Daily Archives: May 11, 2015

ComputerViews: Med opkøbet af den danske cloud-succes e-conomic for gigantiske halvanden milliard kroner, er det tydeligt, at der er noget i gære i den danske skov af små og mellemstore virksomheder.

Det er nemlig her, at Visma for alvor øjner en markant bevægelse over mod cloud-baserede ERP- og regnskabs-systemer, og den bevægelse sigter Visma efter at høste på.

Læs også: Danske e-conomic solgt for halvanden milliarder kroner

Med opkøbet fjerner Visma en af sine hovedkonkurrenter på det danske marked med et snuptag.

Det sker i en tid, hvor netop de små og mellemstore virksomheder strømmer over mod de prisbillige og enkle, onlinebaserede regnskabs-systemer, hvor Visma i dag har produkter som SummaSummarum, Visma Business og Visma Mamut i markedet.

Fremadstormende e-conomic har i de senere år haft voldsom vækst, og det er endnu ikke slut: Selskabet forventer vækst i omsætningen på 35 procent i år – alt sammen organisk vækst, vel at mærke, som kommer ved dels at tage nye kunder ind, dels ved at eksisterende kunder køber flere produkter.

Tallene fortæller deres egen historie: I 2010 havde e-conomic en omsætning på 13,2 millioner kroner. I 2013 var den på 65,7 millioner kroner. Altså en fem-dobling i omsætningen på blot tre år.

Vi har endnu ikke fået tallene for 2014-regnskabsåret, men direktør Mogens Elsberg fortæller til Computerworld, at omsætningen i indeværende regnskabsår vil lande på omkring 250 millioner. I 2017 er det målet, at den skal lande på 360 millioner kroner – altså omkring en 25-dobling i forhold til 2010.

Det afspejler et marked i for tiden vild vækst.

Høj pris
Visma lægger halvanden milliard kroner for e-conomics, og det er en attraktiv pris – selv hvis e-conomics vækstpotentiale indregnes i kalkulen.

E-conomic blev i august 2013 år siden købt af kapitalfonden HgCapital, hvilket du kan læse mere om her: Danske direktør: Derfor har vi solgt e-conomic.

Det er ganske usædvanligt, at en kapitalfond vælger at videresælge en virksomhed efter blot halvandet års ejerskab.

Normalt arbejder kapitalfondene med en tidshorisont på fem-seks år, så virksomhederne har tid til at indrette sig og gøre sig lækre over bejlerne.

Det hurtigere videresalg understreger, at det er et solidt og attraktivt beløb, som Visma har tilbudt for e-conomics.

For HgCapital – der betalte omkring 750 millioner kroner for selskabet for halvandet år siden – har vurderingen været, at det ikke er sandsynligt, at prisen kan blive højere ved et senere frasalg. Og derfra er der ikke langt til en underskrift på salgskontrakten.

Derfor den høje pris
Hvorfor vil Visma lægge så mange penge på bordet for e-conomic?

Lad os tage et kig på et par af de mere sandsynlige grunde:

Nye kunder
Med i købet følger omkring 100.000 e-conomics-kunder. Antallet vokser støt, og det har stor betydning for Visma, der hidtil har haft under 10.000 kunder i Danmark.

Det er et kæmpespring for selskabet ind på det danske marked, hvor mange kunder for tiden for alvor er ved at få øjnene op for cloud-verdenen.

Selskabet lægger da heller ikke skjul på, at det øjner store muligheder for mersalg til de 100.000 nye kunder, hvor selskabet ser “en masse muligheder” i mersalg af ‘nye løsninger fra Visma.’

Det spiller ganske godt sammen med en overordent trend i it-markedet: Nemlig at cloud’en giver muligheder for hidtil uset sammenkobling af systemer og data til en ny slags intelligente systemer, som kunderne kan høste stor værdi på.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

Skal vi gætte på, at Visma tænker i samme baner i forhold til de små og mellemstore virksomheder, der om nogle år vil være modne til avanceret og intelligent brug af data?

Vækst
I modsætning til e-conomic satser Visma ikke alene på organisk vækst, men vækst-kravet er der ikke desto mindre.

Selv oplyser selskabet, at e-conomic vil udgøre en “vigtig brik” i Vismas ‘fokus på automatisering og effektivisering” i små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Med opkøbet er en af selskabets tungeste rivaler på det danske marked ryddet af vejen, og Visma udvider paletten til at dække flere typer kunder i markedet.

Volumen
Volumen er vigtig – især hvis man for alvor vil tjene penge i cloud-markedet, hvor der næsten ingen distributions-omkostninger er forbundet med produkterne.

Det betyder, at man ikke skal langt hen i et produkts cyklus, før en væsentlig del af det beløb, som en given kunde betaler for cloud-produktet, stryger direkte ned på bundlinien.

Samtidig er volumen vigtig i signal-kampen mod de store spillere i cloud-markedet, idet alle kunder har brug for at vide, at deres leverandør er solid nok til at klare skærene.

Inden rivalerne får smarte ideer
E-conomics er trods selskabets heftige vækstrater stadig en lillebitte fisk i det store marked for cloud-baserede produkter til de små og mellemstore virksomheder.

Markedet domineres af stenrige Salesforce og Microsoft, som begge buldrer voldsomt frem med deres cloud-baserede ERP- og CRM-produkter, som kan bundles og kombineres med mange forskellige produkter.

Vi kan ikke udelukke, at Visma har valgt at skride tidligt ind med et opkøbs-tilbud på e-conomics på grund af en bekymring om, at en af disse to store og meget pengestærke spillere i løbet af et par år ville kunne få øje på e-conomics og selskabets vækstrater.

Hvad mener du? Hvad skal Visma anvende e-conomics til? Og kommer opkøbet til at betyde noget i markedet? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Efter opkøbet af e-conomic: Visma klar til dansk offensiv.

Danske e-conomic solgt for halvanden milliard kroner.

En ny type kompleks malware er dukket op i det forvejen dunkle it-trusselslandskab.

Navnet på malwaren er Rombertik, og den er designet til at opsnappe tekst og stjæle oplysninger som de brugernavne og passwords, der bliver indtaster i en browser.

Malwaren bliver spredt via spam- og phishing-kampagner og er udviklet til at undgå anti-virusværktøjer på en Windows-computer, hvilket ikke helt er usædvanligt for malware.

Alligevel kan den vise sig at være et særdeles ubehageligt bekendtskab, fremgår det af et indlæg fra to Cisco-sikkerhedsfolk på selskabets blog.

“Rombertik er unik på den måde, at den aktivt forsøger at destruere computeren, hvis den støder på visse mekanismer i forbindelse med malware-analyse.”

Dermed minder den om Wiper-malware, som blandt andet blev brugt sidste år i et stort hackerangreb mod Sony Pictures, som Nordkorea i sidste ende blev beskyldt for at stå bag.

Angriber Master Boot Record
Under sit tjek for anti-malware-værktøjer kan Rombertik udvise en endog meget destruktiv adfærd, hvis den bliver opdaget.

For den vil angribe Master Boot Record, som er den sektion af data, der starter Windows.

“Først forsøger den at overskrive Master Boot Records PhysicalDisk0, som gør computeren ubrugelig. Hvis malwaren ikke har tilladelse til at overskrive Master Boot Record, vil den i stedet ødelægge alle filer i brugerens hjemmemappe,” lyder det fra Ciscos sikkerhedsfolk.

De nævner, at hjemmemappen eksempelvis kunne være C:\Documents and Settings\Administrator\, hvor hver fil bliver krypteret med en tilfældigt genereret RC4-krypteringsnøgle.

Når enten Master Boot Record er overskrevet, eller hjemmemappens filer er krypterede, vil computeren genstarte med en kodestump, der bliver afviklet i Master Boot Record, inden Windows starter.

“Den overskrevne Master Boot Record indeholder kode, der skriver “Carbon crack attempt, failed”, hvorefter den starter en uendelig løkke, der forhindrer systemet i at fortsætte opstarten,” forklarer Cisco-sikkerhedsfolkene på bloggen.

Herefter vil brugeren kun kunne se beskeden “Carbon crack attempt, failed”, indtil operativsystemet er geninstalleret.

Sådan undgår du faren
Hvis Rombertik finder vej til din computer, vil malwaren udfolde over 8.000 funktioner.

Disse funktioner har ikke nogen videre praktiske opgaver, udover at forvirre de sikkerhedsanalytikere, der forsøger at finde hoved og hale i malwaren.

Cisco forventer, at kommende malware-trusler vil benytte lignende teknikker for at vride sig uden om at anti-malwareundersøgelser.

“Vi opfordrer alle organisationer til at overveje at benytte den bedste praksis på sikkerhedsområdet, som starter med en trussel-centreret tilgang med beskyttelse på tværs af det udvidede netværk og hele angrebsfladen,” lyder rådet fra it-gigantens sikkerhedseksperter.

Da malwaren som nævnt spredes via phishing- og spam-kampagner, er rådet også at advare medarbejdere om, at de skal være meget påpasselige med at åbne indhold som vedhæftede filer og links.

Du kan læse mere om Cisco-sikkerhedsfolkenes analyse af Rombertik og råd til at modstå truslen her. 

Læs også:
Nye vilde sikkerheds-features fra Microsoft: Ingen kan stå imod

Ineffektiv og gammeldags: Har antivirus overhovedet nogen fremtid?

Pinlig afsløring: De klogeste it-folk i virksomheden hoppede på katastrofal phishing-mail

Med købet af danske e-conomic lægger den norske it-koncerns Visma op til en voldsom offensiv på det danske marked for cloud-baserede it-ydelser til især små og mellemstore virksomheder.

Det er et marked, hvor Visma i flere år har haft svært ved at slå igennem, siger Eilert Giertsen Hanoa, der som chef for Visma Business Software nu overtager direktørposten i e-conomic.

“E-conomic har en markedsledende position i Danmark på software as a service, som vi ikke har været i stand til at erobre på samme måde,” siger Eilert Giertsen Hanoa til Computerworld.

Læs også:
Danske e-conomic solgt for halvanden milliard kroner

Vismas satsning på det danske marked bekræftes også af, at koncernen så sent som i sidste uge købte det danske softwarefirma PBJ, som er specialiseret i udvikling af løn- og administrationssystemer. Det kan du læse mere om her. 

For e-conomics vedkommende har omdrejningspunktet for de seneste år succes dels været et cloud-baseret og meget brugervenligt regnskabssystem, dels en salgsmodel, hvor det er lykkedes at gøre revisionsfirmaer og bogholdere til ambassadører, der anbefalede e-conomics produkter over for slutkunderne især i de mindre virksomheder.

Især e-conomics succes med cloud-baserede ydelser er noget, som Visma satser hårdt på at kalkere over på resten af koncernens produkter og ydelser.

“Vi er i gang med at flytte vores systemer til cloud-baserede løsninger. Det gør, at vi får en meget god løsning for SMB-kunder i Danmark,” siger Eilert Giertsen Hanoa.

Kundeeksplosion
E-conomics succes har gennem de seneste år lagt stort pres på konkurrenter som eksempelvis Microsofts C5 og altså også Visma, der nu har valgt det gamle trick med at opkøbe sin værste konkurrent.

Læs også:
Microsoft slår igen mod konkurrent: Gør C5 fuldt mobil

Vismas aktion betyder også, at den danske kundebase næsten 10-dobles, fortæller Eilert Giertsen Hanoa.

“Kombinationen af Visma og e-conomic gør, at vi i Danmark nærmer os 80.000 kunder i SMB-segmentet. Det er en enorm stigning. Hidtil har vi haft under 10.000 kunder i Danmark,” siger han.

Det åbner ifølge den norske direktør for, at Visma nu kan få taletid til at promovere sine egne produkter og services hos de e-conomic-kunder, der nu bliver gennet ind i folden.

“Summen af de kunder e-conomics har og de tillægstjenester, som vi har, vil være et meget konkurrencedygtigt tilbud i markedet, som kan levere den bedste kundeværdi,” siger Eilert Giertsen Hanoa.

Vil også kopiere e-conomic-kulturen
Men også når det gælder virksomhedskultur, tror den norske direktør, at e-conomic kan være med til at puste nyt liv i den norske koncern.

“E-conomic har en fantastisk selskabskultur. Man har et stærkt produkt, der både appellerer til kunder og forhandlere, men også et stærkt kundefokus, stærk support og et stærkt community. Den forretningsmodel har e-conomic perfektioneret gennem mange år. Det vil absolut være en inspiration for andre dele af Visma. Ikke mindst i andre lande,” siger han.

Læs også:
Faneflugt: Microsoft-partnere fylder hylderne med rivalers produkter

Det var Steve Ballmer, der i 2011 sendte Microsoft på en ganske indbringende kurs, da selskabet gik ‘all in’ med cloud computing.

Det er næppe gået mange it-afdelingers næse forbi, at Microsoft har talt en hel del om cloud computing i de senere år.

Der var tilbage i 2011, at daværende CEO Steve Ballmer meddelte, at Microsoft gik ‘all in’ med skyen, og siden har selskabet investeret massive summer og masser af kodearbejde i at udbygge cloud-forretningen, ikke mindst med succesen Office 365.

Og det er med god grund, for der er gode penge i cloud-kunder, der lejer sig til softwareløsningerne frem for at købe licenserne og dermed ejerskabet.

Det er Microsoft selv, der nu sætter ord på økonomien i at sælge cloud-løsninger frem for traditionelle on premise-løsninger.

Det skriver vores kolleger på det amerikanske Computerworld, der refererer til udtalelser fra Microsofts finansdirektør, Amy Hood.

Hun forklarer, at en Office 365-bruger over hele levetiden rundt regnet indbringer Microsoft 1,8 gange det beløb, som en klassisk Office-kunde ville indbringe.

Det vil med andre ord sige, at Microsoft i det lange løb øger omsætningen med 80 procent ved at få kunderne til at skifte til den store Office 365-pakke, der inkluderer både Exchange, SharePoint og Skype for Business i skyen.

Kommer an på kunde-typen
Amy Hood fremlagde også andre regneeksempler på et møde med investorer, skriver Computerworld.

Eksempelvis øges omsætningen ‘kun’ med 1,4 gange, hvis der er tale om en kunde, der før havde Office med Enterprise Agreement (EA) og herunder også Software Assurance (SA).

Computerworld US fremhæver dog også, at en rådgiver fra Pica Communications, Paul DeGroot, udtaler, at 1,8-regnestykket kan være lavt sat.

“Hvad med 6x eller 20x?” udtaler han ud fra pointen om, at kunderne førhen ventede med at investere i ny software, til Microsoft rent faktisk havde noget nyt at byde på, hvor de nu betaler løbende.

Rådgiveren hævder, at han ofte er med til at reducere kundernes betaling til Microsoft med op til 40 procent.

Wes Miller, der er analytiker til Directions on Microsoft, siger desuden til Computerworld, at der traditionelt har været nogle virksomheder, der eksempelvis holdt fast i en ældre Office-pakke, selvom Microsoft havde lanceret nye – og at det naturligvis er den type virksomheder, der for alvor kan hentes penge på ved at få dem over på en løbende cloud-betaling.

Derfor giver cloud stadig god mening
Der er dog også mange ting, der taler for et skifte til eksempelvis Office 365 – hvilket også er årsagen til, at Microsoft har så stor succes med løsningen.

Med cloud-modellen udrulles de nye funktioner løbende, så man som kunde hele tiden får adgang til det nyeste, og modellen er også mere fleksibel i den forstand, at man kan skalere op og ned i antallet af brugere i takt med virksomhedens udvikling.

Derudover skal man som bekendt huske, at den klassiske driftsmodel, hvor man selv drifter løsningerne, også medfører både udgifter og et vist tidsforbrug i it-afdelingen.

Læs også:

Slet bare dine filer fra Office 365: Microsoft gemmer dem for evigt

Microsoft klar med nye Office 365-værktøjer: Sådan skal du analysere data

Salg af Windows-licenser styrtdykker: Har Microsoft et problem

IKEA er ikke i tvivl: Derfor er cloud computing alt for dyrt

Shell har 10.000 applikationer: Derfor skal de i skyen

Interview: Den traditionelle signaturbaserede antivirus-bekæmpelse bliver med jævne mellemrum erklæret for død.

Det er nok en overdrivelse, at der ikke længere skal være lokal software på de enkelte computere, som bliver forsynet med signatur-opdateringer. Men set i lyset at de mange it-trusler er det langt fra nok med en sikkerhedsopdatering en gang om ugen eller måneden.

Læs også: Ineffektiv og gammeldags: Har antivirus overhovedet nogen fremtid?

Derfor har mange af sikkerhedsfirmaerne også valgt at rykke skyen ind som et supplement til den gode gamle signaturbaserede antivirusbeskyttelse.

Fordelen ved at anvende cloud-baseret sikkerhed er, at regnekraften er enorm, og at sikkerhedsopdateringer kan distribueres meget hurtigt ud på de enkelte klienter.

Ulempen er, at en pc også anvendes uden internet-adgang. Online-tilstedeværelsen er ellers et ret naturligt krav i forbindelse med cloud-sikkerheden.

Derfor er antivirusbeskyttelse fra de fleste producenter også baseret på en kombination af de to teknologier.

Der er således stadig en lokal klient, der opdateres i samspil med den enorme pulje af sikkerhedstiltag, man kan hente ude af skyen.

Computerworld har talt med sikkerhedsfirmaet Bitdefender om, hvordan en software-leverandør løser opgaven. Andre producenter anvender naturligvis deres egen teknologi, men med mange af de samme kendetegn og arbejdsrutiner.

Du kan i øvrigt selv vurdere de forskellige antivirusprodukter ud fra denne test: Stortest af 22 programmer: Her er det bedste antivirusprogram lige nu.

Her er eksempler på, hvad skyen benyttes til i forbindelse med at passe på it-sikkerheden. Illu: bitdefendfer.

Bo Skeel, sikkerhedsevangelist, Bitdefender.

Lokale værktøjer
Der er mange forskellige teknologier tilknyttet opdagelsen og destruktionen af ondsindet kode, men på lokalmaskinen er det primært to hovedområder, der jagter malware.

“Man skal nemlig skelne mellem de lokale – og cloud-teknologierne,” fortæller Bo Skeel, der kalder sig selv for sikkerheds-evangelist i firmaet Bitdefender.

De lokale programmer er baseret på den ældste teknologi.

“Det er vigtigt, at se på hvordan brugeren opfører sig. Når der startes en proces af operativsystemet, som man ikke kender fra tidligere, kan man gelejde den hen i en virtuel maskine eller sandkasse, hvor man kan analysere under sikre forhold. “

Typisk tildeles uregelmæssigheder points – som man kender det fra spam – efter en sikkerhedsskala, der så kan udløse en handling.

“Hvis en operation udgør en fare – det kunne være at skanne efter tilgængelige filområder – så bliver operativsystemet instrueret om at blokere den.”

Det handler altså om at være en lille smule foran operativsystemets arbejde.

“Ved at være på forkant kan antivirusprogrammet fortælle operativsystemet, at der skal lukkes for ondsindede handlinger.”

Ligeledes er det normalt at have en mere traditionel signaturbaseret løsning på lokalmaskinen.

Det er en stopklods for den malware, der allerede er kendt, og så giver den en offline-beskyttelse af maskinen eksempelvis i forbindelse med, at en USB-nøgle sættes i porten.

“Det er overvågning i realtid ud fra kendte parametre, men det er ikke en rigtig proaktiv handling, som en cloud-tjeneste er det,” siger Bo Skeel.

“Men det er eksempelvis effektivt i forbindelse med ransomware. Programmet kan således også overvåge, om filområder bliver gennemsøgt, om der sker en kryptering og eventuelt stoppe den. Man kan godt stoppe en proces, der er i gang.”

Så signaturen er ikke død?

“Når man kender en malware, så bliver den registreret, og maskinen bliver beskyttet ud fra den viden. Som enkeltstående sikkerhedsmodel er den død, men den anvendes i samspil med anden teknologi.”

Læs også: Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes

Machine learning i skyen
Ved at koble skyen på den lokale maskine åbnes for en række fordele på sikkerhedssiden.

Man kan tilføje en masse teknologi, regnekraft og en hurtig distributionskanal.

Det nederste lag i sky hierarkiet er en række webtjenester, der registrerer og informerer omkring skadeligt indhold på internettet.

“For eksempel kan vi nu registrere og advare mod enhver spambølge på nettet indenfor ti sekunder. Vi modtager også alle nye links, som Google indekserer og undersøger derefter om disse sider indeholder phishing forsøg eller andet tvivlsomt, således at vi få sekunder efter kan advare vores brugere.”

Lidt mere avanceret er det næste lag kaldet machine learning eller kunstig intelligens, om man vil.

Det handler om, at software bliver klogere ud fra tidligere erfaringer og kan drage konklusioner ud fra den viden i samspil med algoritmer.

De forskellige producenter anvender deres egne algoritmer, som de vogter over som en vagthund.

“Det handler samlet set om at tage nogle beslutninger eller forudsigelser uden at følge en statisk programinstruktion,” forklarer sikkerhedsmanden.

Det er en automatiseret proces, der kan udnyttes med skyens regnekraft i baghånden.

Den malware, der analyseres i skyen, samles blandt andet sammen via ‘kode-magneter’, som sikkerhedsfirmaerne planter på nettet. De tiltrækker alt, hvad de kan komme i nærheden af.

Ligeledes trækker man også informationer fra de enkelte maskiner ud i skyen, og analyserer på dem.

Typisk vil brugerne af et antivirusprogram også acceptere at dele disse data med producenterne.

“Når der uploades eksempler, er det ikke hele Word-filen, men kun den bid, der ser mystisk ud. På den måde holdes datatrafikken i kort snor. For vores vedkommende bliver det dog alligevel til 400 terabyte data i døgnet.”

Enorme databaser på vej ud
Udfordringen for producenterne er så at skabe logik og fornuft ud af de indsamlede data.

“Den enkelte computer kan altså lave en forespørgsel i skyen. Når man fanger et uønsket mønster fra en adressat (afsender, red.), kan man så lukke ned for problemet med det samme via nettet,” fortæller Bo Skeel.

En af udfordringerne ved de mange data er, at de databaser, som informationerne gemmes i, bliver enorme.

Derfor arbejder sikkerhedsfirmaerne ofte med at behandle de enkelte forespørgsler løbende uden at gemme alle data.

“I dag er det faktisk hurtigere og mere sikkert at spørge skyen end at spørge lokalt.”

Moderne sikkerhed i skyen handler altså om at analysere data fra internettet og brugerne (næsten) i realtid i skyen.

De forskellige producenter adskiller sig så fra hinanden ved at udvikle forskellige algoritmer til databehandling og beslutningstagning.

Lad mig starte med at slå fast, at der som sådan ikke er noget nyt under solen her. Der er hverken en teknologisk eller kulturel anledning til, at dette indlæg er særligt relevant lige nu.

Og dog. For selv om det kan virke som en selvfølge, at man skal sikre sig, at de digitale initiativer, man sætter i søen, lever op til deres målsætninger, så oplever vi alt for ofte, at dette fokus er uklart og famlende eller i værste fald slet ikke er til stede.

På trods af, at betingelserne for at måle om man opnår den ønskede effekt er bedre end nogen sinde før, ser vi gang på gang hovedløse projekter, hvor millioner af kroner bliver brugt uden fokus på i, hvilken grad de løser problemet.

Det er der mange årsager til. Blandt andet at fokus jo trods alt er på at opnå målet og ikke på at måle, om man opnår det.

Men en mindst lige så hyppig årsag er, at det forekommer uoverkommeligt komplekst at sætte mål for projekternes succes.

Let og svært på samme tid
Er der tale om et commerce-site, så virker det jo forholdsvis lige til, at man bør måle på omsætningen. Men selv i de tilfælde er det sjældent så enkelt.

Eksempelvis vil det for en nystartet webshop være uhensigtsmæssigt at fokusere på omsætning. Ofte vil det give meget mere mening at fokusere på faktorer som konverteringsrate, genkøbsgrad, viralitet. Og først langt senere på besøgsmængde og omsætning.

KPI’er, eller succesparametre som vi ofte kalder dem, er målepunkter, der afspejler udviklingen i det egentlig topmål.

Ofte vil topmålet ikke være muligt at måle direkte på websitet. Det kunne eksempelvis være “sænkelse af antal trafikdræbte”.

Men der er en række andre parametre, som er tæt knyttet til topmålet i en kausalitetsrelation. Og det er disse, det handler om identificere. Er der kun tale om korrelation, så risikerer man at fokusere på og fremme faktorer, som reelt ikke har indflydelse på topmålet.

Her er tre grunde til at arbejde med KPI’er

1. For at guide sig selv til de rigtige beslutninger
Fokus på de rigtige KPI’er sikrer, at vi sætter de rigtige initiativer i søen, og dermed at vi prioriterer ressourcerne mest effektivt.

I diskussionerne om hvorvidt en specifik feature skal eller ikke skal med på sitet, er det helt nødvendigt at have klare KPI’er som en guidende rettesnor.

2. For at vise sit værd over for investorer, bestyrelse, presse m.m.
Langt de fleste har brug for andres opbakning. Enten finansielt eller kompetencemæssigt eller måske bare som omtale.

Og i den sammenhæng er KPI’erne vigtige for at kunne legitimere nødvendigheden af denne opbakning.

3. For at forpligte sine leverandører (og sig selv)
Uden KPI’er er det let at blive enige om, at noget er en succes.

Ikke mindst hvis det er ens eget hoved, der er på spil. Ofte vil leverandører have rutine i at legitimere egne ydelser, da de sælger den ofte.

Kunden derimod, køber måske ydelsen sjældent, og har ikke samme erfaring med, hvordan ydelsens succes skal måles.

Så start i fællesskab med at blive enige om, hvad det overordnede topmål er, og hvad de understøttende delmål skal være.

Hvordan vælger man sine mål?
Vi bliver jævnligt spurgt om, hvordan man skal definere og udvælge sine mål, og vi har en række anbefalinger i den forbindelse. Her er tre af disse.

1. Tænk, som hvis det var det egen formue, der var spil
Vi motiveres som mennesker af både “gulerod og pisk”.

Og når der ikke er en direkte og åbenlys sammenhæng mellem vores indsats og den deraf følgende positive eller negative effekt på vores situation, så er vi tilbøjelige at være mindre kritiske over for de succesparametre, vi sætter for vores digitale initiativer.

Det er af samme grund, vi ofte ser, at iværksættervirksomheder er mere grundige med at sætte konkrete mål for deres aktiviteter.

For jo senere de finder ud af, om et tiltag er en god ide eller ej, jo flere ressourcer risikerer de at tabe.

Så når du skal afgøre, om et givent initiativ er en god ide, og du skal afgøre, hvordan det skal måles, så forestil dig, at din personlige formue er på spil, og overvej da, hvilke målepunkter du vil have tillid til.

2. Pres KPI’erne på maven og se, om de lyver
En god måde at teste en KPI er at spørge sig selv, om den altid vil være god at hæve.

Eksempelvis kan man have et mål om at have så mange eventdeltagere som muligt.

Men man kunne måske efter nærmere overvejelser sagtens forestille sig, at man let kunne tredoble deltagerantallet – uden at det havde den store effekt på topmålet. Og så er deltagerantal måske ikke så retvisende en KPI som man umiddelbart antog.

Så pres dem og se, om de lyver.

3. No metrics is an island
Hav altid i tankerne, at KPI’er indgår i et netværk af andre faktorer. De står aldrig alene.

Hæver man den ene, så har det indflydelse på de andre. Og nogle gange har en umiddelbar positiv effekt i én parameter negativ indflydelse på en anden parameter i rækken af parmetre på vej med topmålet.

Et meget enkelt eksempel er, at hæver du et banners klikrate, så sænker du ofte samtidig den efterfølgende konverteringsrate.

Se derfor på helheden og ikke på en enkel parameter, når initiativets succes skal vurderes.

Så ja, nogen gange er det så simpelt som at fokusere på Facebook-likes, andre gange kræver det en dybere granskning af forretningssetup’et at finde de rigtige KPI’er at styre efter.

Ofte vil de KPI’er, som er relevante, ændre sig over tid, mens man udvikler sig som forretning.

Så selv om det er vigtigt at holde sig selv og andre op på de valgte KPI’er, er det absolut mindst lige så vigtigt løbende at forholde sig kritisk til, om de er de relevante målepunkter.

Ida Auken (R) er på stort set alle sociale medier via sin smartphone.

“Må jeg periscope interviewet?”
 
Folketingsmedlem Ida Auken (R) har allerede taget sin iPhone frem, før jeg har set mig ned på hendes Christiansborg-kontor.
 
Hun vil gerne live-streame den samtale, som vi skal til have om hendes brug af sociale medier i valgkampen, via den Twitter-ejede streamingtjeneste Periscope.
 
“Vi politikere har efterhånden fået vores egen mediekanal. Jeg benyttede blandt andet streaming på klimatopmødet COP 15. Jeg kunne eksempelvis vise billeder af Hillary Clinton og Barack Obama under de afgørende forhandlinger fredag aften før alle tv-stationerne,” siger hun.
 
Vi taler lidt om eksklusiv-rettigheder omkring interviews, og hun lægger sin telefon tilbage på bordet. Dog ikke længere væk, end den er til at hive frem på et splitsekund.
 
Sådan er det åbenbart, når man bruger op mod to timer dagligt på sociale medier.
 
På sociale medier i 10 år
Hurtigt viser det sig, at den tidligere miljøminister er en erfaren bruger af sociale medier og den dertilhørende teknologi.
 
Siden 2005 har hun som en af de eneste nuværende politikere på Christiansborg haft en blog, dengang det hed en web-log. Året efter kom hun på Facebook, før verdens største sociale medie havde fået sit folkelige gennembrud.

Efter valget til folketinget i 2007 for SF har hun gjort flittigt brug af Facebook og senere Twitter, Instagram og sågar Snapchat for at nå ud til sine vælgere og folk, der potentielt kunne støtte hende.
 
Også open source-chatten Telegram bliver ofte benyttet for at holde kontakten med udenlandske kontakter.
 
Men tror hun virkelig, at sociale medier kan rykke så meget som én stemme?
 
“Sociale medier kan virkelig noget interessent for en politiker. Det er her, man kan vinde folks tillid, politikudvikle ved at crowdsource sig til nye ideer og i det hele taget blive klogere.”

“Jeg er helt sikker på, at det også giver mig stemmer, og jeg vil gætte på, at det kan tælles i et firecifret antal,” lyder det fra Ida Auken.
 
Twitter fik EU-vicepræsident ud af busken
Twitter er hendes favorit-sociale medie, hvor hun har knap 26.000 følgere – omtrent dobbelt så mange som følger hendes parti, Radikale Venstre.
 
“Her kan jeg udbygge mit netværk, vise at vi har en fælles sag omkring eksempelvis cirkulær økonomi og koble personer til konkrete sager,” forklarer hun.
 
Som et eksempel på, at Twitter også kan gøre en politisk forskel, fremhæver hun et tweet fra World Economic Forums hovedkonference i den schweiziske by Davos tilbage i januar. Her lagde hun pres på EU’s vicepræsident, den tidligere finske præsident Jyrki Katainen.

Hendes formål var at få sat et møde op med EU-vicepræsidenten omkring cirkulær økonomi (“genbrugsøkonomi”), som er et af Ida Aukens væsentligste politiske arbejdsområder.

“Jeg havde spurgt ham, om vi skulle sætte et møde op, mens vi begge var i Davos, men han svarede ikke på mine beskeder. Derfor skrev jeg et tweet, som jeg bad nogen om at retweete. Kort efter havde 100 delt beskeden, og 50 minutter senere sendte Jyrki en sms om, at han ville få sat et møde op,” siger Ida Auken. 
 
“Så på den måde opnåede jeg det, jeg skulle,” tilføjer hun med et smil.

Dette tweet fik sat skub i de politiske forhandlinger for Ida Auken under det økonomiske topmøde i Davos 

Det moderne forsamlingshus
Hun bruger også fototjenesten Instagram for at sætte billeder på politik, som hun formulerer det.

“Politikere bruger ofte en masse tal, og jeg vil gerne sætte krop på politikken. På de sociale medier forsøger jeg at være ærlig og personlig, men vil helst undgå at det bliver for privat. Jeg deler eksempelvis ikke billeder af mine børn,” lyder det fra Ida Auken. 
 
“For mig hører det til det personlige og ikke det private, hvis jeg fortæller en historie om min måde at være mor på. For eksempel at jeg kan stå imod 200 embedsmænd, men ikke en 3-årig, der gerne vil se Ramasjang,” fortsætter hun. 

Den personlige stil er ifølge den tidligere miljøminister vigtig at have for øje for at skille sig ud i mylderet af opdateringer fra røde, blå og grønne politikere.

Her skæver Ida Auken til andre politikere for at høste gode ideer, og man fornemmer beundring over Bertel Haarders (V) haikudigte.

Også skatteminister Benny Engelbrechts (S) ageren på de sociale medier er hun inspireret af.

Selvom man er en moderne politiker, der med på de sociale medier, er den traditionelle valgplakat i lygtepælen næppe på vej ud i de kommende år. 

“Mit eget særkende er nok, at jeg er en grøn kandidat, der arbejder for den cirkulære økonomi og samtidig ønsker at være i øjenhøjde med dem, jeg taler med.”

“På de sociale medier kan folk komme med bag facaden. Samtidig åbner man også for en del kritik, så for mig er Twitter og Facebook på mange måder det moderne forsamlingshus.”

Læs også:
Valgforsker: Ingen politiske partier kan vinde vælgere på Facebook

Sådan ved politikerne, hvor du (nok) sætter dit kryds

Før valget: Sådan gejler partierne hinanden op på Facebook, Twitter og Instagram

GPS-modtagerne har gennemgået en stribe ændringer i gennem årene, hvor den væsentligste nok er, at modtageren har fundet sin plads i mobilerne.

Men nu er et nyt gennembrud på vej.

Forskere fra universitetet i Austin, der ligger i den amerikanske stat Texas, har nemlig strammet alvorligt op på præcisionen.

Teknologien giver en nøjagtighed på en enkelt centimeter, hvilket kan gøre GPS’en attraktiv for endnu flere tjenester end i dag.

Den forbedrede præcision kan bliver endnu et værktøj i arsenalet af sensorer og datakraft i den selvkørende bil eller en ny komponent i virtuelle virkelighedsprojekter.

Høje bygninger forstyrrer 
Benytter du en korttjeneste på mobilen i dag, har du nok oplevet eksempler på, at du er havnet et ganske tilfældigt sted fremfor din ønskede vejangivelse.

Der er flere fysiske elementer, der kan forstyrre en almindelig GPS. Eksempelvis kan høje bygninger eller atmosfæriske forhold påvirke, hvordan en GPS beregner afstanden til satellitterne, som leverer vejanvisningen.

Texas-universitetet har løst det problem via software, hvilket betyder, at det er en ganske billig måde, at optimere præcisionen på.

På de fleste GPS-enheder modtages tidsinformationer og en unik kode for hver satellit. Disse informationer anvendes til at identificere afsenderen og til at beregne afstanden mellem modtager og afsender.

Begge enheder har altså løbende en talrække, der skal passe sammen og derved fortælle om afstanden mellem GPS og satellit. Ved at foretage denne proces fra flere forskellige satellitter og koble informationerne sammen kan modtageren blive informeret om, hvor på kloden vedkommende befinder sig.

Ud over dette benyttes også enkelte lokale informationer så som information om, hvilken basestation mobilen er koblet til. Det fungerer ganske effektivt på kompakte enheder med små antenner, men metoden giver ikke et resultet, der er mere præcist end indenfor et par meter.

Mange kort linjer
Den nye metode anvender satellitternes frekvenser til at bedømme placeringen. En satellit sender et signal ved 1,57 GHZ, hvilket giver en længde mellem svingningstoppene på 20 centimeter.

Ved at finde frem til hvor mange gange signalet svinger på distancen mellem modtager og afsender, kan man finde en meget præcis afstand.

Ved at lægge de mange korte linjer sammen, måler man altså afstanden mellem enehederne.

Denne metode er ikke ny, men har tidligere krævet en stor antenne for at fungere, hvilket har udelukket mobilen og anden forbrugerelektronik som modtager.

Den nye software fra Texas har optimeret processen, så den nu også kan anvendes med de kompakte antenner.

Ifølge universitetet reduceres fejlmarginen fra at være på størrelse med en bil til at blive på størrelse med en mønt.

I videoen herunder demonstreres projektet i praksis.

Modtageren ind i bilerne
Selv om den bedre positionsopgivelse er opnået gennem software, kan man ikke bare anvende koden ved en opdatering af mobilen.

Softwaren styrer nemlig en speciel GPS-modtager, som forskerne har døbt GRID. Foreløbig er teknologien også kun på testbænken og altså ikke implementeret i telefonerne, men målet er at bygge GRID ind i mobilos.

Forskningsprojektet er blevet til et konkret selskab med navnet Radiosense, der blandt andet samarbejder med Samsung om at få teknologien ind i enhederne.

Men også bilbranchen nævnes som et område, hvor teknologien kan anvendes i forbindelse med de selvkørende fremtidskørertøjer.

Du kan læse mere på universitets webside.

Læs også:
Mød den it-baserede trafikstyring: Sådan slipper du for rødt lys

Sony klar med ‘smart’-briller – koster det halve af Google Glass

Test: Samsung Gear S er – næsten – både et smartwatch og en smartphone

Det danske cloud-firma e-conomics voldsomme vækst på især det skandinaviske marked for regnskabsprogrammer var for stor en fristelse for norske Visma, som nu overtager det danske softwarefirma fra kapitalfonden Hg Capital.

Med opkøbet slår Visma tre-fire fluer med et smæk.

Udover kontrollen med en stærkt voksende konkurrent, får Visma også fat i næsten 100.000 nye kunder.

De kan nu forvente at få et tilbud om at købe ind i resten af Vismas produkter og services indenfor eksempelvis outsourcing af lønsystemer og webshops.

Visma-koncernen omsætter i dag for godt syv milliarder norske kroner og har omkring 6.400 medarbejdere, som servicerer 340.000 kunder i Nordeuropa.

Foden inden for
Med opkøbet af e-conomic får den norske koncern også for alvor foden indenfor på markedet for cloudbaserede regnskabsprogrammer og økonomisystemer.

“Overtagelsen af e-conomic udgør en vigtig brik i Vismas fokus på automatisering og effektivisering i regnskabsvirksomheder og små og mellemstore virksomheder i Danmark. Vi mener, at ved at udvikle videre på e-conomic, vil det give nye muligheder og skabe værdi for eksisterende og nye kunder i Danmark,” siger Vismas administrerende direktør Øystein Moan i en kommentar til opkøbet.

Prisen for e-conomic ligger ifølge Computerworlds oplysninger på omkring halvanden milliard kroner, som skal holdes op mod e-conomics forventede årsomsætning, som ifølge administrerende direktør Mogens Elsberg ender på 250 millioner kroner.

Efter opkøbet fortsætter e-conomic som en selvstændig enhed i Visma-koncernen.

Topchef forlader firmaet
Der bliver dog skiftet ud på direktørposten, hvor Mogens Elsberg siger farvel efter blot et år.

Hans job bliver overtaget taget af Eilert Giertsen Hanoa, der er direktør for Vismas SMB business software.

Det er kun omkring halvandet år siden, at e-conomic blev solgt til Hg Capital, som dengang betalte omkring trekvart milliard kroner for selskabet.

Opkøbsforhandlingerne har været i gang siden februar.

Flere andre mulige købere har vist interesse for det danske guldæg, erfarer Computerworld.

Læs også:

Mogens Elsberg: Her er min vækstplan for millionforretningen [b]e-conomic

Årets vækstkomet: e-conomic ser sig ikke tilbage[/b]

Sådan vil e-conomic vælte Microsofts økonomisystem ned af tronen