Monthly Archives: April 2015

Når der kommer nye mobilteknologier som den kommende 5G-revolution med vanvittige hastigheder, har der traditionelt været afholdt nationale licens-auktioner.

Det er sket i Danmark med 3G og senest med 4G, men hvis det står til EU’s danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, vil netop 5G-auktionerne blive anderledes.

Det forklarer hun til Computerworlds udsendte medarbejder på Copenhagen Summit-netværkskonferencen afholdt af President Institute, der løb af stablen i Bella Center i sidste uge med godt 1.500 deltagere.

Læs også: Hvad så, Margrethe Vestager: Skal Google betale EU-bøde på 35 milliarder kroner?

Opgør med roaming
“Jeg håber på, at 5G-auktionerne kan blive med en europæisk tilgang sammen med EU-medlemslandene. På den måde kan vi opnå langt bedre funktionalitet, og vi kan måske forene de europæiske telefonabonnementer,” siger Margrethe Vestager.

Hun tilføjer med et smil, at der til den tid ikke længere vil være grund til at bede børnene på bagsædet på bilturen ned gennem Tyskland om at slukke deres mobile enheder.

“For vi med en fælles europæisk tilgang kan roaming og en masse andre ting blive fortid.”

Den pragmatiske balance
Margrethe Vestager erkender, at det endnu er alt for tidligt at bekræfte, om 5G-auktionerne inden for de kommende år nu også bliver et fælleseuropæisk projekt.

“Mit pragmatiske bud vil være, at der kommer en balanceret tilgang.”

“For problemet er ikke, at teleauktionerne er nationale, men at de strækker sig over meget, meget lange tidsperioder med forskellige udrulningshastigheder i de forskellige lande,” lyder det fra kommissæreren.

Hun eksemplificerer denne pointe med, at Sverige fik 4G i 2009, mens andre EU-lande stadig er i gang med at afholde deres 4G-auktioner.

Hvad mener du? Bør EU står for at koordinere 5G-auktionerne, eller bør det fortsat være op til de enkelte medlemslande at stå for auktionerne?

Læs også:

Roaming-opgør udskudt: Telebranchen kan malke videre på din udlandstelefoni

At vælge en ny telefon kan være lidt af et puslespil.

Ny model. Gammel model. Skal den være over 5 tommer, eller er det for stort? Skal den have et virkelig godt kamera. Eller er det prisen, der er det vigtigste?

Og så kommer den store OS-diskussion: Android, iOS eller Windows Phone? De dedikerede “iSheeps” og “Android-robotter” diskuterer aggressivt med hinanden om, hvilket styresystem der er bedst.

Alt imens står Windows-fans ihærdigt og forsøger at komme ind i diskussionen på samme måde, som Windows Phones forsøger at komme ind på mobil-markedet.

Så for at gøre det hele lidt lettere for dig, har vi lavet en grafisk oversigt, som skal hjælpe dig på vej.

Ja vi lægger hovedet på blokken, for holdninger om mobiler er ofte meget subjektive.

Vi har prøvet samtlige telefoner på listen – og flere til, og derfor mener vi, at vi kan tillade os at komme med sådan en liste.

Der findes dog et hav af andre telefoner, som stadig er værd at overveje, såsom Sonys nye E4 eller LG G3 – som formodentlig snart kommer i en G4-model.

Heldigvis kan vi opdatere listen løbende.

Hvis du mener, at vi har glemt en model eller bør ændre oversigten, så skriv endelig i kommentarfeltet, og lad os få en fælles debat om, hvilke telefoner der er værd at bruge penge på.

Og undlad venligst “religionskrige” vedrørende iOS, Android og Windows Phone.

Læs også: 

HTC One (M9) mod Samsung Galaxy S6: Hvilken smartphone skal du vælge?

Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung telefon som faktisk er flot – og hurtig

Danske Bank er i fulde sving med at udvikle de næste etaper af sit mobile univers, hvor MobilePay indtil videre er flagskibet.

Det kunne Berlingske Tidendes Business-site berette om tidligere på ugen, hvor avisen skrev, at MobileLife er navnet på den kommende platform.

Danske Bank fortæller efterfølgende til Computerworld, at MobileLife blot er navnet på en intern udviklingsafdeling i banken.

Samtidig bekræfter Danske Bank, at banken varemærkeregistrerer MobileLife tilbage i oktober 2014.

“Vi har ikke planer om at kommunikere navnet MobileLife eksternt,” lyder det fra Danske Banks presseafdeling.

Sagen bliver speget
Derfor er det også noget af en overraskelse, at vi opdager, at på selvsamme dag, som Berlingske Business’ historie om Danske Banks kommende mobilplatform med det forfejlede navn Mobile Life rammer nettet – mandag den 6. april – bliver domænet mobilelife.dk registreret af Ken Villum Klausen i Vejle.

For han er ikke hr. hvem-som-helst.

Ken Villum Klausen er administrerende direktør i Point-of-sale-virksomheden Wallmob, der har specialiseret sig i at bygge it-systemer til betalingsmetoder lige der, hvor kunden står og går.

Sidste år blev selskabet solgt til den norske it-virksomhed Visma for op mod 100 millioner kroner.

Den nærliggende forklaring på domænekøbet er, at Ken Villum Klausen og Danske Bank i al hemmelighed arbejder sammen om at lancere websitet MobileLife.dk og senere mobilplatformen.

Men det afviser begge parter kategorisk.

“Vi har ikke registeret domænenavnet,” lyder det fra Danske Bank, som fortsætter:

“Vi har ikke haft nogen kontakt til Ken Villum Klausen og Wallmob vedrørende dette. Vi har dog mødt ham i anden sammenhæng og sørger generelt for at holde god kontakt med alle relevante danske virksomheder, som beskæftiger sig med mobile betalinger.”

Jamen, registreringen er helt tilfældig
Hos Wallmob-direktør Ken Villum Klausen kommer vi et par spadestik dybere i mysteriet, da det hele åbenbart viser sig at være en tilfældighed.

“Jeg registrerede faktisk domænet fra min smartphone i lufthavnen allerede søndag den 5. april, det vil sige før Business-artiklen. Jeg havde ingen ide om, at de var i gang i noget med Mobile Life, og jeg har ingen kontakt til banken,” bedyrer han.

Domænet skal ifølge Wallmob-direktøren bruges til egen markedsføring. 

Han kan dog godt se, at han ganske hurtigt kan komme til at ligne en driftig domænehaj.

Men tanken om at købe et muligt flagskibsdomæne for næsen eller i fællesskab med Danmarks største bank afviser Ken Villum Klausen fuldstændigt.

“Jeg havde for et stykke tid siden nogle møder med Danske Bank angående MobilePay, og det blev ikke til så meget mere. Min domæneregistrering og sammenfaldet med, at Mobile Life nævnes i Business-artiklen er helt tilfældigt. Jeg har overhovedet ingenting at gøre med Danske Bank,” siger han.

Læs også:

Google køber webdomæne for 166 millioner kroner

Atea og Dustin i mystisk webdomæne-koks

Google er historien om nørderne i garagen, der udviklede en søgemaskine, som få år efter fik millioner og atter millioner af internetbrugere til at ‘Google’ deres oplysninger.

Siden er selskabet forgrenet i mange retninger med kontorpakker, robotteknologi, balloninternet og mobilsystemet Android, som en milliard mennesker har helt inde på livet.  

For bare at nævne en brøkdel af Googles aktiviteter, der bidrager til en årlig omsætning på 460 milliarder kroner.

Med den voksende indflydelse er der igennem årene også kommet øget fokus på virksomhedens behandling af brugernes data og selskabets egen position som den suverænt største søgemaskine i verden.

Kan koste milliarder
EU har eksempelvis i snart fire år forsøgt at indgå forlig med Google om, hvorvidt selskabet fremhæver sine egne produkter i søgningerne på bekostning af konkurrenternes ditto.

Hvis klagerne får medhold, kan Google risikere at skulle betale en bøde på 10 procent af sin globale omsætning.

Læs også: Hvad så, Margrethe Vestager – skal Google betale EU-bøde på 35 milliarder kroner?

Men sådan behøvede det slet ikke at være.

Det forklarer søgeselskabets europæiske direktør, Matt Brittin, på President Institute-netværkskonferencen President Summit foran komkring 1.500 deltagere i Bella Center i København.

“Vi vil gerne give vores brugere svar på deres søgninger, og vi rangerer derfor ikke specifikke sider fra specifikke virksomheder øverst i resultaterne. Vi vil gerne være konstruktive og gøre alt for at hjælpe EU-undersøgelserne på vej, så vi selv kan komme videre med at innovere,” siger han.

“Vi er kun populære, fordi vi hjælper folk. Derfor har vi heller ingen ambitioner om at være store eller de største. Vores ambition er at udvikle nye, smarte løsninger, der hjælper folk,” fortsætter Matt Brittin, der udover Google-karrieren også engang har kæmpet sig til en VM-bronzemedalje i roning.

Bedst mulige garanti
Direkte adspurgt af President Institute-konferencens moderator, Lillian Gjerulf Kretz, om, hvorvidt vi kan stole på Google og selskabets opbevaring af data, svarer Matt Brittin:

“Du kan ikke have privacy uden sikkerhed, og vi har efter Snowden-afsløringerne intensiveret kryptering af vores services. Vi skal hele tiden arbejde hårdt på at sikre den bedst mulige garanti for brugernes data.”

Han uddyber, at denne ‘bedst mulige garanti’ kun kan stilles, hvis Google sikrer et frit forbruger-valg ved, at brugerne kan kontrollere deres egne data, samt at der er gennemsigtighed med, hvordan Google-brugernes data bliver anvendt.

Dette har Google blandt andet beskrevet i sine online-betingelser omkring privatlivs-politik. 

“Det er forkert at sige, at vi misbruger en form for dominans, da vi jo hjælper vores brugere med at finde de mest populære ting på nettet. Vi er på et marked med stor konkurrence, og du kan godt finde informationerne andre steder (end hos Google, red.),” forklarer Matt Brittin.

Læs også:

Hvad så, Margrethe Vestager – skal Google betale EU-bøde på 35 milliarder kroner?

EU vil tvangs-opsplitte Google eller tvinge selskabet åbent for rivalerne

Fra tirsdag den 14. april udruller Microsoft Skype for Business til alle Lync-brugere.

De to programmer smelter således sammen til ét.

Det får betydning for Lync-virksomheders kommunikation fremadrettet, da man benytter brugerinterfacet fra Skype og får adgang til en stor kontaktflade fra Skype.

Samtidig beholder brugerne alle funktionerne med video, opkald og præsentationer fra Lync.

Det fortæller Microsoft.

Læs også: Microsoft afliver Lync: Her er afløseren

400 millioner brugere
Over 300 millioner brugere anvender i dag Skype til at kommunikere med venner og familie på tværs af landegrænser, og 100 millioner mennesker benytter Lync til erhvervsbrug.

I forbindelse med sammensmeltningen får virksomhederne adgang til begge verdener.

Skype for Business bliver automatisk udrullet til Office 365-brugere fra 14. april og kommer i form af en ny klient, ny server og opdateringer til Office 365.

Hvis du ikke kan vente til på tirsdag, er Skype for Business klienten tilgængelig i en testversion.

“Vi forventer, at Skype for Business vil ændre virksomheders måde at kommunikere på og åbne for et helt nyt publikum bestående af millioner af Skype-brugere, der ligger uden for den normale gruppe af forretningskontakter,” lyder det fra Niels Kjelstrup, produkt marketing manager i Microsoft.

Læs også: Microsoft: Derfor ændrer vi Lync til Skype for Business

En af hovedpointerne er, at det skal være lettere at få kontakt med folk overalt.

Lync tilbyder allerede i dag instant messaging og lydopkald til Skype brugere, men Skype for Business tilføjer videoopkald og brugerregister, så man kan finde og ringe til Skype-brugere fra enhver pc, tablet eller smartphone.

Ligeledes kommer en stærkere integration i Office 365 og Windows 10.

Efter sommeren i 2015 lancerer Microsoft nemlig stemme- og videokonferencer direkte i Office 365, hvilket betyder, at Office 365 vil kunne anvendes til al kommunikation – lige fra e-mail og chat til lyd og video.

Du kan læse mere om Skype for business på Microsofts webside.

Læs også:

Microsoft afliver Lync: Her er afløseren

Sådan har nyt Microsoft-produkt ændret hel branche

Microsoft smelter Skype sammen med Lync

Endnu et botnet ser nu ud til heldigvis at være sendt til tælling.

Det er sket efter en fælles, international aktion af amerikanernes FBI og Homeland Security, europæernes Europol og hollandske myndigheder samt sikkerhedsfirmaet Kaspersky.

Malwaren bag botnettet Beebone, også kendt som AAEH, var blevet installeret på 12.000 computere rundt omkring i verden.

Det er relativt få maskiner i botnet-sammenhæng, men Beebone er blevet brugt til ganske alvorlige formål.

Blandt andet er det benyttet til at distribuere malware rettet mod bankerne, ransomware og spyware – heriblandt finder man Zeus, ZeroAccess, Cutwail og CryptoLocker-malware, der også har ramt Danmark på det seneste.

Det skriver sikkerhedssitet Threatpost, som Kaspersky står bag.

DK CERT nævner også storaktionen og skriver, at Beebone-botnettet “anvender et skadeligt program, der ændrer form hver gang, det inficerer en pc” – og det er måske i virkeligheden det, der er det mest skræmmende ved Beebone.

“Det primære formål med Beebone-programmet, der også er kendt som AAEH, VObfus eller Changeup, er at installere andre skadelige programmer. Det betegnes som en polymorf downloader, fordi det løbende skifter udseende – der er registreret over fem millioner unikke varianter,” lyder det fra DK Cert. 

På Threatpost kan man videre læse, at Beebone har været dygtig til at undvige både antivirus-programmerne og internetselskabernes sikkerhed, netop fordi det hele tiden ændrer karakter.

Med den gennemførte aktion har man fået registreret og beslaglagt de domænenavne, der er anvendt af botnettet til kommunikation, og dermed er Beebone – i hvert fald lige nu – skudt i sænk. 

“Alle domænerne, der blev brugt til kommunikation af botnettet, blev beslaglagt, og trafikken fra ofrene til ‘command and control-servere’ blev omdirigeret,” lyder det på Threatpost.

Læs også:

Så er den gal igen: Ny ransomware på spil i Danmark

Er du med i et botnet? Gå på zombiejagt på din pc

Stor-aktion hamrer tyk pæl i hjertet på frygtet botnet

Det Radikale Venstre mistede sidste år sin politiske leder, Margrethe Vestager, da hun i november 2014 startede i jobbet som EU’s konkurrencekommissær.

Med udnævnelsen er hun blevet en af de mest magtfulde politikere for alverdens virksomheder, der sælger så meget som en vingummi i Europa.

Hendes ansvarsområder omfatter alle konkurrence-, kartel- og fusionssager på det europæiske kontinent.

På lydefrit engelsk holder hun åbningstalen på netværkskonferencen Copenhagen Summit-konferencen.

Her har arrangøreren President Institute budt godt 1.500 erhvervsledere fra hele Europa velkommen i Bella Center i København under overskriften ‘Making it big’ og kunne have tilføjet ‘med digitalisering’.

Den danske konkurrencekommisær taler om, at fakta går frem for følelser for at sikre en fair konkurrence i blandt andet den danske Telia-Telenor-fusion. 

Bagefter møder Computerworld kommissæren til en snak om, hvordan hun har grebet jobbet an i de første seks måneder.

Skal Google betale?
På en skala fra 1 til 10, hvor meget fylder informationsteknologi- og telesager i dit arbejde som EU-konkurrencekommissær?

“Det fylder meget, og det kommer til at fylde mere i fremtiden, fordi hele vores økonomi digitaliseres lige fra danske landmænds målinger af jordkvalitet til de store, globale virksomheders forretninger. Så vi er langt over fem.”

Som kommissær skal du blandt andre ting behandle sagen omkring Google, der er beskyldt for at favorisere sine egne produkter i søgningerne og risikerer dermed en bøde på 35 milliarder kroner. Hvad mener du, om Googles måde at drive forretning på i Europa?

“Det har jeg ingen personlige meninger om. Vi er i gang med at undersøge, om klagerne, lige fra shoppingsites til konkurrenter, har ret omkring, at Google skulle misbruge sin magtfulde position.”

Flere forsøg på forlig med din forgænger på kommissærposten har ikke ført noget med sig i en periode på godt fire år. Hvad skal der ske nu? 

“Ja, det er jeg så i gang med at finde ud af. Lige nu skal jeg danne mig et indtryk af Google selv, som jeg allerede har mødt, og de virksomheder, som har klaget over Googles søgeresultater. Når vi kender resultatet af de undersøgelser, så kan vi også sige mere om afgørelsen.”

Undersøgelserne tager ikke længst tid
Der er også en sag på vej omkring Googles mobilstyresystem Android, som går på, Google fremmer blandt andet sin egen korttjeneste. Når man tænker på, at en af Microsoft-afgørelserne tog 16 år, skal vi bare acceptere, at disse afgørelser kan tage årtier?

“Det kan jeg ikke give et generelt svar på, da det er store, komplekse sager med lange retslige efterspil i flere instanser.”

“Selve undersøgelserne om et eventuelt misbrug er ikke det, der tager længst tid. Det er den juridiske efterprøvning. Og det er fuldkommen fair, fordi vores europæiske samarbejde bygger på lov og ret.”

Konkurrencekommissæren Margrethe Vestager er færdig med sin tale på konferencen og får backstage afmonteret sin mikrofon.

Kan der virkelig ikke gøres noget for at fremskynde sagerne?

“Mange virksomheder er meget konstruktive med oplysninger, når det eksempelvis drejer sig om fusioner, fordi de bare gerne vil have fusionen overstået.”

“Når sagerne derimod omhandler misbrug af magtfulde positioner, så synes virksomheder ofte, at det er ret træls. Derfor foregår samarbejdet i disse sager ikke altid lige så hurtigt, som man kunne håbe på.”

Derfor regulerer EU
Kan du ikke som EU-konkurrencekommissær komme til at favorisere europæiske virksomheder frem for eksempelvis kinesiske eller amerikanske virksomheder som Google?

“Nej, jeg kan kun favorisere, at der er en fair konkurrence.”

Hvordan kan amerikanske selskaber som Google og kinesiske virksomheder være sikre på det?

“De kan jo se, hvordan vi arbejder med fakta, og at vi ikke forskelsbehandler nogen.”

Hvorfor skal EU overhovedet ind og regulere de frie markedskræfter?

“Så længe, der er tale om frie markedskræfter, er alt jo godt. Vi har lovgivning til at beskytte os, når der ikke længere er tale om frie markedskræfter.”

“For når du som virksomhed bliver så stor, at du selv kan begynde at kontrollere markedskræfterne, så må vi ind og regulere.”

Vil den måske kommende handelsaftale mellem EU og USA ændre betingelserne for, hvordan en konkurrencekommissær som dig kommer til at arbejde med en virksomhed som eksempelvis Google?

“Ikke umiddelbart, men det er alt for tidligt at tale om nu.”

Margrethe Vestager møder Googles europæiske topchef Matt Brittin backstage til Presidents Institutes konference, og det bliver til nogle høflighedsfraser. 

“Det er jo ikke et personligt opgør,” siger Margrethe Vestager til Computerworld, efter de to parter har sagt farvel til hinanden igen. 

Det bliver næppe sidste gang, at kommissæren og Google-direktøren kommer til at udveksle ‘how are you doing?’-spørgsmål til hinanden.

Vil granske geo-blocking
Giver det overhovedet mening fortsat at tale om landegrænser i denne globaliserede verden, som vi efterhånden lever i?

“Det er virkelig et område, som vi meget gerne vil undersøge nærmere, fordi halvdelen af alle europæere e-handler, men det er kun 15 procent, der handler over grænserne.”

“Derfor er Kommissionen i gang med at undersøge, om vi har sat kunstige handelsbarrierer og geo-blokeringer op for os selv.”

Cloud computing er et område, hvor der netop er grænser. Er der en opblødning af databeskyttelsesdirektivet på vej?

“Det skal diskuteres med flere andre kommissærer i regi af det digitale indre marked.”

Som konkurrencekommissær, hvad er din vision for dette digitale indre marked?

“Først og fremmest, at det kommer til at ske.”

Læs også:

Vestagers rygende varme Google-kartoffel: Så speget er sagen

Google risikerer bøde på 35 milliarder for unfair søgeresultater

Martin Petersen, administrerende direktør, CGI.

I løbet af en enkelt uge har 11 medarbejdere sagt deres stillinger op i it-firmaet CGI – og alle har fået et nyt job hos konkurrenten, Elbek og Vejrup.

Begge firmaer har kontorer i Kolding.

Martin Petersen, administrerende direktør i CGI, er I ved at lukke kontoret i Kolding, eller hvad er der sket i forbindelse med medarbejderflugten?

“Vi er absolut ikke ved at lukke i Kolding. I januar foretog vi en omstrukturering i virksomheden, hvor vi gerne ville flytte fokus en smule fra Microsoft Dynamics til en bredere produktpakke, som vi kan præsentere for vores kunder. Det var ikke alle, der var lige begejstrede for den beslutning,” fortæller han til Computerworld.

Er det grunden til den kollektive opsigelse?

“Det er 11 individuelle opsigelser, der dog er kommet indenfor en uge. Men ja, det er den overvejende begrundelse, vi har fået.”

En svær tid
Hvordan har I håndteret en så massiv afgang på så kort tid?

“Det har også været en svær tid. Men det har også givet os nogle muligheder for at fremme vores nye fokus. Vi har ansat nye medarbejdere, omrokeret eksisterende medarbejdere og så har vi også fået god hjælp af vores partnere til at servicere vores kunder, så de ikke bliver belastet.”

Har I genbesat alle stillingerne?

“Ikke endnu men vi har allerede ansat flere nye folk og arbejder altså også internt med eksisterende ansatte.”

Hvad med kunderne? Er de fulgt med over til konkurrenten?

“Nogle kunder vil naturligvis være knyttet meget tæt til en ansat, og der er sket en lille forskydning, men det er ikke noget, der kommer til at belaste vores regnskab. Andre kunder ser det også som en ny mulighed, og det er jo godt.”

Fri bevægelighed
Hvordan har man det som direktør, når så mange medarbejdere forlader skuden på en gang?

“Det er svært, men det er også en fri verden, og jeg synes man skal arbejde der, hvor man befinder sig bedst. Jeg mener stadig, at vi er en attraktiv arbejdsplads, og det er der heldigvis også mange andre, der gør.”

Så det får ikke indflydelse på Kolding-kontoret på den lidt længere bane?

“Nej, vi har stadig stærk fokus på Kolding og også på Microsoft Dynamics.”

I Danmark finder du CGI’s omkring 650 medarbejdere i Ballerup, Aarhus, Kolding, Herning og Aalborg.

I Computerworlds Navnenyt kan du se hvem, der skifter arbejdsplads.

Læs også

Microsoft: Derfor er det godt at opgradere og udsende nye versioner af Dynamics hele tiden

Nyt job hos KMD eller Netcompany? Fem it-stillinger til folk med viden om SAP, AX eller Dynamics

Om et par måneder kan du – for omkring 70 kroner – slippe for reklamer på Youtube.

Det tyder det i hvert fald på, efter at Youtube har sendt et brev ud til de brugere af Youtube, som selv laver materiale til den gigantiske streaming-platform.

Tjenesten har længe været undervejs, men nu tyder det altså på, at det snart kan være slut med reklamer. 

Beløbet omtales ikke i brevet til de kreative Youtubere, men The Verge har efter en snak med kilder hos Google/Youtube fået af vide, at prisen formentlig bliver omkring de 10 dollar om måneden. Altså cirka 70 kroner.

Tjenesten betyder også, at du vil kunne gemme videoer fra Youtube offline på din mobiltelefon, hvilket kan være meget praktisk, hvis du eksempelvis vil se Epic Rap Battle Of the History, imens du flyver til London.

Penge til Youtube-stjerner – efter lidt tvang
Youtube har for nylig lanceret Youtube Music, som skal gøre det nemmere at finde musikvideoer.

Ligeledes er Youtube i færd med at teste en anden betalingsløsning, hvor du ved at betale 7,99 dollar om måneden, 55 kroner, kan gemme musik fra Youtube på din telefon, 

Den nye abonnementsløsning på Youtube giver nye muligheder for indtjening – ikke bare til Google, men også for de Youtube-brugere, som lever af at lave videoer til deres millioner af følgere.

I øjeblikket tjener Youtube-brugere 55 procent af reklameindtægterne på en given video, mens Youtube snupper de resterende 45 procent.

Den samme fordeling vil fortsætte ved abonnementsordningen, hvor Youtube-stjernerne stadig får 55 procent af reklame-kagen, alt efter hvor mange seere, de har, og efter hvor lang tid seerne ser på deres videoer.

Freemium-løsningen fungerer godt for tjenester som Spotify, hvor du kan lytte til musik med reklamer og betale dig fra dem, men folk er vant til at skippe reklamer på Youtube.

Ville du betale for at slippe for reklamer på Youtube?

Læs også: YouTube leger med ekstrem opløsning til dine videoer