Monthly Archives: May 2015

Redmond-giganten Microsoft har fundet sminken frem fra gemmerne for at lægge et nyt lag på den populære Outlook-mailtjeneste.

Opgraderingen, der i første omgang kun rulles ud til en udvalgt gruppe brugere, skal ifølge Microsoft gøre det lettere at nå mere på kortere tid.

Det skriver firmaet i dette indlæg på Office-bloggen.

Blandt nyhederne kommer Outlook.com med en tunet indbakke til dine mails. Det gøres blandt andet i form af en ny tjeneste, der automatisk skal sortere i dine beskeder.

Funktionen kaldes Clutter, og du kan træne den til at genkende den type post, du er interesseret i at læse.

En anden synlig ændring er de 13 nye baggrundstemaer, der giver lidt flere personlige tilpasningsmuligheder til postkassen.

Ligeledes kan du lægge billeder ind i meddelelserne på netop den plads, som du ønsker. 

Genkender dine fraser 
Microsoft introducerer også de såkaldte add-ins, der er applikationer, der bygges ind i Outlook-tjenesten.

Det fungerer blandt andet ved, at en applikation kan genkende fraser, som du skriver eller læser i mails, og som så kan aktivere direkte assistance på den ene eller anden måde.

Et konkret eksempel er, når du skriver en adresse ind i Outlook, vil den automatisk blive vist på Bing Maps.

I forbindelse med disse add-ins samarbejder Microsoft med en stribe tredjepart-leverandører, blandt andre taxi-tjenesten Uber og betalingstjenesten PayPal.

Microsoft beskriver i dette blog-indlæg, hvordan Uber eksempelvis kan kobles sammen med kalenderen i Outlook.

Skype og OneDrive justeres
Meningen med ændringerne i Outlook er naturligvis, at alt kan samles på et sted, så brugeren ikke bliver fristet af andre tjenester eller applikationer.

Derfor har Microsoft også finpudset Skype til kommunikation og OneDrive til deling og opbevaring af indhold.

I den nye version kan du bare vedlægge filen, du vil dele i en mail og herefter konvertere den til en delt OneDrive-fil med et enkelt klik.

Derved undgår du at gå en omvej med at uploade og derefter give venner eller kollegaer adgang til filen.

I videoen nedenfor kan du se Microsofts egen præsentation af firmaets nye Outlook-tjeneste.

I sensommeren 2008 skød online-markedspladsen til udlejning af værelser, lejligheder, huse og sågar slotte, Airbnb, op på nettet.

Siden er virksomheden vokset sig stor og stærk med en markedsværdi på 133 milliarder kroner, efter millionvis af kunder og udlejere er tjekket ind på virksomhedens udlejningshjemmeside.

Sidste år hyrede Airbnb så den tidligere strateg bag Coca Colas verdensomspændende reklamestrategi, Jonathan Mildenhall, for at sætte yderligere blus under marketing-kedlerne af det efterhånden berømte udlejningssite.

Trods opblomstringen af Airbnb og lignende sites som Roomorama og Homeaway lyder det enstemmigt fra to af Danmarks største hotel-brancheforeninger, Horesta og Dansk Erhverv, at Airbnb og de andre da skal være så velkommen på markedet.

“Grundlæggende er der jo ikke noget nyt i det, som Airbnb gør med at leje et værelse og en seng ud. Selv Lille-Per har jo lejet feriehytter hos private mennesker i Far til Fire-filmene,” siger relationschef i Horesta, Christoffer Susé, til Computerworld.

“Der er naturligvis sket en kæmpe omvæltning på den teknologiske front, hvilket er fantastisk. Et site som Airbnb gør det muligt for Danmark at tiltrække turister, som ellers ikke ville være kommet. Så Airbnb er med til at gøre kagen større for alle i turistbranchen,” fortsætter han.

Vækst i danske hotelsenge
Christoffer Susé påpeger desuden, at de flere turister skyldes, at vi som rejsende har vidt forskellige ønsker til vores bopæl på destinationen, fordi vi rejser mere end tidligere og i flere forskellige roller.

“Når du er på forretningsrejse, så ønsker du måske et firestjernet hotel, hvor der er styr på rengøring og morgenmad. Når du rejser privat, har du måske mere lyst til en mere autentisk lejlighed eller sommerhus hos en privat udlejer,” forklarer Horestas relationschef.

Han fortæller, at siden Airbnb’s opblomstring fra 2008 er antallet af solgte værelse frem mod 2013 steget med 13,1 procent i hele Danmark.

Kapaciteten for hoteller forventes at stige med 22,2 procent målt fra 2008 til 2016 for hele Danmark, lyder det fra Horesta.

“Vi har ikke tal, der viser, om den danske hotelbranche taber gæster til Airbnb og andre udlejningsvirksomheder. Dog kan vi se, at overnatninger i blandt andet København slår alle rekorder,” forklarer Christoffer Susé fra Horesta.

Vi kan ikke stoppe udviklingen
Også hos Dansk Erhvervs brancheforening for turisme og oplevelsesøkonomi byder man spillere som Airbnb velkomne.

“Vores holdning er, at vi har fået en ny konkurrent, og vi går ind for konkurrence,” siger chef for turisme og oplevelsesøkonomi hos Dansk Erhverv, Susanne Nordenbæk, til Computerworld.

Dansk Erhverv har blandt andet hotelkæder som Scandic, Comwell og Cabinn under vingerne, og brancheforeningen peger på, at priserne på hotelværelser stiger i eksempelvis et velbesøgt turistområde som København.

“Vi kan ikke stoppe den teknologiske udvikling, men vi er nødt til at analysere på, hvordan Airbnb og andre lignende foretagender spiller med og mod markedsvilkårene,” forklarer Susanne Nordenbæk fra Dansk Erhverv.

Hvorvidt Airbnb spiller mod og med hotelbranchen omhandler blandt andet indberetning af overnatningstal, da hoteller på dansk grund med over 40 senge eksempelvis har pligt til at melde om deres overnatningstal.

Også beskatning af indtægter ved overnatning er et område, som Dansk Erhverv ønsker skal være lige for alle, hvilket altså gælder hoteller og udlejningsportaler som Airbnb.

Samtidig forklarer Susanne Nordenbæk, at danske borgere/udlejere har bopælspligt, så de ikke kan opkøbe flere ejendomme og leje deres værelser ud.

Den slags har man set flere eksempler på i byer som New York og Barcelona, hvor myndighederne forsøger at gribe ind over for disse private og noget lyssky udlejningsvirksomheder.

Knas med hotelportalerne
Udover den potentielle trussel fra Airbnb har Dansk Erhverv for snart to år siden bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at kigge nærmere på, om online-bookingportaler som Hotels.com i sømmene.

Det skyldes, at booking-portalerne er en vigtig del af fødekæden af kunder til hotellerne.

Samtidig har disse hotelbooking-portaler i flere tilfælde vist sig at binde hotellerne til prisklausuler, der fastfryser værelsespriserne for det enkelte hotel.

Så når eksempelvis et dansk hotel angiver en pris på 1.000 kroner for en overnatning på et af sine værelser, har flere af hotelbooking-portalerne forlangt, at denne pris ikke må variere på hotellets egen hjemmeside eller hos konkurrenterne.

“Det er imod den frie konkurrence, og det er netop det, som vi ønsker, at de danske konkurrencemyndigheder skal undersøge,” understreger Susanne Nordenbæk.

“For på den ene side er vi jo mægtigt glade for den internationale eksponering, et dansk hotel kan opnå på disse portaler. På den anden side skal vi have kigget på prisklausulerne,” fortsætter hun.

Blandt andet i Tyskland har flere domstole forbudt prisklausuler for virksomheden HRS. 

Samtidig har et trekløver bestående af Sverige, Italien og Frankrig indgået et kompromis med hotelbooking-portalerne anført af Booking.com.

Kompromisset går ud på, at de lokale landes konkurrencemyndigheder accepterer, at et hotels værelsespris kan variere på flere hotelportaler, mens prisen på hotellets egen hjemmeside låses fast i forhold til den udstukne pris på portalerne.

“Det er ikke kun i disse lande og i Danmark, at der kører lignende sager. Det sker i hele Europa, og jeg vil ikke udelukke, at EU på et tidspunkt vil blande sig, så vi kan få en fair konkurrence over hele linjen,” afrunder Susanne Nordenbæk fra Dansk Erhverv.

Læs også:

Har tabt til e-mailen: Post Danmark omlægger sin forretning

Danske startups lærer af Airbnb: Nu skal du sende pakker og leje biler på en helt ny måde

Succes rimer på simpelt: Sådan tager du ved lære af AirBnB og Uber

Valg 2015: Engang var valgkamp lig med plakater, forsamlingshusmøder og højtråbende retorik fra toppen af ølkasser.

I dag handler det i langt højere grad om big data, spindoktorer på sociale medier, vælgeranalyser og søgemaskineoptimering.

It-platformen er nemlig langt mere effektiv end ølkassen.

It har gennemsyret politikernes liv og virke. Ikke mindst Twitter og Facebook anvendes som platforme for at bringe de politiske budskaber direkte i spil uden om journalister og nyhedstationer.

Tidligere miljøminister Ida Auken (R) fortæller eksempelvis, at de sociale medier bringer tusindvis af danskere til at sætte deres kryds ud for netop hende.

Analyser af hvem du er, hvor du bor og forventes at stemme på, er ligeledes hevet ind i kampen om krydserne.

Og analyserne rammer faktisk skræmmende præcist.

Her har vi samlet historier om de danske politikeres digitale kampe for at hive dit kryds indenbords ved valget den 18. juni.

Godt valg.

Forpremiere på folketingsvalget: Hvad stemmer du den 18. juni?
Den 18. juni skal du sætte dit kryds til folketingsvalget. På Computerworld tager vi forskud på de demokratiske glæder med en prøveafstemning. Her kan du være med til at bestemme farven på den regering, som den danske it-branche ønsker sig.

Ida Auken: Jeg får tusindvis af vælgere fra de sociale medier
Interview: Tidligere miljøminister Ida Auken (R) er en særdeles rutineret bruger på de sociale medier, hvor hun vurderer, der kan høstes vælgere i tusindvis. Læs her, hvordan hun benytter Twitter til at lægge pres på andre politikere.

Sådan ved politikerne, hvor du (nok) sætter dit kryds
Langt de fleste partier anvender massevis af data om befolkningen, når vælgerne skal kapres. Se hvordan dataanalyse skaber et indsigtsfuldt portræt af danskerne, og fortæller politikerne hvilken profil beboerne i et område har.

Sådan vil politikerne manipulere online med dig op til folketingsvalget
De sociale medier kommer til at gløde både rødt og blåt op til det kommende folketingsvalg. Læs her, hvordan politikerne vil forsøge at råbe dig op i de kommende uger.

Alle partierne dumper med et brag i SEO: Partiernes websider er helt usynlige i søgemaskinerne
Der er masser af indhold på de politiske partiers websider, men det er nærmest umuligt at finde det. Partierne snakker i et sprog – vælgerne søger i et andet. Her er et lynkursus i SEO.

Før valget: Sådan gejler partierne hinanden op på Facebook, Twitter og Instagram
De politiske partier arbejder hårdt med Facebook, Twitter og Instagram for at kapre netop dit kryds i stemmeboksen. Læs her, hvordan Enhedslisten og Liberal Alliance når ud til hundredetusindvis af vælgere med simple midler.

Valgforsker: Ingen politiske partier kan vinde vælgere på Facebook
De sociale medier er efterhånden blevet en bydende nødvendighed for folketingspolitikerne at boltre sig på op til et folketingsvalg. Om alle anstrengelserne så også bærer frugt, er derimod meget tvivlsomt, mener valg-ekspert.

Politiker efter terror: Lad os kigge på centraliseret videoovervågning
Meningerne på Christiansborg er stærkt delte om, hvorvidt danskerne skal overvåges mere i kølvandet på weekendens terror

Data bliver i stigende omfang et afgørende grundlag for virksomheder, der også i fremtiden vil være konkurrencedygtige.

Men overgangen til at være ‘data-driven’ kan være hård, overskuelig og svær for virksomheder, der er bygget op på værdier fra tiden før den digitale tilgang for alvor begyndte at vinde indpas.

Især ét element står i vejen: Kulturen i virksomheden.

Sådan lød det onsdag formiddag på den store ‘Beyond Data’-konference, som Computerworld står bag sammen med Berlingske Business med direkte henvisning til det mulige udbytte af data i virksomhederne.

Væk med siloerne
Mange virksomheder er i dag opbygget af en række siloer, der opererer mere eller mindre selvstændigt men dog (helst) mod samme mål. Kontakten mellem dem er ofte sat i system med møder, snitflader og forskellige andre berørings-flader i en fast struktur.

Det er en klassisk virksomheds-opbygning, som engang var effektiv, men som i dag kan blive et problem, hvis man som virksomhed ønsker at høste værdi på de mange data, der flyder i virksomheden.

“Skal man have high performance-teams, er det helt afgørende, at alle har de samme kort at navigere efter,” lyder det fra Jens-Jacob T. Aarup, der er direktør i Inspari.

Selskabet stod i fjor bag en stor undersøgelse blandt en række danske virksomheder om ‘den ægte’ værdi i big data og data-drevne virksomheds-projekter.

Airbnb’s nordiske chef, Aja Guldhammer, understreger på Beyond Data-konferencen, at Airbnbn ikke er et datafirma, og at det ikke er ‘data, der driver væksten, men derimod de historier, som vores værter fortæller deres venner.

Konklusionen var klar: Den klart største gevinst ved succesfuld implementering af en data-dreven strategi ligger i den voldsomme forøgelse af transparens, der følger med.

Den gør nemlig, at siloerne kan nedbrydes, så samarbejdet mellem afdelingerne øges, ny viden bliver tilgængelig og kursen langt nemmere kan ensrettes mellem afdelingerne.

Kulturændringen rykker
“Den største effekt får man ved at fjerne en kultur, hvor medarbejderne alene samarbejder i egne afdelinger. Så det er sådan set ikke it og indførelsen af nye værktøjer, der rykker mest og gør den største forskel, men derimod den kultur-ændring, der følger med, som gør, at medarbejderne og afdelingerne begynder at samarbejde og viden-dele,” siger Jens-Jacob T. Aarup.

Ifølge Jens-Jacob T. Aarup er det ‘relativt skræmmende’ at se, hvor mange virksomheder, der reelt ikke har viden om, hvordan det går i virksomheden, hvis man går blot et enkelt spadestik ned under den polerede kvartals-regnskabs-overflade.

“Hvad går godt? Og hvad går skidt? Gennemsigtigheden kan skabe en fælles forståelse for, hvordan det går i virksomheden, og man kan skabe et fælles overblik, ” siger han.

Ifølge Jens-Jacob T. Aarup er mange af de nye internet-virksomheder i modsætning til de gamle virksomheder bygget op om en kultur, der betyder, at alting skal være gennemsigtigt og agilt.

De er ofte bygget op omkring en fælles dataplatform, som alle afdelinger og ansatte ‘suger fra.’ Og det giver dem straks en konkurrencefordel i forhold til de gamle virksomheder med mere gumpetunge strukturer.

Airbnb er et godt eksempel
Et godt eksempel er hotel-tjenesten Airbnb, der siden etableringen i 2008 har gået sin sejrsgang over hele verden

Tjenesten, der sætter private udlejere og feriegæster i forbindelse med hinanden, findes i dag 190 lande (som er stort set alle verdens lande) og koordinerede sidste år omkring en million overnatninger om måneden.

Selskabets nordiske chef, Aja Guldhammer, understreger på Beyond Data-konferencen, at Airbnbn ikke er et datafirma, og at det ikke er ‘data, der driver væksten, men derimod de historier, som vores værter fortæller deres venner.”

Alligevel spiller data en væsentlig rolle for selskabet som et samlet omdrejningspunkt, som forretningsudvikling, satsninger, fokus-områder og alt muligt andet løbende justeres efter.

For som internet-baseret selskab indsamles data på en naturlig måde, når kunderne køber overnatning samt når udlejerne melder sig til tjenesterne.

“Vi kan for eksempel se, at mange gæster leder efter overnatning i et bestemt område i Amsterdam, hvor der er få udlejere. Så skal vi jo have gjort noget ved det og have skaffet nogle flere udlejere,” siger Aja Guldhammer.

Airbnb kan også med et snuptag få overblik over de byer, hvor udlejerne får de bedste ratings, hvilke byer, der opfattes som de mest gæstfrie, hvilke bydele, der især er søgte og så videre.

Alt sammen anvendes til at forbedre og optimere forretningen.

“Vi forsøger at bruge så mange datapunkter som muligt til at skabe det bedste produkt,” siger hun.

Data er det mest fantastiske i verden
For Jens-Jacob T. Aarup er det netop hele ideen med at overgå til en data-drevet forretningsmodel:

“Data er det mest fantastiske i hele verden. Med data kan vi tage det endelige opgør med mavefornemmelsen og i stedet handle ud fra fakta. Det hele handler jo om at bruge data til at træffe bedre beslutninger, end vi gjorde i går,” siger han.

Rød og blå garneret med gule breaking news-skilte.

Det er formentlig de farver, der kommer til at præge mediebilledet i de kommende uger, efter statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i dag har udskrevet folketingsvalg.

Statsministeren bekendtgjorde, at danskerne skal sætte deres krydser i stemmebokse over hele landet den 18. juni.

Men her på Computerworld tager vi forskud på demokratiets glæder og lader vores læsere afgive deres digitale kryds i en prøveafstemning.

Liste I klar vinder i 2011
Indtil videre er 10 partier opstillingsberettigede til folketingsvalget, og du afgiver din stemme ved at klikke ud for det partinavn, som du støtter i det rigtige folketingsvalg.

Computerworld vil op mod folketingsvalget afsløre, hvordan læser-stemmerne har fordelt sig.

Ved sidste folketingsvalg i 2011 løb det dengang relativt nydannede parti Liberal Alliance (I), der med udelukkende Computerworld-læsernes stemmer i ryggen ville kapre 42 mandater.

Til sammenligning har Venstre og Socialdemokraterne i dag hver 47 mandater i det nuværende folketing.

Blå blok vandt klart
Computerworlds 2011-afstemning afslørede samtidigt, at i 2011 ville blå blok med Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Kristeligt Folkeparti og Dansk Folkeparti ville få i alt 58,64 procent af stemmerne, hvis kun it-branchen kunne stemme.

Til gengæld kunne den røde blok med de nu regeringsbærende partier Socialdemokraterne og Radikale Venstre blot mønstre 41,36 procent af stemmerne.

Men hvordan kommer resultatet til at se ud i år?

Du er med til at bestemme ved at sætte dit ‘kryds’ i stemmeboksen til venstre for denne artikel.

Læs også:
Før valget: Sådan gejler partierne hinanden op på Facebook, Twitter og Instagram

Sådan ved politikerne, hvor du (nok) sætter dit kryds

KISS – eller Keep It Simple, Stupid – er en god, gængs tommelfingerregel inden for al it-udvikling.

Bare ikke når det kommer til udviklingen af software-licenser, der i stigende grad bliver mere komplekse og dermed også mere uoverskuelige at overholde.

Det forklarer it-advokat Lau Normann Jørgensen fra advokatvirksomheden Kromann Reumert til Computerworld i kølvandet på udsendelsen af en vejledning omkring licensstyring, der har interesseorganisationerne Dansk IT og Danske IT-advokater som afsendere.

“Software-licenser er inden for de seneste fem til otte år blevet mere komplekse,” siger Lau Normann Jørgensen og fortsætter:

“I mange tilfælde kan køb af software sammenlignes med købet af en ny bil. Bortset fra, at hvis du ikke specificerer konkret, hvad du ønsker og ikke får hakket de rigtige flueben af under installationen, så ender du med en bil, der har alt ekstra-udstyr og de mest pimpede fælge, som du så kommer til at betale for.”

Mange betaler ekstra
Helt konkret refererer Dansk IT og Danske IT-advokater i sine guidelines til en undersøgelse fra 2014 foretaget blandt hundredvis af større danske virksomheder med mere end 100 ansatte.

Undersøgelsen viser, at 43 procent af virksomhederne har haft besøg af licens-auditører fra software-selskaber, som fandt, at 30 procent af disse virksomheder havde for få software-licenser.

Over halvdelen endte med at betale for enten manglende licenser og/eller en erstatning. Du kan i faktaboksen til højre se, hvilke software-selskaber der er flittigst til at besøge deres kunder i Nordamerika (klik for større billede).

Lau Normann Jørgensen forklarer, at der kan være mange grunde til denne ekstrabetaling.

Eksempelvis kan besøg af licensauditører skyldes, at software-virksomheden har fået nys om, at din virksomhed er ved at udfase en specifik software, hvorefter der ikke længere er et kundehensyn. 

“Virksomheder kan for eksempel have en mainframe stående i kælderen, som skal udfases. Det betyder, at en leverandør af terminal-emulering som Attachmate kan have en stor interesse i at undersøge virksomhedens brug af sine licenser,” forklarer Lau Normann Jørgensen.

Flere forskellige brugertyper
Han nævner også, at software-virksomhederne licenserer på op mod 15 forskellige brugertyper, der strækker sig fra såkaldte ‘light users’ til ‘professionel users’.

“Hvis du er en virksomhed med flere tusinde ansatte, kan det altså være sin sag at fordele alle sine ansatte i 10 til 15 forskellige bokse af brugere,” siger Lau Normann Jørgensen.

It-advokaten tilføjer, at mens nogen software-virksomheder fokuserer på de nævnte brugertyper, kigger andre på antallet af brugte enheder, mens en tredje type software-virksomhed kigger på en kombination af hardware-enheder og brugere.

Dertil kommer, at teknologier som virtualisering har gjort det yderligere komplekst at holde tungen lige i optællingen af sine software-licenser.

“Samtidigt er det bemærkelsesværdigt, at det ofte er de gamle produkter, eksempelvis databaseprodukter, der ikke nemt kan erstattes, som har de mest komplekse regler,” fortæller han.

Den nye rapport henviser da også til flere sager, hvor licensmodeller fra virksomheder som SAP, IBM og Oracle er blevet stærkt kritiserede af kunderne.

Eksempelvis har Vejdirektoratet og supermarkedskæden Coop været i kløerne på Oracles licensfolk, hvorefter Oracle forklarede til Computerworld, at selskabets licensregler ikke er særlig komplekse. 

“Modsat de etablerede software-virksomheder vil nye spillere på it-markedet ofte forsøge at gøre deres licensregler så simple så muligt,” tilføjer Lau Normann Jørgensen med henvisning til, at komplekse licens-regler godt kan afskrække kunderne.

Afkræv et øjebliksbillede
Blandt andre danske myndigheder har i flere tilfælde måtte punge ekstra mange millioner ud, når licensauditørerne har været på besøg.

Men det behøver ikke nødvendigvis være så svært at finde rundt i de mange forskellige licensregler, hvis man før købet har gjort sit forarbejde grundigt nok.

“Du skal ikke skrive under på noget, som du ikke forstår. Bed i stedet om eksempler på virksomhedens reelle brugssituation,” siger Lau Normann Jørgensen og uddyber:

“Helt basalt bør man afkræve et øjebliksbillede af sin software-leverandør, mens leverandøren stadig er i salgsfasen. Sådan et øjebliksbillede kan vise, hvad omkostningen bliver med en konfigurering, som kunden kan forholde sig til. Derved kan man få et overblik over meget, man reelt kommer til at betale,” lyder rådet.

Ganske almindelige virksomheder er med it-advokatens ord hverken dumme eller dovne, fordi de ikke forstår software-selskabernes ofte tykke licensbetingelser skrevet i et amerikansk kancellisprog, som kan være svært at forstå for menigmand.

“Op mod 30 danske virksomheder har ansat en license manager, hvilket jo er et krisetegn i sig selv, da det ikke bør være en fuldtidsstilling at holde sig compliant på sine licenser. Andre kan komme langt ved at gøre brug af SAM,” siger Lau Normann Jørgensen.

Med SAM (Software Asset Management) henviser han til en speciel type af software-produkter, der kan optimere ens køb, brug og overvågning af softwarelicenser i virksomheden.

Især er SAM-værktøjerne nyttige, hvis de har indbyggede alarmer, der kan advare om et overforbrug af licenser.

Som et billede på disse advarsler kan du forestille dig de beskeder, som du får, hvis du bruger din mobiltelefon lidt for flittigt på dyre, udenlandske net.

Håbet i skyen
Også et tidligere fremsat råd af it-kendissen Mogens Nørgaard i Computerworld om at slå it-giganterne med deres egne juridiske våben.

Det skal ske i form af skriftlige aftaler før et software-audit, kan ifølge Lau Normann Jørgensen være med til at udskyde licens-audits og eventuelle ekstra software-regninger.

“Det er ganske fornuftigt at afkræve skriftligt, at software-virksomhederne eksempelvis ikke må forstyrre den daglige drift med deres audit-software. Det kan måske udsætte forløbet, men i sidste ende bør man nok være indstillet på, at en audit bliver gennemført,” vurderer Lau Normman Jørgensen.

Han forklarer dog, at der med cloud computings stigende popularitet er et reelt håb om, at software-licenserne i fremtiden bliver mere gennemskuelige.

Det skyldes, at softwarevirksomhederne ønsker at flytte kunder til cloud’ede produkter, og et af midlerne er en transparent licensmodel.  

Der er endvidere den fordel, at leverandøren i skyen jo kender – måske endda bedre end kunden selv – den konkrete brug, og derfor er audits unødvendige.

Du kan selv hente og læse vejledningen ‘Licensstyring og licensaudits – vejledning og praktiske anbefalinger’ på Dansk IT’s hjemmeside.

Læs også:

Windows 10-opgradering kun gratis det første år – her er Microsofts opgraderings-plan

Disse outsourcing-virksomheder vinder de helt store kontrakter

Ekspertens råd: Sådan arbejder du professionelt med it-gevinstrealiseringer og business cases

Da jeg i starten af året ved et uheld kom til at besvare en mail fra min CEO og sende den ud til hele firmaet, lærte jeg at holde igen med min e-mail-læsning, der havde taget helt overhånd. Selv da jeg stod og ventede på grønt på cyklen, læste og besvarede jeg mails. Og når jeg børstede tænder.

Nul mails lig med nul fejl?
Kvaliteten af læsningen og dermed forståelsen og svarene var naturligvis kritisabelt ringe – og da jeg efter vinterferien i uge 7, havde 738 ulæste mails tog jeg yderligere et hårdt valg – nogen vil sige, at jeg fik en åbenbaring. Jeg etablerede et internt mål, der lyder på, at jeg i uge 7 næste år vil jeg modtage nul mails. 

Alle cc-mails skal væk, alle projektrelaterede mails over i projektværktøjerne, nyhedsbreve skal afmeldes osv. Og nu, næsten to kvartaler inde i 2015, går det faktisk ganske godt. Jeg modtager stadig ganske mange e-mails, men antallet er for nedadgående.

Derudover læser jeg næsten kun e-mails på arbejde – ikke på cyklen, ved spisebordet eller når jeg læser godnathistorie for ungerne. Kvaliteten af mine svar er derfor steget, og jeg har ikke begået nær så mange bommerter, som jeg ellers var vant til.

Altså lige indtil dagen efter, min nye chef startede…

Egentligt burde jeg have forudset det. Situationen var klassisk. Hele dagen havde jeg været presset – løbet fra møde til møde, spist frokost ved computeren og konstant haft en kollega på Skype, Slack og Yammer. Og et par kunder. Det var egentligt blot et spørgsmål om tid …

Rundetårn frem for møder
Set i bakspejlet burde jeg have aflyst et par af møderne, sat auto-reply på mailen, gået en tur på Købmagergade, måske også op i Rundetårn, nydt en frokost på Post & Tele Museet eller Restaurant Tårnet på Christiansborg. Bare for at klare tankerne, så jeg kunne komme tilbage og levere den sædvanlige høje kvalitet.

I stedet valgte jeg at afholde vores ugentlige succesmøde samtidig med, at jeg besvarede e-mails, havde andre kollegaer på Skype, Slack og Yammer og spiste dessert.

Mens jeg holdt mødet, svarede mails, og chattede med kollegaer, loggede jeg også på LinkedIn og connectede med min nye chef. Og i stedet for blot at bruge den sædvanlige kedelige standardtekst vurderede jeg, at en mere personlig en af slagsen ville gøre bedre indtryk.

Det ville vise ham – tænkte jeg – at jeg ikke bare hopper fra opgave til opgave, men tænker mig om og fokuserer på opgaven foran mig og tilmed tilføjer kreativitet og et personligt touch.

Men jeg var naturligvis for presset, og med både Chrome, Firefox og Safari åbne mistede jeg overblikket og kunne i et brøkdel af et sekund ikke huske, hvad han hed. Kun at han oprindeligt er fra Indien.

Så jeg tog chancen …

Mon der ligger en lønforhøjelse og lurer?
Efterfølgende har jeg googlet mig frem til, hvad jeg reelt kaldte ham.

På engelsk betyder det lystig!

Så ikke nok med, at jeg ikke brugte min chefs rigtige navn, første gang jeg skrev til ham; det ord jeg brugte, betyder, at han er lystig.

Han har ikke accepteret min LinkedIn-connection endnu …

CSC’s cirka 1.100 medarbejdere har i dag siddet på deres pladser fra klokken 9 i morges for at afvente deres fremtidige karrieremæssige skæbne hos den amerikanske it-gigant i Danmark.

For i dag skal omkring 400 medarbejdere vinke farvel til deres job hos it-kæmpen, der har rødder tilbage i den offentlige Datacentralen.

Udover de ansatte er der omkring 20 tillidsfolk kørt i stilling, to erhvervspsykologer er indkaldt, mens også selskabets HR-afdeling og en repræsentant fra Hartmanns outplacement-virksomhed er til stede sammen med diverse fagforeninger, der har medlemmer blandt de CSC-ansatte.

En af disse fagforeninger er Dansk Magisterforening, som kan melde om, at antallet af frivillige fratrædelser er oppe på omkring 200 folk på denne skæbnesvangre dag for CSC.

Det vil sige, at der i meget store gåseøjne ‘kun’ skal fyres 134 CSC-ansatte, da der i alt skal skæres 351 stillinger væk i Danmark.

Forhandler i smertefuld proces
Når de fyringsramte CSC-folk bliver kaldt ind til samtale, foregår det ifølge næstformand Camilla Gregersen i Dansk Magisterforening med en bisidder i form af en tillidsrepræsentant, som skal være med til at forhandle den fyredes vilkår på plads.

“I denne smertefulde situation er det ekstremt vigtigt, at der er tillidsfolk med til samtalerne. For der skal jo blandt andet forhandles om, hvor mange måneders løn, som den fyrede er berettiget til,” forklarer Camilla Gregersen.

Her henviser hun til, at den almindelige funktionærlov træder i kraft, mens den enkelte medarbejder også er omfattet af en overenskomst, som tillidsrepræsentanten er med til at sikre bliver overholdt for den enkelte medarbejder.

Læs også: Er Lyvemaskinen hos CSC gået i stykker?

Camilla Gregersen fortæller også, at både de ufrivilligt og frivillige fratrådte medarbejdere vil få løn i hele opsigelsesperioden i forhold til deres anciennitet.

For de frivilligt fratrådte har der desuden givetvis også har været en gulerod til selv at sige op i denne pinefulde periode.

“Der skal ikke herske tvivl om, at vi taler om en meget smertefuld proces for alle – både for de fyrede, de frivilligt fratrådte og hos de medarbejdere, der skal blive. Den oplevelse vil givetvis sidde i kroppen resten af livet, og derfor er det vigtigt, at vi hjælper alle folk med at komme videre,” siger hun.

Skal genoprette tilliden
Udover løn til både de frivillige og ufrivilligt afskedigede medarbejdere håber næstformanden i Dansk Magisterforening også på, at mange bliver tilbudt uddannelsestilbud.

“Mange CSC-ansatte har været i firmaet i rigtig mange år med gode vilkår og arbejde nok mellem hænderne. Men mens det gik godt, kunne selskabet godt have haft en forpligtelse til løbende at opkvalificere sine ansatte, for det kan være problematisk for de ansatte, hvis de bliver specialiseret i nicheområder.”

Hun mener, at selskabets chefer nu står over for en større tillidsopgave for de omkring 700 tilbageværende danske CSC-medarbejdere, der i den kommende tid må sige farvel til en tredjedel af deres kolleger. 

“Jeg synes, det er problematisk, når ledelsen tidligere har meldt ud, at fyringsrunderne er overstået, og så står vi igen med en stor fyringsrunde i dag. For hvem ved, om der kommer flere fyringer inden for det næste halve eller hele år?” spørger hun retorisk og fortsætter:

Læs også: Oprydning i CSC Danmark ved vejs ende efter fyringer og krise: Her er det nye CSC

“Ledelsen skal være meget klar og ærlig i sine udmeldinger i dag, for de tilbageværende medarbejdere skal jo meget gerne tro på projektet og føle sig nogenlunde sikre på, hvad de kan forvente fremover.”

Udover den menneskelige sorg over dagens afskedigelser hos CSC, håber Camilla Gregersen på. at den daglige drift kan fortsættes med en kraftig beskåret bemanding.

“Man kan da godt blive lidt urolig for sikkerheden i centrale it-systemer, for nogle af vores allermest personfølsomme oplysninger ligger jo hos CSC,” siger hun.

CSC: Forvent sædvanlig service
Tidligere har CSC’s danske direktør i en mail til Computerworld bedyret, at selskabets systemer hos blandt andet Skat og Rigspolitiet vil fortsætte upåvirket af den transformationsproces, som CSC skal gennemgå på globalt niveau.

“Under omstillingsprocessen vil CSC hjælpe vores kunder med vores sædvanlige services og løsninger af høj kvalitet,” lød det blandt andet i mailen fra CSC’s administrerende direktør Jørgen Jakobsen tilbage i april, da det stod klart, at der var en større fyringsrunde undervejs.

Samtidig med denne udmelding forlød det, at selskabet vil ansætte 150 nye medarbejdere for at ‘optimere vores arbejdsstyrke ved at tilpasse, remixing, omskoling, rekruttering og omstrukturering’, som CSC-direktøren forklarede det.

Camilla Gregersen vurderer, at disse 150 nyansættelser formentlig vil finde sted i et outsourcingsland langt væk fra Danmarks grænser.

I forbindelse med dagens fyringsrunde, der var afsluttet omkring 11-tiden, udtaler CSC-direktør Jørgen Jacobsen i en mail til Computerworld: 

“Det er en svær dag for CSC i dag, hvor vi skal sige farvel til en række medarbejdere. Det er dog positivt, at så mange har valgt en frivillig fratrædelse, og at samarbejdet omkring processen har forløbet godt.” 

Derudover har selskabet ikke mere at tilføje på nuværende tidspunkt. 

Læs også:
Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

Den danske it-branche sukker efter it-folk – mens CSC, IBM og KMD fyrer