Daily Archives: April 22, 2015

Valg 2015: Danske politiske partier er elendige til at få deres budskaber frem til borgerne via deres, ellers ret omfattende, hjemmesider.

Det er konklusionen i en analyse, som har udvalgt 159 søgeord i tre forskellige kategorier, der bliver kernetemaer i den kommende valgkamp.

Søgeordene er blevet testet mod partiernes websider for at se, om partierne dukker op i Googles resultater.

Hvordan vil du beskrive resultatet af undersøgelsen i et enkelt ord?

“Skuffende,” lyder det tørt fra Mikkel DeMib Svendsen, administrerende direktør i SEO-firmaet Waimea Digital, der står bag undersøgelsen.

Og med lidt flere ord?

“Alle partier ligger så langt nede i Googles søgeresultater, at de er så godt som usynlige og derved nærmest ubrugelige for vælgerne og deres beslutning om, hvor krydset skal sættes. Det er som om, partierne ikke ønsker at gribe mikrofonen,” siger han.

Det positive først
Men lad os se på det positive først.

De fleste partier har websites med god autoritet, mobil-understøttelse og fornuftig hastighed.

Teknologi-platformen for kommunikationen mellem borgere og partier er altså på plads, hvis man alene ser på teknikken.

Men det udnyttes ikke i forhold til søgemaskinerne.

“Overordnet set må vi konkludere ud fra analysen, at ingen af de politiske partier er særligt synlige med deres egne hjemmesider på de vigtigste søgeord indenfor emnerne velfærd, skat og udlændinge,” siger Mikkel DeMib Svendsen.

Kan du give en karakter til de danske partier for kommunikation til borgerne?

“På den gamle skala bliver det nok 03 i forhold til søgeresultater. De er i hvert tilfælde dumpet.”

“Man kan naturligvis ikke forvente, at alle partierne ligger i toppen af Google på alle de udvalgte søgeord. Men, at de samlet set er så godt som ude af syne er trods alt langt mere negativt end vi i vores vildeste fantasi havde forestillet os, før vi gik igang.”

Ifølge Waimea Digital er problemerne disse:

Ingen af partierne er med i en samlet Top 25 på nogen som helst af emnerne.

Kun to af partirerne (Enhedslisten og Dansk Folkeparti) sniger sig lige ind i en top 40 – men kun på et af tre emner hver.

Ingen af partierne har et eneste af de udvalgte søgeord helt i toppen af Google.

For langt hovedparten af alle de udvalgte søgeord kan ingen af partierne findes i en top 50 på Google, hvilket er de fem første sider.

Partierne snakker i et sprog – vælger søger i et andet
Hvad er årsagen er til disse placeringer?

“Som udgangspunkt er websiderne ganske fine, og der bruges mange ressourcer på dem. Alle partierne har en god og naturlig domæne-autoritet, og de fleste af dem har mange sider indekseret i Google. Det er et vigtigt grundlag for, at de overhovedet har nogen chancer for at blive fundet,” forklarer han.

“Når samtlige partiers website så alligevel ender med at fremstå så godt som usynlige, som tilfældet er, skyldes det sandsynligvis først og fremmest, at der ikke kommunikeres i samme sprog, som anvendes af vælgerne. Partierne snakker i et sprog – vælgerne søger i et andet. Derfor overrasker det måske heller ikke så meget, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten klarer sig bedst. Uden at være politisk analytiker, så taler de nok et mere folkenært sprog. Om det eksempelvis hedder kontanthjælp eller bistandshjælp, betyder meget for en søgning.”

Men der er vel mange andre søgeord eller vendinger, der kan være aktuelle for en god placering i søgemaskinerne?

“Man kan naturligvis argumentere for, at der er mange andre søgeord, som anvendes af vælgerne, og at partierne måske ranker på dem. Men vi har valgt søgeordene i de tre temaer ud fra Googles værktøjer, der rent faktisk viser, hvordan folk søger på den type emner. Det er selvfølgelig et udvalgt område, men søgeordene giver et ret godt billede af, hvordan folk søger.”

Sociale medier har også magt
Bruges krudtet ikke bare på de sociale medier?

“Det har vi ikke undersøgt, og der bruges helt sikkert ressourcer der. Partiernes websider har en del autoritet, og de er veletablerede, men de dukker bare ikke frem i søgningerne. Det er jo spild, når de nu er der.”

Måske ligger prioriteten ikke på websiderne?

“Jo, det  gør den helt sikkert. Men det ser ikke ud til, at de prioriterer søgemaskinerne. Man kan også argumentere for, at partierne i højere grad kommunikere deres holdninger ud igennem pressen, som jo ranker godt i søgemaskinerne. Det virker dog mærkeligt, ikke at udnytte deres egne websites bedre – de bruger jo allerede mange ressourcer på dem, og det er det eneste online-medie, hvor de 100 procent selv kan bestemme hvad der fortælles, og hvordan,” lyder hans analyse.

Hvad og hvor meget skal der til før resultaterne dukker op på side et i Googles søgemaskine?

“Hovedparten af partierne har websider, der fungerer fint og med masser af indhold, så det er langt hen ad vejen et kommunikationsspørgsmål. Det handler om at forstå, hvordan vælgerne søger, og hvilket sprog, de bruger. Partierne behøver sådan set ikke lave mere, men det skal gøres på en anden måde, hvis målgruppen skal rammes.”

Kan du give et konkret råd?

“Det er ikke raketvidenskab. En start kan være at være forberedt på, hvad folk søger efter, før de skriver en artikel. Det er der værktøjer til på eksempelvis Googles webside.”

Læs hele analysen her.

Valg 2015: Danske politiske partier er elendige til at få deres budskaber frem til borgerne via deres, ellers ret omfattende, hjemmesider.

Det er konklusionen i en analyse, som har udvalgt 159 søgeord i tre forskellige kategorier, der bliver kernetemaer i den kommende valgkamp.

Søgeordene er blevet testet mod partiernes websider for at se, om partierne dukker op i Googles resultater.

Hvordan vil du beskrive resultatet af undersøgelsen i et enkelt ord?

“Skuffende,” lyder det tørt fra Mikkel DeMib Svendsen, administrerende direktør i SEO-firmaet Waimea Digital, der står bag undersøgelsen.

Og med lidt flere ord?

“Alle partier ligger så langt nede i Googles søgeresultater, at de er så godt som usynlige og derved nærmest ubrugelige for vælgerne og deres beslutning om, hvor krydset skal sættes. Det er som om, partierne ikke ønsker at gribe mikrofonen,” siger han.

Det positive først
Men lad os se på det positive først.

De fleste partier har websites med god autoritet, mobil-understøttelse og fornuftig hastighed.

Teknologi-platformen for kommunikationen mellem borgere og partier er altså på plads, hvis man alene ser på teknikken.

Men det udnyttes ikke i forhold til søgemaskinerne.

“Overordnet set må vi konkludere ud fra analysen, at ingen af de politiske partier er særligt synlige med deres egne hjemmesider på de vigtigste søgeord indenfor emnerne velfærd, skat og udlændinge,” siger Mikkel DeMib Svendsen.

Kan du give en karakter til de danske partier for kommunikation til borgerne?

“På den gamle skala bliver det nok 03 i forhold til søgeresultater. De er i hvert tilfælde dumpet.”

“Man kan naturligvis ikke forvente, at alle partierne ligger i toppen af Google på alle de udvalgte søgeord. Men, at de samlet set er så godt som ude af syne er trods alt langt mere negativt end vi i vores vildeste fantasi havde forestillet os, før vi gik igang.”

Ifølge Waimea Digital er problemerne disse:

Ingen af partierne er med i en samlet Top 25 på nogen som helst af emnerne.

Kun to af partirerne (Enhedslisten og Dansk Folkeparti) sniger sig lige ind i en top 40 – men kun på et af tre emner hver.

Ingen af partierne har et eneste af de udvalgte søgeord helt i toppen af Google.

For langt hovedparten af alle de udvalgte søgeord kan ingen af partierne findes i en top 50 på Google, hvilket er de fem første sider.

Partierne snakker i et sprog – vælger søger i et andet
Hvad er årsagen er til disse placeringer?

“Som udgangspunkt er websiderne ganske fine, og der bruges mange ressourcer på dem. Alle partierne har en god og naturlig domæne-autoritet, og de fleste af dem har mange sider indekseret i Google. Det er et vigtigt grundlag for, at de overhovedet har nogen chancer for at blive fundet,” forklarer han.

“Når samtlige partiers website så alligevel ender med at fremstå så godt som usynlige, som tilfældet er, skyldes det sandsynligvis først og fremmest, at der ikke kommunikeres i samme sprog, som anvendes af vælgerne. Partierne snakker i et sprog – vælgerne søger i et andet. Derfor overrasker det måske heller ikke så meget, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten klarer sig bedst. Uden at være politisk analytiker, så taler de nok et mere folkenært sprog. Om det eksempelvis hedder kontanthjælp eller bistandshjælp, betyder meget for en søgning.”

Men der er vel mange andre søgeord eller vendinger, der kan være aktuelle for en god placering i søgemaskinerne?

“Man kan naturligvis argumentere for, at der er mange andre søgeord, som anvendes af vælgerne, og at partierne måske ranker på dem. Men vi har valgt søgeordene i de tre temaer ud fra Googles værktøjer, der rent faktisk viser, hvordan folk søger på den type emner. Det er selvfølgelig et udvalgt område, men søgeordene giver et ret godt billede af, hvordan folk søger.”

Sociale medier har også magt
Bruges krudtet ikke bare på de sociale medier?

“Det har vi ikke undersøgt, og der bruges helt sikkert ressourcer der. Partiernes websider har en del autoritet, og de er veletablerede, men de dukker bare ikke frem i søgningerne. Det er jo spild, når de nu er der.”

Måske ligger prioriteten ikke på websiderne?

“Jo, det  gør den helt sikkert. Men det ser ikke ud til, at de prioriterer søgemaskinerne. Man kan også argumentere for, at partierne i højere grad kommunikere deres holdninger ud igennem pressen, som jo ranker godt i søgemaskinerne. Det virker dog mærkeligt, ikke at udnytte deres egne websites bedre – de bruger jo allerede mange ressourcer på dem, og det er det eneste online-medie, hvor de 100 procent selv kan bestemme hvad der fortælles, og hvordan,” lyder hans analyse.

Hvad og hvor meget skal der til før resultaterne dukker op på side et i Googles søgemaskine?

“Hovedparten af partierne har websider, der fungerer fint og med masser af indhold, så det er langt hen ad vejen et kommunikationsspørgsmål. Det handler om at forstå, hvordan vælgerne søger, og hvilket sprog, de bruger. Partierne behøver sådan set ikke lave mere, men det skal gøres på en anden måde, hvis målgruppen skal rammes.”

Kan du give et konkret råd?

“Det er ikke raketvidenskab. En start kan være at være forberedt på, hvad folk søger efter, før de skriver en artikel. Det er der værktøjer til på eksempelvis Googles webside.”

Læs hele analysen her.