Daily Archives: May 27, 2015

Rød og blå garneret med gule breaking news-skilte.

Det er formentlig de farver, der kommer til at præge mediebilledet i de kommende uger, efter statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i dag har udskrevet folketingsvalg.

Statsministeren bekendtgjorde, at danskerne skal sætte deres krydser i stemmebokse over hele landet den 18. juni.

Men her på Computerworld tager vi forskud på demokratiets glæder og lader vores læsere afgive deres digitale kryds i en prøveafstemning.

Liste I klar vinder i 2011
Indtil videre er 10 partier opstillingsberettigede til folketingsvalget, og du afgiver din stemme ved at klikke ud for det partinavn, som du støtter i det rigtige folketingsvalg.

Computerworld vil op mod folketingsvalget afsløre, hvordan læser-stemmerne har fordelt sig.

Ved sidste folketingsvalg i 2011 løb det dengang relativt nydannede parti Liberal Alliance (I), der med udelukkende Computerworld-læsernes stemmer i ryggen ville kapre 42 mandater.

Til sammenligning har Venstre og Socialdemokraterne i dag hver 47 mandater i det nuværende folketing.

Blå blok vandt klart
Computerworlds 2011-afstemning afslørede samtidigt, at i 2011 ville blå blok med Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Kristeligt Folkeparti og Dansk Folkeparti ville få i alt 58,64 procent af stemmerne, hvis kun it-branchen kunne stemme.

Til gengæld kunne den røde blok med de nu regeringsbærende partier Socialdemokraterne og Radikale Venstre blot mønstre 41,36 procent af stemmerne.

Men hvordan kommer resultatet til at se ud i år?

Du er med til at bestemme ved at sætte dit ‘kryds’ i stemmeboksen til venstre for denne artikel.

Læs også:
Før valget: Sådan gejler partierne hinanden op på Facebook, Twitter og Instagram

Sådan ved politikerne, hvor du (nok) sætter dit kryds

KISS – eller Keep It Simple, Stupid – er en god, gængs tommelfingerregel inden for al it-udvikling.

Bare ikke når det kommer til udviklingen af software-licenser, der i stigende grad bliver mere komplekse og dermed også mere uoverskuelige at overholde.

Det forklarer it-advokat Lau Normann Jørgensen fra advokatvirksomheden Kromann Reumert til Computerworld i kølvandet på udsendelsen af en vejledning omkring licensstyring, der har interesseorganisationerne Dansk IT og Danske IT-advokater som afsendere.

“Software-licenser er inden for de seneste fem til otte år blevet mere komplekse,” siger Lau Normann Jørgensen og fortsætter:

“I mange tilfælde kan køb af software sammenlignes med købet af en ny bil. Bortset fra, at hvis du ikke specificerer konkret, hvad du ønsker og ikke får hakket de rigtige flueben af under installationen, så ender du med en bil, der har alt ekstra-udstyr og de mest pimpede fælge, som du så kommer til at betale for.”

Mange betaler ekstra
Helt konkret refererer Dansk IT og Danske IT-advokater i sine guidelines til en undersøgelse fra 2014 foretaget blandt hundredvis af større danske virksomheder med mere end 100 ansatte.

Undersøgelsen viser, at 43 procent af virksomhederne har haft besøg af licens-auditører fra software-selskaber, som fandt, at 30 procent af disse virksomheder havde for få software-licenser.

Over halvdelen endte med at betale for enten manglende licenser og/eller en erstatning. Du kan i faktaboksen til højre se, hvilke software-selskaber der er flittigst til at besøge deres kunder i Nordamerika (klik for større billede).

Lau Normann Jørgensen forklarer, at der kan være mange grunde til denne ekstrabetaling.

Eksempelvis kan besøg af licensauditører skyldes, at software-virksomheden har fået nys om, at din virksomhed er ved at udfase en specifik software, hvorefter der ikke længere er et kundehensyn. 

“Virksomheder kan for eksempel have en mainframe stående i kælderen, som skal udfases. Det betyder, at en leverandør af terminal-emulering som Attachmate kan have en stor interesse i at undersøge virksomhedens brug af sine licenser,” forklarer Lau Normann Jørgensen.

Flere forskellige brugertyper
Han nævner også, at software-virksomhederne licenserer på op mod 15 forskellige brugertyper, der strækker sig fra såkaldte ‘light users’ til ‘professionel users’.

“Hvis du er en virksomhed med flere tusinde ansatte, kan det altså være sin sag at fordele alle sine ansatte i 10 til 15 forskellige bokse af brugere,” siger Lau Normann Jørgensen.

It-advokaten tilføjer, at mens nogen software-virksomheder fokuserer på de nævnte brugertyper, kigger andre på antallet af brugte enheder, mens en tredje type software-virksomhed kigger på en kombination af hardware-enheder og brugere.

Dertil kommer, at teknologier som virtualisering har gjort det yderligere komplekst at holde tungen lige i optællingen af sine software-licenser.

“Samtidigt er det bemærkelsesværdigt, at det ofte er de gamle produkter, eksempelvis databaseprodukter, der ikke nemt kan erstattes, som har de mest komplekse regler,” fortæller han.

Den nye rapport henviser da også til flere sager, hvor licensmodeller fra virksomheder som SAP, IBM og Oracle er blevet stærkt kritiserede af kunderne.

Eksempelvis har Vejdirektoratet og supermarkedskæden Coop været i kløerne på Oracles licensfolk, hvorefter Oracle forklarede til Computerworld, at selskabets licensregler ikke er særlig komplekse. 

“Modsat de etablerede software-virksomheder vil nye spillere på it-markedet ofte forsøge at gøre deres licensregler så simple så muligt,” tilføjer Lau Normann Jørgensen med henvisning til, at komplekse licens-regler godt kan afskrække kunderne.

Afkræv et øjebliksbillede
Blandt andre danske myndigheder har i flere tilfælde måtte punge ekstra mange millioner ud, når licensauditørerne har været på besøg.

Men det behøver ikke nødvendigvis være så svært at finde rundt i de mange forskellige licensregler, hvis man før købet har gjort sit forarbejde grundigt nok.

“Du skal ikke skrive under på noget, som du ikke forstår. Bed i stedet om eksempler på virksomhedens reelle brugssituation,” siger Lau Normann Jørgensen og uddyber:

“Helt basalt bør man afkræve et øjebliksbillede af sin software-leverandør, mens leverandøren stadig er i salgsfasen. Sådan et øjebliksbillede kan vise, hvad omkostningen bliver med en konfigurering, som kunden kan forholde sig til. Derved kan man få et overblik over meget, man reelt kommer til at betale,” lyder rådet.

Ganske almindelige virksomheder er med it-advokatens ord hverken dumme eller dovne, fordi de ikke forstår software-selskabernes ofte tykke licensbetingelser skrevet i et amerikansk kancellisprog, som kan være svært at forstå for menigmand.

“Op mod 30 danske virksomheder har ansat en license manager, hvilket jo er et krisetegn i sig selv, da det ikke bør være en fuldtidsstilling at holde sig compliant på sine licenser. Andre kan komme langt ved at gøre brug af SAM,” siger Lau Normann Jørgensen.

Med SAM (Software Asset Management) henviser han til en speciel type af software-produkter, der kan optimere ens køb, brug og overvågning af softwarelicenser i virksomheden.

Især er SAM-værktøjerne nyttige, hvis de har indbyggede alarmer, der kan advare om et overforbrug af licenser.

Som et billede på disse advarsler kan du forestille dig de beskeder, som du får, hvis du bruger din mobiltelefon lidt for flittigt på dyre, udenlandske net.

Håbet i skyen
Også et tidligere fremsat råd af it-kendissen Mogens Nørgaard i Computerworld om at slå it-giganterne med deres egne juridiske våben.

Det skal ske i form af skriftlige aftaler før et software-audit, kan ifølge Lau Normann Jørgensen være med til at udskyde licens-audits og eventuelle ekstra software-regninger.

“Det er ganske fornuftigt at afkræve skriftligt, at software-virksomhederne eksempelvis ikke må forstyrre den daglige drift med deres audit-software. Det kan måske udsætte forløbet, men i sidste ende bør man nok være indstillet på, at en audit bliver gennemført,” vurderer Lau Normman Jørgensen.

Han forklarer dog, at der med cloud computings stigende popularitet er et reelt håb om, at software-licenserne i fremtiden bliver mere gennemskuelige.

Det skyldes, at softwarevirksomhederne ønsker at flytte kunder til cloud’ede produkter, og et af midlerne er en transparent licensmodel.  

Der er endvidere den fordel, at leverandøren i skyen jo kender – måske endda bedre end kunden selv – den konkrete brug, og derfor er audits unødvendige.

Du kan selv hente og læse vejledningen ‘Licensstyring og licensaudits – vejledning og praktiske anbefalinger’ på Dansk IT’s hjemmeside.

Læs også:

Windows 10-opgradering kun gratis det første år – her er Microsofts opgraderings-plan

Disse outsourcing-virksomheder vinder de helt store kontrakter

Ekspertens råd: Sådan arbejder du professionelt med it-gevinstrealiseringer og business cases

Da jeg i starten af året ved et uheld kom til at besvare en mail fra min CEO og sende den ud til hele firmaet, lærte jeg at holde igen med min e-mail-læsning, der havde taget helt overhånd. Selv da jeg stod og ventede på grønt på cyklen, læste og besvarede jeg mails. Og når jeg børstede tænder.

Nul mails lig med nul fejl?
Kvaliteten af læsningen og dermed forståelsen og svarene var naturligvis kritisabelt ringe – og da jeg efter vinterferien i uge 7, havde 738 ulæste mails tog jeg yderligere et hårdt valg – nogen vil sige, at jeg fik en åbenbaring. Jeg etablerede et internt mål, der lyder på, at jeg i uge 7 næste år vil jeg modtage nul mails. 

Alle cc-mails skal væk, alle projektrelaterede mails over i projektværktøjerne, nyhedsbreve skal afmeldes osv. Og nu, næsten to kvartaler inde i 2015, går det faktisk ganske godt. Jeg modtager stadig ganske mange e-mails, men antallet er for nedadgående.

Derudover læser jeg næsten kun e-mails på arbejde – ikke på cyklen, ved spisebordet eller når jeg læser godnathistorie for ungerne. Kvaliteten af mine svar er derfor steget, og jeg har ikke begået nær så mange bommerter, som jeg ellers var vant til.

Altså lige indtil dagen efter, min nye chef startede…

Egentligt burde jeg have forudset det. Situationen var klassisk. Hele dagen havde jeg været presset – løbet fra møde til møde, spist frokost ved computeren og konstant haft en kollega på Skype, Slack og Yammer. Og et par kunder. Det var egentligt blot et spørgsmål om tid …

Rundetårn frem for møder
Set i bakspejlet burde jeg have aflyst et par af møderne, sat auto-reply på mailen, gået en tur på Købmagergade, måske også op i Rundetårn, nydt en frokost på Post & Tele Museet eller Restaurant Tårnet på Christiansborg. Bare for at klare tankerne, så jeg kunne komme tilbage og levere den sædvanlige høje kvalitet.

I stedet valgte jeg at afholde vores ugentlige succesmøde samtidig med, at jeg besvarede e-mails, havde andre kollegaer på Skype, Slack og Yammer og spiste dessert.

Mens jeg holdt mødet, svarede mails, og chattede med kollegaer, loggede jeg også på LinkedIn og connectede med min nye chef. Og i stedet for blot at bruge den sædvanlige kedelige standardtekst vurderede jeg, at en mere personlig en af slagsen ville gøre bedre indtryk.

Det ville vise ham – tænkte jeg – at jeg ikke bare hopper fra opgave til opgave, men tænker mig om og fokuserer på opgaven foran mig og tilmed tilføjer kreativitet og et personligt touch.

Men jeg var naturligvis for presset, og med både Chrome, Firefox og Safari åbne mistede jeg overblikket og kunne i et brøkdel af et sekund ikke huske, hvad han hed. Kun at han oprindeligt er fra Indien.

Så jeg tog chancen …

Mon der ligger en lønforhøjelse og lurer?
Efterfølgende har jeg googlet mig frem til, hvad jeg reelt kaldte ham.

På engelsk betyder det lystig!

Så ikke nok med, at jeg ikke brugte min chefs rigtige navn, første gang jeg skrev til ham; det ord jeg brugte, betyder, at han er lystig.

Han har ikke accepteret min LinkedIn-connection endnu …

CSC’s cirka 1.100 medarbejdere har i dag siddet på deres pladser fra klokken 9 i morges for at afvente deres fremtidige karrieremæssige skæbne hos den amerikanske it-gigant i Danmark.

For i dag skal omkring 400 medarbejdere vinke farvel til deres job hos it-kæmpen, der har rødder tilbage i den offentlige Datacentralen.

Udover de ansatte er der omkring 20 tillidsfolk kørt i stilling, to erhvervspsykologer er indkaldt, mens også selskabets HR-afdeling og en repræsentant fra Hartmanns outplacement-virksomhed er til stede sammen med diverse fagforeninger, der har medlemmer blandt de CSC-ansatte.

En af disse fagforeninger er Dansk Magisterforening, som kan melde om, at antallet af frivillige fratrædelser er oppe på omkring 200 folk på denne skæbnesvangre dag for CSC.

Det vil sige, at der i meget store gåseøjne ‘kun’ skal fyres 134 CSC-ansatte, da der i alt skal skæres 351 stillinger væk i Danmark.

Forhandler i smertefuld proces
Når de fyringsramte CSC-folk bliver kaldt ind til samtale, foregår det ifølge næstformand Camilla Gregersen i Dansk Magisterforening med en bisidder i form af en tillidsrepræsentant, som skal være med til at forhandle den fyredes vilkår på plads.

“I denne smertefulde situation er det ekstremt vigtigt, at der er tillidsfolk med til samtalerne. For der skal jo blandt andet forhandles om, hvor mange måneders løn, som den fyrede er berettiget til,” forklarer Camilla Gregersen.

Her henviser hun til, at den almindelige funktionærlov træder i kraft, mens den enkelte medarbejder også er omfattet af en overenskomst, som tillidsrepræsentanten er med til at sikre bliver overholdt for den enkelte medarbejder.

Læs også: Er Lyvemaskinen hos CSC gået i stykker?

Camilla Gregersen fortæller også, at både de ufrivilligt og frivillige fratrådte medarbejdere vil få løn i hele opsigelsesperioden i forhold til deres anciennitet.

For de frivilligt fratrådte har der desuden givetvis også har været en gulerod til selv at sige op i denne pinefulde periode.

“Der skal ikke herske tvivl om, at vi taler om en meget smertefuld proces for alle – både for de fyrede, de frivilligt fratrådte og hos de medarbejdere, der skal blive. Den oplevelse vil givetvis sidde i kroppen resten af livet, og derfor er det vigtigt, at vi hjælper alle folk med at komme videre,” siger hun.

Skal genoprette tilliden
Udover løn til både de frivillige og ufrivilligt afskedigede medarbejdere håber næstformanden i Dansk Magisterforening også på, at mange bliver tilbudt uddannelsestilbud.

“Mange CSC-ansatte har været i firmaet i rigtig mange år med gode vilkår og arbejde nok mellem hænderne. Men mens det gik godt, kunne selskabet godt have haft en forpligtelse til løbende at opkvalificere sine ansatte, for det kan være problematisk for de ansatte, hvis de bliver specialiseret i nicheområder.”

Hun mener, at selskabets chefer nu står over for en større tillidsopgave for de omkring 700 tilbageværende danske CSC-medarbejdere, der i den kommende tid må sige farvel til en tredjedel af deres kolleger. 

“Jeg synes, det er problematisk, når ledelsen tidligere har meldt ud, at fyringsrunderne er overstået, og så står vi igen med en stor fyringsrunde i dag. For hvem ved, om der kommer flere fyringer inden for det næste halve eller hele år?” spørger hun retorisk og fortsætter:

Læs også: Oprydning i CSC Danmark ved vejs ende efter fyringer og krise: Her er det nye CSC

“Ledelsen skal være meget klar og ærlig i sine udmeldinger i dag, for de tilbageværende medarbejdere skal jo meget gerne tro på projektet og føle sig nogenlunde sikre på, hvad de kan forvente fremover.”

Udover den menneskelige sorg over dagens afskedigelser hos CSC, håber Camilla Gregersen på. at den daglige drift kan fortsættes med en kraftig beskåret bemanding.

“Man kan da godt blive lidt urolig for sikkerheden i centrale it-systemer, for nogle af vores allermest personfølsomme oplysninger ligger jo hos CSC,” siger hun.

CSC: Forvent sædvanlig service
Tidligere har CSC’s danske direktør i en mail til Computerworld bedyret, at selskabets systemer hos blandt andet Skat og Rigspolitiet vil fortsætte upåvirket af den transformationsproces, som CSC skal gennemgå på globalt niveau.

“Under omstillingsprocessen vil CSC hjælpe vores kunder med vores sædvanlige services og løsninger af høj kvalitet,” lød det blandt andet i mailen fra CSC’s administrerende direktør Jørgen Jakobsen tilbage i april, da det stod klart, at der var en større fyringsrunde undervejs.

Samtidig med denne udmelding forlød det, at selskabet vil ansætte 150 nye medarbejdere for at ‘optimere vores arbejdsstyrke ved at tilpasse, remixing, omskoling, rekruttering og omstrukturering’, som CSC-direktøren forklarede det.

Camilla Gregersen vurderer, at disse 150 nyansættelser formentlig vil finde sted i et outsourcingsland langt væk fra Danmarks grænser.

I forbindelse med dagens fyringsrunde, der var afsluttet omkring 11-tiden, udtaler CSC-direktør Jørgen Jacobsen i en mail til Computerworld: 

“Det er en svær dag for CSC i dag, hvor vi skal sige farvel til en række medarbejdere. Det er dog positivt, at så mange har valgt en frivillig fratrædelse, og at samarbejdet omkring processen har forløbet godt.” 

Derudover har selskabet ikke mere at tilføje på nuværende tidspunkt. 

Læs også:
Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

Den danske it-branche sukker efter it-folk – mens CSC, IBM og KMD fyrer

Hvornår er det ulovligt at sende mails og sms’er til kunder? Hvem må du sende til? Og må du sende mails til tidligere kunder?

Det er blot et par af de spørgsmål, som Forbrugerombudsmanden bombarderes med hver eneste dag.

Problemerne med spam-udsendelser understreges af, at samme Forbrugerombudsmand får omkring 20.000 spam-klager om året fra forbrugerne.

Der falder ligeledes en stribe domme om forkerte udsendelser hvert eneste år.

Læs mere her: El-selskab får bøde på 70.000 kroner for syv ulovlige opkald

Og her: Stort smæk: Kendt dansk webbutik betaler danmarkshistoriens største spam-bøde

“Vi får rigtig mange henvendelser fra virksomheder, der er i tvivl om, hvad de må og ikke må, når de sender mails eller andet for at markedsføre sig,” siger Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen.

Tungen lige i munden
Det er heller ikke helt enkelt.

Der gælder en række regler for, hvordan man som erhvervsdrivende må kontakte potentielle og eksisterende kunder.

De er specificeret i markedsføringslovens § 6, der begrænser erhvervsdrivendes mulighed for at udsende reklamemateriale.

Og der er stor forskel på den digitale verden og den analoge verden.

Det er nemlig som udgangspunkt forbudt at sende reklame via elektronisk post, sms, mms eller fax.

Det er derimod som udgangspunkt lovligt at sende personligt adresseret reklame.

Derfor skal man altså holde tungen lige i munden, før mail-bunkerne sendes afsted med retning mod kunderne i butikken.

Skal sige ja tak
Det er ulovligt, hvis erhvervsdrivende sender elektronisk post med henblik på afsætning af varer eller tjenesteydelser, medmindre modtageren forudgående har givet samtykke til det.

Modtageren skal altså spørges først og sige ja tak.

Spamforbuddet gælder i øvrigt i forhold til alle både forbrugere, andre erhvervsdrivende, foreninger eller ansatte i offentlige myndigheder og omfatter også opfordringer til at tilmelde sig til et nyhedsbrev, da disse ofte indeholder tilbud fra et firma.

Ligeledes er det ikke lovligt at henvende sig med reklame til eksisterende kunder, hvis de ikke har givet accept.

Det er altså mod reglerne at udsende post, der indeholder konkrete tilbud eller produktomtaler, herunder reklamemateriale til branding af en virksomhed.

Det er dog ikke alle udsendelser, der er ulovlige.

Det må du godt
På den anden side må man godt udsende henvendelser, hvor modtageren eksempelvis tilbydes et job eller en forespørgsel om, at afsenderen vil købe noget af modtageren.

Her er der ikke tale om afsætning, hvilket gør mailen ok.

Det er også ok at bede om en anmeldelse af et køb fra eksempelvis en e-butik. 

Forbrugerombudsmanden har samlet de mest stillede spørgsmål fra brugerne på sin hjemmeside.

Hvis du er i tvivl kan du finde svar her.

Du kan også læse mere om spam i Forbrugerombudsmandens vejledning om markedsføringslovens § 6.

Vil du anmelde spam, kan du gøre det her.

Spam straffes med bøde, den største i Danmark er på 800.000 kroner, som du kan se eksempler på her:

Coop får bøde for at have bombarderet én kunde med spam

Fona får bøde sendt i nakken efter spam-udsendelser

Stort smæk: Kendt dansk webbutik betaler danmarkshistoriens største spam-bøde

Vi har alle et had/kærlighedsforhold til Internet Explorer. Det var en af de første browsere, som for alvor viste os internettets muligheder, og som for alvor sparkede gang i menigmands rejse i cyperspace.

Men Internet Explorer har mistet pusten. Blandt andet på grund af en vis EU-dom tilbage i 00′erne, som satte en begrænsning på den nærmest monopol-lignende tilstand, samt at der kommet et hav af andre browsere, som ganske enkelt gør et bedre stykke arbejde end Internet Explorer.

Microsoft har kæmpet med Internet Explorer og har ihærdigt forsøgt at opdatere IE i forskellige versioner for at følge med.

Men nu er Microsoft startet forfra. En ny browser, der skal herske over dem alle. Ja, det var en Ringenes Herre reference, men der er store forventninger hos Microsoft til den nye browser.

Browseren hedder Microsoft Edge – og du kan godt glæde dig.

Videoen og artiklen her er udarbejdet ud fra Windows 10 Technical Preview, som Edge er en del af. Edge hedder i Windows 10 Technical Preview stadig Project Spartan, hvilket var kodenavnet tidligere.

Eftersom det er et TP, er det i princippet stadig et beta-produkt.

Vores video-afspiller kan til tider drille. Hvis der blot er et hvidt billede ovenfor, så klik på det hvide felt, og videoen vil starte. Video: Morten Sahl Madsen

Lynhurtig og alsidig
Microsoft Edge er bygget op fra bunden, og er altså ikke blot endnu en version af Internet Explorer. Edge er en Universal App, som tilpasser sig til, om du sidder ved en desktop-pc, eller du bruger en Windows-tablet.

Ligeledes fungerer touch godt. Det er nok en selvfølge, da Microsoft stadig har et stort fokus på touch-baserede enheder. Det er blandt andet at se i den funktion, hvor du kan tegne direkte på websider og videresende dette. Et eksempel på dette kan du se i videoen.

En glædelig nyhed bliver nok, at Edge ikke kan understøtte de klassiske toolbars, som it-supportere nok stadig har mareridt om fra tid til anden. Heller ikke Java eller Silverlight bliver understøttet.

I stedet sigter Edge efter HTML5 og Javascript, når Microsoft gerne vil have udviklere til at udvikle extensions på niveau med dem til både Chrome og Firefox.

Du kan altså forvente, at der i hvert fald bliver forudsætningerne for samme extensions som på dine allerede benyttede browsere, når engang Microsoft åbner op for Extensions til Edge.

Læse- og “pocket”-funktion
Indbygget i Edge finder du også Cortana, Microsofts digitale assistent. Den skal du dog ikke forvente noget af – i hvert fald ikke i Danmark. Den kommer nemlig ikke på dansk foreløbig, og vi har heller ikke forsøgt os synderligt meget med den Halo-inspirerede, omnipotente sekretær.

Ud over Cortana, har Edge også indbygget en læse-funktion som set i Apples iOS-version af Safari. Specielt i “tablet-mode” fungerer læse-funktionen rigtig godt, og du kan selv tilpasse, om det skal være sort tekst på hvid baggrund, eller en anden mere passende farve.

Der er også mulighed for en læse-liste, som den fra – igen – Safari på iOS. Dem som har benyttet af online-tjenesten Pocket, kan måske bruge denne i stedet, hvis du kun bruger Windows-baserede enheder.

Alt i alt skal du glæde dig til Edge, hvis du ikke har et meget stavnsbundet forhold til enten Chrome eller Firefox.

Allerede nu virker Edge solid – på trods af “technical preview-stemplet”, og med en solid mængde extensions, kan det ende med at blive en browser fra Microsoft, som vi igen kan holde af.

Læs også: Prøv Windows 10 – og vend tilbage til Windows 8 igen uden at miste dine filer

Netflix har gjort danskerne fortrolige med streaming.

Den bold forsøgte en ny tv-udbyder at drible videre med ved at tilbyde streaming af tv-kanaler til danskerne. 

Men det er ikke lykkedes efter hensigten, og Watz Me Now er nu lukket, skriver firmaet i dag i en pressemeddelelse.

“Det er ikke lykkedes at finde eller skabe rammerne for en økonomisk forsvarlig drift af virksomheden,” siger direktør i Watz Me Now, Lars Knudsen.

Watz Me Now blev lanceret i februar 2014 med nyskabende streaming-løsninger til både tablets, smartphones, pc, Mac og traditionelle fjernsyn. Blandt andet i samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet.

Watz Me Now tilbød eksempelvis en grundpakke med 15 tv-kanaler til 90 kroner om måneden.

Læs også: Netflix baner vej for streaming af tv-kanaler til danskerne

I oktober måned 2014 fik Watz Me Now nye ejere. Herefter er det lykkedes at skære ned på udgifterne men altså ikke langt nok ned.

“Det er især rettighedsbetaling og garantier, der er tunge poster på udgiftssiden,” lyder det fra Lars Knudsen.

Kunderne mangler
Et andet problem er, at udgifterne skal bæres på ganske få skuldre.

“Det er ikke lykkedes at få kundeporteføljen til at stige trods flere forsøg på at få aftaler i hus. Kundeantallet har været det samme siden efteråret 2014,” skriver firmaet i lukkebeskeden.

Og nu er det altså slut:

“Vi har vurderet, at mulighederne for et fornuftigt forretningsmæssigt grundlag for at videreføre driften af Watz Me Now er undersøgt og udtømte. Der er gjort mange tiltag med forsøg på salg af Watz Me Nows produkter til sommerhusudlejningsfirmaer, elektronik-kæder, boligselskaber og boligforeninger. Der er også gjort forsøg på genforhandling af rettighedsaftaler. Men det er ikke lykkedes at få aftalerne i hus”, siger Lars Knudsen.

I forhold til kunderne betyder det, at der ikke kan tegnes nye abonnementer, og løbende abonnementer vil ikke blive fornyet efterhånden, som de udløber.

Læs også: Test: Billigt tv i Netflixkvalitet kommer næsten i mål

Apples berømte chef-designer Jonathan Ive stopper i sin nuværende position i virksomheden.

Det har Apples administrerende direktør Tim Cook meddelt i en intern mail, som Apple-mediet 9to5mac er kommet i besiddelse af. 

I stedet bliver Jonathan Ive nu udstyret med en ny titel “Chief Design Officer.” 

Tim Cook oplyser i den interne mail, at der er tale om en forfremmelse, men i praksis betyder jobskiftet også, at Jonathan Ive ikke længere bliver en del af det daglige designarbejde i Apple.

I mailen oplyser Tim Cook, at Jonathan Ive i fremtiden skal beskæftige sig med “aktuelle designprojekter, nye ideer og fremtidige initiativer”. 

Stigende ansvar
Jonathan Ive har i årene efter Steve Jobs død fået i stigende ansvar hos Apple, og i 2012 til fik Ive udvidet sit ansvarsområde til udover hardwaredesign også at omfatte Apples grafiske brugerflader.

De ansvarsområder bliver nu overtaget af henholdsvis Richard Howarth, der bliver chef for Apples industrielle design, og Allan Dye, der bliver chef for brugerflade-design.

Både Howarth og Dye er i forvejen ansatte hos Apple, og de har begge spillet nøgleroller i udviklingen af henholdsvis iPhonen og Apple Watch. 

Samme rolle som Steve Jobs?
Ovefor det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg vurderer Apple-analytikeren Neil Cybart, at Jonathan Ives nye ansvarsområder kommer til at minde om dem, som Steve Jobs i mange år havde i virksomheden. 

Det er velkendt, at Steve Jobs ofte definerede sin egen rolle i Apple som en “redaktør”. Det skyldes, at han var optaget af produkterne i en helt anden grad end mange andre i lignende positioner. 

Han forfinede produkterne, forkastede dem og godkendte dem. Men han var ikke opfinderen af produkterne. Dermed spillede han på mange måder samme rolle, som en redaktør på et forlag, magasin eller avis. 

Men spørgsmålet er om Apple med den nye position til Jonathan Ive cementerer hans rolle, som Apples nye “chefredaktør”, eller om der måske snarere er tale om en retrætepost til Ive, der på trods af en alder på 48 år allerede er en veteran i Apple-sammenhæng.

Ive har været ansat i Apple siden 1992, og han har spillet en afgørende rolle i Apples genrejsning.

Da Steve Jobs i slutningen af 90′erne kom tilbage til Apple, der på det tidspunkt var sammenbruddets rand, så han straks potentialet i den unge britiske designer, der hidtil havde siddet gemt væk i et afsideslignende designstudie i Apples hovedkvarter.

Sammen startede Jobs og Ive et tæt parløb, der resulterede i nogle af de mest ikoniske produkter i nyere tid, og i 2012 blev Ive udnævnt til “Commanders of the Order of the British Empire” af det britiske kongehus, hvilket betyder, at han nu har ret til at kalde sig Sir. 

Er Ive udbrændt? 
I et helt nyt portrætinterview med den britiske avis The Telegraph, fortæller Ive, at han forventer at få mere tid til at rejse, når han den 1. juli indtager den nye jobposition. 

Derudover røber Ive også, at han i det nye job blandt andet vil fokusere på designet af Apples mange detailbutikker samt det nye såkaldte “rumskibs-hovedkvarter” som Apple i øjeblikket opfører i Californien.

For få måneder siden blev Ive desuden portrætteret i det amerikanske magasin The New Yorker.

Her bliver Jonathan Ive beskrevet som “værende træt” og på grænsen til at være udbrændt efter et år, som han i artiklen beskriver som det sværeste år, siden har startede hos Apple. 

Gennem det seneste år har Ive været ansvarlig for lanceringen af Apple Watch samtidig med, at han også har haft ansvaret for Apples hardware- og softwaredesign. I tiden op til artiklen blev skrevet blev Ive desuden ramt af en lungbetændelse, som han selv forklarer med et stort arbejdspres.

“Jeg brændte mig selv ned til et punkt, hvor jeg ikke længere havde det godt,” fortæller Ive i artiklen.

Steve Jobs enke, Laureen Powell Jobs, siger i artiklen, at det måske vil give mening, at give Ive en ny og mindre krævende position i firmaet.

“Det vil måske være muligt at finde en lidt anderledes struktur, der er mere bæredygtig,” siger hun og tilføjer, at det ofte har omkostninger, når folk i en årrække arbejder så hårdt, som Jonathan Ive og hendes mand har gjort gennem næsten to årtier.

Betydning for aktiekursen
Jonathan Ives position i Apple er så betydningsfuld, at det formodentligt vil påvirke virksomhedens aktiekurs, hvis han pludselig tog en brat afsked med virksomheden og forlod den øjeblikkeligt.

Men der har tidligere gået rygter om hans afsked.

I 2011 skrev den britiske avis Sunday Times, at Jonathan Ive drømte om at flytte hjem til England, men at han var for værdifuld for Apple til at det kunne lade sig gøre.

Og i portrættet i The New Yorker får vi ligeledes fortalt historien om, at Ive i 2007 overvejede at forlade Apple og vende hjem til England.

I 2007 havde Ive netop købt et stort hus i Somerset i det vestlige England, hans børn havde nået skoleladeren, og Apple havde lige lanceret den første iPhone. 

Ifølge designeren Clive Grinyer, der er venner med Jonathan Ive, overvejede Ive at gå på tidlig pension og i stedet bruge tiden på at designe udvalgte luksusprodukter.

En plan der dog ifølge Grinyer blev skrinlagt på grund af iPhonens enorme succes og Steve Jobs’ forværrede helbredstilstand.

“Pludselig så det ud som, at iPhonen ville forandre hele verden, og jeg tror, at det var en byrde for ham,” siger Grinyer til The New Yorker og uddyber:

“Han ville gerne følge det til dørs, men jeg ved, at det ikke har var hans oprindelige plan.”

I artiklen afviser Ive dog selv, at han har haft planer om at flytte til England permanent, og artiklen i The Sunday Times beskriver han som “upræcis”.

Læs også: 
Apple og Motorola i infight: Beskylder hinanden for “forfejlet design” og “uhyrlige priser 

Apple: Her er hemmeligheden bag vores design-succes