Monthly Archives: March 2015

Automatisk nummerpladescanning er ikke noget nyt. I USA har systemerne været i brug i flere år, og i Danmark fortalte Politiet i 2014 Computerworld, at man i løbet af 2015 håber at have et system parat til at installere i de danske patruljevogne.

Men i USA, hvor både overvågning og adgangen til indsigten til offentlige databaser er lidt mere intens, har det skabt den interessante situation, at it-mediet Ars Technica har fået udleveret en database med 4,6 millioner nummerplade-registreringer fra politiet i den californiske by Oakland.

Databasen rummer politiets registreringer, som indeholder nummerpladen, tidspunktet for scanningen og GPS-koordinatet – og med de oplysninger var det muligt for Ars Technica at danne et ret præcist billede af den enkelte bils – og førers –  bevægelser rundt i byen.

På den ene side er en databasen, som den Oaklands politi har opbygget, et værdifuldt værktøj, som i Danmark, i form af en massiv landsdækkende database, ville kunne forbinde registrerede indbrud i et område med bestemte bilers bevægelsesmønstre.

Er der for eksempel en stribe indbrud i udkanten af Fredericia og en anden stribe i Vejle 3 måneder senere, ville en bil, som dukker op begge steder i tidsrummet, være et naturligt sted at starte for enhver efterforsker.

For slet ikke at tale om alle de biler på vejene, som burde have været til syn, hvis ejer har mistet kortet eller blot har nok tidligere domme for spritkørsel til at retfærdiggøre et hurtigt lille rutinetjek.

Billede fra Ars Technica: Her er mediets egen redaktørs bil blevet set af politiets patruljevogne over de seneste par år. Kilde: Ars Technica.

Datamængden udvikler hurtigt – og hvem har adgang?
På den anden side, så viser Oaklands eksempel også, hvordan noget, som starter som en oplagt kriminalpræventiv ide, kan udvikle sig.

Først og fremmest fordi mængden af data i overvågningssystemer hurtigt vokser. I Oakland, hvor der er blevet brugt 33 kameraer, har man skannet 1,1 million unikke nummerplader.

Det er i og for sig fint.

Men udfordringen er, at man har gemt de data. Og kombinerer man de unikke plader med bÃ¥de lokations-info fra GPS-koordinater og gemmer data over tid, sÃ¥ kommer pludselig 4,6 millioner skanninger – og dermed helt andre muligheder for visualisering og analyse af biler og føreres bevægelsesmønstre.

Ifølge Ars Technica er den allerstørste udfordring dog, at hverken politi eller politikere i Oakland har taget stilling til, hvor længe data skal opbevares, og hvem der reelt har adgang.

Så med offentlighedsloven i hånden fik Ars Technica samtlige data udleveret og visualiseret helt ned på den enkelte unikke nummerplades færden.

I Danmark håber politiet, at lignende systemer kommer i drift i løbet af 2015. Og mens den danske database højest sandsynligt ikke bliver offentligt tilgængelig, så viser Oakland-sagen, hvor meget og hvor detaljeret data om vores fysiske (bil-)færden, der hurtigt kan hobe sig op.

Og hvorfor debatten om, hvem der har adgang – og hvornÃ¥r data forældes – er vigtig.

Læs også: Sådan overvåger dansk politi din nummerplade helt automatisk

Du har med garanti ogsÃ¥ trykket ‘annuller’ pÃ¥ en vigtig sikkerhedsopdatering, og det er der en ganske god forklaring pÃ¥.

Et af de sikkerhedstiltag, som iværksættes i kampen for et tryggere og mere sikkert internet og bedre datasikkerhed, er brugen af sikkerhedsadvarsler, der eksempelvis skal forhindre brugerne i at besøge potentielt skadelige netsider.

Sådanne tiltag hjælper imidlertid ikke, hvis brugeren ikke tager dem alvorligt, hvilket mange ikke gør.

Men det skal der gøres noget ved.

En gruppe forskere fra søgegiganten Google og et par universiteter har sat sig for at finde ud af, hvad der sker i hjernen, når en computerbruger møder en sikkerhedsadvarsel.

Informationerne skal bruges til at skabe sikkerhedsadvarsler, der virker mere effektivt end dem, vi møder i dag for at give højere it-sikkerhed.

Det skriver websiden Extremetech

Skanning af hjernen
Og der bliver gået videnskabeligt til værks.

Forskerne benytter en såkaldt MRI-skanner, der er en avanceret metode til at visualisere, hvad der sker på indersiden af kroppen. En metode, der normalt anvendes i medicinsk sammenhæng.

Under eksperimentet bliver 25 personer placeret i skanneren, mens de præsenteres for en serie på 560 billeder med forskellige fejl- og sikkerhedsadvarsler.

Det, forskerne har fundet frem til, er, at aktiviteten i den del af hjernen, der opfatter visuelle indtryk, synker dramatisk ved gentagelser.

Efter bare én gentagelse af en besked kan der måles en forskel i hjernen. Efter 10 gentagelser bliver meddelelsen helt ignoreret, uanset hvor alvorlig den er.

Hjernens reaktion aftager altså ved gentagelser.

Det er et fænomen, man kender fra andre sammenhænge, og det er måske ikke revolutionerende forskning i sig selv, men forskerne konkluderer, at det kan få konsekvenser for, hvordan sikkerhedsadvarsler skal se ud i fremtiden.

Forskellige advarsler virker langt bedre. Kilde: Neurosecurity.

Variation er vejen frem
MRI-skanningerne afslører, at det ikke er nok at ændre på tekstindholdet i beskeden.

Hvis der derimod ændres på det visuelle udseende, har det stor betydning for, hvordan man opfatter beskeden.

Ved at ændre på udseendet er det lettere for brugerens hjerne at opfatte beskeden, og derved vil beskeden i højere grad også medføre en handling.

Derfor foreslår forskerne blandt andet, at softwarefirmaerne anvender såkaldte polymorfiske-beskeder, der ændrer sig fra gang til gang, i forbindelse med sikkerhedsadvarsler.

Det er eksempelvis ændring af skriftstørrelse, symboler eller farver eller at der anvendes animationer i beskederne.

Forsøget viser, at disse tiltag betyder en langt højere reaktion fra brugeren.

Du kan læse flere detaljer om forsøget her.

Læs også:

Voldsomt fokus pÃ¥ it-sikkerhed kan være en guldgrube – men langt fra alle hiver gevinsten hjem

Vi må have en plan: Nutidens børn er fremtidens sikkerhedshovedpine

Dansk forskningsprojekt skal udvikle klippe-stabilt internet

Microsoft Convergence, Atlanta, USA: Erhvervslivet er inde i skarp konkurrence om at kunne finde på nye, innovative løsninger og arbejdsgange, som kan øge kvaliteten for både virksomhedens og dens kunder.

Her spiller it en væsentlig rolle, og første skridt er indsamling og analyse af virksomhedens data.

Her har ikke mindst cloud’en og den stigende sammensmeltning af ellers traditionelt opdelte it-systemer skabt grobund for helt nye værktøjer og en helt ny form for data-baseret gennemsigtighed.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af en helt ny type systemer

Alting smelter sammen – nye datamuligheder
På Microsofts netop overstående Convergence-konference har netop sammensmeltningen og data-udvekslingen mellem virksomheds-systemer som Office 365, Sharepoint og Microsofts Dynamics ERP- og CRM-systemer været helt øverst på dagsordenen.

Systemerne bliver mere og mere komplekse og sammensatte og får dybere og dybere integration med indkøbssystemerne, HR, kunde-service og de øvrige enterprise-systemer, der kan bidrage med data.

Microsoft kalder det for ‘intelligente business-systemer,’ og de vil efter selskabets mening være motoren under en meget stor forandrings-bølge i erhvervslivet, hvor de store virksomheder i stor stil vil begynde at ændre deres arbejdsgange, fokus-omrÃ¥der, strategier og meget andet, fordi de pludselig vil kunne stÃ¥ med helt ny viden og helt nye data i hÃ¥nden.

En af disse virksomheder er det danske logistik-firma Danske Fragtmænd, der alt i alt håndterer 25 fragt-terminaler, en række lagerhoteller samt 1.600 lastbiler og cirka 3.000 ansatte.

Selskabet søsatte for nogle år siden en ambitiøs it-plan, hvor man sagde endegyldigt farvel til et old school stifinder-anarki i selskabets Microsofts-miljø.

Ind kom i første omgang Office 365 og SharePoint, og senest har selskabet implementeret Dynamics AX 2012, der med tiden skal erstattes af det kommende Dynamics 7.

Læs mere fra Microsoft Convergence:

Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

Microsoft: Derfor er det godt at opgradere og udsende nye versioner af Dynamics hele tiden

Dansk it-topchef flyttede hele familien til USA: SÃ¥dan er det at arbejde i Amerika

Microsofts Azure tager stort spring: Skal være platform for internet of things

Microsoft: Nu er det slut med Internet Explorer

Kursen er sat mod en tid, hvor Danske Fragtmænd vil forsøge at høste udbytte af de avancerede analyse-værktøjer i Microsoft teknologier.

Salgsfolkene skal udnyttte CRM-systemets nye muligheder for data-indsamling til at bevæge sig tættere på den enkelte kundes forhold allerede inden første kontakt.

“Vores vision er, at vores kunder med det næste CRM selv skal have adgang. ERP og CRM smelter jo sammen, og processerne foregÃ¥r pÃ¥ tværs af systemerne. Det kan give salgsfolkene mulighed for lynhurtigt at skabe sig overblik over den enkelte kunde – med eksempelvis reklamationer, hvordan vores performance ligger og sÃ¥ videre. Det vil give sælgerne en helt anden mÃ¥de at arbejde pÃ¥,” siger Danske Fragtmænds it-udviklingschef, Peer Omann.

Ifølge ham har Danske Fragtmænd længe indsamlet data i stor stil.

Det gælder eksempelvis fuld log over de enkelte bilers køremønstre og geopositioner, priser, kundeforhold, reklamationer, hvilke varer, der bliver fragtet hvornår, bemandings- og ordremønstre på fragt-terminalerne og en række andre ting.

“Vi samler simpelthen alt op lige nu, og det skal vi nu til at kapitalisere pÃ¥,” siger Peer Omann.

Forudsigelser
Nogle af de interessante muligheder i de intelligente og sammenbunde systemer handler for Danske Fragtmænd om forudsigelser.

Det gælder for eksempel bemandingen på de forskellige fragt-terminaler, hvor selskabet for tiden har et pilot-projekt i gang.

Danske Fragtmænd har nemlig en grund-stamme af medarbejdere, som suppleres af indkaldte vikarer til peaks.

“Men nogle gange oplever terminal-lederne, at de giver nogle medarbejdere fri, men sÃ¥ er nødt til at trække en dyr vikar ind bagefter. Med det rette værktøj vil vi kunne forudsige udviklingen,” siger Peer Omann.

Forecast-systemet anvender blandt andet historiske data samt udviklingen inden for de seneste uger i det sæson-betonede logistik-marked, ligesom systemet også indarbejder data om ugedage, ordre-beholdning og lignende til at komme med et kvalificeret bud på bemandings-behov.

“Det er jo bare ens egen fantasi, der sætter begrænsningerne. Samt organisationen bagved. For det gælder jo om at vælge rigtigt, sÃ¥ man ikke stresser organisationen. Og sÃ¥ skal der være en gevinst for forretningen,” siger Peer Omann, it-udviklingschef i Danske Fragtmænd. (Foto: Dan Jensen)

Der er også andre muligheder i forudsigelser.

Danske Fragtmænd lejer nemlig typisk trailere til lastbilerne og har leasing-kontrakter af forskellig længde.

“Det her vil Ã¥bne for, at vi kan blive bedre til at forudsige, hvor mange trailere vi fÃ¥r brug for pÃ¥ et givent tidspunkt i fremtiden. SÃ¥ dermed vil vi kunne indgÃ¥ aftaler om trailer-leje pÃ¥ bedre vilkÃ¥r end nÃ¥r det sker med kortere varsel,” siger Peer Omann.

Er en god kunde nu også en god kunde?
Alle virksomheder har store kunder, som fylder mere end de øvrige kunder i kraft af deres ordremængder og lignende.

I de fleste virksomheder er det imidlertid uklart, hvor meget de enkelte kunder bidrager med til virksomheden, når alle omkostninger og alle ressource-træk er trukket fra.

Sådan er det også i Danske Fragtmænd. Men det skal der laves om på med de nye kraftige it-systemer i hånden.

“Vi skal til at kigge pÃ¥, hvor meget hver kunde egentlig fylder,” siger Peer Omann.

Danske Fragtmænd foretrækker, at kunderne anvender selskabets selfservice i stedet for at ringe.

Tommelfinger-reglen er, at alle varer leveres fra dag til dag. Alligevel ringer bestemte kunder ofte alligevel for at tjekke, hvornår præcist deres forsendelse ankommer.

“Og det trækker jo ressourcer ud af service-afdelingen. SÃ¥ her vil vi fÃ¥ et værktøj, der kan give os grundlag til at tage en dialog med disse kunder, sÃ¥ vi kan fÃ¥ enten minimeret eller afdækket deres behov for at ringe. Og sÃ¥ kan vi jo ogsÃ¥ fÃ¥ synliggjort om dem, som vi troede var gode kunder, nu egentlig ogsÃ¥ er rentable kunder,” siger Peer Omann.

Danske Fragtmænd kan allerede i dag følge de forskellige markeders udviklingsmønstre ved at kigge nærmere på mængden og arten af de varer, der transporteres.

Ifølge Peer Omann vidste selskabet for nogle år siden, da finanskrisen i 2008 var på trapperne, for eksempel meget tidligt, at der var en krise på vej, da fragtmængderne begyndte at falde, fordi der ikke blev solgt så mange varer.

Danske Fragtmænd er nu i gang med at forsøge at strukturere og indarbejde disse data-typer i selskabets fremadrettede forretning.

“Vi kan jo i princippet tydeligt se, hvilke firmaer, der vækster, og dermed kan vi ogsÃ¥ se, hvilke brancher, der vækster. Og dermed kan vi ogsÃ¥ fÃ¥ en ide om, hvor vi skal forsøge at hente nye kunder – nemlig i vækst-brancherne,” siger Peer Omann.

Han fortæller, at disse ting endnu ikke er på plads.

“Men det kommer de, og jeg tror, at det vil ske inden for de næste to Ã¥r,” siger han.

Det er den enkelte fragtmand, der er tilknyttet Danske Fragtmænd, som i dag disponerer de enkelte biler.

Det betyder, at det er den enkelte fragtmand, der hele tiden vurderer, hvilken af hans biler og chauffører, der skal sendes hvorhen, når der indgår en ordre fra Danske Fragtmænd.

Her forestiller Peer Omann sig, at Danske Fragtmænd på sigt vil kunne anvende alle de tilgængelige data til et smart it-system, der via kendskab til kunder, biler, ruter, gods-størrelse og lignende, lynhurtigt vil kunne foreslå fragtmanden den smarteste fordeling.

“Det er jo bare ens egen fantasi, der sætter begrænsningerne. Samt organisationen bagved. For det gælder jo om at vælge rigtigt, sÃ¥ man ikke stresser organisationen. Og sÃ¥ skal der være en gevinst for forretningen,” siger han.

Uanset hvad er der ingen vej uden om at springe på de nye systemer og deres intelligente metoder til at skabe ny viden og nye processer.

“I bund og grund mener jeg, at man ikke har noget valg. Man er nødt til at hoppe med pÃ¥ toget, for det gør konkurrenterne. Men man er nødt til at være kritisk og altid sikre sig, at der er en gevinst for forretningen med de nye løsninger, som man finder pÃ¥,” siger han.

Læs mere fra Microsoft Convergence:

Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

Microsoft: Derfor er det godt at opgradere og udsende nye versioner af Dynamics hele tiden

Dansk it-topchef flyttede hele familien til USA: SÃ¥dan er det at arbejde i Amerika

Microsofts Azure tager stort spring: Skal være platform for internet of things

Microsoft: Nu er det slut med Internet Explorer

Mens Windows 10-feberen sÃ¥ smÃ¥t er begyndt at rase – med mindre uklarhed omkring, hvad der egentlig er op og ned i betalingen - er Microsoft nu klar sit udviklerværktøj til det kommende operativsystem.

Mere specifikt lancerer Microsoft sit udviklerværktøj, så alverdens udviklere blandt andet kan få indblik i, hvordan de producerer apps til den fremtidige platform.

“Jeg vil gerne understrege, at der er tale om et preview. Vores mÃ¥l er, at give dig mulighed for at eksperimentere med de cool, nye platform-muligheder, mens vi fortsætter med at bygge Windows 10 færdigt,” forklarer Cliff Simpkins, produktchef for Windows’ udviklerplatform, i et blogindlæg.

Fire fremhævede funktioner
I indlægget udpeger Cliff Simpkins fire funktioner, som han beder testudviklerne om at holde særligt øje med.

Det drejer sig først og fremmest om den tilpassede brugergrænseflade, hvor udviklerne kan afprøve deres eksisterende Windows 8.1-apps.

Dernæst fremhæver han brugerkontrollen, hvor der i brugsøjeblikket bliver bestemt, hvilken enhed – pc, smartphone eller tablet – som brugeren benytter. Herefter vil en app’en kunne tilpasses til eksempelvis kontrol med en mus eller til fingerstyring pÃ¥ smartphonen.

Til interaktion med andre Windows 10-funktioner har Microsoft endvidere opstillet en såkaldt API-kontrakt, så en udvikler kan kontrollere tilgængeligheden af specifik Windows-funktioner på forskellige enheder.

“Det giver dig mulighed for at chekke ved runtime, om en Windows-funktion er tilgængelig pÃ¥ enheden, før du kalder et relateret API. En gode API-kontrakt til afprøvning for at se dette i aktion er HardwareButtons, som er til stede pÃ¥ telefoner via Mobile Extensions SDK,” forklarer Cliff Simpkins.

Slutteligt fremhæver han forbedrede værktøjer i Visual Studio-suiten, som Microsoft har samlet en lille buket af i et andet af selskabets blogindlæg omkring de tekniske aspekter af Windows 10.

Kom i gang med det samme
Du kan sagtens komme i gang med at kigge på Windows 10, selvom det fuldfede styresystem først forventes at ligge klar til hr og fru Jensen henover sommeren.

Du kan klikke dig ind på Windows Insider Program, hvor Microsoft har sørget for alle relevante links for både menigmand og udviklere.

Hvis du er sulten efter flere nyheder omkring Windows 10, kan du dykke ned i Computerworlds samling af artikler om det kommende operativsystem, der får en afgørende betydning for Microsofts forretning. 

Du kan også lynlæse tre vigtige facts om, hvordan Windows 10 kommer til at blive at benytte for dig eventuelt din virksomhed.

Læs også:

Microsofts helt nye browser mangler et navn: Kom med dit bud her

Taxatjenesten Uber efterforskes i øjeblikket af politiet for brud pÃ¥ taxaloven, og nu kan Computerworld desuden dokumentere, at Uber i mindst ét tilfælde har anvendt en svensk-indregistreret bil i København.Â

Trafikstyrelsen oplyser til Computerworld, at anvendelse af svensk-indregistrerede biler er i strid med taxiloven, hvor af det fremgår, at personbefordring med taxa og limousiner kun må ske med dansk indregistrerede biler. 

Samlet op af svensk Mercedes
For knap en uge siden oplevede Computerworld at blive samlet op af en svensk indregistreret Mercedes E-klasse på svenske plader, da vi bestilte en Uber Black på Nørrebro i København. 

Trine Wollenberg, der er direktør for danske taxachaufførers brancheorganisation Dansk Taxi Råd forklarer, at organisationen er opmærksom på problematikken. 

“Jeg har ogsÃ¥ hørt, at der skulle køre en svensk indregistreret Uber rundt i København,” siger hun og fortsætter:

“Det er et klokkeklart brud pÃ¥ taxiloven Her stÃ¥r der, at man skal køre med dansk indregistrerede biler. Vi har længe været af den opfattelse, at Uber bryder loven, og det er dette blot med til at bekræfte.”

Ifølge Dansk Taxi Råd bliver de danske chauffører udsat for unfair konkurrence, hvis der ikke bliver sat ind overfor denne type taxakørsel med svenske biler på de danske veje.

“En svensk bil er jo indregistreret pÃ¥ helt andre vilkÃ¥r end i Danmark, fordi der er en kæmpe forskel pÃ¥ det svenske afgiftsniveau og det danske afgiftsniveau,” forklarer hun.

Uber er under anklage
Det er ikke første gang, at Uber bliver anklaget for at bryde loven. 

I november 2014 blev Uber politianmeldt af Trafikstyrelsen for brud på personbefordringsloven, fordi Ubers chauffører ifølge styrelsen ikke er udstyret med taxabevis, vognmandstilladelser eller har tilladelse til at drive limousinekørsel. 

Københavns Politi oplyser til Computerworld, at ordensmagten i øjeblikket efterforsker sagen.

“Vi har en anmeldelse fra Trafikstyrelsen, som vi i øjeblikket efterforsker. Andet kan jeg ikke sige pÃ¥ nuværende tidspunkt,” siger politikommisær Bertel Hejlesen fra Københavns Politi, der er ansvarlig for efterforskningen.

Bertel Hejlesen ønsker ikke at oplyse, om politiet har fået anmeldelser om svensk indregistrerede Uber-vogne, der er aktive i Danmark.

“Jeg vil dog understrege, at Uber ikke tillader eller opfordrer køretøjer, der er registreret i ét land til at operere i et andet. I tilfælde af at det skulle finde sted, vil den pÃ¥gældende chauffør blive koblet af og miste sin adgang til vores platform,” siger Jo Bertram, der er ansvarlig for Uber i de nordiske lande. 

Uber: Vi vil arbejde inden for lovgivningen
I en mail til Computerworld oplyser Jo Bertram, der er administrerende direktør for Uber i Norden, Storbritannien og Irland, at virksomheden til hensigt at:

“…indgÃ¥ i en konstruktiv dialog med alle interessenter, mens vi fortsætter med at skabe innovative løsninger inden for rammerne af dansk lovgivning.” 

Hun oplyser desuden, at Uber i øjeblikket undersøger, om svensk indregistrerede Uber-chauffører har været aktive i Danmark: 

“PÃ¥ grund af vores politik om datasikkerhed drøfter vi ikke detaljer om specifikke chauffører eller brugere eksternt. Jeg vil dog understrege, at Uber ikke tillader eller opfordrer køretøjer, der er registreret i ét land, til at operere i et andet.”

“I tilfælde af, at det skulle finde sted, vil den pÃ¥gældende chauffør blive koblet af og miste sin adgang til vores platform. Jeg vil ogsÃ¥ gerne understrege, at hvis en UberBlack-chauffør mister sin licens, vil personen ikke længere kunne køre UberBlack,” skriver Jo Bertam i en mail til Computerworld.

I global krig med taxabranchen
Uber kæmper i øjeblikket en hård kamp mod taxabranchen over hele verden. 

Tjenesten betjener i dag en million kunder dagligt, og den vurderes til at være 280 milliarder kroner værd.

Uber offentliggør ikke sin omsætning, men der gættes på, at den ligger på knap 70 milliarder kroner om året. 

Ubers succes har sat en skræk i livet på taxabranchen, der i mange lande er beskyttet af særlige reguleringer, og i vores naboland Tyskland er dele af Ubers tjenester blevet kendt ulovlige, og det samme er sket i blandt andet Spanien, Frankrig, Holland og Indien. 

Uber har dog også bevist, at tjenesten er i stand til at tilpasse sig til lokale forhold. Eksempelvis lancerede Uber tjenesten UberEat i Barcelona, efter at de spanske myndigheder kendte dele af Ubers tjeneste ulovlig i Spanien.

Med UberEat bruger Uber sin eksisterende teknologi og infrastruktur til at fragte takeawaymad i stedet for mennesker

Derudover har Uber i flere byer lanceret tjenesten UberTaxi, hvor det er muligt at bestille officielle taxaer via Ubers app.

Læs også:
Mareridts-uge: Uber ramt af tre store møgsager

Smarte Uber i danske chauffør-problemer – hvor er alle bilerne?

Det ligner efterhånden en epidemi.

Tirsdag var det kiropraktorer, der var målgruppe for en målrettet dansksproget phishing-kampagne med et formål om at kryptere data og forlange betaling fra ofrene.

Den historie kan du læse her: Pas på: Målrettet ransomware-angreb rammer Danmark netop nu

Nu er det så de danske arkitekter, der står for skud i et angreb, der til forveksling minder om gårsdagens.

Fremgangsmåden er ens og indholdet i den rundsendte mail ligner også kiropraktor-angrebet.

Den uønskede e-mail leveres på perfekt dansk og med et link til Dropbox.

Denne gang er det dog ikke ransomware men et avanceret fjernstyringsværktøj, der ligger gemt bag et uhæderligt link i en phishing-mail.

Afsenderen er da også den samme.

“I den nye kampagne, som udspringer fra samme gruppe af aktører som angrebet mod danske kiropraktorer, er mÃ¥let nu ændret til arkitektbranchen. Indholdet af e-mailen er skræddersyet til netop at ramme denne mÃ¥lgruppe, men den binære kode er anderledes og nu en decideret Remote Administration Tool,” skriver sikkerhedsfirmaet CSIS, der rapporterer om angrebet.

Modtageren skal lokkes til at klikke på et link, der er kamufleret bag et AutoCad-ikon. Et program, der er meget populært i denne branche.

Slet denne mail. Kilde: CSIS.

Datatyv i spil
Hvis denne fil åbnes vil den systematisk indsamle et stort antal data som sendes til bagmanden.

“Der er tale om en decideret datatyv. Blandt funktionerne finder vi blandt andet keylogging, høste data fra udklipbordet, tage billeder af skærmen, aktivere mikrofonen og webcam eller oprettet en fjernadministrationssession. Den foreløbige analyse siger, at der er tale om DarkComet-værktøjet,” lyder det fra CSIS.

Anbefalingen for at undgå en uønsket invadering af disken går på, at man ikke åbner et link i en mail fra en ukendt afsender.

For ganske kort tid siden blev en anden meget mÃ¥lrettet mail sendt ud til danske brugere i NemID’s navn. Den indeholdt korrekte navne og kreditkortnumre.

Det kan du læse mere om her: Advarsel: NemID-phishere kender dit rigtige navn og kortnummer

Læs også:
Voldsomt fokus pÃ¥ it-sikkerhed kan være en guldgrube – men langt fra alle hiver gevinsten hjem

Dårlig it-sikkerhed skal kunne udløse store bøder til danske selskaber

Ifølge en rapport fra det amerikanske softwarefirma Spiceworks vil opdatering og migrering fra Windows Server 2003 til nyere versioner kaste hele 100 milliarder dollar – eller 700 milliarder kroner – af sig som omsætning hos virksomhedernes it-leverandører. Det skriver den britiske udgave af CRN.

Helt præcis er det den 14. juli, om mindre end fire måneder, at Microsoft officielt lukker for support og opdatering af Windows Server 2003.

Herefter er det op til virksomhederne selv at holde øje med om, deres systemer er i stand til at køre, og om data er sikret mod indtrængen udefra.

Rapporten fra Spiceworks bygger på et rundspørge blandt mere end 1300 respondenter fra hele verden, som har svaret på, hvordan de vil tackle udløbet af Windows Server 2003.

Hele 61 procent af virksomhederne siger ifølge rapporten fra Spiceworks, at de har Windows Server 2003 kørende som styresystem på en eller især flere af deres servere.

Det svarer på globalt plan til millioner af serverinstallationer, som altså snart bliver forældede.

Frygter for sikkerheden
“Virksomhederne har i gennemsnit sat 400.000 kroner af til migrerings-projekter. Tilsammen repræsenteer “end of life” af Windows Server 2003 muligheder for migrerings-relaterede løsninger, som ogsÃ¥ omfatter indkøb af nye hardware, software, cloud-baserede løsninger og tilknyttede services,” hedder det blandt andet i rapporten fra Spiceworks.

Ifølge undersøgelsen har kun 15 procent – eller en ud af hver syv virksomheder – til dato foretaget fuld migrering af servermiljøer.

Cirka halvdelen – 48 procent – er i gang med arbejdet, mens hele 28 procent ikke er nÃ¥et længere end til planlægningsstadiet.

Otte procent siger, at de ikke har planer om at flytte deres data til nyere miljøer, og heraf er en stor del bekymrede for, hvad det vil betyde for deres datasikkerhed.

Virksomhederne har dog mulighed for at indgÃ¥ en serviceaftale med Microsoft, som ogsÃ¥ – mod betaling – tilbyder at udbedre fejl og lukke sikkerhedshuler i kundernes serveropsætning.

Microsoft i Danmark har ikke noget overblik over, hvor mange 2003-installationer, der findes hos danske kunder. Produktchef for Windows Server Ken Hyld har tidligere anslået, at tallet ligger på omkring 60.000.

Andre bud har varieret mellem 75.000 og helt op til 100.000 installationer.

Lige så usikkert er det, hvor stor regningen til de danske kunder ender med at være.

Microsoft har tidligere givet et bud mellem 150 og 175 millioner kroner, mens it-distributøren Tech Data har anslået at regningen ender på helt op mod en halv milliard kroner.

Læs også:

Microsoft advarer: I får problemer med jeres Windows Server

Microsoft stopper support på gammel Windows-version: Kæmpe-opgradering venter forude

HTC One-serien har været en kæledække igennem de sidste to år, hvor det ene rosende ord efter det andet har været kastet efter specielt telefonens design. Det var en smuk, hurtig og featurefyldt telefon uden de store dikkedarer.

Sidste år gav vi på Computerworld seks ud af seks mulige stjerner til HTC One (M8), så den nye model har noget at leve op til.

Men det gør den ikke helt. Desværre. Den nye HTC One (M9) er klart en af de bedst designede telefoner i 2015 og 2014 – og jeg vil endda sige nogensinde.

Men det kommer man altså ikke særlig langt med, når der er andre punkter, hvor telefonen desværre halter.

Og specielt ikke når store stygge Samsung rent faktisk er begyndt at få øjnene op for, at det er noget, som hedder design.

Designet har fået et flerfarvet udseende. Her er det Guld/metal, men der findes også en metal/grå og en Guld/guld. Foto: Morten Sahl Madsen.

Telefonen er skåret ud i ét stykke metal, og den ligger rigtig godt i hånden uden at være glat. Foto: Morten Sahl Madsen

Design: ikke flere glatte kanter
Imens Samsung har nydesignet sin Galaxy S-serie med S6 og S6 Edge, så har HTC valgt en mere evolutionær vej frem for en revolutionær.

Og selv “evolutionær” er nok for stort et ord. Faktisk er der ikke sket særlig meget ved designet pÃ¥ M9 i forhold til sidste Ã¥rs M8. Den har fÃ¥et lidt skarpere kanter og et mere skinnende finish, og metallet er blevet behandlet, sÃ¥ det har et farvespil i to farver pÃ¥ kanterne.

De skarpe kanter er ventet, da M8 fik kritik for at være glat at have i hånden, og One M9 føles langt bedre at bruge end One M8.

Resten er stadig i skinnende, smukt metal. Ikke noget negativt at sige der. 

På One M8 sad standby-knappen øverst, og den stigende trend for telefoner med store skærme, var det lidt halvsvært at ramme knappen med én hånd. Nu er knappen rykket ned på siden.

Desværre har HTC ogsÃ¥ valgt at placere volumen-knapperne pÃ¥ samme side, sÃ¥ ofte rammer du i stedet “skru’ ned”-knappen frem for stand by.

Du kan dog godt føle, at designet tynger telefonen. I hvert fald føles den tung på trods af sin relativt kompakte størrelse. Det er formodentligt det helstøbte metals skyld, og det er ikke nødvendigvis en negativ ting. Blot noget du skal være opmærksom på.

Software: Lynhurtig Android-oplevelse
HTC One får sine kræfter fra den nyeste processor fra Qualcomm. En Snapdragon 810 samt 3 gigabyte RAM.

Sammen med det hurtige Android Lollipop giver det en fed Android-oplevelse, hvor apps Ã¥bner med det samme – hver gang – og efter en uges brug har vi endnu ikke oplevet nogle problemer med styresystemet. De elementære apps som SMS, telefon, mailklient og kalender er alle gode og hurtige til at Ã¥bne, og galleri-appen giver dig mulighed for at hente billeder ind fra Flickr, Facebook og lignende tjenester.

Telefonen kører HTC’s egen grafiske overflade pÃ¥ Android, som hedder Sense. Den nyeste version af Sense er enkel og stilren og efter at have prøvet næsten alle former for telefoner pÃ¥ markedet (i hvert fald næsten alle producenters), sÃ¥ finder jeg stadig Sense som en af de flotteste og rareste systemer at benytte sig af. Specielt over tidligere versioner af Samsungs Touchwiz.

HTC kommer med en række egne apps, men generelt er der ikke mange forudinstallerede apps – ogsÃ¥ kendt under navnet bloatware. Det er rart at se et firma med respekt for sine brugere.

Kun en enkelt Widget fandt vi irriterende, en som skal forudsige mulige nye apps til dig, men som ikke virker synderligt godt, men den kan hurtigt fjernes. Til gengæld er der et godt tema-system, så du til en hvis grad selv kan ændre systemets udseende. Og det fungerer rigtigt godt.

HTC One (M9) vil uden tvivl give dig en af de bedste oplevelser af Android Lollipop.

Kamera: En slem skuffelse i 2015
Bag pÃ¥ telefonen finder du et 20 megapixel kamera. Tidligere har HTC benyttet sig af sine egenproducerede “ultrapixels”, som har en langt lavere opløsning end et tilsvarende megapixelkamera, men som til gengæld kan opfange mere lys i rummet.

Foto taget om aftenen. Farver er udtværet og støjen er høj. Foto: Morten Sahl Madsen

Detaljer er fine i god dagslys, men ikke særlig gode indendørs eller om aftenen. Foto: Morten Sahl Madsen

Det var en af de punkter, hvor HTC virkelig fik tæsk ved de to tidligere HTC One-telefoner, så det har HTC ændret. De 20 megapixel tager fine billeder udendørs i en acceptabel kvalitet. Billederne er skarpe og selvom at lukkeren ikke er lige så hurtig som på enten LG G3 eller iPhone 6, så er det udmærket.

Tager du billeder i modlys, bliver billedet meget hurtigt meget mørkt, men har man lyst til selv at pille, er der en stor mængde indstillinger vedrørende lukketid, hvidbalance og så videre.

Men tager du telefonen med indenfor, eller bliver det nat bliver oplevelsen af kameraet forringet meget.

Vi oplevede, at telefonen lidt for ofte havde svært ved at finde fokus, farverne blev hurtigt unaturlige med et meget gulligt skær, støjniveauet er højt og alting fik et grødet udseende. Det er synd. Og slet ikke godt nok i 2015. HTC fortæller dog, at der er softwareopdateringer på vej til kameraet.

Foran pÃ¥ kameraet finder du de HTC’ske “ultrapixels”. Fordelen ved ultrapixels var som sagt et højt lysindtag, men lav opløsning, og selfies kræver netop dette. Vi fandt kameraet godt, selvom at den indbyggede “vi-fjerner-lige-bumser-og-urenheder”-funktion var lidt for tydelig, nÃ¥r det blev anvendt.

Til gengæld vises billederne på en skærm, som fungerer rigtig godt. Det er en 1.080 x 1.920 og altså ikke samme lidt vanvittige skærmopløsning som på Samsungs telefoner (1.440 x 2.560). Dog er lysstyrken på telefonen lige lav nok, og den hvide farve virker blålig.

Konklusion: En god, men skuffende telefon
Langt hen ad vejen vil HTC One (M9) være en rigtig god telefon, hvis du vælger at købe den. Den har masser af ydeevne, som kunne modstÃ¥ alle de spil – tunge som lette – som vi pressede ned pÃ¥ den, den har Boomsound, to frontvendte højtalere med en god lydkvalitet, og et flot design og finish.

Designet minder dog rigtig meget om forgængeren. Faktisk vil jeg sige, at hvis du allerede har en HTC One (M8), så er der ingen grund til at købe den nye. Jo M9 er bedre end M8, men det er procenter, som vi snakker om, og de fleste menigmænd vil ikke kunne se forskel på den nye telefon og den fra sidste år.

Kameraet er også en stor skuffelse. I 2015 er det ikke acceptabelt, at et kamera ikke tager gode nok billeder i mørke omgivelser.

Men er aftenbilleder eller billeder ved stearinlysets skær ikke det vigtigste for dig, så er HTC One (M9) stadig en telefon værd at købe. Det er længe siden, at jeg har oplevet Android fra så pæn en side, som jeg har med HTC One (M9).

Hvis du altså har 6.000 kroner, for det er telefonen endt med at koste.

Læs også:

Sådan får man den perfekte mobil-løsning blandt medarbejderne

HTC One-serien har været en kæledække igennem de sidste to år, hvor det ene rosende ord efter det andet har været kastet efter specielt telefonens design. Det var en smuk, hurtig og featurefyldt telefon uden de store dikkedarer.

Sidste år gav vi på Computerworld seks ud af seks mulige stjerner til HTC One (M8), så den nye model har noget at leve op til.

Men det gør den ikke helt. Desværre. Den nye HTC One (M9) er klart en af de bedst designede telefoner i 2015 og 2014 – og jeg vil endda sige nogensinde.

Men det kommer man altså ikke særlig langt med, når der er andre punkter, hvor telefonen desværre halter.

Og specielt ikke når store stygge Samsung rent faktisk er begyndt at få øjnene op for, at det er noget, som hedder design.

Designet har fået et flerfarvet udseende. Her er det Guld/metal, men der findes også en metal/grå og en Guld/guld. Foto: Morten Sahl Madsen.

Telefonen er skåret ud i ét stykke metal, og den ligger rigtig godt i hånden uden at være glat. Foto: Morten Sahl Madsen

Design: ikke flere glatte kanter
Imens Samsung har nydesignet sin Galaxy S-serie med S6 og S6 Edge, så har HTC valgt en mere evolutionær vej frem for en revolutionær.

Og selv “evolutionær” er nok for stort et ord. Faktisk er der ikke sket særlig meget ved designet pÃ¥ M9 i forhold til sidste Ã¥rs M8. Den har fÃ¥et lidt skarpere kanter og et mere skinnende finish, og metallet er blevet behandlet, sÃ¥ det har et farvespil i to farver pÃ¥ kanterne.

De skarpe kanter er ventet, da M8 fik kritik for at være glat at have i hånden, og One M9 føles langt bedre at bruge end One M8.

Resten er stadig i skinnende, smukt metal. Ikke noget negativt at sige der. 

På One M8 sad standby-knappen øverst, og den stigende trend for telefoner med store skærme, var det lidt halvsvært at ramme knappen med én hånd. Nu er knappen rykket ned på siden.

Desværre har HTC ogsÃ¥ valgt at placere volumen-knapperne pÃ¥ samme side, sÃ¥ ofte rammer du i stedet “skru’ ned”-knappen frem for stand by.

Du kan dog godt føle, at designet tynger telefonen. I hvert fald føles den tung på trods af sin relativt kompakte størrelse. Det er formodentligt det helstøbte metals skyld, og det er ikke nødvendigvis en negativ ting. Blot noget du skal være opmærksom på.

Software: Lynhurtig Android-oplevelse
HTC One får sine kræfter fra den nyeste processor fra Qualcomm. En Snapdragon 810 samt 3 gigabyte RAM.

Sammen med det hurtige Android Lollipop giver det en fed Android-oplevelse, hvor apps Ã¥bner med det samme – hver gang – og efter en uges brug har vi endnu ikke oplevet nogle problemer med styresystemet. De elementære apps som SMS, telefon, mailklient og kalender er alle gode og hurtige til at Ã¥bne, og galleri-appen giver dig mulighed for at hente billeder ind fra Flickr, Facebook og lignende tjenester.

Telefonen kører HTC’s egen grafiske overflade pÃ¥ Android, som hedder Sense. Den nyeste version af Sense er enkel og stilren og efter at have prøvet næsten alle former for telefoner pÃ¥ markedet (i hvert fald næsten alle producenters), sÃ¥ finder jeg stadig Sense som en af de flotteste og rareste systemer at benytte sig af. Specielt over tidligere versioner af Samsungs Touchwiz.

HTC kommer med en række egne apps, men generelt er der ikke mange forudinstallerede apps – ogsÃ¥ kendt under navnet bloatware. Det er rart at se et firma med respekt for sine brugere.

Kun en enkelt Widget fandt vi irriterende, en som skal forudsige mulige nye apps til dig, men som ikke virker synderligt godt, men den kan hurtigt fjernes. Til gengæld er der et godt tema-system, så du til en hvis grad selv kan ændre systemets udseende. Og det fungerer rigtigt godt.

HTC One (M9) vil uden tvivl give dig en af de bedste oplevelser af Android Lollipop.

Kamera: En slem skuffelse i 2015
Bag pÃ¥ telefonen finder du et 20 megapixel kamera. Tidligere har HTC benyttet sig af sine egenproducerede “ultrapixels”, som har en langt lavere opløsning end et tilsvarende megapixelkamera, men som til gengæld kan opfange mere lys i rummet.

Foto taget om aftenen. Farver er udtværet og støjen er høj. Foto: Morten Sahl Madsen

Detaljer er fine i god dagslys, men ikke særlig gode indendørs eller om aftenen. Foto: Morten Sahl Madsen

Det var en af de punkter, hvor HTC virkelig fik tæsk ved de to tidligere HTC One-telefoner, så det har HTC ændret. De 20 megapixel tager fine billeder udendørs i en acceptabel kvalitet. Billederne er skarpe og selvom at lukkeren ikke er lige så hurtig som på enten LG G3 eller iPhone 6, så er det udmærket.

Tager du billeder i modlys, bliver billedet meget hurtigt meget mørkt, men har man lyst til selv at pille, er der en stor mængde indstillinger vedrørende lukketid, hvidbalance og så videre.

Men tager du telefonen med indenfor, eller bliver det nat bliver oplevelsen af kameraet forringet meget.

Vi oplevede, at telefonen lidt for ofte havde svært ved at finde fokus, farverne blev hurtigt unaturlige med et meget gulligt skær, støjniveauet er højt og alting fik et grødet udseende. Det er synd. Og slet ikke godt nok i 2015. HTC fortæller dog, at der er softwareopdateringer på vej til kameraet.

Foran pÃ¥ kameraet finder du de HTC’ske “ultrapixels”. Fordelen ved ultrapixels var som sagt et højt lysindtag, men lav opløsning, og selfies kræver netop dette. Vi fandt kameraet godt, selvom at den indbyggede “vi-fjerner-lige-bumser-og-urenheder”-funktion var lidt for tydelig, nÃ¥r det blev anvendt.

Til gengæld vises billederne på en skærm, som fungerer rigtig godt. Det er en 1.080 x 1.920 og altså ikke samme lidt vanvittige skærmopløsning som på Samsungs telefoner (1.440 x 2.560). Dog er lysstyrken på telefonen lige lav nok, og den hvide farve virker blålig.

Konklusion: En god, men skuffende telefon
Langt hen ad vejen vil HTC One (M9) være en rigtig god telefon, hvis du vælger at købe den. Den har masser af ydeevne, som kunne modstÃ¥ alle de spil – tunge som lette – som vi pressede ned pÃ¥ den, den har Boomsound, to frontvendte højtalere med en god lydkvalitet, og et flot design og finish.

Designet minder dog rigtig meget om forgængeren. Faktisk vil jeg sige, at hvis du allerede har en HTC One (M8), så er der ingen grund til at købe den nye. Jo M9 er bedre end M8, men det er procenter, som vi snakker om, og de fleste menigmænd vil ikke kunne se forskel på den nye telefon og den fra sidste år.

Kameraet er også en stor skuffelse. I 2015 er det ikke acceptabelt, at et kamera ikke tager gode nok billeder i mørke omgivelser.

Men er aftenbilleder eller billeder ved stearinlysets skær ikke det vigtigste for dig, så er HTC One (M9) stadig en telefon værd at købe. Det er længe siden, at jeg har oplevet Android fra så pæn en side, som jeg har med HTC One (M9).

Hvis du altså har 6.000 kroner, for det er telefonen endt med at koste.

Læs også:

Sådan får man den perfekte mobil-løsning blandt medarbejderne