Monthly Archives: April 2015

Hvordan sikrer man som it-organisation, at man er innovativ og agil i forhold til at udvikle nye digitale løsninger – uden at det vel at mærke rammer alt det kritiske med driften og supporten af it-løsningerne?

Det spørgsmål stiller rigtig mange danske it-organisationer sig selv i disse år, og som vi tidligere har fortalt her på Computerworld, er en af de mulige løsninger på udfordringen, at man simpelthen splitter organisationen op i to separate afdelinger.

Dermed kan den ene fokusere på driften, mens den anden har ansvaret for udviklingen.

Præcis den model valgte man allerede for 10 år siden at implementere i Esbjerg-virksomheden Blue Water Shipping.

“Det er simpelthen nødvendigt, at vi har fuld fokus pÃ¥ kunderne, og det er ogsÃ¥ nødvendigt, at vi har fuld fokus pÃ¥ driften. Det var vi godt klar over allerede dengang,” fortæller Allan Junge, der er CFO og CIO i Blue Water Shipping.

Læs også: Besked til it-afdelingerne: I kan snart blive splittet op i to hold

Blue Water Shipping er en speditionsvirksomhed, der ikke selv har biler, fly og skibe, men i stedet hjælper kunderne med at finde den bedste transportløsning i det globale transportmarked, uden at Blue Water Shipping er afhængig af at skulle eje eget transportmateriel. 

Allan Junge forklarer, at netop denne forretningsmodel var afgørende for, at man i 2005 valgte at dele it-organisationen op i to afdelinger.

Derfor gav opsplitning god mening
“Vi er meget løsningsorienteret, og det vil sige, at nÃ¥r kunderne ringer til os, fordi de skal have transporteret en vare, sÃ¥ gÃ¥r vi ud og undersøger, hvad den bedste løsning er til kundes behov.”Â

“Vi arbejder med et vidt forgrenet netværk af underleverandører og samarbejdspartnere i hele verden.” 

“Vi gÃ¥r ind og skræddersyr mange ting, og det er blandt andet baseret pÃ¥, at vi lægger en it-løsning sammen med en transportløsning og vi skræddersyr løsningerne til de forskellige brancher og kundesegmenter.” 

Den slags løsninger har Blue Water Shipping lavet siden midten af 90′erne, men det har løbende udviklet sig, og derfor opstod der frem mod 2005 et behov for at dele it-organisationen op i to afdelinger. 

“Du er nødt til at have en agil afdeling, der dynamisk kan løfte den opgave, som kunderne ønsker. De stiller krav, og det er nu og her. Det skal deles op, sÃ¥ du har fokus pÃ¥ begge dele, for vi skal ogsÃ¥ have sikkerheden og driften med hele tiden,” lyder det fra Allan Junge.

Allan Junge (øverst) er CFO og CIO i Blue Water Shipping. Kim La Cour (tv) er it-chef med fokus på udvikling ud mod kunderne, mens Lennart Voss (th) er it-chef med fokus på driften. 

Der er 1.400 ansatte i hele Blue Water Shipping. Virksomheden, der blev stiftet i 1972, har i dag kontorer rundt omkring i det meste af verden, her hovedkontoret i Esbjerg. 

Foto: Blue Water Shipping.

Her er Blue Waters model
Derfor er der i dag to it-afdelinger i Blue Water Shipping med 25 medarbejdere i hver.

Kim La Cour er it-chef med fokus på udvikling ud mod kunderne, mens Lennart Voss er it-chef med fokus på driften (se billedet).

Kim La Cour forklarer og beskriver gevinsten ved opdelingen:

“Fordelen er, at vi er meget fleksible og kan agere meget hurtigt, fordi vi har splittet det op pÃ¥ denne mÃ¥de.”

Lennart Voss uddyber med, at opdelingen også har den gevinst, at han sammen med sine folk kan have fuldt fokus på driften:

“Det er da en fordel. Jeg stoler jo pÃ¥, at Kim udvikler det, han skal – og sÃ¥ behøver jeg ikke bekymre mig om det. Men samarbejdet skal være der, sÃ¥ jeg hele tiden har styr pÃ¥, hvad han har gang i, og sÃ¥ jeg ogsÃ¥ gerne kan være et skridt foran.”

Drift og udvikling hænger sammen
“Jeg smiler altid af, nÃ¥r folk siger ‘bare lige’, for det ord findes ikke i it,” siger han med henvisning til, at de nyudviklede it-løsninger jo ogsÃ¥ skal understøttes af it-miljøet og driftes sikkert og stabilt.” 

Kim La Cour er enig i, at netop det med samarbejdet er afgørende for, at en todelt it-organisation kan fungere i praksis.

“Der er teamledere i hver afdeling, der hver uge har et afstemningsmøde, hvor de lige briefer hinanden om, hvad der foregÃ¥r. Man skal huske at fÃ¥ formidlet tingene videre, for vi kører ogsÃ¥ i to forskellige tempi. Det gælder om at fÃ¥ den kommunikation til at fungere,” siger han.

Ud over at briefe hinanden om aktiviteterne pÃ¥ ugentlige møde, bruger Blue Water Shipping IBM’s Connections til videndelingsplatform.

“Vi gÃ¥r væk fra bare at tæppebombe hinanden med mails om projekterne, men bruger i stedet denne her sociale software,” lyder det fra Kim La Cour, der ogsÃ¥ peger pÃ¥, at behovet for god kommunikation er vokset i takt med, at it-afdelingerne er vokset.

Læs også: It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem

Vigtigt med klare linjer
“I starten var vi syv mand i hele it-afdelingen. SÃ¥ delte vi det sÃ¥dan, at der var tre mand i udviklingsafdelingen og fire i driften, og vi sad lige overfor hinanden i samme lokale. Men efterhÃ¥nden som vi er vokset, giver det selvfølgelig nogle udfordringer – og det er specielt kommunikation.”

Lennart Voss fremhæver, at en af metoderne til at sikre et optimalt samarbejde mellem de to it-afdelinger er at have beskrevet processer og arbejdsopgaver grundigt.

“Det vigtigste for mig er at have aftalerne pÃ¥ plads. Ellers gÃ¥r det ikke. Hvert individ skal være klar over, hvilke aftaler, vi har.”

“Vi har et koncept, vi kalder ‘idé til gevinst’, hvor bÃ¥de udviklingsafdelingens og den traditionelle it-afdelings roller er velbeskrevne. HvornÃ¥r træder driften ind, og hvad med supporten?” lyder et par eksempler.

Derudover dækker konceptet alle faser fra udviklling af ideer og behov, indtil it-projektet er færdigimplementeret og brugerne – inklusiv kunder – har modtaget den nødvendige undervisning.

Samarbejdet er altafgørende
Allan Junge, der som CFO og CIO har det øverste strategiske ansvar, forklarer, at den todelte organisering naturligvis har sine fordele og ulemper, ligesom alle andre modeller:

“Enhver organisering har nogle fordele og ulemper. Udfordringerne i sÃ¥dan en organisering er, at de to afdelinger skal kunne samarbejde – ikke bare om de samme it-projekter, men ogsÃ¥ om den samme forretnings- og it-strategi. Det er utrolig vigtigt.”

Der er 1.400 ansatte i hele Blue Water Shipping. Virksomheden, der blev stiftet i 1972, har i dag kontorer rundt omkring i det meste af verden.

I et konkurrencepræget globaliseret marked, hvor danske virksomheder skal overleve på deres dygtighed, viden og erfaring, er det afgørende at være på forkant med den teknologiske udvikling.

Men forandringer kan ikke dikteres oppefra. Heller ikke de teknologiske.

De skal forankres dybt nede i organisationen, og det kræver, at ledelsen er i stand til at kommunikere den vision, der ligger bag virksomhedens teknologier.

Ellers vil selv den bedste og mest forkromede løsning samle støv på hylderne.

Jeg ser desværre ofte, at afstanden mellem ledelse og medarbejdere kan være stor, når det handler om at finde den rigtige teknologiske kurs.

Det afspejler også det grundlæggende skisma, at medarbejderne kommer med deres egne private it-erfaringer, deres egne enheder og programmer fra en it-verden, der ser helt anderledes ud end det forretnings-it, som bruges i erhvervslivet.

Det er to it-universer, der har udviklet sig i forskellige retninger, men som er ved at finde sammen igen Рog der er store gevinster for de virksomheder, der form̴r at udnytte det bedste fra begge verdener.

Jeg er overbevist om, at der er særligt fire tendenser, som alle danske virksomheder – uanset størrelse – bliver nødt til at forholde sig til i 2015.

Og de hurtige har en chance for at komme skridtet foran konkurrenterne.

1. Mobilitet er kongen
Den moderne arbejdsstyrke er mere mobil end nogensinde før og koblet op døgnet rundt.

Der er adgang til skyen gennem tablet-computere og smartphones, og mange medarbejdere tager deres eget udstyr med på arbejdspladsen.

Den tendens vil forstærkes, efterhÃ¥nden som en helt ny kategori af mobile enheder – de sÃ¥kaldte wearables – i højere grad bliver mainstream.

En af de helt store udfordringer bliver derfor at integrere medarbejdernes egne mobile enheder og applikationer i virksomhedens eksisterende systemer.

For virksomhederne handler det også om at udvikle en politik for, hvordan de forskellige enheder skal håndteres.

Tænk i muligheder frem for begrænsninger. NÃ¥r en ny enhed kommer ind pÃ¥ arbejdspladsen, er det nemt at se den som en trussel – mod produktiviteten, sikkerheden, de etablerede arbejdsprocesser.

Men den kan også ses som en mulighed for at skabe bedre effektivitet og større processer.

Den enkelte medarbejder investerer trods alt sin egen tid og ofte også sine egne penge i udstyr, som finder vej til arbejdspladsen og måske kan være en gevinst for virksomheden.

Lyt til dine medarbejdere, når de fortæller, hvorfor det seneste nye smartwatch eller den fantastiske tablet er et fantastisk it-redskab.

Så lytter de måske også til dig næste gang.

2. En sikker sky
Flere store virksomheder blev ramt af alvorlige databrud i 2014. Skyen også har en skyggeside.

Truslerne har fået mange virksomheder til at genoverveje deres tilgang til it-sikkerhed og de risikofaktorer, der er forbundet med cloud-tjenester.

Inden ledelsen vælger cloud-baserede samarbejdsværktøjer, bør man undersøge, hvor nemt – eller svært – det vil være for en uautoriseret tredjepart at fÃ¥ adgang til følsomme data. Mindstekravene bør være to-faktor autentificering, single sign-on og kryptering.

Nogle cloud-værktøjer har sikkerhedshuller, der venter på at blive udnyttet, mens andre mangler troværdighed og verificering fra tredjeparter.

En grundig sikkerhedsvurdering bør være et absolut must, inden man lægger sig fast på en løsning.

Der er en række faktorer, som man bør kigge på, herunder databeskyttelse, adgang til opdateringer, support og juridisk beskyttelse.

Der findes heldigvis uafhængige undersøgelsesorganer, som vurderer sikkerheden hos cloud-tjenester.

3. Intelligens efter behov
Business intelligence er afgørende for en virksomheds succes, men de traditionelle løsninger er for komplekse og kræver specialviden.

Ingen virksomheder har råd til at kæmpe med den slags begrænsninger og ufleksible systemer.

“On-demand intelligence” sigter mod at levere brugervenlighed, samarbejde, sikkerhed og gennemskuelighed.

Men det kræver, at man klæder sine medarbejdere på ved at stille værktøjer til rådighed, der fokuserer på slutbruger-oplevelsen og optimal integration.

Det forudsætter igen, at teknologien bliver forankret i organisationen, og ledelsen skal kommunikere klart og tydeligt, hvilke fordele, man forventer at opnå.

Ellers risikerer man, at det kun er en lille gruppe af superbrugere, der formår at udnytte værktøjerne, selvom der er købt licenser til hele organisationen.

4. Send arbejdspladsen på slankekur
Leanbølgen har rullet ind over danske virksomheder i årevis.

Og det vil den også gøre i 2015, når jagten på nye arbejdsformer, der kan øge medarbejdernes produktivitet fortsætter.

Men modstand er nu engang forandringers fjende nummer et, hvad enten den udspringer fra ledelsen eller de ansatte selv.

Ledende eksperter i optimering af virksomheders arbejdsgange taler for, at de berørte medarbejdere altid skal involveres direkte i forandringsprocesser.

Også her spiller teknologien en vigtig rolle.

Den slanke arbejdsplads bygger på samarbejde, og den stiller krav om innovative teknologier, som faciliteterer forandringerne. Ledelsen skal fortsat styre tøjlerne, men samtidig skal arbejdsgrupperne have friheden til at organisere og tilpasse sig.

Det er min overbevisning, at disse fire tendenser kommer til at præge 2015.

Spørgsmålet er, om din virksomhed er klar til at imødekomme dem, og om du har råd til at lade være?

ComputerViews: Det er ikke mange år siden, at Microsoft var den direkte modsætning til open source og med sin proprietære og stærkt pengegivende tilgang til software-udbredelse var et hade-objekt blandt open source-folket.

Det var dengang, hvor Microsofts daværende topchef, Steve Ballmer, kaldte Linux en ‘kræft-sygdom, der sætter sig pÃ¥ al intellektuel ejendom, som det berører,’ og hvor fronterne var trukket hÃ¥rdt op.

Sådan er det imidlertid ikke længere.

Microsoft har gradvist nærmet sig open source-tankegangen i de senere Ã¥r – fra de første spæde bidrag til Linux-kernen til de seneste engang aldeles utænkelige beskeder om, at Microsoft i dag simpelthen elsker Linux.

Microsoft har også gjort .Net-frameworket til open source, mens Linux-løsninger fra Oracle, IBM, Cloudera Hadoop og Core OS i dag kører helt sidestillet i Microsofts store cloud-service, Azure.

Det nye åbne Microsoft
I det seneste Ã¥r har stort set alle Microsofts produktmæssige og strategiske beslutninger været centreret om cloud’en.

Det betyder, at Microsoft er i fuld gang med at fjerne sig fra sit mangeårige fokus på Windows som selskabets kerne-produkt, og åbnet armene for software, som ikke er udviklet af Microsoft selv, ligesom selskabets løsninger i stigende omfang tilbydes til brugere på konkurrerende platforme.

Du kan læse mere om Microsofts store strategi-skifte her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

Microsoft har allerede helt fjernet prisskiltet fra flere versioner af Windows, som Microsoft altså i dag reelt forærer væk. Det kan du læse mere om her:

Alt i alt rejser det helt naturligt spørgsmålet om, hvorvidt Microsoft kan være på vej til at gøre det gamle proprietære hovedprodukt Windows til open source.

Windows-forretningen styrtdykker allerede: Microsoft indtjening falder: Windows er hÃ¥rdt ramt – og det ligger allerede i dag i kortene, at styresystemernes tid er ved at være omme.

Det kan du læse mere om her: Styresystemernes tid er ved at være omme.

Selv meddeler Microsoft, at selskabet “ikke har vedtaget nogen open source-politik eller nogen ændringer i forretningsmodellen bag Windows.”

Læs også:

Microsoft: Vi elsker Linux – indlemmer Linux i stor stil

Microsoft frigiver kode til stort framework: Hele baduljen bliver open source

Her er den vigtigste melding fra Microsoft onsdag aften: Disse fire ord kan få store konsekvenser

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

Microsoft: Vi er åbne for alting og er villige til at gøre alt for at vinde i markedet igen.

Linux er her der og alle vegne Рbare ikke p̴ din pc

Tidligere magtfuld dansk it-forening ligger rallende på dødslejet

Styresystemernes tid er ved at være omme.

Sikkert er det dog, at erhvervs-orienterede open source-løsninger i dag er blevet af en så høj standard, at it-cheferne automatisk inddrager dem i overvejelserne, når de kigger på mulighederne for nye løsninger.

Det kan du læse mere om her:  Linux er her der og alle vegne – bare ikke pÃ¥ din pc

Samtidig er det open source-baserede Android-styresystem buldret frem med sÃ¥ høj fart i de senere Ã¥r, at det i dag dominerer hele smartphone- og – i nogen grad – tablet-markedet.

Det er vitalt for Microsoft, at Windows fortsat kan konkurrere med Android på disse markeder.

Microsoft er allerede ved at tage skridtet mod at droppe de store jordskælvs-lanceringer af Windows til fordel for mange bittesmå opdateringer, hvilket kan gøre det kommende Windows 10 til den sidste af de store Windows-lanceringer.

Det kan du læse mere om her: Her er den vigtigste melding fra Microsoft onsdag aften: Disse fire ord kan få store konsekvenser

Presset på flere fronter
Alt i alt mærker Microsoft altså presset fra open source-verdenen i både den øvre ende og den lave ende, og det er en ting, som selskabet er nødt til at tage alvorligt, hvis det vil opretholde dets styrke i kampen om kunderne.

Her gælder det som altid, at der kæmpes på pris, leverance-modeller, support, effektivitet (i samspil med andre systemer) og en række andre ting.

Det ligger i kortene, at Microsoft ikke kan se nogen forretningsmæssig ide i ‘bare’ at gøre Windows til open source. Skal det have effekt, vil det kræve opbygning af et stort udvikler-miljø, der straks vil kunne bidrage med kode og udviklingsarbejde og forbedringer til produktet.

Microsoft forærer allerede Windows væk til til producent af små enheder.

Og det mest sandsynlige er da også, at det vil være her, at et eventuelt fremstød ind i open source-verdenen med Windows vil finde sted.

Microsoft har jo alligevel svært ved at tjene penge i sig selv på Windows i dette marked.

Og det er spørgsmÃ¥let, om det overhovedet er Microsofts ambition at tjene (mange) penge pÃ¥ salg af Windows i fremtiden – udbredelse er vigtigere. Og her vil et aktivt open source-udviklermiljø kunne betyde en del.

I hvert fald stÃ¥r det tegnet i kortene lige nu, at det i stigende grad bliver mindre og mindre vigtigt for Microsoft, om Windows er proprietært eller ej. Bare brugerne er der, og bare de anvender Microsofts (betalings-)løsninger i cloud’en.

Vi vil ikke komme til at se en fuld ‘open sourcificering’ af Microsofts arvesølv i morgen. Heller ikke inden nytÃ¥r.

Men inden for de kommende fem-ti år er det højst sandsynligt, at vi vil se, at Windows bliver open source. Så Microsoft kan komme videre.

Hvad mener du taler for (eller imod) at Microsoft lader Windows overgå til open source. Og giver det overhovedet nogen mening?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Microsoft: Vi elsker Linux – indlemmer Linux i stor stil

Microsoft frigiver kode til stort framework: Hele baduljen bliver open source

Her er den vigtigste melding fra Microsoft onsdag aften: Disse fire ord kan få store konsekvenser

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

Microsoft: Vi er åbne for alting og er villige til at gøre alt for at vinde i markedet igen.

Linux er her der og alle vegne Рbare ikke p̴ din pc

Tidligere magtfuld dansk it-forening ligger rallende på dødslejet

Styresystemernes tid er ved at være omme.

Jan Skelbæk bliver ny administrerende direktør i Miracle.

Interview: 1. maj overtager Jan Skelbæk stillingen som direktør for Miracle. Han kommer fra en direktørstilling i Atea.

Den tidligere direktør Lasse Christensen, der var med til at stifte virksomheden for 15 år siden, overtager i stedet posten som formand for bestyrelsen.

Tillykke med dit nye job, Jan Skelbæk. Hvorfor skifter du nu?

“Jeg har kun været i Atea i smÃ¥ to Ã¥r og har været meget glad for det, men dette er en gammel drøm, der er gÃ¥et i opfyldelse,” fortæller han.

“Jeg var ikke pÃ¥ jagt efter et nyt job, men da Lasse (Christensen, red.) ringede var jeg ikke i tvivl. Jeg kender en del af medarbejderne og været i bestyrelsen i mange Ã¥r. Jeg har et specielt forhold til Miracle, fordi jeg var ansat i Oracle, da en gruppe folk forlod virksomheden og dannede Miracle. De mennesker havde fat i noget af det helt rigtige, og det synes jeg stadig.”

Hvad er det, du kan, som Lasse Christensen ikke kan?

“Jeg kan ikke sætte fingeren pÃ¥ en eneste ting, som Lasse Christensen ikke har gjort godt, og det gÃ¥r godt for Miracle. Det handler i høj grad om, at jeg passer ind og svinger rigtig godt med Lasse Christensen, der ogsÃ¥ er tryg ved, at jeg kommer bag rorpinden.”

“Det er ikke min opgave at vende op og ned pÃ¥ virksomhedens og hans arbejde og livsværk. Det er der slet ikke brug for.”

Læs ogsÃ¥: Stor rokade i Miracle – udpeger seks nye direktører

Hvad er så dine fordele?

“Jeg har nok været i lidt større organisationer og har mere erfaring fra etablerede virksomheder og de processer og strukturer, der skaber effektivitet. Her kan jeg biddrage.”

Skal du bevæge Miracle i en ny retning, eller hvad er planen?

“Det er allerede i gang. Miracle er i en kraftig bevægelse fra at være et konsulenthus til at blive et projekthus, der ogsÃ¥ kan servicere og hoste løsninger. Den udvikling skal fortsætte. Men det er ikke nyt.

Hvilke resultater vil du gerne kunne fortælle om i din tale, når du holder toårs-jubilæum?

“At vi har fortsat den positive udvikling, der har været, men er blevet lidt skarpere i vores fokus og med lidt større synlighed i omverdenen. Miracle er meget en mund-til-mund-virksomhed. Vi kan godt profilere os lidt mere. Mange bliver overraskede over, at vi er en virksomhed med 400 ansatte.”

Skal der være færre eller flere end de 400, der er ansat nu?

“Vi skal være flere. Det er helt stensikkert.”

Har du et omsætningsmål, du gerne vil nå om to år?

“Det vil jeg gerne vente lidt med. Men vi forventer vækst i bÃ¥de omsætning og antal medarbejdere om to Ã¥r,” lyder det fra den nyslÃ¥ede direktør i Miracle.

Læs også:
Her er afløseren for Mogens Nørgaard i Miracle

Miracle: Derfor var vi nødt til at fyre Mogens Nørgaard

Kendt dansk it-ikon fyret: Stopper omgående som direktør for Miracle

I en nyligt udsendt pressemeddelelse har en af Apples største hardware-producenter, sydkoreanske LG, kommet til at skrive, at Apple her i 2015 kommer med en 8K-skærm.

Konkret skrev LG, at ‘Apple har annonceret, at de vil lancere iMac 8K med en super høj opløsning senere i Ã¥r’, og den afsløring har ramt flere teknologimedier – herunder Appleinsider.

Også nyhedssitet Hothardware.com har hørt om skærmen fra pressemeddelelsen, der blev udsendt den 31. marts, hvilket får mediet til at spekulere i, om der er tale om en aprilsnar.

Samtidig konstateres det, at LG ikke har nogen historik med at udsende den slags jokes, mens Apple så godt som aldrig kommenterer på rygter om fremtidige produkter.

Lige udsendt 5K-skærm
Udmeldingen fra LG er senere blevet fjernet fra selskabets nyhedssites, og er udover nyheden i sig selv om den kommende 8K-skærm bemærkelsesværdig, da Apple ikke selv har meldt noget ud om en 8K-skærm.

Senest blev Apples 27 tommer iMac udstyret med en 5K-skærm, men nu ser det altså ud til, at Apple lige strammer skruen en ekstra tand med en 7.680 x 4.320- eller en 8.192 x 4.320-opløsning med betegnelsen 8K.

Udmeldingen får flere debattører på Appleinsider og Hothardware.com til at spekulere i, om der er der er tale om en 30 tommer skærm til iMac, eller om hele historien i virkeligheden er en aprilsnar.

Hvad tror du? Er der her tale om en uskyldig joke, eller er Apple virkelig på vej med en 8K-skærm?

Læs også:
Apple-præsenterede nye ultra-tynde iPads og en ny pixel-verdensmester

Højesteret har frikendt den tidligere bestyrelsesformand for det hedengangne danske it-selskab Memory Card Technologies, Kjeld Ranum, samt de to revisionsselskaber PricewaterhouseCoopers og Ernst & Young.

Dermed er den langstrakte skandalesag i kølvandet på krakket af det engang børsnoterede Memory Card Technologies endeligt slut.

Selskabet gik konkurs i 2001 med et samlet tab i omegnen af en halv milliard kroner.

Seks års fængsel
Krakket kostede senere den dengang landskendte direktør og stifter John Trolle en dom på seks års fængsel samt betaling af 100 millioner kroner i erstatning til konkursboet.

Det kan du læse mere om her: Dansk it-direktør er nu i fængsel: Skal sidde i seks år.

Kjeld Ranum blev i Landsretten i 2013 frikendt i konkursboets anklage om, at den daværende bestyrelsesformand sammen med revisorerne havde begÃ¥et sÃ¥kaldte “ansvarspÃ¥dragende fejl og forsømmelser.”

Det handlede blandt andet om, at det efter krakket viste sig, at lagerværdierne var angivet til at være mange millioner kroner mere værd, end det faktisk var tilfældet, og at Kjeld Ranum og revisorerne dermed havde undladt at tage initiativ til at justere eller stoppe driften af selskabet på et tidspunkt, hvor det var strengt nødvendigt.

Frikendt i Højesteret
Den holdning deler Højesteret i sagen, der dengang blev anket af konkursboet.

Retten har nemlig afgjort, at Kjeld Ranum faktisk levede op til sine ‘forpligtelser som bestyrelsesformand.’

Retten skriver, at ‘der ikke pÃ¥ grund af en enkeltstÃ¥ende fejl i forbindelse med hans hÃ¥ndtering af kritik fra koncernens økonomi-direktør var grundlag for at pÃ¥lægge ham erstatnings-ansvar.”

Samtidig har Højesteret omstødt Landsrettens afgørelse om, at revisorerne var ansvarlige for konkursboets tab.

Du kan læse om Landsrettens afgørelse her: Kæmpe dansk it-svindel afsluttes efter 14 år.

Den lange nedtur for Samsung fortsætter med uformindsket styrke.

Verdens største producent af smartphones forventer et fald på mere end 30 procent i resultatet for årets første kvartal, når det offentliggør kvartalregnskabet i slutningen af april.

Det bliver dermed det sjette kvartal i træk med tilbagegang og nedtur for selskabet.

Samsung forventer, at drifts-indtjeningen for årets første kvartal vil lande på 37,5 milliarder kroner.

Selv om det er en del penge, svarer det til et fald på 30 procent i forhold til indtjeningen i det tilsvarende kvartal i fjor.

Omsætningen ventes at falde med 12 procent, hvilket faktisk er mindre end brancheanalytikerne oprindeligt havde forventet.

Alarmklokker bimler og bamler
Under alle omstændigheder bimler alle alarmklokker hos Samsung, der er under pres i begge ender af markedet: I den lave ende truer sværmen af billige kinesiske smartphones, som er dukket op i de senere år.

De tæller blandt andre fremadstormende Xiaomi.

I den øvre ende kæmper Samsung med Apple om købernes gunst.

Her fører Apple for tiden pÃ¥ point med de nye iPhone 6 og iPhone 6+, som for alvor har ramt plet trods deres meget høje priser. Faktisk har de to iPhone 6′ere været den bedste lancering nogensinde i Apples historie.

Det kan du læse mere om her: Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Ifølge analysehuset Gartner solgte Apple i fjerde kvartal i fjor 74,8 millioner smartphones, mens Samsung solgte 73 millioner styk.

Samsung har netop lanceret den nye Galaxy S6, som selskabet har store forventninger til.

Du kan læse Computerworlds anmeldelse af telefonen her: Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung telefon som faktisk er flot – og hurtig

Læs også:

Samsung i krise: Indtjening styrtdykker – kan billige telefoner redde selskabet?

Jorden brænder under Samsung: Salg af Galaxy S5 er slÃ¥et fejl – er der en plan?

Kampen om erhvervskunderne: SÃ¥dan vil Samsung og Apple banke alle de andre

Kriseramte Samsung ansætter ny topdesigner med nær tilknytning til Apples topdesigner, Jony Ive

Omsætningen på app-markedet vil blive fordoblet frem mod 2018, og omsætningen fra reklamer i apps vil blive tredoblet.

Det skriver Recode baseret pÃ¥ IDC’s og App Annies seneste analyse af app-markedet, hvor der tages udgangspung i Google Play og Apple App Store, de to største app-butikker.

“Jeg anser denne forudsigelse for at være konservativ,” udtaler Bertrand Schmitt, der er administrerende direktør i App Annie.

In-app køb er hot
Vi har tidligere skrevet, at Apples salg af apps i App Store steg med 50 procent fra 2013 til 2014, og at App Store nu har genereret mere end 10 milliarder dollars i omsætning til udviklerne.

Ifølge Recode udbetalte Google sidste år syv milliarder dollars til udviklerne.

App Annie-direktøren fortæller desuden til mediet, at vi generelt ser er skift, hvor der kommer færre nye apps, der koster penge som udgangspunkt, men i stedet flere apps, der tilbyder in-app køb.

Der er da også allerede i dag en del apps, der er baseret på et abonnement snarere end et engangsbeløb fra køberne, ligesom en del spil tilbyder, at man kan købe ekstra funktioner i selve spillet. 

Det er med til at sikre virksomhederne bag appen en vedblivende indtægt, så der ikke bare er tale om, at man sælger appen for seks kroner og derfter skal opdatere og vedligeholde den til tid og evighed, hvilket gør det svært at skabe en ordentlig forretning.

Derfor kan vi vente færre apps til et fast beløb og flere apps, hvor man løbende vil skulle betale som bruger. 

Nu handler det om at holde på brugerne
Analysefirmaet Gartner har også netop frigivet en ny analyse af app-markedet.

Her lyder det centrale budskab, at fastholdelse af brugere bliver noget af det, udviklerne skal fokusere på i de kommende år.

“Bruger-interessen i apps er dæmpet nu, hvor de har integreret apps ind i deres brug af personlig teknologi og interaktionen med brands online. Selvom forbruget forbliver højt, vil brugerne mÃ¥ske ikke ønske eller mangle flere apps i fremtiden.”

“Det skaber bekymring hos nogle app-leverandører, for hvis brugerne bliver for tilfredse, kan app-virksomheder komme til at lide under manglende engagement eller vækst,” skriver Gartner.

Gartner har i en ny undersøgelse spurgt 2.000 forbrugere fra USA og Tyskland om, hvilke apps de har anvendt i de seneste tre mÃ¥neder – og hvor ofte.

Her er det blandt andet apps til sociale netværk og video-tjenester, der er populære, ligesom også fitness-apps og apps til arbejdet ofte anvendes, konkluderer analysefirmaet.

“Ifølge undersøgelsen er smartphonebrugere tilfredse med deres nuværende interesse i apps … Den interesse vil dog mÃ¥ske ikke ændre sig dramatisk over tid, og engagementet i apps kan generelt være ved at at flade ud,” skriver Gartner.

Computerworld besøgte for nylig app-udviklerne, der blandt andet står bag apps som TDC Play og YouSee Play med over en million downloads.

I artiklen kan du blandt andet læse, hvilken type udviklere der er i høj kurs hos TDC – og hvordan selskabet mener, at den perfekte app skal se ud i 2015.

Læs også:

Kul under kode-kedlerne: Her udvikler TDC alle dine apps og streaming-løsninger

Så meget har Apple solgt apps for på App Store i 2014

Sådan tjener du penge på apps trods hård konkurrence

Se tallene: Så meget tjener du i gennemsnit på en app

Elendige adgangskoder og en sjusket håndtering af dem, vi har.

Det er desværre realiteten, når man ser på password-situationen hos rigtig mange it-brugere.

En stor del af os anvender nemlig alt for gennemskuelige og simple adgangskoder, og måske vi ligefrem klistrer dem op på en lap papir under pc-skærmen for at kunne huske dem i en travl hverdag.

Dermed udsætter man mere eller mindre bevidst bÃ¥de sig selv – og mÃ¥ske ogsÃ¥ sin arbejdsplads – for en sikkerhedsrisiko.

Men her stopper risiciene ikke for virksomhederne, for selv om man tvinger medabejderne til at anvende stærke adgangskoder – og udskifte dem ofte – er der faktisk ogsÃ¥ de medarbejdere, der er villige til at sælge adgangskoderne for den rigtige pris.

Det er ikke nogen ny problemstilling, men en ny undersøgelse sætter ligefrem konkrete tal pÃ¥, hvad ‘den rette pris’ sÃ¥ rent faktisk er.

Det koster et password
Det er sikkerhedsleverandøren SailPoint, der har spurgt 1.000 medarbejdere fra store virksomheder (over 3.000 medarbejdere) rundt rundt omkring i verden, hvad den fortrolige adgangskode skal koste.

Konklusionen er, at hver syvende medarbejder er villig til at sælge sin adgangskode til en ekstern part for 150 dollars.

Det skriver vores kolleger på det amerikanske CSO Online, der også kan fortælle, at selvom man måske tænker, at 150 dollar ikke er et ret højt beløb, så har har blandt andet en engelsk undersøgelse vist, at det faktisk er op til 30 procent, der er villige til at sælge en adgangskode for omkring sølle 10 kroner.

CSO Online nævner også et tredje eksempel, hvor det var en chokoladebar, der var prisen for en adgangskode, men en sikkerhedsekspert siger samtidig til mediet, at denne slags undersøgelser ikke nødvendigvis er repræsentative.

Samtidig skal man huske på, at undersøgelsen fra SailPoint er global og derfor ikke nødvendigvis siger noget om, hvad en medarbejder med en dansk lønindkomst eventuelt vil være villig til at sælge sin virksomheds-adgangskode for.

Det sker også i Danmark
Der er dog næppe nogen tvivl om, at det rent faktisk er en reel risiko for virksomheder, at medarbejdere kan finde på at udlevere adgangskoder eller fortrolige informationer, hvis der er nogen, der tilbyder dem penge for det.

Her i Danmark har vi blandt andet haft den meget omtalte sag med tys-tys-kilden: En IBM-medarbejder, der solgte fortrolige kreditkort-informationer fra Nets til Se og Hør.

Mens den sag naturligvis var ekstremt alvorlig, så findes der ifølge CSO Online-artiklen også eksempler på, at medarbejdere faktisk ikke forstår, hvor kritisk det er, at de udleverer deres adgangskode til andre.

De er simpelthen ikke klar over, hvilken form for misbrug og kriminalitet, det kan føre til, lyder det i artiklen. 

Ekstra sikkerhedsforanstaltninger
En del virksomheder har i dag implementeret to-faktor-login for at højne login-sikkerheden.

Det betyder, at man ikke kan logge sig ind i systemerne uden både at have den faste adgangskode og den vilkårlige kode, der eksempelvis sendes til medarbejderens mobiltelefon.

En del monitorerer også login-forsøg og data-adgang, så man eksempelvis kan opdage mystisk trafik fra IP-adresser, der ikke umiddelbart har nogen relation til virksomheden.

Det er dog i sidste ende nok svært at helt at hindre data-misbrug, hvis der rent faktisk er medarbejdere i virksomheden, der er villige til at udlevere de fortrolige informationer eler adgangskoder for 150 dollars eller ligefrem en enkelt chokoladebar.

Læs også:

Derfor kan din ‘stærke’ adgangskode være totalt usikker – ogsÃ¥ selvom du fÃ¥r noget andet at vide

Trojansk hest jagter dine adgangskoder: SÃ¥dan kan du forsvare dig

Derfor er dine web-adgangskoder alt for ringe

Flere og flere maskiner, apparater og funktioner bliver afhængige af god softwarekode.

Der findes selvfølgelig software-kode i computere og smartphones, men efterhånden også i biler, køleskabe, ure og rigtigt mange af de øvrige genstande, som vi omgiver os med.

Software-kode er imidlertid ikke ‘bare’ software-kode, for der findes god kode og dÃ¥rlig kode.

Begge dele kan sådan set udføre de tænkte opgaver, og spørger man udviklerne, kan der være stor forskel på opfattelsen af god og dårlig kode.

Nogle ting er udviklerne dog enige om, når det gælder velskrevet kode.

Her kommer der otte ting, som kendetegner velskrevet kode ifølge udviklere, der har diskuteret emnet i forskellige debatforaer.

1: Det skal virke
Vel ikke den store overraskelse, men lad os alligevel tage det med her: Software bliver skrevet alene for at løse en opgave og udføre en funktion.

En del udviklere mener, at det siger sig selv, mens andre specifikt nævner, at det primære for al god kode er, at det virker.

Fra debatforaerne:

“Det vigtigste er kode, der virker.”

“Den eneste mÃ¥leparameter, der betyder noget: En bruger skal kunne bruge softwaren.”

“Smuk, læsbar, testbar og vedligeholdelsesvenlig kode, som ikke lever op til forretningens behov, er stadig en fiasko.”

2: Skal være nem at læse
Udviklerne er ret enige om, at velskrevet kode skal være nem at læse og forstå for andre udviklere, som derfor ikke behøver bruge masser af tid og anstrengelser på at trænge ned i kodens betydning og funktioner, når den skal vedligeholdes, udvides eller genanvendes.

Det kræver, at der er styr på ting som navngivning og klar control-flow, ligesom det ofte kræver masser af grundige kommentarer og bemærkninger til den skrevne kode.

Fra debatforaerne:

“Gode kode skal fremfor alt være læsbar. Rigtig god kode kræver ikke kommentarer til at forklare selv de mindste detaljer, men kun de store ting som tilgang og nuancer. NÃ¥r man læser god kode, kan man nemt følge flow of control.”

“Jo hurtigere nogen kan kigge pÃ¥ den og forstÃ¥ den, jo hurtigere kan applikationen bevæge sig fremad.”

“Der er egentlig ikke noget andet kriterium, end hvor hurtigt du kan forstÃ¥ koden.”

3: Den skal være testbar
Software-udviklerne er generelt enige om, at god kode skal kunne testes i programmet.

Det vil sige, at højkvalitets-kode skal skrives på en måde, så det bliver muligt at skrive automatiske test ind for at sikre, at hver komponent i koden virker som det skal.

Fra debatforaerne:

“Gode kode er altid vel-testet.”

“Jeg vil altid kigge efter ‘testability’.”

“Der er mange fordele ved unit-test, og de er normalt et tegn pÃ¥ god kode-kvalitet.”

4: Den skal være nem at vedligeholde
Der kan findes bugs i næsten al kode – uanset hvor velskrevet den er. Og bugs skal repareres, og koden lappes.

Der kan være meget stor forskel på, hvor svært det er at modificere koden. Det afhænger blandt andet af læsbarheden, kodens kompleksitet og en række andre ting.

Fra debatforaerne:

“Al kode skal vedligeholdes. Der er ingen grund til at gøre den opgave mere svær end højst nødvendigt.”

“Jeg har set rigtig grim kode, som ikke desto mindre var nem at vedligeholde, og jeg har set smuk kode, som var nødt til at blive smidt ud og genskrevet fra scratch.”

“‘Maintainability’ gør hele forskellen mellem funktionsduelig kode og fantastisk kode.”

5: Skal være behagelig at kigge på
Kodens udseende har sådan set ikke noget at gøre med, hvordan den fungerer: Grim kode kan køre fantastisk, og smuk kode kan køre dårligt.

Men for udviklerne kan det gøre en forskel, om en kode er grim eller pæn at kigge på.

For god brug af formattering som mellemrum, indrykning og store bogstaver og tegn kan gøre et software-program nemmere og mere behagelig at læse og dermed at forstå.

Fra debatforaerne:

“God kode skal være ordentligt formatteret og overholde konventioner fremfor at være et stort usammenhængende rod.”

“Kode, der ser godt ud, er næsten altid af god kvalitet. SÃ¥dan bør det logisk set ikke være, men sÃ¥dan er det altsÃ¥.”

6: Skal være nem at ændre i
Der er ofte brug for at ændre, udvide eller genbruge et stykke kode, og god kode bør skrives, så disse opgaver er nemme at udføre.

Samtidig mener udviklerne, at det er et kvalitets-parameter, at man kan ændre i en kode uden at det skaber en række af utilsigtede følge-effekter andre steder i funktionaliteterne, som så efterfølgende skal rettes.

Fra debatforaerne:

“Man ved faktisk ikke, hvor god en kode er, før man har forsøgt at ændre den.”

“Gode kode er meget nem at udvide eller modificere og meget svær at ødelægge, nÃ¥r man gør det.”

7: Den skal være simpel
Software-kode er ofte skrevet til at kunne udføre komplekse opgaver, men den bedst skrevne kode skal være simpel og så enkel som mulig.

Det vil sige, at der ikke skal være dybe loops i koden, ingen store ‘hvis/eller’-funktioner ligesom metoder, funktioner og de forskellige kode-blokke skal være korte og fokuserede.

Fra debatforaerne:

“Der er dokumenteret sammenhæng mellem kode-kompleksitet og antal bugs.”

“Ingen uendelige rækker af muligheder. Hvert abstraktionslag skal være sÃ¥ simpel, at man husker den helhed, som det indgÃ¥r i.”

“Hver funktion skal gøre præcis én ting.”

9: Den skal være effektiv
For nogle udviklere gælder det, at god kode skal være hurtig og forbruge minimale system-ressourcer.

Fra debatforaerne:

“Hastighed er ikke nødvendigvis en indikator pÃ¥ god kode, men god kode bør aldrig være unødvendig langsom eller forbrugende.”

“Generelt opfatter jeg den hurtigste kode som den bedste kode, selv om den godt kan være mindre læsbar.”

Hvad synes du kendetegner god kode? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.