Monthly Archives: May 2015

Der investeres årligt milliarder af kroner i at udbygge den danske digitale infrastruktur med bredbåndsnetværk til husstande, virksomheder og institutioner.

Alene energiselskaberne har i perioden fra 2008 til 2013 investeret 1,6 milliarder kroner årligt i gennemsnit på at udrulle fibernet.

I samme periode er investeringerne i den digitale infrastruktur stort set halveret, og de samlede investeringer er de laveste i et årti.

Det kræver hverken studenterhue eller svendebrev at konstatere, at vi ikke får bedre bredbånd uden flere investeringer.

Investeringerne har indtil videre sikret, at fibernettet i dag er tilgængeligt for næsten halvdelen af alle borgere og virksomheder.

Ã…rligt tilsluttes over 70.000 nye fiberkunder til nettet.

Arbejdet med at f̴ grundlagt en digital infrastruktur i verdensklasse er s̴ledes i fuld gang, men vi er langt fra i m̴l. Der skal langt flere politiske tiltag i spil Рdet vender jeg tilbage til.

Tilfældigheder med teleforliget
Samtidig med, at der skal mere gang i flere politiske tiltag, som fremmer bredbåndsudviklingen her til lands, er der et påtrængende behov for et moderne bredt fundament for dansk bredbåndspolitik.

Investeringer i digital infrastruktur er langsigtede. Faktisk er investeringerne så langsigtede, at de har næste generation for øje.

Derfor er der behov for stabile og forudsigelige rammebetingelser. Det er ikke tilfældet i dag.

Dansk bredbåndspolitik bliver i dag ført uden om det gamle, fortsat gældende teleforlig fra 1999.

Det giver slinger i kursen med pludselige opbremsninger og tilfældige tråd på speederen.

Ud af det blÃ¥ blev der fra statens side afsat bredbÃ¥ndsmillioner til Bornholm, selv om borgere og virksomheder pÃ¥ eksempelvis Langeland og Læsø har adgang til lige sÃ¥ ringe – hvis ikke ringere bredbÃ¥nd – end bornholmerne.

Kommunernes rolle svæver i luften
Samtidig er kommunerne for alvor inviteret inden for på den danske bredbåndsscene, blandt andet med regeringens bredbåndsudspil fra 2013, men kommunerne er ikke nævnt med ét eneste ord i teleforliget.

Derfor svæver det i luften, hvor stor en rolle de reelt kan og skal indtage for at fremme bredbåndsudviklingen i Danmark.

Derudover har både Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti meldt klart ud, at etablering af en ny bredbåndsforbindelse skal omfattes af det Håndværkerfradrag, som oppositionen ønsker genindført.

Samtidig har Venstre foreslået en Bredbåndsfond, der skal hjælpe borgere og virksomheder i land- og yderområderne med at få adgang til bedre bredbånd.

Mange af de tiltag, som enten er iværksat eller foreslået af de politiske partier, peger klart i den rigtige retning. De er nemlig efterspørgselsdrevne.

Når hjælpen målrettes trængte kommuner, borgere og virksomheder, som får tilskyndelse til at efterspørge bedre bredbåndsløsninger, får det en positiv indvirkning på markedets investeringslyst.

Ved at stimulere efterspørgselssiden, kan konkurrencen på bredbåndsmarkedet også få en hjælpende hånd.

Nyt teleforlig er hårdt tiltrængt
Rækken af politiske tiltag er klare tegn på, at bredbånd nu langt om længe opfattes som samfundskritisk infrastruktur.

Det siger dog sig selv, at man på et for samfundet så vitalt område som digital infrastruktur ikke kan slæbe rundt med et politisk fundament fra forrige årtusinde.

Derfor skal teleforliget moderniseres og bringes i sync med nutiden.

Tiltag som fremmer bredbåndsdækningen i by og land
Et at de centrale initiativer i et nyt, moderne teleforlig bør være en fastlæggelse af de værktøjer, som skal bruges til at bygge Danmark op som en digital vindernation pÃ¥ et fundament af bedre bredbÃ¥nd for borgere og virksomheder – uanset om de er hjemhørende pÃ¥ landet eller i byerne.

Mens styrket konkurrence på infrastruktur og bedre gravevilkår langt hen af vejen kan sikre bedre bredbånd i byerne, ser udfordringen anderledes ud på landet.

Der er længere mellem husene, og det udfordrer den business case, som skal være på plads, før gravearbejde eller masteopsætning påbegyndes.

Gravearbejdet er akilleshælen
I byerne har kommunerne en klar interesse i at mindske rækken af barrierer, som opstår i forbindelse med gravearbejde og efterfølgende retablering.

Blandt eksemplerne er kommuner, som pålægger retablering af vej i større bredde, end der er gravet, krav om at forvitrede fliser udskiftes i hele fortovets længde, krav om dækning af udgifter, der er forbundet med udskiftning af knækkede fliser, der er til stede før gravearbejde påbegyndes, samt krav om brug af leverandør eller asfaltør, som er udpeget af kommunen og væsentligt dyrere end markedsprisen.

Langt størstedelen af omkostningerne ved at udrulle fibernet kan henføres til gravearbejde, så hver minut og hver krone, udrulningen forsinkes eller fordyres som følge af særlige kommunale krav til gravearbejdet, betyder i sidste ende, at kommunens borgere og virksomheder får fibernet langsommere.

Derfor bør kommunerne også indtænke gunstige gravevilkår for bredbåndsudbyderne i forbindelse med kommunernes bredbåndsudbud.

Det vil gøre kommunernes udbud mere attraktive for bredbåndsaktørerne, hvis de ved, at kommunen ønsker at være en medspiller i arbejdet med at sikre bredbåndsdækningen.

Samtidig bør kommunerne udforme egne bredbåndsstrategier, som udover at indeholde 2020-mål for dækning, hastigheder, teknologier og lignende, kan indeholde tiltag som eksempelvis hurtig sagsbehandling af gravetilladelser og fjernelse af unødvendige og byrdefulde vilkår for gravning og retablering.

På landet er det i høj grad tilslutningsprocenterne, som afgør, om en business case hænger sammen eller ej.

Det vil sige hvor mange husstande og virksomheder, som ønsker at blive koblet på bedre bredbånd.

Nås de påkrævede tilslutningsprocenter, så sættes gravemaskinerne som hovedregel i gang.

Konturerne til et digitalt B-hold er allerede synlige
Det store spørgsmål er dog, hvad skal der gøres i de dele af Danmark, hvor business casen i at udrulle bedre bredbånd er presset.

Det gælder særligt for de danske landdistrikter, hvor konturerne til et digitalt B-hold allerede er synlige.

Svaret på det spørgsmål er i høj grad politisk, og til at fremme udbredelsen af bedre bredbånd i landdistrikterne kan der bringes mange værktøjer i spil.

Det kan ske gennem dækningskrav i kommunale udbud, som regeringen har givet mulighed for, gennem en bredbåndsfond som foreslået af Venstre, eller gennem det milliardstore danske landdistriktsprogram.

I 2016 udløber den lånepulje til bedre bredbånd i landdistrikterne, som kommunerne har kunnet søge midler fra til at realisere de omtalte bredbåndsudbud, der med dækningskrav kan sikre bedre forbindelser i kommunerne.

Hvad der sker i 2016 svæver fortsat i det uvisse og er endnu et eksempel på et prisværdigt men tilfældigt initiativ, som igen kan føres tilbage til et manglende, moderne politisk fundament i form af et nutidigt teleforlig.

Og når alt kommer til alt:

Hvis vi ønsker, at Danmark skal blive en digital vindernation, sÃ¥ kræver det bÃ¥de et nyt teleforlig og langt flere politiske tiltag, som tilsammen kan fremme udbredelsen af bedre bredbÃ¥nd – bÃ¥de i byerne og pÃ¥ landet.

I sidste ende er det kun lommeuld, som kommer af ingenting.

Der har længe floreret rygter om, at Apple arbejder pÃ¥ et ‘rigtigt’ fjernsyn: Et Apple TV, der i lækkerhed og finish skulle kunne udfordre øvrige topmodeller i markedet.

Men der kommer ikke noget Apple TV, for Apple har besluttet sig for ikke at forsøge sig på fjernsyns-markedet med egne fjernsyn.

SÃ¥dan skriver Wall Street Journal, der dermed afliver et af de ellers mest vedholdende rygter om Apples fremtid.

Ifølge avisen skrottede Apple faktisk planerne om at bygge et Apple-fjernsyn for godt et år siden.

Det skete angiveligt, fordi Apple erkendte, at det ikke ville kunne udvikle og bygge funktioner, der ville kunne differentiere et Apple-fjernsyn fra resten af producenter i det ønskede omfang.

Det ville være nødvendigt, hvis Apple skulle kunne pris-fastsætte et Apple-fjersyn højt i et marked, der er præget af voldsom priskrig og meget små indtjenings-marginer.

Planerne om at bygge et Apple-fjernsyn tog fart for nogle år siden, da det så ud til, at netop fjernsynet kunne blive omdrejningspunktet for medieforbruget i hjemmet.

Medieforbrug har ændret sig
Men siden er verdens medieforbrug i høj grad begyndt at ændre sig over mod mange mindre skærme: Vi vil med andre ord have adgang til alt muligt indhold på vores bærbare, vores smartphones, vores tablet-computere og på vores fjernsyn.

Dermed er ideen om at bygge ét centralt og bærende medie-apparat gået fløjten.

Apple har siden 2009 haft den lille Apple TV-boks på gaden. Den kan kobles på alle fjernsyn, hvor den kan fungere som program-central via forskellige apps.

Den lille boks er ret udbredt og det kan meget vel være, at Apple har konkluderet, at fjernsyns-markedet er dækket med denne boks og at et decideret Apple-fjernsyn alligevel ikke vil kunne komme til at kunne mere end den lille boks, der koster langt mindre.

Rygter vil i dag vide, at Apple pønser på at udsende en stor opgradering til Apple TV-boksen til sommer.

Du kan læse mere om, hvad vi tror, der er i vente, her: Brikkerne falder langsomt på plads: Sådan bliver det nye Apple-TV

Årets CIO, interview: Med it-udfordringer, der strækker sig fra problemer med en printer til administration af 30.000 studerende og Danmarks største supercomputer, er arbejdsopgaverne for it-chefen på Syddansk Universitet (SDU) yderst varierede.

“Noget af det, der gør arbejdet interessant, er lige præcis, at det er enormt afvekslende at arbejde pÃ¥ et universitet af vores størrelse, der bÃ¥de har mange lokationer og internationale samarbejder. Det betyder, at der er rigtig mange forskellige typer opgaver, kulturer og dygtige kollegaer,” fortæller Kurt Gammelgaard Nielsen, der er CIO pÃ¥ universitetet og nomineret til Ã…rets CIO 2015.

De mange forskellige brugere og den blandede geografi udløser rigtig mange forskellige behov.

“Det giver mulighed for faglig fordybelse,” siger han.

Læs ogsÃ¥: Årets CIO 2015: Her er Danmarks fem bedste CIO’er

Men det giver vel også nogle udfordringer?

“Man skal holde hovedet koldt. NÃ¥r man har mange forskellige typer opgaver og ønsker, kan man hurtigt havne med mange forskellige løsninger eller mange funktionskrav til løsningerne. Der er en fare for at drukne i de mange og dyre løsninger til at understøtte det samme fagomrÃ¥de eller forretningsomrÃ¥de.”

Benchmarker hvert forretningsområde
For at sikre, at de enkelte forretningsområder bliver ved med at være cost-effektive for SDU, benchmarker SDU alle direkte og indirekte it-udgifter, som universitetet har.

“Vi er med i en international benchmarking med 50 andre universiteter i EU, og her mÃ¥ler vi alt fra drift af printere til supercomputer. Derved ved vi, at vi er én af de mest cost-effektive it-afdelinger i vores sektor i EU. Det gør blandt andet, at vi er i stand til at sælge en supercomputernode til under fem kroner per time og samtidig fÃ¥ dækket direkte og indirekte omkostninger. Det er noget af det billigste i EU.”

Der er vel også et stort krav om at være med i førerfeltet, når man skal servicere unge og kvikke studerende med it-tjenester?

“Selvfølgelig. Vi har som mÃ¥lsætning at have de studerende i centrum og tænker løbende pÃ¥, hvordan vi kan gøre det endnu bedre for vores studerende. Vi har flere brugerudvalg med studerende, hvor vi udvikler løsninger sammen. Faktisk har vi ogsÃ¥ en lang række af vores egne studerende ansat i it-afdelingen, da de er bÃ¥de dygtige udviklere og gode supportere,” fortæller han.

Samlet drift
Et eksempel på det er, at It-afdelingen skal drifte det nye universitetskollegie i Odense på 14 etager med 250 boliger.

“Her er netværket præcis det samme, som de studerende kender pÃ¥ campus. Hvis en studerende fra Tyskland kommer pÃ¥ udveksling, sÃ¥ har han allerede rettigheder med hjemmefra via det sÃ¥kaldte EDUroam samarbejde som giver direkte adgang til alt fra internetforbindelse, bibliotek-systemet til printere med det samme. Det lægger vi stor vægt pÃ¥ at kunne tilbyde de studerende eller forskerne.”

Den struktur betyder også, at SDU er kendetegnet ved en relativt lille outsourcing.

“Vi har kun nogle fÃ¥ løsninger outsourcet, eksempelvis vores HR-system eller CMS. Vi har valgt at gÃ¥ i samarbejde med en række andre universiteter om drift og udvikling, og det giver os god understøttelse af forskellige omrÃ¥der til en lav omkostning.”

Læs også: Ny supercomputer bringer Danmark i top-100 i verden: Så heftig er den

Hvilket af dine projekter på SDU har du været mest glad for i dine seks år som CIO?

“For en uddannelsesinstitution som vores er eksamen kritisk. SDU henter godt 60 procent af vores omsætning pÃ¥, at de studerende bestÃ¥r deres eksamen, og for den studerende er det naturligvis et succeskriterie, at de bestÃ¥r eksamen. Derfor er det afgørende at vores eksamen er troværdige, valide, relevante. Med 110.000 afleveringer om Ã¥ret er cost-effektivitet ogsÃ¥ væsentligt.”

SDU har ændret mÃ¥den, man gÃ¥r til eksamen pÃ¥. Tidligere var eksaminer pÃ¥ SDU – som alle andre universiteter – baseret pÃ¥ papir. Det er den ikke længere.

“MÃ¥ske kan du selv huske de tre stykker gennemslagspapir fra din egen uddannelse. Vi har transformeret mÃ¥den at afvikle eksamen pÃ¥ sÃ¥ledes, at alt er digitalt. Fra udlevering, udførelse til opbevaring. Det giver SDU og den studerende helt nye mÃ¥der at gÃ¥ til eksamen pÃ¥.”

“Vores studerende bruger deres egen computer, og vi kan teste de studerende med digitale værktøjer eksempelvis medicinstuderende, der kan se pÃ¥ rigtige røntgenbilleder og skrive pÃ¥ de digitale billeder i stedet for pÃ¥ dÃ¥rlige papirbaseret fotokopier. Vi har simpelthen ændret mÃ¥den, man gÃ¥r til eksamen pÃ¥”.

Projektet er udviklet af universitetets egne it-folk, og det tog tre år at få det hele på plads.

“Vi har brugt standardsystemer og udviklet egne systemer, da der ikke var en grydeklar løsning. Vi var simpelthen de første, og derfor mÃ¥tte vi udvikle løsninger i samarbejde med vores undervisere og studerende. Det er klart, at det giver nogle fordele, nÃ¥r afdelingen rÃ¥der over hele værdikæden med dygtige supportere, sysadm, projektfolk og udvikler. Ligeledes har vi ogsÃ¥ selv udviklet løsninger og bruger vores egen supercomputer til at analysere de data, vi indsamler,” siger Kurt Gammelgaard Nielsen.

Egen computer og overvågning
I dag kan den studerende tage sin helt egen computer med til det grønne bord. Underviserne på SDU kan så teste eksaminanderne i lige præcis de områder, de ønsker.

“Helt konkret tager den studerende sin egen computer med og bruge de programmer, som den studerende er fortrolige med og er nødvendige og lovlige til eksamen. For at sikre troværdighed om eksamen har vi forskellige tekniske løsninger blandt andet et program, der monitorer de studerende under eksamen.”

“Vi har bygget Exam Monitor i samarbejde med de studerende for at gøre systemet gennemsigtigt. Vi skal have mulighed for at holde øje med de studerende, men den enkelte studerende kan ogsÃ¥ se, hvad vi logger. Loggen kan sÃ¥ledes benyttes gensidigt som dokumentation i tilfælde, hvor der er mistanke om snyd.”

Han beskriver projektet som både kulturforandrende, teknisk udfordrende og en solid driftsopgave, når der er 110.000 eksamener hvert år.

“Vi har bygget det op omkring open source-kode og en klient der fungerer bÃ¥de pÃ¥ en pc-, Mac- og Linux-klient, da det er et krav, at vi er platformsuafhængige. Bag det har vi nogle databaser, og sÃ¥ anvender vi vores supercomputer til mønstergenkendelse i forbindelse med vores overvÃ¥gning. Mønstergenkendelses-programmet kigger blandt efter Dropbox og Facebook, som de studerende ikke mÃ¥ benytte under eksamen,” fortæller universitets CIO.

Siden 2013 har der ikke været papir til eksamenerne – alt foregÃ¥r digitalt lige fra afvikling, karaktergivning og til arkivering.

Ligeledes sælges Exam Monitor til andre uddannelsesinstitutioner, hvilket har finansierer udviklingsarbejdet.

“Vi kan dække udgifterne, sÃ¥ videreudviklingen kan finansieres ved, at der er flere der bruger og betaler for systemet,” fortæller Kurt Gammelgaard Nielsen.

KÃ¥ringen af Ã…rets CIO finder sted 10. juni pÃ¥ Hotel Hotel d’Angleterre i centrum af København.

Windows 10 beta til Xbox One kommer i slutningen af sommeren.

Det fortæller Phil Spencer, der er chef for Microsofts Xbox-division i et tweet.

Det skriver Engadget

Windows 10′s hovedformÃ¥l er et binde Redmond-firmaets konsol endnu tættere sammen med resten af software-produkterne fra Microsoft.

Hvad beta-versionen kommer til at indeholde af funktioner, eller en helt præcis tidslinje for koden er dog stadig på rygtebørsen.

Konkrete bud på funktionerne kommer dog nok på elektronikmessen Electronic Entertainment Expo (E3), der afholdes i Los Angeles den 16. til 18. juni.

Med Windows 10 på din Xbox kan du optage dine spil og dele dem via en app.

Nye funktioner
Microsoft har dog allerede åbnet en smule for Windows 10 på Xbox One.

DirectX 12 skal levere grafikken, der kan forbedre dine spils ydeevne på din eksisterende hardware.

Du kan spille med og mod andre på tværs af Windows 10-enheder og Xbox One og med Xbox-appen på din (Windows 10) pc, tablet eller telefon kan du se, hvad dine venner spiller, ligesom du kan chatte, spore gennemførelser og dele dine nyeste game-klip, som du kan optage via DVR-funktionen, der også er indbygget i Windows 10

Ligeledes oplyser Microsoft, at Windows 10 udvider Xbox-konsollen med spil-streaming.

Du har dog stadig chancen for at komme lidt ud og få sommersol på kroppen, for du må vente på de første kodestumper til efter sommerferien.

Microsoft præsenterer selv platformen i denne video.

Læs også:
Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

Nu er det kommet frem: Derfor købte Microsoft Minecraft-selskab for 14 milliarder

Her er alle nyhederne fra Microsofts store Build 2015-konference

Der er ikke længere adgang til arkivet med de igangværende opgaver for Lisbeth Damgaard, der driver sin egen virksomhed som fotograf og grafisk designer

“I to uger har jeg ikke har haft adgang til mit arkiv hos Just-Stream.dk,” fortæller hun til Computerworld efter, at tjenesten er gÃ¥et helt i sort.

Just-stream er en cloud-tjeneste, hvor man kan leje lagerplads til sine data. Tjenesten lover på sin Facebook-side, at den er hurtig, sikker og nem at anvende.

Hun har ellers forsøgt at kontakte firmaet et hav af gange men altså uden resultat.

“Ingen svarer pÃ¥ mine opkald eller henvendelser. Jeg har bÃ¥de backup af min ene computer, og en del af mit forretningsarkiv med igangværende opgaver og backup, som jeg ikke har adgang til. Jeg har ellers været glad for løsningen, jeg arbejder bÃ¥de hjemmefra og fra mit værksted og kan tilgÃ¥ igangværende opgaver fra begge steder,” fortæller Lisbeth Damgaard.

Hun beretter dog, at der hverken er adgang til informationerne via den tilhørende app eller via browseren.

“Der kommer bare en blank side.”

Det samme gælder i øvrigt for firmaets webside.

“Jeg valgte Just-stream som tillæg til en Dropbox-løsning, jeg kunne godt lide, at de var lokale igangsættere, og deres system virkede. Det er faktisk ogsÃ¥ lidt mærkeliget, at de ikke henvender sig. Jeg ved, at jeg skylder dem nogle penge, og jeg har henvendt mig en del gange og fÃ¥et beskeden, at jeg ville blive kontaktet af en økonomiansvarlig, men det er heller ikke sket endnu,” siger hun.

Sidste gang Lisbeth Damgaard var i direkte kontakt med Just-stream, var i starten af marts.

Troede det kørte
Regina Duboúrg, der er fotograf, har også været bruger af Just-stream, og hun kan nikke genkende til hændelsesforløbet.

Hun har således også mistet adgangen til sine data i skyen.

“Jeg troede egentlig bare, det kørte, men sÃ¥ tjekkede jeg løsningen, da jeg opdagede, at andre ikke kunne fÃ¥ fat i deres data. Det kunne jeg sÃ¥ heller ikke, og derfor har jeg droppet tjenesten og fundet en ny udbyder,” fortæller hun til Computerworld.

Det er ikke sådan, at du har glemt at betale regningen eller lignende?

“Nej, det er det ikke. Jeg forsøgte at fÃ¥ fat pÃ¥ Just-stream for at finde en løsning, men der blev ikke svaret. Derfor droppede jeg løsningen,” fortæller hun.

Dump: Facebook.

Ringer til politiet
For at få hul på bylden og kommunikationen til firmaet har Lisbeth Damgaard kontaktet Nordsjællands politi.

“Politiet forsøgte at hjælpe med at komme i kontakt med firmaet, men det lykkedes ikke. Kvinden, jeg talte med, anbefalede at give Just-stream en uge mere, inden en anmeldelse. Jeg spurgte om det var lovligt at møde op pÃ¥ firmaets adresse og se, om jeg kunne fÃ¥ kontakt ad den vej, det var ok, sÃ¥ det er næste skridt.” siger hun. 

Så nu forsøger hun altså at komme direkte i kontakt med Just-stream.

“Jeg ønsker som minimum klar besked. Jeg vil gerne vide om mit arkiv er hacket, slettet, eller hvad der nu kan være sket. Hvis mine data er væk, er det rigtig surt, men sÃ¥ kan jeg komme videre og finde ud af hvad, der mangler og forhÃ¥bentlig fÃ¥ genskabt det tabte,” siger hun og fortsætter:

“Jeg hÃ¥ber at dette kan afværge, at andre kommer i samme situation. Jeg har talt med en, der stadig har adgang til sit Just-Stream-arkiv, men mit rÃ¥d til andre er: Se at fÃ¥ lavet backup pÃ¥ eksterne harddiske eller andet.”

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Just-stream og også fra Cloudexperten, der henvises til, når man kontakter firmaet per telefon, da vi gerne vil bringe deres forklaring på årsagen til de manglende data, men det er desværre heller ikke lykkedes for os.

Ved et opslag i BIQ.dk, der er et register over danske virksomheder, dukker Just-stream heller ikke op. 

Hosting-firmaer glemmer at betale regningen
I stedet har vi spurgt Brancheforeningen for IT-hostingvirksomheder i Danmark (BFIH) om hvordan, man skal forholde sig, hvis man oplever noget lignende.

“Det er ikke en virksomhed, der er i vores forening, sÃ¥ jeg kan ikke kommentere pÃ¥ den konkrete sag,” siger Ulla Norup Panild, der er ansvarlig for kommunikation i BFIH.

Hun fortæller samtidig, at der er eksempler på tidligere sager, hvor kunderne host hosting-firmaer har mistet data.

“Det har typisk sket hos mindre hosting-firmaer, der har lejet lager-pladsen hos et større selskab. Hvis regningen eksempelvis ikke er blevet betalt, sÃ¥ lukkes der ned for aftalen, og det betyder, at der ikke længere er adgang til data for den lille leverandør. Det gÃ¥r selvfølgelig ud over kunderne.”

Foreningen blev netop startet fordi, der tidligere var problemer af denne type blandt de danske hosting-firmaer.

“Der er intet forkert i at leje plads hos en større udbyder, men der skal selvfølgelig være orden i tingene,” siger hun til Computerworld.

Hvad kan man gøre som kunde, hvis uheldet er ude?

“Man skal altid have en kontrakt, hvor man ejer sine data, og ikke overlader dem til et eksternt firma. Men hvis det gÃ¥r galt, er det en svær situation, der ikke er en entydig løsning pÃ¥. Typisk konflikten skal løses gennem en advokat.”

For at blive medlem i Brancheforeningen for IT-hostingvirksomheder i Danmark skal man certificeres. Det er typisk mellemstore og store hosting-virksomheder, der er med i foreningen.

Har du oplevet noget lignende, er du velkommen til at kontakte Computerworld eller dele din oplevelse i debatfeltet.

Læs også:

Bare et godt råd: Overlad aldrig dit firmas skæbne til en mellemmand

Pas på de kostbare faldgruber: Her er eksperternes 10 gode råd om cloud-aftaler

Faldende omsætning pÃ¥ SKI’s rammeaftaler pÃ¥ især it- og teleydelser undergraver økonomien i det offentligt ejede indkøbsselskab, som i sit seneste regnskab mÃ¥ lægge ryg til et underskud pÃ¥ 14,9 millioner kroner.

Underskuddet hænger tæt sammen med, at kommuner og andre offentlige institutioners indkøb via SKI-aftaler i 2014 faldt med hele 20 procent sammenlignet med året før.

I alt stod SKI-aftalerne for en omsætning på 5,5 milliarder kroner. Det er et fald på hele 20 procent.

Faldet har store konsekvenser for SKI’s indtægter, som er direkte koblet til salgsvolumen pÃ¥ SKI-aftalerne.

Det fungerer sådan i praksis, at SKI får en fast procentdel af den omsætning, som kommuner og andre offentlige institutioner køber ind for.

Derfor er faldende omsætning det samme som færre indtægter til SKI.

Og i 2014 faldt indtægterne med 10 procent til 66 millioner kroner mod 74 millioner kroner året før.

Lave priser saver den gren over, som SKI sidder på
Mere end halvdelen (52 procent) af omsætningen pÃ¥ SKI’s rammeaftaler kommer fra indkøb af it- og teleydelser.

Dee svigtende indtægter har oven i købet ramt ekstra hårdt netop på det område, som er gået tilbage med 16 procent.

Alene indenfor it er SKI’s indtægter faldet med hele 28 procent.

Ifølge SKI’s administrerende direktør Signe Lynggaard Madsen er det blandt andet lave priser pÃ¥ nogle rammeaftaler, eksempelvis indenfor tele-omrÃ¥det, der er med til at undergrave SKI’s indtægter.

Desuden er samhandlen mellem leverandører og kunder på nogle SKI-aftaler meget besværlige som følge af de juridiske krav.

Endelig har SKI også fravalgt at forny en række rammeaftaler indenfor energi (el, fjernvarme og naturgas)

Pengekassen er tom
Med det seneste underskud er pengekassen ved at være tom i SKI.

Egenkapitalen er ned på kun en halv million kroner.

Derfor har selskabets ejere i Finansministeriet og Kommunernes Landsforening nu lagt hovederne i blød og er gÃ¥et i gang med at undersøge, hvordan man kan skrue en ny forretningsmodel sammen, som kan fÃ¥ SKI’s økonomi til at hænge bedre sammen.

Et af problemerne er at den nuværende finansiering, hvor SKI får en fast del af omsætningen på rammeaftalerne betyder, at SKI ved at skaffe lavere priser til slutkunderne reelt risikerer at undergrave sin egen økonomi.

Signe Lynggaard Madsen ønsker dog ikke at løfte sløret for, hvordan finansieriengen af fremtidens SKI skal se ud.

“Sammen med vores bestyrelse er vores ejere i gang med at kigge pÃ¥ en ny finansieringsmodel, som skal sikre, at SKI’s økonomi bliver mere robust. Det er først, nÃ¥r det arbejde er pÃ¥ plads, at vi kan løfte sløret for den præcise model,” siger Signe Lynggaard Madsen.

Forslag: Besparelser skal belønnes
Formanden for de kommunale it-chefer, Henrik Brix, er dog ikke i tvivl om, hvordan der kan rettes pÃ¥ SKI’s økonomi.

“En mere fornuftig forretningsmodel vil være at sørge for, at SKI’s indtægter i højere grad afhænger af de besparelser man skaffer til slutkunderne, fremfor hvor stor omsætning, der er pÃ¥ rammeaftalerne. Det vil give god mening og skabe en bedre incitamentstruktur. Men hvordan det konkret skal skrues sammen, har jeg ingen patentløsning pÃ¥,” siger Henrik Brix.

Nedturen for SKI-aftalerne er ikke af ny dato.

Tilbage i 2010 satte SKI-aftalerne for en omsætning pÃ¥ mere end 13 milliarder kroner. I 2011 blev en stribe af SKI’s rammeaftaler underkendt af Klagenævnet for Udbud.

Det lammede en stribe af de eksisterende rammeaftaler. Det kostede blandt andet jobbet for de to øverste direktør i SKI.

Du kan læse mere om SKI’s rammeaftaler her.

Læs også:

It-firmaer: Derfor dropper vi at sælge cloud til det offentlige

Kæmpe tablet-aftale redder omsætningen i Comm2ig

Kigger du pÃ¥ oversigter over ledige it-job, sÃ¥ dukker “konsulent” op inden for næsten alle kategorier – og over hele landet. Â

Så sammen med Computerworlds søsterfirma it-jobbank har vi har gravet lidt ned og fundet et udpluk af spændende konsulentstillinger.

1. It-konsulent til digitale selvbetjeningsløsninger – Ballerup
Brænder du for web-udvikling baseret på de seneste Microsoft teknologier, har du erfaring med udvikling af innovative og brugervenlige responsive selvbetjeningsløsninger eller websites, så er det muligvis dig, vi søger. Læs mere om jobbet her. 

2. Deloitte søger erfarne konsulenter inden for it-revision til København
Vi søger en erfaren it-revisor til udførelse af it-revision og lignende opgaver inden for control assurance-  og erklæringsområdet. Læs mere om jobbet her.

3. SKAT IT søger it-service management-konsulenter til København
Vi søger engagerede konsulenter til vores nye it-service management team bestÃ¥ende af fem konsulenter. Du bliver en vigtig medspiller og drivkraft i udbredelsen af SKAT’s service management, hvor du skal være med til at varetage SKAT’s procesudvikling. Læs mere om jobbet her. 

4. Businessmann søger knivskarp Microsoft-konsulent på Sjælland
Du har en bred viden om it-infrastruktur, ikke mindst i relation til messaging & collaboration og Microsoft. Du mestrer flere af områder inden for Microsoft blandt andet Active Directory, Exchange, Lync og PKI. Læs mere om jobbet her.

5. Devoteam søger selvkørende konsulent til rådgivning om enterprise architecture
Du får derfor højt begavede kolleger, som matcher din faglighed og erfaring, og dermed til enhver tid kan give dig det rette med- og modspil i dit arbejde med enterprise architecture. Læs mere om jobbet her.

6. Ravn IT søger kørende it-konsulent til Høje Taastrup 
Er du drevet af ny teknologi, og har du lyst til at indgå i et unikt team af dygtige kollegaer, hvor værdier som godt miljø, struktur og motivation er gældende? Brænder du for implementering, support og salg? Og kan du fungere som selvstændig it-konsulent? Læs mere om jobbet her. 

7. Senior BI konsulent og arkitekt til virksomhed i Midtjylland
Som senior BI konsulent og arkitekt hos vores kunde, som er en BI-konsulentvirksomhed i Midtjylland, får du selvstændigt ansvar for BI-projekter hos Top 200-virksomheder i Danmark. Du bliver en del af et BI-specialistteam, som to år i træk har været kåret som Gazelle-virksomhed. Læs mere om jobbet her. 

8. CoreSearch søger SharePoint og CRM-konsulenter til kunde i Århus
Hos os bliver konsulenter anerkendt som de bedste til det, de laver: Løsninger bygget på Microsoft SharePoint, Dynamics CRM, Office 365 eller .NET/Azure og lignende. Det betyder, at de har en høj standard i alt, hvad de laver og forventer, at du kan løfte standarden endnu højere. Læs mere her. 

9. NETDESIGN søger konsulent – Cisco Unified Communication
Vil du være med, når vi implementerer fremtidens Cisco Unified Communications (UC) løsninger? Så har du chancen nu. NetDesign søger tekniske konsulenter, som kan og vil tage ejerskab på denne vigtige opgave. Læs mere om jobbet her.

ComputerViews: Alle brancher har et image, der skal plejes. Det gælder ogsÃ¥ it-branchen – her defineret i den bredest mulige forstand med alle de it-virksomheder og it-afdelinger, der findes i Danmark.

Generelt er vores branche heldigvis præget af dygtige, kompetente og ambitiøse folk, der leverer it-varen hver eneste dag året rundt. Og tak til dem.  

Det er bare ikke sikkert, at omverdenen opfatter vores branche på den måde.

For der er stadig for meget it-makværk, for mange systemfejl, nedbrud og løsninger, hvor brugervenligheden er alt andet end venlig.

Kigger man på andelen af vellykkede it-projekter i forhold til de mislykkede, vil den første gruppe naturligvis fylde langt det meste.

Det er bare ikke sikkert, at det er sÃ¥dan, omverdenen opfatter det – altsÃ¥ alle dem, der formentlig ikke læser med her pÃ¥ Computerworld, og som ikke arbejder professionelt med it.

Problemet er, at it-branchens image alt for ofte får én over nakken. Der er for mange eksempler på it, der fejler på den ene eller den anden måde. Hver gang koster det på tillids- og imagekontoen. For hele branchen.

Det bidrager til den opfattelse, der stadig er for mange mennesker, der har: At it sikkert er fint nok, men også giver en masse bøvl.

Og var tingene ikke bare mere simple og velfungerende i gamle dage?

En stribe eksempler på it, der fejler
Et kig på den seneste måneds it-begivenheder viser, at vi som branche stadig har for mange ting, der ikke er værd at prale af.

På den sidste arbejdsdag i april, var der (igen) løn-koks hos Nets. Denne gang på grund af fejl i de datatransmissioner, som betalingsselskabet sender ud til bankernes datacentraler.

Efterfølgende var blandt andet denne fejl med til at skabe kapacitetsudfordringer hos Nordea, så stort set hele paletten af bankens it-systemer blev ramt.

For et par uger siden kom SKAT til sende forkerte digital post-beskeder til 230.000 virksomheder. Forklaringen var noget med, at man havde glemt at låse kolonnerne i det store Excel-ark, hvor blandt andet de 230.000 selskabers navne og CVR-numre figurerer.

I sidste uge kunne vi fortælle, at en fejl i det digitale prøvesystem i Folkeskolen betød, at prøverne nu i stedet skulle aflægges pÃ¥ papir. 13.600 elever bliver nu tilbudt en ny afgangsprøve, fordi de “muligvis har fÃ¥et en forkert karakter.”

Fredag i sidste uge var den så igen gal med Nets, da NemID bragede ned, så danskerne ikke kunne benytte løsningen i hele otte timer.

I denne uge har flere medier kunnet berette, at flere tusinde danskere ved en fejl har modtaget et brev med oplysninger om, at de er gift med en fremmed person.

Forklaringen? En ‘teknisk fejl’ hos Udbetaling Danmarks it-leverandør.

I øvrigt sÃ¥ vi lignende brølere i E-boks for blot et par mÃ¥neder siden, hvor blandt andre “32-Ã¥rige Stefan” troede, at hans kone ville skilles, da han modtog skilsmissepapirer, som (heldigvis) slet ikke var til ham.

Og disse eksempler er blot et lille udsnit af de it-problemer, danskerne kæmper med. For hvad med alle privacy-fadæserne og de it-sikkerhedsmæssige problemstillinger, der efterhånden er her, der og alle vegne?

(Fik vi nævnt, at CSC og CRP-kontoret netop har fået hård kritik af Datatilsynet på grund af et kæmpelæk af 900.000 danskeres oplysninger?)

Her er prisen, vi alle betaler
For hver gang, man hiver ét eksempel frem på it-løsninger, der fejler, kan man formentlig finde 50 eller 100 eksempler på løsninger, der er en succes.

For – som alle læsere af dette medie naturligvis ved – har it og digitaliseringen af vores virksomheder og samfundet sejret ad helvede til.

Færre hænder kan klare mere arbejde: Det må vel alt andet lige være et solidt bevis på den påstand?

Problemet er bare, at det koster dyrt på tillids- og image-kontoen, hver gang en enkelt it-løsning brager ned, eller hver gang et system skaber problemer for brugerne.

Og som det ses af ovenstÃ¥ende, er der mere end et enkelt eksempel pÃ¥ it-makværk – faktisk er der en hel del eksempler.

Problemstillingen er ganske enkel: Jo mere it-bøvl, der er derude, jo sværere bliver det at løfte Danmark yderligere i det digitale kapløb.

Det er ikke spor anderledes, end hvis man zoomer ind på en tilfældig dansk virksomhed.

Er der ikke styr på den grundlæggende drift, kan man godt glemme al snakken om nye satsninger og digital innovation.

“Man skal sÃ¥ at sige ”kunne sove godt om natten’ i visheden om, at der er styr pÃ¥ alt det grundlæggende i forhold til it-understøttelsen af virksomheden. Jeg betragter dette som en hygiejne-faktor. Alle overraskelser trækker pÃ¥ tillidskontoen – og udtræk pÃ¥ den konto gør ondt, ogsÃ¥ selvom saldoen er relativt høj,” forklarede Falcks CIO, Torben Ruberg, tidligere pÃ¥ ugen i en artikel pÃ¥ Computerworld.

“SÃ¥ udgangspunktet for snakken om digital innovation i en virksomhed er, at der er styr pÃ¥ alt det basale – der er bare ingen taletid i forhold til innovation, hvis mailserverne ikke kører,” lød det fra Torben Ruberg, der er en af de fem nominerede til titlen Ã…rets CIO 2015.

Her er løsningen
Erhvervs- og Vækstministeriet har netop udgivet en rapport om Danmarks digitale vækst i 2015. Her er en af hovedkonklusionerne, at over en tredjedel af de smÃ¥ og mellemstore danske virksomheder “kun anvender it i begrænset omfang.”

Rapporten beskriver nogle af de mest centrale barrierer for en øget brug af it – blandt andet:

“… prisen for it-løsninger ofte opleves for høj, samt at virksomhederne mangler ressourcer, savner kompetencer og er usikre pÃ¥ de potentielle gevinster ved øget digitalisering.”

Hver gang en it-løsning skaber problemer for danskerne, privat som professionelt, koster det os alle noget.

Det er med til at prikke yderligere til den “usikkerhed pÃ¥ de potentielle gevinster ved øget digitalisering,” som rapporten fra Erhvervs- og Vækstministeriet peger pÃ¥.

Løsningen på dette problem er heldigvis ikke svær at få øje på:

1) Vi skal have færre nedbrud og fejl og i det hele taget mindre it-makværk.

2) Vi skal blive bedre til at fortælle om alt det gode, it gør for vores virksomheder og for samfundet. Og – hvad der er endnu vigtigere – vi skal ikke bare sige, at it gør en positiv forskel – vi skal vise det.

Hver eneste dag. Året rundt. 

I forhold til den sidste del er Computerworld i øjeblikket i gang med konkurrencen Årets CIO 2015, der netop sætter fokus på nogle af de mange gode eksempler på it og digitalisering i Danmark.

Læs mere her og læs også det første portræt i serien, hvor det er Falcks CIO, der taler om digital innovation.

Vi har i øvrigt ogsÃ¥ netop udgivet et helt nyt og gratis magasin til dig, der arbejder professionelt med it – det finder du her.

Læs også:

Gratis magasin: 36 siders råstof til dig som arbejder professionelt med it

Falcks CIO har et vigtigt grundprincip – følg det hvis du vil sikre din virksomheds fremtid

Rent vÃ¥s at ‘menneskelige fejl’ førte til it-brølere hos DR og SKAT

For meget bøvl: Derfor tøver mange danske it-virksomheder med it-investeringerne

“Jeg kender mine konkurrenter ret godt. Men det er dem, som jeg ikke kender, jeg skal være forberedt pÃ¥.”

Ordene faldt for nylig i en snak om, hvorfor den nye danske bog “Den nye deleøkonomi” lÃ¥ fremme pÃ¥ CEO’ens skrivebord, da jeg besøgte en af de helt store danske virksomheder.

I den gamle virkelighed kunne CEO’en have holdt øje med underskoven af smÃ¥ konkurrenter, identificere de innovative virksomheder, som havde tiltrukket de rette talenter og sÃ¥ slÃ¥ til med checkhæftet, nÃ¥r tiden var rigtig.

Men med digitaliseringen, de lave startomkostninger og muligheden for ikke længere at lade sig begrænse af landegrænser, sÃ¥ sker væksten – hvis den sker – ofte i vilde ryk, som driver prisen pÃ¥ de innovative virksomheder opad og dermed uden for de flestes rækkevidde.

Spørg bare Yahoo, som i 1997 blev tilbudt en avanceret søgeteknologi af de to ukendte ph.d-studerende Sergey Brin og Larry Page, som syntes, at projektet tog for meget tid fra deres studier.

Prisen var en million dollar, men Yahoo sagde pænt nej tak, og de to endte i stedet med at stifte Google.

Den nye virkelighed udfordrede – bemærkede CEO’en, jeg besøgte -  derfor hans evne til at sikre, at den store virksomhed innoverede. Der skulle noget nyt til.

Ikke bare i form af optimering ude i forretningsleddet i en jagt på de fem procent omkostninger, som hjælper på konkurrencedygtigheden, men også i form af koncepter helt uden for kerneforretningen, som i en traditionel optik ville være en udfordring eller kannibalisering af den eksisterende forretning.

Tre konsekvenser af at arbejde med disruption
Den erkendelse har tre konsekvenser, men spørgsmålet er, om du og din virksomhed eller organisation er parat til at tage dem.

Den første konsekvens er, at den slags ud af boksen-tænkning, som skaber nye markeder, nye logikker og nye penge, meget sjældent kommer fra eksisterende enheder – og slet ikke fra folk, som har drift, budgetter og konsensus som deres primære opgave.

SÃ¥ har I modet til for alvor at adskille udviklingen fra driften?

Den anden konsekvens er, at mens vi fejrer de store successer som AirBnB, Uber og alle de andre, som har ‘disruptet’ deres marked, er der titusindvis, som løb ud i sandet – og oftest før de overhovedet nÃ¥ede en bruger eller et marked.

Du, din ledelse og din organisationen skal derfor være parat til at fejle, lære og fejle igen uden unødige bureaukratiske fingerpegende efterspil.

Den tredje konsekvens er simpelthen, at hastigheden skal op. Både hastigheden i planlægningen, hastigheden i eksekveringen og hastigheden i produktinnovationen.

Det er angstprovokerende, men kvartalsmøderne og det årlige strategiseminar skal ud af kalenderen og i stedet erstattes af et uafladeligt fokus på produktet.

Er du og din virksomhed klar til det?

Læs også: Man skal turde satse og acceptere at kunne fejle, hvis man vil udnytte den digitale innovation til at styrke forretningen, lyder det fra CIO i Falck, Torben Ruberg

Der er hård kritik til CPR-kontoret og it-leverandøren CSC fra Datatilsynet for sløs og sjusk med håndteringen af 900.000 cpr-numre, der i fjor blev lækket fra den såkaldte Robinson-liste.

Der var dengang tale om Danmarkshistoriens måske største datalæk, hvilket du kan læse mere om her: Næsten en million danske CPR-numre blotlagt på nettet

Listen indeholder navnene på de danskere, der ikke vil modtage reklamer og lignende.

Men på grund af en fejl hos CSC blev navnene på de 900.000 danskere med et snuptag gjort synlige for 600 danske virksomheder, der kunne tilgå oplysninger via cpr.dk, som de havde password og brugernavn til.

18 af de pågældende virksomheder nåede at downloade listen, inden den blev fjernet.

Ifølge Datatilsynet har hÃ¥ndteringen af sagen været ‘meget kritisabel.’

Ifølge en netop offentliggjort skrivelse fra Datatilsynet blev de 900.000 navne offentligjort på grund af menneskelig fejl i batch-kørslen hos CSC, der sendte listen inden kørslen var færdig.

Du kan læse hele skrivelsen fra Datatilsynet her.

Datatilsynet peger på, at det CRP-kontorets ansvar, at sikkerhedsprocedurerne fungerer hos de it-leverandører, som kontoret anvender.

“Datatilsynet mÃ¥ i den forbindelse konkludere, at der hos CPR-kontoret og/eller den anvendte databehandler ikke er udvist den fornødne omhu. Efter tilsynets opfattelse har behandlingen af personoplysningerne ikke levet op til kravene om fornødne sikkerhedsforanstaltninger,” hedder det.

Datatilsynet konstaterer dog ogsÃ¥, at listen blev fjernet straks efter, at CPR-kontoret blev opmærksom pÃ¥, at den var tilgængelig – hvilket skete efter cirka 50 minutter – ligesom organisationen nu har indført dobbelt-kontrol af Robinson-listen og er i ‘dialog’ (som det hedder) med CSC om ‘passende’ sikkerhedsforanstaltninger.

CPR-kontoret var efter lækket hurtigt ude med en forklaring på, hvordan det kunne gå så galt.

Det kan du læse mere om her: Sådan blev 900.000 CPR-numre blottet på nettet

Datatilsynet har herhjemme kun meget begrænsede sanktions-muligheder overfor organisationer, der står bag denne type kæmpe-læk.

Det står imidlertid til at ændre sig med en kommende EU-forordning, der står til at indføre markante straffe til virksomheder og organisationer, der ikke har totalt styr på deres it-sikkerhed.

Det kan du læse mere om her: Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed