Daily Archives: May 22, 2015

ComputerViews: Alle brancher har et image, der skal plejes. Det gælder ogsÃ¥ it-branchen – her defineret i den bredest mulige forstand med alle de it-virksomheder og it-afdelinger, der findes i Danmark.

Generelt er vores branche heldigvis præget af dygtige, kompetente og ambitiøse folk, der leverer it-varen hver eneste dag året rundt. Og tak til dem.  

Det er bare ikke sikkert, at omverdenen opfatter vores branche på den måde.

For der er stadig for meget it-makværk, for mange systemfejl, nedbrud og løsninger, hvor brugervenligheden er alt andet end venlig.

Kigger man på andelen af vellykkede it-projekter i forhold til de mislykkede, vil den første gruppe naturligvis fylde langt det meste.

Det er bare ikke sikkert, at det er sÃ¥dan, omverdenen opfatter det – altsÃ¥ alle dem, der formentlig ikke læser med her pÃ¥ Computerworld, og som ikke arbejder professionelt med it.

Problemet er, at it-branchens image alt for ofte får én over nakken. Der er for mange eksempler på it, der fejler på den ene eller den anden måde. Hver gang koster det på tillids- og imagekontoen. For hele branchen.

Det bidrager til den opfattelse, der stadig er for mange mennesker, der har: At it sikkert er fint nok, men også giver en masse bøvl.

Og var tingene ikke bare mere simple og velfungerende i gamle dage?

En stribe eksempler på it, der fejler
Et kig på den seneste måneds it-begivenheder viser, at vi som branche stadig har for mange ting, der ikke er værd at prale af.

På den sidste arbejdsdag i april, var der (igen) løn-koks hos Nets. Denne gang på grund af fejl i de datatransmissioner, som betalingsselskabet sender ud til bankernes datacentraler.

Efterfølgende var blandt andet denne fejl med til at skabe kapacitetsudfordringer hos Nordea, så stort set hele paletten af bankens it-systemer blev ramt.

For et par uger siden kom SKAT til sende forkerte digital post-beskeder til 230.000 virksomheder. Forklaringen var noget med, at man havde glemt at låse kolonnerne i det store Excel-ark, hvor blandt andet de 230.000 selskabers navne og CVR-numre figurerer.

I sidste uge kunne vi fortælle, at en fejl i det digitale prøvesystem i Folkeskolen betød, at prøverne nu i stedet skulle aflægges pÃ¥ papir. 13.600 elever bliver nu tilbudt en ny afgangsprøve, fordi de “muligvis har fÃ¥et en forkert karakter.”

Fredag i sidste uge var den så igen gal med Nets, da NemID bragede ned, så danskerne ikke kunne benytte løsningen i hele otte timer.

I denne uge har flere medier kunnet berette, at flere tusinde danskere ved en fejl har modtaget et brev med oplysninger om, at de er gift med en fremmed person.

Forklaringen? En ‘teknisk fejl’ hos Udbetaling Danmarks it-leverandør.

I øvrigt sÃ¥ vi lignende brølere i E-boks for blot et par mÃ¥neder siden, hvor blandt andre “32-Ã¥rige Stefan” troede, at hans kone ville skilles, da han modtog skilsmissepapirer, som (heldigvis) slet ikke var til ham.

Og disse eksempler er blot et lille udsnit af de it-problemer, danskerne kæmper med. For hvad med alle privacy-fadæserne og de it-sikkerhedsmæssige problemstillinger, der efterhånden er her, der og alle vegne?

(Fik vi nævnt, at CSC og CRP-kontoret netop har fået hård kritik af Datatilsynet på grund af et kæmpelæk af 900.000 danskeres oplysninger?)

Her er prisen, vi alle betaler
For hver gang, man hiver ét eksempel frem på it-løsninger, der fejler, kan man formentlig finde 50 eller 100 eksempler på løsninger, der er en succes.

For – som alle læsere af dette medie naturligvis ved – har it og digitaliseringen af vores virksomheder og samfundet sejret ad helvede til.

Færre hænder kan klare mere arbejde: Det må vel alt andet lige være et solidt bevis på den påstand?

Problemet er bare, at det koster dyrt på tillids- og image-kontoen, hver gang en enkelt it-løsning brager ned, eller hver gang et system skaber problemer for brugerne.

Og som det ses af ovenstÃ¥ende, er der mere end et enkelt eksempel pÃ¥ it-makværk – faktisk er der en hel del eksempler.

Problemstillingen er ganske enkel: Jo mere it-bøvl, der er derude, jo sværere bliver det at løfte Danmark yderligere i det digitale kapløb.

Det er ikke spor anderledes, end hvis man zoomer ind på en tilfældig dansk virksomhed.

Er der ikke styr på den grundlæggende drift, kan man godt glemme al snakken om nye satsninger og digital innovation.

“Man skal sÃ¥ at sige ”kunne sove godt om natten’ i visheden om, at der er styr pÃ¥ alt det grundlæggende i forhold til it-understøttelsen af virksomheden. Jeg betragter dette som en hygiejne-faktor. Alle overraskelser trækker pÃ¥ tillidskontoen – og udtræk pÃ¥ den konto gør ondt, ogsÃ¥ selvom saldoen er relativt høj,” forklarede Falcks CIO, Torben Ruberg, tidligere pÃ¥ ugen i en artikel pÃ¥ Computerworld.

“SÃ¥ udgangspunktet for snakken om digital innovation i en virksomhed er, at der er styr pÃ¥ alt det basale – der er bare ingen taletid i forhold til innovation, hvis mailserverne ikke kører,” lød det fra Torben Ruberg, der er en af de fem nominerede til titlen Ã…rets CIO 2015.

Her er løsningen
Erhvervs- og Vækstministeriet har netop udgivet en rapport om Danmarks digitale vækst i 2015. Her er en af hovedkonklusionerne, at over en tredjedel af de smÃ¥ og mellemstore danske virksomheder “kun anvender it i begrænset omfang.”

Rapporten beskriver nogle af de mest centrale barrierer for en øget brug af it – blandt andet:

“… prisen for it-løsninger ofte opleves for høj, samt at virksomhederne mangler ressourcer, savner kompetencer og er usikre pÃ¥ de potentielle gevinster ved øget digitalisering.”

Hver gang en it-løsning skaber problemer for danskerne, privat som professionelt, koster det os alle noget.

Det er med til at prikke yderligere til den “usikkerhed pÃ¥ de potentielle gevinster ved øget digitalisering,” som rapporten fra Erhvervs- og Vækstministeriet peger pÃ¥.

Løsningen på dette problem er heldigvis ikke svær at få øje på:

1) Vi skal have færre nedbrud og fejl og i det hele taget mindre it-makværk.

2) Vi skal blive bedre til at fortælle om alt det gode, it gør for vores virksomheder og for samfundet. Og – hvad der er endnu vigtigere – vi skal ikke bare sige, at it gør en positiv forskel – vi skal vise det.

Hver eneste dag. Året rundt. 

I forhold til den sidste del er Computerworld i øjeblikket i gang med konkurrencen Årets CIO 2015, der netop sætter fokus på nogle af de mange gode eksempler på it og digitalisering i Danmark.

Læs mere her og læs også det første portræt i serien, hvor det er Falcks CIO, der taler om digital innovation.

Vi har i øvrigt ogsÃ¥ netop udgivet et helt nyt og gratis magasin til dig, der arbejder professionelt med it – det finder du her.

Læs også:

Gratis magasin: 36 siders råstof til dig som arbejder professionelt med it

Falcks CIO har et vigtigt grundprincip – følg det hvis du vil sikre din virksomheds fremtid

Rent vÃ¥s at ‘menneskelige fejl’ førte til it-brølere hos DR og SKAT

For meget bøvl: Derfor tøver mange danske it-virksomheder med it-investeringerne

“Jeg kender mine konkurrenter ret godt. Men det er dem, som jeg ikke kender, jeg skal være forberedt pÃ¥.”

Ordene faldt for nylig i en snak om, hvorfor den nye danske bog “Den nye deleøkonomi” lÃ¥ fremme pÃ¥ CEO’ens skrivebord, da jeg besøgte en af de helt store danske virksomheder.

I den gamle virkelighed kunne CEO’en have holdt øje med underskoven af smÃ¥ konkurrenter, identificere de innovative virksomheder, som havde tiltrukket de rette talenter og sÃ¥ slÃ¥ til med checkhæftet, nÃ¥r tiden var rigtig.

Men med digitaliseringen, de lave startomkostninger og muligheden for ikke længere at lade sig begrænse af landegrænser, sÃ¥ sker væksten – hvis den sker – ofte i vilde ryk, som driver prisen pÃ¥ de innovative virksomheder opad og dermed uden for de flestes rækkevidde.

Spørg bare Yahoo, som i 1997 blev tilbudt en avanceret søgeteknologi af de to ukendte ph.d-studerende Sergey Brin og Larry Page, som syntes, at projektet tog for meget tid fra deres studier.

Prisen var en million dollar, men Yahoo sagde pænt nej tak, og de to endte i stedet med at stifte Google.

Den nye virkelighed udfordrede – bemærkede CEO’en, jeg besøgte -  derfor hans evne til at sikre, at den store virksomhed innoverede. Der skulle noget nyt til.

Ikke bare i form af optimering ude i forretningsleddet i en jagt på de fem procent omkostninger, som hjælper på konkurrencedygtigheden, men også i form af koncepter helt uden for kerneforretningen, som i en traditionel optik ville være en udfordring eller kannibalisering af den eksisterende forretning.

Tre konsekvenser af at arbejde med disruption
Den erkendelse har tre konsekvenser, men spørgsmålet er, om du og din virksomhed eller organisation er parat til at tage dem.

Den første konsekvens er, at den slags ud af boksen-tænkning, som skaber nye markeder, nye logikker og nye penge, meget sjældent kommer fra eksisterende enheder – og slet ikke fra folk, som har drift, budgetter og konsensus som deres primære opgave.

SÃ¥ har I modet til for alvor at adskille udviklingen fra driften?

Den anden konsekvens er, at mens vi fejrer de store successer som AirBnB, Uber og alle de andre, som har ‘disruptet’ deres marked, er der titusindvis, som løb ud i sandet – og oftest før de overhovedet nÃ¥ede en bruger eller et marked.

Du, din ledelse og din organisationen skal derfor være parat til at fejle, lære og fejle igen uden unødige bureaukratiske fingerpegende efterspil.

Den tredje konsekvens er simpelthen, at hastigheden skal op. Både hastigheden i planlægningen, hastigheden i eksekveringen og hastigheden i produktinnovationen.

Det er angstprovokerende, men kvartalsmøderne og det årlige strategiseminar skal ud af kalenderen og i stedet erstattes af et uafladeligt fokus på produktet.

Er du og din virksomhed klar til det?

Læs også: Man skal turde satse og acceptere at kunne fejle, hvis man vil udnytte den digitale innovation til at styrke forretningen, lyder det fra CIO i Falck, Torben Ruberg

Der er hård kritik til CPR-kontoret og it-leverandøren CSC fra Datatilsynet for sløs og sjusk med håndteringen af 900.000 cpr-numre, der i fjor blev lækket fra den såkaldte Robinson-liste.

Der var dengang tale om Danmarkshistoriens måske største datalæk, hvilket du kan læse mere om her: Næsten en million danske CPR-numre blotlagt på nettet

Listen indeholder navnene på de danskere, der ikke vil modtage reklamer og lignende.

Men på grund af en fejl hos CSC blev navnene på de 900.000 danskere med et snuptag gjort synlige for 600 danske virksomheder, der kunne tilgå oplysninger via cpr.dk, som de havde password og brugernavn til.

18 af de pågældende virksomheder nåede at downloade listen, inden den blev fjernet.

Ifølge Datatilsynet har hÃ¥ndteringen af sagen været ‘meget kritisabel.’

Ifølge en netop offentliggjort skrivelse fra Datatilsynet blev de 900.000 navne offentligjort på grund af menneskelig fejl i batch-kørslen hos CSC, der sendte listen inden kørslen var færdig.

Du kan læse hele skrivelsen fra Datatilsynet her.

Datatilsynet peger på, at det CRP-kontorets ansvar, at sikkerhedsprocedurerne fungerer hos de it-leverandører, som kontoret anvender.

“Datatilsynet mÃ¥ i den forbindelse konkludere, at der hos CPR-kontoret og/eller den anvendte databehandler ikke er udvist den fornødne omhu. Efter tilsynets opfattelse har behandlingen af personoplysningerne ikke levet op til kravene om fornødne sikkerhedsforanstaltninger,” hedder det.

Datatilsynet konstaterer dog ogsÃ¥, at listen blev fjernet straks efter, at CPR-kontoret blev opmærksom pÃ¥, at den var tilgængelig – hvilket skete efter cirka 50 minutter – ligesom organisationen nu har indført dobbelt-kontrol af Robinson-listen og er i ‘dialog’ (som det hedder) med CSC om ‘passende’ sikkerhedsforanstaltninger.

CPR-kontoret var efter lækket hurtigt ude med en forklaring på, hvordan det kunne gå så galt.

Det kan du læse mere om her: Sådan blev 900.000 CPR-numre blottet på nettet

Datatilsynet har herhjemme kun meget begrænsede sanktions-muligheder overfor organisationer, der står bag denne type kæmpe-læk.

Det står imidlertid til at ændre sig med en kommende EU-forordning, der står til at indføre markante straffe til virksomheder og organisationer, der ikke har totalt styr på deres it-sikkerhed.

Det kan du læse mere om her: Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

HP bliver presset af forandringer i markedet. Selskabets indtjening er faldet med hele 21 procent i det seneste regnskabskvartal i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Samtidig er selskabets omsætning faldet med syv procent til knap 171 milliarder kroner.

Det betyder, at HP’s omsætning nu er faldet i i alt 15 kvartaler i træk.
PÃ¥ indtjeningssiden er det især gÃ¥et tilbage for HP’s forretning inden for service-løsninger til virksomheder, som i alt er faldet med 16 procent i forhold til samme kvartal i fjor.

Det er alvorligt, fordi HP’s enterprise service division udgør omkring en femtedel af den samlede HP-forretning. Derfor har tilbagegang pÃ¥ dette omrÃ¥de konsekvenser for hele HP.

Alvoren øges kun af, at netop service-området er blandt de områder, som der er rigtigt store fremtidsforventninger til i en tid, hvor erhvervslivet i stort omfang er begyndt at betragte it som et effektivt middel til at banke konkurrenterne, effektivisere processer og øge indtjening.

Pc-forretning vokser lidt
Til gengæld gÃ¥r det fornuftigt med den klassiske pc-forretning, som er vokset med fem procent. HP mener selv, at opblomstringen skylde Windows XP’s endeligt, der har ført til, at mange forbrugere har været i markedet for at købe ny pc.

Samlet lander HP’s indtjening pÃ¥ en rund milliard dollar (6,7 milliarder kroner) i kvartalet – hele 21 procent mindre end i det tilsvarende kvartal i fjor.

HP har i årevis kæmpet med at få gang i væksten igen, men det har indtil videre været uden held i en tid, hvor flere af de store, gamle it-selskaber som CSC, IBM, HP og Microsoft har igangsat markante kurs-ændringer for at forsøge at modstå presset fra især mindre og langt mere agile konkurrenter.

HP har sÃ¥ledes besluttet at splitte selskabet op i et selskab, der skal sælge pc’er og printer samt i andet selskab, HP Enterprise, der skal sægle data-center-udstyr, software og enterprise-services.

Det kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

CSC meddelte fornylig, at selskabet på lignende vis skal splittes op i to.

Det kan du læse mere om her: Slut med CSC som vi kender det: Bliver delt op i to kæmpe-forretninger

OgsÃ¥ IBM er presset og har alene i det seneste Ã¥r sagt farvel til mange tusinder ansatte: IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være pÃ¥ vej

Microsoft har samtidig droppet sit fokus pÃ¥ Windows og satser fuldt og helt pÃ¥ cloud’en som bærende forretning, mens Dell forsøger at blive noget inden for musikken pÃ¥ service-omrÃ¥det.

Du kan læse om Dell’s udfordringer og ambitioner i denne reportage fra selskabets hjemby, Austin.

Blue Water Shipping har fordelt it-ansvaret på to it-chefer og én CIO. På den måde opfylder firmaet kravene til både drift og innovation.

Det er coverhistorien i CIO-magasinet fra Computerworld, maj 2015, som også præsenterer kandidaterne til titlen Årets CIO, test af en ny, lækker 34-tommer monitor fra Samsung, indsigtsfulde klummer om kommunikation og karriere og meget mere.

• Har du modet til digital disruption?
• Mennesker i it: Christian Lund fra Templafy sÃ¥ lyset.
• Kunsten at spørge ydmygt: Markus Bjørn Kraft tror pÃ¥ evnen til at lytte.
• Energioptimering rammer mobildækningen hÃ¥rdt. 
• Regeringen vil lukke mobilhuller – skrappere dækningskrav i kommende teleudbud.
• Topchefer ser nye it-muligheder – men de ser ogsÃ¥ problemer i horisonten.
• Hvem er Danmarks dygtigste CIO? – mød de fem kandidater.
• Ignite 2015 Sikkerhed i skyen? Microsoft vil tage luften ud af it-chefernes bekymringer.
• Sælg apps direkte via Office – Add-ons til Microsofts platforme skal flyttes over i helt ny distributionskanal.
• En buet skærm med mening: Ny 34-tommer monitor fra Samsung fÃ¥r gode karakterer i Computerworlds test.
• Taler du CEO’ernes nye sprog? Teknologi har gjort entre pÃ¥ direktionsgangene, sÃ¥ nu skal CIO’en rykke, mener Benny Guld.
• Navnenyt: Job- og karriereskift i it-branchen.

Du kan hente dit eget eksemplar her

Hvis man målte København mod andre danske byer i disciplinen bredbånd, hvordan tror I så, hovedstaden ville klare sig?

I den dårligste del af feltet er svaret.

For hvis man tager udgangspunkt i hastigheden 100/30 Mbit/s, som er regeringens målsætning i 2020 og udgør 100 meter-distancen i bredbåndsverdenen, så har København dækning med 66 procent, Aarhus med 84 procent og Sønderborg med 92 procent.

Det er mÃ¥ske overaskende for nogen, men det er ikke desto mindre sandt, at hovedstaden – som skulle være landets vækstmotor – halter voldsomt efter. Det viser data fra Erhvervsstyrelsens glimrende nye hjemmeside, TjekDitNet.

En 19. plads efter blandt andre Rumænien
Når vi ved, at højhastighedsbredbånd er en vækstskaber, er det dybt bekymrende.

Kigger man på data for hele landet, tiltager bekymringen.

Det er for eksempel blot 62 procent af alle danske virksomheder, der kan få en højhastighedsforbindelse.

Helt galt står det til med udbredelsen af højhastighedsbredbånd i yderdistrikter, hvor Danmark indtager en 19. plads efter blandt andre Rumænien.

Hvad er årsagen til, at Danmark tilsyneladende klarer sig mindre godt eller ligefrem dårligt på flere punkter?

3. sidst i EU
Ja, det har erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen begÃ¥et en lang rapport om, der hedder “Konkurrencen pÃ¥ bredbÃ¥ndsmarkedet” fra december 2014.

Det fremgÃ¥r heraf, at TDC’s markedsandel er sÃ¥ stor, at Danmark – hold nu fast – er tredje sidst i EU i forhold til konkurrence pÃ¥ bredbÃ¥ndsmarkedet.

Videre skriver ministerens embedsmænd, at Danmark som det eneste land i EU har ladet TDC som monopolselskab beholde kabel-tv-nettet og videre “at TDC’s ejerskab af kabel-tv-nettet… er en væsentlig barriere for at opnÃ¥ en reel infrastrukturbaseret konkurrence.”

Denne liberaliseringsbrøler er således nældens rod i forhold til at forstå det strukturelle konkurrenceproblem på det danske bredbåndsmarked.

50 shades of TDC
I København er det særligt slemt som dokumenteret ovenfor.

Her kan forbrugerne typisk vælge mellem “50 shades of TDC” i form at TDC gennem YouSee, TDC gennem fiber i det tidligere DONG-net eller det TDC-ejede ComX-net eller selve TDC via flagskibet, kobbernettet.

PÃ¥ kobbernettet kan man fÃ¥ bredbÃ¥nd via andre udbydere som for eksempel Telia, men det er stadig gennem TDC’s infrastruktur eller mÃ¥ske ligefrem via opkøbte selskaber som Fullrate.

Visse københavnere kan dog være heldige at have adgang til små lokale fibernet.

Kundetilgang til fiber falder i Nordsjælland
Konkurrenceproblemer går som altid ud over forbrugerne. På det danske marked ses det tydeligst ved, at TDC begrænser udbuddet af bredbånd.

Erhvervsstyrelsen har i ovennævnte konkurrenceredegørelse dokumenteret et godt eksempel herpå.

Kundetilgangen har sÃ¥ledes været negativ i TDC-fibernettet i Nordsjælland, og den er sÃ¥ledes faldet fra 15.000 i 2010 til 11.150 i 2013 – altsÃ¥ et fald pÃ¥ 26 procent, mens der i resten er landet er sket en stigning pÃ¥ mellem 20-28 procent pÃ¥ fiber per Ã¥r i samme periode.

Som nævnt er der betydelig konsensus – ogsÃ¥ fra regeringens side – om, at vi har et konkurrenceproblem.

Desværre viser regeringens konkurrenceredegørelse, at der ikke er meget, man tør gøre ved det.

Man foreslår for eksempel, at TDC frivilligt burde afstå YouSee, men vi kan da lige tage en håndsoprækning på, hvor mange af Computerworlds læsere, der kan se dét ske. Anyone?

Behov for nye relevante mål
Men det er jo altid nemt at kritisere. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at gøre noget ved situationen.

Her er det helt oplagt at pege på, at det digitale Danmark har behov for nye relevante mål for, hvor vi skal hen. I øjeblikket føres der ad hoc politik på teleområdet, hvor justeringer af telemarkedet bæres igennem af skiftende politiske konstellationer.

Teleforliget har for eksempel et princip om, at udrulningen af bredbånd skal ske markedsbaseret, men samtidig vedtager et andet politisk flertal i en vækstpakke at afsætte 60 millioner statskroner til at subsidiere bredbånd på Bornholm.

Der kan være mange grunde til at støtte bredbånd på Bornholm, men det harmonerer i hvert fald ikke med teleforliget.

Årsagen til ad hoc politikken er jo, at teleforliget er fra 1999 og ikke udgør nogen aktuel og relevant ramme for at fremme telepolitikken, og derfor laver man bare politik udenom.

Der er derfor et tydeligt behov for, at man i Danmark erstatter ad hoc politikken med et nyt visionært sammenhængende teleforlig, der kan fremme vækst.

Der er tre oplagte steder at starte:

Princip nummer 1
Første princip i et nyt teleforlig må være, at konkurrencen skal fremmes på alle tænkelige måder.

TDC’s kabel-tv net mÃ¥ reguleres hÃ¥rdt.

I øjeblikket er Erhvervsstyrelsen i gang med at åbne nettet for anden gang. Første gang virkede det ikke.

MÃ¥ske vil det virke anden gang, men hvorfor ikke bare funktionelt adskille infrastruktur-delen fra salgs-delen i alle TDC’s net, ligesom pÃ¥ jernbanenettet og som man har gjort i andre lande?

Og hvorfor ikke også lade sig inspirere at statens salg af frekvenser til digitalt tv?

Her indførte man et konkurrencekriterium, således at de bydere, som havde mindst infrastruktur, blev stillet bedst.

Her vandt svenske Boxer som bekendt. Det samme krav kunne man stille, når staten udbyder mobilfrekvenser.

Princip nummer 2
Det andet princip skal være, at flere danskere og virksomheder skal have adgang til højhastighedsbredbånd.

Det er netop blevet dokumenteret af Erhvervsstyrelsen, at virksomheder, der har en højhastighedsforbindelse, er op til 3,9 procent mere produktive, end virksomheder der har en mellemhurtig bredbåndsforbindelse.

Derfor bør mÃ¥lsætningen om højhastighedsbredbÃ¥nd til alle for det første skrives ind i teleforliget og dernæst suppleres med, at alle virksomheder – hellere i dag end i morgen og slet ikke i 2020 – fÃ¥r adgang til højhastighedsbredbÃ¥nd.

Det har vækstteamet for IKT og digital vækst faktisk tidligere anbefalet regeringen.

Princip nummer 3
Det tredje princip er, at kommunernes rolle skrives klart og tydeligt ind i teleforliget.

Kommunerne er med deres lokalkendskab i en god position til at fremme bredbånd lokalt, uden at markedets investeringer bliver berørt.

Det er helt oplagt, at kommunerne inden for statsstøttereglerne kan stille teknologineutrale krav til, hvad de ønsker af infrastrukturen, for eksempel at den skal leve op til regeringens målsætning om 100/30 Mbit/s.

Det er også åbenlyst, at kommunerne skal have bredere lovhjemmel. I dag må kommuner kun fremme bredbånd til erhvervsmæssige formål.

Hvad skal et nyt teleforlig ellers indeholde?

Computerworlds læsere er hermed inviteret til at give deres visionære bud i kommentarfeltet.

Den eksisterende ad hoc-politik kombineret med en konkurrencesituation på linje med Henry Fords berømte ord:

»Kunderne kan få den i eksakt den farve, de ønsker, så længe det er sort,« er i hvert fald ikke god nok for københavnerne og danske virksomheder og forbrugerne, der ikke har adgang til højhastighedsbredbånd.

Spotify, en af verdens mest populære musiktjenester, bliver til mere en bare en musikafspiller.

Tjenesten, som har spillet over 25 milliarder timers musik i de seneste syv Ã¥r, vil snart ogsÃ¥ kunne vise dig video og podcasts – præcis som det har været muligt hos konkurrenten iTunes i flere Ã¥r.

Spotifu har til video-funktionen indgået aftaler med en række samarbejdspartnere som de amerikanske tv-leverandører Comedy Central, TED, Vice News og The Nerdist, men det er kun begyndelsen.

Spotify sigter nemlig efter at blive den eneste app, som brugerne anvender, n̴r du skal have musik og nyheder i lydformat Рog nu ogs̴ video.

Administrerende direktør for Spotify, Daniel Ek, forklarede ved et pressemøde i New York onsdag, at Spotify tager “et stort skridt fremad” med de nye tiltag, som ud over video og podcasts ogsÃ¥ indebærer et re-design af startskærmen, og en feature, som finder playlister til dig alt efter hvornÃ¥r pÃ¥ dagen, du Ã¥bner Spotify.

Musik på farten
En anden funktion, som Spotify nu tilbyder, er musik der tilpasser sig din løbehastighed.

Spotify vil tilpasse løbemusikken efter dine andre spillelister, og hvor hurtigt du løber: Jo hurtigere du løber, jo hårdere bliver musikken.

Spotifys nye tiltag kommer efter, at konkurrencen pÃ¥ streaming- og musikmarkedet er hÃ¥rdere end nogensinde. Jay Z’s Tidal-tjeneste er Ã¥bnet i USA, YouTube forsøger med Music Key (Beta), og alle rygter peger pÃ¥, at Apple snart relancerer Beat Music som deres egen, integrerede streaming-tjeneste til iOS og OS X.

Her har rygterne længe været, at Apple har forsøgt at presse de andre musiktjenester til at droppe gratis streaming, så Apples kommende tilbud vil virke mere fristende.

Læs mere her: Apple spiller med musklerne: Vil presse gratis musik væk fra Spotify

Læs også: Snyd ikke dig selv: Få mere ud af Netflix, Spotify, Office og iTunes

Med 20 Ã¥rs erfaring hos det japanske sikkerhedsfirma Trend Micro har Raimund Genes set lidt af hvert.Â

Ud over at erhverve sig en CTO-titel har Raimund Genes, som har base i München, også udviklet en sund skepsis over for skrækscenarierne, som sikkerhedsbranchen ofte stiller op med. 

For hvor reel en trussel er mobiltelefoner egentlig? Er det medarbejderne, som er truslen mod firmaets data? Og hvorfor bliver amerikanske tjenester ved med at halte på sikkerheden? 

De spørgsmål har Computerworld stillet Raimund Genes over en frokost i København i et forsøg på at komme bag om alle udmeldingerne om it-sikkerhed. 

1. Om medarbejderne som en trussel: “Alle er en trussel – du vil altid have sure medarbejdere, du vil have salgsfolk som tager databasen med sig. Hvis folk vil have dine data, sÃ¥ fÃ¥r de den. Det er naivt at tro andet. “

Du kan selv gøre meget med en ordentlig klassificering af dokumenter – og sÃ¥ arbejde seriøst med hvem der har adgang til hvad.

Men husk at NSA også havde dataklassificering, men i sidste ende var det en insider som Snowden, der stak af med alle deres hemmeligheder.

De målrettede angreb kommer ofte udefra.

Fra blandt andedt zero-dag sårbarheder som bliver solgt til efterretningstjenester og stater, som betaler meget mere for ukendte sårbarheder end firmaer som Google eller Microsoft.

SÃ¥ du vil blive breached – og du skal investere i noget som opdager det. SÃ¥ tidligt som muligt.

Og når du er blevet angrebet, så nuker du alt for ofte straks systemet.

Men når du gør det, så advarer du gerningsmændene.

Og vil de stoppe med at angribe, fordi du har stoppet hullet? Eller finder de en anden vej?

SÃ¥ jeg opfordrer til, at man lader penetreringen køre for at observere. Se hvem der stÃ¥r bag – det kunne være en konkurrent. Og orienter sÃ¥ myndighederne, sÃ¥ har du i det mindste beviser at arbejde med.

Til mange angrebsanalyser er sandboxing fint, men det er værd at huske, at moderne malware ser om den er landet pÃ¥ den rigtige maskine – altsÃ¥ hos den rigtige medarbejder i et mÃ¥lrettet angreb.

Og så bruger malwaren såkaldte sandbox evasion techniques.

Det er derfor, at vi hos Trend Micro arbejder med individuelle sandboxes, som er en komplet kopi af offerets maskine.

Du kan ogsÃ¥ lokke angriberne ind pÃ¥ bestemte omrÃ¥der og give dem noget at lege med. Det er som en spionroman, hvor man kan føde angriberne falske oplysninger og holde dem beskæftiget.”

2. Om hvad der kendetegner et sikkerhedsværktøj: “Hos Target var der 30.000 log entrys hver eneste dag. Hvem i alverden kan holde øje med det?”

“Et godt værktøj holder øje med alle steder og ikke kun nogle populære porte som http, ftp og lignende. Men du skal huske at tænke pÃ¥, at det ikke er den eneste angrebsvej. Du kan lægge USB-drev pÃ¥ parkeringspladsen foran firmaet eller en af de 100 andre veje ind.

Angriberne ved, at http er monitoreret pÃ¥ standardporte, sÃ¥ de finder netop andre veje. Der skal dine værktøjer kigge hen – og se pÃ¥ det interne netværk. Det handler selvfølgelig om ressourcer, og du kan ikke nÃ¥ det alt sammen i realtime, i stedet skal du sniffe internt.

Og værktøjet skal hjælpe dig. Hos Target (amerikansk supermarkedskæde som blev hacket, red.) var der 30.000 log entrys hver eneste dag. Hvem i alverden kan holde øje med det?

Så et godt breach protection system vil filtrere støjen væk.

Vi ser på alle de entrys, men så tjekker vi op imod godkendte filer fra for eksempel Microsoft og så kan vi reducere det ned til 20-30 beskeder om dagen.

SÃ¥ i sidste ende handler det om hvad du kan kapere og hvad du vil se.

Du kan også tænke smart inden. Skal du rende og opdatere antivirus på centrale systemer som bare skal køre?

Hvorfor ikke lave en lock-down på de kritiske systemer og holde dem sådan?

SÃ¥ i stedet for at lede efter millioner af malware med scanninger som ikke rigtigt virker mere sÃ¥ har du to-tre processer som er godkendt – og alt andet er bare lukket.”

3. Om hvordan vi kommer ud af den onde cirkel af data-tab: “Lige nu kommer der sÃ¥dan noget pjat med at 75 procent af alle phishing-angreb sker i USA, men det er kun fordi at de faktisk rapporterer dem der. “

“Regeringer mÃ¥ stille krav. Jeg ser frem til EU’s data protection regulation kommer ud og bliver til lov i Europa engang i 2018. For der kommer kravet, om du skal rapportere om, at du er blevet angrebet.

Phsihing-mails er ikke længere håbløse og fyldt med stavefejl. Og de farligste er målrettet bestemte modtagere og indeholder ofte informationer om modtagere som gør dem mere troværdige.

Lige nu kommer der sådan noget pjat med, at 75 procent af alle phishing-angreb sker i USA, men det er kun fordi, at de faktisk rapporterer dem der.

I Europa er der et kæmpe mørketal, fordi angreb og succesfulde penetreringer ikke skal rapporteres.

Men mange firmaer er stærkt imod. Det er jeg ikke, jeg synes det er fantastisk. For det vil gøre sikkerhed mere synligt, mere alvorligt og gøre det til noget som kommer op på bestyrelsesplan.

Specielt når man taler om bøder på op til fem procent af omsætningen.

Men lige nu så tager sikkerhedsfolkene skraldet.

Jeg har hørt at en CSO (Chief Security Officer, red.) overlever 1,6 år i gennemsnit i jobbet.

Så som en headhunter fortalte mig, så gælder det om at få en god exit package med i din kontrakt.

Jeg har mere ondt af den stakkels lille firma, hvis ene mand skal stÃ¥ for alt det her alene – og som ender med at fÃ¥ skylden uden at have en fin gylden faldskærm at falde tilbage pÃ¥. Det er derfor, at det skal op pÃ¥ bestyrelsesniveauet, sÃ¥ bestyrelsen fÃ¥r et medansvar.”

4. Om wearables og internet of things som en trussel: “Truslen mod mobile enheder er sÃ¥ godt som ikke eksisterende i Europa”

“Hvis du bliver i de officielle apps stores eller Google Play Store sÃ¥ er du stort set sikker. Truslen mod mobile enheder er sÃ¥ godt som ikke eksisterende i Europa. Men i Rusland og Kina vil ingen betale for apps, sÃ¥ der er massere af alternative app stores. Og det er en trussel.

Men vi har millioner af skadelige android malware versioner vi har kigget pÃ¥ – og 95 procent er russisk eller kinesisk og kræver sÃ¥dan en telefon.

Men der er så meget hype om sikkerheden med de mobile enheder. Men hvorfor egentligt?

Wearables som Apple Watch bliver udråbt som farlige, men i realiteten er de mobile enheder langt fra den største trussel siger Raimund Genes.

Apples nye smartwatch er en et godt eksempel. Firmaer prøver at forstå det. Jeg kender mange firmaer som ikke er med på BYOD (når medarbejdere kan tage deres egne enheder med på job, red.) og som siger, at du ikke må tage din egen telefon med. Folkene i firmaerne hader det.

Men de har så en firmatelefon. Men nu har de Apple-uret. Tror du de efterlader det derhjemme?

Løsningen er ikke at forbyde alting. Jeg argumenterer i stedet for at lave et zero-trust miljø hvor man ikke skelner mellem ekstern og intern trafik, men behandler det alt sammen som potentielt farligt.

Men med alt den fokus på mobiler, forbrugere og wearables så er det værd at huske, at risikoen er større for firmaerne.

Systemerne er ofte ældre og patchcycles kan være helt op til 3 til 6 mÃ¥neder bag efter de officielle opdateringer – og sÃ¥ har firmaernes data som er værdifulde for fremmede regeringer eller for konkurrenter.”

5. Om hvorfor sikkerheden halter igen og igen pÃ¥ amerikanske tjenester: “Jeg har hørt fra bankerne at det er fordi en PIN-kode vil fÃ¥ forbrugerne til at tænke sig om inden de handler. “

“Ser man pÃ¥ Target angrebet, sÃ¥ var malware var kendt og gik efter deres kassesystemer.

Når man ser et kassesystem i USA så tager de oftest en kopi af kreditkortets magnetstribet. Her i Europa bruger vi chippen og PIN-koden. Men ikke i USA.

Jeg har hørt fra bankerne at det er fordi en PIN-kode vil få forbrugerne til at tænke sig om inden de handler.

I hvert fald er risiko-appetitten større i USA hos virksomheder, men risiko management er noget helt andet. Det er som om man trækker lidt pÃ¥ skuldrene af identitetstyveri og svindel med kreditkort – det er en del af det at bruge sit kort.

Og så er to-faktor godkendelse (hvor login kræver to forskellige komponenter for logge ind, red.) ikke særligt udbredt. Flere banker har bare sådan et almindeligt password.

Det er derfor man i stedet får de dumme spørgsmål om ens mors pigenavn eller ens kæledyr da man var barn.  

SÃ¥ længe den holdning findes hos de store tjenester, sÃ¥ skaber det muligheden for at andre nemt fÃ¥r adgang til dine data.”

Læs ogsÃ¥: “Jeg har været et dyrt bekendtskab for KMD, men jeg tænker ogsÃ¥, at KMD har fÃ¥et en del ud af det”

Der er fuld gang i kodefabrikken Microsoft i disse måneder, hvor både det nye Windows 10, Edge-browseren og en stribe nye server-løsninger er under udarbejdelse.

Selskabet har i den grad også fokus på de mobile platforme og har blandt andet netop frigivet en public preview-udgave af Office til Android-platformen.

Men mens alle disse produkter er officielle, svirrer rygterne samtidig om en ny app fra Microsoft, der skal bære navnet Flow og kan beskrives som en form for turbo-email, der bygger på chat-konceptet. 

Neowin bringer blandt andet et par screenshots af Flow, og skriver, at app’en, der i første omgang kommer til iOS, er tænkt som en mikro-email-app, der gør det let at chatte med alle folk, der har en emailadresse.

Neowin kan også berette, at Flow kører på Microsofts Exchange-teknologi, og at chatbeskederne derfor efterfølgende finder vej til din indbakke, hvor du kan søge i samtalerne.

Konceptet med Flow kan give god mening, idet chat som kommunikationskanal fylder mere og mere Рsamtidig med at emailen fortsat ogs̴ har en betydelig relevans i de fleste virksomheder.

Flere steder pÃ¥ nettet beskrives Flow som en app, der muliggør flydende, hurtige og naturlige samtaler – uden emnefelter, signaturer og lignende – men som altsÃ¥ stadig er baseret pÃ¥ email-protokollen.

Informationweek skriver, at Microsoft endnu ikke har bekræftet Flows eksistens eller fortalt om de nærmere lancerings-planer, men mon ikke flere informationer kommer frem i de kommende dage og uger.

Fremtidens email og chat
Der pågår i disse år et større arbejde fra it-giganter som Microsoft, Google og IBM med at designe og udvikle fremtidens kommunikationsløsninger.

Det sker både med udgangspunkt i både emailen og chat-platformene.

Lige nu er Microsoft eksempelvis aktuel med Skype for Business, der er resultatet af en sammensmeltning af Skype og Lync.

Den løsning tester danske COWI i øjeblikket med henblik pÃ¥ at udrulle Skype for Business til 6.500 brugere – læs mere om det her.

Læs også:

COWI tester det nye Skype for Business: Skal udrulles til 6.500 brugere

Her er fremtidens email-løsninger fra Microsoft, IBM og Google

Chat-apps buldrer frem: Derfor kan du ikke forhindre det

Ray Ozzie forlod Microsoft – nu klar med app der ‘revolutionerer’ vores kommunikation

Derfor smadrer chat-apps sms’en: Kan noget særligt