Daily Archives: May 6, 2015

Tredje gang er lykkens gang.

Det tog Microsoft tre forsøg, før det lykkedes at lave en billig Surface, som ikke benyttede sig af bastardsystemet Windows RT. RT – som stod for Run Time – var en version af Windows, som ikke kunne køre de klassiske .Net/Win32-programmer, men som stadig havde desktop-miljøet.

Det var et makværk af dimensioner, som stod i stærk kontrast til den lækre hardware, en Surface-computer altid har haft.

Det er slut nu. Hurra for det! Surface 3 har ikke længere Windows RT og har ikke længere kun en ARM-processor. Nej nu hedder det Windows 8,1 og Atom fra Intel. Og det kan vi lide.

Der er dog stadig nogle kritikpunkter. Meget af det er også kritik, som rammer storebroren Surface Pro 3.

Som snydt ud af næsen af Surface Pro 3
Surface 3 er næsten identisk med Surface Pro 3. Skærmen er 10,8 tommer – to tommer mindre end Surface Pro 3 – og den har ikke rillen langs kanten til udluftning, som Pro 3 har.

Dertil har Surface 3 ogsÃ¥ en lidt forenklet støttefod, som kun har tre placeringer – hvorimod samme støttefod pÃ¥ Surface Pro 3 kan indstilles, som man vil.

Men derudover er de to computeres design ens. Det er en god ting, for Surface Pro 3 har et lækkert, fladt og funktionelt design.

Den førnævnte støttefod måtte godt have haft lige så mange placeringer som Surface Pro 3, men ifølge Microsoft er den ændret på Surface 3 for at holde prisen nede. Så pyt da.

Ligesom Surface Pro 3 er det hovedsageligt en tablet, der kan fungere som en bærbar – hvis du altsÃ¥ lige betaler 1.000 kroner mere for et tastatur. Tastaturet er et must, og det er uforstÃ¥eligt, at Microsoft overhovedet sælger sine Surface-enheder uden.

Tastaturet er udmærket at skrive på, men sammen med Surface 3 er det ligesom med storebroren ikke særligt nemt at benytte, hvis du sidder med tabletten i skødet.

Surface 3 kan bruges på et par forskellige måder. Støttefoden/kickstanden på bagsiden er desværre ikke lige så fleksibel som på Surface Pro 3. Foto: Morten Sahl Madsen

Lidt skuffende ydeevne
Surface-serien har tidligere været udstyret med en ARM-processor, hvilken gav en rigtig god batterilevetid. Problemet var som tidligere nævnt Windows RT, der ikke kunne køre traditionelle Windows-programmer. Men den nye Surface 3 har fået en Atom-processor.

Det er nævneværdig, da det er Intels første 14nm Atom Quad Core Cherry Trail-processor, og det er en af de første Atom-processorer, som der er værd at tale pænt om. Ydeevnen er udmærket, sÃ¥ længe du ikke presser computeren – overhovedet.

Atom er en low-end-processor, som giver lange batterilevetider, men ydeevnen er også derefter.

Benchmarks er bare et tal, der ikke siger så meget, men hvis Chrome kører med 10 tabs, imens Spotify spiller musik, så begynder Word at reagere langsomt.

Spil i klassisk Windows-forstand kan du godt glemme alt om, medmindre det er ældre spil uden grafiske krav. Du kan kun spille dem fra Windows Store. 

Batterilevetiden er til gengæld god. Microsoft lover 10 timers batterilevetid. Jeg holde den cirka på de 8-8.5 timer ved daglig brug.

Er den pengene værd?
En Surface 3 er en lidt dyr fornøjelse. Især hvis du tænker på, hvad det egentlig er for en computer, som du køber dig. Surface 3 er nok den bedste office/web-maskine, som du kan købe, men det er mere eller mindre også kun det. 

Og køber du den dyreste Surface 3 – som koster 5.599 kroner, sÃ¥ koster den kun 400 kroner mindre end den billigste Surface Pro 3 med en i3-processor, men kun 64 Gb SSD. Du kan dog altid tilføje et MicroSD-kort til Surface Pro 3, og sÃ¥ er Surface 3′s eneste fordel, at den har en væsentlig bedre batterilevetid. 

Og hvis du også vil have en Surface Pen med, en tegnepen til at tegne og skrive på Surface 3, så skal du lige give 400 kroner ekstra. Den følger med til Surface Pro 3 kvit og frit.

Vurder selv. 

Konklusion: En god Office-computer
Surface 3 er en lille, let Office-computer/-tablet med en god batterilevetid. Til en pris, som starter ved 4.699 kroner, er det dog en lidt dyr fornøjelse. Især fordi du skal give 1.169 kroner ekstra for et tastatur. Og overvejer du at købe en Surface 3, sÃ¥ foreslÃ¥r vi en 128 Gb-model alene af den grund, at den kommer med 2 Gb ram ekstra – 4 Gb i alt.

For de penge får du til gengæld også den bedste Windows-tablet i den klasse. Let og med et godt skærmformat, 4:3, som giver masser af skærmplads. Der mangler dog stadig rigtig mange apps til Windows-tablets, som er fingeroptimerede, men det ændres forhåbentlig med Windows 10. Surface 3 står til at blive opdateret til Windows 10 til sommer.

Ydeevnen på Surface 3 er dog ikke særligt høj, men det er præmissen, hvis du virkelig bare VIL have en lille, blæserløs computer med lang batterilevetid.

Du kan sagtens få stærkere computere for de næsten 6.000 kroner, den koster, men så får du også en noget tungere og tykkere enhed.

Er du i tvivl om, du skal købe en Surface 3 eller en Surface Pro 3, så prøv at læse  vores tidligere test af Pro 3, som vi gav en god karakter.

Du kan læse den her: Test: Microsofts Surface Pro 3 får topkarakter

Surface 3 kan blive en dyr fornøjelse, hvis du vil have alt tilbehøret med. Surface-pennen alene koster 400 kroner. Her ses Surface 3 med Type Cover, Surface-pen og den tilhørende Dockingstation. Foto: Microsoft

Nyhederne fra Microsoft vælter ud i en lind strøm, efter Satya Nadella har sat sig ind i cockpittet hos verdens største softwareselskab efter Steve Ballmer.

PÃ¥ selskabets Ignite-konference har it-gigantens vicepræsident Terry Myerson overrasket publikum ved at annoncere, at Microsoft dropper sin Patch Tuesday – i hvert fald til privatbrugere – i Windows 10.

Denne lappe-tirsdag, der traditionelt finder sted den anden tirsdag i måneden, bliver i stedet erstattet af løbende sikkerhedsopdateringer, der kan blive udsendt døgnet rundt.

På den måde skal Microsoft-brugere ikke vente dage-, uge- eller i værste fald op til en måned, før de får lappet deres sikkerhedshuller, skriver PC Magazine.

Du kan selv styre opdateringer
De løbende opdateringer bliver sendt ud til alle enheder lige fra Windows-mobiler, -tablets og pc’er.

Business-brugere kan definere, hvilke enheder de ønsker lapper til først. Ligesom enterprise-brugere har mulighed for at stoppe Microsofts opdateringer, hvis deres maskiner er i gang med andre opgaver.

Udover sikkerhedsopdateringer vil også andre softwareopdateringer løbende blive sendt ud til brugerne, forklarer Terry Myerson fra Microsoft.

Privatbrugerne bliver forsøgskaniner
Windows-selskabet har en historik med enkelte sikkerhedsopdateringer, der har været skyld i ekstremt uheldige episoder som eksempelvis sidste Ã¥rs ‘Blue Screen of Death’-opdatering.

Derfor forventes det, at sikkerhedskontrollen med de udsendte sikkerhedsrettelser bliver endog meget grundig, da det ellers kan bevirke stor irritation for slutbrugerne Рog f̴ katastrofale konsekvenser for virksomhederne.

PC Magazine rapporterer, at privatbrugerne som forsøgskaniner vil modtage sikkerhedsopdateringerne som de første. Herefter ryger sikkerhedslapperne ud til virksomhederne i en månedlig opdatering, som vi kender i dag.

Indtil videre er det uvist, om de automatisk løbende opdateringer kan vælges som manuel installation, så man i det mindste kan fravælge at installere visse sikkerhedsopdateringer.

Læs også:

Nye vilde sikkerheds-features fra Microsoft: Ingen kan stå imod

Satya Nadella: SÃ¥dan skal vi tjene penge med gratis Windows 10

I de myriader af mobil-apps, der står på spring for at blive hentet ned på din telefon, er mange reklamefinansierede eller gratis.

Denne type apps kobler sig gerne op mod diverse netsider, ofte uden at du bliver informeret om det og er derfor uden for din kontrol.

Sikkerhedsforskere har nu analyseret på teknologien for at afsløre, hvor mange netsider de gratis applikationer egentlig kommunikerer med.

Det tal har vist sig at være meget højt, og det er ikke alle kontaktsiderne, der er lige stuerene.

Det er det MIT-tilknyttede magasin Technology Review, der beretter om de franske forskeres resultater, som for en god orden skyld kun gør sig gældende for Android-applikationer.

Hele undersøgelsen er publiceret i denne rapport (PDF).

5.000 apps under luppen
Forskerne har hentet ikke mindre end 5.000 gratis applikationer fra samtlige 25 kategorier i Google Play-butikken.

De små programmer er blevet afviklet på en Samsung S3-telefon, der samtidig var koblet til en server, som registrerede alle de netadresser, som den enkelte app forsøgte at koble sig op mod.

For de 5.000 stykker kode blev der samlet set gjort forsøg på at ramme hele 250.000 netadresser fordelt på cirka 2.000 topdomæner.

Adresserne blev så kontrolleret mod databaser med netadresser, som er associeret med enten reklame eller sporing af brugeradfærd.

Resultatet blev, at 66 procent af de downloadede applikationer forsøgte at koble sig op til reklamerelaterede netadresser. Andelen, der skabte kontakt til sporingsrelaterede netadresser, var en del mindre og lå på cirka 27 procent, hvilket dog stadig må anses som ganske betragteligt.

Manglende sikkerhed i apps er et spørgsmål, der trækker en del opmærksomhed i øjeblikket. Læs mere her: Ekspert advarer om vanvittig mangel på sikkerhed og privacy i apps

Mange tvivlsomme adresser
Forskerne giver således også udtryk for, at de 27 procent er et højt tal. Det skyldes ikke mindst, at denne praksis ofte opfattes som negativ af brugerne, og at sporing som oftest sker i det skjulte.

16 procent af disse apps kobler sig til 100 eller flere netadresser, der er associeret med tracking af brugerne.

Flere af disse befinder sig i en tvivlsom kategori.

Via den såkaldte Webutation-tjeneste, der vurderer om en webadresse er sikker og til at stole på, kom forskerne frem til at 2,5 procent af domænerne var kategoriseret som mistænkelige og 2,9 procent var kategoriseret som direkte ondsindede.

Da kontakterne til de eksterne websider ofte er usynlige for almindelige brugere, er det svært at gøre noget ved problemet. Bortset fra, at man skal være kritisk i valget af apps og søge information om andre brugeres erfaringer med den applikation, man har tænkt sig at hente.

Har du et godt bud på, hvordan man kan undgå denne type apps, så del endelig din viden i debatten. 

Læs også:

Alvorligt problem: BÃ¥de Android og iOS har apps uden ordentlig kryptering

Ubehagelig SSL-sårbarhed griber om sig: 25.000 iOS-apps er i farezonen

Build 2015. San Francisco. Det var en klarsindet og ligetil CEO, som stod foran et hav af interesserede investorer og udviklere, da Satya Nadella havde en session omkring Microsofts finansielle situation.

Ikke mindst blev der spurgt ind til et faldende pc-salg og om forventningerne til effekten af den kommende Windows 10-lancering.

“Vi skal pÃ¥ ingen mÃ¥de frygte faldende pc-salg, for Microsoft lever ikke af pc-salg længere. Og slet ikke nu, da Windows 10 bliver en gratis opdatering. Vi lever af de services, som vi kan tilbyde bÃ¥de vores forbrugere, men ikke mindst virksomheder,” forklarede Satya Nadella og referede til den omlægning, Microsoft har været i gang med i flere Ã¥r. 

Det lyder unægtelig som om, at Windows er blevet til WaaS: Windows as a Service. Og det er da ogsÃ¥ pÃ¥ alle andre punkter end Windows 10, at Microsoft forventer – og allerede nu opnÃ¥r – en vækst i indtjeningen. 

Skyen er alfa omega
Windows 10 bliver langt hen ad vejen limen, som skal binde de andre af Microsofts tjenester sammen. Lidt på samme måde som Android er det for Google: Googles indtjening kommer hovedsageligt fra reklamer og Google Play store, og begge dele bliver tilgængelig via Android.

Specielt Microsofts cloud-tjenester, blandt andet Azure-platformen, er en af Microsofts helt store fokuspunkter. Det er næppe nogen nyhed, men under eventet med Satya Nadella fortalte den halvandet år gamle CEO lidt mere om, hvordan det går med cloud og Office 365 for Microsoft.

Blandt andet har Microsoft oplevet en vækst på 84 procent det sidste år på Office 365, og over 50 procent af alle nye enterprise-aftaler er også endt i en form for cloud-løsning.

Ligeledes steg omsætningen pÃ¥ Microsofts cloud med 106 procent i sidste kvartal – hvilket er syvende gang i træk, at cloud-segmentet oplever en tre-cifret vækst.

Læs også: Nye vilde sikkerheds-features fra Microsoft: Ingen kan stå imod

SAP’s administrerende direktør i Danmark , Anders Feddersen, kan ikke sætte tal pÃ¥, hvor mange af hans medarbejdere, der har fÃ¥et tilbud om en frivillig fratrædelse.

En del af de ansatte i den tyske softwarekoncern SAP’s danske afdeling har fÃ¥et tilbud om frivilligt at sige farvel til deres job.

Tilbuddet gælder frem til udgangen af denne måned.

Det bekræfter administrerende direktør i SAP Danmark, Anders Feddersen, overfor Computerworld.

Han understreger dog, at tilbuddet – eller truslen – kun omfatter den del af SAP’s 180 danske medarbejdere, som tager sig af sÃ¥kaldte backoffice-funktioner.

Derimod er udviklere, konsulenter og sælgere ikke en del af øvelsen.

SAP-direktøren kan dog ikke sætte et præcist tal på, hvor mange ansatte, der har fået tilbuddet om frivillig fratrædelse. Han ved derfor endnu ikke, hvor mange der vil benytte sig af tilbuddet.

En ekstra månedsløn
Udover de almindelige opsigelsesfrister i Funktionærloven, tilbyder SAP en ekstra månedsløn til de medarbejdere, der takker ja.

“Det er en del af den globale løsning, og der skal vi selvfølgelig ogsÃ¥ tage vores tørn. Vi har valgt, hvad vi synes er en sober model, hvor folk fÃ¥r frit lejde frem til udgangen af maj til at trække sig, i stedet for at vi skal ty til afskedigelser,” siger Anders Feddersen.

Tilbuddet om frivillige fratrædelser er en del af en global sparerunde, som blev annonceret i marts i år.

I alt vil SAP-koncernen skille sig af med cirka tre procent af sine 74.000 ansatte. Det svarer til 2.200 medarbejdere.

Nedskæringerne er en konsekvens af en stærkere satsning pÃ¥ cloud-løsninger og produkterne indenfor SAP’s HANA-teknologi og Business Network fremfor den ERP-software, som hidtil har været SAP’s varemærke.

Læs også:

KMD klar til at masse-ansætte: Mangler lige nu 150 nye it-folk

Svensk distributør er SAP’s nye spydspids i Danmark

I middagssolen uden for Christiansborgs hovedindgang sidder tidligere spindoktor og politisk kommentator Henrik Qvotrup sammen med en flok kolleger.

Valgrygterne svirrer alle steder rundt om parlamentsbygningen, og jeg hører ham lige sige “I sover vel med støvlerne pÃ¥ for tiden?”, inden jeg selv forsvinder ind af hoveddøren til Borgen.

Da jeg bliver hentet ved indgangen af Robin Juel Johansen fra Liberal Alliances presse- og kommunikationsafdeling, går det hurtigt op for mig, at flere af partier rent faktisk er begyndt at sove med støvlerne på.

“Den første medarbejder møder vel ind ved 5-tiden. NÃ¥r valget bliver udskrevet, er det vel meget normalt, at vi er her til omkring midnat,” forklarer Robin Juel Johansen, som selv hÃ¥ndterer partiets indsats pÃ¥ de sociale medier som Facebook og Twitter.

Robin Juel Johansen fortæller mig samtidig, at Liberal Alliance håndterer arbejdet med sociale medier som i enhver anden pressetjeneste, udover at politikerne selv står for deres egne Facebook-, Twitter- og andre sociale medie-opdateringer.

“Ja, Anders Samuelsen styrer sin egen profil 100 procent selv. Ellers bliver det noget rod,” forklarer han mig pÃ¥ en af Christiansborgs lange gange, inden vi kommer op til partiets kontorer.

Her taler vi ikke om krisestyring
Hos Liberal Alliance bliver der serveret kaffe, mens snakken indledningsvist går på, at der er mange mediefolk på Slotsholmen.

Hurtigt tager samtalen en mere alvorlig drejning, da vi har sat os godt til rette iført kaffekopper på folketingsmedlem Ole Birk Olesens kontor, hvis faste beboer dog er ude af bygningen.

“Vi kan ikke komme ind pÃ¥ vores konkrete strategi pÃ¥ de sociale medier, vores krisestyring, vores mediebudgetter og medietræning af politikere. For hvis vores politiske modstandere kender til disse ting, kan vi jo hurtigt fÃ¥ travlt,” siger Robin Juel Johansen.

Nogenlunde samme meldinger er kommet fra to landets største partier, Venstre og Socialdemokraterne, der begge har takket nej til Computerworld-besøg bag væggen på deres status-opdateringer. 

Det handler om politik
Liberal Alliance vil derimod gerne tale om partiets indsats pÃ¥ de sociale medier som Facebook, der med Robin Juel Johansens ord “forkorter afstanden mellem befolkningen og Christiansborg.”

“PÃ¥ de sociale medier vil vi rigtig gerne tale om politik frem for alt muligt andet lir. For man kan kun vinde valget pÃ¥ at have den rigtige politik,” lyder det fra Robin Juel Johansen.

Han forklarer, at Liberal Alliances presse- og kommunikationskorps som på enhver anden nyhedsredaktion starter hver dag med et møde klokken 9 om morgenen. Her findes de historier, som partiet skal byde ind med i løbet af dagen, hvor der kan forventes et sted mellem to og 10 Facebook-opdateringer.

“Finansministeriet har eksempelvis for nyligt offentliggjort tal, der viser, at vi lever længere. Det harmonerer med vores 2025-plan, og der byder vi sÃ¥ ind med pressemeddelelser og en lille video. Generelt er video og billeder rigtigt godt at bruge pÃ¥ de sociale medier,” forklarer Robin Juel Johansen.

“Vores 2025-plan peger dog meget længere frem end en enkelt eller to Facebook-opdateringer, sÃ¥ vi skal hele tiden være gode til at forklare vores plan bedst muligt for sÃ¥ mange mennesker som muligt,” fortsætter han.

Forskellige budskaber – forskellige medier
En af de videoer, der for nyligt har været et hit for Liberal Alliance pÃ¥ sociale medier, er skuespilleren og instruktøren Hella Joofs “kritik” af partiet, der blev gentaget under Liberal Alliances landsmøde tidligere pÃ¥ mÃ¥neden. 

“Kunstneren Hella Joof piller ved folks fordomme om, hvem Liberal Alliance er. Vi er jo ikke kun for slipsedrenge, og det budskab kan man jo ogsÃ¥ bruge de sociale medier til at sprede,” bedyrer Robin Juel Johansen.

Samtale med de sociale mediemedarbejdere hos Liberal Alliance, Robin Juel Johansen (tv) og Kristian Malling Granow (th), på Ole Birk Olesens Christiansborg-kontor.

Han forklarer, at de forskellige sociale medier kan bruges forskelligt, alt efter hvad formålet med at kommunikere er.

SÃ¥ledes bruges Facebook hos Liberal Alliance til de brede budskaber, som skal sendes ud til den brede offentlighed.

Twitter kan bruges til at styre nyheder med, Instagram til billed-branding og LinkedIN til økonomisk tunge historier.

Partiet har dog ingen illusioner om, at den brede offentlighed skal hjælpe politikerne med at kredset interessante politiske arenaer ind.

“Politik-udvikling tager op mod et Ã¥r, og det stÃ¥r politikerne for. Hvis vi skulle udvikle politik pÃ¥ baggrund af feedbacken fra de sociale medier, sÃ¥ ville det blive nok blive lidt af et kludetæppe. Vores politikere tager dog gerne faktuelle diskussioner pÃ¥ de sociale medier,” lyder det fra Robin Juel Johansen.

Kan (næsten) selv styre historien
Når Liberal Alliances officielle Facebook-profil sammenlagt med partiets leder Anders Samuelsens private Facebook-fanskare tilsammen kan mønstre små 100.000 følgere, ligner det nogenlunde oplagstallet for landets store dagblade som Politiken og Berlingske Tidende.

Så hvis Liberal Alliance kommer ud for en mediestorm på mere traditionelle medieplatforme, kan partiet via de sociale medier svare igen med egne vinkler på historierne, som det passer dem.

Alt det ønsker Robin Juel Johansen ikke at kommentere specifikt på.

Han siger dog, at Liberal Alliance langt fra er befriet fra kritik, når partiets kommunikationsfolk eller politikere oploader nye billeder, statusopdaterer eller kommenterer på aktuelle begivenheder et sted som Facebook.

“Hvis det kun var vores trofaste vælgere, der er inde og kommentere pÃ¥ Facebook, sÃ¥ ville vi næppe modtage sÃ¥ meget kritik.”

Godt med fordybelse og debat
Kaffen er drukket, og Robin Juel Johansen følger mig op til Enhedslistens kontor i Proviantgården på Christiansborg.

Her er kritik på de sociale medier også en del af dagligdagen. 

“Hvis vi har nogle svære emner eller modtager kritik, sÃ¥ anser vi sociale medier som et rigtig godt sted at forklare i dybden, hvad der egentlig menes,” siger Emil Nielsen, som er Enhedslistens pressechef.

Han fortsætter:

“Mange vælgere belønner os for, at vi er dem, der gÃ¥r hÃ¥rdest op imod højrefløjens meget ideologiske angreb pÃ¥ arbejdsløse, og pÃ¥ sociale medier har vi al den plads, vi har brug for.”

Jeg forstÃ¥r, at ligesom hos Liberal Alliance, indgÃ¥r sociale medier som en integreret del af partiets kommunikationsstrategi, selvom Emil Nielsen ikke bryder sig om ordet ‘strategi’.

“Jeg vil egentlig hellere kalde det gode ideer,” siger han, inden der ogsÃ¥ her bliver budt pÃ¥ kaffe.

Enhedslistens presserådgiver Emil Nielsen masserer tasterne.

Han fortæller, at partiets håndfuld af presse- og kommunikationsfolk mødes hver mandag morgen for at lægge planerne for, hvordan de såkaldte gode ideer skal ud over rampen på de sociale medier i den kommende uges tid.

“Vi har et samlet annoncebudget pÃ¥ smÃ¥ 800.000 kroner til valgkampen, hvilket er mindre end en tiendedel af, hvad de øvrige partier har. SÃ¥ vi er tvunget til at udnytte de gratis kommunikationsplatforme.”

Presserådgiveren tilføjer, at Enhedslistens redaktion tager tingene løbende, da de skal kunne reagere på den virkelighed, de befinder sig i.

Kommer fra aktivistisk miljø
Et eksempel på virkeligheden er Venstres nyligt lancerede kampagne, der hævder, at et ægtepar på kontanthjælp og tre børn årligt kan få udbetalt 454.215 kroner.

Til det har Enhedslisten brygget et modsvar, der sammenligner kontanthjælpsmodtageres årlige indtægter med Venstre-næstformanden Kristian Jensens personlige løn samt pensions- og boligtillæg.

“PÃ¥ den mÃ¥de nÃ¥ede vi ud til godt en millon danskere via vores forskellige Facebook-profiler uden at bruge en annoncekrone.”

Et billede fra Venstres oprindelige ‘Flere skal arbejde for velværden’-kampagne (klik for større billede).

Enhedslistens svar med Kristian Jensens indtægter nåede ud til godt en million vælgere via Facebook (klik for større billede).

At tage et budskab fra en politisk modstander og twiste det til Enhedslistens egne budskaber er en teknik, der blandt andet kendes under begrebet ad-busting.

Teknikken blev ogsÃ¥ brugt for nyligt, da Socialdemokraterne kørte sin udlændingekampagne med sloganet “Kommer du til Danmark, skal du arbejde.”

Her kopierede Enhedslisten kampagne-formen, men stillede op med egne politikere med tekster som “Kommer du til Danmark, skal du betale mere i skat” som en hilsen til skatteunddragende virksomheder hertillands.

“Ja, mange hos Enhedslisten kommer jo fra det politiske miljø pÃ¥ den politiske venstrefløj, sÃ¥ ad-busting er et kampagne-greb, der passer os godt.”

Folk vil have Johannes mening
Enhedslistens presserådgiver uddyber pointen om, at effekten bliver større, når partiets politikere går i brechen for en sag, frem for at det sker fra partiets noget mere officielle og måske mere ansigtsløse Facebook-profil.

“Nøgleordet er stadig ‘oprigtighed’. For hvis folk tror, at professionelle kommunikationsfolk skriver Johannes (Schmidt-Nielsens, red.) status, bliver det noget rod. Hun bruger cirka en time om dagen pÃ¥ at svare folk pÃ¥ de sociale medier,” siger han.

Modsat Liberal Alliance bliver Enhedslisten åbenlyst inspireret til politikudvikling ud fra de kommentarer, som partiets politikere modtager på de sociale medier.

Blandt andre nævner Emil Nielsen, at partiets it-ordfører Stine Brix efterlyser holdninger, vinkler og synspunkter på aktuelle it-politiske emner.

Kan Facebook flytte stemmer?
Om den slags så også kan flytte stemmer i en valgkamp, svæver derimod lidt i vinden.

“Mange vælgere fÃ¥r jo deres nyheder fra sociale medier, sÃ¥ mon ikke de gode kampagner kan rykke ved folks holdninger,” lyder det fra Emil Nielsen.

I lighed med Liberal Alliance er der hos Enhedslisten næsten også døgnåbent på de sociale medier.

“Jeg starter ved 7-tiden med den første opdatering, nÃ¥r jeg vÃ¥gner. Jeg opdaterer for sidste gang, nÃ¥r jeg gÃ¥r i seng om aftenen,” siger Emil Nielsen.

Det lyder jo næsten som om, han sover med støvlerne på. Så det spørger jeg ham om.

Han slår ud med armene. Noget tyder på, at han efterhånden er rigtig træt af lige præcis den formulering.

Læs også:

Sådan ved politikerne, hvor du (nok) sætter dit kryds

Alle partierne dumper med et brag i SEO: Partiernes websider er helt usynlige i søgemaskinerne

Valgforsker: Ingen politiske partier kan vinde vælgere på Facebook

De sure smileys på hjemmesiden carlyfiorina.org repræsenterer de 30.000 job, som den tidligere HP-topchef nedlagde i sintid som øverste chef for it-giganten.

To mislykkede forsøg pÃ¥ at blive valgt til en politisk toppost har ikke taget modet fra den tidligere topchef i HP, Carly Fiorina. Hun meldte sig i gÃ¥r mandag officielt som kandidat til at blive republikanernes kandidat til posten som USA’s præsident, nÃ¥r Barack Obama til næste Ã¥r takker af.

Carly Fiorinas udmelding kom i et interview i tv-programmet Good Morning America, hvor Fiorina blandt andet sagde, at hun i egen optik er den bedste person til jobbet, og at hun i kraft af sin erhvervserfaring ved, hvordan økonomi hænger sammen.

Hendes vej til Det Hvide Hus er dog ikke blevet lettere, efter at det kritiske website carlyfiorina.org gik i luften kort efter annonceringen. Den tidligere HP-topchef har tilsyneladende glemt at købe retten til det ellers ret oplagte domænenavn.

Sitet, der ifølge Huffington Post er registreret i december sidste år, sætter kritisk fokus på Carly Fiorinas tid som topchef for HP. Sitet viser blandt andet tusindvis af sure smileys, der skal illustrere de massive fyringsrunder, Fiorina stod bag i perioden fra 1999 til 2005.

I alt mistede et sted mellem 15.000 og 30.000 HP-ansatte deres job under Fiorinas regime.

På hendes officielle kandidat-side carlyforpresident.com kan man se en kort præsentation og motivation for hendes kandidatur.

Stærkt konservativ
Carly Fiorina er indtil videre den første kvinde i flokken af republikanske kandidater, som bejler til den magtfulde præsidentpost. Modkandidaten bliver efter al sandsynlighed den demokratiske Hillary Clinton.

Allrede tilbage i 2008 var hun i spil som præsidentkandidat, ligesom hun fungerede som rådgiver og mulig vicepræsidentkandidat for partifællen John McCain, som i sidste ende tabte stort til Barack Obama.

Ved midtvejsvalget i 2010 var hun på banen igen og forsøgte forgæves at blive valgt til det amerikanske Senat.

Rent politisk er Fiorina kendt for sine stærkt konservative synspunkter. Hun er abort-modstander og vil blokere for programmer for famlieplanlægning og betaling for prævention via de sundhedsforsikringer, der er kendt under navnet Obama-care.

Desuden er hun kendt som stærk modstander af den lovbestemte minimumsløn, som også er blevet indført under Obama-administrationen.

Carly Fiorina stoppede som nævnt som HP-topchef i 2005 efter en mislykket fusion med pc-producenten Compaq, som fik HP bestyrelse til at fyre hende på gråt papir. Med sig fik hun dog et plaster på såret i form af mere end en kvart milliard kroner.

Du kan læse mere om opkøbet her:
It-historiens værste katastrofe-opkøb

Hun blev afløst af Mark Hurd, som i øvrigt senere blev fældet af en større sexskandale.

Carly Fiorina er i øvrigt ikke den første HP-topchef med ambitioner om en politisk karriere.

I 2010 spenderede HP’s nuværende CEO Meg Whitman, der pÃ¥ det tidspunkt var øverste chef for Ebay, tæt pÃ¥ en milliard kroner i et forgæves forsøg pÃ¥ at blive valgt som Californiens guvernør efter den navnkundige Arnold Schwarzenegger.

Læs også:

Fyret HP-topchef scorer kassen på fed fyrings-pakke

To år med kaos hos HP

Apples forventede indtog på musikstreaming-markedet kan bringe virksomheden på kollisionskurs med konkurrencemyndighederne i både USA og EU.

Det skriver det amerikanske tech-medie The Verge, der fortæller, at Apple i øjeblikket forsøger at presse en række pladeselskaber til at fjerne gratis musik fra streamingstjenesten Spotify.

Apple købte sidste år Spotify-konkurrenten Beats Music, og gennem de seneste måneder har en lang række medier rapporteret, at Apple i øjeblikket arbejder på en relancering af tjenesten, der formodentligt vil blive præsenteret til Apples årlige udviklerkonference, WWDC, der skydes i gang den 8. juni.

Apple vil sænke abonnementspriser
Det ventes at Apple vil integrere Beats Music i musikprogrammet iTunes, og det  amerikanske tech-medie Re/Code har tidligere skrevet, at Apple i forbindelse med relanceringen vil sænke abonnementsprisen til et niveau, der ligger under Spotifys såkaldte premium-abonnement på 10 dollar (99 kroner i Danmark).

Men udover et premium-abonnement tilbyder Spotify også en gratis reklamefinansieret udgave, og ifølge The Verge er det den udgave, som Apple nu forsøger at overtale en række pladeselskaber til at droppe.

Spotify har i alt 60 millioner brugere, men ifølge The Verge er det kun de 15 millioner af brugerne, der har et betalingsabonnement.

Der er næppe nogen tvivl om, at den relancerede udgave af Beats Music vil stå betydeligt stærkere på markedet, hvis Apple har held til at begrænse eller helt udradere udvalget af gratis musik på tjenester som Spotify.

Men hvis Apple på denne måde forsøger at lægge forhindringer i vejen for en konkurrent risikerer virksomheden dog også at komme på kant med de amerikanske konkurrencemyndigheder.

Allerede tilbage i 2013 blev Apple dømt i en sag om ulovlige prisaftaler på e-bøger, hvor Apple angiveligt samarbejdede med en række forlag om at hæve priserne på et ebogsmarkedet, hvor Amazon ellers gennem flere år har haft held til at presse priserne i bund. En afgørelse som Apple dog har valgt anke.

Bliver også gransket af EU
Ifølge The Verge holder de amerikanske konkurrencemyndigheder derfor i øjeblikket skarpt øje med Apples ageren på musikmarkedet, og også EU-kommisionen er ifølge Financial Times begyndt at overvåge Apples forventede indtog på markedet for musikstreaming.

Apple er langt fra den første tech-virksomhed, der har oplevet at blive gransket af konkurrencemyndigheder.

For fÃ¥ uger siden Ã¥bnede EU’s konkurrencekommisær Margrethe Vestager en sag mod Google, der er under mistanke for at misbruge sin dominerende position pÃ¥ søgemarkedet.

Tidligere er Intel og Microsoft blevet dømt i lignende sager.

Læs også: 

EU: Store amerikanske web-virksomheder truer europæisk økonomi: Særlig vagthund kan være på vej

Medier: Apple lancerer streaming musik-tjeneste til juni

Apple har mistet grebet om sin musikforretning – men næste Ã¥r er løsningen klar

Det stÃ¥r rigtig skidt til med mobilsignalerne i meget nyt byggeri.Â

Det har længe været erkendelsen hos mange af de mobilbrugere, der enten bor eller arbejder i moderne huse og bygninger. 

En rapport fra det svenske Post- og Telestyrelsen (PTS) om manglende indendørsdækning er nu med til at sætte yderligere fokus på problemet:

“Dækningen udefra og ind er meget afhængig af, hvor meget signalet dæmpes af husets vægge og vinduer. Dæmpingen af signalet skyldes blandt andet absorption og reflektion,” skriver PTS i rapporten.

Og hvis du tror, at det bare er en teoretisk risiko, at dit nye flotte hus med energimærke A og topmoderne tre-lags-vinduer gør det slemme ved mobilsignalet, kan du godt tro om igen.

SÃ¥ lidt signal slipper igennem
Den svenske rapport bygger nemlig på meget konkrete målinger: 

“Eksempelvis dæmper et standardvindue radiosignalet med omkring 4 dB, hvilket vil sige, at omkring 40 procent af signalet kommer igennem.”

“Et energibesparende vindue dæmper derimod signalet med mere end 30 dB, sÃ¥ kun 0,1 procent af radiosignalet slipper igennem.”

“En betonvæg dæmper radiosignalet med cirka 10-20 dB, hvilket indebærer, at 1-10 procent af signalet slipper igennem væggen,” stÃ¥r der blandt andet i rapporten.

Læs også: Danske mobilselskaber: Byg nu nye huse så de ikke kvæler signalet

Danske teleselskaber vil råbe byggebranchen op
Her i Danmark er der allerede i dag store problemer med mobilsignalerne i mange moderne bygninger – private som erhvervsmæssige.Â

Et af de mest grelle eksempler er det stort anlagte Isbjerget på Aarhus havn, der var alt andet end mobilvenligt på grund af det moderne byggeri, så beboerne måtte udenfor for at få dækning. 

Siden har man vøret nødt til at udstyre Isbjerget med blandt andet et DAS-anlæg (distribueret antennesystem) og antenner på selve bygningen for at minimere problemerne.

Teleselskabers branchefællesskab, Teleindustrien, forsøger i øjeblikket at råbe politikere og byggebranchen op og har blandt andet fremsendt et høringssvar til Energistyrelsen om problemerne.

Jakob Willer, der er direktør i Teleindustrien, har længe råbt op om problemet, men er alligevel overrasket over resultater fra den svenske rapport fra Post- og Telestyrelsen.

“0,1 procent slipper igennem – sÃ¥ har vi en udfordring. Vi er nødt til at kigge pÃ¥, hvordan vi finder løsningerne pÃ¥ det,” siger han til Computerworld.

Dækningen skal sikres fra starten
Han peger pÃ¥, at der findes en række mulige løsninger pÃ¥ problemet – heriblandt repeatere, femtoceller, DAS-anlæg, eksterne antenner og WiFi-calling.

Der er ogsÃ¥ muligheder for simpelthen at lave huller i den ‘klimaskærm’, der omkranser moderne, energieffektivt byggeri.

“Den mulighed er undervurderet. Det er der forskere, der kigger pÃ¥ – og der skal ikke sÃ¥ meget til for at fÃ¥ signalet igennem,” lyder det fra Jakob Willer.

Hvor lydhør er byggebranchen overfor denne her problemstilling?

“Man har haft nogle oplevelser rundt omkring – blandt andet med Isbjerget pÃ¥ Aarhus havn, der er det slemme eksempel. Man finder ud af, at det er svært at fÃ¥ de her nybyggerier gjort attraktive, hvis man ikke har tænkt den digitale infrastruktur ind.”

“SÃ¥ der er en bevidsthed om, at det her skal fikses pÃ¥ en eller anden mÃ¥de. Jeg tror sÃ¥ ikke, at man er klar over, hvor vigtigt det er at fÃ¥ en tidlig dialog med os om, hvad der skal til.”

“Der er ikke én opskrift pÃ¥, hvordan det kan gøres, men mange forskellige muligheder. Dem skal man have en dialog om.”

Der er jo bygget rigtig meget moderne byggeri i de seneste 10-15 år. I hvor høj grad er det for sent at gøre noget ved det?

“Det er aldrig for sent at gøre det rigtige. Men det er da klart, at havde man tidligere været opmærksom pÃ¥ det, havde vi sikkert undgÃ¥et en masse udfordringer,” lyder det fra Jakob Willer.

Teleindustrien så helst, at der blev lavet helt konkrete krav til, at mobildækningen skal tænkes ind ved byggeri, men forsøger i første omgang blot at skabe opmærksomhed om problemstillingen.

Læs også:

Danske mobilselskaber: Byg nu nye huse så de ikke kvæler signalet

Boom i antallet af små mobilmaster kan give problemer