Daily Archives: May 21, 2015

Der er fuld gang i kodefabrikken Microsoft i disse måneder, hvor både det nye Windows 10, Edge-browseren og en stribe nye server-løsninger er under udarbejdelse.

Selskabet har i den grad også fokus på de mobile platforme og har blandt andet netop frigivet en public preview-udgave af Office til Android-platformen.

Men mens alle disse produkter er officielle, svirrer rygterne samtidig om en ny app fra Microsoft, der skal bære navnet Flow og kan beskrives som en form for turbo-email, der bygger på chat-konceptet. 

Neowin bringer blandt andet et par screenshots af Flow, og skriver, at app’en, der i første omgang kommer til iOS, er tænkt som en mikro-email-app, der gør det let at chatte med alle folk, der har en emailadresse.

Neowin kan også berette, at Flow kører på Microsofts Exchange-teknologi, og at chatbeskederne derfor efterfølgende finder vej til din indbakke, hvor du kan søge i samtalerne.

Konceptet med Flow kan give god mening, idet chat som kommunikationskanal fylder mere og mere Рsamtidig med at emailen fortsat ogs̴ har en betydelig relevans i de fleste virksomheder.

Flere steder pÃ¥ nettet beskrives Flow som en app, der muliggør flydende, hurtige og naturlige samtaler – uden emnefelter, signaturer og lignende – men som altsÃ¥ stadig er baseret pÃ¥ email-protokollen.

Informationweek skriver, at Microsoft endnu ikke har bekræftet Flows eksistens eller fortalt om de nærmere lancerings-planer, men mon ikke flere informationer kommer frem i de kommende dage og uger.

Fremtidens email og chat
Der pågår i disse år et større arbejde fra it-giganter som Microsoft, Google og IBM med at designe og udvikle fremtidens kommunikationsløsninger.

Det sker både med udgangspunkt i både emailen og chat-platformene.

Lige nu er Microsoft eksempelvis aktuel med Skype for Business, der er resultatet af en sammensmeltning af Skype og Lync.

Den løsning tester danske COWI i øjeblikket med henblik pÃ¥ at udrulle Skype for Business til 6.500 brugere – læs mere om det her.

Læs også:

COWI tester det nye Skype for Business: Skal udrulles til 6.500 brugere

Her er fremtidens email-løsninger fra Microsoft, IBM og Google

Chat-apps buldrer frem: Derfor kan du ikke forhindre det

Ray Ozzie forlod Microsoft – nu klar med app der ‘revolutionerer’ vores kommunikation

Derfor smadrer chat-apps sms’en: Kan noget særligt

Indiske leverandører af sourcing-ydelser har gyldne tider. IDC skriver i en ny analyse, at de indiske outsourcing-giganter fra 2012 til 2014 nuppede hver fjerde af de 100 største outsourcing-aftaler på globalt plan.

Samtidig har især de største outsourcing-virksomheder medvind, da de fem største pÃ¥ markedet i 2014 fik over halvdelen af de 100 største kontrakter – det var kun 43 procent i 2013.

Af IDC-opgørelsen fremgår det også, hvilke leverandører, der spiser den største del af kagen, når man ser på de 100 største kontrakter på outsourcing-markedet (2013-tal).

Her er IBM stadig størst med en omsætning på 13,8 milliarder dollars, omkring 93 milliarder kroner efter dagens valutakurs, mens selskaber som CGI, Cognizant, Capgemini og Wipro også er blandt de fem største.

Selvom det altså stadig er en amerikanske kæmpe som IBM, der fører an med de helt store outsouring-kontrakter, er det især tendensen på markedet, IDC hæfter sig ved:

“Indien-baserede outsourcing-virksomheder gør signifikante indhug i de 100 største globale outsourcing-aftaler,” udtaler IDC-analytiker David Tapper.

IDC mener, at de indiske virksomheders fremmarch skyldes blandt andet, at de effektivt udnytter offshore-forretningsmodellen og inkorporerer nye metoder til levering af services som hosting og cloud.

IDC skriver ogsÃ¥, at det, at de “… investerer i transformations-omrÃ¥der som analytics, social media og mobility og forbedrer lokale, strategiske kompetencer og ressourcer har gjort de indiske outsourcing-virksomheder i stand til effektivt at konkurrere med veletablerede konkurrenter i outsourcing-industrien om de største outsourcing-kontrakter.”

Også høj tilfredshed hos kunderne
Kundetilfredsheden med de indiske leverandører er i øvrigt høj.

En outsourcing-undersøgelse, som PA har udført, hvor 320 kunder i Norden har evalueret flere end 1.000 it-outsourcing-kontrakter, viser eksempelvis, at fire ud af de fem bedste i undersøgelsen er indiske virksomheder.

Hele outsourcing-markedet er under forandring i disse år, hvor virksomheder som CSC og IBM bliver udfordret af nye spillere.

For kunderne giver den intense konkurrence den fordel, at der kommer et prispres på alle de multinationale outsourcing-virksomheder.

ISG Research har estimeret, at der over de næste to Ã¥r vil blive forhandlet outsourcing-kontrakter for over 700 milliarder kroner – og eksperter har i den forbindelse peget pÃ¥, at bÃ¥de konkurrencesitationen og teknologiske fremskridt giver gode muligheder for at forhandle fornuftige kontrakter pÃ¥ plads.

Læs også:

Outsourcing er stadig et kæmpe hit i Danmark – og de globale leverandører har fÃ¥et fat

Priskrigen på it-outsourcing raser: Derfor får du mere for pengene

Danske it-opgaver strømmer til Indien: Derfor foretrækker danske firmaer de indiske leverandører

Læs også:

“Gratis” Windows 10 nærmer sig: Og det kan blive dyrt for virksomhederne

Her er de syv forskellige versioner af Windows 10

Tre vigtige facts om Windows 10: Det skal du vide om det nye styresystem

Total forvirring om gratis Windows 10: Nu kommer alle undtagelserne

Nye vilde sikkerheds-features fra Microsoft: Ingen kan stå imod

Salg af Windows-licenser styrtdykker: Har Microsoft et problem?

Styresystemernes tid er ved at være omme

Microsoft har for alvor lagt an til at det kommende Windows 10 skal få en eksplosiv udbredelse uden mage i it-historien.

Det sker ikke mindst ved at love, at alle nuværende brugere af Windows 7 og Windows 8 gratis kan opgradere til Windows 10 i det første år efter lanceringen om et par måneder.

Det kan du læse mere om her: “Gratis” Windows 10 nærmer sig: Og det kan blive dyrt for virksomhederne

Der har imidlertid tidligere været en del uklarhed om Microsofts indtjenings-modeller for Windows 10 efter den et-årige periode med gratis opdateringer er slut

Det kommer nu frem i et indlæg fra Microsofts australske Windows-chef, Alex Snelson, der i et indlæg til Microsofts australske partnere skriver, at Microsoft vil begynde at tage penge for Windows 10 efter det første år.

“Microsoft tilbyder gratis opgradering til Windows 10 fra kvalificerende Windows 7, Windows 8 og Windows Phone 8.1 i det første Ã¥r. Efter det første Ã¥r skal opgraderinger betales via ‘boxed products’ og VL Upgrades (volume licensing).

Du kan læse hele Alex Snelsons post her. Recap of latest key Windows 10 announcements.

Her fremgår det, at de maskiner, der bliver opgraderet inden for det første år, vil blive løbende opdateret med Windows 10 i hele deres levetid via Windows Update.

Den gratis opgradering vil gælde for følgende Windows-brugere:

- Private brugere (til Windows 10 Home).

- Små og mellemstore virksomheder (til Windows 10 Pro).

- Større virksomheder (til Windows 10 Enterprise under volume licensing (VL)).

- Studerende, lærere, skoleelever og personale på skoler og uddannelses-institutioner (til Windows 10 Education under volume licensing),

- Alle bruger-typer vil kunne opgradere til Windows 10 Mobile under OEM.

- Mellemstore og store virksomheder med sÃ¥kaldte ‘IoT-scenarier’ vil kunne opgradere til Windows 10 Mobile Enterprise.

Microsoft-manden opremser dernæst de forskellige såkaldte opgraderings-stier til de nuværende versioner af Windows:

- Godkendte og betalte versioner af Windows 7, Windows 8 og Windows Phone 8.1 kan opgraderes gratis til Windows 10 i det første år.

- Windows 8/8.1 samt Windows 7 Home Basic og Home Premium vil blive opgraderet til Windows 10 Home.

- Windows 8/8.1 Pro og Windows 7 Professional samt Ultimate vil blive opgraderet til Windows 10 Pro.

- Opgraderingerne gælder ikke Windows Enterprise og Windows RT.

- De gratis opgraderinger vil blive leveret via Windows Update.

Læs også:

“Gratis” Windows 10 nærmer sig: Og det kan blive dyrt for virksomhederne

Her er de syv forskellige versioner af Windows 10

Tre vigtige facts om Windows 10: Det skal du vide om det nye styresystem

Total forvirring om gratis Windows 10: Nu kommer alle undtagelserne

Nye vilde sikkerheds-features fra Microsoft: Ingen kan stå imod

Salg af Windows-licenser styrtdykker: Har Microsoft et problem?

Styresystemernes tid er ved at være omme

Sommeren stÃ¥r for døren, og nÃ¥r man som jeg bor i hus, betyder det ekstra energi men ogsÃ¥ travlhed.Â

Plankeværket skal repareres, udhuset trænger til en kærlig hånd, og der er vist også noget med tagrenden.

Nu er jeg jo ikke professionel håndværker, men man siger, at godt værktøj løser halvdelen af opgaven. 

Derfor vælger jeg også at lægge flere penge i det værktøj, jeg køber, og jeg går stort set kun efter det mere professionelle af slagsen.

Min genbo derimod, har en anden tilgang. Der ligger masser af “ChinaCraft” i værktøjskassen.

Når værktøjet går i stykker eller er slidt, indkøbes der bare nyt. Projekterne er nu heller ikke så store. Kunne jeg tænke mig at bygge et helt hus med de billige redskaber? Nej tak.

Man kan meget med standard – men ikke alt
Sådan er det også med softwaresystemer.

Man kan meget med standardløsninger, men der er også en hel masse opgaver, som kræver dedikererede løsninger udviklet til formålet.

Nu tænker du måske, at jeg bare er endnu en producent, der vil sælge sit produkt.

Og ja, du har helt ret, jeg kommer fra en virksomhed, der udvikler dedikerede løsninger.

Dem vil vi selvfølgelig gerne sælge, men man skal huske på, at alle har noget, de gerne vil sælge, også producenterne af standardløsninger. Den ene er ikke mere hellig end den anden på den front.

Er standard altid god økonomi?
Det, jeg gerne vil udfordre, er det mentale lighedstegn, der i dag automatisk sættes mellem standardløsninger og god økonomi. Er det nu rigtigt?

Det er sandt, at dedikerede løsninger i langt de fleste tilfælde har en højere indkøbspris end standardløsninger, men man får også meget mere for pengene.

Der er en producent, som har brugt mange udviklingsressourcer på at designe en målrettet løsning tilpasset til formålet.

Det lyder banalt, men det skal med i regnestykket og holdes op mod de mange programmeringstimer, der ofte skal bruges, når man med djævlens vold og magt vil have det specifikke til at passe ned i en standard.

Generelt er der ikke meget i livet, der passer ned i standarder. Der er altid noget, der stikker ud.

I “gamle” dage sagde man, at ingen fik pÃ¥ puklen, hvis de valgte blÃ¥t. I dag er man home safe, hvis man vælger standardløsninger, fordi det underforstÃ¥et er billigst.

Enormt prisfokus i det offentlige
Det gælder i særlig grad i offentlige indkøb, hvor der hersker et enormt prisfokus. Jeg forstår det skam godt.

Der er både noget historik og nogle skatteborgere at tage hensyn til. Men hold op, hvor er det ekstremt kortsigtet, at det er altid er indkøbsprisen, og kun den, der er tungen på vægtskålen.

Fra min egen verden kan jeg sige, at man selvfølgelig kan vælge et standard patientkaldeanlæg fra en automatikproducent.

Jeg har tilmed set tyverialarmer og trådløse ringeklokker brugt som patientkald.

Der er ikke meget hokuspokus i at få en lampe i et gangdisplay til at lyse, når der går en patientalarm.

Det er ogsÃ¥ rimelig enkelt at distribuere alarmen ud til personalets hÃ¥ndsæt, laveste fællesnævner kender vi alle: SMS’en.

Men så er der det med aften- og nattevagter, hvor bemandingen er anderledes, og weekenderne hvor tingene foregår på en helt tredje måde.

Hvordan håndteres eskaleringer, hvis ingen besvarer kaldet?

Og hvad med sporbarhed, når pårørende kræver dokumentation for, hvorfor kaldene fra bedstefar ikke er blevet besvaret?

Hver er elastikken?
For ikke at tale om udviklingsmulighederne. Der er vel ingen i dag, der investerer i software blot for at løse dagsaktuelle behov?

Der skal gerne være elastik i, så løsningen også kan håndtere de krav, der dukker op om tre og fem år.

De ting får man ikke med, hvis man partout skal vælge den billige standardløsning stykket sammen af ting, der ikke er udviklet til formålet.

Jeg tror, der er specialbehov i alle brancher, som standardløsninger ikke kan opfylde uden ekstra arbejde og kompromisser.

Det kan være effektivitetsgevinster, man må gå på kompromis med. Eller brugervenlighed eller nichebehov, som måske ikke er så vigtige i dag, men nok bliver det på et tidspunkt.

Kan og vil man leve med det?

Jeg savner de langsynede briller
Jeg savner, at vi tager de langsynede briller på igen. Før krisen var ROI på toppen af agendaen overalt. Lad os få det tilbage i dialogen og beslutningsgrundlaget.

Nogle gange må man bare træffe det hårde valg og tage den lidt dyrere model, fordi det er billigst på længere sigt.

Det gælder ogsÃ¥ i fritiden, nÃ¥r man skal være handyman. Køber man en ordentlig boremaskine fra starten, sparer man bÃ¥de benzin og penge – og fÃ¥r en weekend i hængekøjen oven i hatten.

ComputerViews: Microsoft overraskede ved årets udviklerkonference, Build, ved at præsentere Continuum for Phones på scenen.

Continuum for Phones er en softwareteknologi, der får telefoner til at omdanne sig til desktop-lignende miljøer, hvis der tilsluttes en ekstern skærm a la din monitor på kontoret.

På scenen viste Microsofts CEO for Windows-divisionen, Joe Belfiore, hvordan en Windows Phone med Windows 10 fik tilføjet et HDMI-stik og blev blæst op på en storskærm.

Det lignede umiddelbart en skrabet, men stadig brugbar version af Windows 10, hvilket jo giver fin mening, da Windows 10 og Windows 10 for Phones har den samme kerne.

Word, Excel og Microsoft Edge blev prøvet på telefonen, som nu fungerede med mus og tastatur sammen med genvejstaster og hvad har vi. Det var imponerende, og det fortjente de klapsalver, som efterfulgte demoen.

Det var endnu kun en meget skrabet demo, som Joe Belfiore viste frem, men potentialet var tydeligt: Det her kan være den funktion, som Windows Phones har manglet.

Én enhed til kontoret
Mulighederne med en telefon, som kan omdannes til en computer er mange.

Mens Continuum for Phones ikke vil give en fuldstændig desktop-oplevelse, men sÃ¥ længe at de programmer du benytter dig af, er Universal Apps – en ny type Windows-app, som kan køre pÃ¥ alle Microsofts platformer – sÃ¥ kan du arbejde pÃ¥ din telefon, som var det en PC.

Det gælder for eksempel Microsoft Edge, Word, Excel og PowerPoint og Outlook.

Det kan betyde store besparelser for virksomheder, som måske ikke behøver at købe både en computer og en mobil til arbejdspladsen, hvis ikke de ansatte udfører opgaver, som kræver stærk computerkraft.

Dette er dog stadig kun spekulationer, da vi ikke ved, hvor godt Continuum for Phones kommer til at håndtere multitasking, eller hvor stor en succes Universal Apps ender med at blive.

Hvis det lykkes Microsoft at give Continuum for Phones muligheder nok, så kan det være det trækplaster, som kan få folk til at benytte Windows Phones i et større omfang. Windows Phones har endnu ikke fået de store, globale markedsandele, men har succes på enkelte markeder, heriblandt ulande.

Og lige præcis ulande kan vise sig at være en guldgrubbe for telefoner, som også kan være computere.

Kickstarte små virksomheder i ulande
Microsoft satser stærk på low- til mid-end telefoner på nye vækstmarkeder som for eksempel Sydvestasien, Sydamerika og Afrika.

Det er alle nogle af de markeder, hvor Windows Phones har haft den største udvikling, og i Indien sælges der næsten dobbelt så mange af de billigere Lumia-telefoner end der sælges iPhones.

På markeder som disse kan Continuum for Phones gøre en stor forskel for, hvordan befolkningen benytter en computer.

Vi ser allerede markant anderledes brug af smartphones i udviklingslande, som for eksempel i Afrika, hvor store dele af befolkningen i bestemte lande ikke længere benytter kontanter, men i stedet betaler næsten alt med SMS-betaling via smartphones.

Men skal en virksomhed blive til noget stort, kræver det internet og en computer at arbejde på, hvad end det er for bogføring eller markedsføring.

Og i fremtiden kan mindre virksomheder og privatpersoner købe en Lumia-telefon sammen med skærm og tastatur, og dermed have alt, hvad der er brug for.

Ikke de eneste på markedet
Men Microsoft er langt fra den eneste virksomhed, som har set potentialet i foranderlige telefoner.

Canonical, firmaet bag et af de mest populære Linux-distributioner, Ubuntu, har siden 2012 forsøgt at udvikle Convergence, et softwaresystem, som kan… ja du gættede rigtigt: omdanne en Ubuntu-telefon til et fuldt fungerende Ubuntu-system.

Det skete blandt andet igennem Crowdfunding, hvor Canonical i 2013 forsøgte at få finansieret Ubuntu Edge, en Ubuntu-smartphone med en futuristisk hardware, men som kunne køre Ubuntu i en fuldt fungerende version.

Det lykkedes ikke, og sidenhen er Convergence gået lidt i glemmebøgerne for mange, som ikke følger Canonical på daglig basis.

Men Ubuntu-udviklerne har endnu ikke givet op, og imens det har været utrolig svært for Canonical at finde producenter, som har gidet producere stærk nok hardware til at understøtte Convergence-funktionen, sÃ¥ har Canonical netop været ude – pudsigt nok en dag efter afsløringen af Continuum for Phones fra Microsoft – at en Ubuntu-telefon med Convergence-muligheder vil komme i handlen i løbet af 2015.

Hvem der vinder kampen om computeren i din lomme – eller om det overhovedet er levedygtigt – vil fremtiden vise, men Continuum for Phones var uden tvivl en af de største nyheder fra Build – omend lidt overset. 

Læs også: Her er alle nyhederne fra Microsofts store Build 2015-konference

LTE- eller 4G-dækningen har over de sidste år spredt sig som et spindelvæv ud over den danske geografi.

Det er TDC, som er det eneste teleselskab i Danmark, der er forpligtet sig til at dække landets tyndest befolkede områder med 4G-internet.

Det arbejde udføres af den kontroversielle kinesiske leverandør Huawei, der både leverer udstyr og står for driften. Men også Telia og Telenor satser stort på teknologien.

Og selv om mange klager over ringe dækning i yderområderne, er det måske byerne, der står med de største dataleveringsproblemer.

Læs også: Her er der dårligst mobildækning i Danmark

“Jeg bor pÃ¥ Frederiksberg, og der er signalet ringe. Mit kontor ligger i Sydhavnen. Her er ogsÃ¥ ringe dækning,” lyder to helt konkrete registreringer fra landets hovedstad overbragt af Knud Erik Skouby, der er Professor pÃ¥ Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet i København.

“Fuldstændig overordnet er der bedre dækning i byerne end pÃ¥ landet, men pointen er, at det kommer helt an pÃ¥, hvor man befinder sig,” siger professoren.

Laust Stoltze, ekspert i bredbånd hos Bredbåndsmatch.dk, kan nikke genkendende til den problematik.

“TDC har haft travlt med at opsætte 800 MHz-master rundt omkring i landet, og det har betydet, at der mange steder er bedre 4G-dækning i yderomrÃ¥derne end bÃ¥de 3G og 2G, fordi de nye master rækker længere. Men der er selvfølgelig forskel pÃ¥ udbydernes udbud af 4G i yderomrÃ¥derne.”

4G/LTE-netværket benyttes i dag udelukkende til data og bredbånd, og det skal således kombineres med en solid 3G-forbindelse til tale.

“Med Voice over LTE kan 4G dog ogsÃ¥ anvendes til tale uden brug af 3G. Men det er ikke udbredt endnu,” siger Laust Stoltze fra BredbÃ¥ndsmatch.dk.

Læs mere: Teleselskaberne lover: Du får bedre mobil-samtalekvalitet i 2015

“Det bør være sÃ¥ledes, at det kun er undtagelsesvis, at der ikke er forbindelse.” Knud Erik Skouby.

God dækning men ….
Begge eksperter er således enige om, at 4G-dækningen generelt er god i Danmark, men der er et par hjørner, der godt kan files til.

“Firmaernes dækningskort, der fortæller om, hvor man kan fange et signal, er noget optimistiske i vurderingen og udviklet under meget gunstige forhold,” lyder det fra Knud Erik Skouby.

Læs også: Måling: Mobildækning er langt ringere end tele-firmaerne lover

Her er eksempler på dækningskort fra TDC og 3

Tilgangen til et godt signal handler nemlig om andet end master.

“En halvdÃ¥rlig mobiltelefon i en moderne bygning i byen er en dÃ¥rlig cocktail. En af de ting, der bør sættes mere fokus pÃ¥ er bygningerne, der i dag er konstrueret, sÃ¥ det er meget svært for mobilsignalerne at trænge igennem,” vurderer Laust Stoltze.

Læs også: Danske teleselskaber: Byg nu nye huse så de ikke kvæler mobilsignalet

Det store problem er ifølge Knud Erik Skouby uforudsigeligheden.

“Det største problem er, at du ikke kan regne med at dækningen er der – ligegyldig om du er i en by eller i et udkantsomrÃ¥de. Hvis OECD udarbejdede en statistik over, hvordan Danmark er dækket, sÃ¥ ligger vi sikkert fint. Men det er jo lige meget, hvis du hedder Fru Jensen, og ikke har dækning.”

Han peger altså på, at danskerne ikke er forsynet med en stabil data-motorvej.

SÃ¥ det er uvisheden, du ser som et problem?

“Absolut. PÃ¥ din bopæl ved du, om der er dækning eller ej. Men i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor mange er pÃ¥ farten, er der krav om pÃ¥lidelighed. Nogen vil sige, at det er et luksusproblem, men kravet om digital myndighedskontakt bør ogsÃ¥ medføre et krav om en stabil forbindelse,” lyder det fra Knud Erik Skouby.

Læs også: Så hurtig er din mobile internetforbindelse

Hvordan ser det perfekte 4G-net ud i dine øjne?

“Det bør være sÃ¥ledes, at det kun er undtagelsesvis, at der ikke er forbindelse. SÃ¥dan er det ikke i dag.”

Her er et kort over mobilmasternes placering i Danmark 

Du har også selv et ansvar
En del af ansvaret ligger dog også hos brugerne i forbindelse med valget af hardware. Din mulighed for at modtage data er nemlig også betinget af den netværks-dims, du har med på farten.

“MÃ¥lingerne viser, at mobildækningen udendørs generelt er god, men at typen af mobiltelefon har betydning for muligheden for at foretage opkald,” har Finn Petersen, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen tidligere sagt til Computerworld. 

Udtalelsen kom i forbindelse med en stor undersøgelse af mobildækningen i det danske landskab udført i samarbejde med Aalborg Universitet.

Her blev målt antennekvaliteten på 22 mobiltelefoner.

Målingerne viste, at der var stor forskel på antennekvaliteten i telefonerne, og at dette kan have stor betydning for brugernes oplevelse af mobildækningen

I den forbindelse er nyt ikke nødvendigvis godt.

Skifter du fra en ældre mobil til en ny smartphone, kan du nemlig risikere at opleve en lidt ringere dækning, fordi mobilens antenne i de kompakte modeller kan være mindre kraftig.

Et problem som blandt andet Apple har bokset med.

Læs også: Professor rystet over dårlig iPhone-antenne

Derfor bliver 5G et totalt anderledes mobilnetværk

Nu er ‘Netflix for pirater’, som den ulovlige streaming-tjeneste Popcorn Time kaldes i folkemunde, klar med endnu et nyt tiltag, der skal fange brugerne.

Man behøver ikke længere en app for at streame indholdet.

Det kan nu gøres direkte i browseren.

Popcorn Time har opnået stor popularitet på ganske kort tid på grund af det Netflix-lignende grænsesnit og den manglende betaling for at se filmene.

Læs også: Kom med om bag scenetæppet i den digitale biograf

Og nu bliver det endnu lettere at slippe for regningen.

Den nye version af Popcorn Time kan køres direkte i browseren uden, at man behøver at installere en applikation først, som det er tilfældet med de tidligere udgaver.

Den nye tjeneste hedder slet og ret popcorninyourbrowser.

Ulemperne ved popcorninyourbrowser i forhold til de andre Popcorn Time-programmer/apps er, at man må undvære undertekster samt indbygget VPN.

Det kan man læse på tjenestens webside.

Læs også: Nye fildelingssites: Kan blive vildere end Pirate Bay

Ultra-nemt at være pirat
I praksis betyder den nye løsning, at man åbner websiden, vælger en titel og i løbet af ganske få sekunder toner den frem på skærmen.

Tjenesten er helt ny, og det er da også et stort spørgsmål om den bliver ret gammel, for Popcorn-projektet har levet en stormfuld tilværelse siden opstarten.

Tjenesten blev lukket ganske kort tid efter lanceringen på grund af negativ omtale og trusler om sagsanlæg.

Tjenesten nægtede dog at dø, og da den er udviklet på åben kildekode, dukkede den hurtigt op igen i form af et brugerdrevet projekt med bidrag fra hele verden.

Tjenesten lever således stadig i bedste velgående, og den har millioner af visninger hver eneste dag.

Popcorn Time samler og organiserer filmtitler fra en stribe forskellige BitTorrent-kilder som The Pirate Bay, Kickass Torrents, Isohunt og YTS.

Update: Efter artiklen er blevet bragt, er tjenesten allerede blevet lukket ned igen et stort pres pÃ¥ serverne. “Det var sjovt, sÃ¥ længe det varede,” skriver folkene bag.

Læs også:
Netflix sætter prisen efter piraternes priser

Nye fildelingssites: Kan blive vildere end Pirate Bay

Nu starter den vilde streaming-krig om dig for alvor

NÃ¥r jeg skal arbejde med en business case, hvor it er involveret, er forudsætningerne det første, jeg ser pÃ¥ – og ikke omkostningerne (bundlinjen), for business casen er stort set altid positiv.

Det er netop forudsætningerne, som kan bruges som et styringsredskab, når der er fokus på, hvordan indtjeningen og gevinsterne hentes hjem.

Forudsætningerne er et styringsredskab, som kan bruges til at estimere gevinstrealiseringerne.

Den måde, en virksomhed arbejder med indtjeningssiden og gevinster, har stor indflydelse på, om it-investeringer bliver en succes, og forretningens mål dermed opfyldes.

Umiddelbart kan man argumentere for, at en måling af gevinstrealiseringer ikke kan betale sig, når man har købt en it-service.

For har man, som ved køb af andre specielt udviklede produkter, først købt et system, er investeringen foretaget.

En måling af gevinsten er umiddelbart ikke interessant, for kontrakten er jo underskrevet, systemet er købt, og udgifterne er afholdt.

Så man kan som udgangspunkt bare håbe, at den beslutning, man har truffet, var korrekt.

Umiddelbart vurderer jeg, at der er to grunde til, at en virksomhed ønsker at arbejde med gevinstrealiseringer:

- For at skabe en motivation for indkøbet hos ledelsen, leverandøren eller andre ansatte – for eksempel udbetalinger af bonus eller krav om bod.

- PÃ¥ grund af vidensopsamling – sÃ¥ organisationen kan blive bedre til at indkøbe systemer og udarbejde kontrakter – og for ikke at begÃ¥ samme fejl igen.

Det første step i arbejdet med gevinstrealiseringer må være, at virksomheden definerer, hvor og hvordan den ønsker at høste gevinsterne, ellers vil det være spildt arbejde.

Arbejdet med gevinstrealiseringer kan inddeles i:
1. Førmålinger.

2. Forretningsmål indarbejdes i budget/business case.

3. ForretningsmÃ¥l indarbejdes i kontrakt – Køb.

4. Eftermålinger.

5. Evaluering.

Forretningens mål og ønske om gevinstrealisering
Kontrakten er redskabet, når der skal udarbejdes gevinstrealiseringsplaner, for det er igennem kontrakten, at effekten af et nyt system og nye services kan dokumenteres.

Det er igennem kontrakten, at de opstillede forudsætninger og indtjeningsposter i business casen kan måles og valideres.

Indtjeningsposten i en business case er tit ledsaget af en prosatekst – eventuelt suppleret med et Excellark eller lignende – hvor der for eksempel stÃ¥r, at indtjeningen indebærer, at x antal Ã¥rsværk kan undværes pÃ¥ grund af sparet tid pÃ¥ registreringer.

Men hvordan sikrer man, at det er understøttet og validt nok som beslutningsgrundlag? Og hvordan vurderer man, om forudsætningerne og dermed business casen er realistisk?

Et eksempel:
Hvis økonomiafdelingen har et forretningsmål om, at afdelingen skal optimere arbejdsgangene på dele af faktureringssiden, så kigger man som afdelingsleder på, hvordan man organiserer afdelingen, så de berørte arbejdsgange optimeres, hvilke medarbejdergrupper påvirkes og så videre.

Her taler vi om forretningsdelen og den organisatoriske del – men nÃ¥r arbejdsgangene skal ændres, indbefatter det ofte en berøring med it-afdelingen:

Skal der indkøbes et nyt system eller skal der ændringer til, som berører det nuværende system og leverandøren?

I begge tilfælde betyder det, at der skal udarbejdes en kravspecifikation. Forretningskravene til systemet skal klart fremgå, så leverandøren kan levere det system eller den ændring, som betyder, at forretningsmålet kan indfries.

Når systemet er indkøbt eller systemændringen er foretaget, vil man gerne måle, om afdelingslederen i økonomi har fået opfyldt sit forretningsmål og realiseret gevinsten for virksomheden.

Er det systemændringen, som har betydet, at målet er blevet indfriet? Eller er det den organisatoriske ændring?

Ofte måles og tænkes der enten kun på systemændringen eller kun på den organisatoriske del.

Resultatet er, at det ikke er muligt at måle, om gevinsten er indfriet, da det både er den organisatoriske del og systemindkøbet eller -ændringen, som er medvirkende til, at forretningens mål indfries.

Det er altså væsentligt at få koblet it op på forretningen, når et forretningsmål skal opfyldes, og der skal arbejdes med gevinstrealiseringer.

En kobling, som kan ske via kontrakten med leverandøren.

For det er først, når man i en kontrakt får indarbejdet, hvilke mål forretningen ønsker at få opfyldt ved købet af den pågældende it-service, at det bliver muligt at arbejde med gevinstrealiseringer, når it er involveret.

Og hvordan gør vi så det?

Før og eftermålinger
Hvis besparelsen med en it-investering skal være valid, kan man foretage en førmåling af den nuværende situation og en eftermåling, når investeringen er realiseret.

Man bør i en virksomhed have en person, som er ekspert i gevinstrealiseringer, for det er et omrÃ¥de, som er kompliceret, og det kræver en person, som kan gennemskue og validere de generelle forretningsprocesser, økonomien og juraen bÃ¥de før og efter implementeringen af it-servicen – herunder forretningens omorganiseringer og ændringer af arbejdsprocesser.

Erfaringerne viser, at det er meget få virksomheder, som formår at arbejde med gevinster og besparelser inden for it.

Umiddelbart formår størstedelen af virksomhederne at beskrive besparelserne i en business case, men det er ikke mange, som kan dokumentere realiseringen af gevinsterne og dermed bevise, at implementeringen af en it-service opnåede det ønskede resultat.

Hvem er ansvarlig, hvis gevinsterne ikke realiseres?
Når der arbejdes med gevinstrealiseringer, vil det stort set altid være leverandøren i et samarbejde med forretningen, som er med til at udfærdige hvilke mål og gevinster, som systemet og investeringen skal realisere (hvis det er inden for det offentlige, bør det fremgå af udbudsmaterialet, hvilke forretningsmål, som systemet skal leve op til).

Resultaterne af det samarbejde kan indarbejdes i en kontrakt, og hvis det efterfølgende viser sig, at målingerne efter implementeringen af en it-investering ikke lever op til de lovede besparelser, vil det være muligt at placere en form for ansvar (hvis det ønskes), hvis gevinsten ikke blev indfriet.

Den nuværende kontraktsituation
I dag er det ofte umuligt at måle, hvem der er ansvarlig, når forretningsmål og benefits ikke bliver indfriet.

Når forudsætningerne for en it-investering ikke bliver indarbejdet i en kontrakt, betyder det, at det er svært at gøre eksempelvis en leverandør ansvarlig, hvis det nye system ikke lever op til forudsætningerne, eller projektejeren, hvis organiseringen fejler og forretningens mål ikke nås.

SÃ¥ en virksomhed kan ende i en situation, hvor den it-investering, som burde bidrage til indtjeningen, ender med at blive en dyr udgift for virksomheden.

Hvis forretningens mål indarbejdes i kontrakten, har virksomheden en reel mulighed for at måle indtjeningen. Det er faktisk muligt at indarbejde de gevinstrealiseringer, man ønsker at leverandøren og systemet eller servicen skal leve op til.

Hvis indtjeningen i business casen derimod er baseret på en generel antagelse, vil det ikke være muligt at måle, om virksomheden reelt har opnået besparelserne.

En it-investering skulle meget gerne være målrettet et reelt overskud.

Det vil sige en it-investering, som kan sikre det størst mulig overskud, nÃ¥r fokus er pÃ¥ forretningen og ønsket er at skabe de bedste resultater pÃ¥ bundlinjen – altsÃ¥ et system, som opfylder forretningens behov og giver den største værdi for organisationen pÃ¥ langt sigt sigt.

Dialog og styring via kontrakten
En virksomhed styres blandt andet af kontrakter, så umiddelbart skulle man tro, at der burde være et stort og centralt fokus på kontrakt- og leverandørstyring i enhver virksomhed.

Det er derfor, at det er så vigtigt med viden og dialog på kontraktområdet, og her taler vi ikke kun om viden inden for it, men en viden som indbefatter kompetencer inden for økonomi, jura og forretningsprocesser.

Sæt de rette folk sammen, som kan samarbejde om virksomhedens kontrakter og håndtere leverandørstyringen, det vil sige et stærkt samarbejde mellem forretningen og it, og ikke som nu, hvor man ofte ser, at kontraktarbejdet og leverandørstyringen uddelegeres til de respektive forretningsenheder.

At styre kontrakterne centralt kan være vejen frem, hvis en virksomhed ønsker, at der skal arbejdes på tværs af enhederne, og at gevinsterne og besparelserne skal dokumenteres og indhentes via enhedernes forretningsmål.

COPE Рcreate once, publish everywhere Рhedder en ofte brugt term, n̴r det kommer til at f̴ spredt sin software ud p̴ flere forskellige platforme.

Så simpel er verden dog bare ikke, fortæller Lasse Carthberg, der arbejder som strategisk alliance-manager i EMEA-området (Europa, Mellemøsten og Afrika) for it-selskabet Citrix.

Han har dermed ansvaret for at få sit selskabs it-produkter til at spille i op mod 132 lande.

“Ja, det er noget af et puslespil, og nogle gange kan man tænke, at det er helt utroligt, at tingene rent faktisk lykkes,” siger Lasse Carthberg til Computerworld.

Han forklarer, at virkeligheden også har budt på tilfælde, hvor det ikke er lykkes Citrix at få sin software ind på Microsoft-platforme med et fingerknips.

“Det har taget os halvandet Ã¥rs tid at fÃ¥ XenApp, ShareFile og Netscaler op i Microsofts Azure-sky og efterfølgende fÃ¥ det til at fungere ordentligt,” lyder det fra Lasse Carthberg.

Lobbyister skubber på
En af de daglige udfordringer for Lasse Carthberg og hans kolleger er, at nÃ¥r Citrix’ udviklingsfolk i den engelske by Cambridge er klar til at spytte en ny version af et af softwareselskabets produkter pÃ¥ gaden, skal lanceringen koordineres med alverdens hardware- og softwareselskaber.

For ligesom et simpelt program i app-butikker som Google Play og Apple App Store skal kodes specifikt til henholdsvis API’erne i Android og iOS, sÃ¥ skal Citrix-softwaren programmeres til Android, iOS, Windows, Apples OS X-platform og Linux samt alle andre platforme, som selskabet ønsker at komme ud pÃ¥.

Dertil kommer, at et hav af hardware-selskaberne skal med om bord for, at et firma som Citrix kan sikre sig, at selskabets software kan køre gnidningsfrit pÃ¥ alle pc’er, smartphones og tablets.

Samtidig skal Citrix også sørge for integrationen fra alverdens softwarevirksomheder ind i selskabets egne programmer, hvilket kan tage endog meget lang tid. 

Forklaringen på fodslæberiet er blandt andet, at Citrix som et mindre softwareselskab ofte står længere nede i køen end sande it-giganter som Oracle og IBM, når det kommer til integrationen mod de store platforme som eksempelvis Windows.

Også selvom Citrix har sine egne lobbyister siddende i Microsoft-hovedkvarteret i Redmond for at skubbe på udviklingen.

Knas med Windows Phone 7
“I bund og grund handler implementeringshastigheden af udbud og efterspørgsel, og der har vi tidligere ventet pÃ¥ udviklingen af specifikke funktioner i Azure. NÃ¥r Microsoft sÃ¥ endelig er klar, har vi videreudviklet pÃ¥ vores software, sÃ¥ hele processen kan starte forfra,” forklarer Lasse Carthberg.

Somme tider kan der gå helt ged i udrulningen af softwaren. 

Eksempelvis fortæller han, at Citrix’s Receiver-software aldrig kom ud pÃ¥ Windows Phone 7-platformen fra 2010, selvom Citrix og Microsoft mødes fast hver anden mÃ¥ned for at fÃ¥ forhandlet udrulningshastighed og prioriteringslisterne pÃ¥ plads.

“Ja, i Windows Phone 7 er der simpelthen et portefølje-hul med hensyn til vores Receiver, som aldrig kom ud til Windows Phone 7, fordi Microsoft hele tiden fik nye fokusomrÃ¥der,” siger Lasse Carthberg.

Skal være på halvt års forkant
Udover Microsoft har Citrix vigtige strategiske samarbejder med især Apple og Google, hvor Citrix for nyligt har hægtet sig på software-udgivelser til Chromebooks.

Men ogsÃ¥ vidt forskellige hardware-selskaber som Samsung, HP og LG er Citrix i kontakt med fra Citrix’ lokale kontorer i Asien, USA og Europa.

“Allerede et kvartal eller to før udgivelsen af vores software er vi i kontakt med alle software- og hardware-selskaberne. Det er simpelthen nødvendigt, hvis vi skal have vores produkter klar til deres platforme, nÃ¥r vi annoncerer vores nyheder,” bedyrer Lasse Carthberg.

Denne tilgang til software-lanceringer er ganske normal for alle it-selskaber i verden, hvor der altså er et hierarki blandt de store, mellemstore og små om at få deres softwareprogrammer plads på de store software- og hardwareplatforme.

Streng API-fortrolighed
Lasse Carthberg indskyder, at med internettets udbredelse er alt dette koordineringsarbejde alt andet lige blevet noget nemmere og hurtigere at få plads.

For førhen sendte man brændte cd-rom’er afsted med snail-mail, som sÃ¥ derefter skulle kopieres over pÃ¥ de relevante platforme.

I dag foregÃ¥r tilpasningen af koden til platforms-API’erne (application programme interface) over nettet, hvor kodeudvekslingen finder sted i en lang, løbende strøm. 

“Alle vores udvekslinger af hinandens API’er foregÃ¥r naturligvis under strenge fortrolighedsaftaler, nÃ¥r der sendes software rundt til de andre it-selskaber,” runder Lasse Carthberg af.

Læs også:
Derfor taler alle pludselig om API’er

Dansk top-CIO: Derfor er Ã¥bne API’er sÃ¥ vigtige

Dataunderstøttelse.

Det er nøgleordet, når ambulancepersonale over hele landet i løbet af i år kan sende data om patientskader ind til hospitalspersonalet, der dermed kan optimere deres modtagelses-team.

Data om sygehistorik, billeder og notater af skader, ulykkesstedet samt automatiske opdateringer af patientens puls og blodtryk bliver ligeledes afsendt på vejen ind til hospitalet.

Den præhospitale patientjournal (PPJ) kalder regionerne det.

PPJ skal erstatte de papirjournaler, som ambulancepersonalet tidligere har udfyldt om patienterne under høj hastighed på vej mod hospitalerne.

Disse papirjournaler har tidligere dog først været i hænderne på personaler, når ambulancen er parkeret foran hospitalet, og så kan kostbare minutter være spildt.

Flere fordele
Udover en langt tidligere data-overførsel til hospitalet fortæller enhedschef Jan Nørtved Sørensen fra Vagtcentralen i Region Hovedstaden, at der med PPJ pÃ¥ datafronten sker ‘en landevinding’.

“Nu har vi en ubrudt datastreng fra, at folk ringer 112, over dokumentation af patientforløbet i ambulancen til selve behandlingen pÃ¥ hospitalet og sidenhen hos egen læge,” forklarer Jan Nørtved Sørensen.

Han nævner samtidig, at viden om skader og patientens sygehistorik giver hospitalspersonalet en optimeret mulighed for at gøre klar til patientmodtagelsen.

For når personalet på hospitalet ved hvilken type patient med specifikke skader, der er på vej ind med en ambulance, kan de eventuelt forberede operationsstuer.

De kan også tilkalde det rette personale, ekspertlæger og allokere sengeafsnit, som i bedste fald er klar, når patienten lander på hospitalets ambulance-parkeringsplads.

Alle disse oplysninger får de løbende sendt ind fra ambulancerne over SINE-netværket.

Selve it-systemet sørger samtidig for, at dataudvekslingen fra ambulancen til hospitalet automatisk beregner en såkaldt traumescore, der er baseret på patientens tilstand til prioritering af behandlingen ved ankomsten til hospitalet.

Ruller ud i hele landet
I Region Hovedstaden startede man projektet med de smarte ambulancer tilbage i marts, mens andre regioner også på nuværende tidspunkt har sendt forposten til deres skadestuer helt ud i ambulancerne.

Ifølge planen er alle regioner klar til at kunne håndtere PPJ til september med en samlet anskaffelsessum på 65 millioner kroner.

Computerworld har talt med ambulancebehandler Daniel Hansen fra Tomsgårdsvejs Brandstation i Københavns Nordvest-kvarter om det nye system.

Han har arbejdet med PPJ i de seneste par måneder, efter han har haft blot én omskolingsdag til den nye, digitale hverdag.

Han fortæller, at der i it-systemet modsat formularen på gennemslagspapir er en række punkter, som eksempelvis sygehistorik og skader på patienten, der bliver udfyldt med enkelte tryk.

“PPJ er langt mere sikkert end papiret, for jeg har da hørt om, at papir kan blive væk. Egentlig er det de samme ting, vi skal udfylde pÃ¥ vores skærm ved at trykke, mens afsendelse af blodtryk- og puls-data bare sker ved tryk pÃ¥ en enkelt knap,” lyder det fra Daniel Hansen.

Udover udfyldelsen af de klargjorte trykfelter kan ambulancebehandlerne også tilføje noter. Det kunne eksempelvis være, at patienten er tung, og der derfor skal klargøres ekstra personale eller løftegrej ved ankomsten.

Trods det indlysende smarte ved løsningen ved at kende til og kommunikere om patientens skader så tidligt som muligt i forløbet, kan Region Hovedstaden endnu ikke oplyse noget om konkrete besparelser i form af minutter og redning af menneskeliv.

Læs også:
Sådan bliver fremtidens it på dit sygehus

Dansk hospital begynder at 3D-printe knogler til patienter