Daily Archives: May 26, 2015

I sidste måned meldte it-giganten CSC ud, at der skulle fyres op mod 400 medarbejdere blandt selskabets 1.100 ansatte i Danmark.

Computerworld har fået bekræftet hos HK Privat og Dansk Magisterforening, der er to af de deltagende fagforeninger i forhandlingerne om medarbejderforholdene, at det bliver i morgen, onsdag, at fyresedlerne bliver uddelt.

HK Privat og Dansk Magisterforening har dog på nuværende tidspunkt ikke noget kendskab til, hvem, hvor mange og hvilke stillinger, der skal skæres væk.

Heller ikke hos CSC’s outsourcede kommunikationsrådgiver og tidligere topdirektør i selskabet, Markus Bjørn Kraft, bliver vi meget klogere.

“Lige nu har CSC fokus på sine interne processer, hvor det gælder om at orientere medarbejdere om situationen. Når det er plads, vil CSC melde eksternt ud til blandt andre journalister,” lyder Markus Bjørn Krafts svar på stort set alle Computerworlds spørgsmål vedrørende den kommende fyringsrunde.

170 frivillige fratrædelser
Dansk Magisterforening kan oplyse til Computerworld, at der er indgået aftaler om 170 frivillige aftrædelser i CSC Danmark forud for onsdagens begivenheder.

CSC meldte ud i april, at fyringerne finder sted som en konsekvens af, at selskabet er i gang med at omstrukturere virksomheden.

I en mail til Computerworld forklarede selskabet, at det kan tage op mod 12 måneder at gennemføre transformationsprocessen.

“Vi forventer at omdanne arbejdsstyrken, så CSC skal til at konkurrere mere effektivt, udnytte markedsmulighederne, og være førende i markedet. Under omstillingsprocessen vil CSC hjælpe vores kunder med vores sædvanlige services og løsninger af høj kvalitet,” lød det blandt andet i mailen fra april.

150 nyansættelser på vej
I mailen til Computerworld lyder det, at transformationsfasen kan have en nettoeffekt på op til 350 stillinger i vores region, hvilket vil sige Danmark, Sverige, Norge.

Samtidig har CSC-ledelsen forklaret til DR, at der i transformationsprocessen skal ansættes 150 nye medarbejdere.

Hvis de 150 nyansættelser står til troende, så vil antallet af fyringsramte medarbejdere i Skandinavien komme op på i alt 500 personer, hvor Danmark bliver hårdest ramt.

“Vores globale mål er at optimere vores arbejdsstyrke ved at tilpasse, remixing, omskoling, rekruttering og omstrukturering. Dette vil indebære nye udviklings- og uddannelsesinitiativer, nye talenter ansættes, nye onboarding programmer, nye forfremmelse og vækstmuligheder,” forklarede administrerende direktør Jørgen Jakobsen fra CSC Danmark til Computerworld i april.

Læs også:

Massefyring: CSC fyrer hver tredje medarbejder i Danmark

Oprydning i CSC Danmark ved vejs ende efter fyringer og krise: Her er det nye CSC

Den danske it-branche sukker efter it-folk – mens CSC, IBM og KMD fyrer

Den danske it-virksomhed QuickPay blev kort før pinseweekenden ramt af et mindre DDoS-angreb. Det oplyser firmaet på dets Facebook-side.

Samtidig med angrebet modtog virksomheden en mail med krav om at betale en løsesum. Ellers – lød truslen – ville de it-kriminelle starte et massivt angreb, som potentielt kunne lægge virksomhedens hjemmeside og en række online-services ned.

Henover weekenden har QuickPay udsendt en orientering til sine kunder. Her fremgår det blandt andet, at man i tilfælde af et massivt angreb vil gøre, hvad man kan for at holde sine systemer kørende.

Sagen er blevet anmeldt til politiet, som ifølge QuickPay ikke har reageret udover at love, at man vil oprette et sagsnummer, som vil blive tilsendt med posten i løbet af 8-10 dage.

En bølge af angreb
Quickpay er ikke det eneste firma, der er blevet ramt. Hos sikkerhedsfirmaet CSIS fortæller direktør Peter Kruse, at trusler om DDoS-angreb i kombination med krav om løsepenge i form af bitcoins har været voldsomt stigende i løbet af den seneste måned.

“Mønsteret er, at man laver et mindre angreb, der giver en ordenlig forskrækkelse. Det varer omkring en time og følges op med truslen om et lammende DDoS-angreb, som man kan slippe for, hvis man betaler i form af bitcoins,” fortæller Peter Kruse.

De løsesummer, som de it-kriminelle kræver, er typisk på nogle få tusind kroner.

“Der er i hvert fald tre aktive grupper, som afpresser firmaer, der lever af at levere en eller anden form for online-service. Der er i særdeleshed én gruppe, der er aktiv. Der er tale om regulær afpresning. Målene for angrebene ser ud til at være vilkårligt valgt, men man går efter online-systemer, som er afgørende for virksomhedernes forretning,” siger Peter Kruse.

Advarsel fra DK-CERT
DK-CERT, der holder øje med it-sikkerheden hos forsknings- og uddannelsesinstitutioner, har netop i dag udsendt en advarsel mod de kriminelle banders forsøg på afpresning.

Chefen For DK-CERT, Henrik Larsen, oplyser, at man har kendskab til en anden dansk virksomhed, der har været udsat for forsøg på afpresning via DDoS-angreb. Han ønsker dog ikke at oplyse navnet på virksomheden.

En af de it-bander, som er aktive i angrebene mod danske virksomheder, er kendt internationalt under navnet DD4BC.

Den har ifølge Computerweekly været aktiv i blandt andet Storbritannien og Schweiz, men har først for nylig kastet sig ud i angreb mod danske virksomheder.

Læs også:

40.000 routere kidnappet: Nu misbruges de til DDoS-angreb

Se oversigten her: Sådan rammes du af DDoS-angreb

I april kom det frem, at finske Nokia var i ‘fremskredne forhandlinger’ om at købe franske Alcatel-Lucent for op mod 85 milliarder kroner.

European Communications bringer et interview med Rajeev Suri, administrerende direktør i Nokia, hvor CEO-beskeden er usædvanlig klar: Det bliver Nokia, der kommer til at stå ved rorpinden, når købet er faldet på plads, og det nye Nokia Corporation er en realitet.

“Vi ønsker ikke at finde det bedste fra begge virksomheder. Det er en ‘takeover’, så du er nødt til hurtigt at melde ud i forhold værdier, kultur, produktportefølje og integration,” udtaler Rajeev Suri.

“Du kan ikke trække det i langdrag, fordi ingen taler tydeligt. Det vil blive Nokia-virksomhedskulturen, -hovedkvarterer og -værdier … Det er sådan, det er,” forklarer Nokia CEO’en til European Communications.

Skal ske på blot 100 dage
Samtidig tilføjer Rajeev Suri, at hastigheden er altafgørende, når og hvis Nokia overtager Alcatel-Lucent – og derfor skal indslusningen finde sted på blot 100 dage.

Alcatel-Lucent (der i øvrigt selv er et resultat af fusionen af franske Alcatel og amerikanske Lucent i 2006) er en af de større spillere på markedet for telekommunikations-løsninger, der også tæller selskaber som Huawei, Ericsson, Cisco og Nokias egen netværksforretning.

Kommer Nokias køb af Alcatel-Lucent på plads, vil det derfor i den grad kunne få betydning for konkurrencesituationen på det globale netværksmarked, har Forrester tidligere udtalt.

“Nokia slutter sig igen til ‘premier league’ inden for leverandører af netværksløsninger,” har analytiker Dan Bieler forklaret.

Det begrunder han blandt andet med, at Nokias omsætning vil bliver mere end fordoblet – og at Nokia vil blive verdens anden største leverandør af netværksløsninger til teleoperatører, kun overgået af Ericsson.

Læs også:

Nokias gigant-køb af Alcatel-Lucent kan få stor betydning for markedet

Nokia klar til at købe Alcatel-Lucent for op mod 85 milliarder kroner

Der går ikke et mikrosekund, uden der er en hacker-alarmklokke, der ringer et sted i verden.

På Microsofts populære it-forum Technet lød der dog ingen alarmer i slutningen af sidste år.

Heller ikke selvom en formodentlig kinesisk hackergruppe havde placeret et hav af kodestumper blandt tusindvis af debat-posteringer.

Disse kode-posteringer kunne i mange tilfælde lignende lidt underlige, men uskyldige beskeder.

Ved et nærmere eftersyn viste det sig, at beskederne indeholdt instruktioner til malware placeret på intetanende virksomheders servere.

Det fortæller sikkerheds-ekspert Jens Christian Høy Monrad fra sikkerhedsselskabet FireEye, der har holdt øje med hackergruppen med kodestumperne på Technet siden 2013.

“Hvis internet-kriminelle skal etablere kontakt mellem malware og deres command-and-control-server, så er det ret ‘smart’, at de anvender Microsofts Technet-site som mellemmand,” siger Jens Christian Høy Monrad.

Sådan blev Technet misbrugt
Forklaringen på det smarte i fremgangsmåden er, at når først de kriminelle bagmænd har haft held og dygtighed til at placere malware på en virksomheds servere ved eksempelvis at sende ansatte links og vedhæftede filer, skal de derefter bruge en host/vært med en IP-adresse til kommunikation med malwaren.

Kommunikationen går ud på, at command-and-control-serveren sender instruktioner til malwaren. 

Jens Christian Høy Monrad forklarer, at dette specifikke tilfælde har APT17-gruppen omsat IP-adresse til kode, på en nylig oprettet Technet-profil eller et i debatindlæg, postet af en af APT17′s medlemmer.

Malwaren på i den kompromitterede virksomheder tjekker derefter Technet og kigger efter den kode, som indeholder IP-adressen på command and control serveren.

Den omkodede IP-adresse sendes derefter til den kompromitterede klient i den angrebne virksomhed, som derefter begynder at kommunikere med IP adressen.

I dette tilfælde har kodestumperne fra Microsofts Technet-site bedt malwaren om at sende informationer som regnskaber, opfindelser og lignende fortrolige oplysninger uden at vække for mange alarmer.

“Med andre ord er koden på Technet blevet brugt til industrispionage,” lyder det fra Jens Christian Høy Monrad.

Han forklarer, at en traditionel hjemmeside til en command-and-control-server ofte har en noget speciel URL. Derved er den let at opdage i en logfil.

“Når en virksomhed har mange programmører og teknikere er der intet odiøst i, at it-folkene besøger Technet flere gange om dagen. Man kunne selvfølgelig blokere for adgangen, men det er der under normale omstændigheder ingen grund til,” siger Jens Christian Høy Monrad.

Kommet for at blive
Opdagelsen af de mange skadelige kodestumper blev opdaget af FireEye i slutningen af 2014, hvorefter Microsoft blev kontaktet.

Sådan har FireEye illustreret angrebet på Microsoft-sitet Technet (klik for større billede).

Sammen fik de to it-virksomheder luget godt og grundigt ud i blogposts og debatindlæg, som er blevet plantet af falske profiler med uædle hensigter.

Jens Christian Høy Monrad understreger, at selve sikkerheden på Technet ikke er blevet kompromitteret under ATP17-gruppens brug af sitet.

“Denne tendens med at placere kode til malware-instruktion er dog desværre nok kommet for at blive, hvilket stiller store krav til community-managere. For de skal sørge for, at der sker en meget aktiv monitorering af skadelig kode på deres sites,” advarer sikkerhedseksperten.

Jens Christian Høy Monrad forklarer, at også det sociale medie Twitter har været udsat for lignende misbrug, hvor man har set links til nogle underlige Twitter-opdateringer, som viste sig at være kodeinstruktioner til i forvejen plantet malware.

“Det kræver et større reaktivt arbejde både at rydde op og holde øje, men det er den eneste måde, hvor man kan være sikker på, at ens site ikke bliver misbrugt til at sende instruktioner til skadelig malware,” siger Jens Christian Høy Monrad.

Læs også:

Hacker kom ind via labelprinter: Tog dansk firmas it-systemer som gidsel

Mystisk påstand om fly-hacking puster til vigtig debat: Kan vi stole på it-sikkerheden?

Hvis du er en hyppig bruger af onlinetjenester, har du sikkert ganske ofte mødt de sikkerhedsspørgsmål, som tjenesterne beder dig besvare, for at du på et senere tidspunkt kan identificere dig selv med andet og mere end adgangskoden.

Det kan eksempelvis være et spørgsmål om, hvad dit første kæledyr hed, eller hvad din livret er?

Men den slags sikkerhedsspørgsmål og -svar kan meget være falsk tryghed.

Det skriver to af Googes sikkerhedsfolk, Elie Bursztein og Ilan Caron i et blogindlæg.

Google-folkene forklarer, at de har analyseret flere hundrede millioner af de spørgsmål og svar, der bruges til eksempelvis at gendanne Google-konti for at finde ud af, hvor let det vil være for en hacker at gætte svarene.

Undersøgelsen viser, at sikkerhedsspørgsmålene “hverken er sikre eller pålidelige nok til at blive anvendt som en enkeltstående mekanisme til at gendanne konti.”

“Det skyldes, at de lider af en grundlæggende sårbarhed: svarene er enten nogenlunde sikre eller lette at huske – men sjældent begge dele.”

Læs også: Derfor kan din ‘stærke adgangskode’ være totalt usikker – også selvom du får noget andet at vide

Problemet er, som Google skriver, at de svar, der er lettest at huske, også er de mindre sikre.

“Lette svar indeholder ofte almindelig kendte eller offentlig tilgængelige informationer eller er en del af et lille udvalg af mulige svar af kulturelle årsager (eksempelvis almindelige familienavne i nogle lande).”

Så let kan man gætte svarene
Google lister også nogle konkrete resultater fra undersøgelsen, og det er ganske underholdende læsning, fordi det i bund og grund viser, hvor ens vi mennesker tænker og lever.

Eksempelvis vil en hacker med blot et enkelt gæt have 19,7 procents chance for at gætte de engelsk-talende brugeres svar på spørgsmålet: “Hvad er din livret?”

Svaret er i øvrigt pizza, kan Google oplyse.

Med 10 gæt vil en hacker have 24 procent chance for at gætte, hvad arabisk-talende brugeres første lærer hed, og 21 procents chance for at gætte, hvad din fars mellemnavn er, hvis du er fra et spansk-talende land.

Og er man fra Sydkorea, har hackeren med 10 gæt 39 procents chance for at gætte svaret på hvor man er født, og 43 procents chance for at gætte ens livret.

Sms-koder kan være vejen frem
Google-folkene kan også berette, at det ofte er en dårlig idé at vælge falske svar på spørgsmålene, fordi vores relativt ringe kreativitet på det område betyder, at man så vælger et svar, der faktisk er endnu lettere at gætte for hackerne.

Løsningen burde så være, at man bare vælger et sværere spørgsmål – eksempelvis hvor din mor gik i skole? 

Problemet er bare, at 40 procent af de engelsk-talende deltagere i undersøgelsen faktisk ikke kan huske deres svar, når de rent faktisk skal bruge det. 

“Spørgsmål har længe været et grundlæggende element i autentificering og gendannelse af onlinekonti, men med udgangspunkt i disse resultater er det vigtigt for brugere og webside-ejere at tænke sig om en ekstra gang,” skriver Google.

Google er selv et af de efterhånden mange selskaber, der er begyndt at inddrage mobiltelefonen til at sikre, at det er den ægte bruger, der forsøger at logge sig ind.

Eksempelvis kan man modtage en sms med en engangsadgangskode, hver gang der skal logges ind på en Google-tjeneste fra en ny maskine.

Det er med til at hindre, at hackere et sted ude i verden kan komme ind på dine konti.

Læs også:

Derfor kan din ‘stærke adgangskode’ være totalt usikker – også selvom du får noget andet at vide

Trojansk hest jagter dine adgangskoder: Sådan kan du forsvare dig

Derfor er dine web-adgangskoder alt for ringe

Der investeres årligt milliarder af kroner i at udbygge den danske digitale infrastruktur med bredbåndsnetværk til husstande, virksomheder og institutioner.

Alene energiselskaberne har i perioden fra 2008 til 2013 investeret 1,6 milliarder kroner årligt i gennemsnit på at udrulle fibernet.

I samme periode er investeringerne i den digitale infrastruktur stort set halveret, og de samlede investeringer er de laveste i et årti.

Det kræver hverken studenterhue eller svendebrev at konstatere, at vi ikke får bedre bredbånd uden flere investeringer.

Investeringerne har indtil videre sikret, at fibernettet i dag er tilgængeligt for næsten halvdelen af alle borgere og virksomheder.

Årligt tilsluttes over 70.000 nye fiberkunder til nettet.

Arbejdet med at få grundlagt en digital infrastruktur i verdensklasse er således i fuld gang, men vi er langt fra i mål. Der skal langt flere politiske tiltag i spil – det vender jeg tilbage til.

Tilfældigheder med teleforliget
Samtidig med, at der skal mere gang i flere politiske tiltag, som fremmer bredbåndsudviklingen her til lands, er der et påtrængende behov for et moderne bredt fundament for dansk bredbåndspolitik.

Investeringer i digital infrastruktur er langsigtede. Faktisk er investeringerne så langsigtede, at de har næste generation for øje.

Derfor er der behov for stabile og forudsigelige rammebetingelser. Det er ikke tilfældet i dag.

Dansk bredbåndspolitik bliver i dag ført uden om det gamle, fortsat gældende teleforlig fra 1999.

Det giver slinger i kursen med pludselige opbremsninger og tilfældige tråd på speederen.

Ud af det blå blev der fra statens side afsat bredbåndsmillioner til Bornholm, selv om borgere og virksomheder på eksempelvis Langeland og Læsø har adgang til lige så ringe – hvis ikke ringere bredbånd – end bornholmerne.

Kommunernes rolle svæver i luften
Samtidig er kommunerne for alvor inviteret inden for på den danske bredbåndsscene, blandt andet med regeringens bredbåndsudspil fra 2013, men kommunerne er ikke nævnt med ét eneste ord i teleforliget.

Derfor svæver det i luften, hvor stor en rolle de reelt kan og skal indtage for at fremme bredbåndsudviklingen i Danmark.

Derudover har både Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti meldt klart ud, at etablering af en ny bredbåndsforbindelse skal omfattes af det Håndværkerfradrag, som oppositionen ønsker genindført.

Samtidig har Venstre foreslået en Bredbåndsfond, der skal hjælpe borgere og virksomheder i land- og yderområderne med at få adgang til bedre bredbånd.

Mange af de tiltag, som enten er iværksat eller foreslået af de politiske partier, peger klart i den rigtige retning. De er nemlig efterspørgselsdrevne.

Når hjælpen målrettes trængte kommuner, borgere og virksomheder, som får tilskyndelse til at efterspørge bedre bredbåndsløsninger, får det en positiv indvirkning på markedets investeringslyst.

Ved at stimulere efterspørgselssiden, kan konkurrencen på bredbåndsmarkedet også få en hjælpende hånd.

Nyt teleforlig er hårdt tiltrængt
Rækken af politiske tiltag er klare tegn på, at bredbånd nu langt om længe opfattes som samfundskritisk infrastruktur.

Det siger dog sig selv, at man på et for samfundet så vitalt område som digital infrastruktur ikke kan slæbe rundt med et politisk fundament fra forrige årtusinde.

Derfor skal teleforliget moderniseres og bringes i sync med nutiden.

Tiltag som fremmer bredbåndsdækningen i by og land
Et at de centrale initiativer i et nyt, moderne teleforlig bør være en fastlæggelse af de værktøjer, som skal bruges til at bygge Danmark op som en digital vindernation på et fundament af bedre bredbånd for borgere og virksomheder – uanset om de er hjemhørende på landet eller i byerne.

Mens styrket konkurrence på infrastruktur og bedre gravevilkår langt hen af vejen kan sikre bedre bredbånd i byerne, ser udfordringen anderledes ud på landet.

Der er længere mellem husene, og det udfordrer den business case, som skal være på plads, før gravearbejde eller masteopsætning påbegyndes.

Gravearbejdet er akilleshælen
I byerne har kommunerne en klar interesse i at mindske rækken af barrierer, som opstår i forbindelse med gravearbejde og efterfølgende retablering.

Blandt eksemplerne er kommuner, som pålægger retablering af vej i større bredde, end der er gravet, krav om at forvitrede fliser udskiftes i hele fortovets længde, krav om dækning af udgifter, der er forbundet med udskiftning af knækkede fliser, der er til stede før gravearbejde påbegyndes, samt krav om brug af leverandør eller asfaltør, som er udpeget af kommunen og væsentligt dyrere end markedsprisen.

Langt størstedelen af omkostningerne ved at udrulle fibernet kan henføres til gravearbejde, så hver minut og hver krone, udrulningen forsinkes eller fordyres som følge af særlige kommunale krav til gravearbejdet, betyder i sidste ende, at kommunens borgere og virksomheder får fibernet langsommere.

Derfor bør kommunerne også indtænke gunstige gravevilkår for bredbåndsudbyderne i forbindelse med kommunernes bredbåndsudbud.

Det vil gøre kommunernes udbud mere attraktive for bredbåndsaktørerne, hvis de ved, at kommunen ønsker at være en medspiller i arbejdet med at sikre bredbåndsdækningen.

Samtidig bør kommunerne udforme egne bredbåndsstrategier, som udover at indeholde 2020-mål for dækning, hastigheder, teknologier og lignende, kan indeholde tiltag som eksempelvis hurtig sagsbehandling af gravetilladelser og fjernelse af unødvendige og byrdefulde vilkår for gravning og retablering.

På landet er det i høj grad tilslutningsprocenterne, som afgør, om en business case hænger sammen eller ej.

Det vil sige hvor mange husstande og virksomheder, som ønsker at blive koblet på bedre bredbånd.

Nås de påkrævede tilslutningsprocenter, så sættes gravemaskinerne som hovedregel i gang.

Konturerne til et digitalt B-hold er allerede synlige
Det store spørgsmål er dog, hvad skal der gøres i de dele af Danmark, hvor business casen i at udrulle bedre bredbånd er presset.

Det gælder særligt for de danske landdistrikter, hvor konturerne til et digitalt B-hold allerede er synlige.

Svaret på det spørgsmål er i høj grad politisk, og til at fremme udbredelsen af bedre bredbånd i landdistrikterne kan der bringes mange værktøjer i spil.

Det kan ske gennem dækningskrav i kommunale udbud, som regeringen har givet mulighed for, gennem en bredbåndsfond som foreslået af Venstre, eller gennem det milliardstore danske landdistriktsprogram.

I 2016 udløber den lånepulje til bedre bredbånd i landdistrikterne, som kommunerne har kunnet søge midler fra til at realisere de omtalte bredbåndsudbud, der med dækningskrav kan sikre bedre forbindelser i kommunerne.

Hvad der sker i 2016 svæver fortsat i det uvisse og er endnu et eksempel på et prisværdigt men tilfældigt initiativ, som igen kan føres tilbage til et manglende, moderne politisk fundament i form af et nutidigt teleforlig.

Og når alt kommer til alt:

Hvis vi ønsker, at Danmark skal blive en digital vindernation, så kræver det både et nyt teleforlig og langt flere politiske tiltag, som tilsammen kan fremme udbredelsen af bedre bredbånd – både i byerne og på landet.

I sidste ende er det kun lommeuld, som kommer af ingenting.

Der har længe floreret rygter om, at Apple arbejder på et ‘rigtigt’ fjernsyn: Et Apple TV, der i lækkerhed og finish skulle kunne udfordre øvrige topmodeller i markedet.

Men der kommer ikke noget Apple TV, for Apple har besluttet sig for ikke at forsøge sig på fjernsyns-markedet med egne fjernsyn.

Sådan skriver Wall Street Journal, der dermed afliver et af de ellers mest vedholdende rygter om Apples fremtid.

Ifølge avisen skrottede Apple faktisk planerne om at bygge et Apple-fjernsyn for godt et år siden.

Det skete angiveligt, fordi Apple erkendte, at det ikke ville kunne udvikle og bygge funktioner, der ville kunne differentiere et Apple-fjernsyn fra resten af producenter i det ønskede omfang.

Det ville være nødvendigt, hvis Apple skulle kunne pris-fastsætte et Apple-fjersyn højt i et marked, der er præget af voldsom priskrig og meget små indtjenings-marginer.

Planerne om at bygge et Apple-fjernsyn tog fart for nogle år siden, da det så ud til, at netop fjernsynet kunne blive omdrejningspunktet for medieforbruget i hjemmet.

Medieforbrug har ændret sig
Men siden er verdens medieforbrug i høj grad begyndt at ændre sig over mod mange mindre skærme: Vi vil med andre ord have adgang til alt muligt indhold på vores bærbare, vores smartphones, vores tablet-computere og på vores fjernsyn.

Dermed er ideen om at bygge ét centralt og bærende medie-apparat gået fløjten.

Apple har siden 2009 haft den lille Apple TV-boks på gaden. Den kan kobles på alle fjernsyn, hvor den kan fungere som program-central via forskellige apps.

Den lille boks er ret udbredt og det kan meget vel være, at Apple har konkluderet, at fjernsyns-markedet er dækket med denne boks og at et decideret Apple-fjernsyn alligevel ikke vil kunne komme til at kunne mere end den lille boks, der koster langt mindre.

Rygter vil i dag vide, at Apple pønser på at udsende en stor opgradering til Apple TV-boksen til sommer.

Du kan læse mere om, hvad vi tror, der er i vente, her: Brikkerne falder langsomt på plads: Sådan bliver det nye Apple-TV

Årets CIO, interview: Med it-udfordringer, der strækker sig fra problemer med en printer til administration af 30.000 studerende og Danmarks største supercomputer, er arbejdsopgaverne for it-chefen på Syddansk Universitet (SDU) yderst varierede.

“Noget af det, der gør arbejdet interessant, er lige præcis, at det er enormt afvekslende at arbejde på et universitet af vores størrelse, der både har mange lokationer og internationale samarbejder. Det betyder, at der er rigtig mange forskellige typer opgaver, kulturer og dygtige kollegaer,” fortæller Kurt Gammelgaard Nielsen, der er CIO på universitetet og nomineret til Årets CIO 2015.

De mange forskellige brugere og den blandede geografi udløser rigtig mange forskellige behov.

“Det giver mulighed for faglig fordybelse,” siger han.

Læs også: Årets CIO 2015: Her er Danmarks fem bedste CIO’er

Men det giver vel også nogle udfordringer?

“Man skal holde hovedet koldt. Når man har mange forskellige typer opgaver og ønsker, kan man hurtigt havne med mange forskellige løsninger eller mange funktionskrav til løsningerne. Der er en fare for at drukne i de mange og dyre løsninger til at understøtte det samme fagområde eller forretningsområde.”

Benchmarker hvert forretningsområde
For at sikre, at de enkelte forretningsområder bliver ved med at være cost-effektive for SDU, benchmarker SDU alle direkte og indirekte it-udgifter, som universitetet har.

“Vi er med i en international benchmarking med 50 andre universiteter i EU, og her måler vi alt fra drift af printere til supercomputer. Derved ved vi, at vi er én af de mest cost-effektive it-afdelinger i vores sektor i EU. Det gør blandt andet, at vi er i stand til at sælge en supercomputernode til under fem kroner per time og samtidig få dækket direkte og indirekte omkostninger. Det er noget af det billigste i EU.”

Der er vel også et stort krav om at være med i førerfeltet, når man skal servicere unge og kvikke studerende med it-tjenester?

“Selvfølgelig. Vi har som målsætning at have de studerende i centrum og tænker løbende på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre for vores studerende. Vi har flere brugerudvalg med studerende, hvor vi udvikler løsninger sammen. Faktisk har vi også en lang række af vores egne studerende ansat i it-afdelingen, da de er både dygtige udviklere og gode supportere,” fortæller han.

Samlet drift
Et eksempel på det er, at It-afdelingen skal drifte det nye universitetskollegie i Odense på 14 etager med 250 boliger.

“Her er netværket præcis det samme, som de studerende kender på campus. Hvis en studerende fra Tyskland kommer på udveksling, så har han allerede rettigheder med hjemmefra via det såkaldte EDUroam samarbejde som giver direkte adgang til alt fra internetforbindelse, bibliotek-systemet til printere med det samme. Det lægger vi stor vægt på at kunne tilbyde de studerende eller forskerne.”

Den struktur betyder også, at SDU er kendetegnet ved en relativt lille outsourcing.

“Vi har kun nogle få løsninger outsourcet, eksempelvis vores HR-system eller CMS. Vi har valgt at gå i samarbejde med en række andre universiteter om drift og udvikling, og det giver os god understøttelse af forskellige områder til en lav omkostning.”

Læs også: Ny supercomputer bringer Danmark i top-100 i verden: Så heftig er den

Hvilket af dine projekter på SDU har du været mest glad for i dine seks år som CIO?

“For en uddannelsesinstitution som vores er eksamen kritisk. SDU henter godt 60 procent af vores omsætning på, at de studerende består deres eksamen, og for den studerende er det naturligvis et succeskriterie, at de består eksamen. Derfor er det afgørende at vores eksamen er troværdige, valide, relevante. Med 110.000 afleveringer om året er cost-effektivitet også væsentligt.”

SDU har ændret måden, man går til eksamen på. Tidligere var eksaminer på SDU – som alle andre universiteter – baseret på papir. Det er den ikke længere.

“Måske kan du selv huske de tre stykker gennemslagspapir fra din egen uddannelse. Vi har transformeret måden at afvikle eksamen på således, at alt er digitalt. Fra udlevering, udførelse til opbevaring. Det giver SDU og den studerende helt nye måder at gå til eksamen på.”

“Vores studerende bruger deres egen computer, og vi kan teste de studerende med digitale værktøjer eksempelvis medicinstuderende, der kan se på rigtige røntgenbilleder og skrive på de digitale billeder i stedet for på dårlige papirbaseret fotokopier. Vi har simpelthen ændret måden, man går til eksamen på”.

Projektet er udviklet af universitetets egne it-folk, og det tog tre år at få det hele på plads.

“Vi har brugt standardsystemer og udviklet egne systemer, da der ikke var en grydeklar løsning. Vi var simpelthen de første, og derfor måtte vi udvikle løsninger i samarbejde med vores undervisere og studerende. Det er klart, at det giver nogle fordele, når afdelingen råder over hele værdikæden med dygtige supportere, sysadm, projektfolk og udvikler. Ligeledes har vi også selv udviklet løsninger og bruger vores egen supercomputer til at analysere de data, vi indsamler,” siger Kurt Gammelgaard Nielsen.

Egen computer og overvågning
I dag kan den studerende tage sin helt egen computer med til det grønne bord. Underviserne på SDU kan så teste eksaminanderne i lige præcis de områder, de ønsker.

“Helt konkret tager den studerende sin egen computer med og bruge de programmer, som den studerende er fortrolige med og er nødvendige og lovlige til eksamen. For at sikre troværdighed om eksamen har vi forskellige tekniske løsninger blandt andet et program, der monitorer de studerende under eksamen.”

“Vi har bygget Exam Monitor i samarbejde med de studerende for at gøre systemet gennemsigtigt. Vi skal have mulighed for at holde øje med de studerende, men den enkelte studerende kan også se, hvad vi logger. Loggen kan således benyttes gensidigt som dokumentation i tilfælde, hvor der er mistanke om snyd.”

Han beskriver projektet som både kulturforandrende, teknisk udfordrende og en solid driftsopgave, når der er 110.000 eksamener hvert år.

“Vi har bygget det op omkring open source-kode og en klient der fungerer både på en pc-, Mac- og Linux-klient, da det er et krav, at vi er platformsuafhængige. Bag det har vi nogle databaser, og så anvender vi vores supercomputer til mønstergenkendelse i forbindelse med vores overvågning. Mønstergenkendelses-programmet kigger blandt efter Dropbox og Facebook, som de studerende ikke må benytte under eksamen,” fortæller universitets CIO.

Siden 2013 har der ikke været papir til eksamenerne – alt foregår digitalt lige fra afvikling, karaktergivning og til arkivering.

Ligeledes sælges Exam Monitor til andre uddannelsesinstitutioner, hvilket har finansierer udviklingsarbejdet.

“Vi kan dække udgifterne, så videreudviklingen kan finansieres ved, at der er flere der bruger og betaler for systemet,” fortæller Kurt Gammelgaard Nielsen.

Kåringen af Årets CIO finder sted 10. juni på Hotel Hotel d’Angleterre i centrum af København.

Windows 10 beta til Xbox One kommer i slutningen af sommeren.

Det fortæller Phil Spencer, der er chef for Microsofts Xbox-division i et tweet.

Det skriver Engadget

Windows 10′s hovedformål er et binde Redmond-firmaets konsol endnu tættere sammen med resten af software-produkterne fra Microsoft.

Hvad beta-versionen kommer til at indeholde af funktioner, eller en helt præcis tidslinje for koden er dog stadig på rygtebørsen.

Konkrete bud på funktionerne kommer dog nok på elektronikmessen Electronic Entertainment Expo (E3), der afholdes i Los Angeles den 16. til 18. juni.

Med Windows 10 på din Xbox kan du optage dine spil og dele dem via en app.

Nye funktioner
Microsoft har dog allerede åbnet en smule for Windows 10 på Xbox One.

DirectX 12 skal levere grafikken, der kan forbedre dine spils ydeevne på din eksisterende hardware.

Du kan spille med og mod andre på tværs af Windows 10-enheder og Xbox One og med Xbox-appen på din (Windows 10) pc, tablet eller telefon kan du se, hvad dine venner spiller, ligesom du kan chatte, spore gennemførelser og dele dine nyeste game-klip, som du kan optage via DVR-funktionen, der også er indbygget i Windows 10

Ligeledes oplyser Microsoft, at Windows 10 udvider Xbox-konsollen med spil-streaming.

Du har dog stadig chancen for at komme lidt ud og få sommersol på kroppen, for du må vente på de første kodestumper til efter sommerferien.

Microsoft præsenterer selv platformen i denne video.

Læs også:
Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

Nu er det kommet frem: Derfor købte Microsoft Minecraft-selskab for 14 milliarder

Her er alle nyhederne fra Microsofts store Build 2015-konference