Daily Archives: April 16, 2015

Google er klar med version 42 af Chrome.

Der er tale om en ret omfattende sikkerhedsoverhaling, der lukker mere end 45 unikker sikkerhedshuller i browseren.

Det er dog også en anden ændring, der springer i øjnene for en NemID-anvendende dansker.

Google deaktiverer nemlig Netscape Plugin Application Programming Interface (NPAPI) som standard i Chrome.

Denne kode blev udviklet til Netscapes browser tilbage i 1995, og den tillader, at JavaScript-kode kan aktiveres.

I praksis betyder det, at Oracles Java-plugin ikke længere vil fungere i Chrome, og det fjerner muligheden for at anvende implementeringer af NemID, som understøtter Java og ikke JavaScript, der dog efterhånden er blevet den mest anvendte teknologi til NemID.

“Det lukker dog ikke kun for Java-baseret NemID. Også Microsofts Silverlight eller Facebooks videofunktion vil blive berørt af Googles beslutning,” fortæller sikkerhedsekspert i CSIS Peter Kruse til Computerworld.

Helt slut til september
Man kan manuelt aktivere NPAPI og derved fortsætte med at anvende Chrome også i forhold til NemID, men det er en kortsigtet løsning.

Google Chrome-teamet understreger nemlig at plugins af denne type, vil være fjernet helt i Chrome 45, som forventes at komme i september, og herefter er det altså helt slut med JavaJRE i Chrome.

Det betyder, at du skal skifte browser, til eksempelvis Firefox, hvis du vil anvende funktionerne.

Hvorfor gør Google det?

“Det giver en højere sikkerhed. Google har antagelig vurderet, at Netscape-teknologien er for gammel og usikker og risikabel eksempelvis i forbindelse med drive-by-angreb. Google har altså gjort browseren mere sikker på bekostning af færre funktioner til brugeren.”

Der er flere oplysninger om Google Chrome 42 og 45 her og her.

Læs også:
Nu skal du selv slå ‘do not track’-funktionen til i Microsofts browser

Microsofts nye Spartan-browser: Derfor er motoren så speciel

Microsoft klar med spritny Spartan-browser – du kan prøve den her

Chrome, IE, Firefox og Safari alle turbo-hacket: Så mange fejl havde de

Google er klar med version 42 af Chrome.

Der er tale om en ret omfattende sikkerhedsoverhaling, der lukker mere end 45 unikker sikkerhedshuller i browseren.

Det er dog også en anden ændring, der springer i øjnene for en NemID-anvendende dansker.

Google deaktiverer nemlig Netscape Plugin Application Programming Interface (NPAPI) som standard i Chrome.

Denne kode blev udviklet til Netscapes browser tilbage i 1995, og den tillader, at JavaScript-kode kan aktiveres.

I praksis betyder det, at Oracles Java-plugin ikke længere vil fungere i Chrome, og det fjerner muligheden for at anvende implementeringer af NemID, som understøtter Java og ikke JavaScript, der dog efterhånden er blevet den mest anvendte teknologi til NemID.

“Det lukker dog ikke kun for Java-baseret NemID. Også Microsofts Silverlight eller Facebooks videofunktion vil blive berørt af Googles beslutning,” fortæller sikkerhedsekspert i CSIS Peter Kruse til Computerworld.

Helt slut til september
Man kan manuelt aktivere NPAPI og derved fortsætte med at anvende Chrome også i forhold til NemID, men det er en kortsigtet løsning.

Google Chrome-teamet understreger nemlig at plugins af denne type, vil være fjernet helt i Chrome 45, som forventes at komme i september, og herefter er det altså helt slut med JavaJRE i Chrome.

Det betyder, at du skal skifte browser, til eksempelvis Firefox, hvis du vil anvende funktionerne.

Hvorfor gør Google det?

“Det giver en højere sikkerhed. Google har antagelig vurderet, at Netscape-teknologien er for gammel og usikker og risikabel eksempelvis i forbindelse med drive-by-angreb. Google har altså gjort browseren mere sikker på bekostning af færre funktioner til brugeren.”

Der er flere oplysninger om Google Chrome 42 og 45 her og her.

Læs også:
Nu skal du selv slå ‘do not track’-funktionen til i Microsofts browser

Microsofts nye Spartan-browser: Derfor er motoren så speciel

Microsoft klar med spritny Spartan-browser – du kan prøve den her

Chrome, IE, Firefox og Safari alle turbo-hacket: Så mange fejl havde de

Alan Turing er kendt som den moderne computers fader og grundlægger af datalogien, da han under 2. Verdenskrig arbejdede mod tiden for at knække tyskernes Enigma-koder.

Nu har hans notesbog fra 1942 med videnskabelige notater fra arbejdet på landstedet Bletchley Park, hvor det hemmelige Enigma-arbejde foregik, været under hammeren hos auktionshuset Bonham,

Notesbogen gik for syv millioner kroner til en ukendt køber, skriver BBC.

Personlige beskeder i bogen
At bogen overhovedet findes i dag skyldes, at Alan Turing overdrog den til sin elev og ven, matematikeren Robin Gandy, der tog sin PhD-eksamen fra Cambridge Universitetet under Alan Turings vinger.

Robin Gandy har ellers afleveret det meste af Alan Turings materiale til arkivet på King College i 1977, men den 56 sider lange notesbog beholdt han. Det skyldtes blandt andet, at Alan Turing havde skrevet en dybt personlig hilsen til Robin Gandy på midtersiden i bogen.

Det var først ved Robin Gandy død i 1995, at bogen skrevet af den berømte datalog blev fundet
blandt andre personlige ejendele.

En mand af få ord
Den britiske matematiker Andrew Hodges siger til BBC, at ord fra Alan Turing var sjældne, og derfor har alt fra computer-geniets pen en særlig værdi.

“Denne notesbog giver nyt lys omkring, hvordan Alan Turing på trods af at være viklet ind i de store verdensbegivenheder stadig var engageret i arbejdet med den rene matematik,” siger Andrew Hogdes.

Alan Turing døde i 1954, og sidste år kom den Oscarnominerede film om hans liv, The Imitation Game, som du kan læse mere om her.

Læs også:
Forslag til ny Turing-test: Computere skal kunne grine af The Simpsons

Alan Turing er kendt som den moderne computers fader og grundlægger af datalogien, da han under 2. Verdenskrig arbejdede mod tiden for at knække tyskernes Enigma-koder.

Nu har hans notesbog fra 1942 med videnskabelige notater fra arbejdet på landstedet Bletchley Park, hvor det hemmelige Enigma-arbejde foregik, været under hammeren hos auktionshuset Bonham,

Notesbogen gik for syv millioner kroner til en ukendt køber, skriver BBC.

Personlige beskeder i bogen
At bogen overhovedet findes i dag skyldes, at Alan Turing overdrog den til sin elev og ven, matematikeren Robin Gandy, der tog sin PhD-eksamen fra Cambridge Universitetet under Alan Turings vinger.

Robin Gandy har ellers afleveret det meste af Alan Turings materiale til arkivet på King College i 1977, men den 56 sider lange notesbog beholdt han. Det skyldtes blandt andet, at Alan Turing havde skrevet en dybt personlig hilsen til Robin Gandy på midtersiden i bogen.

Det var først ved Robin Gandy død i 1995, at bogen skrevet af den berømte datalog blev fundet
blandt andre personlige ejendele.

En mand af få ord
Den britiske matematiker Andrew Hodges siger til BBC, at ord fra Alan Turing var sjældne, og derfor har alt fra computer-geniets pen en særlig værdi.

“Denne notesbog giver nyt lys omkring, hvordan Alan Turing på trods af at være viklet ind i de store verdensbegivenheder stadig var engageret i arbejdet med den rene matematik,” siger Andrew Hogdes.

Alan Turing døde i 1954, og sidste år kom den Oscarnominerede film om hans liv, The Imitation Game, som du kan læse mere om her.

Læs også:
Forslag til ny Turing-test: Computere skal kunne grine af The Simpsons

Onsdag i sidste uge blev den franske tv-station TV5 ramt af så seriøse hackerangreb, at tv-stationens sendeflade gik i sort og dens website og sociale medie-sider ligeledes røg ud af kontrol.

Hackerne uploadede herefter blandt andet billeder af maskerede mænd på TV5′s Facebook-side som en advarsel til Frankrig om at holde igen med militære operationer imod Islamisk Stat.

Computerworld har været i kontakt med den franske afdeling af sikkerhedsselskabet Fortinet, der har kigget nærmere på, hvordan hackerne muligvis har tiltusket sig adgang til TV5′s netværk.

“Vi har tidligere set angreb mod den franske avis Le Monde og amerikanske medier, og det er altid samme angrebsmetode ved at sende en mail med en farlig vedhæftet fil til en eller flere navngivne personer i mediehusene,” forklarer Fortinets cyberkriminalitets-ekspert Guillaume Lovet.

Fra farlig mail til sort skærm
Han forklarer, at så snart den vedhæftede fil er blevet åbnet, bliver der en trojaner placeret på ofrets computer, hvorefter hackerne kan få netværksadgang.

“Dette er en meget almindelig teknik, og den er ikke særligt avanceret fra et teknisk synspunkt,” forklarer Guillaume Lovet.

At tv-kanalen kunne gå i sort, kan Guillaume Lovet ikke give et endegyldigt svar på, da han ikke kender efterforskningspapirerne til bunds.

“Hvis vi ser på ‘cyber-jihadisterne’ i dag, så har deres oprindelige formål formentligt været at få brugernavne og passwords til kanalens sociale medier,” vurderer Guillaume Lovet.

Han kalder den sorte tv-skærm oveni hackerangrebet for en følgevirkning angrebet frem for, at hackerne rent faktisk havde kontrol over sendefladen.

XP kan have været indgangen
Guillaume Lovet fortæller, at stort set alle mediehuse med en tilstedeværelse på sociale medier og på nettet, i ny og næ kan forvente angreb.

Hvis der skal hackere til at overtage sendefladen, som man eksempelvis kender det i filmen ‘V for Vendetta’, er det mest sandsynlige scenarie dog, at der står en it-muskuløs stat bag sådan et angreb.

Her har der derimod med al sandsynlighed været tale om et angreb uden de allermest sofistikerede værktøjer.

“Det ser ud til, at trojaneren benyttede et VBS-script, som ikke engang kører på Windows 7. For at den slags trojanske heste kan køre, skal vi tilbage til Windows XP. Og hvis TV5 har Windows XP kørende på sit netværk, er det ret opsigtsvækkende,” lyder Guillaume Lovets vurdering.

Passwords stod på skærmen
At sikkerheden hos TV5 måske ikke er den højeste i verden, kan den britiske nyhedsstation BBC berette om.

For da den franske tv-station France 2 var ude og tale med medarbejderne om hackerfrustrationerne torsdag formiddag i sidste uge, kunne nogle tv-seere se, at stationens password til Twitter og Instagram hang på skærme bag den franske journalist Guillaume David Delos.

Umiddelbart var de filmede passwords for utydelige for det menneskelige øjne, men flere bloggere har senere hævdet, at de har kunnet få adgang til TV5′s Youtube-kanal.

En anden fransk tv-station hævder, at dens kameraer fangede bruger-passwords på gule post-it-sedler klistret på computerskærme, da den var ude og lave dækbilleder fra TV5′s lokaler.

Læs også:
Islamisk Stat sender dødstrussel mod Twitter-stifter efter konto-lukning

Anonymous i krig: Fjern lige disse 9.200 Twitter-konti

Onsdag i sidste uge blev den franske tv-station TV5 ramt af så seriøse hackerangreb, at tv-stationens sendeflade gik i sort og dens website og sociale medie-sider ligeledes røg ud af kontrol.

Hackerne uploadede herefter blandt andet billeder af maskerede mænd på TV5′s Facebook-side som en advarsel til Frankrig om at holde igen med militære operationer imod Islamisk Stat.

Computerworld har været i kontakt med den franske afdeling af sikkerhedsselskabet Fortinet, der har kigget nærmere på, hvordan hackerne muligvis har tiltusket sig adgang til TV5′s netværk.

“Vi har tidligere set angreb mod den franske avis Le Monde og amerikanske medier, og det er altid samme angrebsmetode ved at sende en mail med en farlig vedhæftet fil til en eller flere navngivne personer i mediehusene,” forklarer Fortinets cyberkriminalitets-ekspert Guillaume Lovet.

Fra farlig mail til sort skærm
Han forklarer, at så snart den vedhæftede fil er blevet åbnet, bliver der en trojaner placeret på ofrets computer, hvorefter hackerne kan få netværksadgang.

“Dette er en meget almindelig teknik, og den er ikke særligt avanceret fra et teknisk synspunkt,” forklarer Guillaume Lovet.

At tv-kanalen kunne gå i sort, kan Guillaume Lovet ikke give et endegyldigt svar på, da han ikke kender efterforskningspapirerne til bunds.

“Hvis vi ser på ‘cyber-jihadisterne’ i dag, så har deres oprindelige formål formentligt været at få brugernavne og passwords til kanalens sociale medier,” vurderer Guillaume Lovet.

Han kalder den sorte tv-skærm oveni hackerangrebet for en følgevirkning angrebet frem for, at hackerne rent faktisk havde kontrol over sendefladen.

XP kan have været indgangen
Guillaume Lovet fortæller, at stort set alle mediehuse med en tilstedeværelse på sociale medier og på nettet, i ny og næ kan forvente angreb.

Hvis der skal hackere til at overtage sendefladen, som man eksempelvis kender det i filmen ‘V for Vendetta’, er det mest sandsynlige scenarie dog, at der står en it-muskuløs stat bag sådan et angreb.

Her har der derimod med al sandsynlighed været tale om et angreb uden de allermest sofistikerede værktøjer.

“Det ser ud til, at trojaneren benyttede et VBS-script, som ikke engang kører på Windows 7. For at den slags trojanske heste kan køre, skal vi tilbage til Windows XP. Og hvis TV5 har Windows XP kørende på sit netværk, er det ret opsigtsvækkende,” lyder Guillaume Lovets vurdering.

Passwords stod på skærmen
At sikkerheden hos TV5 måske ikke er den højeste i verden, kan den britiske nyhedsstation BBC berette om.

For da den franske tv-station France 2 var ude og tale med medarbejderne om hackerfrustrationerne torsdag formiddag i sidste uge, kunne nogle tv-seere se, at stationens password til Twitter og Instagram hang på skærme bag den franske journalist Guillaume David Delos.

Umiddelbart var de filmede passwords for utydelige for det menneskelige øjne, men flere bloggere har senere hævdet, at de har kunnet få adgang til TV5′s Youtube-kanal.

En anden fransk tv-station hævder, at dens kameraer fangede bruger-passwords på gule post-it-sedler klistret på computerskærme, da den var ude og lave dækbilleder fra TV5′s lokaler.

Læs også:
Islamisk Stat sender dødstrussel mod Twitter-stifter efter konto-lukning

Anonymous i krig: Fjern lige disse 9.200 Twitter-konti

Vestagers rygende varme Google-kartoffel: Så speget er sagen

ComputerViews: Efter fem års forberedelser og indledende manøvrer har EU med konkurrencekommissær Margrethe Vestager omsider besluttet sig for at lægge sag an mod Google for konkurrenceforvridende fremfærd.

Vestager arvede sagen fra sin forgænger, Joaquin Almunia, der hele tre gange uden held forsøgte at indgå forlig med Google.

Nu har Margrethe Vestager altså besluttet at trække blank og indlede en ‘rigtig’ sag mod Google i stil med de langvarige og dyre monopolsager, som EU tidligere har ført mod Microsoft og Intel, der efter års proces endte med at blive idømt milliard-bøder.

Konkret mener EU, at Google har misbrugt sin dominerende markedsposition på det europæiske søgemarked til at fremme selskabets handels-produkt, Google Shopping

Det er imidlertid nok usandsynligt, at Google-sagen ender med en milliard-bøde til Google.

Lad os se på fire ting, der taler imod.

Tiden
I forhold til erhvervslivet i almindelighed og it-branchen i særdeleshed er EU-systemet enormt bureaukratisk og sendrægtigt.

Måneder og år tikker stille afsted, hvis der først går EU-juristeri i en sag. Og det er noget, som it-virksomhederne udnytter, for de ved, at kilderne for deres indtjening, deres strategier, produkter og alt andet vil være forandrede fire-fem år fremme i tiden.

Samtidig er deres indtjening ofte tårnhøj. Det betyder, at det i høj grad kan betale sig for dem at trække tiden ud og malke markedet. Og når EU omsider efter flere års proces kan fælde dom, betaler de bøden uden at kny, for på det tidspunkt er kilden alligevel ved at løbe tør, og virksomheden er videre.

Microsoft er et godt eksempel på denne taktik.

Læs mere om Microsoft-sagen her: Her er den sande historie bag EU’s gigant-bøder til Microsoft

Det taler i Google-sagen for, at EU vil forsøge at nå frem til en hurtigere løsning, fordi hensigten jo er at påvirke markedet, som det ser ud i dag.

Det understreges af, at EU tre gange har forsøgt at nå frem til forlig med Google. Og måske vil der komme flere håndsrækninger af denne karakter.

Beviset
Det kan meget vise sig, at EU vil få meget svært ved at fremlægge konkrete beviser på, at Google har misbrugt selskabets dominerende markedsposition på det europæiske søgemarked.

Det understreges af, at EU har valgt at udvælge blot ét produkt – Google Shopping – ud af de mange Google-tjenester, som en vifte af konkurrenter har klaget over til EU.

Man må formode, at netop Google Shopping udgør den klareste sag for EU, der dog bedyrer, at man vil fortsætte undersøgelsen af de øvrige Google-tjenester.

Sagen er yderst kompleks, og Google vil ganske givet slå på, at de forskellige søgeresultater, der fremkommer, er direkte afledt af brugernes handlinger og altså ikke på den måde Googles ‘skyld.’

Indtil videre lader det til, at EU har været forsigtig med ikke at kritisere selve algoritmen, som Googles search er baseret på.

Hvem skader Google egentlig?
EU-Kommissionen skal nu først og fremmest dokumentere juridisk, at Google dominerer det europæiske søgemarked og altså styrer markedet med henblik på egen vinding.

Vi ved alle, at Google uden sammenligning er Europas og USA’s største og mest anvendte søgemaskine. I flere europæiske lande er markedsandelen et stykke over 90 procent.

Men er det nu også nok til at bevise juridisk, at selskabet dominerer markedet (som også skal defineres klart, for gælder det søgemarkedet, e-handels-markedet eller noget andet?)

I den juridiske verden er ‘stor’ nemlig ikke automatisk det samme som ‘dominerende’ i monopol-sager. Google vil uden tvivl udfordre denne præmis.

Hvor er forbrugerne henne?
Det er bemærkelsesværdigt, at der i EU’s formelle anklage nærmest intet står om negative forbruger-konsekvenser, mens der til gengæld er en række statements fra konkurrenterne, der gerne vil stække Google.

EU’s monopollovgivning er bygget op om et ønske om at beskytte forbrugerne mod monopol-dannelse og derved kunstigt opskruede priser for forbrugerne – men altså ikke omkring et ønske om at stække store spillere, så mindre spillere kan få mere spillerum.

Den slags skal markedet selv klare – i hvert fald ifølge den måde, som EU har fortolket reglerne i de seneste mange år.

Alligevel har EU næsten ingen statements indsamlet fra forbrugere, der er blevet ramt negativt af Googles forretningsmodel.

Det kan meget vel vise sig at blive et problem.

Hvad bliver resultatet så?
Det ved vi reelt ikke endnu.

EU har formelt mulighed for at idømme Google en bøde på 10 procent af selskabets års-omsætning, hvilket vil svare til en bøde i omegnen af 50 milliarder kroner.

Det er imidlertid stærkt usandsynligt – ikke mindst set i lyset af, at den største bøde, som EU endnu har udstedt, har været på otte milliarder kroner. Den gik til Intel, og det kan du læse mere om her.

Man kan ikke udelukke, at Google helt slipper for at skulle til lommerne, men at selskabet istedet indvilger i at ændre på sine services og forretningsmodeller – som jo altså med tiden alligevel tilpasses de altid skiftende markedsvilkår.

Flere eksperter i EU-jura har peget på, at EU-Kommisionen har tradition for ikke at udstede bøder i sager, hvis lige ikke har været set før, hvilket muligvis kan gælde i denne sag.

Det underbygges af, at Google flere gange har forsøgt at indgå forlig med Google.

Grundene kan du se nogle af her: Derfor varmer EU op til forlig med Google i speget sag

Hvad tror du EU-sagen ender med? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

EU vil tvangs-opsplitte Google eller tvinge selskabet åbent for rivalerne

Vestagers rygende varme Google-kartoffel: Så speget er sagen

EU lægger sag an mod Google: “Google hæmmer konkurrencen og er til skade for forbrugerne”

Hvad så, Margrethe Vestager – skal Google betale EU-bøde på 35 milliarder kroner?

Google: Derfor har vi slet ingen ambitioner om at være store og magtfulde

Vestagers rygende varme Google-kartoffel: Så speget er sagen

ComputerViews: Efter fem års forberedelser og indledende manøvrer har EU med konkurrencekommissær Margrethe Vestager omsider besluttet sig for at lægge sag an mod Google for konkurrenceforvridende fremfærd.

Vestager arvede sagen fra sin forgænger, Joaquin Almunia, der hele tre gange uden held forsøgte at indgå forlig med Google.

Nu har Margrethe Vestager altså besluttet at trække blank og indlede en ‘rigtig’ sag mod Google i stil med de langvarige og dyre monopolsager, som EU tidligere har ført mod Microsoft og Intel, der efter års proces endte med at blive idømt milliard-bøder.

Konkret mener EU, at Google har misbrugt sin dominerende markedsposition på det europæiske søgemarked til at fremme selskabets handels-produkt, Google Shopping

Det er imidlertid nok usandsynligt, at Google-sagen ender med en milliard-bøde til Google.

Lad os se på fire ting, der taler imod.

Tiden
I forhold til erhvervslivet i almindelighed og it-branchen i særdeleshed er EU-systemet enormt bureaukratisk og sendrægtigt.

Måneder og år tikker stille afsted, hvis der først går EU-juristeri i en sag. Og det er noget, som it-virksomhederne udnytter, for de ved, at kilderne for deres indtjening, deres strategier, produkter og alt andet vil være forandrede fire-fem år fremme i tiden.

Samtidig er deres indtjening ofte tårnhøj. Det betyder, at det i høj grad kan betale sig for dem at trække tiden ud og malke markedet. Og når EU omsider efter flere års proces kan fælde dom, betaler de bøden uden at kny, for på det tidspunkt er kilden alligevel ved at løbe tør, og virksomheden er videre.

Microsoft er et godt eksempel på denne taktik.

Læs mere om Microsoft-sagen her: Her er den sande historie bag EU’s gigant-bøder til Microsoft

Det taler i Google-sagen for, at EU vil forsøge at nå frem til en hurtigere løsning, fordi hensigten jo er at påvirke markedet, som det ser ud i dag.

Det understreges af, at EU tre gange har forsøgt at nå frem til forlig med Google. Og måske vil der komme flere håndsrækninger af denne karakter.

Beviset
Det kan meget vise sig, at EU vil få meget svært ved at fremlægge konkrete beviser på, at Google har misbrugt selskabets dominerende markedsposition på det europæiske søgemarked.

Det understreges af, at EU har valgt at udvælge blot ét produkt – Google Shopping – ud af de mange Google-tjenester, som en vifte af konkurrenter har klaget over til EU.

Man må formode, at netop Google Shopping udgør den klareste sag for EU, der dog bedyrer, at man vil fortsætte undersøgelsen af de øvrige Google-tjenester.

Sagen er yderst kompleks, og Google vil ganske givet slå på, at de forskellige søgeresultater, der fremkommer, er direkte afledt af brugernes handlinger og altså ikke på den måde Googles ‘skyld.’

Indtil videre lader det til, at EU har været forsigtig med ikke at kritisere selve algoritmen, som Googles search er baseret på.

Hvem skader Google egentlig?
EU-Kommissionen skal nu først og fremmest dokumentere juridisk, at Google dominerer det europæiske søgemarked og altså styrer markedet med henblik på egen vinding.

Vi ved alle, at Google uden sammenligning er Europas og USA’s største og mest anvendte søgemaskine. I flere europæiske lande er markedsandelen et stykke over 90 procent.

Men er det nu også nok til at bevise juridisk, at selskabet dominerer markedet (som også skal defineres klart, for gælder det søgemarkedet, e-handels-markedet eller noget andet?)

I den juridiske verden er ‘stor’ nemlig ikke automatisk det samme som ‘dominerende’ i monopol-sager. Google vil uden tvivl udfordre denne præmis.

Hvor er forbrugerne henne?
Det er bemærkelsesværdigt, at der i EU’s formelle anklage nærmest intet står om negative forbruger-konsekvenser, mens der til gengæld er en række statements fra konkurrenterne, der gerne vil stække Google.

EU’s monopollovgivning er bygget op om et ønske om at beskytte forbrugerne mod monopol-dannelse og derved kunstigt opskruede priser for forbrugerne – men altså ikke omkring et ønske om at stække store spillere, så mindre spillere kan få mere spillerum.

Den slags skal markedet selv klare – i hvert fald ifølge den måde, som EU har fortolket reglerne i de seneste mange år.

Alligevel har EU næsten ingen statements indsamlet fra forbrugere, der er blevet ramt negativt af Googles forretningsmodel.

Det kan meget vel vise sig at blive et problem.

Hvad bliver resultatet så?
Det ved vi reelt ikke endnu.

EU har formelt mulighed for at idømme Google en bøde på 10 procent af selskabets års-omsætning, hvilket vil svare til en bøde i omegnen af 50 milliarder kroner.

Det er imidlertid stærkt usandsynligt – ikke mindst set i lyset af, at den største bøde, som EU endnu har udstedt, har været på otte milliarder kroner. Den gik til Intel, og det kan du læse mere om her.

Man kan ikke udelukke, at Google helt slipper for at skulle til lommerne, men at selskabet istedet indvilger i at ændre på sine services og forretningsmodeller – som jo altså med tiden alligevel tilpasses de altid skiftende markedsvilkår.

Flere eksperter i EU-jura har peget på, at EU-Kommisionen har tradition for ikke at udstede bøder i sager, hvis lige ikke har været set før, hvilket muligvis kan gælde i denne sag.

Det underbygges af, at Google flere gange har forsøgt at indgå forlig med Google.

Grundene kan du se nogle af her: Derfor varmer EU op til forlig med Google i speget sag

Hvad tror du EU-sagen ender med? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

EU vil tvangs-opsplitte Google eller tvinge selskabet åbent for rivalerne

Vestagers rygende varme Google-kartoffel: Så speget er sagen

EU lægger sag an mod Google: “Google hæmmer konkurrencen og er til skade for forbrugerne”

Hvad så, Margrethe Vestager – skal Google betale EU-bøde på 35 milliarder kroner?

Google: Derfor har vi slet ingen ambitioner om at være store og magtfulde

Den kinesiske it-virksomhed Tencent med blandt andet den stærkt populære QQ-instant messaging chat med op mod 800 millioner brugere er blevet vurderet til at være godt 1.400 milliarder kroner værd.

Dermed har den kinesiske it-virksomhed en markedsværdi, der er højere end amerikanske it-giganter som IBM, Amazon og Oracle.

Det skriver Reuters.

Aktieopsving på 52 procent
Nyhedsmediet skriver, at IBM, Amazon og Oracle kan bryste sig af markedsværdier på henholdsvis 1.138 milliarder, 1.258 milliarder og 1.343 milliarder kroner.

En del af forklaringen på Tencents økonomiske opskrivning er, at den kinesiske komets aktier er steget med 52 procent siden årsskiftet.

Markedsværdien er fulgt med, og den er således snart på højde med Facebooks markedsværdi på 1.625 milliarder og den store, kinesiske it-gigant AliBaba, der kan notere en værdi på 1.484 milliarder kroner.

Langt op til Apple
Trods kinesiske Tencents massive fremgang er der stadig et stykke til toppen med verdens mest værdifulde virksomheder.

Helt i toppen finder vi Apple med en markedsværdi på over svimlende 4.000 milliarder kroner, hvilket bliver efterfulgt af olie- og gasvirksomheden Exxon.

Længere ned i rækken over de absolut mest værdifulde selskaber med it-aktiviteter findes selskaber som Microsoft, China Mobile og Google.

Læs også:
Kæmpe kapital-indsprøjtning: Pludselig er Uber gigantiske 248 milliarder kroner værd

Kinesiske Huawei skovler penge ind i Vesten – har vildt mål for 2018

Den kinesiske it-virksomhed Tencent med blandt andet den stærkt populære QQ-instant messaging chat med op mod 800 millioner brugere er blevet vurderet til at være godt 1.400 milliarder kroner værd.

Dermed har den kinesiske it-virksomhed en markedsværdi, der er højere end amerikanske it-giganter som IBM, Amazon og Oracle.

Det skriver Reuters.

Aktieopsving på 52 procent
Nyhedsmediet skriver, at IBM, Amazon og Oracle kan bryste sig af markedsværdier på henholdsvis 1.138 milliarder, 1.258 milliarder og 1.343 milliarder kroner.

En del af forklaringen på Tencents økonomiske opskrivning er, at den kinesiske komets aktier er steget med 52 procent siden årsskiftet.

Markedsværdien er fulgt med, og den er således snart på højde med Facebooks markedsværdi på 1.625 milliarder og den store, kinesiske it-gigant AliBaba, der kan notere en værdi på 1.484 milliarder kroner.

Langt op til Apple
Trods kinesiske Tencents massive fremgang er der stadig et stykke til toppen med verdens mest værdifulde virksomheder.

Helt i toppen finder vi Apple med en markedsværdi på over svimlende 4.000 milliarder kroner, hvilket bliver efterfulgt af olie- og gasvirksomheden Exxon.

Længere ned i rækken over de absolut mest værdifulde selskaber med it-aktiviteter findes selskaber som Microsoft, China Mobile og Google.

Læs også:
Kæmpe kapital-indsprøjtning: Pludselig er Uber gigantiske 248 milliarder kroner værd

Kinesiske Huawei skovler penge ind i Vesten – har vildt mål for 2018