Vælgererklæring i praksis
For at støtte et parti i at blive opstillingsberettiget til et valg, fungerer vælgererklæringer i dag typisk ved, at en borger udfylder og underskriver en online-formular.
Herefter bliver erklæringen sendt af sted til folkeregistret, hvor den er inde og vende til godkendelse.
Derefter modtager du enten papirbrev på din folkeregisteradresse eller digital post med den godkendte vælgererklæring.
Slutteligt skal du enten tage et billede af vælgererklæringen og maile den, eller proppe den i en kuvert og sende den til partiet med fysisk post, for at underskrifts-opbakningen tæller.
Det kræver i dag 20.260 godkendte vælgererklæringer med underskrifter fra danskerne for et nyt parti at kunne blive opstillingsberettiget til folketingsvalget den 18. juni.
Omkring 100 nye partier har gået og kigget forgæves efter et nyt it-system til afløsning af langsommelige papirprocesser for at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget om tre uger.
Systemet er endnu ikke klart, selvom premieredatoen ellers oprindeligt var sat til starten af året.
I september 2014-kontrakten med leverandøren KMD blev lanceringen rykket til ‘foråret 2015′.
Efter flere udmeldinger om forsinkelser lyder det nu, at ny udmelding om systemets endelige anvendelsesdato kan forventes i starten af juni.
Så det er altså stadig uvist, hvornår nye politiske partier på underskrifts-jagt kan få gavn af det kommende it-system til vælgererklæringer.
Tekniske problemer
Det betyder, at de 100 nye partier, som er godkendt af Valgnævnet, har måttes slå sig til tåls med den nuværende og noget mere bøvlede proces for at komme på stemmesedlen den 18. juni.
Den ansvarlige udviklingsmyndighed, Økonomi- og Indenrigsministeriet, skriver i en mail til Computerworld, at systemet har været topprioritet i ministeriet ikke bare i indeværende år, men i to et halvt år.
I selve udviklingen er der opstået tekniske problemer.
“Der har blandt andet været problemer med at udvikle integrationen til NemID samt til andre tilgrænsende systemer blandt andet CPR-services,” skriver projektleder Søren Stauning fra Valgenheden i ministeriet om årsagen til forsinkelsen.
“Det skal pointeres, at systemet til digitale vælgererklæringer skal håndtere registreringer af borgernes politiske tilhørsforhold, hvor der gælder skærpede forholdsregler for informationssikkerhed,” forklarer han videre.
Det digitale system
Tilbage i efteråret 2013 indgik alle folketingets partier en aftale om, at der skulle udvikles et it-systemt til håndtering af vælgererklæringer.
Ideen med et digitalt system til håndtering af vælgerklæringer med NemID-login er en fuld digital proces.
Her oplyser borgeren blot sin mail til partiet, som herefter sender et link til et selvbetjeningssystem, der erstatter papirbreve og hele udfyldelse-indsendelse-godkendelse-modtagelse-indsendelsesprocessen.
Alvorlig beskyldning
Yahya Hassans Nationalpartiet hævder i Ekstra Bladet, at på grund af flaskehals-problemer med den nuværende vælgererklæringspraksis er partiet ikke blevet stemmeklart til afkrydsningsballet om tre uger.
Partiets formand, Kashif Ahmad, spekulerer endda over for Ekstra Bladet, om mon systemet er blevet forsinket med vilje, så nye partier ikke kan komme på stemmesedlen.
“Nationalpartiets beskyldning om at Økonomi- og Indenrigsministeriet bevidst har sinket udviklingen af digitale vælgererklæringer, er en ganske alvorlig beskyldning, som ministeriet finder grundløs,” lyder svaret fra Valgenhedens projektleder Søren Stauning.
Mangler underskrifter
I skrivende stund har Nationalpartiet ifølge Ekstra Bladet fået 31.000 folk til at udfylde vælgererklæringer, mens kun cirka 13.000 har sendt den godkendte vælgererklæring videre til partiet.
Dermed mangler Nationalpartiet 7.000 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget.
Ifølge Nationalpartiets formand, Kashif Ahmad, skulle Alternativet op på 40.000 udfyldte vælgererklæringer, før Uffe Elbæk-partiet rundede de godt 20.000 nødvendige og videresendte underskrifter.
Han forklarer, at partiet i april havde to repræsentanter med i en workshop om blandt andet forbedret brugervenlighed i det digitale vælgererklæringsssystem.
Her kunne de ifølge Søren Stauning selv iagttage status for systemets udvikling.
Ud af de omkring 100 nye partier, som kan indsamle vælgererklæringer siden folketingsvalget i 2011, har Økonomi- og Indenrigsministeriet indtil videre kun godkendt Alternativet og Kristendemokraterne til opstilling.
Læs også:
Forpremiere på folketingsvalget: Hvad stemmer du 18. juni?
Oversigt: Sådan udnytter politikerne it-værktøjer til at kradse din stemme hjem den 18. juni
Leave a Reply