Monthly Archives: March 2015

For nogle år siden gennemførte professorinde Linda fra London Business School en stor, stor undersøgelse af, hvad der ville være brug for på arbejdsmarkedet i 2025 og i 2050 i vores del af Verden.

Der ville blive brug for to slags medarbejdere: Dem, der kan noget reelt (hÃ¥ndværkere, programmører og sÃ¥ videre) og rigtige ledere – men ikke alle dem i midten og/eller med flapsyhapsy-uddannelser. Den slags kan udføres fra alle steder pÃ¥ Jorden til lavere priser, sagde Linda.

For et par år siden forudså Gartner Group, at der ville blive brug for 1.6 millioner nye medarbejdere til Big Data-projekter i USA inden 2016 på tech-siden og 1.8 millioner inden 2018 på business-siden. Eller også var det omvendt. Det var ihvertfald over tre millioner NYE medarbejdere, der skulle bruges i løbet af ret få år.

Well, jeg kan konstatere følgende i denne dags Danmark & Verden:

• Der mangler programmører/udviklere. Jeg kan beskæftige de første 15, mÃ¥ske 25, hvis de kan kode for eksempel Java, og jeg leder nu pÃ¥ fjerde mÃ¥ned efter dem.
• Der er 90.000 østeuropæiske hÃ¥ndværkere beskæftiget i Danmark (mens der vel at mærke ingen arbejdsløshed er blandt danske hÃ¥ndværkere). Harmdirrende kampagner fra vore altid relevante fagforeninger for at sætte deres løn op resulterede i …. (wait for it) … øgede omkostninger og større udbud af dem. Surprise.
• Der er mange indere og pakistanere med S-toget til og fra Malmparken Station i Ballerup.
• Alle kender projekter med ukrainske og hviderussiske programmører.
• En nyuddannet, god computer science-person i Silicon Valley fÃ¥r en halv million dollars om Ã¥ret i startløn. I Danmark er han bare jaget vildt.
• Egentlig praktisk programmering pÃ¥ de fleste af vore hjemlige IT-uddannelser er afskaffet takket være langtidskomboen af hippie-68-halløjet og taxametersystemet.
• Selv mit elskede, og ikke særligt venstreorienterede, blad The Economist er overbevist om, at automatisering, globalisering og robotisering vil afskaffe sÃ¥ mange jobs, at der reelt ikke er nok til alle i fremtiden. 

Det kommer bare hurtigere til os i Danmark, fordi vi er meget dyre og nægter at satse på hårde fag i uddannelserne.

Jeg diskuterede Danmarks økonomi med en eller anden på en scene for et par år siden. Vedkommende (en økonom) fremhævede, at de overordnede, nationaløkonomiske tal for Danmark egentlig ikke så så slemme ud.

“Det er rigtigt. BNP og andre ting ser fine ud. Der er bare ikke job nok”, svarede jeg. Den kunne han ikke give igen pÃ¥, som man siger.

Hurra for globaliseringen
Globalisering er sgu’ den rigtige form for u-landshjælp.

I 1975 var der 3.5 milliarder mennesker pÃ¥ Jorden, hvoraf de to milliarder levede under FN’s fattigdomsgrænse.

Den 7. oktober 2010 rundede vi det dobbelte, de vil sige syv milliarder, men nu var kun en milliard under fattigdomsgrænsen.

Det er en så fantastisk udvikling og succes, at man simpelthen er nødt til at ignorere den i Det Danmark Med Håndværkerfradrag, Du Kender, hvor det skal være synd for alle, og intet kan lade sig gøre uden at få hjælp af en voksen fra det offentlige.

Men i en friktionsløs Indernet-Verden, hvor alt bliver software, må det betyde, at vi kommer under voksende pres, samtidig med at mongobongo-landene får det bedre og bedre.

Vores nuværende 68-hippie-socialisme-tankesæt går på, at det er synd for de sultende børn i Afrika, men at de skal forblive dernede, gerne under-uddannede og uden reelle muligheder for at konkurrere med os heroppe.

Og at Verden er ved at gå under i diverse naturkatastofer og forurening, selvfølgelig.

Og at vi skal have det rigtig, rigtig hyggeligt og inkluderende og anerkendende overfor hinanden i Den Danske Rundkreds uanset omkostningerne.

Der er hundredevis af services a la Mechanical Turk, så fattige kan tjene penge på små og store opgaver fra os.

Der er på den anden side ÅNDSSVAGE udbud fra SKI, der kun kan vindes af bureaukratiske, lyvende kæmpebikse, som bliver vægtet på pris only, så de er nødt til at bruge indere og ukrainere for at kunne være med.

Og (næsten) ingen overvejer seriøst (endnu) at kopiere den engelske IT-revolution i det offentlige, hvor meget færre – men engelske (!) – folk med nye, smarte open source-tools (og frihed) kan lave tingene bedre og billigere men til gengæld hurtigere end De Gamle, fordi de kan nøjes med færre folk pÃ¥ projekterne. Den model, der kaldes AFGM-modellen blandt venner (A Few Good Men).

Jeg tror ikke, vi kan forhindre faldet i antal job i Danmark i de kommende årtier. Men vi KAN gøre kurven mindre stejl ved at satse på følgende:

• Rigtige, hÃ¥rde, faglige uddannelser 
• Mindre pjank og ynk i lovgivningen overfor – og overvÃ¥gningen af – de fÃ¥, der arbejder 
• En revolution i det offentlige, hvor man smider De Store & Gamle ud og tager jobbene tilbage til Danmark ved at give smÃ¥bikse en fair chance og satse pÃ¥ Big Data/Open Source-revolutionen
• Insourcing i det offentlige i øvrigt. Det er gÃ¥et for vidt med den outsourcing. Det kunne være sjovt, hvis de havde ekspertisen in-house.

Det er nok ønsketænkning. Hurra for Internettet, swingerklubber og apps til at finde sex-trængende i nabolaget NU, så ingen behøver hænge på gadehjørnerne.

Ude i det danske it-sikkerhedslandskab bliver der brugt for meget energi på de teknologiske sikkerhedsudfordringer, mens der er alt for lidt fokus på, hvordan den enkelte virksomhed strategisk kan beskytte sig selv.

De udfordringer falder lige tilbage på lederne i det danske erhvervsliv, som ofte mangler at tage ansvar for deres virksomheders mere eller mindre tilfældige it-sikkerhedstiltag.

Så skarpt skærer den danske sikkerhedsekspert og partner Mads Nørgaard Madsen fra revisionsselskabet PwC landets største it-problematik ud i bølgepap.

“I Danmark er vi sÃ¥ søde og rare over for andre, sÃ¥ vi kan ikke se, at nogen skulle skade os. Sat lidt pÃ¥ spidsen, sÃ¥ skal der nok en brand til, før folk køber en brandforsikring. PÃ¥ samme mÃ¥de er det med et hackerangreb. Folk tænker, at det sker nok ikke for mig og min virksomhed,” siger Mads Nørgaard Madsen og fortsætter:

“Lige nu løber virksomhederne bare derudaf, men man kan ikke bare blive ved med at løbe uden at tænke pÃ¥ skader og lægens gode rÃ¥d. Hvis man ikke tænker strategisk pÃ¥ sikkerhed i øverste ledelseslag, sÃ¥ risikerer virksomhederne at blive skadede, og at andre firmaer løber med toppræmierne.”

Glad for meldepligten
Mads Nørgaard Madsen mener, at med flere store hackerangreb i USA i den forgangne tid med Target-angrebet som et af de værste/bedste eksempler, har øget sikkerhedsfokus i det store land.

Han er derfor også glad for, at USA og EU til sommer på de helt store linjer vil indføre meldepligt for virksomheder, når de er blevet hackerangrebet.

“En af de bedste forberedelser pÃ¥ trusler er, nÃ¥r man hører, at andre er blevet hacket. Der er begyndt at komme lidt interesse for strategisk it-sikkerhed hos lederne herhjemme, men det har ikke rigtigt rykket noget,” siger sikkerhedsmanden.

Mads Nørgaard Madsen pointerer, at hovedparten af al ledelsessnak i virksomheder i stedet handler om regnskaber, vækst og gode salgstal.

“Hele vores vækst-jagt er kortsigtet, for det handler altid om de næste kvartalstal. Det er derfor sjældent, at en it-sikkerhedsmedarbejder fÃ¥r klap pÃ¥ skulderne for initiativer, der koster virksomheden flere millioner i sikkerheds-investeringer,” forklarer han.

Stil spørgsmål til dig selv
Sikkerhed handler i Mads Nørgaard Madsens optik langt fra kun om at have nørder med millioner mellem hænderne siddende til at købe anti-virusprogrammer og andet, der kan stoppe truslerne ved firewall’en.

“It-sikkerhed handler i høj grad om ledelsens strategiske beslutninger til den konkrete implementering af teknologien,” siger han.

Fremfor den evindlige fokusering pÃ¥ kvartalsregnskaber mener Mads Nørgaard Madsen, at virksomheder skal investere fremadrettet i sig selv – blandt andet ved udarbejdelser af konkrete risikovurderinger.

For et gennemført og virkelig ondskabsfuldt hackerangreb kan sende selv den bedste virksomhed helt tilbage til start.

“Ledelsen skal stille spørgsmÃ¥l til sig selv: Hvad har virksomheden, som it-kriminelle kun være interesserede i? Hvad er det egentlig for nogle trusler, som vi møder i vores hverdag? Hvad er vores værdi fremadrettet? Og hvad for nogle mennesker kunne tænke sig at stjæle den værdi?”

Sikkerhed er god forretning
Og det behøver ikke kun være en udgift at tænke i sikkerhed, påpeger han.

“Sikkerhed kan faktisk blive en af bundlinjen,” hævder Mads Nørgaard Madsen, efter andre sikkerhedsfolk har peget pÃ¥ Identity Management som et stærkt sikkerhedsværktøj.

Eksempelvis fremhæver han, at en traditionel sikkerhedsdisciplin som Identity Management – altsÃ¥ hvilke mennesker har rettigheder til hvilke informationer – sagtens kan bruges til mere end at holde styr pÃ¥ virksomhedens sikkerhed med.

“Rollen er bestemt fra starten af. En sælger fÃ¥r for eksempel kun adgang til virksomhedens sælger-værktøjer og kan ikke lukkes ind i patentmappen med alle projekterne, der bliver udviklet i en kælder i udviklingsafdelingen,” siger Mads Nørgaard Madsen og fortsætter:

“Identity Management er sÃ¥ledes ikke et it-projekt, det er et organisationsprojekt. NÃ¥r man først har sin organisation pÃ¥ plads, kan man blandt andet bygge mÃ¥lrettede selvbetjeningsløsninger til de ansatte, slanke administrationen og skære store dele af bureaukratiet fra,” forklarer Mads Nørgaard Madsen.

At en organisation skulle blive mindre administrationstung med Identity Management, skyldes ifølge PwC-sikkerhedsmanden, at prædefinerede roller skaber mindre tvivl for de ansatte om, hvilke arbejdsredskaber de skal bruge.

Samtidig giver identitetsstyringen mindre arbejde, da projektgodkendelser, budgetplanlægning og andre arbejdsgange kan tilgås digitalt med fuld oversigt over de involverede parter frem for en masse decentralt styrede telefonopkald rundt i firmaet.

Læs også:
It-sikkerhed bliver aldrig det samme igen: Her er de gode råd til dig og din chef

Internet of Things giver kæmpe sikkerhedshovedpine: Kan koste firmaer livet

Omkring tre milliarder mennesker er i dag koblet til internettet, samtidig med at milliarder og atter af milliarder af digitale enheder i disse år også bliver forbundet.

Det voldsomme web-boom, vi har været vidne til i de seneste 15-20 Ã¥r, er slet ikke forbi endnu – tværtimod har vi udsigt til yderligere vækst i den helt tunge skala i de kommende Ã¥r.

“EfterhÃ¥nden som internet-penetrationen øges, hastighederne forbedres, og prisen pÃ¥ enhederne falder, ventes det, at der vil være mere end en milliard nye brugere i 2020,” lyder det i en ny rapport fra Boston Consulting Group, hvor det ogsÃ¥ bemærkes, at Internet of Things i sig selv vil bestÃ¥ af mellem 30 og 50 milliarder enheder om blot fem Ã¥r.

“Den fortsatte ekspansion i forhold internet-penetration og -brug og den langsigtede vækst i den digitale økonomi afhænger af infrastruktur,” skriver rÃ¥dgivningsfirmaet og beskriver en række af de tekniske udfordringer, der skal tages hÃ¥nd om med det øgede pres pÃ¥ internettet – ikke mindst i udviklingslandene, hvor væksten er højest og økonomien mest presset.

Udfordringerne er blandt andet 
- Netværksdækningen skal udvides: Det er et dillemma, at det koster mest at etablere internet i de områder, hvor gevinsten for befolkningen faktisk vil være størst, skriver Boston Consutling Group blandt andet.

- Kapaciteten i netværket skal styrkes: Ikke mindst manglende spektrum til mobilnetværk er en udfordring.

- Skiftende krav til infrastrukturen: “Endnu en udfordring pÃ¥ bÃ¥de modne markeder og markeder i udvikling er forandringringerne i forbrugernes og virksomhedernes brug og fremkomsten af Internet of Things, der skaber nye krav til infrastrukturen.”

“NÃ¥r brugen af mobildata modnes, skaber lav latency og langt flere uploads udfordringer for netværksinfrastrukturen,” stÃ¥r der blandt andet i rapporten.  

- Der skal udvikles IKT-infrastruktur til smart cities: Her forklarer Boston Consulting Group, at over en milliard mennesker vil flytte til byerne i de kommende år, og at værktøjer til alt fra monitoring til predictive analytics vil få stor betydning for, hvordan livet i byerne er.

Derfor bliver det et langt sejt træk
Boston Consulting Group forklarer dog også i rapporten, at det langt fra er alle udfordringerne, vi kan tage hånd om nu og her, da en del af dem også vil kræve et særligt fokus langt ind i det kommende årti.

Her peges blandt andet på behovet for at skabe incitamenter til private virksomheders investeringer i digital infrastruktur og for at udvide det mobile netværks-spektrum.

“Der er fÃ¥ omrÃ¥der, hvor regeringer kan have større indflydelse end med at hjælpe med at udvide den digitale infrastruktur og adgang i deres lande.”

“For at kunne opnÃ¥ det, er de nødt til at have ambitiøse langsigtede politikker og mÃ¥l,” skriver rÃ¥dgivningsfirmaet blandt andet.

SÃ¥dan er situationen i Danmark
Selvom vi også har vores udfordringer med den øgede brug og afhængighed af bredbåndsforbindelser her i Danmark, hører vi generelt til blandt de lande, hvor situationen ser bedst ud.

En rapport fra International Telecommunication Union (ITU) og FN har vist, hvor langt verdens lande er kommet med bredbånd, når man måler på en række forskellige parametre.

Her kan man blandt andet se, at Danmark ligger nummer tre i verden, når det kommer til antallet af abonnementer til kablede bredbånds-forbindelser per 100 indbyggere.

Her i Danmark ligger tallet på 40, og det er kun højere i Schweiz og Monaco.

Det fremg̴r ogs̴, at der kun er syv lande i verden, hvor der er flere abonnenter p̴ mobilt bredb̴nd, end der er indbyggere Рher ligger Danmark nummer syv med en score p̴ 107,3 per 100 indbyggere.

Måler man på, hvor stor en del af befolkningen, der anvender internettet, lander vi på en fjerdeplads ud af de 191 lande, der er med i undersøgelsen.

Det er 94,6 procent af danskerne, der anvender internettet – og det er kun højere i Island, Norge og Sverige.

Læs også:

Kæmpe bredbånds-rapport offentliggjort: Sådan klarer Danmark sig

5G-nedtur: Ikke meget at ringe hjem om i første omgang

Danske teleselskaber: Byg nu nye huse så de ikke kvæler mobilsignalet

De fleste af os følger i et eller andet omfang med i nyhedsstrømmen i løbet af vores arbejdsdag. Men kunsten er at gøre det på en måde, hvor det stjæler så lidt tid fra dit arbejde som muligt.

Derfor har vi fundet fire apps, der kan holder dig på toppen af nyhedsstrømmen med mindst mulig distraktion til følge.

1. Breaking
Appen Breaking er udviklet af de danske app-udviklere Robocat, og det er en slags nyhedslæser til iOS-enheder og Mac-computere.

Men Breaking er ikke en traditionel RSS-læser. Det er et “widget”.  

Det vil sige, at du ikke skal åbne appen for at læse nyhederne. I stedet bliver de placeret i din Apple-enheds såkaldte notifikationscenter.

Selve appen bliver kun brugt til at tilføje nye nyhedskilder som eksempelvis Computerworld, Politiken, New York Times eller hvilket andet medie, som du ønsker at abonnere på nyheder fra. 

Det betyder, at du hele tiden får et lynhurtigt overblik over nyhedstrømmen. Du behøver blot at åbne notifikationscenteret på din Mac, iPad eller iPhone. 

Breaking koster 25 kroner til iOS og 39 kroner til Mac og kan købes i Apples App Store. Breaking findes ikke til Android eller Windows Phone.

2. Feedly
Tidligere udgjorde Google Reader guldstandarden inden for nyhedslæsere, men da Google i 2013 trak stikket til den populære tjeneste fik andre nyhedslæsere muligheden for udfylde tomrummet.Â

Her viste Feedly sig at være et af de mest populære alternativer. 

Du kan bruge Feedly web-app, som fungerer glimrende i din browser, eller du kan bruge en af Feedlys mange apps til iOS og Android. Det er også muligt at bruge Feedly med en række tredjeparts-apps.

Med Feedly behøver du ikke at abonnere på specifikke nyhedssider, du kan også abonnere på særlige interesse-områder som eksempelvis sport, teknologi eller biler. 

Feedly er gratis i basisudgaven, men Feedly findes også i en pro-udgave med forbedrede søgemuligheder og understøttelse af blandt andet Evernote og Dropbox. Pro-udgaven koster 5 dollar svarende til knap 35 kroner om måneden.

3. Reeder 2
Reeder 2 er en af de bedste nyhedslæser, der findes i Apple-universet i øjeblikket. Den er simpel og minimalistisk og driftsikker. 

Det er en ret traditionel RSS-læser, hvor du kan abonnere på indhold fra diverse medier, men du kan også bruge den som en klient for andre web-baserede nyhedslæsere som eksempelvis Feedly.  

Denne skribent bruger eksempelvis Feedly til at administrere sine RSS-abonneneter, og henter herefter nyhederne ned på Reeder 2 til Mac. Det fungerer perfekt. 

Reeder koster 39 kroner til iOS og 79 kroner til Mac, men findes ikke til Windows eller Android.

4. Flipboard
Appen Flipboard var en af de første apps, der udnyttede iPad’ens evne til at fungere som et digitalt magasin.Â

Sidenhen er Flipboard også blevet lanceret til i udgaver til Android, Windows Phone og iPhone. 

Men for nylig er Flipboard også kommet i en web-udgave, der er perfekt at have liggende som et åbent faneblad i browseren i løbet af en arbejsdag.  

Med Flipboard kan du vælge at abonnere på en lang række forskellige medier, du kan tilføje rss-feeds eller skabe dit digitale magasin eller abonnere på andre folks magasiner. Det hele er pakket ind i et lækker brugerflade, hvor du kan bladre dig frem som et i rigtigt magasin. 

Det er gratis at bruge Flipboard.

Læs også:

Følg dine julepakker fra webshop til hoveddør med disse geniale apps

Sådan kan du bruge Airplay på din Android-telefon

En sårbarhed gør det muligt for en angriber mod Android-enheder at koble ondsindet kode sammen med en uskyldigt udseende app og derved placere kode, der er bygget til at luske rundt på telefonen og stjæle oplysninger.

Sårbarheden, kaldet Android Installer Hijacking, ligger i selve Android-systemet, og den giver altså uvedkommende mulighed for at læse alle informationer på mobilen inklusiv brugernavn og password til dine tjenester.

Det skriver PC World i USA.

For at udnytte sårbarheden skal der være installeret en app fra en tredjeparts app-producent, altså en app, er ikke er hentet i Googles Play-bituk.

90 procent ramt
Det er Palo Alto Networks, en amerikansk sikkerhedsleverandør, der har fundet – og advaret om fejlen.

Firmaet har demonstreret, at det oprindelig var 90 procent af alle Android-telefoner, som var ramt, da sårbarheden første gang blev registreret af Palo Alto i januar.

Google, Sansung og Amazon har dog udviklet en patch, der lukker hullet på deres enheder. Derved er der omkring 50 procent af brugerne tilbage på det enorme Android-marked.

Fire ud af fem telefoner, der blev solgt i 2014, bliver drevet af Android-koden, og PC World anslår, at der findes et par milliarder aktive Android-enheder på kloden.

Google beretter dog, at firmaet ikke har registreret forsøg på at udnytte sårbarheden endnu.

Læs også: Test af 20 antivirus-programmer: Her er den bedste av-software til din Android-mobil

Google lap
Hvis du udelukkende har hentet dine applikationer i Googles egen kode-butik, så er du uden for farezonen.

Ligeledes er version 4.4 fri for problemer, mens de ældre udgaver altså kan udnyttes.

Det er tredjepartsinstallationer, der er det svage punkt, fordi kode-kontrollen ikke er sikret. Derved kan installationsfiler få koblet et spionprogram med i din download, hvis du er uheldig.

Google har publiceret en patch, og Palo Alto-firmaet har bygget en Android-app, der kan fortælle om dit system er inficeret.

Læs også: 
Alvorligt sikkerhedshul i basal krypterings-teknologi rammer både Google og Apple

Her er verdens mest populære antivirus-program

Test af 20 antivirus-programmer: Her er den bedste av-software til din Android-mobil

IBM skal levere 28.000 gratis mandetimer til Region Sjælland som erstatning for et kuldsejlet ERP-system, som IBM leverede i 2013.

Systemet hedder Nasa og er bygget til at håndtere indkøb, lager og logistik for hele regionen, der har et årligt budget på omkring 17 milliarder kroner.

IBM-systemet har imidlertid ikke fungeret efter hensigten.

Bøvlet med systemet har givet regionen en række ekstraomkostninger og har trukket store veksler på både regionens egne folk samt på forskellige underleverandører, der har mærket konsekvenserne af, at ERP-systemet ikke har fungeret ordentligt.

De mange fejl i IBM-systemet har blandt andet ført til, at mange processer har skullet udføres manuelt, ligesom regionen har haft udfordringer med at få betalt dens regninger inden for forfalds-fristerne.

Det har tidligere ført til, at blandt andet benzinkort er blevet spærret, ligesom forskellige leverandører har haft svært ved at få deres penge og angiveligt i en række tilfælde har blokeret for yderligere leverancer.

Et punktum sat
Med de 28.000 ekstra mandetimer, som IBM nu stiller gratis til rådighed, erklærer regionen sig tilfreds.

“Vi har nu sat punktum for et forløb, der har stillet store krav til bÃ¥de vores personale og vores mange leverandører,” meddeler regionsformand Jens Stenbæk i en pressemeddelelse.

Han skriver endvidere, at de 28.000 timer efter hans mening udgør en ‘passende kompensation.’

De 28.000 timer svarer til godt 16 fuldtidsansatte IBM-folk i et år eller godt otte fuldtidsansatte i to år.

Ifølge regionen skal de 28.000 gratis IBM-timer anvendes til at få gjort Nasa-systemet brugbart over de kommende år, hedder det.

Region Sjælland skriver i pressemeddelelsen, at timerne skal anvendes til at fÃ¥ gjort ERP-systemet sÃ¥ ‘anvendeligt, som man kunne have forventet af et nyt it-system.”.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra regionsformand Jens Stenbæk.

IBM: Ingen kommentarer
Hos IBM er man yderst formålt om det problematiske ERP-system.

“Det er sandt, at vi har indgÃ¥et et forlig med Region Sjælland. Vi har ikke yderligere kommentarer, da vi ikke kommenterer pÃ¥ de ting, som vi foretager os med vores kunder,” siger IBM-pressemand Karsten Stokking til Computerworld.

I skal levere 28.000 timer, hvilket tyder på, at store problemer. Hvor voldsomt er det?

“Jeg kan kun bekræfte, at vi har indgÃ¥et en aftale med Region Sjælland, og vi har ikke yderligere kommentarer.”

Har IBM andre problematiske ERP-ordrer i farvandet, siden dette system har kunnet gå så galt?

“Jeg har ikke yderligere at tilføje hvad angÃ¥r Region Sjælland, og vi kommenterer ikke pÃ¥ andre ordrer,” siger Karsten Stokking.

IBM har i de seneste år været under stigende pres og har blandt andet haft konstant nedgang i hele 11 kvartaler i træk.

Det kan du læse mere om her: Konstant tilbagegang i 11 kvartaler: Her satser IBM på ny vækst efter langvarig nedtur

Selskabet har derfor iværksat en stor refokusering af selskabet, der blandt andet har ført til store nedskæringer i den danske forretning.

IBM Danmark fik i januar ny direktør, efter den mangeårige topchef, Lars Mikkelgaard-Jensen, forlod stillingen.

Det kan du læse mere om her: Ny IBM-boss er et overraskende valg – men sender et klart signal

Læs også:

IBM Danmark fyrer 90 ansatte – især én afdeling ramt: FÃ¥ overblikket her

IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være pÃ¥ vej

Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

IBM kaster milliarder af kroner ind i stor redningsplan

Konstant tilbagegang i 11 kvartaler: Her satser IBM på ny vækst efter langvarig nedtur

Microsoft Convergence, Atlanta, USA: Internettet har øget virksomhedernes kundefokus ganske markant overalt i verden.

Det skyldes, det med internettet er blevet virkelighed for de fleste virksomheder, at kunderne allerede kender priser, alternative produkter (og deres priser), kontrakt-vilkår og stort set alle andre detaljer, allerede inden de kommer i kontakt med en leverandør.

Det har gjort kunde-service og kunde-kendskab til et afgørende konkurrence-parameter for erhvervslivet, hvilket har skabt øget grobund for CRM-systemerne, som i Danmark da også i flere år i træk har været blandt virksomhedernes absolutte top-prioriteter, når it-investeringerne skal fordeles.

Det kan du læse mere om her:  Vi pumper penge i CRM: Her er de vigtigste CRM-trends i 2015

Det er nemlig i CRM, at alle de store megatrends, der er i færd med at forandre erhvervslivet i disse år, forenes i et samlet hele, som kan føre til mere og bedre forretning, nemlig mobile, social, analytics og cloud.

Centralt står her kunden, der skal anspores til at købe. Og købe igen.

Og her kan de nye muligheder i den tiltagende sammensmeltning af business-systemerne udnyttes.

Den har været et af hovedemnerne på Microsofts netop overståede Convergence-konference, der i sidste uge blev afviklet i Atlanta, USA.

Denne sammensmeltning kan du læse mere om her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer.

“Man er begyndt at forstÃ¥, at den individuelle forbruger fÃ¥r mere og mere magt. Det er en meget stor transformation, og vi ser, at mange virksomheder er begyndt at søge efter en meget mere personlig dialog med kunderne,” siger Dan Brown, der er chef for Microsofts program-udvikling i Dynamics.

Det er netop nemlig den personlige dialog og det personlige kendskab til den specifikke kundes forhold, der skal indfange kunderne i en tid, hvor de som regel kender priser, vilkår og meget andre allerede inden de henvender sig.

“SÃ¥ i stedet for at lade sælgerne sige bag ved et stort kasseapparat og tage i mod penge, ønsker man nu, at sælgerne sidder foran kunderne med en hÃ¥ndholdt device, hvor de har en dialog pÃ¥ kundernes præmisser. Og her skal de kunne inddrage data fra sociale medier, mobile, CRM-systemet og den personlige kontakt til at skabe individuelle scenarier for den enkelte kunde,” siger Dan Brown.

Ny viden skal sikre bedre betjening
Den udvikling ses også af danske BRFkredit, hvor der ifølge løsningsarkitekt Allan R. Lassen kommer flere og flere avancerede metoder i CRM-løsningerne til at understøtte salgsprocesserne.

“Det handler jo om at fÃ¥ gjort den relevante information tilgængelig for kunderÃ¥dgiverne, sÃ¥ de effektivt fÃ¥r afdækket den enkelte kundes behov tidligt, og dermed er forberedt, nÃ¥r de møder kunden. Det handler simpelthen om at fÃ¥ afkodet og forstÃ¥et kundens dna bedst muligt og sÃ¥ hurtigt som muligt i stedet for at betjene alle ens med en standard-procedure,” siger han.

Ifølge ham er det et konkurrence-parameter, som kan afgøre hvilken leverandør, som kunderne vælger.

“Kunderne vil i dag tages alvorligt og føle, at de er unikke tilfælde hver især. Den individuelle rÃ¥dgivning er meget vigtig, for vi skal finde den gode vej for hver enkelt kunde og ikke være en pølsefabrik,” siger han.

Ifølge Allan R. Lassen er spillerne på realkreditmarkedet i dag relativt ens med relativt ens tilbud på hylderne.

Derfor er det netop på den individuelle og personlige betjening, at et selskab kan adskille sig fra de andre.

Det handler nemlig om at sikre kunderne den bedste oplevelse, mener han.

Allan R. Lassen, BRF Kredit. (Foto: Dan Jensen)

Og det kræver, at den enkelte kunde hurtigt føler sig forstået af kunderådgiveren, der hurtigt skal kunne spore sig ind på den enkelte kundes personlige forhold, inden kunden bliver træt.

Ifølge Allan R. Lassen findes der i dag mange typer relevante informationer, som i dag ikke anvendes i særlig stor stil til at danne et overblik over den enkelte kunde.

Realkredit-institutterne ligger i forvejen inde med oplysninger om restgæld, tidligere lÃ¥n, økonomi og sÃ¥ videre i de sÃ¥kaldte ‘line of business’-systemer.

360 grader-overblik bliver større
Men disse oplysninger – ‘bag firewall’en – udgør imidlertid ikke det fulde billede af den enkelte kunde.

“Traditionelt er et 360-graders overblik over en kunde jo blot et overblik over alle de ting, som vi allerede ved om en kunde. Det verdensbillede begynder at blive helt anderledes nu,” siger Christian Pedersen, der er general manager for Dynamics i Microsoft.

Det skyldes, at de nye CRM-systemer i stor stil begynder at inddrage data fra en lang række kilder, som ellers traditionelt ikke har haft noget at gøre med CRM-systemet: Mobile, sociale medier, ERP-systemet, SharePoint, Windows, Office og så videre.

“Man fÃ¥r et helt nyt billede af verden, hvis man pludselig begynder at kombinere data fra sociale medier og alle mulige ting og bringer det hele sammen. Der er en masse informationer tilgængelige, som marketing-afdelingerne i høj grad kan bruge,” siger Christian Pedersen.

Traditionelt har CRM-systemerne handlet mest om at effektivisere, reducere omkostninger, forkorte salgs-cyklusser og få mere produktivitet ind i kunder-betjeningen.

Disse ting er sÃ¥dan set fortsat relevante. Men CRM udvikler sig altsÃ¥ fortsat – men nu med fokus pÃ¥ den individuelle betjening. Og det kræver, at sælgerne kender kunderne.

“Man har nok haft en oplevelse af, at it er noget, som vi anvender til at automatisere og optimere. Men i dag er det ogsÃ¥ et værktøj til at differentiere leverandørerne fra konkurrenterne,” siger Christian Pedersen fra Microsoft.

Et hav af relevante data
Eksempelvis indeholder de sociale medier et hav af relevante oplysninger om en kundes bolig-ønsker, bolig-søgning, tidligere handler, flytninger, flytte-planer, bolig-salg og så videre, der allesmamen kan spille en rolle i etableringen af god og individuel kunde-behandling for et realkredit-firma.

Allan R. Lassen fra BRFkredit understreger, at brug af denne type data ‘selvfølgelig’ kræver, at alle regler for compliance, samtykke og lignende overholdes.

Det er endnu ikke aktuelt, men BRFkredit er i gang med at kigge på området.

“KunderÃ¥dgiverne kan sÃ¥ vide, at kunden er i markedet for at købe ny bolig og kan dermed være forberedt med indblik i den enkeltes forhold, nÃ¥r kontakten sÃ¥ endelig kommer,” siger han.

Christian Pedersen, general manager, Dynamics Marketing Core MBS. (Foto: Dan Jensen.)

Marketing-maskinens nye værktøjer
Også når det gælder marketing kan CRM-systemernes nye muligheder for at inkorporere data fra mange kilder give gevinst.

Det skyldes pÃ¥ samme mÃ¥de, at de mange individuelle data fra mange kilder kan gøre det muligt at levere det, som Allan R. Lassen fra BRFkredit kalder for ‘relevante budskaber pÃ¥ individuel basis’ i marketing-indsatsen.

Det passer godt ind i det nye Microsoft-mantra, der hedder ‘Microsoft for business.’

Ifølge selskabet skal det være slut med at tænke i de klassiske siloer med adskilte systemer, hvor eksempelvis Windows, Office, Dynamics og så videre kører hver for sig.

Data skal smeltes sammen fra alverdens (Microsoft)-systemer for at finde nye veje, nye forretnings-processer og nye og smartere måder at håndtere forretningsgangene på.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Derfor er det godt at opgradere og udsende nye versioner af Dynamics hele tiden.

Centralt i det hele stÃ¥r netop Dynamics-systemerne, der forener big data, machine learning, internet of things og det, som Microsoft kalder for ‘social engagement,’ og kværner alle disse data pÃ¥ mÃ¥der, der udklækker ny viden om kunder, forretningsgange, lager-beholdninger og mange andre ting, som virksomheder kan anvende til at blive mere produktive, sÃ¥ de kan tjene flere penge.

“For alle systemerne skal til at spille sammen pÃ¥ en intelligent mÃ¥de, og brugerne skal ikke længere tænke pÃ¥ alle de her teknologier, men alene pÃ¥, hvordan de fÃ¥r gevinst og finder deres egen unikke mÃ¥de at udnytte alle disse data pÃ¥,” siger Christian Pedersen fra Microsoft.

Læs også:

Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer.

Microsoft: Derfor er det godt at opgradere og udsende nye versioner af Dynamics hele tiden.

Microsofts Azure tager stort spring: Skal være platform for internet of things

Vi pumper penge i CRM: Her er de vigtigste CRM-trends i 2015

CRM-markedet i vild vækst: Disse løsninger hitter

I februar indleverede den amerikanske it-forhandlergigant Radioshack med over 4.000 butikker konkursbegæring efter et svigtende salg.

Samtidig offentliggjorde kæden en aftale til omkring en milliard kroner.

I aftalen lyder det efter sigende, at op mod 2.400 af dens butikker skulle sælges til et investerings-partnerskab bestående af hovedaktionæren, den tyske investerings-fond Standard General og den amerikanske telekommunikations-virksomhed Sprint.

Nu er det kommet frem, at den konkursramte kæde som en del af aftalen også har forsøgt at sælge sine databaser over millionvis af kundemails, fysiske adresser på klientellet og muligvis også kundernes telefonnumre og deres indkøbsadfærd.

I staten Texas, hvor Radioshack har haft sit hovedkvarter, stiller statsadvokat Ken Paxton dog store spørgsmålstegn ved, om disse data bare kan sælges sådan uden videre.

Det skriver IT World.

117 millioner mennesker
Ifølge statsadvokat Ken Paxton er det i Texas forbudt for virksomheder at sælge personlige informationer, da det er i strid med selskabernes egen politik om fortrolige data.

I den sammenhæng er det vigtigt at notere sig, at Radioshack igennem årene har brystet sig af, at kæden netop ikke sælger ud af sine private mailing-lister.

Samtidig har den amerikanske telegigant AT&T også modsat sig et salg, da selskabet er nervøs for, om data kan falde i hænderne på en konkurrent som Spring.

Hvis det lykkes for Radioshack at sælge ud af sine kundedatabaser i forbindelse med aftalen mellem it-kæden og General Standard samt Sprint, kan der ifølge statsadvokat Ken Paxton være tale om data, der berører op mod 117 millioner mennesker.

Kan lykkes at sælge
Sagen ser dog ikke helt sort ud for Radioshack, da der er præcedens for, at salg af data kan lade sig gøre under særlige omstændigheder.

Den amerikanske Handelskommission har i 2011 udstukket et regelsæt.

Dette regelsæt omhandler, at hvis data bliver solgt til en køber i samme branche med samme politik om fortrolige data, samt at disse data bliver solgt i forbindelse med andre aktiver, kan salget muligvis godt lade sig gøre.

Her menes det så, at Standard General vil argumentere for, at disse kundedata bliver overført til de op mod 2.400 nyerhvervede butikker, hvor data vil blive brugt på samme måde som under Radioshacks ejerskab.

Ifølge Computerworlds amerikanske søstermagasin PC World har også statsadvokaten i New York modsat sig salget af kundedata.

Slagsmålet om, hvorvidt data-salget er lovligt eller ej, afgøres formentligt i denne uge.

Læs også:

Fem grunde til at din lokale pc-forhandler er forsvundet

“Vi lyttede, og i dag annoncerer vi en mere fokuseret strategi for Dart til internettet.”

Sådan skriver medstifterne af Googles Dart, danske Lars Bak og Kasper Lund, i et blogindlæg.

Det, de har lyttet til, er udviklernes ønske om bedre integration med JavaScript og om en lettere optimering af deres apps til alle de moderne browsere.

“For at gøre det bedste for vores brugere og internettet, og ikke blot for Google Chrome, vil vi fokusere vores indsats pÃ¥ at kompilere Dart til JavaScript.”

“Vi har besluttet ikke at integrere Dart VM (virtual machine, red.) i Chrome. Vores nye webstrategi fører os ind pÃ¥ en sti, der skal levere de funktioner, vores brugere har brug for for at være mere produktive, nÃ¥r de bygger webapps med Dart,” lyder det fra Google-folkene.

Ville erstatte JavaScript med Dart
Meldingen er overraskende, da Dart, der efterhånden har nogle år på bagen, netop skulle have en Dart VM i Chrome, fordi Google mente, det var den mest effektive måde at sikre hurtigere web-løsninger på.

Samtidig havde Google ambitioner om, at der skulle indbygges en Dart VM i ikke bare Chrome, men også de andre browsere på markedet.

Beslutningen om at droppe Dart VM i Chrome tjener dog et fornuftigt formål:

“Det simplificerer ogsÃ¥ test- og udrulnings-scenarierne for vores udviklere, fordi de kan fokusere pÃ¥ én mÃ¥de at bygge, teste og udrulle deres Dart apps til nettet pÃ¥,” skriver Lars Bak og Kasper Lund.

Dansk projekt
Google præsenterede første gang Dart på en dansk udviklerkonference i Aarhus i 2011, hvor selve udvikingen af Dart også foregik. Siden har programmeringssproget haft god medvind i web-miljøet.

I 2011 blev Dart-projektet af mange opfattet som en mulig JavaScript-killer, men nu er det altså snarere et samspil med JavaScript, der er Googles fokus.

“Vi pÃ¥begyndte Dart-projektet, fordi vi mener, at alle udviklere fortjener simpelthed, produktivitet og performance. Vores nye webstrategi gør det lettere for udviklere at udvikle til og for nettet med Dart,” skriver Googles danske folk. 

Læs også:

Googles eget programmeringssprog blandt verdens 50 mest populære

Kursen for den offentlige sektors it-indsats i de næste fem års tid frem mod 2020 er i fuld gang med at blive udstukket.

Digitaliseringsstyrelsen har løftet sløret for de målsætninger og overordnede it-pejlemærker, som staten, kommunerne og regionerne i de kommende år skal have for øje.

Selve arbejdet med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016 – 2020 skal forhandles pÃ¥ plads mellem de offentlige parter inden oktober i Ã¥r.

Optimerer arbejdsgangene
Konkret har den offentlige sektor udset sig en besparelse på mellem to og fire milliarder kroner frem mod 2020, når strategien er gennemført.

Derudover lyder målsætningerne, at strategien skal være med til at øge beskæftigelsen og sikre øget vækst.

Disse mål skal blandt andet indfries ved, at den offentlige sektor stiller brugervenlige it-værktøjer til rådighed med genbrug af data, der giver borgerne svar på deres henvendelser med det samme.

Derudover er målsætningen, at virksomhedernes administrative byrder mindskes, og at lovgivningen tilpasses, så de offentlige myndigheder får optimeret deres interne arbejdsgange.

De tre pejlemærker
For at nå målene er de i kommissoriet udstukket tre pejlemærker, som der skal navigeres efter.

Første pejlemærke er i overskriftsform en effektiv og værdiskabende offentlig sektor.

Ifølge de offentlige parters kommissorium kan dette eksempelvis opnÃ¥s ‘ved en bedre udnyttelse af digitalisering til at sikre øget produktivitet, flere fælles løsninger, mere effektiv organisering og reducerede udgifter til it’.

Andet pejlemærke omhandler, at den offentlige sektors digitale services skal skabe værdi for borgere og virksomheder.

“(Det) kan for eksempel opnÃ¥s gennem en hurtigere, sammenhængende, mere tilgængelig og brugervenlig
digital service, nÃ¥r borgere og virksomheder interagerer med det offentlige,” lyder det i arbejdsplanen.

Slutteligt er tredje overordnede pejlemærke, at den offentlige digitalisering skal understøtte virksomhedernes vækst.

Ifølge kommissoriet kan dette opnÃ¥s ‘ved at reducere administrative byrder, understøtte digital omstilling i virksomhederne og bidrage til at udvikle et konkurrencebaseret marked for digitale ydelser’.

Flere prioriterede temaer
Udover disse tre pejlemærker fremgår det af kommissoriet, at den kommende digitaliseringsstrategi kan fokusere på en lang række temaer.

Det drejer sig blandt andet om:

- Øget automatisering af offentlige sagsgange
- Bedre brugeroplevelser for borgere og virksomheder
- Klare mål for den digitale velfærd
- Øget datadeling mellem myndighederne
- Sammenhængende it-arkitektur på tværs af myndighederne
- Øget fokus på borgere og virksomhedernes datasikkerhed
- Øget professionalisering i styring af it-projekter
- Videreudvikling af governance-strukturen for den fællesoffentlige digitalisering

Samtidig understreges det i kommissoriet, at mobil- og bredbåndsdækningen skal understøtte den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Du kan selv dykke ned i kommissoriet og de offentlige myndigheders målsætninger frem mod 2020 her.

Udover de danske planer er EU i disse dage også i fuld sving med at udstikke kursen for de kommende år på europæisk plan, som du kan læse mere om her. 

Hvordan det er gået med den nuværende fællesoffentlige it-strategi for 2011 til 2015 kan du læse mere om her. 

Læs også:

Så mange milliarder kroner bruger det offentlige Danmark på it

Staten bruger milliarder af kroner på it-konsulenter: Kunne man ikke gøre det bedre selv?