, hvilket fjerner det meste genskin. Og den kan roteres 90 grader, så den står på højkant.

Selve skærmbilledet er flot og utroligt skarpt. Samsung har valgt at bruge den egenproducerede PLS-skærmtype frem for IPS, som ellers er foretrukket af grafikere og fotografer som den mest farve-præcise skærmtype. De største fordele er ifølge Samsung en øget lysstyrke og gode betragtningsvinkler.

Skærmen er kalibreret af Samsung, og der følger normalt en detaljeret test-rapport med hver skærm som bevis. Denne var ikke med til vores testprodukt.

Ud over en grundig kalibrering fra fabrikken har UD970 ogsÃ¥ “Natural Color Expert Pro”, som er Samsungs egen software til at kalibrere skærmen, og som er indbygget direkte i skærmens hardware. Skærmen rammer 99,5 procent inden for Adobe RGB’s farverum.

Og der er ikke meget at komme efter. Farverne er flotte og levende, og den skyhøje opløsning giver et skarpt billede, som er en fryd for øjet.

Det er dog langt fra er alt, som er optimeret til den høje skærmopløsning. Word, Internet Explorer sammen med de fleste hjemmesider står knivskarpt. Skype og Chromes tekst er til gengæld gnidret at se på.

På grund af den høje opløsning kan skærmen køre fire forskellige skærmbilleder på én gang fra fire forskellige input.

Indstillinger er en plage
Skal du pille ved skærmens indstillinger, foregår det med syv knapper nede i hjørnet inklusive en stand by-knap. Det kan være meget svært at finde rundt i, hvilke knapper der skal bruges hvornår, og der forekommer ikke at være nogen større logik.

Der er til gengæld rigeligt af smarte funktioner bygget ind i skærmen. Skærmen er opsat til at vise både Adobe RGB og sRGB, og du kan endda vise begge samtidig ved at splitte skærmen op i to. Dette kan lade sig gøre på grund af skærmens høje opløsning.

Samme høje opløsning giver også mulighed for at køre picture-in-picture, så du bruger én skærm til at vise billedet fra flere computere på samme tid. De førnævnte knapper gør det dog lidt svært at finde rundt i, når det skal sættes op.

Det kommer nok næppe som en overraskelse, at det kræver en stærk computer for at udnytte den høje opløsning. En Surface Pro 3 kunne fint vise 4K-videoer, men vores BRIX-enhed måtte hvæsende give op.

Dommen: Flot skærm med masser af muligheder
Der er ikke meget skidt at sige om UD970. Farverne er naturtro til det absurde, den høje opløsning giver skarpe billeder og masser af skærmplads at arbejde pÃ¥, og der er rig mulighed for selv at kalibrere skærmen efter egne præferencer.Â

Indstillingerne er ikke de nemmeste at finde rundt i, og der er alt for mange knapper til at navigere rundt i en menu, hvor tre havde været rigeligt. 

Dertil kommer prisen. Skærmen koster over 10.000 kroner i Danmark.

For mange vil det nok være en showstopper, men hvis du arbejder professionelt med billeder og grafisk arbejde, er det prisen værd.

Læs også: 

Test: Samsung monitor giver dig 4K opløsning på skrivebordet til overraskende lav pris

Microsoft Convergence, Atlanta, USA: Det er fagre nye tider for Microsoft, der i det seneste år har været i gang med at omdefinere det store selskab.

PÃ¥ trapperne er en række nye produkter, som alle har det til fælles, at de dels i et vist omfang skal funderes i cloud’en, dels skal kunne opgraderes og opdateres løbende.

Det gælder ogsÃ¥ selskabets Dynamics-produkter, der med de sÃ¥kaldte ‘lifecycle services deployment’ stÃ¥r til at skulle have den store service-tur hver mÃ¥ned samtidig med, at Microsoft kører de store versions-udrulninger over rampen med korte mellemrum.

For et år siden så Dynamics AX 2012 R3 dagens lys. Et halvt år efter kom Dynamics AX on Azure. På trapperne er nu Dynamics AX 7, der med en række nye funktionaliteter skal lanceres til efteråret.

Samtidig er også en række andre nyskabelser på vej.

Kæmper for at følge med
På den anden side af bordet sidder Microsofts partnere og kunder, der alle kæmper med at holde trit og lære at forstå og implementere og skabe værdi af de nye funktionaliteter og værktøjer i deres organisationer, der altid bliver pressede og falder i produktivitet, når der skal implementeres nye systemer og nye måder at gøre tingene på.

Hvorfor skal det egentlig gå så stærkt, spørger vi Dan Brown, der er chef for Microsofts program-udvikling i Dynamics, og han gentager spørgsmålet for sig selv, som om han egentlig aldrig har skænket det en tanke:

“Yes well, hvorfor skal det egentlig gÃ¥ sÃ¥ hurtigt?”

SÃ¥ siger han:

“Jeg synes egentlig, at det er det forkerte spørgsmÃ¥l at stille. SpørgsmÃ¥let er da snarere, hvorfor det er sÃ¥ svært at tage nye ting til sig i organisationerne.”

Dan Brown kan godt se, at det går stærkt.

“Det føles altid som om, at udviklingshastigheden pÃ¥ bÃ¥de teknologisiden og i markederne accellererer. Men lige nu er der nok noget om snakken. Hastigheden er gÃ¥et op, og der er ingen tvivl om, at CIO’ens job er sværere end nogensinde før.”

“Det er meget nemt at fare vild i de meget store mængder teknologi, som findes i dag, hvis ikke virksomheden har styr pÃ¥ strategi og produkt-planer, sÃ¥ man kan aligne sine it-valg efter det,” siger han.

Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

For Dan Brown er det imidlertid klart, at der kun er fordele ved de hurtige opgraderings-cyklusser, som i dag er blevet mulige pÃ¥ grund af cloud’en.

For bÃ¥de leverandører og kunder er netop dette – sammen med muligheden for at skalere hurtigt – mÃ¥ske netop den helt store game changer som cloud’en har ført med sig.

Tidligere var det jo en kæmpe-opgave at få rullet nye versioner ud, for der skulle sendes folk i marken, som skulle sørge for at implementere nye versioner hos hver eneste partner og kunde.

Med cloud’en som motor er det muligt at trille de store opgraderinger ud i smÃ¥ bidder. Og det gør det muligt at rette til, justere kursen, ændre tingene undervejs.

“I produktudvikling arbejder man altid ud fra hypoteser om, hvad der fungerer for kunden. Man forsøger at ramme rigtigt, men gør det ikke altid. Og jo længere man venter med at rulle ud, jo større er risikoen,” siger Dan Brown.

For med små opgraderinger, kan man tidligt se, om markedet og kunderne tager godt eller skidt imod nye ideer og nye funktionaliteter.

“Og bliver det ikke taget godt imod – fordi det er for svært eller ikke skaber værdi – ja, sÃ¥ justerer man bare pÃ¥ hypoteserne og udviklings-retningen. SÃ¥ kortere iterationer er rigtigt gode for bÃ¥de kunder og leverandør. Hvis det altsÃ¥ bliver gjort rigtigt,” siger han.

Systems of intelligence
Microsoft har i det seneste år sat fulde sejl i en stor transformations-proces, hvor selskabet har lagt tidligere tiders fokusering på Windows som det centrale Microsoft-produkt bag sig.

I stedet handler det nu om at fÃ¥ alle produkter drejet over mod cloud’en og mod mobility.

Microsoft bedyrer igen og igen, at det hele handler om at skabe øgede muligheder for øget produktivitet i virksomhederne.

På Convergence handler det i høj grad om at præsentere ideer om, hvordan man kan smelte data sammen fra alverdens (Microsoft)-systemer for at finde nye veje, nye forretnings-processer og nye og smartere måder at håndtere forretningsgangene på.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

Centralt i det hele stÃ¥r netop Dynamics-systemerne, der forener big data, machine learning, internet of things og det, som Microsoft kalder for ‘social engagement,’ og kværner alle disse data pÃ¥ mÃ¥der, der udklækker ny viden om kunder, forretningsgange, lager-beholdninger og mange andre ting, som virksomheder kan anvende til at blive mere produktive, sÃ¥ de kan tjene flere penge.

I den ene ende har vi således forretningsgange, som bliver mere og mere komplekse og data-tunge.

I den anden ende de enkelte brugere, der ikke er meget for forandringer og nye funktionaliteter, som det tager tid og fokus at lære at kende.

“Og det forsøger vi at gøre noget ved,” siger Dan Brown.

Han peger på, at det kommende Dynamics AX 7 får en enkel og overskuelig brugergrænseflade, selv om det under motorhjelmen kommer til at håndtere meget komplekse processer.

“Vi har gÃ¥et meget op i at gøre det simpelt og overskueligt, sÃ¥ den enkelte medarbejder hurtigt kan se, hvor værdien skabes. For sÃ¥ tager man det til sig hurtigt,” siger han.

Den samme melding kommer fra Christian Pedersen, general manager for Dynamics AX, der siden 2003 har arbejdet med udviklingen af Dynamics fra Microsofts hovedkvarter i Seattle.

“ForhÃ¥bentligt bliver det hele faktisk meget mere simpelt for it-chefen i takt med, at vi hele Microsofts produktsuite er ved at blive integreret i Dynamics, hvor han tidligere har skullet fÃ¥ en masse separate teknologier til at fungere sammen. Vi kalder det for ‘Microsoft for business’,” siger han.

Der er store forventninger til AX 7, som er bygget på samme framework som 2012 R3, så opgraderingen bliver knap så smertefuld.

“Vi aligner samtidig det nye AX 7 meget tæt med de systemer, som vi ved, at virksomhederne ogsÃ¥ køber – altsÃ¥ for eksempel Office 365 og Windows – pÃ¥ en mÃ¥de, sÃ¥ vi minimerer modstanden mod adoption og sÃ¥ de kan se, hvad de kan fÃ¥ ud af det,” siger Christian Pedersen.

Microsoft har netop forlænget supporten til 2012 R3 til 2018, da selskabet vil have, at alle skal ‘kunne opgradere i deres eget tempo.” Men alle skal over, lyder den klare plan.

Enkelthed er afgørende
Enkeltheden er afgørende for enhver virksomhed, for udviklingshastigheden bliver ikke langsommere.

Det vil fortsat vælte ud med nye programmer, nye funktioner, nye og endnu smartere måder at håndtere virksomhedens processer på.

“Det vil ikke stoppe, og det er jo enhver CIO’s store udfordring netop nu at sørge for at vælge den rigtige teknologi og at gøre det pÃ¥ agil mÃ¥de. Er der en ting, som vi ved, sÃ¥ er det, at en virksomhed ikke har lang tid igen, hvis den stÃ¥r stille og ikke udvikler sig,” siger han.

Hvad bliver så det næste, som virksomhederne skal gøre sig klar til?

“Ja, det er jo helt op til virksomhederne selv,” lyder det fra Christian Pedersen.

“Vores opgave er servicere den competitive differentiation, som virksomhederne vil have i markedet. Det handler for virksomhederne om at finde den unikke ting, der kan adskille dem fra andre og differenciere dem fra konkurrenterne. Alle virksomheder skal finde deres egen vej. Vores opgave er at understøtte det med teknologier og Ã¥bne nye veje for dem.”

TDCs koncernchef Carsten Dilling mere end antyder, at TDC er til salg.

Bølgen af opkøb på det danske og skandinaviske telemarked kan også ramme TDC.

SÃ¥dan lyder den opsigtsvækkende melding fra TDC’s koncernchef Carsten Dilling, som i dagens udgave af dagbladet Børsen siger, at man i TDC forventer yderligere konsolidering i telebranchen.

“Vi tror da pÃ¥, at der kommer mere konsolidering end de tre eksempler, vi nu lige har set i Skandinavien,” lyder det fra TDC-bossen med henvisning til begivenhederne det sidste halve Ã¥r.

Før jul annoncerede Telia og Telenor, at de samler deres danske aktiviteter i et fælles selskab. I Norge har Telia købt Tele2, mens TDC i efteråret købte det norske kabel tv-selskab Get.

Carsten Dilling sætter ikke navn på, hvem der kunne være interesseret i at købe TDC, og han understreger samtidig, at TDC driver sin forretning ud fra den forudsætning, at man i fremtiden skal stå alene.

Dilling krydrer dog sin analyse med en tvetydig udtalelse om, at netop TDC’s tiltro til egen overlevelse, kan gøre selskabet mere interessant for en eventuel køber.

“Man ved aldrig, hvor det her ender, eller hvad slutspillet bliver. Vi kører vores forretning ud fra, at vi skal stÃ¥ alene. Og vi tror pÃ¥, at den plan er sÃ¥ stærk, at vi dermed bliver et mere og mere interessant opkøbsemne for dem, der er interesserede, ” siger Carsten Dilling til Børsen.

TDC er en joker
Børsanalytikere og investorer bakker ifølge avisen op om signalerne fra TDC-chefen.

Aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank peger pÃ¥, at Telia og Telenors danske alliance gør dem mindre sandsynlige som købere af TDC. Men TDC’s køb af Get øger fokus pÃ¥ kabel tv-markedet, og det kan gøre selskabet attraktivt for udenlandske selskaber.

Hos Unipension betegner investeringsansvarlig Louise Jørring Gev TDC-aktien som en joker, som det er værd at holde fast i for investorerne.

Hun peger på, at konkrete opkøb eller bare forlydender om opkøb i telebranchen tidligere har været fået kursen på TDC-aktien til at stige.

“Det er ogsÃ¥ Ã¥rsagen til, at vi bevarer en eksponering,” siger hun.

I skrivende stund er kursen på TDC-aktien steget med 2,7 procent siden handelen på Københavns Fondsbørs åbnede i morges.

Læs også:

Carsten Dillings trepunktsplan: Nu skal kundeflugt fra TDC stoppes

TDC-boss om Telia/Telenor-fusion: Vi tager det meget alvorligt

Flere børn og unge skal have muligheden for at smage på livet i it-branchen.

Derfor er Computerworld gået sammen med Coding Pirates for at skabe et lokalt forum, hvor børn og unge kan stifte bekendtskab med programmeringssprog, robotter og spil- samt konceptudvikling.

Coding Pirates er en succesfuld forening stiftet af den læreruddannede Martin Exner og baseret pÃ¥ frivillige, som har til formÃ¥l at lære børn og unge mellem 7 og 17 at programmere – og en forening som Computerworld har skrevet om før.

Ny afdeling i Herlev
Coding Pirates har allerede flere afdelinger i København, blandt andet på ITU, Københavns Universitet, på Islands Brygge og i Hellerup samt i Aarhus i samarbejde med Aarhus Universitet .

Med samarbejdet med Computerworld kan foreningen en gang om ugen byde et hold børn og unge velkommen i Computerworlds lokaler i Herlev.

I forbindelse med opstarten inviterer Coding Pirates Computerworld-afdelingen børn, unge og forældre til et lanceringsevent d. 9. april 2015 kl. 16-17.30 i Computerworlds lokaler på Hørkær 18, 2730 Herlev.

På lanceringseventet kan du høre mere om, hvad det kræver at deltage, og hvad man arbejder med af spændende projekter i Coding Pirates.

Er du i øvrigt it-kyndig og har lyst til at lære fra dig over for børn og unge, så kunne vi godt bruge et par frivillige mere til at hjælpe og/eller undervise i de små workshops, der skal introducere børn og unge til teknologier som Small Basic, KODU Gamelab, Python eller Lego Mindstorms.

Er du interesseret i at kigge forbi – eller har lyst til at give en hÃ¥nd og sikre næste generation af it-folk – så læs nærmere om eventet og tilmeld dig.

LÆS MERE OG TILMELD DIG HER

Det alternative taxaselskab Uber har i den seneste tid været presset af tre rigtige møgsager i Frankrig, Tyskland og Sydkorea.

I Sydkorea er 30 Uber-medarbejdere inklusiv selskabets direktør, Travis Kalanick, anklaget for at drive en ulovlig taxavirksomhed.

Samtidig er selskabets franske hovedkvarter blevet bestormet af fransk politi i forbindelse med en undersøgelse af selskabets aktiviteter, hvor blandt andet telefoner til chauffører er blevet konfiskeret.

Den franske indenrigsminister forbød allerede fra 1. januar Ubers UberPOP-app, der forbinder brugerne med Uber-chauffører, der ikke er uddannet taxachauffører eller er forsikret.

Og i Tyskland er selskabets service også blevet forbudt, efter en dommer har fundet servicen ulovlig og i strid med den tyske lovgivning.

I vores sydlige naboland bliver der således stanget bøder ud på små to millioner kroner, hver gang selskabets chauffører uden en taxalicens samler en passager op.

Det skriver BBC.

Uber slår igen
En talsmand fra Uber siger, at selskabet beklager den tyske afgørelse, og at den repræsenterer en fundamental modstand mod at lade selskabet etablere en tysk service.

Samtidig fastslår Uber, at virksomheden vil fortsætte med at tilbyde limousine- og taxi-service i Tyskland med chauffører, der har papirerne i orden.

Samtidig vil Uber appellere afgørelsen og fortsætte dialogen med de tyske myndigheder for at få kerneservicen op at køre på de tyske veje.

I både Frankrig og Sydkorea lover Uber, at selskabet vil fortsætte sine kampe mod myndighederne for at få lov til at søsætte servicen.

Og Uber må siges at have en vis erfaring i de juridiske sværdslag, da stort set hvert nye land, som selskabet planter sine hjul i, har stejlet og på en eller anden måde forsøgt at obstruere selskabets aktiviteter.

Det gælder også i Danmark, som du kan læse mere om her.

Læs også:

Dansk-drevet Uber-konkurrent har stor succes i udlandet – chauffør-løn kommer fra drikkepenge

Om lidt er Internet Explorer ikke længere.

Jeg skal forsøge at fatte mig i korthed, selvom Internet Explorer på mange måder fortjener en statsmandsbegravelse.

Du, kære browser, bør stedes til hvile med både kortege gennem de virtuelle landskaber og honnør fra selv dine værste kritikere.

For det var dig, der for langt de fleste danskerne bragte World Wide Web ind i hjemmet sammen med Microsofts legendariske Windows 95.

Selvom der naturligvis ogsÃ¥ var andre markante browsere dengang i midten af 90′erne – ikke mindst Netscape og Mosaic (som du oprindeligt byggede pÃ¥) – sÃ¥ blev det dig, der førte de fleste af os ind i den digitale tidsalder til lyden af et syngende modem.

Du gjorde internettet tilgængeligt for menigmand- og kvinde.

Det siger vi af hjertet tak for.

Du begik dine fejl
Men, kære Internet Explorer, du var et problematisk projekt allerede fra dine første år, hvor Microsoft indledte den effektive strategi med at bundle dig sammen med Windows.

Det førte i løbet af få år til din status som verdens suverænt mest udbredte browser og en markedsandel på omkring 95 procent, da du peakede.

Du har af samme grund haft dine juridiske boksekampe med myndighederne både i hjemlandet og her i vores del af verden, hvor EU-maskineriet tvang Microsoft til at at indføre det frie browser-valg, så du skulle præsenteres side om side med alle dine browser-rivaler i Windows.

Vi ved, at det gjorde ondt på dig, men måske du i dag også selv har erkendt, at det var netop det skub, du havde brug for?

Mens vi nu er ved dine mindre sympatiske sider, sÃ¥ skabte din hÃ¥ndtering af webstandarder – eller manglen pÃ¥ samme – særligt i dine unge Ã¥r unødigt meget bøvl i web-landskaberne.

Den dag i dag kan man stadig støde pÃ¥ websider, der lider under en fortid, hvor man skulle designe specifikt til Internet Explorer – og specifikt til specifikke versioner af Internet Explorer.

Intet varer evigt – men dig vil vi altid huske
Men lad det nu ligge. Sket er sket, og vi lærer forhåbentlig alle af vores store og små fejltagelser her i livet.

Du er tæt på de tyve år, og selvom din tid nu næsten er ved at være fordi, er det faktisk et ualmindeligt langt liv, du har haft som browser.

Version 11 bliver formentlig det sidste store, vi ser til dig, for nu skal du udfases og erstattes af en nyere, smartere model.

Spartan, kalder de ham indtil videre – en ung og viril kriger, der skal erobre det tabte browser-land tilbage til Microsoft.

Selvom vi vist alle forstår, hvor svært det må være for dig at acceptere den skæbne, er det måske bedst for alle parter, at det ender sådan.

Du har – for at sige det, som det er – specielt i de senere Ã¥r haft svært ved at følge med den skinnende og velsmurte Chrome-browser fra Google.

Din motor spinder ikke længere i en grad, der er dit navn værdigt.

Og selv dit navn fremstÃ¥r faktisk noget forældet, for hvem gÃ¥r i det hele taget “ud pÃ¥ opdagelse pÃ¥ internettet” i dag?

I 90′erne var internettet noget, man tændte for (og det tog sin tid). I dag er det bare her, der og alle vegne; en integreret del af vores liv. Browseren som koncept er blot én af mange forbindelser til det, man engang kaldte WWW.

Men, kære Internet Explorer, du gjorde tingene på din helt egen måde, og du fortjener at blive æret, før du er helt borte. 

Du og dit blå e vil altid blive forbundet med en fantastisk tid i it-historien, hvor internettet blev udforsket af os alle, som Columbus udforskede verden 500 år vor tid.

Du hjalp os Рp̴ godt og ondt Рmed at opdage den nye verden.

Æret være dit minde.

Styring af enheder, fjernkontrol og hurtig vedligeholdelse er tre af stikordene for, hvad Microsoft vil hjælpe virksomhederne med, når de vil bygge egne netværk af småting.

Eller det, som i populær tale og på moderne dansk, kaldes for internet of things (IoT).

Funktionerne for internet-i-alt kommer i cloud-platformen Azure.

I første omgang er der tale om en prøveversion, men i slutningen af 2015 skal den endelige platform være helt klar til at sættes i drift.

Byg dit eget netværk af småting
Tillægsfunktionerne får navnet Azure IoT Suite, og ifølge Sam George, der er partnerdirektør for funktionspakken, skal det være muligt for kunderne at køre flere milliarder enheder mod Azure-pakken.

Det skriver Computerworlds amerikanske søstermagasin Computerworld US.

Lanceringen af Azure IoT Suite fandt sted på MS Convergence-konferencen, der i øjeblikket løber af stablen i Atlanta i USA.

Konferencen er kodefabrikkens årlige samlingssted for virksomhedens kunder med store it-løsninger, og det er netop i denne målgruppe, at Microsoft vil finde kunder til platformen.

Analysehuset IDC forudser da også, at der er mange penge at tjene på IoT-løsninger.

IDC forventer nemlig, at denne type indbyggede og automatiserede it-systemer vil udgøre et marked på mere end 30 billioner kroner om fem år.

Billige ting-netværk
Microsoft har snakket om internet of things – eller tingenes internet, som virksomheden foretrækker at kalde det – i lang tid.

Jasper Hedegaard Bojsen, direktør for Apps & Platform hos Microsoft i Danmark har tidligere forklaret det til Computerworld på denne måde:

“Vores vision er ikke længere cloud og mobility. De to omrÃ¥der er virkeligheden, og den slet ikke er til debat. Det er ikke Microsoft, der har sat den præmis, det er bare en betingelse for vores forretning. Nu handler det om at udnytte mulighederne ved at binde de to ting sammen.”

Han underbygger sit argument om, at samfundet er blevet mobilt med salgstal.

“Der sælges cirka 300 millioner pc’er om Ã¥ret, og det tal har været rimelig stabilt i de senere Ã¥r. Men pc-salget udgør kun 14 procent af omsætningen, hvis man tager de mobile enheder, som eksempelvis smartphones og tabletter, med i beregningen. Alle er blevet mobile, og vi er konstant forbundet til nettet,” siger han.

Læs også: Dansk forskningsprojekt skal udvikle klippe-stabilt internet

Når det handler om cloud, er han ligeledes fast i mælet.

“Cloud er en forudsætning for, at vores dataforbrug kan stige med den hastighed, som vi ser i øjeblikket, og at man kan hÃ¥ndtere disse datamængder, der eksploderer. Eksempelvis er 10 procent af alle digitale billeder taget indenfor det seneste Ã¥r,” eksemplificerer han.

Jasper Hedegaard Bojsen, direktør for Apps & Platform hos Microsoft i Danmark.

Det handler om at binde ting sammen
Skyen giver os altså lagerplads og computerkraft, mens de mobile enheder gør det muligt at holde kontakt til brugeren ligegyldigt, hvor vedkommende befinder sig samt at sende data fra enheden og til skyen.

Og med dette grundlag på plads er Microsofts nye vision også kommet på plads.

“Vi skal blive mere produktive gennem internet of things.”

Det er kodefabrikkens nye vision.

“Helt lavpraktisk kan man binde en termostat i boligen sammen med informationer om vejrudsigten og regulere temperaturen pÃ¥ baggrund af vejret.”

Informationerne kan så indsamles af fjernvarmeværket, der kan dosere produktionen.

Læs også: Glem alt om køleskabe der selv kan bestille mælk: Internet of things er her allerede i fuldt flor

Et andet eksempel, han bringer på banen er et elevatorfirma, der har placeret sensorer i de sliddele, der anvendes i forbindelse med at hæve og sænke elevatoren. Derved kan delene selv sende informationer om helbredstilstanden til det personale, der skal vedligeholde dem.

“Det er ikke fremtidsscenarier. Det findes allerede, og i teorien kan alle enheder forsynes med sensorer eller it og bindes sammen via skyen,” lyder det fra Jasper Hedegaard Bojsen.

Det er Azure-komponenten Intelligent Systems Service, som spiller en hovedrolle i IoT-suiten.

Den platformstjeneste blev demonstreret sidste år, og er udviklet for at understøtte eksempelvis brugen af sensorer og andre datagivende enheder i Azure.

Læs også:

Glem alt om køleskabe der selv kan bestille mælk: Internet of things er her allerede i fuldt flor

Microsoft: Cloud vil ændre den mÃ¥de alle arbejder pÃ¥ – ogsÃ¥ i Microsoft

Jagten på Microsofts nye topchef: Hvad vil du, Satya Nadella?

Dit barn kan blive årsagen til, at hjemmets computere bliver inficeret med virus.

Det er du utvivlsomt klar over. Og du har givetvis sørget for at udstyre ungerne med egne brugerkonti med begrænsede privilegier, så de ikke kan forvolde alt for megen skade på computerne.

Men hvordan lærer børnene, at de ikke ukritisk skal klikke på vedhæftede filer i mails? Kan de kende en falsk virusadvarsel fra en ægte?

Her har vi som forældre en forpligtelse. Som læser af Computerworld er du utvivlsomt godt klædt på til den opgave.

For andre forældre er det imidlertid en stor udfordring at lære deres børn sikker it-adfærd. De begår selv nøjagtig de samme fejl, som de gerne skulle lære deres børn at undgå.

Skolen har problemer
NÃ¥r børn skal lære noget, sender vi dem i skole. Og skolen er da ogsÃ¥ en oplagt medspiller. Men her udgør lærernes it-kompetencer – eller mangel pÃ¥ samme – et problem.

Professor Cathrine Hasse fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet har for nylig udtalt, at lærerne ofte har svært ved at bruge it i undervisningen.

“Man ignorerer, at det er ekstremt læringskrævende for lærerne at bruge it. I nogle tilfælde handler det om basale problemer som at kunne Ã¥bne og lukke et program. Men det handler især om, at der mangler udviklingsarbejde og vidensdeling mellem lærerne pÃ¥ skolerne,” siger hun til Politiken.

Det er et problem for børnenes generelle læring. Men for mig som sikkerhedsansvarlig udgør det et lige så alvorligt problem, når det gælder informationssikkerhed. For hvis lærerne ikke er fortrolige med it som værktøj, kan vi slet ikke forvente, at de kan håndtere de sikkerhedsproblemer, it medfører.

Det bliver ikke nemmere af, at mange skoler går BYOD-vejen (Bring Your Own Device). Det er i praksis umuligt for selv den mest it-kyndige lærer at have styr på sikkerheden på alle de enheder, børnene har med i skoletaskerne.

Initiativ er på vej
Regeringen mener, at børn skal lære om informationssikkerhed. Det fremgår af den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed, som den udsendte i december.

Blandt de 27 initiativer er en informationsindsats om emnet i folkeskolen. Det skal ske i samarbejde med Center for Cybersikkerhed, Undervisningsministeriet og relevante offentlige og private parter.

Et konkret bud pÃ¥ sÃ¥dan en indsats er projektet CodeX – Digital tryghed i skolen, som netop er skudt i gang. Her gÃ¥r en række parter sammen om at uddanne børn i 5. -7. klasse i sikker digital adfærd.

Vi i Rådet for Digital Sikkerhed deltager i projektet hvor hovedaktørerne er Digitaliseringsstyrelsen og IT-Branchen, mens samarbejdspartnerne er Multihouse, ESL-foreningen og forbrugerrådet TÆNK. Sponsorerne er KMD, Outpost24 og Medierådet for Børn og Unge og EU.

Telefonen er en hjælper
Mange af os har udstyret vores børn med smartphones. Nu skal vi lære dem, at en smartphone også er et godt sikkerhedsredskab. Telefonen kan nemlig bruges til to-faktor-autentifikation. Når barnet skal logge ind på en webtjeneste, skal det foruden brugernavn og password også indtaste en kode. Den kan sendes som sms til telefonen eller genereres af en app.

På den måde lærer børnene, at it-sikkerhed kan indgå som en naturlig del af de enheder, de bruger i hverdagen.

Smartphonen er også et praktisk sted at placere en app til at holde styr på passwords, en password manager. Børnene skal nemlig lære ikke at bruge det samme brugernavn og password til flere tjenester.
Derfor ender de hurtigt med flere passwords, end noget menneske kan huske. Her er en såkaldt password manager uundværlig.

Mit råd er at vælge en løsning, hvor den samme password manager kan bruges på flere platforme. På den måde har børnene adgang til deres passwords fra både pc, tablet-computer og smartphone.

Truslerne vokser
Konsekvenserne er skræmmende, hvis vi ikke lærer vores børn at tage vare på informationssikkerheden. Truslerne fra de it-kriminelle vokser. Der bliver flere trusler, og de bliver mere alvorlige.

Hvis vores børn ikke har styr pÃ¥ sikkerheden, nÃ¥r de bliver voksne, bliver de lette ofre for forbryderne. De vil falde for svindelnumre, installere malware og bliver ofre for identitetstyveri – ganske som deres forældre gør i dag.

Danmark har brug for en langsigtet indsats på området. Og den skal begynde med det samme.

Siden marts 2014 er kursen på amerikanske dollar steget fra cirka 5,40 kroner til i dag, hvor kursen netop har rundet 7,00 kroner for en dollar.

Det får priserne på it-varer og ydelser fra de globale leverandører til at stige.

Det seneste år er kursen på amerikanske dollar steget med mere end 30 procent. Det gør det markant dyrere for danske kunder at købe både hardware, software og en stribe andre it-ydelser.

Dollaren er den mest populære valuta, når indkøb hos de globale producenter skal afregnes. Så når kursen på dollar ryger i vejret, bliver den enkelte vare tilsvarende dyrere.

Så sent som i sidste uge tog Apple konsekvensen af den stigende dollarkurs og hævede sine europæiske onlinepriser med omkring ti procent.

Men den dyre dollar er ikke kun et problem for Apples kunder. Også salget af it til erhvervslivet er presset af den stigende dollarkurs, og både blandt producenter, distributører og forhandlere er der enighed om, at regningen for dollarens himmelflugt i langt de fleste tilfælde ender hos kunderne.

“Alle led i denne her kæde bliver pÃ¥virket, men i sidste ende er det kunden, der betaler,” lyder det fra omrÃ¥dedirektør Morten Grønnebæk fra KMD, der er en af Danmarks største it-leverandører.

Det er de færreste i branchen, som har lyst til at tale højt om priser og sætte tal på, hvor meget den stigende dollar koster kunderne.

Flere producenter, som Computerworld har talt med, ønsker ikke at udtale sig. Frygten er, at for meget opmærksomhed om emnet kan få kunderne til at udskyde planlagte indkøb eller helt aflyse deres ordrer.

Prisaftaler kan ramme leverandøren
Men de internationale it-leverandører kan ogsÃ¥ selv komme i klemme. Det sker, hvis en kunde har fÃ¥et en specialpris – sÃ¥kaldte bids – i danske kroner, og dollarkursen sÃ¥ stiger inden ordren bliver leveret. Det problem rammer bÃ¥de hardware- og softwareproducenter.

En kilde i branchen fortæller, at det især er dollarkursens udvikling det seneste halve år, der har givet producenter og andre leverandører problemer.

“Der, hvor vi typisk kommer i klemme, er, nÃ¥r tingene bliver dyrere. Det har gjort ondt i Q4 (fjerde kvartal 2014, red.), hvor dollaren har taget et voldsomt spring. Hvis en virksomhed overvejer, om man skal gennemføre en investering, og sÃ¥ priserne pludselig stiger fem eller ti procent over en weekend, sÃ¥ er der nogle kunder, der vælger at udskyde deres investeringer,” siger kilden.

Hos KMD bekræfter Morten Grønnebæk, at voldsomme udsving i valutakurserne er en indbygget risiko i en it-forretning. Frygten er, at en permanent høj dollarkurs kan få virksomhederne til at blive mere tilbageholdende med at købe ind.

“Vi er da kede af udsvingene, ligesom alle andre er det. Der er ingen tvivl om, at vi bærer vores del af regningen for det her. Men det er jo ogsÃ¥ udtryk for at verdensøkonomien igen er pÃ¥ vej fremad og det er jo positivt i det lange løb,” siger Morten Grønnebæk.

“Vi kan ikke se det endnu pÃ¥ vores salgstal, men hvis dollaren fortsætter sin himmelflugt, vil jeg da ikke udelukke at det vil fÃ¥ en betydning,” siger han.

Han fortæller, at KMD løbende justerer sine priser på hardware og software. Der sker typisk med et interval på mellem en til to uger. Mulighederne for at skrue på priserne er forskellige afhængigt af hvilken aftale KMD har med den enkelte kunder, fortæller han.

Læs også:

Masser af arbejde: USA mangler en halv million it-folk

Fremtidens kunder hos biludlejningsfirmaet Hertz skal måske overveje at have en rulle tape til en kameralinse med, når de sætter sig ind i en lejet Hertz-bil.

For selskabet er i al stilhed begyndt at installere kameraer i sine køretøjer.

I dag er omkring 13 procent af selskabets biler sÃ¥ledes udstyret med et kamera, der ifølge selskabet selv er sat ind i bilerne for, at kunderne kan chatte med Hertz’ kundeservice, optage ulykker og deslige.

Hertz forklarer, at kameraerne endvidere kun optager, hvis chaufførerne presser på en start-knap, skriver Ars Technica.

“Vi har ikke tilstrækkelig bÃ¥ndbredde til at understøtte streaming pÃ¥ nuværende tidspunkt,” lyder budskabet fra Hertz ifølge Ars Technica.

Frygt for skræmte kunder
Det fremgår af udtalelserne fra Hertz, at selskabet endnu ikke helt har besluttet, om kameraerne tilsluttet til Hertz-bilernes navigationsanlæg, NeverLost, overhovedet skal tages i brug.

Udviklingen og isætningen af de mange kameraer har da ogsÃ¥ været Ã¥rsag til heftige debatter inden for Hertz’ egne fire vægge.

Det skriver Fusion, som har modtaget en anonym mail fra en person, der angiveligt arbejder for Hertz.

“Der har været en del diskussioner i løbet af udviklingsperioden om, hvordan vi kunne undgÃ¥ at skræmme kunderne,” lyder det fra den anonyme kilde.

Vedkommende skriver samtidig, at der er to mekanismer ved kameraerne, der netop skal berolige kunderne.

Den ene er et elektronisk sløret glas, der kun bliver blankt og dermed muligt at filme igennem, når kameraet er tændt.

“SÃ¥ hvis du ikke kan se kameraet, kan det heller ikke se dig. Men noget tyder pÃ¥, at Hertz har skudt sig selv i foden med det slørede glas, fordi brugerne kan ikke tydeligt se, der er en fysisk barriere mellem vedkommende og kameraet,” lyder det fra den anonyme kilde.

Den anden sikkerhedsventil er, at kameraet kan drejes væk, så kamerastativet skygger for optagelser.

Hertz: Derfor har vi ikke sagt noget
Hertz’ kommunikationschef Rich Bromme bekræfter, at Hertz-bilernes kameraer er udstyret med disse anti-skræmme-funktioner.

Han bedyrer samtidig over for Fusion, at selskabet endnu ikke har brugt kameraerne til at filme med.

Omkring Hertz’ stilhed omkring installationen af kameraer siger han:

“Det vil være forvirrende at tale med kunderne omkring en funktion, som de ikke kan bruge pÃ¥ nuværende tidspunkt, og som der endnu ikke er taget beslutning om at aktivere,” siger han til Fusion.

Rich Bromme siger, at biludlejningsselskabet ikke har modtaget nogen kundeklager, siden kameraerne begyndte at dukke op i bilerne i 2014.

“Vi ønsker ikke, at kunderne skal føle sig overvÃ¥gede, nÃ¥r de er inde i vores biler,” lyder budskabet.

Læs også:

Advarsel fra amerikanerne: Nye biler kan hackes så let som ingenting