Daily Archives: April 16, 2015

Den nordsjællandske it-virksomhed Datacon skal over de næste fem år levere, hvad der bliver en af verdens største ERP-løsninger på Microsofts AX-platform.

Ordren kommer fra den australske rejsekoncern Flight Centre Travel Group, der udover det australske kontinent også opererer på det nordamerikanske marked og i Fjernøsten. Når løsningen er fuldt udbygget vil den have en kapacitet på op til 18.000 brugere.

Den nye ordre har en værdi på op mod 100 millioner kroner, og den er kommet i hus efter halvandet års forarbejde, hvor Datacon har været i konkurrence med flere globale leverandører som Amadeus og Sabre, fortæller Datacons direktør Jan Misser.

“Det virkede som en Davids kamp mod Goliat, da vi først blev kontaktet med henblik pÃ¥, om vi havde lyst til at gÃ¥ ind i kampen om at vinde kontrakten for Flight Centre. Vi vidste, at vi havde en konkurrencedygtig løsning, men der er langt fra Allerød til Brisbane, hvor Flight Centre har hovedsæde”, siger Jan Misser, administrerende direktør i Datacon.

Hos analysefriamet Herbert Nathan & Co. er chef-konsulent Claus Grunnet-Jensen imponeret over, at det er lykkedes en mindre dansk ERP-forhandler at løbe med den store ordre.

“MÃ¥lt i antal af brugere er det en meget stor AX-installation. Det bliver spændende at se, hvordan projektet arter sig. Der er ingen tvivl om, at Microsoft er meget optaget af at placere sig højere oppe i ERP-markedet, sÃ¥ Microsoft er givetvis meget tilfreds med, at Datacon har fÃ¥et denne ordre,” siger Claus Grunnet-Jensen.

Har udviklet egen nicheløsning
Allerød-firmaet har de seneste fem Ã¥r haft sin egenudviklede løsning til rejsebranchen – baseret pÃ¥ Microsofts ERP-system Dynamics AX.

Netop den innovation, som Datacons egenudviklede løsning er bygget på, har været en af de afgørende argumenter for, at den australske kunde valgte at købe dansk.

Jan Misser fortæller, at den første kontakt til Flight Centre Travel Group kom i stand med hjælp fra Microsoft i Australien, som blev bedt om at give et bud på en forhandler, der kunne levere en løsning specielt målrettet til rejsebranchen.

Den forespørgsel landede tilfældigvis på skrivebordet hos danskeren Thomas Gudman, som på det tidspunkt arbejdede for Microsoft i Australien.

Han kunne huske, at der hjemme i Danmark fandtes et firma, som havde udviklet en brancheløsning netop til rejsearrangører.

Det var første skridt i den kontakt, der nu er mundet ud i en femårig aftale.

Aftalen betyder, at Datacon skal levere den software, som blandt andet skal styre håndteringen af betaling for de mange tusinde rejsende, der benytter Flight Centre globalt set.

Bliver en af verdens største løsninger
“Vores løsning, der er bygget ovenpÃ¥ Microsofts Dynamics, var med til at rykke Flight Centre det sidste stykke i retning af den nye platform,” siger Jan Misser som fortæller, at en mindre gruppe Datacon-medarbejdere permanent skal udstationeres henholdsvis i Brisbane i Australien sÃ¥vel som i Boston og New York.

Og hvis alt går efter planen, kommer aftalen som nævnt til at skæppe i kassen hos Datacon med en samlet omsætning på op til 100 millioner kroner.

Den australske ordre har ogsÃ¥ fÃ¥et Datacon til at overveje at Ã¥bne et selvstændigt kontor i Australien som et springbræt til at lave yderligere forretninger pÃ¥ markedet “down under”.

Læs også:

Mangel på nye it-talenter? Her oplærer vi dem selv

Datacon brændte sig på jysk eventyr

Den nordsjællandske it-virksomhed Datacon skal over de næste fem år levere, hvad der bliver en af verdens største ERP-løsninger på Microsofts AX-platform.

Ordren kommer fra den australske rejsekoncern Flight Centre Travel Group, der udover det australske kontinent også opererer på det nordamerikanske marked og i Fjernøsten. Når løsningen er fuldt udbygget vil den have en kapacitet på op til 18.000 brugere.

Den nye ordre har en værdi på op mod 100 millioner kroner, og den er kommet i hus efter halvandet års forarbejde, hvor Datacon har været i konkurrence med flere globale leverandører som Amadeus og Sabre, fortæller Datacons direktør Jan Misser.

“Det virkede som en Davids kamp mod Goliat, da vi først blev kontaktet med henblik pÃ¥, om vi havde lyst til at gÃ¥ ind i kampen om at vinde kontrakten for Flight Centre. Vi vidste, at vi havde en konkurrencedygtig løsning, men der er langt fra Allerød til Brisbane, hvor Flight Centre har hovedsæde”, siger Jan Misser, administrerende direktør i Datacon.

Hos analysefriamet Herbert Nathan & Co. er chef-konsulent Claus Grunnet-Jensen imponeret over, at det er lykkedes en mindre dansk ERP-forhandler at løbe med den store ordre.

“MÃ¥lt i antal af brugere er det en meget stor AX-installation. Det bliver spændende at se, hvordan projektet arter sig. Der er ingen tvivl om, at Microsoft er meget optaget af at placere sig højere oppe i ERP-markedet, sÃ¥ Microsoft er givetvis meget tilfreds med, at Datacon har fÃ¥et denne ordre,” siger Claus Grunnet-Jensen.

Har udviklet egen nicheløsning
Allerød-firmaet har de seneste fem Ã¥r haft sin egenudviklede løsning til rejsebranchen – baseret pÃ¥ Microsofts ERP-system Dynamics AX.

Netop den innovation, som Datacons egenudviklede løsning er bygget på, har været en af de afgørende argumenter for, at den australske kunde valgte at købe dansk.

Jan Misser fortæller, at den første kontakt til Flight Centre Travel Group kom i stand med hjælp fra Microsoft i Australien, som blev bedt om at give et bud på en forhandler, der kunne levere en løsning specielt målrettet til rejsebranchen.

Den forespørgsel landede tilfældigvis på skrivebordet hos danskeren Thomas Gudman, som på det tidspunkt arbejdede for Microsoft i Australien.

Han kunne huske, at der hjemme i Danmark fandtes et firma, som havde udviklet en brancheløsning netop til rejsearrangører.

Det var første skridt i den kontakt, der nu er mundet ud i en femårig aftale.

Aftalen betyder, at Datacon skal levere den software, som blandt andet skal styre håndteringen af betaling for de mange tusinde rejsende, der benytter Flight Centre globalt set.

Bliver en af verdens største løsninger
“Vores løsning, der er bygget ovenpÃ¥ Microsofts Dynamics, var med til at rykke Flight Centre det sidste stykke i retning af den nye platform,” siger Jan Misser som fortæller, at en mindre gruppe Datacon-medarbejdere permanent skal udstationeres henholdsvis i Brisbane i Australien sÃ¥vel som i Boston og New York.

Og hvis alt går efter planen, kommer aftalen som nævnt til at skæppe i kassen hos Datacon med en samlet omsætning på op til 100 millioner kroner.

Den australske ordre har ogsÃ¥ fÃ¥et Datacon til at overveje at Ã¥bne et selvstændigt kontor i Australien som et springbræt til at lave yderligere forretninger pÃ¥ markedet “down under”.

Læs også:

Mangel på nye it-talenter? Her oplærer vi dem selv

Datacon brændte sig på jysk eventyr

Kinesiske Huawei har lanceret en ny telefon, som skal overtage pladsen for Huaweis ellers populære P7-telefon.

P8 blev navnet nok ikke overraskende, og med en 5,2 tommer Full HD-skærm, en egenudviklet 64-bit quadcore og 3 gigabyte ram, bevæger telefonen sig rundt i toppen af telefon-poppen sammen med HTC One M9, Samsung Galaxy S6 og iPhone 6.

En af de største forskelle er dog, at de andre telefoner hurtigt koster på den pæne side af 5.400 kroner.

P8 kommer til gengæld på gaden til en vejledende pris på 3.700 kroner.

Og efter at have haft telefonen i hånden et par timer, er det første indtryk, at HTC og Samsung får kamp til stregen.

Telefonens 5,2 tommer store skærm er flot og farverne naturtro. Huawei har valgt at fastholde en opløsning på 1.920 x 1.080 hvor flere andre producenter laver topmodeller med 2.560 x 1.440 pixels. En højere opløsning betyder dog også et større træk på batteriet. Foto: Morten Sahl Madsen.

Metallet er flot, og telefonen føles solid og af et kvalitetsprodukt. Og det skal man ikke kimse af til en pris af 3.700 kroner. En yderligere test skal dog validere den formodning. Foto: Morten Sahl Madsen

Ligner en iPhone – skyder mod en iPhone
Først og fremmest er P8 en veldesignet og velbygget telefon.

Den er skåret ud af ét stykke metal på samme måde som HTC One M9, så telefonen er en solid og flot enhed. Kanterne er afrundede, og i toppen og i bunden er to hvide plastikkanter, som tillader antennerne at sende.

Ja. Antennerne i flertal. For telefonen er udstyret med to antenner, sÃ¥ du ikke kan komme til at holde pÃ¥ den pÃ¥ en mÃ¥de, sÃ¥ du stopper for signalet. Det bliver spændende at se, hvordan det fungerer i dagligdagen – om man kan mærke forskel.

Designet minder meget om en blanding af sidste Ã¥rs Note 3 fra Samsung og en iPhone 6. Specielt antenne-striberne sammen med kameraets placering og udskæring giver et iPhone’sk look.

Dette er ikke en kritik, men mere en konstatering. Huawei fortalte selv på scenen, at inspirationen kom fra bøger. 

Derudover blev Apples iPhone nævnt utallige gange pÃ¥ scenen. Tykkelsen, kameraet og batteri blev sammenlignet. Alle punkter, hvor Huaweis telefon overgÃ¥r iPhone. Det mener Huawei i hvert fald selv…

Enkel software med mange muligheder
Telefonen kører Android Lollipop og får sine kræfter fra en Octacore-processor (64 bit). Det er en af få nye telefoner med 64 bit-processor (som blandt andet tæller S6 fra Samsung), og det bliver spændende at se, hvad kommende 64 bit Android-apps får ud af dette.

Telefonen virkede hurtig i den korte tid, vi prøvede den.

Oven på Android Lollipop ligger EMUI, som er Huaweis grafiske overflade. Den ser flot og moderne ud, men Android power-users vil nok mangle en app-drawer.

Der er en lang række punkter, hvor softwaren gør det godt. Blandt andet er systemet baseret på mange swipes, som sammen med animationer giver en ret levende telefon.

For eksempel er det at at lukke alle apps fra multitask-menuen er ikke bare et klik på et skraldespands-ikon, men i stedet et swipe opad i multitask-vinduet. Det er svært at forklare, men det er en af de fine detaljer, som gennemsyrer hele telefonen.

Telefonens kamera har en 13 megapixel sensor, som ifølge Huawei skal tage mere naturtro billeder samt fange flere detaljer i mærke. Den skulle desuden også have en langt bedre billedstabilisator end iPhone 6 Plus.

Masser af skærm og fokus på kamera
På bagsiden sidder et 13-megapixel kamera, som er det første af sin slags i en smartphone. I stedet for at optage billeder i RGB sker det i RGBW, som det hedder.

Forskellen har endnu ikke været til at se, men ifølge Huawei skulle det give 32 procent mere lys i billederne samt en større farvekorrekthed i billederne.

Det bliver spændende at se dette i en større billedetest, for ofte bliver farverne med mobilkameraer lidt forvrængede. Ofte lidt for blå eller lidt for gule.

Billederne vises blandt andet på telefonens 5,2 tommer Full HD-skærm (1.920 x 1.080 pixels), som dækker 78 procent af telefonens forside.

Dermed er det den telefon, som har mest skærmareal i forhold til telefonens størrelse.

Prisen starter på 3.700 kroner (16 Gb lagerplads med mulighed for microSD) og fås enten i champagnehvid eller grå.

Du kan købe telefonen fra ultimo maj. 

Vi er i gang med en egentlig test af telefonen. Hvis der er et bestemt punkt, som du gerne vil høre mere om, så skriv endelig i kommentarfeltet. 

Kinesiske Huawei har lanceret en ny telefon, som skal overtage pladsen for Huaweis ellers populære P7-telefon.

P8 blev navnet nok ikke overraskende, og med en 5,2 tommer Full HD-skærm, en egenudviklet 64-bit quadcore og 3 gigabyte ram, bevæger telefonen sig rundt i toppen af telefon-poppen sammen med HTC One M9, Samsung Galaxy S6 og iPhone 6.

En af de største forskelle er dog, at de andre telefoner hurtigt koster på den pæne side af 5.400 kroner.

P8 kommer til gengæld på gaden til en vejledende pris på 3.700 kroner.

Og efter at have haft telefonen i hånden et par timer, er det første indtryk, at HTC og Samsung får kamp til stregen.

Telefonens 5,2 tommer store skærm er flot og farverne naturtro. Huawei har valgt at fastholde en opløsning på 1.920 x 1.080 hvor flere andre producenter laver topmodeller med 2.560 x 1.440 pixels. En højere opløsning betyder dog også et større træk på batteriet. Foto: Morten Sahl Madsen.

Metallet er flot, og telefonen føles solid og af et kvalitetsprodukt. Og det skal man ikke kimse af til en pris af 3.700 kroner. En yderligere test skal dog validere den formodning. Foto: Morten Sahl Madsen

Ligner en iPhone – skyder mod en iPhone
Først og fremmest er P8 en veldesignet og velbygget telefon.

Den er skåret ud af ét stykke metal på samme måde som HTC One M9, så telefonen er en solid og flot enhed. Kanterne er afrundede, og i toppen og i bunden er to hvide plastikkanter, som tillader antennerne at sende.

Ja. Antennerne i flertal. For telefonen er udstyret med to antenner, sÃ¥ du ikke kan komme til at holde pÃ¥ den pÃ¥ en mÃ¥de, sÃ¥ du stopper for signalet. Det bliver spændende at se, hvordan det fungerer i dagligdagen – om man kan mærke forskel.

Designet minder meget om en blanding af sidste Ã¥rs Note 3 fra Samsung og en iPhone 6. Specielt antenne-striberne sammen med kameraets placering og udskæring giver et iPhone’sk look.

Dette er ikke en kritik, men mere en konstatering. Huawei fortalte selv på scenen, at inspirationen kom fra bøger. 

Derudover blev Apples iPhone nævnt utallige gange pÃ¥ scenen. Tykkelsen, kameraet og batteri blev sammenlignet. Alle punkter, hvor Huaweis telefon overgÃ¥r iPhone. Det mener Huawei i hvert fald selv…

Enkel software med mange muligheder
Telefonen kører Android Lollipop og får sine kræfter fra en Octacore-processor (64 bit). Det er en af få nye telefoner med 64 bit-processor (som blandt andet tæller S6 fra Samsung), og det bliver spændende at se, hvad kommende 64 bit Android-apps får ud af dette.

Telefonen virkede hurtig i den korte tid, vi prøvede den.

Oven på Android Lollipop ligger EMUI, som er Huaweis grafiske overflade. Den ser flot og moderne ud, men Android power-users vil nok mangle en app-drawer.

Der er en lang række punkter, hvor softwaren gør det godt. Blandt andet er systemet baseret på mange swipes, som sammen med animationer giver en ret levende telefon.

For eksempel er det at at lukke alle apps fra multitask-menuen er ikke bare et klik på et skraldespands-ikon, men i stedet et swipe opad i multitask-vinduet. Det er svært at forklare, men det er en af de fine detaljer, som gennemsyrer hele telefonen.

Telefonens kamera har en 13 megapixel sensor, som ifølge Huawei skal tage mere naturtro billeder samt fange flere detaljer i mærke. Den skulle desuden også have en langt bedre billedstabilisator end iPhone 6 Plus.

Masser af skærm og fokus på kamera
På bagsiden sidder et 13-megapixel kamera, som er det første af sin slags i en smartphone. I stedet for at optage billeder i RGB sker det i RGBW, som det hedder.

Forskellen har endnu ikke været til at se, men ifølge Huawei skulle det give 32 procent mere lys i billederne samt en større farvekorrekthed i billederne.

Det bliver spændende at se dette i en større billedetest, for ofte bliver farverne med mobilkameraer lidt forvrængede. Ofte lidt for blå eller lidt for gule.

Billederne vises blandt andet på telefonens 5,2 tommer Full HD-skærm (1.920 x 1.080 pixels), som dækker 78 procent af telefonens forside.

Dermed er det den telefon, som har mest skærmareal i forhold til telefonens størrelse.

Prisen starter på 3.700 kroner (16 Gb lagerplads med mulighed for microSD) og fås enten i champagnehvid eller grå.

Du kan købe telefonen fra ultimo maj. 

Vi er i gang med en egentlig test af telefonen. Hvis der er et bestemt punkt, som du gerne vil høre mere om, så skriv endelig i kommentarfeltet. 

Kinesiske Huawei har lanceret en ny telefon, som skal overtage pladsen for Huaweis ellers populære P7-telefon.

P8 blev navnet nok ikke overraskende, og med en 5,2 tommer Full HD-skærm, en egenudviklet 64-bit quadcore og 3 gigabyte ram, bevæger telefonen sig rundt i toppen af poppen sammen med HTC One M9 og Samsung Galaxy S6 og for den sags skyld iPhone 6.

En af de største forskelle er dog, at både HTC One M9 og S6 fra Samsung hver koster på den pæne side af 5.400 kroner.

P8 kommer til en vejledende pris på 3.700 kroner.

Og efter at have haft telefonen i hånden et par timer, er det første indtryk, at HTC og Samsung absolut får kamp til stregen.

Telefonens 5,2 tommer store skærm er virkelig flot, farverne naturtro og den fylder dejligt meget af telefonens størrelse. Huawei har valgt at blive på 1.080 x 1.920 i stedet for at følge Samsung op på 2.560 x 1.440, hvilket kan have en positiv effekt på batteriet. Foto: Morten Sahl Madsen.

Metallet er flot, og telefonen føles solid og af et kvalitetsprodukt. Og det skal man ikke kimse af til en pris af 3.700 kroner. En yderligere test skal dog validere den formodning. Foto: Morten Sahl Madsen

Ligner en iPhone – skyder mod en iPhone
Først og fremmest skal det siges, at P8 er en veldesignet og velbygget telefon. Skåret ud af et stykke metal på samme måde som HTC One M9, er telefonen en solid og flot enhed. Kanterne er afrundet, og i toppen og i bunden er to hvide platiskkanter, som tillader antennerne at sende.

Ja. Antennerne i flertal. For telefonen er udstyret med to antenner, sÃ¥ du ikke kan komme til at holde pÃ¥ den pÃ¥ en mÃ¥de, sÃ¥ du stopper for signalet. Det bliver spændende at se, hvordan det fungerer i dagligdagen – om man kan mærke forskel.

Designet minder meget om en blanding af sidste Ã¥rs Note 3 fra Samsung og en iPhone 6. Specielt antenne-striberne sammen med kameraets placering og skæring giver et iphones’sk look.

Dette er ikke en kritik, men mere en konstatering. Huawei fortalte selv pÃ¥ scenen, at inspirationen kom fra bøger. Njaa…

Derudover blev Apples iPhone nævnt utallige gange på scenen. Tykkelsen, kameraet og batteri blev sammenlignet. Alle steder hvor Huawei overgår iPhonen. Det mener Huawei i hvert fald selv.

Enkel software med mange muligheder
Telefonen kommer med Android Lollipop og får sine krafter fra en Octacore-processor (64-bit). Det er en af få nye telefoner med 64-bit processor (blandt andet S6 fra Samsung), og det bliver spændende at se, hvad kommende 64-bit Android-apps får ud af dette.

Telefonen virker hurtig i den korte tid, som vi har prøvet den.

Oven på Lollipop ligger EMUI, som er Huaweis grafiske overflade. Æstetisk flot og moderne, men Android power-users vil nok mangle en app-drawer.

Der er en lang række steder, hvor softwaren gør godt. Blandt andet er systemet baseret på mange swipes, som sammen med animationer giver en ret levende telefon. At lukke alle apps fra multitask-menuen er ikke bare et klik på et skraldespands-ikon, men i stedet et swipe opad i multitask-vinduet. Det er svært at forklare, men det er en fin detalje, som virker til at gennemsyre hele telefonen.

Telefonens kamera har en 13 megapixel sensor, som ifølge Huawei skal tage mere naturtro billeder samt fange flere detaljer i mærke. Den skulle desuden også have en langt bedre billedstabilisator end iPhone 6 Plus.

Masser af skærm og fokus på kamera
På bagsiden sidder et 13 megapixel kamera, som er sin første af sin slags i en smartphone. I stedet for kun at tage billeder i tre farver, RGB), så tager den det i fire, RGBW som det hedder.

Forskellen har endnu ikke været til at se, men ifølge Huawei skulle det give 32 procent mere lys i billederne samt en større farvekorrekthed i billederne.

Det bliver spændende at se dette i en større billedetest, for ofte bliver farverne på mobilkameraer lidt forvrængende. Ofte lidt for blå eller lidt for gule.

Billederne vises blandt andet på telefonens 5,2 tommer Full HD (1.920 x 1.080) skærm, som dækker 78 procent af skærmens forside.

Det er den telefon, som har mest skærm på telefonen taget dens størrelse i betragtning, og minder altså lidt om Dells XPS 13 (2015), der havde presset en 13-tommer computer ned på en 11-tommers computers størrelse.

Prisen er som msagt fra 3.700 kroner (16 Gb lagerplads med mulighed for microSD) og enten i “Chamoagnehvid” eller grÃ¥. Du kan købe telefonen fra ultimo maj. 

Vi går straks i gang med en større test af telefonen, og hvis der er et bestemt punkt, som du gerne vil høre om vedrørende telefonen, så skriv endelig i kommentarfeltet. Vi laver jo testene for jer læsere.

I 2007 blev danske Mads Rydahl ansat som en af de første medarbejdere hos Siri.

Blot tre måneder efter, at danske Mads Rydahl forlod sit job hos iværksættervirksomheden Siri i Californien, fik hans tidligere chef et opkald.

Opkaldet var fra Apples Steve Jobs, og tre uger efter opkaldet fandt sted, blev Siri købt af Apple for et ikke angivet millionbeløb.

Den populære iværksætterblog Techcrunch mener, at prisen lød på  “mere end 200 millioner dollar.”

Det svarer til omkring 1,4 milliarder kroner med den aktuelle dollarkurs.

“Jeg havde tjent mange millioner, hvis jeg var blevet tre mÃ¥neder længere. Det er selvfølgelig ærgerligt. Men ingen af os havde forudset, at det ville ske, og det ville jo aldrig være et problem at blive rig, hvis man var i stand til at se tre mÃ¥neder ind i fremtiden,” siger han til Computerworld.

Mads Rydahl var produkt- og designansvarlig for det senere hen verdensberømte produkt Siri.

Han var en af de to første ansatte i virksomheden, der er stiftet af norsk-amerikanske Dag Kittlaus samt amerikanerne Adam Cheyer og Tom Gruber. 

Det er en position, der havde givet Mads Rydahl del i de mange millioner og formodentligt også karrieremuligheder i Apple, hvis han ikke var stoppet i virksomheden få måneder før opkøbet.

Ikke som den femte Beatle 
Historien er fyldt med folk, der har forpasset chancen for at få del i et stort eventyr.

De bedst kendte eksempler er formodentligt Pete Best og Stuart Sutcliffe, der forpassede muligheden for at blive medlem af The Beatles eller Apples tredje medstifter Ronald Wayne, der efter få måneder solgte sin del af firmaet for sølle 800 dollar.

Mads Rydahl føler dog ikke, at han er gået glip af et eventyr. Tværtimod følte han, at han var nået til afslutningen af et eventyr, da han forlod Siri og rejste hjem til Danmark. 

“Jeg var færdig med at bygge det produkt, da jeg forlod Siri. Det havde kun været for pengenes skyld, hvis jeg var blevet,” forklarer han. 

Han blev ansat i slutningen af 2007 og arbejdede i to år koncentreret på at opbygge et designteam og skabe det produkt, som vi i dag kender som Siri.

På det tidspunkt var den første iPhone lige blevet lanceret få måneder tidligere:

“Vi begyndte faktisk med at bygge Siris brugerflade som et mobilt website, der kunne ses pÃ¥ en iPhone. Men da Apple sÃ¥ Ã¥bnede op for ‘native apps’ var det helt Ã¥benlyst, at vi skulle lancere Siri som en app,” siger Mads Rydahl.

Den opgave havde han havde fuldført ved indgangen til 2010. 

Herefter flyttede han hjem til Danmark med sin kone og barn, hvor han siden har kastet sig over nye iværksættereventyr. 

“Jeg er sÃ¥dan en, der godt kan lide at starte ting op og se visioner blive til virkelighed. Men jeg synes, at det er knap sÃ¥ interessant, nÃ¥r det begynder at handle om smÃ¥ ubetydelige tilretninger af produktet, og nÃ¥r det hele begynder at gÃ¥ op i marketing,” siger han.

I gang med et nyt eventyr
Mads Rydahl har i dag været med til at stifte et nyt startup ved navn Unsilo i Aarhus. 

Selv om han godt kan ærgre sig over, at han ikke blev en del af det lukrative salg, så har han fået meget andet ud af sin tid hos Siri. 

“De fem Ã¥r, som jeg har tilbragt i Silicon Valley, har givet mig en masse erfaring, som jeg kan trække pÃ¥, nÃ¥r jeg eksempelvis taler med investorer og partnere. Nu ved de, at det jeg siger, ikke bare er grebet ud af den blÃ¥ luft,” forklarer han. 

Ligesom Siri bygger Mads Rydahls nye virksomhed, Unsilo, på såkaldt semantisk teknologi.

Det vil sige teknologi, der kan afkode ords mening og forstå den sammenhæng, som de indgår i.

Unsilo, der i dag har 15 ansatte, arbejder på at gøre forskningsresultater lettere tilgængelige.

Virksomheden, der indekserer artikler og forskningsrapporter, har udviklet en anbefalingsmetode, som gør det lettere for forskere at finde forskningsresultater, der er relevante for dem. 

Unsilo har allerede indgået et samarbejde med det tyske forlag Springer, der ifølge Mads Rydahl har verdens største website med videnskabelige tidskrifter. 

Unsilos teknologi identificerer automatiske videnskabelige begreber i forskningsrapporterne og kan på den baggrund registrere, hvilke begreber brugerne af sitet interesserer sig for og anbefale dem lignende forskning. 

Det kan sammenlignes med de anbefalinger, som websites som Netflix eller Amazon giver til brugerne.

Men ifølge Mads Rydahl adskiller Unsilos metode sig ved at have en større grad af gennemsigtighed. 

“Forskellen er, at vi er i stand til forklare folk, hvorfor de fÃ¥r anbefalet et dokument. Vi kan sige til brugeren, at den her forskningsartikel indeholder begreber, som vi ved, at du har interesse for, og vi kan trække meget detaljerede beskrivelser ud af artiklerne, ogsÃ¥ selvom de bliver beskrevet med forskellige ord,” siger han.

Semantisk teknologi har i mange år været den røde tråd gennem de projekter, som Mads Rydahl har beskæftiget sig med. 

Før Siri var han i perioden 1999 til 2001 med til at starte den københavnske iværksættervirksomhed Sublinks, der ligeledes beskæftigede sig med digitale anbefalinger. I 2011 blev nogle af patenterne fra dengang ligeledes solgt til Apple.

Fem år efter Siri
Men hvordan ser Mads Rydahl pÃ¥ Siri i dag her fem Ã¥r senere?Â

I dag har det produkt, som han spillede en nøglerolle i at skabe, udviklet sig til et fænomen, der i sjælden grad har været med til at personalisere vores forbrugerteknologi.

Siri er noget så sjældent som et stykke software, som folk ofte omtaler, som var det en virkelig person.

“Vores produkt var fra begyndelsen tænkt som en samtale med en personlig assistent. Det var en ide, som jeg og vores tekniske chef kom op med. Vi mente, at det var nødvendigt at folk opfattede Siri som en rigtig personlig assistent, hvis det ikke skulle virke creepy, at vi havde sÃ¥ stor viden om dig,” siger han.  

Personlig teknologi
Apple har altid været drevet af at gøre teknologi personlig, og derfor er det ikke overraskende, at Apple har valgt at holde fast i metaforen om den personlige assistent.

Men under Apples lederskab har Siri også bevæget sig væk fra den oprindelige vision, der lå til grund for produktet. 

Visionen var at skabe en simpel stemmestyret brugerflade, der skulle gøre brugeren i stand til at udføre alle de opgaver, som normalt kræver en mus, et keyboard og en browser.

Da Siri blev lanceret i App Store kunne appen hjælpe brugerne med at kombinere services fra 47 forskellige websites.

Du kunne bestille taxaer, biografbilletter og koncertbilleder med Siri, og med tiden kunne det måske have udviklet sig til en slags stemmestyringens svar på Google.

Men Apple har valgt at begrænse de muligheder ganske drastisk.

I stedet fungerer Siri i dag i højere grad som en stemmestyring til en iPhone, der blandt andet gør det muligt at oprette kalenderaftaler, sende sms-beskeder og indstille alarmer. 

“Det, Apple laver i dag, er slet ikke ligesÃ¥ visionært. Det er fint nok, og jeg er glad for, at det bliver brugt, hvis det kan hjælpe folk med at være mere produktive i dagligdagen,” siger Mads Rydahl. 

I dag har to af de tre Siri-stifterne Dag Kittlaus og Adam Cheyer  forladt Apple, og ligesom Mads Rydahl arbejder de på nye projekter.

Dag Kittlaus og Adam Cheyer er sammen en anden tidligere Siri-ansat, Chris Brigham, i gang med projektet Viv, der har mange lighedspunkter med den oprindelige vision for Siri. 

Men når du ser på, hvor Siri er i dag. Er du så skuffet over, hvordan Apple har brugt det? 

“Nej det er jeg sÃ¥dan set ikke. Jeg synes, at det er helt fint, hvad Apple har brugt det til, men jeg mener, at den vision som Adam, Dag og Chris nu igen forfølger med Viv er langt mere spændende. Det er den vision, som jeg meldte mig under fanerne til. Jeg er glad for, at de har tjent nogle hundrede millioner pÃ¥ at sælge teknologien til Apple, men jeg er ogsÃ¥ glad for, at de ‘quittede’ Apple og prøver én gang til med deres oprindelige vision,” siger Mads Rydahl.

Læs også:
Dansker bag milliard-firma i Silicon Valley: Vi var desperate og måtte låne penge af familien 

Apple frigiver dansk udgave af Siri: Derfor kommer den nu

Smart dansk blinde-app skal erobre verden: “Vi tør ikke gætte pÃ¥, hvor stort det kan blive”

EU har onsdag med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen formelt indsendt sin indsigelse mod Google i en stor sag om misbrug af søgeselskabets dominerende position på markedet.

Det skriver EU-Kommissionen på sin hjemmeside.

Her fremgår det blandt andet, at:

“Kommissionens umiddelbare konklusion er, at denne (Googles, red.) adfærd er i strid med EU’s kartel- og monopolregler, fordi den hæmmer konkurrencen og er til skade for forbrugerne.”

Risikerer stor milliardbøde
Google har nu 10 uger til at reagere på søgemaskine-indsigelsen, som blev indledt med en EU-undersøgelse for fem år siden.

Hvis det viser sig, at Google rent faktisk har misbrugt sin dominerende position på markedet til at fremhæve sine egne services inden for eksempelvis rejser og shopping, kan it-giganten risikere en bøde på 10 procent af dets globale omsætning.

Det vil i runde tal sige en bøde på 45 milliarder kroner.

Læs også:
Vestagers rygende varme Google-kartoffel: SÃ¥ speget er sagen

Som vi tidligere har set i lignende sager mod Microsoft og Intel, vil Google formentligt anke en sådan afgørelse, og så kan sagen trække i langdrag over flere år.

Android også under luppen
Ud over den formelle indsigelse mod Google-søgemaskinens resultater har EU også indledt en kartelundersøgelse af Googles mobilsystem Android.

“Det vil blive undersøgt, om Google har indgÃ¥et konkurrencebegrænsende aftaler eller misbrugt en eventuel dominerende stilling inden for styresystemer, applikationer og tjenester til smarte mobile enheder,” skriver EU.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har i sidste uge beskrevet processen i disse sager til Computerworld, som du kan læse mere om her.

I kølvandet pÃ¥ de to formelle tiltag mod Google udtaler hun pÃ¥ EU’s hjemmeside:

“EU’s kartel- og monopolregler skal sikre, at ingen virksomheder kunstigt forhindrer de europæiske forbrugere i at træffe valg pÃ¥ sÃ¥ bredt et grundlag som muligt eller begrænser innovation. Det gælder alle virksomheder, der er aktive i Europa.”

Google: Vi har en god sag
Hos søgegiganten Google har man ikke ligget på den lade side ifølge nyhedssitet Recode.net.

I en intern mail til medarbejderne skriver Google-ledelsen, at EU-undersøgelsen er ‘skuffende nyheder, især for søgeholdet, der har arbejdet sÃ¥ hÃ¥rdt for at skabe en stor oplevelse for vores brugere i de seneste 16 Ã¥r.’

Med flere grafer i mailen viser Google-ledelsen, at konkurrencen stortrives, og der derfor med andre ord ikke er noget at komme efter for EU.

Mailen til Google-medarbejderne bliver rundet af på følgende måde:

“Vi ved, at de kommende budskaber (fra EU, red) vil være forstyrrende, men du kan hjælpe pÃ¥ to mÃ¥der: Først ved ikke at kommentere pÃ¥ verserende juridiske spørgsmÃ¥l, og for det andet ved at fokusere pÃ¥ det, vi er bedst til: bygge storartede produkter, der hjælper vores brugere og kunder.”

Læs også:
Hvad sÃ¥, Margrethe Vestager – skal Google betale EU-bøde pÃ¥ 35 milliarder kroner?

Google: Derfor har vi slet ingen ambitioner om at være store og magtfulde

41-Ã¥rige Thomas Jensen bliver kanal- og partneransvarlig i HP’s nye hardwarefirma HP Inc., nÃ¥r it-giganten til efterÃ¥ret splittes op i to selvstændige selskaber.

41-årige Thomas Jensen er blevet udpeget til jobbet som vicepresident i selskabet HP Inc., der bliver den rent hardwareorienterede del af det nye HP, som opstår når koncernen fra 1. november splittes i to nogenlunde lige store dele.

Læs også:
Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

I sit nye job fÃ¥r Thomas Jensen globalt ansvar for HP Inc.’s kanalstrategi og samarbejde med distributører og forhandlere pÃ¥ bÃ¥de retail- og erhvervsmarkedet.

Thomas Jensen arbejder i dag i et lignende job i HP’s eksisterende print og pc-forretning (Printing & Personal Systems – PPS), hvor han ogsÃ¥ har ansvaret for den kommende opsplitning af HP’s kanalorganisation og den fremtidige markedsstrategi.

PÃ¥ en telefon fra HP’s hovedkvarter i Palo Alto i Californien fortæller Thomas Jensen til Computerworld, at en vigtig del af hans nye job bestÃ¥r i at være med til at rekruttere nye typer af forhandlere eller hjælpe eksisterende HP-forhandlere med at følge med i den omstilling, som opsplitningen af HP-koncernen er udtryk for.

Behov for nye partnere
“Vi ser, at it-kunderne ønsker flere muligheder for at trække pÃ¥ vores produkter, ydelser og services. Derfor ser vi i et behov for at fÃ¥ nye partnere eller at vores eksisterende partnere udvikler sig pÃ¥ nye omrÃ¥der,” fortæller Thomas Jensen.

Han understreger, at HP fortsat vil bygge en stor del at sin forretning på salg gennem forhandlere.

Han peger blandt andet pÃ¥, at HP pÃ¥ sin Ã¥rlige partnerkonference i Las Vegas i sidste mÃ¥ned lancerede et nyt partnerprogram, som lægger op til, at HP’s forhandlere i højere grad skal sælge it-gigantens produkter som abonnementsbaserede services – uanset om det gælder pc’ere, printere, servere eller software-løsninger.

Det stiller nye krav til forhandlernes viden og kompetencer, og mange af dem spørger til, hvad det er, de skal kunne i fremtiden, lyder det fra Thomas Jensen.

“Vi ser, at vores eksisterende partnere i vidt omfang ikke har de kompetencer, der skal til for at kunne drive en forretning, der bygger pÃ¥ løbende indtægter per mÃ¥ned. Vi skal have flere partnere, der kan det. Og vi vil gerne hjælpe med til at opbygge de kompetencer. Men vi er opmærksomme pÃ¥, at vi kan blive nødt til at tage store konsulent- og løsningshuse ind, som ikke nødvendigvis er dem, der foretager et salg, men som leverer ydelser, der er et følge af et salg,” siger Thomas Jensen.

Thomas Jensen har gjort lynkarriere i HP.

I 2012 kom han til HP Danmark fra Vestas. Her fik han ansvaret for det danske kanalsalg.

Allerede i 2013 gik turen videre til HP’s hovedsæde i Californien til jobbet som chef for kanalforretning i it-gigantens print og pc-division.

Læs også:

To år med kaos hos HP

HP’s danske direktør forlader jobbet

Den netop offentliggjorte rapport fra World Economic Forum og landenes it-parathed og evnen til at udnytte it, Global Information Technology Report 2015, er ikke just noget, der bør få dannebrog til at stryge til tops.

Tværtimod er tendensen faktisk ubehagelig læsning, for Danmark bevæger sig som land i den helt forkerte retning på det såkaldte Networked Readiness Index fra World Economic Forum.

I 2015-udgaven, hvor der indgår 143 lande, er vi dumpet helt ned på plads nummer 15.

Vi kan således hverken følge med eksempelvis Singapore, Finland, Sverige, Holland eller Norge, der topper listen i den rækkefølge.

Også lande som USA, England, Japan og Canada har mere at glæde sig over end Danmark, men værst af alt er dog tendensen.

Danmark toppede nemlig i både 2006, 2007, 2008 og 2009 listen som verdens mest it-parate land, men i de senere år er det desværre gået i den forkerte retning.

I 2012 landede Danmark som nummer 4 på listen, og i 2013 blev det kun til en 8. pladsen. Sidste år var det 13. pladsen, vi måtte nøjes med, og nu hedder det altså plads nummer 15.

Andre rapporter siger noget helt andet
Man skal dog holde sig for øje, at undersøgelser som denne ikke altid tegner det samme billede af Danmark.

Langt fra faktisk. 

Så sent som i november udråbte den internationale telekommunikationsorganisation (ITU) under FN nemlig Danmark som det mest it-parate land på en liste over 166 nationer.

For blot to måneder siden lå Danmark ligeledes på førstepladsen i en EU-rapport, der omhandlede digitaliseringen af de forskellige lande.  

En del af forklaringen er naturligvis, at der mÃ¥les pÃ¥ forskellige parametre, men samtidig ogsÃ¥, at tallene, der ligger til grund for undersøgelserne, kan være indhentet pÃ¥ forskellige tidspunkter – og at man nu engang bare kan gøre den “digitale formkurve” op pÃ¥ forskellige mÃ¥der.  

Tilbage står dog uanset hvad et noget modsatrettet billede, hvis man skal svare på, hvordan Danmark som nation egentlig klarer sig på it-fronten i forhold til andre lande. 

Spørgsmålet er derfor også, hvor meget man reelt skal lægge i den 15. plads i WEF-rapporten?

Det siger World Economic Forum
Traditionelt er der dog relativ stor respekt for rapporterne fra World Economic Forum – og uanset hvad er tendensen over de senere Ã¥r uheldig set fra en dansk stol, fordi vores nærmeste naboer ligger sÃ¥ meget bedre placeret, end vi gør. 

I rapporten, som du kan læse i fuld længde her (PDF), kan man læse, at Danmark overordnet set opnår 5,5 point ud af 7 mulige.

Det dækker dog over vidt forskellige point i de forskellige kategorier.

Herunder får du de vigtigste resultater for Danmark fra dette års Networked Readiness Index fra World Economic Forum.

Hvis du vil læse endnu mere om Danmarks it-parathed ifølge denne undersøgelse, er her det direkte link.

Læs også:

Oprydning i CSC Danmark ved vejs ende efter fyringer og krise: Her er det nye CSC

Massefyring: CSC fyrer hver tredje medarbejder i Danmark

IBM Danmark fyrer 90 ansatte – især én afdeling ramt: FÃ¥ overblikket her

Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

Derfor er CSC-konflikten en nedtur for alle parter

ComputerViews: CSC vil fyre hver tredje danske medarbejder, men er det et tegn på krise i virksomheden?

Næppe.

Den kommende masse-nedskæring passer derimod nøje ind i CSC’s langsigtede planer, der sigter mod at mindske omkostningerne og øge agiliteten.

For et halvt Ã¥r siden sad denne signatur overfor CSC’s nordiske direktør, John Walsh, ved et mødebord i CSC’s danske hovedkvarter i Valby i København.

Anledningen var, at CSC og John Walsh ville fortælle om, hvordan den store og gennemgribende oprydning i selskabet nu var ved vejs ende.

“CSC handler i dag alene om vækst. Vi er færdige med oprydningen,” sagde John Walsh blandt andet dengang.

Du kan læse hele november-interviewet med John Walsh her: Oprydning i CSC Danmark ved vejs ende efter fyringer og krise: Her er det nye CSC.

Skal forøge indtjeningen
Direktørens udsagn bliver bakket op af regnskabstalllene, for CSC Danmark kom i 2014 ud med det første positive regnskab i årevis.

I samme forbindelse meddelte CSC, at selskabet forventede, at indtjeningen ville blive forbedret yderligere i de kommende år som følge af omstruktureringer.

Og det er i dette billede, at vi nu skal se den store fyringsrunde, som nu snart vil pløje gennem den danske virksomheds gange, måske har ligget i kortene i et stykke tid.

CSC planlægger nemlig i forbindelse med afskedigelser at ansætte 150 nye medarbejdere. Så ud med 400 af de gamle. Ind med 150 nye.

For CSC gælder det, at selskabet som en række af de øvrige top-liga-spillere er ved at bygge hele virksomheden om. Der var engang, hvor de gamle spillere – IBM, CSC, KMD og andre – nærmest kunne tage den pris, som det passede dem af deres kunder.

Sådan er det ikke længere.

I dag buldrer en skov af mindre og langt mere agile, innovative og omstillingsparate virksomheder ind for at tage kampen op med de gamle og gumpetunge giganter, og det har udfordret hele den måde, som de store, gamle it-konger fungerer og tænker på.

De store gamle – HP, IBM, Dell, Microsoft og sÃ¥ videre – er sÃ¥ledes alle i gang med ændre fokus og gennemføre ofte smertefulde oprydninger i virksomheden.

For konkurrencedygtigheden og produktiviteten skal forbedres. Det samme skal omstillings-hastigheden og de teknologiske og innovative kompetencer i virksomhederne.

CSC har således været tvunget til at tage alt op til revision i den danske virksomhed, der allerede har været gennem store fyringsrunder og organisations-ændringer, nyt fokus, fjernelsen af hele ledelseslag og en generel opstramning.

Siden den store konflikt med fagforbundet Prosa i 2011 er antallet af medarbejdere blevet halveret og løn-omkostningerne er faldet med 175 millioner kroner.

Samtidig har IBM eksempelvis sagt farvel til mere end 51.000 ansatte i løbet af blot det seneste Ã¥r pÃ¥ globalt plan – heraf mange i Danmark.

Du kan læse mere om IBM’s udfordringer i markedet her: Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM.

Nye satsningsområder
For CSC gælder det, at de nye satsnings-omrÃ¥der er big data, mobility, sikkerhed, internet of things og løsninger inden for social – altsÃ¥ i grove træk de samme satsningsomrÃ¥der som SAP, HP, Microsoft, Dell, Tata, IBM og andre nu kigger pÃ¥ og samtidig omrÃ¥der, der kræver nye kompetencer i forhold til CSC’s klassiske kerneomrÃ¥de.

CSC er med andre ord pÃ¥ vej væk den klassiske mainfraime- og cobol-infrastruktur og pÃ¥ vej over mod verden og en forretningstruktur domineret af service-as-demand – altsÃ¥ cloud.

Det er her, at de kommende 150 nyansættelser i virksomheden kommer ind i billedet, for mon ikke, at vi i den kommende tid vil se, at samtlige disse nye profiler vil skulle kunne noget inde for netop disse områder?

Omkostninger skal ned
Samtidig skal CSC spare på omkostningerne hele tiden som et led i den nye virkelighed, hvor der er dukket mange nye spillere op med en mere smidig og knap så tung struktur.

For både IBM og CSC gælder det, at selskaberne som et modsvar sigter efter at udnytte selskabernes globale tilstedeværelse til at få løst opgaverne så billigt, at de kan konkurrere i markederne.

Topchef John Walsh fortalte i november således til Computerworld, at CSC i stigende omfang sigter efter at trække på CSC-ansatte i lande med lavere lønninger end Danmark til at løse opgaver i den danske forretning.

CSC har eksempelvis store afdelinger i Indien, Vietnam og EU-landet Litauen, som kan løse opgaver den danske forretning.

“Vi kan trække pÃ¥ folk med bÃ¥de de rette skills og til den bedste pris over hele verden. 85 procent af vores opgaver er lokations-uafhængige, og det betyder jo, at vi kan placere mange opgaver det sted i verden, hvor det passer bedst,” sagde John Walsh dengang.

Meget kunne tyde på, at det netop er det, der sker nu, hvor CSC vælger at flytte opgaver til de prisbillige lande for at spare på omkostningerne.

Vil kvaliteten falde?
CSC har i de senere år spillet centrale roller i en regulær perlerække af danske it-skandaler som Polsag, Skats inddrivelsessystem og hackningen af CPR-registeret.

Helt forudsigeligt vil fyringsrunden rejse røster om, at fjernelsen af hver tredje stilling i den danske afdeling vil komme til at få negativ effekt på kvaliteten af de it-ydelser, som CSC leverer.

Fagforbundet Prosa – der i 2011 under stor hurlumhej tabte et opgør mod CSC og dermed banede vejen for at ansatte nemmere kunne fyres – kalder for eksempelvis fyringsrunden for en Ã¥reladning.

“Hvordan mon dette pÃ¥virker medarbejdermotivationen pÃ¥ en arbejdsplads, hvor det i forvejen stÃ¥r sløjt til med arbejdsmiljøet, for slet ikke at tale om, hvordan systemerne kommer til at lide under denne dramatiske Ã¥reladning af medarbejdere,” lyder det fra fagforbundet.

Du kan læse om den langvarige og dyre konflikt her: Derfor er CSC-konflikten en nedtur for alle parter

Det er dog nok tvivlsomt, at fyringsrunden vil få nogen mærkbar effekt for kunderne. Hertil er CSC for dreven og for godt forberedt, og virksomheden vil ikke risikere at miste mere goodwill i markedet, end det allerede er sket.

Til gengæld er der ingen tvivl om, at fyringsrunden vil få mærkbar effekt blandt de nuværende medarbejdere, som vil blive ramt af frygt og usikkerhed om deres fremtid.

Herfra gætter vi derfor på, at mange it-virksomheder i Danmark i den kommende tid vil begynde at modtage ansøgninger fra nuværende CSC-ansatte, som gerne vil væk fra den gyngende skude.

CSC er tavs som graven
Selv er CSC tavs som graven. Selskabet har valgt ikke at udtale sig om den store fyringsrunde, hvilket blot bærer endnu mere ved til usikkerhed og forvirring om selskabets reelle planer og baggrunden for fyringsrunden.

Selskabet meddeler til Computerworld, at det vil tage bladet fra munden om ‘en uge eller to,’ nÃ¥r selskabet har forhandlet færdigt med de relevante parter.

Men konklusionen: Som sagerne står i dag, tyder meget på, at mange af de hidtil danske opgaver fremover skal løses i prisbillige lande med samme kvalitetskrav som i dag, og at kunderne derfor reelt ikke kommer til at mærke nogen forskel.

Dermed er fyringsrunden ikke pÃ¥ den mÃ¥de et krisetegn set ud fra et markeds-perspektiv, men derimod ‘blot’ et led i selskabets ombygning frem mod en mere agil og konkurrencedygtig virksomhed.

Hvad tror du? Hvorfor vælger CSC at sige farvel til så mange nuværende medarbejdere? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Oprydning i CSC Danmark ved vejs ende efter fyringer og krise: Her er det nye CSC

Massefyring: CSC fyrer hver tredje medarbejder i Danmark

IBM Danmark fyrer 90 ansatte – især én afdeling ramt: FÃ¥ overblikket her

Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

Derfor er CSC-konflikten en nedtur for alle parter