Daily Archives: March 30, 2015

Kul under kode-kedlerne: Her udvikler TDC alle dine apps og streaming-løsninger



Clara Mai Kunstmann er senior director og chef for TV og OTT i TDC Group.

“Du får AC/DC-koppen, så tager jeg Ozzy Osbourne.”

Clara Mai Kunstmann peger på knappen, der sætter gang i kaffebrygningen.

Mens tjæren langsomt fyldes i koppen, fortæller hun om et par af sine oplevelser fra den netop overståede South by Southwest-konference i USA, hvor interaktive medier er et af hovedemnerne.

“Den teknologi, vi bruger, er bleeding edge, og det er faktisk ofte svært at finde nogen, vi kan måle os op imod. Vi er sindssygt langt fremme i Skandinavien,” forklarer hun.

Clara Mai Kunstmann er senior director og chef for TV og OTT (over-the-top)-løsninger i TDC Group.

Hun er dermed øverst ansvarlig for udviklingen af telekoncernens streamingtjenester og apps som TDC Play og YouSee Play til alt fra smartphones og tablets til spillekonsoller og smart tv’er.

De nye Blockbuster-apps til blandt andet iOS og Android og pc-platformen bliver også udviklet af hendes folk.

Opruster med nye udviklere
Afdelingen er vokset voldsomt i de senere år med udgangspunkt i TDC’s satsning på digitale indholdstjenester. Der er i øjeblikket 51 fastansatte og konsulenter, og der skal ansættes yderligere et par håndfulde i den nærmeste fremtid.

“Alt, der handler om home entertainment, rammer på en eller anden måde denne her afdeling. Alt, der kan streames, går igennem os.”

Vi bevæger os rundt i kontorlandskaberne, der på mange måder er noget atypisk det, man normalt ser og hører i TDC.

Her er ingen mørke jakkesæt eller pæne, rene skriveborde. Til gengæld er der Metallica-t-shirts, tomme cola-flasker og kode-uddrag på tapetet.


Annonce:


Over en million downloads
Afdelingen består af fire områder: UI og design, middleware og backend, en mobil- og web-afdeling og en afdeling, der beskæftiger sig med smart tv, spillekonsoller og set-top-bokse.

Udviklerne løfter kun hovederne ganske kort, mens vi går rundt og snakker. De har masser at se til, forklarer Clara Mai Kunstmann:

“Vi lancerede nye apps til TDC og YouSee Play i oktober, og der har været over en million downloads.”

“Nu har vi også lanceret AirPlay, og der kommer også Chromecast. Vi kan se fra uge til uge, at aktiviteten øges, så vores største udfordring lige nu er at sikre den bedste kvalitet af de tjenester, vi har lanceret.”

“Det kan godt være lidt svært at følge med, når vi er blevet det, jeg kalder ‘Netflixificeret,’” lyder det fra Clara Mai Kunstmann, der tidligere har været blandt andet direktør i E-doktor, konsulent hos FDIH og chef for Allers Future Lab.

“Det er en kæmpe fordel for TDC, at alle pludselig har lært Netflix at kende og ved, hvad streaming er, så vi ikke skal ud og fortælle dem det.

Men det at få den rette mængde kul under kedlerne i rette tid og at finde de dygtigste udviklere kan være en udfordring.”


Den dygtige udvikler
Hvad kendetegner en dygtig udvikler i din optik?

“En dygtig udvikler i min optik er en udvikler, der har lyst til at lære nyt, har lyst til at udfordre både eksisterende løsninger og arkitekturer, følger med i hvad der sker ude i verden og ikke er bange for at skifte kodesprog.”

Clara Mai Kunstmann uddyber det sidste:

“Vi har både JavaScript, PHP, Java og Python, og vi har ikke nogen hovedreligion her. For mig er de gode udviklere dem, der virkelig har lyst til at grave sig ned i, hvad den bedste løsning er, og som tør tage ansvar.”

“Det er relativt specifikke kodesprog, der bruges til iOS og Android, men der er jo rigtig mange veje at gå – hvilke frameworks skal vi bruge og hvad for en test-setup, skal vi have?”

“Det er min erfaring, at man får mest ud af selv at lade dem vælge, for de ved bedst. Og man får også mere ud af, at de står på mål for de løsninger, de har valgt,” siger hun.

TDC har i de seneste par år storsatset på at tiltrække og fastholde kunder med en stribe indholdstjenester og løsninger, der giver ekstra værdi til bredbånds-, tv- og mobilabonnementerne.

Det er en strategi, der langt hen ad vejen har fungeret for TDC, selvom telegiganten er hårdt presset af konkurrenterne.

Men samtidig er det også en plan, der kræver, at udviklingsafdelingen er hurtig til at gribe og udnytte de spritnye tendenser:

“Det går ekstremt stærkt. Så kommer der en Tinder-app, og pludselig er alle med på, hvad det vil sige at swipe, og pludselig er swipe helt almindeligt som navigation. Der skal ikke så meget til, at tingene ændrer sig,” lyder et eksempel fra Clara Mai Kunstmann, der af samme grund taler varmt for en kultur, hvor man tør tage chancer:

“Vi arbejder ekstremt agilt her i alt fra et til tre ugers sprints, og vi laver rigtig mange prototyper. For os er hastighed og time-to-market med fokus på høj kvalitet vores allervigtigste mantra. Vi vil hellere fejle hurtigt og så få det rettet, og vi vil hellere træffe nogle valg end ikke at gøre noget.”


Annonce:



Sådan ser den perfekte app ud i 2015
Hvordan griber I udfordringen med det voksende antal devices og platforme an?

“Det sker i tæt dialog med forretningen. For eksempel har vi indtil videre valgt Windows Phone fra. Det er selvfølgelig til stor gene for de knap 10 procent af kunderne, der har en Windows-telefon, men vi må bare erkende, at det simpelthen er for dyrt at udvikle til den platform, som det er nu.”

“Det er ikke så meget det at lave selve applikationen – det er vedligeholdelsen. Det betyder ikke, at det ikke kommer, men det betyder, at vi er nødt til at kigge på, hvad de største platforme er, og hvor trafikken primært er.”

“Vi bruger også mange eksterne leverandører. For eksempel laver vi ikke vores egne smart tv-apps, det får vi nogle andre til, som er gode til det. Der er så mange issues omkring, hvilken firmware, der er til hvilket Samsung-tv og så videre.”

“Blockbuster er pt. det brand, vi kommer til at lave til allerflest skærme: Det er iOS, Android og web, det er Playstation 3 og 4, det er Samsung, LG, Panasonic, Phillips og Sony. Det er pludselig en kæmpe palette, så der er vi simpelthen også nødt til at have partnere med,” forklarer Clara Mai Kunstmann.

Hvad mener du kendetegner den perfekte app i 2015?

“Jeg tror, at enkelthed er det allervigtigste i en app: At jeg som bruger lynhurtigt kan afkode, hvad det er, jeg ser; hvad jeg har mulighed for at gøre, og hvad jeg har adgang til. Brugbarhed og enkelthed er hele tiden det, vi snakker om.”

“Vi brugertester rigtig meget: Afkoder kunden det med det samme? Vi tester også sådan noget som ordvalg. Vores fokus er, at vi skal lave simple apps, der displayer noget indhold, som kunden hurtigt kan relatere til.”


Når nedbrud rammer – og alle må gå i ‘war room’
Du siger, at I tester meget, men hvor ofte er du nødt til at hive i håndbremsen og sige, at det ikke går med det, I er ved at lave?

“Jeg har egentlig ikke oplevet, at vi har hevet i håndbremsen, men jeg har oplevet, at vi har lavet nogle ting om, eller at vi har tilpasset noget.”

“Vi har haft nogle udfordringer her i foråret på grund af blandt andet kapacitet. Vi har siddet begravet i arkitektur- og infrastruktur-møder og er nået frem til, at vi simpelthen er nødt til at køre i nogle forskellige spor.”

“Et af sporene er, at vi gerne vil ændre og optimere hele arkitekturen og hele setuppet omkring, hvordan vi kan kapacitets-udvide fra den ene dag til den anden fremadrettet. Vi er hele tiden nødt til at være alert og at tænke nyt,” siger Clara Mai Kunstmann, der samtidig også fortæller, at det er netop det, der gør arbejdet i en udviklingsafdeling så spændende.

“Selvom det kan være hårdt at være på arbejde 20 timer i døgnet over en periode på syv uger, fordi vi oplever nedbrud, er det også megafedt at hente udviklerne og putte dem ind i et war room og fylde dem med cola og slik og sige: ‘Nu går vi ikke ud herfra, før vi har fundet ud af, hvad fanden det er, der foregår. Og så samtidig vide, at de har det på samme måde. Det er vores fælles ansvar.”

Læs mere om den historie i anden del af interviewet med Clara Mai Kunstmann senere på Computerworld.

Posted in computer.

Kæmpe-usikkerhed om regning for it-oprydning i Skat

20, 30, 40….90 millioner kroner.

Så stor kan regningen blive, når de dyre drenge og piger fra konsulentfirmaet Accenture har gravet sig igennem de omfattende problemer med Skats elektroniske inddrivelsessystem, EFI.

De første versioner af EFI skulle oprindelig være taget i brug tilbage i 2007. Men systemet er aldrig kommet fuldt op og køre.

I december i fjor rettede Rigsrevisionen en sønderlemmende kritik af Skat og det forsinkede system. Det fik skatteminister Benny Engelbrecht til at bestille en kulegravning af problemerne. Efter nytår blev opgaven sendt i udbud, og i februar valgt ministeriet at indgå kontrakt med konsulentfirmaet Accenture.

Men der er tilsyneladende så stor usikkerhed om omfanget af den oprydning, som Accenture nu er gået i gang med.

I hvert fald har Skat i sit udbudsmateriale svært ved at sætte en præcis pris på den endelige kontrakt. Ministeriet anslår, at prisen kommer til at ligge et sted mellem 20 og 90 millioner kroner for de to år, som kontrakten løber.

Uanset prisen skinner de alvorlige problemer med det efterhånden knap så nye it-system også stærkt igennem i udbudsmaterialet. Her tales der om “alvorlige udfordringer forbundet med idriftsættelsen af EFI, som skal håndteres meget hurtigt for at undgå, at staten lider retstab”.

Det fremgår også, at “særlige forretningskritisk funktionalitet” i EFI-systemet endnu ikke er klar til at blive taget i brug.

Det giver ifølge udbudsmaterialet problemer med at opkræve penge hos borgere og virksomheder, “fordi et antal funktioner i EFI af særlig forretningskritisk karakter ikke fungerer”.,

Skat skriver også, hvordan man skal have hjælp til “en markant styrket ledelses- og styringskapacitet af den resterende udviklings- og idriftsættelsesopgave”.

Men selv om det altså ifølge Skat haster med at få EFI op og køre efter hensigten, strækker kontrakten med Accenture sig over to år med mulighed for forlængelse af kontrakten i yderligere to år.

Annonce:


Det kan drive prisen op på den forkerte side af 100 millioner kroner.

Accenture ønsker ikke at udtale sig om indholdet af kontrakten med Skat, eller hvor stor en regning, man regner med at skulle udskrive, når opgaven er løst.

Skatteministeriet oplyser i en mail til Computerworld, at Accenture i første omgang stiller med et hold på 10 konsulenter til at gennemføre den grundige gennemgang af EFI.

“Som følge af kompleksiteten og størrelse af EFI-systemet har Accenture derover stillet yderligere 12 konsulenter til rådighed, som løbende vil kunne inddrages, hvis behovet opstår,” lyder det fra ministeriet.

Læs også:

Minister vil rydde op i Skats største it-skandale

Skat har store problemer med gigantisk KMD-system

Minister skal stå skoleret efter et hav af it-svipsere i Skat

Posted in computer.

Tesla kan få kamp til stregen af ny og magtfuld elbilbygger

Bilmodellerne fra Elon Musk-selskabet Tesla er nok de mest profilerede elbiler i øjeblikket – og med god grund.

Læs mere om det her: Test: Teslas opdaterede Model S – med autopilot og 400 heste

Men den store virak, og udsigten til at markedet eksploderer, trækker stadig flere spillere ind i manegen.

Og nu melder endnu en aktør sig, og det er ikke hr. Hvem-som-helst.

Det er selveste Virgin-grundlæggeren Richard Branson, der lufter ønsket om at slå Tesla af tronen, og placerer sig selv på den ombejlede plads.

Det skriver Extremetech.

Richard Branson blev fornyelig interviewet af Bloomberg TV, hvor han blandt andet blev spurgt til, om selskabet har planer om at hoppe med på elbil-karussellen.

Til det spørgsmål svarede han, at “vi har flere grupper, der arbejder med elbiler, så man ved aldrig. Det kan godt være, at Virgin vil begynde at konkurrerer med Tesla.”

Læs også: Her er verdens sejeste elbil

Arbejder på en Virgin-elbil
Flere detaljer kunne journalisten ikke lokke ud af ham, men hans udtalelser er et vink med en kæmpe vognstang om, at selskabet på et eller andet tidspunkt slipper en elbil løs.

Virgin har faktisk et udmærket udgangspunkt for at producere elbiler, da selskabet allerede har en fod indenfor i industrien.

Firmaet har nemlig et hold i den relativt nystartede racing-klasse, der hedder Formula E, kaldet Virgin Racing.

Formula E er en klasse for elektriske racerbiler, hvor motoren til bilerne bygges af holdene selv.

Fra 0 til 100 på tre sekunder
Bilerne i Formula E-klassen er i stand til at accelerere fra 0 til 100 kilometer i timen på cirka tre sekunder, og har en topfart på 225 kilometer i timen.

Støjniveauet er dog væsentligt lavere end de traditionelle Formel 1-biler. Elbilen sender godt 80 decibel afsted, mens konkurrenten producerer omkring 130 decibel.

Batterierne holder dog kun i omkring 20 minutter og i stedet for at oplade midt i løbet, vælges en mere tilskuervenlig model, hvor køreren simpelthen skifter til en ny bil, når batterierne er løbet tør for energi.

Ved at Virgin selv har konstrueret den elektriske motor til sin Formula E-bil, har selskabet altså stor erfaring, som kan komme til gavn, hvis Richard Branson sætter gang i produktionen af en mere traditionel gadebil.

Hans udtalelser og firmaets elbil-kompetencer mere end antyder, at det er Tesla, han har i kikkerten som nærmeste konkurrent.

Læs også:
Test: Teslas opdaterede Model S – med autopilot og 400 heste

Test: Tesla S er køreglæde og gadget i en fantastisk pakke

2015 i bil-teknologiernes navn: It-firmaerne flokkes om at gøre din bil til en smartbil

Googles Android-kode indtager din bil: Mød det nye Android Auto

Posted in computer.

Opdateret program: Hør Forsvarets Efterretningstjeneste tale om de største it-trusler lige nu

Den 14. april slår Computerworld dørene op for Computerworld Summit 2015 i København. Det er her du får internationale keynotes, diskussioner, oplæg, netværk og debat om innovation, kompleksitet og sikkerhed i it-afdelingen – sammen med 500 andre danske it-professionelle.

Har du ikke allerede sikret dig din gratis billet, så kan du gøre det her – men vent ikke alt for længe, vi er ved at være tæt på udsolgt.

Med lidt over 2 uger til de går løs er vi glade for at kunne bekræfte at chef for Rådgivning & Teleafdelingen i Center for Cybersikkerhed hos Forsvarets Efterretningstjeneste, Poul Thorlacius-Ussing, har sagt ja til at runde dagen af.

Fokus for Poul Thorlacius-Ussing er de aktuelle trusler med danske virksomheder, herunder spionage og virksomhedsspionage – og hvor særligt de såkaldte Advanced Persistent Threat-angreb er øverst på listen.

Læs også: Alle 8 advarsler fra Forsvarets Efterretningstjeneste finder du her.

Ud over Center for Cybersikkerhed kan du også høre mere om sikkerhed fra blandt andet Bitdefender og SMS Passcode – og høre om hvordan du, på sikker vis, kan gøre virksomheden mere mobil fra eksperter som Miracle og Telia.

Dyk dybere ned i en udvalgt teknologi med roundtables
På Summit har du desuden mulighed at dykke endnu dybere ned i en teknologi ved at deltage i en af vores i alt 8 populære roundtables. Læs mere om hvilke roundtables vi tilbyder og hvordan du tilmelder dig her.

Hele dagen indledes af den underholdende og indsigtsfulde TED-speaker Dietmar Dahmen, som sætter fokus på fremtiden for det mobility, som alle taler om (se en video med Dietmar her til venstre) – og i pauserne kan du både se kollegaerne gennem Google Glasses og møde nogle af de aktuelt mest spændende droner.

Du kan se hele programmet for Computerworld Summit 2015 her. Bare husk, at der er få pladser tilbage.

Vi ses på Computerworld Summit 2015.

Posted in computer.

Derfor er Internet of Things en så gylden og fantastisk mulighed for it-chefen

Det er helt naturligt at sætte brugeren i centrum, når vi diskuterer digitalisering.

Hvordan anvender vi teknologien til at gøre arbejdet og livet lettere? Hvordan påvirker effektiviseringer og nye arbejdsprocesser vores hverdag?

Hvad kan intelligente produkter og digitale serviceydelser gøre for at øge omsætning og forbedre indtjening?

Derfor er det også helt naturligt, at det de seneste 15 år har været god latin at fokusere på it-chefen og it-afdelingens forretningsforståelse og evner til både at deltage i forretningsudviklingen og måske endda drive dele af udviklingen.

Og sådan er det fortsat.

Håndtering af data blive stadig mere krævende
Men omvendt må den gode latin ikke fjerne fokus fra den databehandling, som er rygraden i digitalisering.

Faktisk bliver det stadig mere nødvendigt at fokusere på, hvordan data bliver til, opbevares, findes frem, behandles og så videre.

For Internet of Things vil i løbet af få år levere data fra sensorer i alle tænkelige og utænkelige enheder og miljøer.

Vi er vant til at forholde os til de data, vi selv producerer i form af ord, billeder og lyd.

Men i takt med at fysiske produkter bliver udstyret med sensorer og chips, vil validering og håndtering af data blive en endnu mere krævende opgave.

Vi kradser kun i overfladen
Formålet med tingenes internet er naturligvis at udnytte data til digitale processer, som gør livet og arbejdet lettere for brugere og borgere, og som dermed skaber forretning eller services.

Selv om internettets store mængder af ustrukturerede data har gjort datamanagement til en selvstændig disciplin, kradser vi kun lige i overfladen.

I takt med, at Internet of Things bliver til virkelighed, dukker de cloudbaserede applikationer op, der gør det muligt at udnytte de mange data fra forbundne enheder til nye applikationer eller digitale services.

Jeg havde fornylig lejlighed til se ThingWorx fra automatiseringsgiganten PTC i funktion.

ThingWorx er præcis sådan en IoT backend-service, der gør det nemt og hurtigt at udnytte data fra for eksempel maskiner i produktionen og køretøjer i serviceforretningen, som sammen med data fra administrationen og andre tredjepartsdata hentet via nettet i nye services leveres til andre forbundne enheder eller slutbrugere.

ThingWorx er et eksempel på en intelligent digtial løsning, der vil gøre det muligt – og på længere sigt måske endda nemt -for blandt andet produktionsledelsen eller virksomhedens logistikafdeling at udnytte tingenes internet uden at involvere it-afdelingen.

Den gyldne mulighed
Men it-afdelingen og it-chefen har en gylden mulighed for at sætte sig i midten af det store netværk som datamanager og påvirke digitaliseringen og dermed drive udviklingen af forretningen.

Selv om IDC forudser, at 90 procent af data fra forbundne enheder vil blive opbevaret og behandlet i datacentre hos it-serviceleverandører, er kvalitetssikringen af både dataproduktion, salg af data, dataindkøb og anvendelsen af data helt centrale funktioner i fremtidens digitale ledelse og forbundet med dyb teknologisk indsigt.

Samtidig kan it-chefen også være med til at slå koldt vand i blodet på CEO’en og CFO’en, når begæret efter at revolutionere verden med IoT melder sig.

I november skrev PTC’s topchef James E. Heppelmann sammen med økonomen Michael Porter en artikel i Harvard Business Review med titlen ‘How Smart, Connected Products Are Transforming Competition’.

Budskabet var klart: Det er en farlig oversimplificering at tro på, at IoT kan ændre alt, for konkurrencens mekanismer gælder stadig.

Banen er med andre ord stadig kridtet op til it-chefer, der med en dyb forankring i datamanagement og sund infrastruktur vil arbejde forretningsstrategisk.

Posted in computer.

Facebook kan nu genkende indhold i dine videoer

Facebook kan genkende indhold i videoer. Video: Facebook.

Kunstig intelligens vinder frem som aldrig før.

Blandt de it-selskaber, som satser hårdt på at udvikle egnede teknologier, er kongen af de sociale medier.

Nu fortæller Facebook selv om et nyt og ganske opsigtsvækkende fremskridt.

I forbindelse med Facebooks netop afholdte udviklerkonference, der hedder F8, viste virksomheden blandt andet en ny teknologi, som er i stand til at genkende indhold i videoer – med bemærkelsesværdig høj præcision.

I demonstrationen blev det vist, at systemet er i stand til at genkende hele 487 forskellige sportskategorier.

Teknologien kan skelne mellem sportsgrene, der har mange af de samme kendetegn som eksempelvis ishockey og skøjteløb eller bordtennis og tennis.

Også på tekstsiden er der gjort fremskridt med den kunstige genkendelse.

Et system, der hedder Memory Network, er blandt andet i stand til at ‘forstå’ detaljer om indhold i sætninger og levere svar efter at have ‘gennemlæst’ teksten.

Teknologien bliver demonstreret i en Facebook-video, hvor der stilles spørgsmål knyttet til et sammendrag af Lord of the Rings-historien.

Memory Network leverer de korrekte svar på baggrund af de oplysninger, der står i teksten.

Læs også: Undgå skandale til julefrokosten: Facebook vil give dig druk-advarsler

Tekstgenkendelse med tilførende svar. Video: Facebook.

Godt eller skidt
Brugsområderne for disse typer kunstig intelligens kan anskues fra to forskellige synsvinkler.

Enten kan man være begejstret over mulighederne for at levere brugerne relevante informationer eller reklamer.

Omvendt er der også tale om endnu en stramning af privatlivets fred og manglende mulighed for at være i fred på nettet.

Læs også: Ny software-tendens kan komme til at drive dig til vanvid

Bill Gates: Derfor bør du være bekymret for kunstig intelligens

Facebook har længe arbejdet med kunstig intelligens, og i 2013 blev der oprettet et dedikeret center til forskning på området.

Det har blandt andet resulteret i udviklingen af en ansigtsgenkendelses-teknologi.

På F8 fortalte Facebook også, at udviklerne har et godt øje til Virtual Reality-teknologier.

Oculus-gruppen, som Facebook købte for et år siden, arbejder blandt andet med at studere, hvordan mennesker opfatter virkeligheden for derved at kunne genskabe den digitalt.

Læs også: Facebook køber netbrille-firma for 11 milliarder: Her er de vilde planer

Posted in computer.

Radikal løsning: Her trues teledirektører med fængsel, hvis ikke forbindelsen bliver bedre

Nigeria er i it-kredse ærgerligt nok måske mest kendt for at have utroligt mange rige, men gavmilde prinser, som skal have deres penge bragt ud af landet – hvis du altså bare lige overfører dit kontonummer.

Men det er samtidig også Afrikas største økonomi sammen med det største telekom-marked.

Specielt i de seneste fire år har der været en voldsom vækst i antallet af mobiltelefoner på grund af faldende mobilpriser, hvilket har lagt et alvorligt pres på de lokale tele-virksomheder og deres netværk.

Et så voldsomt pres, at det for mange nu er nærmest umuligt at bruge telefonerne.

Det har nu fået Nigerias Consumer Protection Counsil (forbrugerbeskyttelsesrådet) med opbakning fra Nigerias regering til at true de nigerianske CEO’s for televirksomhederne, med fængselsstraf, hvis ikke der snart sker en alvorlig forbedring.  

Det skriver PCworld.com

For mange telefoner på nettet
Prisen er faldet så meget på telefoner, at de godt 20.000 telemaster i hele Nigeria knap nok kan følge med de over 177 millioner telefoner.

Til sammenligning havde Danmark tilbage i 2008 knap 18.000 master til at dække den danske befolkning på 5 millioner – og vi brokker os stadig over dårlig dækning den dag i dag.

Problemet for de nigerianske telefonejere er ofte så slem, at der slet ikke er forbindelse.

Den større mængde telefoner er sammen med en generelt uvillighed til at ekspandere med flere master fra teleudbyderne så stort et problem, at da regeringen ville teste forbindelsen rundt i landet, skete det ofte, at det slet ikke var muligt at få en forbindelse.

Heller ikke selvom udbyderne lovede, at der ville være fuld dækning.

Sidste år forbød den nigerianske regering teleudbyderne at få nye kunder, før den eksisterende infrastruktur kunne håndtere den eksisterende kundebase. Dette virkede dog ikke, hvilket resulterede i, at der blev udstedt heftige bøder.

Heller ikke bøderne virkede, hvilket nu resulterer i truslen om fængselsstraffe til teleudbydernes direktører.

Inspirationen til de nok lidt voldsomme tiltag kommer fra de omkringliggende afrikanske lande såsom Tanzania og Zimbabwe, som ligeledes har problemer med svag dækning.

Læs også: Ny Android-flagskibsmodel til 600 kroner ser dagens lys – den er bare ikke til dig

Posted in computer.

Sådan omdanner Københavns Lufthavn fly-data til målrettede reklamer: Afstemmes nøje efter dig

Duften i Terminal 3 er spændende og velkendt på samme tid: Burger Kings frituredunst vælter ned over de ventende rejsende, den kemiske duft af sæberester fra morgendagens rengøring og en svag lugt af svedige trøjer fra de hjemvendte borer sig ind i hjernen.

Ligeledes ligner lufthavnen sig selv. Dog er der noget nyt.

En bevægende og let flirtende kvinde blinker gentagende gange fra væggens store skærme, imens hun trykker på forstøveren på parfumeflasken. 25 procents ekstra rabat inde i Tax Free?

Det var alligevel noget.

Efter security-området hænger en spartansk kriger på væggen, hvor røg stiger op bag ham.

Det er et reklame for et spil til Playstation, og kort efter ændres reklamen til det rød/hvide billede af en Coca-Cola flaske.

Der er mere stille nede ved Gate B22. Ved gaten står mænd i jakkesæt og skal formodentligt til et forretningsmøde i London.

På skærmene ved gaten reklameres der for et konsulentfirma, som på bedste vis kan omdanne dine investeringer til guld.

Flere af forretningsmændendeskeler til skærmen.

Ved gate B23 lander flyet fra Moskva.

En flok russiske mænd og kvinder går ud og får straks øje på reklamerne for et high-end wellnessophold inde i København. En af kvinderne siger noget til sin mand, han nikker opgivende og begge går mod exit.

Marketing har uanede kræfter, når det har big data i ryggen.

Annonce:


Kræver et formål
Big data er en nyttesløs disciplin uden et egentligt formål.

Millioner og atter millioner af databidder skal håndteres på den rigtige måde for at skabe noget brugbart og til tider fascinerende.

Det er sket i Københavns Lufthavne, hvor skærme omdannet til 170 elektroniske reklameskilte hænger på lufthavnens indre vægge.

De årlige 25 millioner rejsende, som stressede, ventende eller spændte får tiden til at gå i hallerne, vil ikke længere blot se livløse reklamer for Hugo Boss, Coca Cola eller Wonderful Copenhagen hænge på væggene.

I stedet vil det være levende, animerede reklamer, som ikke bare alene er mere spændende at se på, end de klassiske papirreklamer – de er også målrettet mod lige præcis dig.

Hvad end du er på vej til Lanzarote en lørdag formiddag eller netop ankommet i Gate 32 en tirsdag aften fra en businessrejse i Bruxelles, ser du reklamer, der er henvendt din person.




Grafiske tegninger af placeringen af skærmene i lufthavnen.

Fra biograf til Lufthavn
Det er Dansk Reklame Film, som står bag lufthavnens nye reklameskærme.

Efter at have digitaliseret biografernes reklamefilm i løbet af de sidste par år, blev der rettet fokus mod andre jagtmarker.

Lufthavnen på Amager var et ideel sted at bringe det digitale annoncemarked ind. Som en af Nordeuropas travleste lufthavne er der her rigeligt at vinde for Dansk Reklame Film.

“Førhen bestod lufthavnens reklamer langt hen ad vejen af serier af analoge papirreklamer. Vi var absolutte “underdogs”, da vi gik ind og bød på udbuddet mod andre dygtige reklamegiganter, men vi var de eneste, som sigtede på at gøre annonceringen 100% digital – og det vandt vi på.”

Sådan forklarer Rasmus Andersen, analysechef hos Airmagine, som er navnet på det dertil startede datterselskab hos Dansk Reklame Film, startskuddet med de interaktive reklamer i lufthavnen.

Airmagine så store muligheder i at optimere fordelingen af reklamer på de mange skærme, som kan skiftes med et enter-klik.

Annonce:


Store mængder data gør det muligt
Lufthavnen har store mængder data til at ligge i lufthavnens data-system, Amadeus, som normalt håndterer ankomster og afgange af fly og passagerer.

Det er en database på millioner og atter millioner at data, som blandt andet indeholder data om, hvor flyene kommer fra, og i hvilke gates de lander.

Sammen med 70.000 Epinion-interview på 16 punkter i lufthavnen, dannede Airmagine en database over, hvor de rejsende opholder sig mest, og hvor de kommer fra.

“Det er helt almindeligt kendt, at B-gates har en større mængde business-rejsende end for eksempel C-gates, der oftest er leisure/ferie-rejsende,” forklarer Claus Donnerstag, Client Director hos Airmagine.

Derfor bliver reklamer i fremtiden rettet mod de enkelte kundesegmenter, men kun når de rent faktisk er til stede.

“Vi kan tydeligt se, at businessrejsende i høj grad flyver fra København tidlig morgen og ofte lander igen meget sent om aftenen. Imens kan formiddags- og eftermiddagsflyene fra samme gate ofte være fly, der flyver turister til og fra ferielande,” siger Rasmus Andersen

Det vil sige, at hvis du rejser som business til London, vil du om morgenen se en reklame for Danske Bank Invest ved Gate B23, imens at du ved C12 ved frokosttid vil se en reklame for Marabou-chokolade eller Coca Cola.

Og skulle det ske, at gatenummeret ændres, så businessflyet om aftenen lander ved en anden gate end forventet, så kan Airmagines system ved hjælp af lufthavnens Amadeus automatisk rette reklameskærmene, så de stadig passer til det oprindelige klientel.




Skærmene tilpasses de afgange, som finder sted på de forskellige gates. Snart vil der også kunne laves reklamer, som tilpasses de specifikke personer, som går forbi.

Annonce:


Penge at hente på turister
Oprindeligt har næsten 90 procent af omsætningen i lufthavnen på reklamefronten været hentet fra reklamer rettet mod business-segmentet – og det er på trods af, at 53 procent af alle de rejsende er leisure, altså turister.

“Det hænger sammen med, at reklamer rettet mod business ganske enkelt er mere værd, og at det tidligere krævede langt flere penge fysisk at skifte reklamerne.

Nu klarer vi det med et enkelt enter-klik, og vi kan allerede nu se en stor interesse fra de hurtige forbrugervarer, som i langt højere grad ønsker at reklamere i lufthavnen,” siger Claus Donnerstag.

Den store database, som Airmagine’s system kører på, startede med at være bygget op i Excel.

Meget hurtigt viste det sig, at de mange interviews samt integrationen af data fra lufthavnen blev uoverskueligt i Excel. Derfor gik Airmagine i stedet over til Access.

Destinationsbestemte reklamer
Airmagine startede i lufthavnen den 5. januar, og endnu er der stadig meget, som skal på plads.

Et af de programmer, som Airmagine glæder sig til at få sat i gang, er det selvudviklede “Destination”. Her tager de data fra lufthavnens systemer og går ned i detaljen om, hvor flyet skal flyve hen.

Igen bliver det også bestemt ud fra, om det er turister eller business. Det vil sige, at en familie med fire børn kan stå og se på dykker-oplevelser ved Puerta de Papagayo, imens de står i kø til at boarde deres fly til Lanzarote.

“Et andet eksempel kunne være et formodet businessfly fra B22 til London. Jamen, så kan det være en bestemt restaurantkæde af den dyrere slags, som hænger på skærmene ved boarding-køen, ” siger Claus Donnerstag.

Samme system kan også bruges den anden vej.

Både til at ramme ferietrætte danskere med reklamer for Arla eller Steff Houlberg, når de kommer hjem fra Lanzarote eller til at ramme specifikke udenlandske gæster.

“Et eksempel kunne være Kopenhagen Fur, som et par gange om året har auktioner. Det er specielt russere og kinesere, som de dage rejser til Danmark for at købe pelsene. Så ved gates med fly fra Moskva eller Beijing ville vi kunne sætte reklamer op, som er for Copenhagen Fur, dansk design eller eksklusive oplevelser,” siger Claus Donnerstag.


Men hov: Var der ikke noget med overvågning?
I forbindelse med åbningen af de nye skærme skrev de fleste danske medier, at skærmene ville begynde at overvåge de rejsende.

En sandhed med modifikationer.

Airmagine har indtil videre sat 10 små kameraer op på nogle af skærmene til at følge, om folk går forbi skærmene. Det var denne information, som de danske medier gik amok over.

“Der blev taget fejl af ansigtsgenkendelse og ansigtsregistrering. Vores kameraer skal i første omgang være med til at dokumentere over for kunder, at folk ser reklamerne. Kameraerne registrerer kun, at der er et menneske. Det hverken optager eller nedskriver data omkring det,” siger Rasmus Andersen

Så mens kameraerne ikke optager og gemmer data af de forbipasserende, så er det planen, at kameraerne skal bruges mere aktivt på et senere tidspunkt.

“Vi leger i øjeblikket med en software, som kan se, hvor gammel du er, inden for et 5-års interval. Det betyder, at vi kan målrette vores reklamer endnu mere efter det segment, der kommer gående forbi, “siger Rasmus Andersen.

Går en flok unge backpackers forbi registrerer kameraet, at det er unge mennesker mellem 20-30 år, og viser dem dertilhørende reklamer. Er det omvendt et ældre ægtepar, så vises der reklamer, som passer til aldersgruppen.

Der er rigeligt af andre muligheder for Airmagine og udnyttelsen af den store mængde data, som de kan få adgang til i lufthavnen.

Firmaet kigger også i retning af beacon-teknologien, som kan vise reklamer direkte på din telefon, når du vader forbi Peter Beier Chokolade i lufthavnen.

Læs også: Big data afmystificeret: Sådan kommer du i gang

Posted in computer.