Daily Archives: March 24, 2015

HTC One-serien har været en kæledække igennem de sidste to år, hvor det ene rosende ord efter det andet har været kastet efter specielt telefonens design. Det var en smuk, hurtig og featurefyldt telefon uden de store dikkedarer.

Sidste år gav vi på Computerworld seks ud af seks mulige stjerner til HTC One (M8), så den nye model har noget at leve op til.

Men det gør den ikke helt. Desværre. Den nye HTC One (M9) er klart en af de bedst designede telefoner i 2015 og 2014 – og jeg vil endda sige nogensinde.

Men det kommer man altså ikke særlig langt med, når der er andre punkter, hvor telefonen desværre halter.

Og specielt ikke når store stygge Samsung rent faktisk er begyndt at få øjnene op for, at det er noget, som hedder design.

Designet har fået et flerfarvet udseende. Her er det Guld/metal, men der findes også en metal/grå og en Guld/guld. Foto: Morten Sahl Madsen.

Telefonen er skåret ud i ét stykke metal, og den ligger rigtig godt i hånden uden at være glat. Foto: Morten Sahl Madsen

Design: ikke flere glatte kanter
Imens Samsung har nydesignet sin Galaxy S-serie med S6 og S6 Edge, så har HTC valgt en mere evolutionær vej frem for en revolutionær.

Og selv “evolutionær” er nok for stort et ord. Faktisk er der ikke sket særlig meget ved designet på M9 i forhold til sidste års M8. Den har fået lidt skarpere kanter og et mere skinnende finish, og metallet er blevet behandlet, så det har et farvespil i to farver på kanterne.

De skarpe kanter er ventet, da M8 fik kritik for at være glat at have i hånden, og One M9 føles langt bedre at bruge end One M8.

Resten er stadig i skinnende, smukt metal. Ikke noget negativt at sige der. 

På One M8 sad standby-knappen øverst, og den stigende trend for telefoner med store skærme, var det lidt halvsvært at ramme knappen med én hånd. Nu er knappen rykket ned på siden.

Desværre har HTC også valgt at placere volumen-knapperne på samme side, så ofte rammer du i stedet “skru’ ned”-knappen frem for stand by.

Du kan dog godt føle, at designet tynger telefonen. I hvert fald føles den tung på trods af sin relativt kompakte størrelse. Det er formodentligt det helstøbte metals skyld, og det er ikke nødvendigvis en negativ ting. Blot noget du skal være opmærksom på.

Software: Lynhurtig Android-oplevelse
HTC One får sine kræfter fra den nyeste processor fra Qualcomm. En Snapdragon 810 samt 3 gigabyte RAM.

Sammen med det hurtige Android Lollipop giver det en fed Android-oplevelse, hvor apps åbner med det samme – hver gang – og efter en uges brug har vi endnu ikke oplevet nogle problemer med styresystemet. De elementære apps som SMS, telefon, mailklient og kalender er alle gode og hurtige til at åbne, og galleri-appen giver dig mulighed for at hente billeder ind fra Flickr, Facebook og lignende tjenester.

Telefonen kører HTC’s egen grafiske overflade på Android, som hedder Sense. Den nyeste version af Sense er enkel og stilren og efter at have prøvet næsten alle former for telefoner på markedet (i hvert fald næsten alle producenters), så finder jeg stadig Sense som en af de flotteste og rareste systemer at benytte sig af. Specielt over tidligere versioner af Samsungs Touchwiz.

HTC kommer med en række egne apps, men generelt er der ikke mange forudinstallerede apps – også kendt under navnet bloatware. Det er rart at se et firma med respekt for sine brugere.

Kun en enkelt Widget fandt vi irriterende, en som skal forudsige mulige nye apps til dig, men som ikke virker synderligt godt, men den kan hurtigt fjernes. Til gengæld er der et godt tema-system, så du til en hvis grad selv kan ændre systemets udseende. Og det fungerer rigtigt godt.

HTC One (M9) vil uden tvivl give dig en af de bedste oplevelser af Android Lollipop.

Kamera: En slem skuffelse i 2015
Bag på telefonen finder du et 20 megapixel kamera. Tidligere har HTC benyttet sig af sine egenproducerede “ultrapixels”, som har en langt lavere opløsning end et tilsvarende megapixelkamera, men som til gengæld kan opfange mere lys i rummet.

Foto taget om aftenen. Farver er udtværet og støjen er høj. Foto: Morten Sahl Madsen

Detaljer er fine i god dagslys, men ikke særlig gode indendørs eller om aftenen. Foto: Morten Sahl Madsen

Det var en af de punkter, hvor HTC virkelig fik tæsk ved de to tidligere HTC One-telefoner, så det har HTC ændret. De 20 megapixel tager fine billeder udendørs i en acceptabel kvalitet. Billederne er skarpe og selvom at lukkeren ikke er lige så hurtig som på enten LG G3 eller iPhone 6, så er det udmærket.

Tager du billeder i modlys, bliver billedet meget hurtigt meget mørkt, men har man lyst til selv at pille, er der en stor mængde indstillinger vedrørende lukketid, hvidbalance og så videre.

Men tager du telefonen med indenfor, eller bliver det nat bliver oplevelsen af kameraet forringet meget.

Vi oplevede, at telefonen lidt for ofte havde svært ved at finde fokus, farverne blev hurtigt unaturlige med et meget gulligt skær, støjniveauet er højt og alting fik et grødet udseende. Det er synd. Og slet ikke godt nok i 2015. HTC fortæller dog, at der er softwareopdateringer på vej til kameraet.

Foran på kameraet finder du de HTC’ske “ultrapixels”. Fordelen ved ultrapixels var som sagt et højt lysindtag, men lav opløsning, og selfies kræver netop dette. Vi fandt kameraet godt, selvom at den indbyggede “vi-fjerner-lige-bumser-og-urenheder”-funktion var lidt for tydelig, når det blev anvendt.

Til gengæld vises billederne på en skærm, som fungerer rigtig godt. Det er en 1.080 x 1.920 og altså ikke samme lidt vanvittige skærmopløsning som på Samsungs telefoner (1.440 x 2.560). Dog er lysstyrken på telefonen lige lav nok, og den hvide farve virker blålig.

Konklusion: En god, men skuffende telefon
Langt hen ad vejen vil HTC One (M9) være en rigtig god telefon, hvis du vælger at købe den. Den har masser af ydeevne, som kunne modstå alle de spil – tunge som lette – som vi pressede ned på den, den har Boomsound, to frontvendte højtalere med en god lydkvalitet, og et flot design og finish.

Designet minder dog rigtig meget om forgængeren. Faktisk vil jeg sige, at hvis du allerede har en HTC One (M8), så er der ingen grund til at købe den nye. Jo M9 er bedre end M8, men det er procenter, som vi snakker om, og de fleste menigmænd vil ikke kunne se forskel på den nye telefon og den fra sidste år.

Kameraet er også en stor skuffelse. I 2015 er det ikke acceptabelt, at et kamera ikke tager gode nok billeder i mørke omgivelser.

Men er aftenbilleder eller billeder ved stearinlysets skær ikke det vigtigste for dig, så er HTC One (M9) stadig en telefon værd at købe. Det er længe siden, at jeg har oplevet Android fra så pæn en side, som jeg har med HTC One (M9).

Hvis du altså har 6.000 kroner, for det er telefonen endt med at koste.

Læs også:

Sådan får man den perfekte mobil-løsning blandt medarbejderne

Din computers indbyggede BIOS er selve hjertet i maskinen, der blandt andet er ansvarlig for at starte dit operativsystem og kontrollere, at alle hardware-komponenterne er tilkoblet.

BIOS-hacking kan derfor gøre væsentlig skade på din maskine, men denne type angreb har traditionelt været omgærdet med opfattelse af, at disciplinen har krævet et solidt og avanceret it-kendskab. Et hacker-angreb på NSA-niveau.

Læs mere her: NSA kan have plantet avanceret spion-kode på din harddisk – næsten umulig at opdage og fjerne

Men nu viser to forskere, at det måske slet ikke er så svært endda.

Det skriver blandt andre Wired.

Under den netop afholdte sikkerhedskonference CanSecWest, der løb af stablen i Canada, viste to sikkerhedsforskere nemlig et nyt ‘proof of concept’, der beskriver, hvor enkelt det er at komme i kontakt med din BIOS.

Hele præsentationen hedder “How Many Million BIOSes Would You Like to Infect?”, og den kan hentes her (PDF).

Også for begyndere
Det forskerne viste frem var et egenudviklet værktøj, kaldet Lighteater, som kan bruges til at infiltrere en række helt almindelige BIOS’er, der anvendes på millioner af computere og altså potentielt kan give hackere privilegier på din maskine.

Lighteater udnytter en masse sårbarheder, som er fundet i BIOS. Præcis hvilke sårbarheder, der er tale om, vil de to herrer ikke fortælle af sikkerhedsmæssige årsager, men oplysningerne er givet videre til producenterne så de kan udvikle opdateringer.

Det drejer sig dog om BIOS på bundkort fra store producenter som Gigabyte, Acer, MSI, HP og Asus.

Demonstrationen viste, at hackere med selv moderat teknisk vide kunne finde disse sårbarheder og sprede ondsindet software via eksempelvis phishing, hvor programmet tilknyttes til mails.

Når der er opnået adgang til en computer, vil det være muligt at inficere BIOS på ganske få minutter, fortæller forskerne.

Eftersom BIOS opererer under radaren i forhold til antivirus- og sikkerhedsprogrammer, vil det være muligt at sprede ondsindet kode, som ikke vil blive opdaget af maskinens sikkerhedsprogrammer eller af styresystemet.

Ved at tilgå det højt privilegerede system management mode (SMM) kan hackeren omskrive indholdet i BIOS og derved opnå permanent fodfæste på maskinen, der giver adgang til at stjæle eksempelvis password.

Noget af det nye i denne demonstration er, hvor let det er at finde BIOS-sårbarhederne.

På ganske få timer havde forskerne fundet masser af sårbarheder blandt andet ved at benytte et script, der automatiserer processen.

Rolig nu
Peter Kruse, der er sikkerhedsekspert i firmaet CSIS kan godt genkende problemet, men han mener ikke, at der er grund til panik.

“Det er stadig en ret avanceret metode, og der er langt lettere veje til at få adgang til de samme data,” siger han, og fortsætter:

“Derfor er denne angrebsmetode stadig benyttet af de avancerede angribere og altså ikke til masse-angreb.”

Han fortæller dog samtidig, at eksempelvis bundkortproducenter arbejder hårdt på at forbedre BIOS-typerne for at undgå problemer på den front i fremtiden.

En tungtvejende årsag til, at der er så mange BIOS-sårbarheder, er, at mange ikke opdaterer BIOS’en, selv om der er udviklet sikkerhedslapper af producenterne.

Løsningen ligger altså også i – som det altid gælder for software på din computer – at få opdateret med de nyeste opdateringer.

Læs også:

NSA kan have plantet avanceret spion-kode på din harddisk – næsten umulig at opdage og fjerne

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Her er den største sikkerhedstrussel mod danske virksomheder lige nu: Har du hørt om APT?

Advarsel til danske CIO’er: Her er de vigtigste sikkerheds-issues i 2015

Sådan vil NSA inficere millioner af computere med avanceret implantat-system

Så sårbar er du: It-angreb lurer i horisonten

Producenter af næste teknologi-bølge blæser på sikkerhed – kan blive en alvorlig trussel mod dig

Nuværende og tidligere ansatte hos den russiske sikkerhedsproducent Kaspersky Lab beskylder ifølge Bloomberg selskabet for at have meget tætte forbindelse til russiske sikkerheds- og efterretningstjenester.

Siden 2012 er store dele af selskabets ledelse angiveligt blevet erstattet med personer, der er nært knyttet til sikkerhedstjenesten FSB, som normalt betragtes som efterfølgeren til Sovjet-tidens KGB.

Og ledige job i Kaspersky Labs topledelse tilbydes nu kun russere, siger kilderne til Bloomberg.

Stifteren af Kaspersky Lab, Eugene Kaspersky, er i sin tid uddannet i blandt andet kryptografi på en skole, der var finansieret af KGB og det russiske forsvarsministerium, og han har ifølge Bloombergs kilder fortsat tætte forbindelser til folk fra efterretningstjenesterne.

Bloombergs kilder hævder blandt andet, at Eugene Kaspersky afholder ugentlige sauna-fester for en udvalgt kreds af fem til ti personer.

Den centrale kontakt mellem Kaspersky Labs og den russiske regering er selskabets juridiske chef, Igor Chekunov.

Skæv balance
Påstandene om samarbejde med de russiske myndigheder underbygges ifølge Bloomberg af, at Kaspersky Lab jævnlig afslører forskellige former for it-spionage, som vestlige myndigheder angiveligt står bag. Til gengæld har Kaspersky kun i meget begrænset omfang afsløret spionage fra russisk side.

Den skæve balance er ifølge Bloomberg ikke enestående. Et selskab som amerikanske FireEye har på samme måde tætte forbindelser til CIA, som også har investeret i selskabet.

Fireeye har gjort et stort nummer ud af at afsløre kinesiske og russiske cyber-angreb, men har til gengæld været tavse om amerikansk spionage.

Talsmænd for Kaspersky Lab afviser over for The Register, at selskabet er tilknyttet FSB. I en udtalelse siger selskabet, at man samarbejder med justitsmyndigheder over hele verden, så længe man overholder national og international lovgivning.

Oplysningerne om jævnlige sauna-møder med repræsentanter for efterretningstjenesterne er ifølge Kaspersky Lab falske.

Eugene Kaspersky selv har reageret kraftigt på Bloombergs artikel i et blogindlæg. Han fastholder, at Kaspersky Lab offentliggør oplysninger om cyberangreb og -kriminalitet uden at skele til, hvem der står bag.

Han peger blandt andet på, at de belastende oplysninger om forbindelse til russisk spionage kommer efter, at Kaspersky Lab er kommet med en række afsløringer om hacker-fællesskabet Equation Group, som mange mener, at amerikanske NSA står bak.

Eugene Kaspersky har desuden udsendt en række beskeder om sagen på Twitter, hvor han blandt andet ironiserer over påstandene om særlige sauna-fester med russisk spioner. Han lover blandt andet, at selskabets årlige konference vil inkludere saunabesøg, svedekasser og at man vil aflsutte konferencen med en ridetur til stranden på ryggen af bjørne.

Læs også:

Mystiske navne fundet i skjult spionkode på millioner af harddiske: Står NSA bag?

Kaspersky satser stort på salg til virksomheder

Direktør Brian Busk, Silkeborg Data, har skilt sig af med hver tiende medarbejder.

Det østjyske it-firma Silkeborg skiller sig af med hver 10. medarbejder i en stor fyringsrunde, som koster 21 ansatte jobbet.

Fyringerne rammer bredt i virksomheden og går ud over udviklere, konsulenter, supportere og projektledere.

“Det er korrekt, at vi i går desværre har opsagt 21 medarbejdere. Baggrunden er, at vi igennem en årrække er vokset en hel del. Så er det også naturligt, at vi på et tidspunkt skal ind og trimme organisationen, så vi kommer til at stå stærkere forretningsmæssigt,” siger direktør Brian Busk til Computerworld.

Silkeborg Data, der indtil i går havde 210 ansatte, har i en længere årrække levet godt af at levere lønsystemer til en række kommuner – ofte i skarp konkurrence med KMD – og firmaet har flere år i træk leveret tocifrede vækstrater.

Men de kommunale kunders stigende pres for lavere priser gør det ifølge direktør Brian Busk nødvendigt at effektivisere forretningen, hvis man stadig skal gøre sig håb om stå forrest, når kommunerne udbyder deres kontrakter.

“Vi er presset på, at den offentlige sektor er underlagt sparekrav, så de skal købe mere ind for færre penge. Det kan man tydeligt mærkes, når man er leverandør. Vi skal lave mere produktudvikling for færre penge, og vi skal sælge det billigere,” siger Brian Busk

Skal bevare konkurrenceevnen
Silkeborg Data havde i 2014 et rekordoverskud før skat på 58 millioner kroner ud af en omsætning på 274 millioner kroner. Brian Busk vil ikke sige noget konkret om udsigterne for de økonomiske resultater i indeværende år. Men det bliver under ingen omstændigheder noget, der tåler sammenligning med 2014.

“Vi foretager massive investeringer i produktudvikling, og derfor kommer vores regnskab for 2015 ikke til at se ud på samme måde som i 2014. Men det her handler ikke om, hvordan vores regnskab skal se ud, men derimod at bevare vores konkurrencevene, så vi fortsat kan være førende på det her område,” siger han.

Silkeborg Data blev i slutningen af 2013 overtaget af kapitalfonden Axcel, som købte selskabet af Jyske Bank for omkring 300 millioner kroner. De nye ejere har efterfølgende indsat it-veteranen Mogens Elsberg som bestyrelsesformand.

Læs også:

Opkøbt jysk succesfirma vil satse på to it-kæmper

KMD-direktør vinker farvel til væksten: Vi er presset på priserne

Målrettet mail på dansk. Kilde: CSIS.

Danske kiropraktorer er under angreb.

Så er du kiropraktor, og modtager du en mail med ordene “Ny patient” i emnefeltet, skal du ikke åbne den.

Det er sikkerhedsfirmaet CSIS, der har rapporteret om en række målrettede spear phishing-angreb rettet mod danske kiropraktorer.

Angrebet er blevet udført ved at sende en særligt udformet e-mail på fejlfrit dansk til nøje udvalgte mål.

“Mailen er designet med en høj grad af social engineering, som skal lokke netop denne målgruppe til at klikke på det medfølgende link. Samtidig bærer indholdet tydeligt præg af, at dette kan være skrevet af en dansker,” fortæller Peter Kruse fra sikkerhedsvirksomheden.

Jeg vil gerne være kunde hos dig
Og indholdet ser ved første øjekast helt troværdigt ud. 

En patient ønsker at blive ny kunde og sender lige sine røntgenbilleder som kiropraktoren kan downloade fra dropbox.

Det er dog ikke lige dem, man får, hvis man klikker på det medfølgende link. Det er i stedet en ny ransomware-variant, som forfatteren til koden har døbt ransomware-Pacman.

Koden er udviklet i .NET, og den kræver således en fortolker for at kunne køre, men det har langt de fleste Microsoft Windows installationer i dag.

Denne besked har du ikke lyst til at møde. Kilde: CSIS.

Pacman.exe droppes til Windows-mappen samtidig med, at kryptering af filer på den lokale harddisk igangsættes.

“Koden gennemsøger i den sammenhæng disken for datafiler og krypterer disse. I direkte forlængelse af denne proces ændres skrivebordet på den inficerede maskine og erstattes med instruktioner omkring, hvordan man opnår adgang til data igen. Betaling af løsesummen skal foretages ved brug af Bitcoins,” siger Peter Kruse.

Udover at indeholde ransomware indeholder koden også en keylogger.

Mail-liste
Hvor mange er blevet ram af mailen?

“Det ved vi endnu ikke med sikkerhed, men vi har fået flere henvendelser fra danske kiropraktorer i dag. Det kan tyde på, at it-kriminelle har fundet en database med mail-adresser til denne branche, men det ved vi ikke med sikkerhed endnu.”

Anbefalingen, for at undgå en uønsket kryptering af disken, går på, at man ikke åbner et link i en mail fra en ukendt afsender.

For ganske kort tid siden blev en anden meget målrettet mail sendt ud til danske brugere. Den indeholdt korrekte navne og kreditkortnumre.

Det kan du læse mere om her: Advarsel: NemID-phishere kender dit rigtige navn og kortnummer

Læs også:
Voldsomt fokus på it-sikkerhed kan være en guldgrube – men langt fra alle hiver gevinsten hjem

Dårlig it-sikkerhed skal kunne udløse store bøder til danske selskaber

Uanset om du er godt tilfreds med den arbejdsplads, du har i dag eller er aktivt jobsøgende, så har du formentlig en drømme-arbejdsplads eller to rumsterende i baghovedet.

En ny undersøgelse fra amerikanske Poachable, der hjælper it-virksomheder med at finde nye medarbejdere, giver et indblik i, hvilke virksomheder, der typisk er mest populære blandt lønmodtagerne.

Gamle kendinge som Microsoft, IBM og Cisco er fortsat populære, men virksomheder som Google, Apple og Amazon er alligevel en tand mere attraktive, skriver vores kolleger fra CIO.com om Poachables undersøgelse.

Læs også: Stor efterspørgsel på dygtige udviklere i Danmark: Her er 8 spændende job

Poachable hævder at have 25.000 it-jobkandidater i sin database – og det er folk, der ikke aktivt søger et job – og 200 it-virksomheder, der så betaler for at få adgang til viden om potentielle kandidater, når de har svært ved at skaffe de helt rigtige it-profiler via almindelige jobopslag. 

Her vil vi helst arbejde
CIO har bedt Poachable lave et udtræk over de mest eftertragtede it-virksomheder, der henvender sig til enterprise-segmentet, og resultatet lyder:

1. Microsoft
2. IBM
3. Salesforce.com
4. Oracle
5. Cisco
6. HP
7. Dell
8. VMware
9. SAP
10. EMC
11. Siemens
12. Citrix
13. Symantec

Samtidig laver har Poachable også hver måned en generel liste over, hvilke virksomheder de passivt jobsøgende helst vil arbejde for, hvis de skulle skifte job.

Den liste indeholder ikke overraskende også en række kendte it-virksomheder.

Læs også:

Stor efterspørgsel på dygtige udviklere i Danmark: Her er 8 spændende job

Det er Google selv, der har opdaget, at en kinesisk CA’er (certificate authority), MCS Holdings, udstedte uautoriserede sikkerhedscertifikater.

Det skriver Adam Langley, der er sikkerhedsansvarlig hos Google, i et blogindlæg.

Han forklarer, at Google med det samme gjorde China Internet Network Information Center (CNNIC) og alle de store browser-producenter opmærksomme på problemet og blokerede for MCS Holdings certifikater i Chrome-browseren.

Google skriver dog samtidig, at sagen er et alvorligt brud på hele CA-systemet, og at CNNIC har uddelegeret sin autorisation til en organisation, der ikke var egnet til det.

“Denne begivenhed understreger også endnu engang, at indsatsen for ‘certificate transparency’ er kritisk for at beskytte certifikaterne i fremtiden,” lyder det fra Google.

Sikkerhedscertifikaterne bruges til at kryptere webforbindelser og til at sikre, at de besøgende kan være sikre på, at det er den ægte hjemmeside, de besøger. Det ser brugerne konkret ved, at siden er markeret som en HTTPS-side. 

Google vurderer ikke, at der har fundet misbrug sted i forbindelse med de falske sikkerhedscertifikater, men sagen er med til at prikke til et i forvejen ømtåleligt diskussion om en grundlæggende sikkerhedsforanstaltning på nettet, nemlig sikkerhedscertifikaterne.  

Derfor kan der opstå problemer med sikkerheden
Sikkerhedsforskere fra universitetet i Amsterdam og i Delft har tidligere kritiseret markedsmodellen bag certifikaterne og HTTPS, der bruges når du eksempelvis går ind på netbanken, indberetter nye oplysninger til Skat, handler i en online-butik eller tilgår din webmail.

HTTPS har udviklet sig til en standard for sikker webbrowsing i forening med SSL/TLS, men sikkerhedsforskerne peger på, at selve HTTPS-autentificerings-modellen, hvor bestemte virksomheder udsteder certifikater, de såkaldte CA’er (certificate authority), halter.

Ivan Bjerre Damgård, der er professor ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet og forsker i kryptologi, har tidligere [url=forklaret til Computerworld, at hele CA-modellen står og falder med, om man kan have tillid til de virksomheder, der udsteder certifikaterne. 

“Man skal huske, at de her certificate authorities lever af at sælge tillid. De certificerer jo en nøgle som værende en, der hører til et bestemt firma eller en bestemt person. Den sikkerhed, du har for, at du taler med den rigtige på nettet, er kun så god, som den tillid du har til den pågældende CA.”

Ivan Bjerre Damgård forklarede, at HTTPS-systemet har visse udfordringer – blandt andet, at der mangler et fælles internationalt regelsæt for, hvordan man bliver CA.

“Alt det her har udviklet sig meget vildtvoksende forstået på den måde, at der jo aldrig rigtig har været nogle generelle regler på det her område, som man kunne referere til. Hvad skal en CA’er i virkeligheden gøre for at være god nok?”

“Systemet er udviklet ved knobskydning, og uden at nogen har tænkt over, hvad normerne egentlig skal være for, at en CA er god nok. Det burde vi blive enige om internationalt,” lød det fra kryptologi-forskeren fra Aarhus Universitet.

Læs også:

Vakler HTTPS-modellen så vi ikke kan stole på de “sikre” websider?

Sikkerhedsfolk i hårdt angreb mod HTTPS: Derfor er HTTPS alt for usikkert

For nyligt fik det amerikanske forbundspoliti FBI udvidet sine juridiske beføjelser til at kunne bryde ind i og sågar plante overvågnings-malware på computere stort set over alt på kloden.

Det sker som følge af, at det amerikanske justitsministerium har presset på for, at amerikanske dommere kan udstede dommerkendelser på computere, hvis placering er uden for deres jurisdiktion eller er ukendt, skriver National Journal.

Nu påstår anti-overvågningssitet Privacy International så i forbindelse med en retssag, at den britiske efterretningstjeneste GCHQ har samme beføjelser til at bryde ind i og aflytte enhver computer, telefon eller anden form for digital kommunikationsenhed på Jorden.

“Den britiske regering har indrømmet, at dens efterretningstjeneste har ret til at hacke ind i enhver personlig telefon, computer og kommunikationsnetværk og samtidig hævde, at de har juridisk bemyndigelse til at hacke alle i verden. Også selvom målet ikke er en trussel mod den nationale sikkerhed eller er mistænkt for kriminalitet,” hedder det på Privacy Internationals site.

Regering svarer igen
I den verbale slåskamp mellem den britiske regering og anti-overvågningsorganisationen har den britiske regering fremlagt et åbent svar på, hvad der egentlig gælder på spionfronten.

I dette svar fremgår det, at briterne kan komme til at indsamle indhold fra personer, som er helt uden for mistanke for at begå terror eller anden kriminalitet.

“Når det kommer til at gennemføre udstyrsovervågning rettet mod folk, der ikke er efterretningsmål i sig selv, bør det ikke anses som sikkerhedsindtræning, men snarere som ‘intenderet indtrængning’,” lyder det blandt andet i regeringens åbne svar.

“Enhver udstyrsovervågning af denne type bør overvejes omhyggeligt i forhold til nødvendigheden og proportionalitetskriterier,” fortsætter svaret.

Med disse udsagn in mente beskylder Privacy International efterretningstjenesten GCHQ for at underminere hele sikkerheden på internettet med sine indbrud mod SIM-kortselskabet Gemalto og platningen af Regin-malware hos det belgiske teleselskab Gemalto.

Ydmygende indrømmelser
Slåskampen mellem efterretningstjenester, regeringer og anti-overvågningsorganisationer som Privacy International er kommet i kølvandet på NSA-whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer af især de amerikanske og britiske efterretningstjenesters arbejdsmetoder.

Den britiske regering har da også måtte sluge nogle ydmygelser, når den eksempelvis har måttet indrømme over for den britiske avis The Guardian, at der er foretaget aflytninger af advokater og deres libyske klienter i en periode på fem år.

“På baggrund af de seneste domsafsigelser anerkender vi at de politikker, der er vedtaget siden januar 2010, ikke har mødt kravene i den europæiske menneskerettigheds-kommission, hvilket navnlig gælder artikel 8 (retten til privatlivets fred, red.),” sagde en regeringstalsmand til The Guardian for nyligt.

Regeringstalsmanden tilføjede samtidig, at aflytningen ikke var en bevidst forseelse, da den britiske efterretningstjeneste altid har beskyttet sit kildemateriale med største omhu, og at overvågningen ikke fik juridiske konsekvenser i sagerne for advokater og klienter.

Snowden-afsløringerne har blandt andet også vist, at GCHQ har indsamlet tusindvis af webcam-billeder fra intetanende borgere, hvoraf flere af billederne var af ‘erotisk natur’, som du kan læse mere om her. 

Læs også:

Politichef: Hjælp os ved at installere overvågningskameraer i dit hjem

Google fortalte sidste år på virksomhedens I/O-konference, at Android skulle gøres klar til at blive benyttet i biler med et koncept kaldet Android Auto.

Nu er Google så klar med systemet.

I første omgang er Androud Auto kun kompatibelt med infotainmentsystemer fra det japanske selskab Pioneer, men der er masser af aftaler på vej med andre selskaber.

Læs også: Et hæsblæsende ræs: Her er it-kampen om fremtidens biler

På den officielle Androis Auto-side kan du finde en liste over de bilmærker, der er på vej til at understøtte Android-systemet.

Android Auto er et system, der bringer forskellige Google-applikationer som eksempelvis Google Now, Google Maps og Google Play Music ind i bilen via din smartphone.

Applikationerne bliver gjort tilgængelige gennem bilens trykfølsomme skærm.

Ved at koble telefonen til bilens infotainmentsystem kan de forskellige applikationer anvendes via systemets berøringsfølsomme skærm eller via Google Voice, der kan genkende kommandoer eller læse beskeder op.

Tanken er, at bilisten på den måde kan benytte funktionerne uden at flytte hænderne fra rattet eller øjnene fra vejbanen.

Systemet er designet til at holde chaufføren opdateret med information under kørslen.

Android Auto-applikationerne hentes til telefonen via Androids onlinebutik, og brugergrænsefladen er så tilpasset til bilens skærmsystem.

Når telefonen er koblet til bilen, sætter mobilen sig i Auto-mode og forsyner bilen med data og grafik.

Google samarbejder med en stribe bilproducenter om lanceringen af Android Auto, og systemet vil dukke op i nye bilmodeller fra eksempelvis Volkswagen, Audi, Ford, Honda, Mazda, Nissan og Volvo.

I videoen herunder kan du se, hvordan systemet fungerer i praksis.