Daily Archives: March 27, 2015

"Jeg har søgt job i et stykke tid og det kan være ret frustrerende"


Jeg har søgt job i et stykke tid, og det kan være ret frustrerende.

Jeg stoppede som nordisk chef for platforms-området i CSC i januar 2013 og tog derefter en relativ lang pause, fordi jeg tænkte, at man ikke får mange chancer her i livet for at læne sig tilbage og tænke lidt over tingene.

I bagklogskabens lys skulle jeg måske bare have kastet mig ud i noget med det samme.

I efteråret 2013 blev jeg headhuntet af ProMinds til et projekt, som vi fik færdiggjort fire måneder før tid. Det sluttede i april sidste år.

Siden har jeg søgt og søgt og søgt. Jeg har søgt næsten 100 stillinger og har været til ni samtaler, og jeg er dybt frustreret over for, at jeg ikke har været til flere.

PÃ¥ det her niveau er CV-delen vigtig, og det er mit indtryk, at opfattelsen af et godt CV er utrolig individuel, sÃ¥ det nærmest er som om, at det ikke er nok, at man har læst pÃ¥ lektien om firmaet – man skal ogsÃ¥ have viden om, hvem der læser ens cover-letter og CV.

Det har været ret frustrerende ikke at komme i betragtning, når mit cover-letter ikke rammer helt plet til den pågældende modtager, fremfor at vedkommende ser på, hvad jeg har med i rygsækken.

De gange, hvor jeg har været så heldig at komme til samtale, er det gået godt.

Samtalerne har været gennemført fint og professionelt og ordentligt, men de er alle endt med, at jeg dumper på en opfattelse af manglende projekterfaring.

Dette til trods for at jeg har dyb erfaring med organisations-ledelse og med at manage projekter både på tværs af og inde i egen organisation.

Jeg søger ikke deciderede projektleder-stillinger, men stillinger som driftschef, platform-lead, service delivery manager og lignende.

Min erfaring ligger der, hvor opgaven er ledelsesmæssig, strategisk i tanke og taktisk i handling, og hvor man skal kommunikere med ledelse og medarbejdere på begge sider og forbinde til hele strukturen på både kunde- og leverandørsiden for at få det hele bundlet sammen, så man sikrer, at man er på rette spor, og at opgaven bliver løst.

Alle kører projekter i dag, og jeg synes, at jeg ved, hvad jeg taler om. For hvis du ser bort fra selve driftsopgaverne, så kan du ikke køre en stor it-forretning i dag, hvis opgaverne ikke er baseret på en businesscase og deraf følgende projekter.

Jeg er ikke særligt scenevant i søgen-job-verdenen, og kan måske fanges på lidt mangel på fingerspitz-gefühl, når jeg for eksempel siger, at jeg er ligeglad med, hvilket firma, jeg arbejder for, men at jeg vil arbejde med fynd og klem for det firma, der vil ansætte mig.

Jeg oplever, at jeg har svært ved at brænde igennem til samtalerne ved ikke at matche interviewernes forventninger til svar på spørgsmål.

Jeg er ikke en sur mand, og jeg oplever, at de personer, som jeg har kontakt med, gør en god indsats for mig, og jeg har ikke givet op endnu, selv om det er noget op ad bakke.

Kassen er ved at være tom, så hvis der ikke snart sker noget positivt, er jeg sikker på, at min søde hustru sender mig ud for at køre bus eller taxa.

Jeg er 59 Ã¥r ung og frisk, og jeg skal nok fÃ¥ job – ogsÃ¥ selv om der er noget læretid i jobsøgnings-processen undervejs.

Posted in computer.

Så hurtigt reparerer producenterne sårbarheder i din software

Når en softwareproducent opdager et sikkerhedshul i sit produkt, går der som regel ikke lang tid, før hullet er lappet, og der er udsendt en opdatering (patch) og brugerne trygt kan lade deres it-systemer, browsere og kontorprogrammer køre videre, som om intet var hændt.

Faktisk blev 83 procent – eller fem ud af seks – af de nyopdagede sikkerhedshuller i 2014 lukket samme dag, som de blev offentliggjort af producenterne. Det er en markant forbedring i forhold til 2009, hvor den sÃ¥kaldte “time-to-patch” lÃ¥ helt nede pÃ¥ 50 procent.

Tallene stammer fra en ny rapport fra den danske sikkerhedsproducent Secunia, som hvert Ã¥r udgiver rapporten “Vulnerability Review”.

Til gengæld står det ifølge rapporten mere end skralt til med at få udbedret den sidste sjettedel af sårbarhederne. Efter 30 dage er de nævnte 83 procent kun steget til 84,3 procent. Det er ifølge Secunias direktør for research og security, Kasper Lindgaard, udtryk for, at de ansvarlige producenter ikke har tænkt sig at gøre noget ved sårbarhederne.

“Derfor skal du som bruger rykke direkte videre til Plan B, og finde alternative løsninger for at udligne risikoen, i de tilfælde hvor der ikke findes en patch til sÃ¥rbarheden, samtidigt med at den offentliggøres,” mener Kasper Lindgaard.

Ifølge 2014-udgaven af rapporten registrerede Secunia i løbet af Ã¥ret 15.435 sÃ¥rbarheder – en stigning pÃ¥ 18 procent – fordelt pÃ¥ 3.870 applikationer.

Skulderklap til Microsoft
I rapporten har Secunia blandt andet a kigget pÃ¥ de 50 mest udbredte applikationer, som i dag bruges pÃ¥ private pc’er.

Den øvelse er endt som et skulderklap til Microsoft, som med hele 69 procent af den 50 mest udbredte applikationerne kun står for 23 procent af de fundne sårbarheder.

Sagt pÃ¥ en anden mÃ¥de: Selvom Microsofts programmer og styresystemer optager en stor del af pladsen pÃ¥ brugernes harddiske, stammer hovedparten af de alvorlige sikkerhedsproblemer pÃ¥ pc’er fra andre producenter end Microsoft.

Ser man alene pÃ¥ de forskellige versioner af Windows er billedet endnu mere positivt. Mens XP blev udfaset i løbet af 2014 faldt antallet af nye sÃ¥rbarheder i de tre seneste Windows-versioner markant. (Windows 8: Fra 156 til 105 – Windows 7: Fra 102 til 33 – Vista: 102 til 30)

Flest huller i Chrome
Browsere var med til at drive antallet af nye sårbarheder op.

Og på dette område er en stor del af sårbarhederne kritiske, skriver Secunbia i sin rapport

I alt steg antallet af nye sårbarheder med 42 procent med i alt 1.035 nye sårbarheder i de fem mest populære browsere:

Her blev Chrome topscorerren med 504 nye sårbarheder. Explorer endte på 249, mens Firefox, Safari og Opera stod for henholdsvis 171, 92 og 19 huller i sikkerheden.

Du kan downloade Secunias rapport om softwaresårbarheder her.

Læs også:

Her er de 46 største (og værste) sikkerhedshistorier i 2014

Voldsomt fokus pÃ¥ it-sikkerhed kan være en guldgrube – men langt fra alle hiver gevinsten hjem

Her er verdens mest populære antivirus-program

Sikkerhedsbombe: Bærbar teknologi kan smadre virksomhedens sikkerhed

Posted in computer.

Apple-chef: Jeg vil forære alle mine penge væk inden jeg dør



Apples CEO Tim Cook fortæller i et nyt interview med det amerikanske magasin Fortune, at han har i sinde at donere hele sin formue væk.

Apple-chefen Tim Cook følger nu i fodsporet pÃ¥ en række amerikanske rigmænd, der vælger at donere deres formuer væk.Â

Tim Cook er angiveligt god for knap 800 millioner dollar, hvilket svarer til knap 5,4 milliarder kroner, og i et stort interview med det amerikanske magasin Fortune siger han, at han før sin død vil donere hele sin formue væk.

Han har dog sat et enkelt beløb til side, der skal dække hans i dag 10-årige nevøs uddannelse. 

Har oplevet racediskrimination
Den 54-årige Tim Cook har tidligere udtrykt sin sympati for en række sager.

Her i blandt HIV/Aids-bekæmpelse, kampen mod klimaforandring samt den amerikanske borgerrettighedskamp.

Eksempelvis har han ved tidligere lejligheder fremhævet, hvordan han i sin opvækst i de amerikanske sydstater oplevede racediskrimination på nærmeste hold.

I interviewet med Fortune oplyser Cook dog ikke hvilke sager, som han har i sinde at støtte.

Tim Cooks formue blegner dog ved sammenligning af Microsoft-stifteren Bill Gates og Facebook-stifteren Mark Zuckerberg, der har afgivet lignende løfter. De er hver især gode for henholdsvis 540 milliarder kroner og 240 milliarder kroner.

Tim Cook: Det var svært at springe ud
Tidligere på året sprang Tim Cook ud som homoseksuel.

Det skabte mange overskrifter i især de amerikanske medier. I interviewet med Fortune betegner han det dog som en trivialitet – ikke mindst fordi det i forvejen var en offentlig hemmelighed internt i Apple og i den amerikanske sladderpresse.

Alligevel fortæller han i interviewet, at det var en svær beslutning at fortælle offentligheden om sin seksualitet. 

“Ærlig talt. Hvis jeg ikke var kommet til den konklusion, at jeg med min beslutning kunne hjælpe andre folk, sÃ¥ var jeg aldrig stÃ¥et frem. Jeg føler ingen glæde ved at stille mit liv til offentlig skue,” siger Tim Cook til Fortune.

Læs også:
Apple og Motorola i infight: Beskylder hinanden for “forfejlet design” og “uhyrlige priser”

Tech-giganter jubler over ny homo-dom

Posted in computer.

Minister vil rydde op i Skats største it-skandale

Skat har opgivet at få sit stærkt forsinkede elektroniske inddrivelsessystem, EFI, til at fungere optimalt. Det fremgik her til morgen af et interview med skatteminister Benny Engelbrecht i Danmarks Radios P1 Morgen.

Ministeriet har derfor indgået en aftale med det internationale konsulentfirma Accenture, som skal forsøge at samle stumperne i det skandaleramte system, som oprindeligt var planlagt til at stå klar i 2007.

Ifølge Danmarks Radio er Skat oppe på at have mistet indtægter for to milliarder kroner, fordi etaten ikke kan få EFI til at virke efter hensigten. Tidligere skøn fra Skat har vist, at det offentlige har mistet 900 millioner kroner i skatter og afgifter, men det tal er altså nu mere end fordoblet.

Senest er det også kommet frem at nogle typer af gæld restancer til Skat bliver forældet, uden at Skat kan gøre noget ved det.

Ministeren lægger overfor Danmarks Radio ikke skjul på, at Skat nu har opgivet at få systemet, der er leveret af KMD, til at fungere 100 procent. I stedet vil Skat nu prøve at få det bedst mulige ud af den kaotiske situation.

“Der er ingen tvivl om, at det har system skulle være tænkt helt anderledes. Det her er et problem, som vi stadigvæk har, og som har været der hele tiden. Det bliver nok ikke godt, men vi fÃ¥r trods alt noget, der virker,” lyder det blandt andet fra Benny Engelbrecht.

“Derfor har jeg sat de skarpeste eksperter i verden til at hjælpe skat med at fÃ¥ løst det her problem, sÃ¥ vi kan fÃ¥ et system, der virker,” siger ministeren.

Problemerne med det nye inddrivelsessystem er bestemt ikke af ny dato. Projektet blev oprindelig sat i søen tilbage i 2005 og skulle være taget i brug i 2007.

På et tidspunkt måtte Skat bede flere hundrede medarbejdere om at droppe deres normale arbejdsopgaver og i stedet kaste sig over en kæmpebunke af restancer, som var i fare for at blive forælderede. I alt har Skat måttet gennemgå op mod to millioner sager manuelt, fordi det nye it-system ikke fungerede.

Benny Engelbrecht skyder i den forbindelse pÃ¥ de leverandører – herunder KMD – som oprindelig fik opgaven med at udvikle det nye it-system. Han siger, at hele forløbet har vist, at “man skal have et vist bullshit-filter pÃ¥ nÃ¥r man taler med it-eksperter”.

“De leverandører vi har haft, har desværre ikke leveret det, de skulle, og vi har stadig mange leverandørproblemer. Det er derfor, at de eksperter, vi nu har hyret ind er eksperter, der har løst it-system-udfordringer verden over.”

Læs også:

Skat har store problemer med gigantisk KMD-system

Minister skal stå skoleret efter et hav af it-svipsere i Skat

Posted in computer.

Facebook Messenger bliver integreret i et hav af andre apps – og du kan skrive direkte til virksomheder



Foto: Facebook

Facebook Messenger er Facebooks guldæg. Selvom Messenger blev adskilt fra Facebooks hovedapp sidste år til stor utilfredshed fra mange, så har de fleste taget appen til sig.

Og mange undrede sig nok over, hvorfor i alverden at chatdelen skulle udskilles i en særskilt app, men nu er vi blevet klogere.

Til F8, Facebooks Ã¥rlige konference, fremviste CEO Mark Zuckerberg det nye Messenger. Appen ligner fuldstændig sig selv, men den er nu blevet opgraderet, sÃ¥ det ikke længere “bare” er en app, men i stedet en udviklingsplatform.

Det skal ikke længere bare være en chat-app, men i stedet kunne integreres med et hav af andre apps sÃ¥som amerikanske ESPN. Udviklere vil kunne indføre en Messenger-knap direkte ind i deres apps, sÃ¥ har du for eksempel bestilt en flybillet via en app, sÃ¥ kan du med det samme sende detaljerne via appen – via Messenger – til dine medrejsende.

Messenger skal altså snige sig ind i et hav af andre apps.

Skriv direkte med virksomheder
En anden nyhed fra Facebook vedrørende Messenger er Messenger Business. Messenger Business er en platform specifikt for virksomheder, som de kan indskrive på deres hjemmesider.

Tjenesten betyder, at du som kunde kan skrive direkte til en virksomhed, i stedet for at sende en mail, eller at skulle igennem en længere “Livechat”-service.

Det er ikke just noget revolutionerende. Det er ikke mere end en uge siden, at undertegnede måtte igennem Philips livechat omkring et fjernsyn.

Forskellen ligger i, at kunderne allerede kender platformen. Det er i hvert fald Facebooks strategi. Faktisk kan og skal Facebooks app erstatte al form for kommunikation mellem dig og virksomheden. Er du ved at bestille en vare? Betal med Facebooks app. Ordrebekræftelse? Modtag den på Facebook Messenger. Vil du spore din vare? Se de nyeste tracking-opdateringer i Messenger.

Ud over nyhederne til Messenger, sÃ¥ kom der ogsÃ¥ andre nyheder sÃ¥som 360 graders video og billeder til dit Newsfeed. 360 graders videoer fungerer selvfølgelig godt sammen med VR-brillen Oculus Rift – et firma som Facebook opkøbte sidste Ã¥r.

Læs ogsÃ¥: Paralleluniverset Facebook vil overtage nettet – og hvad sÃ¥?

Posted in computer.

Blog: Hvad skal teknologi koste?





IEEE har foreslået en ny royalty-afregningspolitik for opfindelser, som indgår i standarder. Læseren husker, at mange standarder er beskyttet af patenter. Det er godt for et firma at have standard-relaterede patenter: hvis et produkt implementerer en standard (lad os sige Bluetooth), så skal producenten af produktet betale en licens for brugen af standarden. Disse penge fordeles efter en sindrig nøgle blandt standardpatenthaverne. For at sikre, at patenthaveren ikke kan forhindre nogle konkurrenter i at udnytte opfindelsen, skal licensgiver til gengæld underkaste sig FRAND-betingelser, som betyder, at alle skal kunne tage en licens (Non-Distriminatory), og at afgiften skal være Fair og retfærdig (Reasonable), hvad de to sidstnævnte så end betyder. Så der er både fordele og ulemper ved at have standard-relaterede patenter.

Den nye politik fastslår, at der skal betales royalty efter den værdi, som den mindste komponent, som opfindelsen kan imlementeres i, har. Mao. skal der ikke betales for hele produktet, men for den (elektronik-)komponent, som opfindelsen sidder i. For eksemplet med Bluetooth er det således ikke hele telefonen, men derimod den Bluetooth-chip, som sidder i telefonen.

Ændringen forudses at betyde, at licensafgifterne – specielt for trÃ¥dløse standarder – vil falde. IEEE er en stor aktør pÃ¥ omrÃ¥det, sÃ¥ denne ændring vil fÃ¥ stor betydning for mange patenthavere og pÃ¥ mange omrÃ¥der. Til gengæld vil licenstagere være glade; de vil jo slippe billigere.

Der har internt i IEEE været en del murren blandt dets medlemmer, nogle er selv overordnet licensgivere (tjener mao. penge på at licensere standardpatenter) og klart imod denne ændring, andre er licenstagere (betaler mao. penge for at licensere standardpatenter) og som nævnt glade for ændringen.

Nogle er sÃ¥ meget imod, at de ikke vil være med. To af de store patenthavere indenfor trÃ¥dløs kommunikation, Qualcomm og Interdigital har meddelt, at de ikke længere vil licensere deres patenter under IEEE-politikken; i stedet vil de lave deres egne licenser. Det kan ikke udelukkes, at andre store patenthavere indenfor omrÃ¥det vil følge trop. Det kunne være firmaer som Nokia, Ericsson, Microsoft, Apple og Intel. At træde ud af politikken komplicerer det at tage en licens; man kan som licenstager ikke længere bare lave en aftale og sÃ¥ være i mÃ¥l. Nu skal der (i værste fald) laves aftaler med alle patenthavere for en given standard – der kan godt være mange.

Diskussionen er velkendt – ogsÃ¥ fra Computerworlds debatfora: hindrer patenter innovation ved at være for dyre at tage licens til (i og med, at de er standard-relaterede kan man som patenthaver ikke nægte at give licens) eller er de derimod forudsætningen for innovation ved at sikre, at de investeringer, som bliver foretaget i forskning og udvikling, kan give et afkast?

To af de store patenthavere, som klart har en interesse i at have høje licenssatser, har sagt nej tak til den nye politik. Andre følger – mÃ¥ske.

Som udgangspunkt vil jeg mene, at en god tommelfingerregel for en royaltys størrelse er, at man tager royalty af den værdi, som opfindelsen (eller i dette tilfælde standarden) bidrager med. Det er den merværdi, som den nye teknologi/standard/patent giver, som deles af licenstageren og -giveren efter en royaltysats – som man sÃ¥ kan bruge lang tid pÃ¥ at forhandle størrelsen pÃ¥. Man kan argumentere for, at den værdi afspejles af hele produktets værdi, men som modargument vil en sÃ¥dan satsstruktur betyde, at der ingen grund er til at integrere vertikalt – sÃ¥ skal man jo ogsÃ¥ betale afgift af batteriets værdi til en Bluetoothpatenthaver.

Som krølle på historien er Qualcomm i Kina blevet pålagt bøder for sin licenseringspraksis. Kina er storeksportør af licenspenge, så landet har en interesse i at have lave licenssatser, og det er spekuleret i, at denne bøde er udtryk for et besøg på at bevæge sig hen mod lavere licenssatser. Om føje år, når/hvis Kina til den tid selv er importør af licenspenge (Huawei og Lenovo er godt i gang med at opbygge standardpatentporteføljer), er det tænkeligt, at Kina da trækker i den anden retning.

I mellemtiden har IEEE ændret sin politik. Det bliver interessant at se, hvor meget feltet splittes som følge af denne beslutning. I værste fald risikerer IEEE at gøre sig selv irrelevant – til skade for bÃ¥de licenstagere og -givere.

Posted in computer.

WordPress-angreb betyder at tusindvis af sider er hacket

Det populære CMS WordPress har haft det svært i de sidste par dage.

En gruppe it-kriminelle har nemlig kompromitteret flere tusinde WordPress-installationer og injiceret et skadeligt script ind på de ellers helt legitime sider.

Formålet er at sende tilfældige brugere videre til Fiesta Exploitkit, som systematisk misbruger sårbarheder i populære tredjepartsprodukter.

“Den ondsindede kode peger pÃ¥ en stribe domæner oprettet udelukkende med det formÃ¥l at gennemføre drive-by-angreb. Vi har blokeret flere end 300 domæner for at forhindre exploit-koden i at blive leveret,” oplyser sikkerhedsfirmaet CSIS, der advarer om problemet.

Hvilken malware, du forsynes med på uønsket vis, afhænger af, hvilket land du kommer fra.

“Vi har observeret bÃ¥de ransomware og datatyve, som eksempelvis Pony, blive afviklet automatisk ved at misbruge svagheder i Adobe Flash Player, Adobe Reader og Acrobat samt Microsofts Silverlight.”

Læs også: Verdens mest udbredte CMS fylder 10 år

Danske sider ramt
Det er ikke kun udenlandske sider, der er blevet ramt af den indsprøjtede kode.

I Danmark, sider med .dk-endelser, er der registreret cirka 45 websteder, der er kompromitteret og anvendes som platform for dette angreb.

Ejerne af de identificerede websider bliver nu underrettet om hackerangrebet.

CSIS forklarer, at antivirusprogrammerne desværre har en lav genkendelsesgrad af exploit og payload, og at opdatering af tredjepartsprogrammer på maskinen giver en mere sikker computer.

Læs mere om WordPress’ sikkerhedsproblemer her:

Stort hul i meget udbredt SEO-plugin – millioner af websites i fare

Stort angreb mod WordPress kan skabe super-botnet

WordPress-stifter: Kildekoden er blevet stjålet

Posted in computer.

Kraftig stigning i antallet af nye sårbarheder i software

Sårbarheder i software er et accelererende problem for brugere og it-ansvarlige. Hver eneste dag dukker snesevis af software-sårbarheder op og gør på en gang livet surt for virksomheders it-ansvarlige og åbner mulighed for, at hackere skaffer sig adgang til it-systemer og data.

Ifølge rapporten “Vulnerability Review” fra det danske software-firma Secunia registrerede firmaet i 2014 hele 15.435 nye sÃ¥rbarheder fordelt pÃ¥ 3.870 forskellige applikationer.

Ifølge rapporten er der tale om en stigning i antallet af sårbarheder på 18 procent i forhold til 2013.

Det svarer til, at der hver eneste dag året rundt opdages mere end 40 nye sårbarheder, som skaber behov for de såkaldte patches, der reparerer de digitale smuthuller, som potentielt kan udnyttes af uvedkommende.

Stiger ti procent om året
Men faktisk accelererer antallet af nyopdagede s̴rbarheder. For ser man p̴ de seneste fem ̴r, er antallet af nye s̴rbarheder steget med hele 55 procent Рgennemsnitligt omkring ti procent ̴rligt.

“Det understreger behovet for at virksomheder og organisationer holder styr pÃ¥ deres it-miljø. It-afdelinger er nødt til at have fuldstændigt overblik over, hvilke applikationer de har i brug, og de har brug for at have strikse politikker og procedurer pÃ¥ plads, sÃ¥ de er i stand til at hÃ¥ndtere sÃ¥rbarheder,” siger Kasper Lindgaard, direktør for research og security hos Secunia.

Opgaven med at opdatere software, når nye sårbarheder dukker op, bliver ifølge Secunia ikke lettere af, at mange softwareprodukter bliver leveret sammen med Open Source-applikationer. Det gør det kompliceret for den enkelte it-ansvarlige at holde styr på, hvilke applikationer, de har kørende i deres egen it-infrastruktur.

Kasper Lindgaard peger på sidste års meget omtalte Heartbleed-sårbarhed som skoleeksemplet på, at langt fra alle producenter er flinke til at informere deres kunder om sårbarheder i Open Source-applikationer, der har betydning for sikkerhed i producentens eget produkt.

“De it-ansvarlige ude i organisationerne kan derfor ikke forudse, hvilke producenter der er pÃ¥lidelige og hurtige til at reagere, nÃ¥r sÃ¥rbarheder bliver opdaget i produkter, som er bundlet med open source biblioteker,” siger Kasper Lindgaard.

Du kan downloade Secunias rapport om software-sårbarheder her.

Læs også:

Voldsomt fokus pÃ¥ it-sikkerhed kan være en guldgrube – men langt fra alle hiver gevinsten hjem

Her er verdens mest populære antivirus-program

Posted in computer.

Nørgaard: Fire metoder til at holde pÃ¥ de danske job … lidt endnu

For nogle år siden gennemførte professorinde Linda fra London Business School en stor, stor undersøgelse af, hvad der ville være brug for på arbejdsmarkedet i 2025 og i 2050 i vores del af Verden.

Der ville blive brug for to slags medarbejdere: Dem, der kan noget reelt (hÃ¥ndværkere, programmører og sÃ¥ videre) og rigtige ledere – men ikke alle dem i midten og/eller med flapsyhapsy-uddannelser. Den slags kan udføres fra alle steder pÃ¥ Jorden til lavere priser, sagde Linda.

For et par år siden forudså Gartner Group, at der ville blive brug for 1.6 millioner nye medarbejdere til Big Data-projekter i USA inden 2016 på tech-siden og 1.8 millioner inden 2018 på business-siden. Eller også var det omvendt. Det var ihvertfald over tre millioner NYE medarbejdere, der skulle bruges i løbet af ret få år.

Well, jeg kan konstatere følgende i denne dags Danmark & Verden:

  • Der mangler programmører/udviklere. Jeg kan beskæftige de første 15, mÃ¥ske 25, hvis de kan kode for eksempel Java, og jeg leder nu pÃ¥ fjerde mÃ¥ned efter dem.
  • Der er 90.000 østeuropæiske hÃ¥ndværkere beskæftiget i Danmark (mens der vel at mærke ingen arbejdsløshed er blandt danske hÃ¥ndværkere). Harmdirrende kampagner fra vore altid relevante fagforeninger for at sætte deres løn op resulterede i …. (wait for it) … øgede omkostninger og større udbud af dem. Surprise.
  • Der er mange indere og pakistanere med S-toget til og fra Malmparken Station i Ballerup.
  • Alle kender projekter med ukrainske og hviderussiske programmører.
  • En nyuddannet, god computer science-person i Silicon Valley fÃ¥r en halv million dollars om Ã¥ret i startløn. I Danmark er han bare jaget vildt.
  • Egentlig praktisk programmering pÃ¥ de fleste af vore hjemlige IT-uddannelser er afskaffet takket være langtidskomboen af hippie-68-halløjet og taxametersystemet.
  • Selv mit elskede, og ikke særligt venstreorienterede, blad The Economist er overbevist om, at automatisering, globalisering og robotisering vil afskaffe sÃ¥ mange jobs, at der reelt ikke er nok til alle i fremtiden. 

Det kommer bare hurtigere til os i Danmark, fordi vi er meget dyre og nægter at satse på hårde fag i uddannelserne.

Jeg diskuterede Danmarks økonomi med en eller anden på en scene for et par år siden. Vedkommende (en økonom) fremhævede, at de overordnede, nationaløkonomiske tal for Danmark egentlig ikke så så slemme ud.

“Det er rigtigt. BNP og andre ting ser fine ud. Der er bare ikke job nok”, svarede jeg. Den kunne han ikke give igen pÃ¥, som man siger.


Hurra for globaliseringen
Globalisering er sgu’ den rigtige form for u-landshjælp.

I 1975 var der 3.5 milliarder mennesker pÃ¥ Jorden, hvoraf de to milliarder levede under FN’s fattigdomsgrænse.

Den 7. oktober 2010 rundede vi det dobbelte, de vil sige syv milliarder, men nu var kun en milliard under fattigdomsgrænsen.

Det er en så fantastisk udvikling og succes, at man simpelthen er nødt til at ignorere den i Det Danmark Med Håndværkerfradrag, Du Kender, hvor det skal være synd for alle, og intet kan lade sig gøre uden at få hjælp af en voksen fra det offentlige.

Men i en friktionsløs Indernet-Verden, hvor alt bliver software, må det betyde, at vi kommer under voksende pres, samtidig med at mongobongo-landene får det bedre og bedre.

Vores nuværende 68-hippie-socialisme-tankesæt går på, at det er synd for de sultende børn i Afrika, men at de skal forblive dernede, gerne under-uddannede og uden reelle muligheder for at konkurrere med os heroppe.

Og at Verden er ved at gå under i diverse naturkatastofer og forurening, selvfølgelig.

Og at vi skal have det rigtig, rigtig hyggeligt og inkluderende og anerkendende overfor hinanden i Den Danske Rundkreds uanset omkostningerne.

Der er hundredevis af services a la Mechanical Turk, så fattige kan tjene penge på små og store opgaver fra os.

Der er på den anden side ÅNDSSVAGE udbud fra SKI, der kun kan vindes af bureaukratiske, lyvende kæmpebikse, som bliver vægtet på pris only, så de er nødt til at bruge indere og ukrainere for at kunne være med.

Og (næsten) ingen overvejer seriøst (endnu) at kopiere den engelske IT-revolution i det offentlige, hvor meget færre – men engelske (!) – folk med nye, smarte open source-tools (og frihed) kan lave tingene bedre og billigere men til gengæld hurtigere end De Gamle, fordi de kan nøjes med færre folk pÃ¥ projekterne. Den model, der kaldes AFGM-modellen blandt venner (A Few Good Men).

Jeg tror ikke, vi kan forhindre faldet i antal job i Danmark i de kommende årtier. Men vi KAN gøre kurven mindre stejl ved at satse på følgende:

  • Rigtige, hÃ¥rde, faglige uddannelser 
  • Mindre pjank og ynk i lovgivningen overfor – og overvÃ¥gningen af – de fÃ¥, der arbejder 
  • En revolution i det offentlige, hvor man smider De Store & Gamle ud og tager jobbene tilbage til Danmark ved at give smÃ¥bikse en fair chance og satse pÃ¥ Big Data/Open Source-revolutionen
  • Insourcing i det offentlige i øvrigt. Det er gÃ¥et for vidt med den outsourcing. Det kunne være sjovt, hvis de havde ekspertisen in-house.

Det er nok ønsketænkning. Hurra for Internettet, swingerklubber og apps til at finde sex-trængende i nabolaget NU, så ingen behøver hænge på gadehjørnerne.

Annonce:


Posted in computer.

Dansk sikkerhedsekspert: Sådan kan it-sikkerhed betale sig på bundlinjen

Mads Nørgaard Madsen


“I Danmark er vi sÃ¥ søde og rare over for andre, sÃ¥ vi kan ikke se, at nogen skulle skade os.”

Ude i det danske it-sikkerhedslandskab bliver der brugt for meget energi på de teknologiske sikkerhedsudfordringer, mens der er alt for lidt fokus på, hvordan den enkelte virksomhed strategisk kan beskytte sig selv.

De udfordringer falder lige tilbage på lederne i det danske erhvervsliv, som ofte mangler at tage ansvar for deres virksomheders mere eller mindre tilfældige it-sikkerhedstiltag.

Så skarpt skærer den danske sikkerhedsekspert og partner Mads Nørgaard Madsen fra revisionsselskabet PwC landets største it-problematik ud i bølgepap.

“I Danmark er vi sÃ¥ søde og rare over for andre, sÃ¥ vi kan ikke se, at nogen skulle skade os. Sat lidt pÃ¥ spidsen, sÃ¥ skal der nok en brand til, før folk køber en brandforsikring. PÃ¥ samme mÃ¥de er det med et hackerangreb. Folk tænker, at det sker nok ikke for mig og min virksomhed,” siger Mads Nørgaard Madsen og fortsætter:

“Lige nu løber virksomhederne bare derudaf, men man kan ikke bare blive ved med at løbe uden at tænke pÃ¥ skader og lægens gode rÃ¥d. Hvis man ikke tænker strategisk pÃ¥ sikkerhed i øverste ledelseslag, sÃ¥ risikerer virksomhederne at blive skadede, og at andre firmaer løber med toppræmierne.”

Glad for meldepligten
Mads Nørgaard Madsen mener, at med flere store hackerangreb i USA i den forgangne tid med Target-angrebet som et af de værste/bedste eksempler, har øget sikkerhedsfokus i det store land.

Han er derfor også glad for, at USA og EU til sommer på de helt store linjer vil indføre meldepligt for virksomheder, når de er blevet hackerangrebet.

“En af de bedste forberedelser pÃ¥ trusler er, nÃ¥r man hører, at andre er blevet hacket. Der er begyndt at komme lidt interesse for strategisk it-sikkerhed hos lederne herhjemme, men det har ikke rigtigt rykket noget,” siger sikkerhedsmanden.

Mads Nørgaard Madsen pointerer, at hovedparten af al ledelsessnak i virksomheder i stedet handler om regnskaber, vækst og gode salgstal.

“Hele vores vækst-jagt er kortsigtet, for det handler altid om de næste kvartalstal. Det er derfor sjældent, at en it-sikkerhedsmedarbejder fÃ¥r klap pÃ¥ skulderne for initiativer, der koster virksomheden flere millioner i sikkerheds-investeringer,” forklarer han.

Annonce:


Stil spørgsmål til dig selv
Sikkerhed handler i Mads Nørgaard Madsens optik langt fra kun om at have nørder med millioner mellem hænderne siddende til at købe anti-virusprogrammer og andet, der kan stoppe truslerne ved firewall’en.

“It-sikkerhed handler i høj grad om ledelsens strategiske beslutninger til den konkrete implementering af teknologien,” siger han.

Fremfor den evindlige fokusering pÃ¥ kvartalsregnskaber mener Mads Nørgaard Madsen, at virksomheder skal investere fremadrettet i sig selv – blandt andet ved udarbejdelser af konkrete risikovurderinger.

For et gennemført og virkelig ondskabsfuldt hackerangreb kan sende selv den bedste virksomhed helt tilbage til start.

“Ledelsen skal stille spørgsmÃ¥l til sig selv: Hvad har virksomheden, som it-kriminelle kun være interesserede i? Hvad er det egentlig for nogle trusler, som vi møder i vores hverdag? Hvad er vores værdi fremadrettet? Og hvad for nogle mennesker kunne tænke sig at stjæle den værdi?”

Sikkerhed er god forretning
Og det behøver ikke kun være en udgift at tænke i sikkerhed, påpeger han.

“Sikkerhed kan faktisk blive en af bundlinjen,” hævder Mads Nørgaard Madsen, efter andre sikkerhedsfolk har peget pÃ¥ Identity Management som et stærkt sikkerhedsværktøj.

Eksempelvis fremhæver han, at en traditionel sikkerhedsdisciplin som Identity Management – altsÃ¥ hvilke mennesker har rettigheder til hvilke informationer – sagtens kan bruges til mere end at holde styr pÃ¥ virksomhedens sikkerhed med.

“Rollen er bestemt fra starten af. En sælger fÃ¥r for eksempel kun adgang til virksomhedens sælger-værktøjer og kan ikke lukkes ind i patentmappen med alle projekterne, der bliver udviklet i en kælder i udviklingsafdelingen,” siger Mads Nørgaard Madsen og fortsætter:

“Identity Management er sÃ¥ledes ikke et it-projekt, det er et organisationsprojekt. NÃ¥r man først har sin organisation pÃ¥ plads, kan man blandt andet bygge mÃ¥lrettede selvbetjeningsløsninger til de ansatte, slanke administrationen og skære store dele af bureaukratiet fra,” forklarer Mads Nørgaard Madsen.

At en organisation skulle blive mindre administrationstung med Identity Management, skyldes ifølge PwC-sikkerhedsmanden, at prædefinerede roller skaber mindre tvivl for de ansatte om, hvilke arbejdsredskaber de skal bruge.

Samtidig giver identitetsstyringen mindre arbejde, da projektgodkendelser, budgetplanlægning og andre arbejdsgange kan tilgås digitalt med fuld oversigt over de involverede parter frem for en masse decentralt styrede telefonopkald rundt i firmaet.

Læs også:
It-sikkerhed bliver aldrig det samme igen: Her er de gode råd til dig og din chef

Internet of Things giver kæmpe sikkerhedshovedpine: Kan koste firmaer livet

Posted in computer.