Daily Archives: May 28, 2015

Der skal mere fart på.

Det var et af hovedbudskaberne fra Google til de danske virksomheder, da selskabet tidligere på ugen holdt tale på konferencen Beyond Data 15.  

Sune Nielsen, der er head of agency partnership i Google Danmark, påpeger i et interview til Computerworld, at det ikke er ret mange år siden, at internettet var forbeholdt de få.

Den eksponentielle udvikling betyder dog, at det bliver sværere og sværere for virksomhederne at følge med udviklingen i forbrugeradfærden på det digitale område.

“Faktum er jo, at internettet og teknologien i verden udvikler sig eksponentielt. Det er en interessant udfordring for os mennesker, fordi vores hjerner er programmeret til at tænke lineært.”

“Det fascinerende er, at selvom jeg som menneske nødt til at forholde mig til det som et faktum, sÃ¥ kan jeg egentlig ikke helt forstÃ¥ en eksponentiel udvikling, hvor man hele tiden fordobler sine udviklingsspring.”

“Men det er jo eksponentiel udvikling, der fører til alle de her nye, ‘disruptive’ teknologier og forretningsomrÃ¥der. Det er derfor, at Airbnb kan komme fra den ene dag til den anden og udfordre en etableret branche.”

“For virksomheder er det enormt vigtigt at forstÃ¥, at man ikke kan sidde pÃ¥ sidelinjen. Det er en udvikling, der omfavner os alle sammen – bÃ¥de som private individer og som virksomheder,” lyder det fra Sune Nielsen.

Mere fra Beyond Data: Data-direktør: Fiks problemet med kulturen og få kæmpe værdi i big data-projekter

Sune Nielsen er head of agency partnership i Google Danmark. Her taler han på konferencen Beyond Data 15. 

Tænk på din egen forbrugeradfærd på internettet
Det er vel i virkeligheden ret banalt, at man skal være der, hvor forbrugerne er, men alligevel ser man gang på gang, at de ikke er det. Hvorfor tror du, at så mange virksomheder har svært ved at komme op i samme tempo som forbrugerne?

“Jeg ved ikke, hvori det vanskelige bestÃ¥r, men vi kan jo konstatere, at hver eneste gang vi interviewer erhvervsdrivende, og vi spørger dem omkring deres private adfærd, sÃ¥ fortæller de, hvordan de bruger nettet til at at finde en VVS-mand eller finde den billigste flybillet.”

“De kan gennemgÃ¥ hele forløbet og blive helt entusiastiske omkring, hvor dygtige de er til at finde det billigste tilbud.”

“Men nÃ¥r sÃ¥ man skal overføre det til deres egen forretning og se pÃ¥, hvordan forbrugerne køber cykler eller interagerer med dine advokatydelser, eller hvad det nu mÃ¥tte være, sÃ¥ lyder svaret ‘Jamen, vi er i en branche, hvor det er mund til mund, og kunderne findes i lokalavisen.’”

“Der er et spring, hvor mange erhvervsdrivende har svært ved at overføre den adfærd, de har i deres privatliv, til virksomhedsregi,” lyder det fra Sune Nielsen.

Danske virksomheder tøver med it-satsningerne
Noget tyder på, at Google-chefens pointe rent fantisk passer på en betydelig del af de danske virksomheder.

Erhvervs- og Vækstministeriet har netop udgivet en rapport om Danmarks digitale vækst i 2015.

Her er en af hovedkonklusionerne, at over en tredjedel af de smÃ¥ og mellemstore danske virksomheder “kun anvender it i begrænset omfang.”

“Det er stadig kun fÃ¥ virksomheder, som udnytter mulighederne ved big data. Samtidig realiserer de danske virksomheder ikke til fulde potentialerne ved e-handel. Og pÃ¥ trods af et modnet hjemmemarked anvender mange virksomheder ikke i tilstrækkelig grad e-handel som springbræt til eksport,” lyder det blandt andet i rapporten.

Galleri: Tag med pÃ¥ Beyond Data ’15: Se om du kan genkende nogen

Alle virksomheder skal tænke digitalt
Sune Nielsen fra Google forklarer, at det i hans optik ikke længere giver den store mening at tale om digitale virksomheder og ikke-digitale virksomheder.

“I bÃ¥de bÃ¥de nutiden og fremtiden er vi reelt alle sammen digitale forbrugere, sÃ¥ at sige, at man ikke er en digital virksomhed, er at sige, at man ikke er en virksomhed. Om du vil det eller ej, sÃ¥ efterspørger dine kunder dig pÃ¥ nettet. Det er utopi at pÃ¥stÃ¥, at man ikke er digital.”

“Det eneste valg, man har, er, om man vil være god til det og omfavne det, eller om man vil forsøge at dukke sig for det. For deres findes ingen industrier eller virksomheder, hvor man ikke pÃ¥ den ene eller den anden mÃ¥de researcher, søger svar eller decideret handler med virksomhederne online.”

“Hvis man efterspørger væksten, er man nødt til at omfavne den digitale flade.”

Sune Nielsen, der har været en del af Google Danmark i de seneste ni år, giver dette råd til de danske virksomheder, der ønsker i højere grad at gribe mulighederne med digitaliseringen:

“Man bør holde øje med, hvad forbrugertrenden er, for det er ogsÃ¥ den, der i sidste ende kommer til at drive virksomhedstrenden.”

“Det tror jeg bare, at der er en del, der misser lige nu, fordi man stadig betragter det digitale som noget i en separat silo, og sÃ¥ koncentrerer man sig om sin egen seriøse forretning. Den adfærd er der en udløbsdato pÃ¥.”

Læs også:

Data-direktør: Fiks problemet med kulturen og få kæmpe værdi i big data-projekter

Galleri: Tag med pÃ¥ Beyond Data ’15: Se om du kan genkende nogen

Gratis magasin: 36 siders råstof til dig som arbejder professionelt med it

Falcks CIO har et vigtigt grundprincip – følg det hvis du vil sikre din virksomheds fremtid

For meget bøvl: Derfor tøver mange danske it-virksomheder med it-investeringerne

Brugerne på online-forummet Reddit har i det seneste døgn heftigt diskuteret en mystisk softwarefejl i Apples iOS-styresystem til blandt andet iPhones.

Fejlen betyder, at modtager du en helt særlig tekststreng bestående af to engelske ord, arabiske og japanske tegn, kan din iPhone crashe.

Du behøver ikke engang at åbne beskeden med den modbydelige tekststreng, før din iPhone går i sort, skriver blandt andre CNN.

Dermed kan du egentlig ikke gardere dig mod software-fejlen og en iPhone med sort skærm, hvis nogen skulle lave telefonfis med dig.

Apple: Vi har et fix på vej
Flere nyhedsmedier har afprøvet at sende og modtage tekststrengen, hvilket i flere tilfælde fik deres iPhones til at gå i sort i flere sekunder, hvorefter telefonerne genstartede igen.

Samtidig kan CNN berette, at den iOS-skadelige tekststreng har fået en tvilling, der kan få Apples iMessage-system til at brænde sammen, indtil beskeden med tekststrengen er slettet.

Apple har beskræftet bug’en, men endnu er der ikke kommet forklaringer pÃ¥, hvad nedbruddene i kølvandet pÃ¥ modtagelsen af den ødelæggende besked kan skyldes.

“Vi er opmærksomme pÃ¥, at der er et iMessage-problem pÃ¥ grund af en specifik serie af unicode-karakter, og vi vil have en løsning klar i en kommende software-opdatering,” lyder budskabet fra Apple ifølge flere medier.

Ukendt fejl
Reddit-brugerne har ivrigt diskuteret software-fejlen.

Den fremherskende teori er, at fejlen stammer fra den måde, som iPhones viser indkomne beskeder på i notifikationsfeltet.

Den pågældende tekststreng kan ikke vises som andre beskeder, hvilket får æble-telefonen til at slukke, inden systemet brænder fuldstændigt sammen.

Indtil videre er det ukendt, om tekststrengen er fabrikeret specifikt med henblik på at crashe iPhones, eller om teksten bestående af karakterer fra flere forskellige alfabeter er opstået ved et tilfælde.

Ligeledes er det også uvist hvilke versioner af iOS, der går i sort, når de modtager den skadelige tekstbesked. 

Læs også:

Sikkerhedsfirma advarer: iOS-sårbarhed kan sende iPhone i uendelig reboot

ComputerViews: Den danske forbrugeranmeldelses-tjeneste Trustpilot har netop modtaget yderligere en halv milliard kroner i kontant tilskud fra primært kapitalfonden Vitruvian, der nu også tager plads i selskabets bestyrelse.

Det kan du læse mere om her: Guldregn over Trustpilot: Får en halv milliard kroner til udvikling

Selskabet har givet konstant underskud stort set siden etableringen i 2007 og har samlet tabt næsten 200 millioner kroner. Alene i fjor tabte selskabet 92 millioner kroner.

Pengene fosser med andre ord ud ad kassen.

Hvordan kan det så være, at investorerne fortsat står klar med enorme summer penge?

Det er der flere grunde til.

For det første har direktør og stifter Peter Mühlmann som ‘the man with the plan’ vist sig som en habil fundraiser, der er i stand til at overbevise investorerne om, at det hele vil ende godt.

Han har igen og igen gentaget, at de mange års løbende underskud skyldes Trustpilots aggressive og vedholdende vækstplaner, der har gjort, at selskabet konstant er på farten for at åbne i nye markeder. Det kræver (mange) penge til markedsføring, synlighed, teknologi og mandskab.

Underskuddene er altså dermed resultatet af en bevidst strategi for at komme til tops i markedet, lyder det.

Den aggressive ekspansion har for eksempel gjort, at Trustpilots omsætning fra 2013 til 2014 steg med 80 procent, mens antallet af medarbejdere blev næsten fordoblet. Underskuddet blev på 92 millioner kroner.

Det er der i sig selv ikke noget usædvanligt i. For eksempel kørte pengemaskinen Amazon i mange år med konstante underskud, inden selskabet begyndte at tjene penge.

Investorerne tror selvfølgelig pÃ¥, at det en dag vil vende og at pengene vil komme hjem igen – gerne mangfoldiggjort.

Hvordan ser de muligheder lige ud for Trustpilot?

Det er værd at bemærke, at Trustpilots indtjeningskilde bygger på forskellige former for abonnements-ordninger, som virksomheder skal købe for blandt andet at kunne give svar på tiltale til eventuel kritik fra forbrugerne samt for at kunne vise anmeldelser på eget site samt for at eksempelvis at kunne udnytte de indsamlede data i eget CRM-system til salgs-fremmende tiltag.

Det er en forretningsmodel, som Trustpilot flere gange har fÃ¥et pÃ¥ puklen for, ligesom der tidligere har været rejst kritik af anmeldelsernes troværdighed (for er de nu ogsÃ¥ skrevet af ‘rigtige’ kunder?)

Det kan du læse mere om her: Anklage: Trustpilot lader betalende kunder skjule dårlige anmeldelser

Generelt skal der meget stor volumen til, hvis Trustpilot skal kunne hente de beløb hjem, som investorerne indtil videre har pumpet ind i selskabet – 806 millioner kroner indtil videre. Plus en forventet fortjeneste.

Ganske vist sigter Trustpilot efter at blive et globalt foretagende, hvis tjenester skal blive et ‘need to have’ for alverdens virksomheder, men det mÃ¥ være et Ã¥bent spørgsmÃ¥l i et hastigt udviklende online-marked med meget kraftigt voksende kompleksitet og transparens, om det vil kunne lade sig gøre.

Vi ved nemlig, at forbrugerne ofte læser andre forbrugeres vurderinger af produkter inden køb (hvis de kender butikken) men at de kun måske tjekker andre forbrugeres oplevelser af en butik, hvis de ikke har handlet der før.

Trustpilot fastholder, at selskabet omgående ville blive en overskudsforretning, hvis de høje udgifter til vækst-investeringer i fremtiden blev fjernet via den abonnements-model, som Trustpilot for tiden belaver sig på.

For investorerne er det langt vigtigere med en kommende, guldrandet exit – altsÃ¥ at kunne sende Trustpilot videre i armene pÃ¥ nye ejere inden for en kortere Ã¥rrække og her score kassen.

Trustpilot har tidligere selv talt om børsnotering, og det kan sagtens blive aktuelt, hvis selskabet kan blive ved med at præsentere en tilstrækkelig troværdig vækst-plan for fremtiden.

Men også andre muligheder kan hurtigt komme i spil.

Trustpilot ligger nemlig inde med inde med vare med meget stor værdi, nemlig selskabet database, der allerede i dag indeholder mange millioner adresser, bruger-anmeldelser og oplysninger om forbruger-vaner, købe-mønstre, forbruger-trends, produkt-oplysninger og meget andet, som man må formode, at flere af verdens helt store online-selskaber vil kunne være interesserede i. Hvis altså volumen er stor nok.

Et af tiden store teknologiske udviklings-trends er cloud’en, der – blandt meget andet er i gang med at fÃ¥ systemer og data og funktioner til i stigende grad at smelte sammen, sÃ¥ der hele tiden udvikles nye metoder at høste værdi pÃ¥ at knække og analysere og kværne data.

Det kan du et eksempel på her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

Her er data-indsamlingen afgørende, hvis man skal have værdi af sammenkoblingen af data – som i den sidste ende skal udmøntes i salg af produkter af en eller anden art.

Som amerikanerne siger: “If you are not paying for the product, you are the product.”

Og derfor er det måske i den sidste ende ikke Trustpilots abonnements-ordning, men den store indsamling af bruger-data, der er den reelle værdi, som selskabets investorer virkelig har tiltro til.

Hvilken fremtid venter der Trustpilot? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Blå skærm, Mac-bombe eller hemmelige koder, der absolut ikke giver mening i forbindelse med, at din computer strejker.

Du kender med garanti de kryptiske fejlmeddelelser, der dukker frem på skærmen, når tingene går i ged.

I situationen er de naturligvis irriterende og frustrerende, men set lidt på afstand er de også ganske underholdende.

Computerworlds svenske kollegaer har fundet 19 af de sjoveste og mest kryptiske fejlbeskeder frem fra gemmerne, og dem skal du naturligvis ikke snydes for.

Har du selv oplevet en fejlbesked i den kulørte ende, må du endelig dele dine erfaringer i debatten.

Rundgang i Dos
Abort, Retry, Fail? Et eksempel på en rigtig dårlig brugeroplevelse i Dos. Ligegyldig hvad du vælger, ender du næsten altid med den samme besked igen.

Bombe på Mac
Da de første Mac-maskiner blev ramt af en alvorlig systemfejl, blev det illustreret med denne bombe. Det er da til at forstå, men måske også en panikspreder hos brugeren.

Mac med sur smiley
I 1987 blev bomben erstattet med en sur smiley-Mac. Helt logisk når man tænker på, at der blev vist en glad Mac, når operativsystemet ikke var fejlramt. Det kræver dog en dybere indsigt at tyde koden under symbolet.

Beskeden, som ingen forstod
Når en Amiga gik i hegnet, blev der vist en besked, som det nok er de færreste, der kunne nikke forstående til.

Det er ikke sÃ¥ mærkeligt, da ‘Guru Meditation’ dels henviser til en intern spøg, og at der dels kræves lange tabeller for at tyde den kryptiske kode.

Der er intet tastatur Рtryk p̴ det
En rigtig klassikker fra Windows 95. Frustrationen er dog til at fÃ¥ øje pÃ¥. Der er intet tastatur – tryk pÃ¥ F1 eller F2 – det er svært. Svaret er vist en genstart og sÃ¥ at hÃ¥be pÃ¥ det bedste.

Slut med papir
PÃ¥ lidt ældre HP-printere blev denne – knap sÃ¥ gennemtænkte – besked, vist. De fleste tænker nok pÃ¥ en personlig computer, nÃ¥r de møder forkortelsen pc. Her stÃ¥r det for Paper Cassette. Printeren spørger efter mere papir i formatet letter – sÃ¥ ved du det.

Uforskammet program
Illustrationsværktøjet Liveart98 giver brugeren en røffel. Beskeden slutter nemlig med beskeden dumbass (fjols) til personen bag skærmen. Det blev dog hurtigt fjernet igen.

XP takker af
XP’s sikkerhedssystem Data Execution Prevention lukker ned. Gad vide, hvad der gik galt?

Du mangler (ikke) plads
Windows Viste har fået mange prygl gennem tiden, her er en af forklaringerne.

Password på 18.770 tegn
Her er et eksempel fra Windows 2000 fra en bruger, der forsøger at logge på via Kerberos. Det virker, som om sikkerheden har høj prioritet, men det kan være svært at huske et password af den længde.

Den sjældne
Mange har hørt om den, men det er de færreste, der har set den: Rød skærm i Windows. Det siges, at både Windows 98 og betaversionen af Vista viste en knald-rød skærm, når noget gik helt i fisk.

Hvordan er det lige med rettighederne?
Det er lidt forvirrende. Hvem har ret til rettighederne? Beskeden stammer fra Vista, men den skulle også forekomme i senere udgaver af Windows.

Baby er død
Man kan fristes til at tro, at det er en syg spøg, men det, der menes, er, at en underproces er afsluttet. Ikke let at vide, hvis man ikke lige sysler med programmering. Der er altså ingen død babyer.

Problemer eller problemer
En script-fejl på websider kan få Internet Explorer 7 ned med nakken, og beskeden er ikke rar. Der er problemer, og hvis du trykker, er der også problemer.

Printeren, der ikke vil printe
Lidt ærgerligt. Printeren understøtter ikke udskrifter.

NÃ¥r enden er god er alting godt
Så kedeligt kan det blive, når du kører fjernskrivebordet Remmina Desktop Client i Ubuntu. Heldigvis ender alt i succes.

Mobil med dvd-læser?
Mikko Hyppönen, sikkerhedsboss i F-Secure, har fundet denne fejlbesked på en Windows-telefon. Så kan du godt finde installations-disken frem og sætte den i telefonens drev.

Klassikeren over dem alle
Dette er nok den mest kendte fejlbesked for Windows-brugere. Blå skærm eller blue screen of death, som den hedder på engelsk. Den har fulgt med siden Windows 3.1 og kan også findes i Windows 8. De mest kryptiske koder er dog sorteret fra gennem tiden.

NÃ¥, ok??
Windows 8 sender oftest en fejlbesked uden forklaring, og her er en variant. Hvor skal man lige fejlsøge efter beskeden: Der er sket noget?

Læs også:
Nedbrud, fejl og for meget it-makværk: Her er prisen, vi alle betaler

Jeg har en indrømmelse. Da jeg var teenager, brød jeg loven, og jeg brød den ofte.

Napster var lige kommet. Det var fremtiden. Gratis musik i endeløse baner. Udvalget var gigantisk, og det var kun et klik væk.

Det var næsten for godt til at være sandt. Og ja, det var rent faktisk for godt til at være sandt. For det var naturligvis kun gratis, fordi vi stjal det.

Akkurat som det er tilfældet på moderne pirat-tjenester som Popcorn Time. 

Jeg var en pirat-hykler
Jeg var en lille nærig pirat-hykler. For inderst inde vidste jeg godt, at det var forkert, men alligevel havde jeg masser af undskyldninger for mig selv, og jeg havde kun hån til overs for Lars Ulrichs kamp for musikernes rettigheder og for AntiPiratGruppen, der lovede, at de ville sagsøge os alle langt ind i helvede.

For de havde jo ikke forstået, hvordan den nye digitale verden hang sammen:

Nettet var nyt, og her var alt frit. Alt var gratis, og musikerne skulle jo nok få deres penge igen. For selvom jeg hentede musik gratis på nettet, så lovede jeg højt og helligt, at jeg jo stadigvæk ville købe musikken og komme til koncerterne.

Well, måske ikke lige nu, men når jeg fik råd.

Indtil da skulle rettighedshaverne bare være glade for, at vi gad lytte til deres musik.

“Det er jeres egen skyld”
Jeg hørte mig selv og andre sige ting som: “Det er jo rettighedshavernes egen skyld. Det er bare, fordi de ikke forstÃ¥r internettet” og “Hvis bare udvalget var bedre, sÃ¥ ville jeg jo gerne betale”.

På moderne dansk har vi et ord for denne type argumenter: Victim blaming. 

Ingen af argumenterne var gangbare dengang. Og de er slet ikke gangbare i dag, hvor en ny generation af pirater forlyster sig med gratis film på Popcorn Time.

For modsat i starten af 90′erne, er udvalget af lovligt digitalt indhold pÃ¥ nettet blevet historisk stort.

Vi har Netflix, HBO, Viaplay, Spotify og mange andre tilbud. Men alligevel hører vi de samme undskyldninger. “Jamen, hvis bare udvalget var lidt bedre, og hvis bare prisen var lidt lavere”.

Ikke en rigtig forbrydelse
Det skyldes mÃ¥ske, at mange folk ikke betragter det som en rigtig forbrydelse. Det er lidt som at gÃ¥ over for rødt. Det er mÃ¥ske forkert, men ingen tager jo sÃ¥dan for alvor skade af det. Â

Den holdning er let at indtage, når det ikke er ens eget arbejde, der forsvinder, og når det ikke er ens egen løncheck, der skrumper. 

I dag overraskes jeg, når jeg indimellem ser danske og udenlandske journalister bekymringsfrit omtale pirat-tjenesterne, som var de at sammenligne med fuldt lovlige tjenester.

Ironien er ikke til at overse. For paradoksalt nok er der få faggrupper, der selv går så meget op i ophavsret som vi journalister.

Lad os for en stund forestille os, at det var os journalister og vores arbejdergivere i den danske mediebranche, der pludselig systematisk fik indhold stjålet på fildelingstjenester.

Der skal ikke meget fantasi til forestille sig ramaskriget i medierne, og de ophedede diskussioner i Presselogen på TV2 News.

Informations wants to be free
Når piraten løber tør for undskylninger, forfalder han eller hun ofte til lettere højpandede ideologiske argumenter.

“Informations wants to be free,” siger de. Bevares. Der er uden tvivl nogen, der oprigtigt mener det, og de skal være mere end velkomne til at dele deres eget indhold frit.  

Men når jeg hører den type argumenter, hører jeg, som oftest ikke andet end en bekvem undskyldning for at stjæle andre folks arbejde.  

Så kære bruger Popcorn Time-bruger. Du er næppe en frihedskæmper. Du er formodentligt bare en nærig pirat-hykler.

Akkurat som jeg selv var engang.

En af de negative tendenser, jeg har oplevet i de senere år, er, at vi som softwareudviklere er blevet mere kode- og produktcentrerede. Værktøjer som pseudokode, CRC-kort, mock-ups og lignende er næsten gået helt i glemmebogen og bliver sjældent brugt i den virkelige verden.

Vores værktøjskasse er simpelthen blevet for lille, og det minimerer hastigheden og kvaliteten af nye produkter og features.

90 procent læring – 10 procent produktion
Hvis vi ser på, hvor tiden i softwareudvikling bliver brugt, fylder selve produktionen af kode faktisk en meget lille del.

Det fik jeg lært pÃ¥ den hÃ¥rde mÃ¥de under min uddannelse, da en fil-server brød sammen efter en mÃ¥neds arbejde pÃ¥ et projekt. Samtidig fandt man ud af, at backup’en heller aldrig havde virket. Det lykkedes os dog pÃ¥ et døgn (og ved indtagelse en del kopper kaffe og colaer) at genskrive det hele, og nogle dele blev endda bedre end den første udgave, for vi jo blevet klogere i mellemtiden.

Og her er netop hele pointen: Det, der bruges mest tid på i et projekt, er at lære nye ting. Det kan være at forstå domænet, finde den rigtige løsning på problemet eller løse begrænsninger i den anvendte teknologi.

Prototyping
Derfor er prototyper et vigtigt værktøj. For mig er en prototype et hvilket som helst værktøj, vi kan bruge til at lære noget om det fremtidige produkt.

Bildesignere bruger for eksempel stadig ler-modeller til at få den helt rigtige form på bilen eller skalamodeller for at teste aerodynamikken i en vindtunnel.

Også i softwareudvikling har vi været bedre til at bruge prototyper, for eksempel pseudokode for at forstå en algoritme uden at skulle fokusere på sprogspecifikke udfordringer, CRC-kort for at forstå relationer og ansvar mellem klasser/komponenter og mock-ups for at forstå, hvordan arbejdsgange skulle realiseres. Alle eksempler er teknikker, hvor man hurtig kan lære noget om løsningen.

Det er bare, som om vi er blevet mere kodecentrerede i de seneste mange år.

Det agile princip med tidlig og løbende afleveringer til kunden – som generelt er et godt princip – har mÃ¥ske været med til at gøre, at vi har fÃ¥et for meget fokus pÃ¥ den næste aflevering, og dermed en misforstÃ¥et tendens til at fÃ¥ kodet noget i stedet for at have fokus pÃ¥ at lære effektivt og minimere risici.

Tidlige udviklingsmodeller med fokus på risici, som f.eks. OOA/D procesmodellerne, havde måske en fordel ved, at man var mere bevidst om, hvor ens udfordringer lå, og så efterfølgende valgte det værktøj, som var mest effektivt til at reducere risikoen. Selv værktøjer som UML-diagrammer er gået fra primært at være en måde at lære på, til at være en måde at dokumentere en løsning.

Lappeløsninger
Problemet ved for en for kode-centreret udvikling er, at det – udover at være ineffektivt – kan have konsekvenser for kvaliteten af det produkt, der bliver skabt.

NÃ¥r læring sker gennem produktet, er der stor risiko for, at den gamle viden efterlader spor i produktet – en del af det man kan kalde teknisk gæld.

I praksis er det sjældent, at man gentænker arkitekturen og sørger for, at interfacet stadig er konsistent, når man får ny viden eller skal lave nye features. Man forsøger lige at tviste den eksisterende løsning til også at håndtere den nye viden, og resultatet bliver en form for lap på lap, indtil et tidspunkt hvor man bliver nød til at starte forfra.

Konsekvensen er, at vi alt for ofte ikke leverer gode løsninger, men derimod kun acceptable løsninger. Hvis jeg skal være lidt provokerende, så kunne man også sige, at man skaber ikke Operahuset i Sidney ved at lave tilbygninger til en sportshal.

Omvendt er det endnu værre at bygge Operahuset i Sidney, når man finder ud af, at det er en sportshal, kunden har brug for. Så i de fleste tilfælde er vi nødt til at bruge en inkrementel og iterativ tilgang. Derudover har den inkrementelle tilgang også en masse andre fordele i forhold til at minimere andre risici, for eksempel i forhold til at finde kodefejl og integration mellem komponenter/systemer.

Brug hele værktøjskassen
Vi har brug for at minimere konsekvenserne af den læring, som sker i et udviklingsprojekt.

Nogle ting kan vi kun lære gennem produktet, men der er også mange ting, som vi kan lære billigere, hurtigere og med færre konsekvenser ved at bruge prototyper. Det kræver, at værktøjskassen for de fleste bliver udvidet, og at værktøjerne også bliver anvendt i det daglige arbejde.

Det bliver kapitalfonden Axcel, der skal sætte penge og handling bag de ambitiøse ekspansionsplaner i den netværks-, mobility- og sikkerhedsforhandleren Conscia.

Axcel har netop overtaget 80 procent af aktierne i Conscia. Sælger er dels det ATP-ejede Via Venture Partner, som hidtil har ejet omkring en tredjedel af Conscias aktier. Derudover sælger en række af Conscias ledende medarbejdere ud af deres aktier, men beholder dog tilsammen de resterende 20 procent af ejerskabet.

Parterne oplyser ikke salgsprisen, men partner i Axcel, Christian Bamberger Bro, bekræfter overfor Computerworld, at prisen ligger på den gode side af en halv milliard kroner.

Store vækstrater
Conscia har de seneste år præsteret tocifrede vækstrater og havde i sit seneste regnskab en omsætning på 550 millioner kroner og et overskud på 50 millioner kroner.

Ambitionerne rækker dog ifølge direktør og medejer i Conscia, Mogens Bransholm, meget videre.

Inden for de næste fem år er målet at runde en milliard i omsætning.

Det skal dels ske gennem vækst pÃ¥ det danske marked, men ogsÃ¥ gennem opkøb i udlandet – fortrinsvis i Skandinavien.

“Vi vil gerne eksportere vores løsninger i samarbejde med virksomheder, som ligner det vi selv var for to-tre Ã¥r siden. Vi har et mÃ¥l om at runde en milliard i omsætning indenfor de næste fem Ã¥r, men oven i skulle der gerne vise sig yderligere ekspansionsmuligheder, og der kigger vi efter internationale virksomheder,” siger Mogens Bransholm, som bakkes op af Christian Bamberger Bro:

“Med vores indtræden (i Conscias ejerkreds, red.) kunne der godt komme et bredere fokus i forhold tilat hvor vi skal ekspandere. Nu har vi ro til at udvikle virksomheden de næste fem Ã¥r. Det gør, at Conscia stadig vil være i stand til at tiltrække de dygtige medarbejdere, der er nødvendige for at kunne vokse sÃ¥ meget som vi ønsker,” siger Christian Bamberger Bro.

Conscia står stærkt på markedet for netværksløsninger, mobility, sikkerhed og datacenterudelser og har en række store kunder blandt både store private virksomheder og i den offentlige sektor.

Conscia har så sent som i januar købt en mindre svenske virksomhed.

Udover Conscia ejer Axcel ogs̴ to andre danske it-virksomheder Рnemlig EG og Silkeborg Data.

Læs også:

Fokus pÃ¥ it-sikkerhed kan være en guldgrube – men langt fra alle hiver gevinsten hjem

Hædret virksomhed sluger lille dansk it-specialist

Den danske anmeldelses-tjeneste Trustpilot har kronede dage.

Selskabets nuværende ejere, kapitalfondene DFJ Esprit, Index Ventures, Northzone og Seed Capital øser sammen med Vitruvian Partners omkring en halv milliard kroner ind i selskabet.

Størstedelen af beløbet kommer fra Vitruvian Partners, der dermed træder ind som ny stor-investor i det danske selskab og dermed også tager plads i selskabets bestyrelse.

Trustpilot meddeler, at investorer i alt har pumpet 806 millioner kroner ind i selskabet siden etableringen i 2007.

Den nuværende kapitalindsprøjtning er den ubetinget største af slagsen, som har været selskabet til dels.

I en pressemeddelelse siger Lars Andersen fra Seed Capital, der var blandt de tidligere investorer i selskabet, at den nuværende kapitaltilførsel spiller ‘en afgørende rolle’ i selskabets vækststrategi.

MÃ¥let er det globale marked.

“Forbrugere i hele verden vil give deres mening til kende, og den tendens vil kun forstærkes i de kommende Ã¥r,” lyder det fra selskabets direktør, Peter Mühlmann i pressemeddelelsen.

Kapitaltilskuddene er nødvendige, for Trustpilot har endnu ikke været i stand til at tjene penge.

Selskabet kom i regnskabsåret 2014 ud med et underskud på godt 90 millioner kroner.

I 2013 var underskuddet knap 50 millioner kroner, mens selskabet i 2012 fik et underskud på knap 25 millioner kroner. I 2011var underskud på 12 millioner kroner.

I alt har Trustpilot siden 2010 haft samlet underskud i omegnen af 183 millioner kroner.

Direktør Peter Mühlmann har tidligere forklaret til Computerworld, at det gÃ¥r for langsomt med den nødvendige produktudvikling og opbygning af organisationen, hvis Trustpilot ‘først kan bruge en krone, nÃ¥r vi har tjent den.”

“SÃ¥ er vi ganske enkelt bange for at blive overhalet,” har han forklaret.

Store forventninger
Denne aggressive tilgang til ekspansion og vækst er med til at gøre, at investorerne har store forventninger til Trustpilots fremtidige muligheder i markedet.

“Der er et kæmpe potentiale for online-brugeranmeldelser. Trustpilot har gode forudsætninger for at nÃ¥ ud til brugerne pÃ¥ nye markeder,” lyder det fra Ben Johnson fra Vitruvian.

Trustpilot har i dag kunder i 65 lande med kontorer i London, New York og Melbourne foruden hovedkvarteret i København.

Selskabet fik i 2012 tilført 75 milllioner kroner, hvilket du kan læse mere om her: Danske Trustpilot scorer enormt millionbeløb hos udenlandske investorer

Læs også:

Danske [b]Trustpilot vil fortsætte ekspansionen: Klar til at indtage USA

Danske Trustpilot får millioner fra Spotify-investor

Sådan forbedrede QXL sit rygte på Trustpilot

Pengeindsprøjtning skal sende danske [b]Trustpilot ud i Europa

Investorer pumper millioner ind i dansk it-succes – gør klar til børsnotering[/b]
[/b]

Årets CIO: 96 procent af danskerne tager hver uge imod tilbud fra Danmarks Radio.

Det indhold er både produceret og distribueret via den teknologiplatform, som er bygget op omkring etaten i de sidste par år.

“Arbejdet med teknologi i DR er interessant, fordi det er en helt central del af vores forretning. Men digitaliseringen er ogsÃ¥ en enorm udfordring og konkurrent, fordi den giver alle mulighed for at producere og udgive egne produktioner,” fortæller Mikkel Müller.

Han har siden 2012 været spydspids for it-udviklingen i Danmarks Radio i form af jobbet som CIO.

Han er ligeledes nomineret til Ã…rets CIO i 2015.

Ønsket om digitaliseringen i DR understreges af den nye virksomhedsstrategi, der er formuleret således:

Værd at dele. Stadig original. Mere digital.

“Det er fantastisk at være CIO i en virksomhed, hvor it og teknologi fylder sÃ¥ meget i strategien,” siger Mikkel Müller.

Hele Danmarks prügelknabe
Hvordan har du det med det pres, det er at være udset til at være prügelknabe for millioner af mennesker, hvis det går galt med en X Factor-udsendelse?

“Jeg er selvfølgelig ekstrem eksponeret, for det er noget, alle har en holdning til. Hvis det gÃ¥r galt, er der ligeledes mange, der opdager fejlen, sÃ¥ jeg er selvfølgelig meget pÃ¥. Det kræver nok lidt is i maven, for selvom der er krav om stor stabilitet, sÃ¥ er der samtidig tit et krav om, at tingene skal gÃ¥ meget hurtigt.”

Giver det ogsÃ¥ et ‘kick’ at arbejde under det pres?

“Ja, det er gør helt sikkert. Det at man kan lave ting, som sÃ¥ mange mennesker bruger og interesserer sig for, er en kæmpe motivation.”

I DR er der et fundament i form af en traditionel it-infrastruktur, som skal være på plads. Desuden er der også hele det store digitale produktionsapparat, som også skal drives af it-afdelingen.

Det er eksempelvis studier, biler, radio- og tv-produktionssystemer, men også online-delen, der får større og større fokus.

“It er produktet, der i dag gør det muligt at skabe og sende indhold. Det er en central del af selve indholdsproduktionen i rigtig mange sammenhænge,” fortæller han.

“Forretning og it er smeltet sammen hos os. It og teknologi er vores produktionsapparat.”

På få er år DR gået fra et monopol på udsendelser til en situation, hvor alle med en smartphone og en internetforbindelse kan sende til hele verden.

Public service forpligter teknikken
Den dybe integration af it betyder samtidig, at der Ã¥bner sig en masse døre til gavn for brugerne, og sÃ¥ er det samtidig et redskab, der skal sikre, at DR’s indhold præsenteres pÃ¥ en attraktiv mÃ¥de for brugerne.

“Der er sket en kæmpe forandring i den mÃ¥de, som vi skal nÃ¥ brugerne pÃ¥. Det er kun fÃ¥ Ã¥r siden, at broadcastere som DR havde monopol pÃ¥ at udsende indhold. I dag kan alle med en smartphone og en internetforbindelse skabe deres egne udsendelser og distribuere dem til hele verden,” fortæller han.

De mange nye muligheder fylder meget i CIO’en pÃ¥ Danmarks Radios tanker.

“Vi skal hele tiden udnytte de muligheder, der er. Vi har desuden en public service-forpligtigelse, der lægger et pres pÃ¥ vores it-systemer. Vi skal nemlig tilbyde vores indhold sÃ¥ bredt som muligt. Vi skal være, hvor brugerne er, og det betyder nu, at vi bÃ¥de skal være pÃ¥ de gamle distributionskanaler og pÃ¥ de nye digitale platforme.”

Kan du give et praktisk eksempel på, hvordan arbejdet har ændret sig i takt med digitaliseringen?

“Tidligere har teknologien været drevet af professionelle tv- og broadcastproducenter.”

“Nu bliver teknologien drevet frem af forbrugerne, og det kommer ogsÃ¥ til at afspejle sig hos DR. I dag behøver man ikke et kæmpe setup for at optage et nyhedsklip. Det kan gøres med en smartphone, som ogsÃ¥ kan sende klippet hjem over 3G/4G.”

“Et andet eksempel er Skype og andre IP-baserede tjenester, der kan anvendes til at fÃ¥ lyd og billede direkte fra ind og udland uden en satellit-vogn til millioner af kroner.”

Skarpere personale og teknik
De mange muligheder betyder dog også øget konkurrence.

For at modstå den har DR haft to fokusområder.

“Vi har foretaget en omstilling, der har bestÃ¥et af bÃ¥de organisatoriske og kulturelle ændringer i teknologiorganisationen og en omlægning af teknologisiden.”

“Vi er blevet mere effektive eksempelvis ved at indføre Lean i organisationen og have et stærkt fokus pÃ¥ mÃ¥l og resultater. Siden 2012 leverer vi bedre pÃ¥ alle parametre, og har samtidigt vores produktivitet med 20 procent.”

Kan du give et eksempel på den nye måde, I arbejder på?

“Vores streaming-app og -tjeneste er et godt eksempel. Den er udviklet pÃ¥ bare et halvt Ã¥r, og den giver en langt bedre brugeroplevelse end tidligere.”

“For at fÃ¥ det til at lykkedes, har vi outsourcet selve streaming-delen, sÃ¥ den kører i skyen. Det giver fordele i forbindelse med spidsbelastninger. PÃ¥ en god dag er vi oppe pÃ¥ 80 gigabit per sekund, nÃ¥r der er pres pÃ¥ løsningen. App’en har vi selv udviklet sideløbende,” fortæller Mikkel Müller.

“Det var trykprøvningen af vores nye arbejdsform og organisation, og det er lykkedes godt.”

Digitaliseringen i DR betyder også, at der internt i huset sker en rokering af de traditionelle arbejdsmønstre.

“Vi har været meget præget at siloer, hvor hvert omrÃ¥de har varetaget sine egne opgaver og interesser. I de digitale produkter og tjenester skal vi benytte tingene pÃ¥ tværs. Derfor arbejder vi pÃ¥ en fremtidig teknologiplatform, der gør det nemt at bruge indhold fra alle hjørner af DR til forskellige løsninger. Systemer med fleksible interfaces, der kan samles til den tjeneste eller det produkt, man vil lave.”

Er det en svær digital kulturændring for medarbejderne i DR?

“Det er en stor omstilling. For mig handler det meget om at flytte fokus fra teknologi i sig selv, og i stedet se pÃ¥ det man vil opnÃ¥ med teknologien og resultaterne. Der er ogsÃ¥ et stort engagement blandt medarbejderne i DR, og det gør altsÃ¥ omstillingen nemmere.”