Monthly Archives: April 2015

Den tidligere finske mobilgigant Nokia er bag kulisserne begyndt at varme op til et comeback på smartphone-markedet.

I 2013 solgte selskabet ellers sin mobil-division til Microsoft og indgik samtidig en aftale om, at selskabet ikke ville kaste sig over mobilmarkedet igen før tidligst i 2016.

Samtidig indvilligede Nokia i, at selskabet ikke måtte licensere telefoner før andet halvår af 2016.

Men meget tyder på, at Nokias Technologies med 10.000 patenter under vingerne har gjort klar til netop at udvikle telefoner og licensere dem til en hardware-fabrikant, der kan sælge telefonerne under Nokias brand.

Det skriver recode.net.

Sådan skal comebacket udføres
Indtil videre har Nokia Technologies som den mindste af de tre tilbageværende Nokia-divisioner spyttet to produkter ud.

Det drejer sig om Android-programmet ZLauncher og Android-tabletten N1, der blev luftet på den store mobilmesse i Barcelona tidligere på året og nu solgt under Nokia-navnet i Kina.

Kilder tæt på den finske virksomhed siger dog, at disse to produkter kun er starten fra den afdeling, der har opgraderet på sine ledelsesposter.

Opgraderingen er sket i form af Dolby Labs tidligere direktør Ramzi Haidamus som leder, mens Cisco-chefen Guido Jouret bliver hevet ind som teknologidirektør.

Tanken er her, at Nokia ikke skal genopbygge de samlebånd, som er blevet solgt med til Microsoft. Derimod virker det som om, at selskabet vil designe og udvikle produkterne, som så et andet selskab vil fabrikere, sælge og distribuere.

Udover planerne om et sandt comeback på mobilmarkedet, har Nokia for nyligt lagt en endog meget dyr billet ind på at købe sin franske konkurrent Alcatel-Lucent for at styrke sin position på netværksmarkedet.

Læs også:
Nokia-telefonerne kan vende tilbage – men ikke fra Microsoft

Nokias fald fra tinderne: SÃ¥dan mistede giganten grebet

Den tidligere finske mobilgigant Nokia er bag kulisserne begyndt at varme op til et comeback på smartphone-markedet.

I 2013 solgte selskabet ellers sin mobil-division til Microsoft og indgik samtidig en aftale om, at selskabet ikke ville kaste sig over mobilmarkedet igen før tidligst i 2016.

Samtidig indvilligede Nokia i, at selskabet ikke måtte licensere telefoner før andet halvår af 2016.

Men meget tyder på, at Nokias Technologies med 10.000 patenter under vingerne har gjort klar til netop at udvikle telefoner og licensere dem til en hardware-fabrikant, der kan sælge telefonerne under Nokias brand.

Det skriver recode.net.

Sådan skal comebacket udføres
Indtil videre har Nokia Technologies som den mindste af de tre tilbageværende Nokia-divisioner spyttet to produkter ud.

Det drejer sig om Android-programmet ZLauncher og Android-tabletten N1, der blev luftet på den store mobilmesse i Barcelona tidligere på året og nu solgt under Nokia-navnet i Kina.

Kilder tæt på den finske virksomhed siger dog, at disse to produkter kun er starten fra den afdeling, der har opgraderet på sine ledelsesposter.

Opgraderingen er sket i form af Dolby Labs tidligere direktør Ramzi Haidamus som leder, mens Cisco-chefen Guido Jouret bliver hevet ind som teknologidirektør.

Tanken er her, at Nokia ikke skal genopbygge de samlebånd, som er blevet solgt med til Microsoft. Derimod virker det som om, at selskabet vil designe og udvikle produkterne, som så et andet selskab vil fabrikere, sælge og distribuere.

Udover planerne om et sandt comeback på mobilmarkedet, har Nokia for nyligt lagt en endog meget dyr billet ind på at købe sin franske konkurrent Alcatel-Lucent for at styrke sin position på netværksmarkedet.

Læs også:
Nokia-telefonerne kan vende tilbage – men ikke fra Microsoft

Nokias fald fra tinderne: SÃ¥dan mistede giganten grebet

Et af Danmarks største it-selskaber, KMD, er klar til at masse-ansætte it-folk her i Danmark, men det er et projekt, der er lettere sagt end gjort.

Det fortæller Michael Holmberg Andersen, der er direktør for KMD Software Center.

“Vi har faktisk 150 Ã¥bne stillinger pÃ¥ tværs af KMD – heraf er to tredjedele af dem i softwarecentret.” 

KMD Software Center, der blev oprettet i januar sidste år, leverer udviklingen til hele KMD-forretningen og har, inklusiv nearshore og offshore, 1.200 ansatte.

Det er et antal, der nu gerne skal øges.

“Jeg mangler omkring 100 mennesker i softwarecentret. Det er meget Microsoft .Net’ere, test managers, arkitekter, SAP- og Oracle-folk og projektledere,” siger Michael Andersen.

Derfor søger KMD nye medarbejdere
KMD-direktøren forklarer, hvorfor behovet for nye folk er så aktuelt netop nu:

“Der sker det, at mange af vores ting kommer i udbud igen, og der har vi været sÃ¥ heldige, at vi har vundet en masse projekter pÃ¥ det seneste, som nu skal startes op.”

“Du sidder og arbejder pÃ¥ sÃ¥dan et udbud i et halvt Ã¥r – sÃ¥ vinder du det, og 14 dage efter skal du stille med et team pÃ¥ 30-40 medarbejdere. Det gør bare, at vi lige nu har en flaskehals med at fÃ¥ de her folk ind.”

Læs ogsÃ¥: Den danske it-branche sukker efter it-folk – mens CSC, KMD og IBM fyrer

Michael Holmberg Andersen er direktør for KMD Software Center.

Men KMD har jo også fyret folk?
Udmeldingen fra KMD kommer, efter at selskabet fra 2009 til 2014 har nedjusteret antallet af ansatte ganske meget.

Der er i den periode blevet 19 procent færre ansatte i KMD – hvilket konkret er 580 færre Ã¥rsværk i KMD.

Er det så ikke dumt, at I har skilt jer af med en del medarbejdere, når I nu står og mangler folk?

“Man bliver jo nødt til at se pÃ¥, at vi mistede noget forretning. Derfor blev vi nødt til at afskedige nogle folk, fordi vi ikke havde nok at lave,” forklarer Michael Andersen. 

“De nye systemer, vi vinder, er pÃ¥ nye teknologier, ikke pÃ¥ gamle teknologier. SÃ¥ der er nok ogsÃ¥ brug for en omskoling af folk, og det gør vi ogsÃ¥ aktivt. SÃ¥ det er begge ting, der er i spil,” lyder svaret fra Michael Andersen, KMD.

Hvad sker der, nÃ¥r du indrykker et jobopslag – fÃ¥r du ikke nok ansøgere, eller er de ikke gode nok, dem der kommer?

“Jeg synes ikke, at de er gode nok. Vi fÃ¥r selvfølgelig en masse, men der er langt imellem succeshistorierne. Det er lidt kedeligt.”

Læs ogsÃ¥: Den danske it-branche sukker efter it-folk – mens CSC, KMD og IBM fyrer

Uddanner selv nye it-medarbejdere
KMD har af samme grund nu oprettet sit eget KMD Microsoft Academy, forklarer Michael Andersen.

“Der prøver vi at tiltrække folk ved, at vi certificerer dem. Vi giver dem nogle Microsoft-certifikater, og de kommer igennem et forløb pÃ¥ et Ã¥r med træning pÃ¥ jobbet.”

“De kan se en karriere i det, og at deres markedsværdi bliver høj. Selvfølgelig hÃ¥ber vi, at vi kan beholde dem, men vi gør det for at kunne tiltrække de dygtige folk. Vi vil gerne gøre noget ekstra for at fÃ¥ de unge, dygtige folk ind.”

Michael Andersen forklarer, at Academy-deltagerne får en løn, der svarer til deres værdi på markedet, og at det ikke er en trainee-stilling, der er tale om. 

Men heller ikke Academy-tiltaget kan løse problemet med, at KMD lige nu ikke kan skaffe de folk, selskabet har brug for.

Har hyret 120 eksterne konsulenter
Hvad er konsekvensen for jer, når I ikke kan skaffe de folk, I skal bruge, til de projekter, I har vundet?

“Det betyder, at vi kommer til at tabe nogle penge pÃ¥ det, fordi jeg sÃ¥ bliver nødt til at bruge eksterne konsulenter.”

“Jeg har omkring 120 eksterne konsulenter inde i øjeblikket, og det driver en enorm omkostning. I forvejen er der et stort prispres pÃ¥ de her projekter, fordi de kommer i udbud.”

Samtidig er KMD i hård konkurrence om de it-folk, der rent faktisk findes på markedet som mulige lønmodtagere, og det har også konsekvenser, forklarer Michael Andersen.

“Der sker helt klart et pres pÃ¥ lønningerne. De ved godt, hvad de er værd. Det er ogsÃ¥ derfor, jeg bÃ¥de bruger nearshoring og offshoring.”

“Vi har lige oprettet vores eget selskab i Polen, hvor vi nu gÃ¥r ned og hyrer folk.”

KMD har i øjeblikket 100 medarbejdere i Polen, og det tal vil stige til 200 i løbet af året.

Michael Andersen forklarer, at udfordringen med at skaffe de ønskede it-folk i Danmark ikke lader sig løse hverken i denne eller i næste måned.

“Vi laver en masse forskellige initiativer for at fÃ¥ de her folk ind, men det er maksimalt en 30-40 stykker, vi kan fÃ¥ ind om mÃ¥neden.”

“Hvis der sÃ¥ ogsÃ¥ er nogle folk, der forlader os, sÃ¥ tager det altsÃ¥ sin tid.”

Stor mangel pÃ¥ it-folk – men beskæftigelsen falder
For nylig kunne vi her på Computerworld beskrive, hvordan antallet af ansatte hos danske it-giganter som CSC, IBM og KMD rasler ned i disse år.

Det drejer sig rundt regnet om et par tusinde færre ansatte hos de tre it-virksomheder siden 2009-10. Så sent som i sidste uge har CSC meddelt, at der der skal afskediges yderligere 400 medarbejdere, og IBM Danmark har også lige haft endnu en runde med 90 afskedigelser.

Det paradoksale er, at der samtidig er en betydelig mangel på it-folk i den danske it-branche.

ITEK under Dansk Industri har for nylig udgivet en rapport (PDF) om manglen på it-folk i Danmark, hvor man konkret peger på, at der om blot fem år mangler 3.000 it-specialister i den danske it-branche.

ITEK skriver dog også i rapporten, at beskæftigelsen i ITEK-branchen siden 2009 er faldet fra cirka 98.000 til godt 90.000 ansatte.

“Trods fald i den samlede beskæftigelse, har virksomhederne i branchen ikke været i stand til at rekruttere det antal it- og elektronikkandidater, de har behov for,” forklares det.

Læs mere om den problemstilling her.

Et af Danmarks største it-selskaber, KMD, er klar til at masse-ansætte it-folk her i Danmark, men det er et projekt, der er lettere sagt end gjort.

Det fortæller Michael Holmberg Andersen, der er direktør for KMD Software Center.

“Vi har faktisk 150 Ã¥bne stillinger pÃ¥ tværs af KMD – heraf er to tredjedele af dem i softwarecentret.” 

KMD Software Center, der blev oprettet i januar sidste år, leverer udviklingen til hele KMD-forretningen og har, inklusiv nearshore og offshore, 1.200 ansatte.

Det er et antal, der nu gerne skal øges.

“Jeg mangler omkring 100 mennesker i softwarecentret. Det er meget Microsoft .Net’ere, test managers, arkitekter, SAP- og Oracle-folk og projektledere,” siger Michael Andersen.

Derfor søger KMD nye medarbejdere
KMD-direktøren forklarer, hvorfor behovet for nye folk er så aktuelt netop nu:

“Der sker det, at mange af vores ting kommer i udbud igen, og der har vi været sÃ¥ heldige, at vi har vundet en masse projekter pÃ¥ det seneste, som nu skal startes op.”

“Du sidder og arbejder pÃ¥ sÃ¥dan et udbud i et halvt Ã¥r – sÃ¥ vinder du det, og 14 dage efter skal du stille med et team pÃ¥ 30-40 medarbejdere. Det gør bare, at vi lige nu har en flaskehals med at fÃ¥ de her folk ind.”

Læs ogsÃ¥: Den danske it-branche sukker efter it-folk – mens CSC, KMD og IBM fyrer

Michael Holmberg Andersen er direktør for KMD Software Center.

Men KMD har jo også fyret folk?
Udmeldingen fra KMD kommer, efter at selskabet fra 2009 til 2014 har nedjusteret antallet af ansatte ganske meget.

Der er i den periode blevet 19 procent færre ansatte i KMD – hvilket konkret er 580 færre Ã¥rsværk i KMD.

Er det så ikke dumt, at I har skilt jer af med en del medarbejdere, når I nu står og mangler folk?

“Man bliver jo nødt til at se pÃ¥, at vi mistede noget forretning. Derfor blev vi nødt til at afskedige nogle folk, fordi vi ikke havde nok at lave,” forklarer Michael Andersen. 

“De nye systemer, vi vinder, er pÃ¥ nye teknologier, ikke pÃ¥ gamle teknologier. SÃ¥ der er nok ogsÃ¥ brug for en omskoling af folk, og det gør vi ogsÃ¥ aktivt. SÃ¥ det er begge ting, der er i spil,” lyder svaret fra Michael Andersen, KMD.

Hvad sker der, nÃ¥r du indrykker et jobopslag – fÃ¥r du ikke nok ansøgere, eller er de ikke gode nok, dem der kommer?

“Jeg synes ikke, at de er gode nok. Vi fÃ¥r selvfølgelig en masse, men der er langt imellem succeshistorierne. Det er lidt kedeligt.”

Læs ogsÃ¥: Den danske it-branche sukker efter it-folk – mens CSC, KMD og IBM fyrer

Uddanner selv nye it-medarbejdere
KMD har af samme grund nu oprettet sit eget KMD Microsoft Academy, forklarer Michael Andersen.

“Der prøver vi at tiltrække folk ved, at vi certificerer dem. Vi giver dem nogle Microsoft-certifikater, og de kommer igennem et forløb pÃ¥ et Ã¥r med træning pÃ¥ jobbet.”

“De kan se en karriere i det, og at deres markedsværdi bliver høj. Selvfølgelig hÃ¥ber vi, at vi kan beholde dem, men vi gør det for at kunne tiltrække de dygtige folk. Vi vil gerne gøre noget ekstra for at fÃ¥ de unge, dygtige folk ind.”

Michael Andersen forklarer, at Academy-deltagerne får en løn, der svarer til deres værdi på markedet, og at det ikke er en trainee-stilling, der er tale om. 

Men heller ikke Academy-tiltaget kan løse problemet med, at KMD lige nu ikke kan skaffe de folk, selskabet har brug for.

Har hyret 120 eksterne konsulenter
Hvad er konsekvensen for jer, når I ikke kan skaffe de folk, I skal bruge, til de projekter, I har vundet?

“Det betyder, at vi kommer til at tabe nogle penge pÃ¥ det, fordi jeg sÃ¥ bliver nødt til at bruge eksterne konsulenter.”

“Jeg har omkring 120 eksterne konsulenter inde i øjeblikket, og det driver en enorm omkostning. I forvejen er der et stort prispres pÃ¥ de her projekter, fordi de kommer i udbud.”

Samtidig er KMD i hård konkurrence om de it-folk, der rent faktisk findes på markedet som mulige lønmodtagere, og det har også konsekvenser, forklarer Michael Andersen.

“Der sker helt klart et pres pÃ¥ lønningerne. De ved godt, hvad de er værd. Det er ogsÃ¥ derfor, jeg bÃ¥de bruger nearshoring og offshoring.”

“Vi har lige oprettet vores eget selskab i Polen, hvor vi nu gÃ¥r ned og hyrer folk.”

KMD har i øjeblikket 100 medarbejdere i Polen, og det tal vil stige til 200 i løbet af året.

Michael Andersen forklarer, at udfordringen med at skaffe de ønskede it-folk i Danmark ikke lader sig løse hverken i denne eller i næste måned.

“Vi laver en masse forskellige initiativer for at fÃ¥ de her folk ind, men det er maksimalt en 30-40 stykker, vi kan fÃ¥ ind om mÃ¥neden.”

“Hvis der sÃ¥ ogsÃ¥ er nogle folk, der forlader os, sÃ¥ tager det altsÃ¥ sin tid.”

Stor mangel pÃ¥ it-folk – men beskæftigelsen falder
For nylig kunne vi her på Computerworld beskrive, hvordan antallet af ansatte hos danske it-giganter som CSC, IBM og KMD rasler ned i disse år.

Det drejer sig rundt regnet om et par tusinde færre ansatte hos de tre it-virksomheder siden 2009-10. Så sent som i sidste uge har CSC meddelt, at der der skal afskediges yderligere 400 medarbejdere, og IBM Danmark har også lige haft endnu en runde med 90 afskedigelser.

Det paradoksale er, at der samtidig er en betydelig mangel på it-folk i den danske it-branche.

ITEK under Dansk Industri har for nylig udgivet en rapport (PDF) om manglen på it-folk i Danmark, hvor man konkret peger på, at der om blot fem år mangler 3.000 it-specialister i den danske it-branche.

ITEK skriver dog også i rapporten, at beskæftigelsen i ITEK-branchen siden 2009 er faldet fra cirka 98.000 til godt 90.000 ansatte.

“Trods fald i den samlede beskæftigelse, har virksomhederne i branchen ikke været i stand til at rekruttere det antal it- og elektronikkandidater, de har behov for,” forklares det.

Læs mere om den problemstilling her.

Hvis du ejer et smart-tv fra 2012 eller før, så er der en chance for, at du ikke længere kan se YouTube via den indbyggede app.

Ejer du et Apple TV af den første eller anden generation? Ja, så er det samme problem.

Det sker pÃ¥ grund af en ændring i YouTubes data-API, hvilket blokerer for apps, der specifikt er lavet til de enkelte enheder – heriblandt ogsÃ¥ de første versioner af Apple TV. 

Listen indtil nu består blandt andet af tv-skærme og Blue-Ray afspillere fra Sony og Panasonic, ældre Google TV-enheder der kører version 3 eller 4.

Desuden gælder det for spillekonsoller, som ikke kører Adobe Flash eller HTML5 samt alle iOS-enheder der ikke kører version 7 og opefter.

Har du en iPhone, skal du højst sandsynligt ikke være bange.

Kun 5,1 procent af alle iPhones og iPads derude har ikke iOS 7 eller over, men bruger du en gammel iPad 1, så er det nok slut med YouTube.

SÃ¥dan kommer du til at se YouTube igen
Først og fremmest skal du teste, om appen virker.

Googles egen liste, over hvilke fjernsyn det går ud over, er meget mangelfuld. Men tænd din YouTube-app på dit fjernsyn eller konsol. Hvis den bliver ved med at virke over de næste par uger, så fungerer det stadig.

Skulle du være ude for, at det ikke virker, har du følgende muligheder:

1.Prøv den indbyggede browser
Google foreslår selv, at du kan prøve at benytte den indbyggede browser til at se YouTube med.

Det vil ikke fungere på alle fjernsyn eller spillekonsoller, men der er en chance. Benyt dig af www.youtube.com.

2.Gammelt Apple TV? Du kan stadig bruge Airplay
Har du tredje generation af Apple TV – købt efter juni 2012 – sÃ¥ skal du hente den nyeste opdatering af Apple TV. Har du anden generation, er det slut med YouTube-appen.

Til gengæld kan du stadig streame YouTube fra din iPad eller iPhone via AirPlay. Dette gøres ved at være pÃ¥ samme netværk med din iPhone eller iPad som dit Apple TV, og aktivere AirPlay fra “kontrolcentret” pÃ¥ din iPhone.

 3. Køb en streaming-enhed såsom Chromecast
Hvis du stadig gerne vil kunne se YouTube på dit fjernsyn, så kan du købe dig en streaming-enhed.

Det kan enten være et nyt Apple TV, hvis du hovedsageligt har iOS-enheder, eller en Chromecast, hvis du har Android.

Det nyeste Apple TV har en fungerende YouTube-app, og Chromecast lader dig streame fra din telefon til fjernsynet.

Du kan ogsÃ¥ købe en Android-stick, som er en hel lille Android-computer. Den sættes i fjernsynet, og sÃ¥ har nu adgang til et hav af Android-apps – heriblandt YouTube.

Læs også: YouTube dropper Flash: Fra nu af er HTML5 standarden

Hvis du ejer et smart-tv fra 2012 eller før, så er der en chance for, at du ikke længere kan se YouTube via den indbyggede app.

Ejer du et Apple TV af den første eller anden generation? Ja, så er det samme problem.

Det sker pÃ¥ grund af en ændring i YouTubes data-API, hvilket blokerer for apps, der specifikt er lavet til de enkelte enheder – heriblandt ogsÃ¥ de første versioner af Apple TV. 

Listen indtil nu består blandt andet af tv-skærme og Blue-Ray afspillere fra Sony og Panasonic, ældre Google TV-enheder der kører version 3 eller 4.

Desuden gælder det for spillekonsoller, som ikke kører Adobe Flash eller HTML5 samt alle iOS-enheder der ikke kører version 7 og opefter.

Har du en iPhone, skal du højst sandsynligt ikke være bange.

Kun 5,1 procent af alle iPhones og iPads derude har ikke iOS 7 eller over, men bruger du en gammel iPad 1, så er det nok slut med YouTube.

SÃ¥dan kommer du til at se YouTube igen
Først og fremmest skal du teste, om appen virker.

Googles egen liste, over hvilke fjernsyn det går ud over, er meget mangelfuld. Men tænd din YouTube-app på dit fjernsyn eller konsol. Hvis den bliver ved med at virke over de næste par uger, så fungerer det stadig.

Skulle du være ude for, at det ikke virker, har du følgende muligheder:

1.Prøv den indbyggede browser
Google foreslår selv, at du kan prøve at benytte den indbyggede browser til at se YouTube med.

Det vil ikke fungere på alle fjernsyn eller spillekonsoller, men der er en chance. Benyt dig af www.youtube.com.

2.Gammelt Apple TV? Du kan stadig bruge Airplay
Har du tredje generation af Apple TV – købt efter juni 2012 – sÃ¥ skal du hente den nyeste opdatering af Apple TV. Har du anden generation, er det slut med YouTube-appen.

Til gengæld kan du stadig streame YouTube fra din iPad eller iPhone via AirPlay. Dette gøres ved at være pÃ¥ samme netværk med din iPhone eller iPad som dit Apple TV, og aktivere AirPlay fra “kontrolcentret” pÃ¥ din iPhone.

 3. Køb en streaming-enhed såsom Chromecast
Hvis du stadig gerne vil kunne se YouTube på dit fjernsyn, så kan du købe dig en streaming-enhed.

Det kan enten være et nyt Apple TV, hvis du hovedsageligt har iOS-enheder, eller en Chromecast, hvis du har Android.

Det nyeste Apple TV har en fungerende YouTube-app, og Chromecast lader dig streame fra din telefon til fjernsynet.

Du kan ogsÃ¥ købe en Android-stick, som er en hel lille Android-computer. Den sættes i fjernsynet, og sÃ¥ har nu adgang til et hav af Android-apps – heriblandt YouTube.

Læs også: YouTube dropper Flash: Fra nu af er HTML5 standarden

Valg 2015: Danske politiske partier er elendige til at få deres budskaber frem til borgerne via deres, ellers ret omfattende, hjemmesider.

Det er konklusionen i en analyse, som har udvalgt 159 søgeord i tre forskellige kategorier, der bliver kernetemaer i den kommende valgkamp.

Søgeordene er blevet testet mod partiernes websider for at se, om partierne dukker op i Googles resultater.

Hvordan vil du beskrive resultatet af undersøgelsen i et enkelt ord?

“Skuffende,” lyder det tørt fra Mikkel DeMib Svendsen, administrerende direktør i SEO-firmaet Waimea Digital, der stÃ¥r bag undersøgelsen.

Og med lidt flere ord?

“Alle partier ligger sÃ¥ langt nede i Googles søgeresultater, at de er sÃ¥ godt som usynlige og derved nærmest ubrugelige for vælgerne og deres beslutning om, hvor krydset skal sættes. Det er som om, partierne ikke ønsker at gribe mikrofonen,” siger han.

Det positive først
Men lad os se på det positive først.

De fleste partier har websites med god autoritet, mobil-understøttelse og fornuftig hastighed.

Teknologi-platformen for kommunikationen mellem borgere og partier er altså på plads, hvis man alene ser på teknikken.

Men det udnyttes ikke i forhold til søgemaskinerne.

“Overordnet set mÃ¥ vi konkludere ud fra analysen, at ingen af de politiske partier er særligt synlige med deres egne hjemmesider pÃ¥ de vigtigste søgeord indenfor emnerne velfærd, skat og udlændinge,” siger Mikkel DeMib Svendsen.

Kan du give en karakter til de danske partier for kommunikation til borgerne?

“PÃ¥ den gamle skala bliver det nok 03 i forhold til søgeresultater. De er i hvert tilfælde dumpet.”

“Man kan naturligvis ikke forvente, at alle partierne ligger i toppen af Google pÃ¥ alle de udvalgte søgeord. Men, at de samlet set er sÃ¥ godt som ude af syne er trods alt langt mere negativt end vi i vores vildeste fantasi havde forestillet os, før vi gik igang.”

Ifølge Waimea Digital er problemerne disse:

Ingen af partierne er med i en samlet Top 25 på nogen som helst af emnerne.

Kun to af partirerne (Enhedslisten og Dansk Folkeparti) sniger sig lige ind i en top 40 Рmen kun p̴ et af tre emner hver.

Ingen af partierne har et eneste af de udvalgte søgeord helt i toppen af Google.

For langt hovedparten af alle de udvalgte søgeord kan ingen af partierne findes i en top 50 på Google, hvilket er de fem første sider.

Sådan placerede partierne sig i Google forbindelse med de 159 søgeord.

Ikke et eneste af partierne er at finde i en top 25 p̴ nogle af emnerne. Kun to ud af alle partierne sniger sig lige ind p̴ en top 40 Рog kun p̴ et enkelt emne hver.

Kilde: Waimea Digital, Politisk analyse 2015.

Mikkel DeMib Svendsen, administrerende direktør i SEO-firmaet Waimea Digital. Foto: Waimea Digital.

Partierne snakker i et sprog – vælger søger i et andet
Hvad er årsagen er til disse placeringer?

“Som udgangspunkt er websiderne ganske fine, og der bruges mange ressourcer pÃ¥ dem. Alle partierne har en god og naturlig domæne-autoritet, og de fleste af dem har mange sider indekseret i Google. Det er et vigtigt grundlag for, at de overhovedet har nogen chancer for at blive fundet,” forklarer han.

“NÃ¥r samtlige partiers website sÃ¥ alligevel ender med at fremstÃ¥ sÃ¥ godt som usynlige, som tilfældet er, skyldes det sandsynligvis først og fremmest, at der ikke kommunikeres i samme sprog, som anvendes af vælgerne. Partierne snakker i et sprog – vælgerne søger i et andet. Derfor overrasker det mÃ¥ske heller ikke sÃ¥ meget, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten klarer sig bedst. Uden at være politisk analytiker, sÃ¥ taler de nok et mere folkenært sprog. Om det eksempelvis hedder kontanthjælp eller bistandshjælp, betyder meget for en søgning.”

Men der er vel mange andre søgeord eller vendinger, der kan være aktuelle for en god placering i søgemaskinerne?

“Man kan naturligvis argumentere for, at der er mange andre søgeord, som anvendes af vælgerne, og at partierne mÃ¥ske ranker pÃ¥ dem. Men vi har valgt søgeordene i de tre temaer ud fra Googles værktøjer, der rent faktisk viser, hvordan folk søger pÃ¥ den type emner. Det er selvfølgelig et udvalgt omrÃ¥de, men søgeordene giver et ret godt billede af, hvordan folk søger.”

Sociale medier har også magt
Bruges krudtet ikke bare på de sociale medier?

“Det har vi ikke undersøgt, og der bruges helt sikkert ressourcer der. Partiernes websider har en del autoritet, og de er veletablerede, men de dukker bare ikke frem i søgningerne. Det er jo spild, nÃ¥r de nu er der.”

Måske ligger prioriteten ikke på websiderne?

“Jo, det  gør den helt sikkert. Men det ser ikke ud til, at de prioriterer søgemaskinerne. Man kan ogsÃ¥ argumentere for, at partierne i højere grad kommunikere deres holdninger ud igennem pressen, som jo ranker godt i søgemaskinerne. Det virker dog mærkeligt, ikke at udnytte deres egne websites bedre – de bruger jo allerede mange ressourcer pÃ¥ dem, og det er det eneste online-medie, hvor de 100 procent selv kan bestemme hvad der fortælles, og hvordan,” lyder hans analyse.

Hvad og hvor meget skal der til før resultaterne dukker op på side et i Googles søgemaskine?

“Hovedparten af partierne har websider, der fungerer fint og med masser af indhold, sÃ¥ det er langt hen ad vejen et kommunikationsspørgsmÃ¥l. Det handler om at forstÃ¥, hvordan vælgerne søger, og hvilket sprog, de bruger. Partierne behøver sÃ¥dan set ikke lave mere, men det skal gøres pÃ¥ en anden mÃ¥de, hvis mÃ¥lgruppen skal rammes.”

Kan du give et konkret råd?

“Det er ikke raketvidenskab. En start kan være at være forberedt pÃ¥, hvad folk søger efter, før de skriver en artikel. Det er der værktøjer til pÃ¥ eksempelvis Googles webside.”

Læs hele analysen her.

Her er den tekniske vurdering af partiernes websider. Alle partierne har en god og naturlig domæne-autoritet, mobil-funktioner og de fleste af dem har mange sider indekseret i Google. Det er et vigtigt grundlag for, at de overhovedet har nogen chancer for at blive fundet.

Kilde: Waimea Digital, Politisk analyse 2015.

Valg 2015: Danske politiske partier er elendige til at få deres budskaber frem til borgerne via deres, ellers ret omfattende, hjemmesider.

Det er konklusionen i en analyse, som har udvalgt 159 søgeord i tre forskellige kategorier, der bliver kernetemaer i den kommende valgkamp.

Søgeordene er blevet testet mod partiernes websider for at se, om partierne dukker op i Googles resultater.

Hvordan vil du beskrive resultatet af undersøgelsen i et enkelt ord?

“Skuffende,” lyder det tørt fra Mikkel DeMib Svendsen, administrerende direktør i SEO-firmaet Waimea Digital, der stÃ¥r bag undersøgelsen.

Og med lidt flere ord?

“Alle partier ligger sÃ¥ langt nede i Googles søgeresultater, at de er sÃ¥ godt som usynlige og derved nærmest ubrugelige for vælgerne og deres beslutning om, hvor krydset skal sættes. Det er som om, partierne ikke ønsker at gribe mikrofonen,” siger han.

Det positive først
Men lad os se på det positive først.

De fleste partier har websites med god autoritet, mobil-understøttelse og fornuftig hastighed.

Teknologi-platformen for kommunikationen mellem borgere og partier er altså på plads, hvis man alene ser på teknikken.

Men det udnyttes ikke i forhold til søgemaskinerne.

“Overordnet set mÃ¥ vi konkludere ud fra analysen, at ingen af de politiske partier er særligt synlige med deres egne hjemmesider pÃ¥ de vigtigste søgeord indenfor emnerne velfærd, skat og udlændinge,” siger Mikkel DeMib Svendsen.

Kan du give en karakter til de danske partier for kommunikation til borgerne?

“PÃ¥ den gamle skala bliver det nok 03 i forhold til søgeresultater. De er i hvert tilfælde dumpet.”

“Man kan naturligvis ikke forvente, at alle partierne ligger i toppen af Google pÃ¥ alle de udvalgte søgeord. Men, at de samlet set er sÃ¥ godt som ude af syne er trods alt langt mere negativt end vi i vores vildeste fantasi havde forestillet os, før vi gik igang.”

Ifølge Waimea Digital er problemerne disse:

Ingen af partierne er med i en samlet Top 25 på nogen som helst af emnerne.

Kun to af partirerne (Enhedslisten og Dansk Folkeparti) sniger sig lige ind i en top 40 Рmen kun p̴ et af tre emner hver.

Ingen af partierne har et eneste af de udvalgte søgeord helt i toppen af Google.

For langt hovedparten af alle de udvalgte søgeord kan ingen af partierne findes i en top 50 på Google, hvilket er de fem første sider.

Sådan placerede partierne sig i Google forbindelse med de 159 søgeord.

Ikke et eneste af partierne er at finde i en top 25 p̴ nogle af emnerne. Kun to ud af alle partierne sniger sig lige ind p̴ en top 40 Рog kun p̴ et enkelt emne hver.

Kilde: Waimea Digital, Politisk analyse 2015.

Mikkel DeMib Svendsen, administrerende direktør i SEO-firmaet Waimea Digital. Foto: Waimea Digital.

Partierne snakker i et sprog – vælger søger i et andet
Hvad er årsagen er til disse placeringer?

“Som udgangspunkt er websiderne ganske fine, og der bruges mange ressourcer pÃ¥ dem. Alle partierne har en god og naturlig domæne-autoritet, og de fleste af dem har mange sider indekseret i Google. Det er et vigtigt grundlag for, at de overhovedet har nogen chancer for at blive fundet,” forklarer han.

“NÃ¥r samtlige partiers website sÃ¥ alligevel ender med at fremstÃ¥ sÃ¥ godt som usynlige, som tilfældet er, skyldes det sandsynligvis først og fremmest, at der ikke kommunikeres i samme sprog, som anvendes af vælgerne. Partierne snakker i et sprog – vælgerne søger i et andet. Derfor overrasker det mÃ¥ske heller ikke sÃ¥ meget, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten klarer sig bedst. Uden at være politisk analytiker, sÃ¥ taler de nok et mere folkenært sprog. Om det eksempelvis hedder kontanthjælp eller bistandshjælp, betyder meget for en søgning.”

Men der er vel mange andre søgeord eller vendinger, der kan være aktuelle for en god placering i søgemaskinerne?

“Man kan naturligvis argumentere for, at der er mange andre søgeord, som anvendes af vælgerne, og at partierne mÃ¥ske ranker pÃ¥ dem. Men vi har valgt søgeordene i de tre temaer ud fra Googles værktøjer, der rent faktisk viser, hvordan folk søger pÃ¥ den type emner. Det er selvfølgelig et udvalgt omrÃ¥de, men søgeordene giver et ret godt billede af, hvordan folk søger.”

Sociale medier har også magt
Bruges krudtet ikke bare på de sociale medier?

“Det har vi ikke undersøgt, og der bruges helt sikkert ressourcer der. Partiernes websider har en del autoritet, og de er veletablerede, men de dukker bare ikke frem i søgningerne. Det er jo spild, nÃ¥r de nu er der.”

Måske ligger prioriteten ikke på websiderne?

“Jo, det  gør den helt sikkert. Men det ser ikke ud til, at de prioriterer søgemaskinerne. Man kan ogsÃ¥ argumentere for, at partierne i højere grad kommunikere deres holdninger ud igennem pressen, som jo ranker godt i søgemaskinerne. Det virker dog mærkeligt, ikke at udnytte deres egne websites bedre – de bruger jo allerede mange ressourcer pÃ¥ dem, og det er det eneste online-medie, hvor de 100 procent selv kan bestemme hvad der fortælles, og hvordan,” lyder hans analyse.

Hvad og hvor meget skal der til før resultaterne dukker op på side et i Googles søgemaskine?

“Hovedparten af partierne har websider, der fungerer fint og med masser af indhold, sÃ¥ det er langt hen ad vejen et kommunikationsspørgsmÃ¥l. Det handler om at forstÃ¥, hvordan vælgerne søger, og hvilket sprog, de bruger. Partierne behøver sÃ¥dan set ikke lave mere, men det skal gøres pÃ¥ en anden mÃ¥de, hvis mÃ¥lgruppen skal rammes.”

Kan du give et konkret råd?

“Det er ikke raketvidenskab. En start kan være at være forberedt pÃ¥, hvad folk søger efter, før de skriver en artikel. Det er der værktøjer til pÃ¥ eksempelvis Googles webside.”

Læs hele analysen her.

Her er den tekniske vurdering af partiernes websider. Alle partierne har en god og naturlig domæne-autoritet, mobil-funktioner og de fleste af dem har mange sider indekseret i Google. Det er et vigtigt grundlag for, at de overhovedet har nogen chancer for at blive fundet.

Kilde: Waimea Digital, Politisk analyse 2015.

Der er ikke meget i den anonyme lavloftede gang, som afslører, at kontorerne lige til venstre er hjemsted for KMD’s it-sikkerhedscenter.

Ifølge KMD er sikkerhedscenteret Danmarks mest moderne og avancerede.

KMD kalder det for Security Analytics Center eller bare SAC´en.

Godt nok har jeg, med KMDs årvågne pressechef et par skridt foran, lige passeret en sikkerhedssluse, hvor mit gæstekort skal godkendes af maskinen.

Men med glasdøre, der slutter i hoftehøjde, er det sandsynligvis kun uvedkommende med hofte- eller rygproblemer, der for alvor ville blive udfordret af slusen.

Men det handler jo altså da også om it-sikkerhed, som  koncernsikkerhedschef Rasmus Theede for et par år siden blev hyret til at levere.

Ingen ridser i lakken
For i modsætningen til Nets, CSC og flere andre store virksomheder, som opbevarer eller behandler personfølsomme oplysninger for det offentlige – og dermed dig og mig – sÃ¥ er KMD tilsyneladende sluppet igennem uden ridser i lakken eller huller i sikkerheden.

Og det er ikke et resultat, som er kommet af sig selv, understreger Rasmus Theede, da vi sætter os ned omkring mødebordet i hans lille kontor i hjertet af KMD’s it-sikkerhedscenter

“Jeg blev spurgt af KMD, hvad det ville koste at bygge en løsning op, som byggede pÃ¥ mine erfaringer fra Forsvaret, A.P. Møller-Maersk og NNIT og som var ‘second-to-none’. Det endte pÃ¥ et to-cifret millionbeløb. SÃ¥ jeg har været et dyrt bekendtskab for KMD, men jeg tænker ogsÃ¥, at selskabet har fÃ¥et en del ud af det.”

Et hurtigt kig rundt i de lavloftede og lidt anonyme lokaler bekræfter, at pengene helt sikkert ikke er brugt på designermøbler.

I stedet sidder Rasmus Theede på et forholdsvist ydmygt kontor midt mellem de to sektioner, som udgør af KMDs sikkerhedscenter.

I den ene sektion sidder en række travle medarbejdere med headset og sikrer, at kun folk, som er godkendt, får adgang til følsomme informationer. 

Samtidig holder medarbejderne øje med indikationer, som kan vise, at der er et hul i sikkerheden. 

Det kan være hvis en bruger, som normalt ikke rejser, pludselig logger ind fra et andet land. Eller at en bruger logger ind fra København og 10 minutter senere fra Århus.

Det lyder måske basalt, men det er ifølge Rasmus Theede også pointen:

Rasmus Theede

“Der er ingen grund til at købe en masse teknologi, hvis ikke du sørger for at skifte dine passwords. Min erfaring er desuden, at langt de fleste angreb vi ser, ikke har noget med avanceret teknologi at gøre. Det er fordi, folk glemmer at patche. Vi ser stadig angreb som SQL Slammer fra 2001. Det er en 13-14 Ã¥r gammel patch, som stadig ikke er lagt pÃ¥ noglemaskiner et sted derude.”

Samtidig understreger sikkerhedschefen, at folk i it-branchen sjældent i sig selv udgør at sikkerhedsproblem:

“PÃ¥ trods af tys-tys sagen [om de lækkede Dankort-oplysninger fra Nets til Se & hør, red.] ser vi ekstremt fÃ¥ datatab, som er forÃ¥rsaget af folk i it-branchen. Det er under en procent af tab af data. Men i det offentlige er datatab forÃ¥rsaget af menneskelige fejl i mÃ¥ske 25-30 procent af tilfældene – og fejlene sker nok primært grundet manglende kendskab til procedurer, systemunderstøttelse og lignende.”

Udover at beskytte KMD mod angreb stÃ¥r sikkerhedscenteret ogsÃ¥ for KMD’s interne revision af sikkerheden og uddannelsen i sikkerhed i hele koncernen.

“Selv vores direktion er blevet undervist i sikkerhed og skulle bestÃ¥ en prøve. Og det virker. For nylig havde vi et mÃ¥lrettet angreb mod ni  personer med en falsk pakke-mail. Ingen klikkede pÃ¥ den.

Netop balancen mellem sikkerhed og en agil forretning er vigtig at have sig for øje, understreger Rasmus Theede, som refererer til KMD’s administrerende direktør, Eva Berneke.

“I stedet for at blokere, sÃ¥ uddanner vi og løfter folk. Vi siger her, at forretning er guld – og sikkerhed følger efter. ForstÃ¥et pÃ¥ den mÃ¥de at sikkerhed er til for at beskytte forretningen, for ellers tjener vi ingen penge. Og bliver det hele for rigidt, opstÃ¥r der skygge-it som modsvar.”

Adskilt fra drift og salg
Selve KMD’s sikkerhedscenter er fuldstændigt adskilt fra driften af KMD’s øvrige systemer.

Det samme er salget af centerets ydelser og de mere drift-orienterede sikkerhedsopgaver som for eksempel vedligeholdelsen af antivirus.

MÃ¥lrettede og sofistikerede angreb kommer derimod ind til den anden del af KMD’s sikkerhedscenter – der, hvor sikkerhedsfolkene for alvor kommer under motorhjelmen pÃ¥ angrebene.

Rent sikkerhedsmæssigt har KMD over 20 forskellige lag til at beskytte koncernens mange løsninger. Tommelfingerreglen er, at hver løsning skal beskyttes af minimum tre aktive og virkende lag, før Rasmus Theede er helt tilfreds.

Ingen mikrofoner, is eller kameraer i overvågningslokalet.

Der er ogsÃ¥ derfor at afdelingen pÃ¥ faste ugentlige møder – og nÃ¥r nye trusler opstÃ¥r akut – mødes for at sikre, at der altid er tre lag af beskyttelse. Og at lagene virker.

Den viden kommer b̴de fra erfaringen fra de Рdyre Рeksperter, som KMD har ansat i afdelingen og fra den viden, som sikkerhedsfolkene hele tiden f̴r fra de aktive angreb.

“Vi fanger 20-30 angreb om dagen, som vi inspicerer i en sandbox”, svarer Rasmus Theede pÃ¥ spørgsmÃ¥let om, hvor travlt centeret egentligt har.

Han understreger, at netop fraværet af drift gør, at der kan fokuseres på sikkerhed og læring.

“Historisk set bruger man 80 procent af sin tid pÃ¥ forsvar. Vi bruger nok en tredjedel pÃ¥ forsvar, en tredjedel pÃ¥ at kigge i log og en tredjedel pÃ¥ at forbedre vores kontroller – der hvor vi lærer af hvad der sker. “

Og opgaverne – og truslerne – er meget varierende og gÃ¥r fra at afvise angreb fra hvad Rasmus Theede lidt hÃ¥nligt kalder script kiddies og wannabees til at ændre den mÃ¥de, som KMD tilgÃ¥r selskabets mainframes pÃ¥.

Det er noget, som KMD endte med at mÃ¥tte etablere uden IBM. og som har kostet hvad Rasmus Theede blot kalder “et millionbeløb.” 

Men det er samtidig penge, som i lyset af CSC-sagen, hvor netop en ældre mainframe blev tappet for personfølsomme oplysninger, nok er givet godt ud.

Har Rasmus Theede et motto, så må det være, at sikkerhed koster.

Det er også sandsynligvis derfor, at der ifølge Rasmus Theede ikke findes et tilsvarende sikkerhedscenter i Danmark.

Og det faktum er en del af appellen, når KMD skal sælge sikkerhedscenterets ydelse til nye og eksisterende KMD-kunder.

Samtidig understreger koncernsikkerhedschefen, at lønniveauet på sikkerhedsområdet typisk er i et sådan leje, at kommuner og mange mindre virksomhed ikke altid kan følge med.

Ud over at have penge i banken, hvad skal man som virksomhed eller organisation så egentlig se efter, når man ansætter interne folk eller leder efter en leverandør?

“Erfaring tæller inden for det her omrÃ¥de”, understreger Rasmus Theede.

“Det er svært at finde kompetencerne til det her. Vi har heller ikke kunne finde et produkt, som kan alt det, som vi gerne vil. Der er man nødt til at stykke noget sammen af flere. Der er ingen one size fits alle. Vi siger heller ikke, at vi er helt sikre. Og hvis der er en leverandør som siger, at han er 100 procent sikker, sÃ¥ mener jeg, at man skal finde en anden,” siger Rasmus Theede.

Læs ogsÃ¥: Fem rÃ¥d – Det skal du vide som it- og sikkerhedsansvarlig i virksomheden

Ole Gammelgaard er partner i det københavnske app-udviklings-firma Shape.

24. april lander de første forudbestillinger af Apple Watch hos kunder i blandt andet USA, Tyskland og Storbritannien.

Men allerede siden 10. april har det været muligt at prøve uret i udvalgte Apple-butikker i USA, Europa og Asien.

En af dem, der har haft mulighed for at prøve uret før tid, er den danske app-udvikler Ole Gammelgaard, der er partner i appudviklingsfirmaet Shape

Han har ligesom de fleste andre app-udviklere været i en svær situation gennem de seneste mange måneder, hvor han har været nødt til at arbejde med at udvikle apps til Apple i en software-simulator uden mulighed for at prøve uret.

“Da jeg prøvede uret, blev jeg især overrasket over størrelsen pÃ¥ den mindste udgave pÃ¥ 38 millimeter. Skærmen er sÃ¥ lille, at det ind i mellem var svært for mig at ramme ikonerne pÃ¥ touchskærmen med mine fingre. Størrelsen pÃ¥ uret pÃ¥ 42 millimeter virkede mere passende. Som app-udvikler bliver man i det hele taget overrasket over størrelsesforholdet, og over hvor stor teksten skal være, før man kan læse den,” siger han til Computerworld.

Mangel pÃ¥ “native apps” sløver uret
I december 2014 udgav Apple udviklingsværktøjet WatchKit, der gør det muligt at udvikle apps til Apple Watch.

Indtil videre er det ikke muligt at udvikle sÃ¥kaldte “native apps”, men i stedet sÃ¥kaldte “exentions” til apps.

Det vil sige, at appsene bliver installeret og afviklet fra brugerens iPhone, der er tilkoblet iPhonen via en bluetooth-forbindelse. 

Ole Gammelgaard forventer dog, at Apple allerede til den årlige udviklerkonference WWDC i juni vil præsentere et udviklingsværktøj, der gør det muligt at udvikle apps, som kan afvikles direkte på uret.

Umiddelbart vil brugerne næppe fornemme den store forskel på de to typer apps.

For selv om de apps, der er tilgængelige i øjeblikket, er extensions, så ligner og opfører de sig som almindelige apps.

I de første anmeldelser af Apple Watch er uret dog blevet kritiseret for at være langsomt, når det afvikler tredjepartapps.

Det er noget, som Ole Gammelgaard også oplevede, men han vurderer, at problemerne bliver afhjulpet, når det bliver muligt at afvikle apps direkte på Apple Watch.

“Overordnet set mener jeg, at hastigheden er okay. Men jeg oplevede det dog helt klart som en begrænsning, at der skulle sendes ting frem og tilbage mellem uret og telefonen via bluetooth,” siger han.

Der er allerede udviklet en del tredjeparts apps til Apple Watch, men de bliver af mange anmeldere kritiseret for at være for langsomme. På billedet ser vi en app for den amerikanske hotelkæde Starwood , der gør det muligt for brugerne at låse deres hoteldøre op via urets NFC-chip.

Apps bliver mindre centrale på uret
Med Apple Watch har Apple ogsÃ¥ lanceret et helt nyt styresystem, der adskiller sig væsentligt fra iOS pÃ¥ iPhone og iPad.Â

En af de væsentlige forskelle for app-udviklerne er ifølge Ole Gammelgaard, at apps ikke får helt så prominent en placering på uret, som det er tilfældet på iPhone og iPad. 

Ole Gammelgaard forklarer, at urskiverne er det første, du ser, når du tænder for skærmen på et Apple Watch.

Ønsker at du at se dine apps, skal du foretage en aktiv handling og trykke på urets såkaldte krone for at få adgang til dine apps.

“Det er lige modsat iPhone og iPaden, hvor app-skærmen er centrum for brugerfladen. Derfor kan jeg godt forestille mig, at tredjeparts-apps kommer til at spille en lidt mindre rolle pÃ¥ Apple Watch, ” siger han. 

Digital urkrone er ikke en revolution
Når Apple præsenterer en helt ny produkttype har virksomheden også for vane at lancere en helt ny måde at betjene produktet på. 

PÃ¥ den første Macintosh var musen den store nyhed, pÃ¥ iPoden var det clickwheelet, pÃ¥ iPhone og iPad var det multitouch-teknologien og pÃ¥ Apple Watch er det den sÃ¥kaldte “Digital Crown”. 

Den er inspireret af den traditionelle urkrone, som vi kender fra et almindeligt ur, hvor den bruges til at stille urviserne. 

Kronen bruges til scrolle igennem lister, zoome ud og ind og i Apples egne apps kan det også bruges til andre justeringer. Eksempelvis når man skal indstille lyden. 

Men er det helt rimeligt at sammenligne Digital Crown med de nyskabende sÃ¥kaldte “input devices”, som Apple tidligere har præsenteret? 

Ikke helt, mener Ole Gammelgaard

“Digital Crown er ikke sÃ¥ centralt for betjeningen som eksempelvis clickwheelet var pÃ¥ iPoden. Apple vil gerne fortælle den historie, men ikke desto mindre er det stadigvæk urets touchskærmen, som du bruger mest,” siger han.

PÃ¥ trods af det er han alligevel imponeret af den digitale urkrone.Â

“Det fungerer rigtigt godt, og du oplever, at kronen har en rigtig god og lidt viskøs modstand, nÃ¥r du drejer pÃ¥ den. Det skaber en god balance, hvor man ganske vist kan dreje den hurtigt, men hvor der ogsÃ¥ stadigvæk er sÃ¥ meget modstand, at den ikke begynder at spinne ukontrolleret,” siger han. 

Udover Digital Crown har Apple ogsÃ¥ introduceret en teknologi ved navn “Forcetouch”. 

Forcetouch er en ny berøringsfølsom teknologi, som Apple har introduceret med Apple Watch, der eksempelvis gør det muligt for skærmen at registrere, hvor hårdt du presser på skærmen. 

De mange betjeningsmulighder kan betyde, at uret vil føles lidt mindre intuitive end, hvad folk normalt forventer af et Apple-produkt, vurderer Ole Gammelgaard. 

Kan uret få et uniky økosystem?
Med iPhonen har Apple formået at opbygge et helt unik økosystem, der har været et væsentligt salgsargument for både iPhonen og iPaden. 

Men spørgsmålet er om et smartwatch har så mange brugsscenerarier, at vi vel se et lignende økosystem udvikle sig omkring Apple Watch.

“Det indlysende brugscenarie er selvfølgelig det, som vi allerede kender fra Passbook pÃ¥ iPhone, hvor du kan bruge uret til at checke ind med billetter, boardingkort og den slags. Men jeg synes, at der er gode brugsscenarier for de fleste apps. For i dag konkurrerer apps om brugerens opmærksomhed, og derfor giver det fin mening at bruge uret til at øge apps synlighed i brugerens verden,” siger han.Â

Her erkender han dog også, at det omvendt er Apples opgave at sørge for at app-udviklere som ham selv ikke misbruger uret, så det bliver et forstyrrende element i brugernes dagligdag. 

Han vurderer dog, at der især er to brugsscenarier, der bliver centrale for brugerne:

“Jeg tror, at notifikationer og messsages bliver afgørende. Det ser vi ogsÃ¥ ved, at Apple har udstyret uret med en helt særlig knap til kun beskeder,” siger han.

Med Apple Watch er det muligt at sende beskeder via diktering, optage en lydbesked, sende emojis eller ved at tegne figurer på touchskærmen. 

“Jeg havde mulighed for at prøve at sende en besked via diktering pÃ¥ engelsk, og det fungerede rigtigt godt og var meget præcist,” siger han.

Læs også:
SÃ¥ kom Apple Watch: Her er hvad anmelderne synes

Her er argumenterne: Derfor kan Apple Watch både hitte og floppe 

Danske app-udviklere forbereder sig på Apple Watch: Sådan bliver vores apps