Monthly Archives: May 2015

HP bliver presset af forandringer i markedet. Selskabets indtjening er faldet med hele 21 procent i det seneste regnskabskvartal i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Samtidig er selskabets omsætning faldet med syv procent til knap 171 milliarder kroner.

Det betyder, at HP’s omsætning nu er faldet i i alt 15 kvartaler i træk.
PÃ¥ indtjeningssiden er det især gÃ¥et tilbage for HP’s forretning inden for service-løsninger til virksomheder, som i alt er faldet med 16 procent i forhold til samme kvartal i fjor.

Det er alvorligt, fordi HP’s enterprise service division udgør omkring en femtedel af den samlede HP-forretning. Derfor har tilbagegang pÃ¥ dette omrÃ¥de konsekvenser for hele HP.

Alvoren øges kun af, at netop service-området er blandt de områder, som der er rigtigt store fremtidsforventninger til i en tid, hvor erhvervslivet i stort omfang er begyndt at betragte it som et effektivt middel til at banke konkurrenterne, effektivisere processer og øge indtjening.

Pc-forretning vokser lidt
Til gengæld gÃ¥r det fornuftigt med den klassiske pc-forretning, som er vokset med fem procent. HP mener selv, at opblomstringen skylde Windows XP’s endeligt, der har ført til, at mange forbrugere har været i markedet for at købe ny pc.

Samlet lander HP’s indtjening pÃ¥ en rund milliard dollar (6,7 milliarder kroner) i kvartalet – hele 21 procent mindre end i det tilsvarende kvartal i fjor.

HP har i årevis kæmpet med at få gang i væksten igen, men det har indtil videre været uden held i en tid, hvor flere af de store, gamle it-selskaber som CSC, IBM, HP og Microsoft har igangsat markante kurs-ændringer for at forsøge at modstå presset fra især mindre og langt mere agile konkurrenter.

HP har sÃ¥ledes besluttet at splitte selskabet op i et selskab, der skal sælge pc’er og printer samt i andet selskab, HP Enterprise, der skal sægle data-center-udstyr, software og enterprise-services.

Det kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

CSC meddelte fornylig, at selskabet på lignende vis skal splittes op i to.

Det kan du læse mere om her: Slut med CSC som vi kender det: Bliver delt op i to kæmpe-forretninger

OgsÃ¥ IBM er presset og har alene i det seneste Ã¥r sagt farvel til mange tusinder ansatte: IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være pÃ¥ vej

Microsoft har samtidig droppet sit fokus pÃ¥ Windows og satser fuldt og helt pÃ¥ cloud’en som bærende forretning, mens Dell forsøger at blive noget inden for musikken pÃ¥ service-omrÃ¥det.

Du kan læse om Dell’s udfordringer og ambitioner i denne reportage fra selskabets hjemby, Austin.

Blue Water Shipping har fordelt it-ansvaret på to it-chefer og én CIO. På den måde opfylder firmaet kravene til både drift og innovation.

Det er coverhistorien i CIO-magasinet fra Computerworld, maj 2015, som også præsenterer kandidaterne til titlen Årets CIO, test af en ny, lækker 34-tommer monitor fra Samsung, indsigtsfulde klummer om kommunikation og karriere og meget mere.

• Har du modet til digital disruption?
• Mennesker i it: Christian Lund fra Templafy sÃ¥ lyset.
• Kunsten at spørge ydmygt: Markus Bjørn Kraft tror pÃ¥ evnen til at lytte.
• Energioptimering rammer mobildækningen hÃ¥rdt. 
• Regeringen vil lukke mobilhuller – skrappere dækningskrav i kommende teleudbud.
• Topchefer ser nye it-muligheder – men de ser ogsÃ¥ problemer i horisonten.
• Hvem er Danmarks dygtigste CIO? – mød de fem kandidater.
• Ignite 2015 Sikkerhed i skyen? Microsoft vil tage luften ud af it-chefernes bekymringer.
• Sælg apps direkte via Office – Add-ons til Microsofts platforme skal flyttes over i helt ny distributionskanal.
• En buet skærm med mening: Ny 34-tommer monitor fra Samsung fÃ¥r gode karakterer i Computerworlds test.
• Taler du CEO’ernes nye sprog? Teknologi har gjort entre pÃ¥ direktionsgangene, sÃ¥ nu skal CIO’en rykke, mener Benny Guld.
• Navnenyt: Job- og karriereskift i it-branchen.

Du kan hente dit eget eksemplar her

Hvis man målte København mod andre danske byer i disciplinen bredbånd, hvordan tror I så, hovedstaden ville klare sig?

I den dårligste del af feltet er svaret.

For hvis man tager udgangspunkt i hastigheden 100/30 Mbit/s, som er regeringens målsætning i 2020 og udgør 100 meter-distancen i bredbåndsverdenen, så har København dækning med 66 procent, Aarhus med 84 procent og Sønderborg med 92 procent.

Det er mÃ¥ske overaskende for nogen, men det er ikke desto mindre sandt, at hovedstaden – som skulle være landets vækstmotor – halter voldsomt efter. Det viser data fra Erhvervsstyrelsens glimrende nye hjemmeside, TjekDitNet.

En 19. plads efter blandt andre Rumænien
Når vi ved, at højhastighedsbredbånd er en vækstskaber, er det dybt bekymrende.

Kigger man på data for hele landet, tiltager bekymringen.

Det er for eksempel blot 62 procent af alle danske virksomheder, der kan få en højhastighedsforbindelse.

Helt galt står det til med udbredelsen af højhastighedsbredbånd i yderdistrikter, hvor Danmark indtager en 19. plads efter blandt andre Rumænien.

Hvad er årsagen til, at Danmark tilsyneladende klarer sig mindre godt eller ligefrem dårligt på flere punkter?

3. sidst i EU
Ja, det har erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen begÃ¥et en lang rapport om, der hedder “Konkurrencen pÃ¥ bredbÃ¥ndsmarkedet” fra december 2014.

Det fremgÃ¥r heraf, at TDC’s markedsandel er sÃ¥ stor, at Danmark – hold nu fast – er tredje sidst i EU i forhold til konkurrence pÃ¥ bredbÃ¥ndsmarkedet.

Videre skriver ministerens embedsmænd, at Danmark som det eneste land i EU har ladet TDC som monopolselskab beholde kabel-tv-nettet og videre “at TDC’s ejerskab af kabel-tv-nettet… er en væsentlig barriere for at opnÃ¥ en reel infrastrukturbaseret konkurrence.”

Denne liberaliseringsbrøler er således nældens rod i forhold til at forstå det strukturelle konkurrenceproblem på det danske bredbåndsmarked.

50 shades of TDC
I København er det særligt slemt som dokumenteret ovenfor.

Her kan forbrugerne typisk vælge mellem “50 shades of TDC” i form at TDC gennem YouSee, TDC gennem fiber i det tidligere DONG-net eller det TDC-ejede ComX-net eller selve TDC via flagskibet, kobbernettet.

PÃ¥ kobbernettet kan man fÃ¥ bredbÃ¥nd via andre udbydere som for eksempel Telia, men det er stadig gennem TDC’s infrastruktur eller mÃ¥ske ligefrem via opkøbte selskaber som Fullrate.

Visse københavnere kan dog være heldige at have adgang til små lokale fibernet.

Kundetilgang til fiber falder i Nordsjælland
Konkurrenceproblemer går som altid ud over forbrugerne. På det danske marked ses det tydeligst ved, at TDC begrænser udbuddet af bredbånd.

Erhvervsstyrelsen har i ovennævnte konkurrenceredegørelse dokumenteret et godt eksempel herpå.

Kundetilgangen har sÃ¥ledes været negativ i TDC-fibernettet i Nordsjælland, og den er sÃ¥ledes faldet fra 15.000 i 2010 til 11.150 i 2013 – altsÃ¥ et fald pÃ¥ 26 procent, mens der i resten er landet er sket en stigning pÃ¥ mellem 20-28 procent pÃ¥ fiber per Ã¥r i samme periode.

Som nævnt er der betydelig konsensus – ogsÃ¥ fra regeringens side – om, at vi har et konkurrenceproblem.

Desværre viser regeringens konkurrenceredegørelse, at der ikke er meget, man tør gøre ved det.

Man foreslår for eksempel, at TDC frivilligt burde afstå YouSee, men vi kan da lige tage en håndsoprækning på, hvor mange af Computerworlds læsere, der kan se dét ske. Anyone?

Behov for nye relevante mål
Men det er jo altid nemt at kritisere. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at gøre noget ved situationen.

Her er det helt oplagt at pege på, at det digitale Danmark har behov for nye relevante mål for, hvor vi skal hen. I øjeblikket føres der ad hoc politik på teleområdet, hvor justeringer af telemarkedet bæres igennem af skiftende politiske konstellationer.

Teleforliget har for eksempel et princip om, at udrulningen af bredbånd skal ske markedsbaseret, men samtidig vedtager et andet politisk flertal i en vækstpakke at afsætte 60 millioner statskroner til at subsidiere bredbånd på Bornholm.

Der kan være mange grunde til at støtte bredbånd på Bornholm, men det harmonerer i hvert fald ikke med teleforliget.

Årsagen til ad hoc politikken er jo, at teleforliget er fra 1999 og ikke udgør nogen aktuel og relevant ramme for at fremme telepolitikken, og derfor laver man bare politik udenom.

Der er derfor et tydeligt behov for, at man i Danmark erstatter ad hoc politikken med et nyt visionært sammenhængende teleforlig, der kan fremme vækst.

Der er tre oplagte steder at starte:

Princip nummer 1
Første princip i et nyt teleforlig må være, at konkurrencen skal fremmes på alle tænkelige måder.

TDC’s kabel-tv net mÃ¥ reguleres hÃ¥rdt.

I øjeblikket er Erhvervsstyrelsen i gang med at åbne nettet for anden gang. Første gang virkede det ikke.

MÃ¥ske vil det virke anden gang, men hvorfor ikke bare funktionelt adskille infrastruktur-delen fra salgs-delen i alle TDC’s net, ligesom pÃ¥ jernbanenettet og som man har gjort i andre lande?

Og hvorfor ikke også lade sig inspirere at statens salg af frekvenser til digitalt tv?

Her indførte man et konkurrencekriterium, således at de bydere, som havde mindst infrastruktur, blev stillet bedst.

Her vandt svenske Boxer som bekendt. Det samme krav kunne man stille, når staten udbyder mobilfrekvenser.

Princip nummer 2
Det andet princip skal være, at flere danskere og virksomheder skal have adgang til højhastighedsbredbånd.

Det er netop blevet dokumenteret af Erhvervsstyrelsen, at virksomheder, der har en højhastighedsforbindelse, er op til 3,9 procent mere produktive, end virksomheder der har en mellemhurtig bredbåndsforbindelse.

Derfor bør mÃ¥lsætningen om højhastighedsbredbÃ¥nd til alle for det første skrives ind i teleforliget og dernæst suppleres med, at alle virksomheder – hellere i dag end i morgen og slet ikke i 2020 – fÃ¥r adgang til højhastighedsbredbÃ¥nd.

Det har vækstteamet for IKT og digital vækst faktisk tidligere anbefalet regeringen.

Princip nummer 3
Det tredje princip er, at kommunernes rolle skrives klart og tydeligt ind i teleforliget.

Kommunerne er med deres lokalkendskab i en god position til at fremme bredbånd lokalt, uden at markedets investeringer bliver berørt.

Det er helt oplagt, at kommunerne inden for statsstøttereglerne kan stille teknologineutrale krav til, hvad de ønsker af infrastrukturen, for eksempel at den skal leve op til regeringens målsætning om 100/30 Mbit/s.

Det er også åbenlyst, at kommunerne skal have bredere lovhjemmel. I dag må kommuner kun fremme bredbånd til erhvervsmæssige formål.

Hvad skal et nyt teleforlig ellers indeholde?

Computerworlds læsere er hermed inviteret til at give deres visionære bud i kommentarfeltet.

Den eksisterende ad hoc-politik kombineret med en konkurrencesituation på linje med Henry Fords berømte ord:

»Kunderne kan få den i eksakt den farve, de ønsker, så længe det er sort,« er i hvert fald ikke god nok for københavnerne og danske virksomheder og forbrugerne, der ikke har adgang til højhastighedsbredbånd.

Spotify, en af verdens mest populære musiktjenester, bliver til mere en bare en musikafspiller.

Tjenesten, som har spillet over 25 milliarder timers musik i de seneste syv Ã¥r, vil snart ogsÃ¥ kunne vise dig video og podcasts – præcis som det har været muligt hos konkurrenten iTunes i flere Ã¥r.

Spotifu har til video-funktionen indgået aftaler med en række samarbejdspartnere som de amerikanske tv-leverandører Comedy Central, TED, Vice News og The Nerdist, men det er kun begyndelsen.

Spotify sigter nemlig efter at blive den eneste app, som brugerne anvender, n̴r du skal have musik og nyheder i lydformat Рog nu ogs̴ video.

Administrerende direktør for Spotify, Daniel Ek, forklarede ved et pressemøde i New York onsdag, at Spotify tager “et stort skridt fremad” med de nye tiltag, som ud over video og podcasts ogsÃ¥ indebærer et re-design af startskærmen, og en feature, som finder playlister til dig alt efter hvornÃ¥r pÃ¥ dagen, du Ã¥bner Spotify.

Musik på farten
En anden funktion, som Spotify nu tilbyder, er musik der tilpasser sig din løbehastighed.

Spotify vil tilpasse løbemusikken efter dine andre spillelister, og hvor hurtigt du løber: Jo hurtigere du løber, jo hårdere bliver musikken.

Spotifys nye tiltag kommer efter, at konkurrencen pÃ¥ streaming- og musikmarkedet er hÃ¥rdere end nogensinde. Jay Z’s Tidal-tjeneste er Ã¥bnet i USA, YouTube forsøger med Music Key (Beta), og alle rygter peger pÃ¥, at Apple snart relancerer Beat Music som deres egen, integrerede streaming-tjeneste til iOS og OS X.

Her har rygterne længe været, at Apple har forsøgt at presse de andre musiktjenester til at droppe gratis streaming, så Apples kommende tilbud vil virke mere fristende.

Læs mere her: Apple spiller med musklerne: Vil presse gratis musik væk fra Spotify

Læs også: Snyd ikke dig selv: Få mere ud af Netflix, Spotify, Office og iTunes

Med 20 Ã¥rs erfaring hos det japanske sikkerhedsfirma Trend Micro har Raimund Genes set lidt af hvert.Â

Ud over at erhverve sig en CTO-titel har Raimund Genes, som har base i München, også udviklet en sund skepsis over for skrækscenarierne, som sikkerhedsbranchen ofte stiller op med. 

For hvor reel en trussel er mobiltelefoner egentlig? Er det medarbejderne, som er truslen mod firmaets data? Og hvorfor bliver amerikanske tjenester ved med at halte på sikkerheden? 

De spørgsmål har Computerworld stillet Raimund Genes over en frokost i København i et forsøg på at komme bag om alle udmeldingerne om it-sikkerhed. 

1. Om medarbejderne som en trussel: “Alle er en trussel – du vil altid have sure medarbejdere, du vil have salgsfolk som tager databasen med sig. Hvis folk vil have dine data, sÃ¥ fÃ¥r de den. Det er naivt at tro andet. “

Du kan selv gøre meget med en ordentlig klassificering af dokumenter – og sÃ¥ arbejde seriøst med hvem der har adgang til hvad.

Men husk at NSA også havde dataklassificering, men i sidste ende var det en insider som Snowden, der stak af med alle deres hemmeligheder.

De målrettede angreb kommer ofte udefra.

Fra blandt andedt zero-dag sårbarheder som bliver solgt til efterretningstjenester og stater, som betaler meget mere for ukendte sårbarheder end firmaer som Google eller Microsoft.

SÃ¥ du vil blive breached – og du skal investere i noget som opdager det. SÃ¥ tidligt som muligt.

Og når du er blevet angrebet, så nuker du alt for ofte straks systemet.

Men når du gør det, så advarer du gerningsmændene.

Og vil de stoppe med at angribe, fordi du har stoppet hullet? Eller finder de en anden vej?

SÃ¥ jeg opfordrer til, at man lader penetreringen køre for at observere. Se hvem der stÃ¥r bag – det kunne være en konkurrent. Og orienter sÃ¥ myndighederne, sÃ¥ har du i det mindste beviser at arbejde med.

Til mange angrebsanalyser er sandboxing fint, men det er værd at huske, at moderne malware ser om den er landet pÃ¥ den rigtige maskine – altsÃ¥ hos den rigtige medarbejder i et mÃ¥lrettet angreb.

Og så bruger malwaren såkaldte sandbox evasion techniques.

Det er derfor, at vi hos Trend Micro arbejder med individuelle sandboxes, som er en komplet kopi af offerets maskine.

Du kan ogsÃ¥ lokke angriberne ind pÃ¥ bestemte omrÃ¥der og give dem noget at lege med. Det er som en spionroman, hvor man kan føde angriberne falske oplysninger og holde dem beskæftiget.”

2. Om hvad der kendetegner et sikkerhedsværktøj: “Hos Target var der 30.000 log entrys hver eneste dag. Hvem i alverden kan holde øje med det?”

“Et godt værktøj holder øje med alle steder og ikke kun nogle populære porte som http, ftp og lignende. Men du skal huske at tænke pÃ¥, at det ikke er den eneste angrebsvej. Du kan lægge USB-drev pÃ¥ parkeringspladsen foran firmaet eller en af de 100 andre veje ind.

Angriberne ved, at http er monitoreret pÃ¥ standardporte, sÃ¥ de finder netop andre veje. Der skal dine værktøjer kigge hen – og se pÃ¥ det interne netværk. Det handler selvfølgelig om ressourcer, og du kan ikke nÃ¥ det alt sammen i realtime, i stedet skal du sniffe internt.

Og værktøjet skal hjælpe dig. Hos Target (amerikansk supermarkedskæde som blev hacket, red.) var der 30.000 log entrys hver eneste dag. Hvem i alverden kan holde øje med det?

Så et godt breach protection system vil filtrere støjen væk.

Vi ser på alle de entrys, men så tjekker vi op imod godkendte filer fra for eksempel Microsoft og så kan vi reducere det ned til 20-30 beskeder om dagen.

SÃ¥ i sidste ende handler det om hvad du kan kapere og hvad du vil se.

Du kan også tænke smart inden. Skal du rende og opdatere antivirus på centrale systemer som bare skal køre?

Hvorfor ikke lave en lock-down på de kritiske systemer og holde dem sådan?

SÃ¥ i stedet for at lede efter millioner af malware med scanninger som ikke rigtigt virker mere sÃ¥ har du to-tre processer som er godkendt – og alt andet er bare lukket.”

3. Om hvordan vi kommer ud af den onde cirkel af data-tab: “Lige nu kommer der sÃ¥dan noget pjat med at 75 procent af alle phishing-angreb sker i USA, men det er kun fordi at de faktisk rapporterer dem der. “

“Regeringer mÃ¥ stille krav. Jeg ser frem til EU’s data protection regulation kommer ud og bliver til lov i Europa engang i 2018. For der kommer kravet, om du skal rapportere om, at du er blevet angrebet.

Phsihing-mails er ikke længere håbløse og fyldt med stavefejl. Og de farligste er målrettet bestemte modtagere og indeholder ofte informationer om modtagere som gør dem mere troværdige.

Lige nu kommer der sådan noget pjat med, at 75 procent af alle phishing-angreb sker i USA, men det er kun fordi, at de faktisk rapporterer dem der.

I Europa er der et kæmpe mørketal, fordi angreb og succesfulde penetreringer ikke skal rapporteres.

Men mange firmaer er stærkt imod. Det er jeg ikke, jeg synes det er fantastisk. For det vil gøre sikkerhed mere synligt, mere alvorligt og gøre det til noget som kommer op på bestyrelsesplan.

Specielt når man taler om bøder på op til fem procent af omsætningen.

Men lige nu så tager sikkerhedsfolkene skraldet.

Jeg har hørt at en CSO (Chief Security Officer, red.) overlever 1,6 år i gennemsnit i jobbet.

Så som en headhunter fortalte mig, så gælder det om at få en god exit package med i din kontrakt.

Jeg har mere ondt af den stakkels lille firma, hvis ene mand skal stÃ¥ for alt det her alene – og som ender med at fÃ¥ skylden uden at have en fin gylden faldskærm at falde tilbage pÃ¥. Det er derfor, at det skal op pÃ¥ bestyrelsesniveauet, sÃ¥ bestyrelsen fÃ¥r et medansvar.”

4. Om wearables og internet of things som en trussel: “Truslen mod mobile enheder er sÃ¥ godt som ikke eksisterende i Europa”

“Hvis du bliver i de officielle apps stores eller Google Play Store sÃ¥ er du stort set sikker. Truslen mod mobile enheder er sÃ¥ godt som ikke eksisterende i Europa. Men i Rusland og Kina vil ingen betale for apps, sÃ¥ der er massere af alternative app stores. Og det er en trussel.

Men vi har millioner af skadelige android malware versioner vi har kigget pÃ¥ – og 95 procent er russisk eller kinesisk og kræver sÃ¥dan en telefon.

Men der er så meget hype om sikkerheden med de mobile enheder. Men hvorfor egentligt?

Wearables som Apple Watch bliver udråbt som farlige, men i realiteten er de mobile enheder langt fra den største trussel siger Raimund Genes.

Apples nye smartwatch er en et godt eksempel. Firmaer prøver at forstå det. Jeg kender mange firmaer som ikke er med på BYOD (når medarbejdere kan tage deres egne enheder med på job, red.) og som siger, at du ikke må tage din egen telefon med. Folkene i firmaerne hader det.

Men de har så en firmatelefon. Men nu har de Apple-uret. Tror du de efterlader det derhjemme?

Løsningen er ikke at forbyde alting. Jeg argumenterer i stedet for at lave et zero-trust miljø hvor man ikke skelner mellem ekstern og intern trafik, men behandler det alt sammen som potentielt farligt.

Men med alt den fokus på mobiler, forbrugere og wearables så er det værd at huske, at risikoen er større for firmaerne.

Systemerne er ofte ældre og patchcycles kan være helt op til 3 til 6 mÃ¥neder bag efter de officielle opdateringer – og sÃ¥ har firmaernes data som er værdifulde for fremmede regeringer eller for konkurrenter.”

5. Om hvorfor sikkerheden halter igen og igen pÃ¥ amerikanske tjenester: “Jeg har hørt fra bankerne at det er fordi en PIN-kode vil fÃ¥ forbrugerne til at tænke sig om inden de handler. “

“Ser man pÃ¥ Target angrebet, sÃ¥ var malware var kendt og gik efter deres kassesystemer.

Når man ser et kassesystem i USA så tager de oftest en kopi af kreditkortets magnetstribet. Her i Europa bruger vi chippen og PIN-koden. Men ikke i USA.

Jeg har hørt fra bankerne at det er fordi en PIN-kode vil få forbrugerne til at tænke sig om inden de handler.

I hvert fald er risiko-appetitten større i USA hos virksomheder, men risiko management er noget helt andet. Det er som om man trækker lidt pÃ¥ skuldrene af identitetstyveri og svindel med kreditkort – det er en del af det at bruge sit kort.

Og så er to-faktor godkendelse (hvor login kræver to forskellige komponenter for logge ind, red.) ikke særligt udbredt. Flere banker har bare sådan et almindeligt password.

Det er derfor man i stedet får de dumme spørgsmål om ens mors pigenavn eller ens kæledyr da man var barn.  

SÃ¥ længe den holdning findes hos de store tjenester, sÃ¥ skaber det muligheden for at andre nemt fÃ¥r adgang til dine data.”

Læs ogsÃ¥: “Jeg har været et dyrt bekendtskab for KMD, men jeg tænker ogsÃ¥, at KMD har fÃ¥et en del ud af det”

Der er fuld gang i kodefabrikken Microsoft i disse måneder, hvor både det nye Windows 10, Edge-browseren og en stribe nye server-løsninger er under udarbejdelse.

Selskabet har i den grad også fokus på de mobile platforme og har blandt andet netop frigivet en public preview-udgave af Office til Android-platformen.

Men mens alle disse produkter er officielle, svirrer rygterne samtidig om en ny app fra Microsoft, der skal bære navnet Flow og kan beskrives som en form for turbo-email, der bygger på chat-konceptet. 

Neowin bringer blandt andet et par screenshots af Flow, og skriver, at app’en, der i første omgang kommer til iOS, er tænkt som en mikro-email-app, der gør det let at chatte med alle folk, der har en emailadresse.

Neowin kan også berette, at Flow kører på Microsofts Exchange-teknologi, og at chatbeskederne derfor efterfølgende finder vej til din indbakke, hvor du kan søge i samtalerne.

Konceptet med Flow kan give god mening, idet chat som kommunikationskanal fylder mere og mere Рsamtidig med at emailen fortsat ogs̴ har en betydelig relevans i de fleste virksomheder.

Flere steder pÃ¥ nettet beskrives Flow som en app, der muliggør flydende, hurtige og naturlige samtaler – uden emnefelter, signaturer og lignende – men som altsÃ¥ stadig er baseret pÃ¥ email-protokollen.

Informationweek skriver, at Microsoft endnu ikke har bekræftet Flows eksistens eller fortalt om de nærmere lancerings-planer, men mon ikke flere informationer kommer frem i de kommende dage og uger.

Fremtidens email og chat
Der pågår i disse år et større arbejde fra it-giganter som Microsoft, Google og IBM med at designe og udvikle fremtidens kommunikationsløsninger.

Det sker både med udgangspunkt i både emailen og chat-platformene.

Lige nu er Microsoft eksempelvis aktuel med Skype for Business, der er resultatet af en sammensmeltning af Skype og Lync.

Den løsning tester danske COWI i øjeblikket med henblik pÃ¥ at udrulle Skype for Business til 6.500 brugere – læs mere om det her.

Læs også:

COWI tester det nye Skype for Business: Skal udrulles til 6.500 brugere

Her er fremtidens email-løsninger fra Microsoft, IBM og Google

Chat-apps buldrer frem: Derfor kan du ikke forhindre det

Ray Ozzie forlod Microsoft – nu klar med app der ‘revolutionerer’ vores kommunikation

Derfor smadrer chat-apps sms’en: Kan noget særligt

Der er fuld gang i kodefabrikken Microsoft i disse måneder, hvor både det nye Windows 10, Edge-browseren og en stribe nye server-løsninger er under udarbejdelse.

Selskabet har i den grad også fokus på de mobile platforme og har blandt andet netop frigivet en public preview-udgave af Office til Android-platformen.

Men mens alle disse produkter er officielle, svirrer rygterne samtidig om en ny app fra Microsoft, der skal bære navnet Flow og kan beskrives som en form for turbo-email, der bygger på chat-konceptet. 

Neowin bringer blandt andet et par screenshots af Flow, og skriver, at app’en, der i første omgang kommer til iOS, er tænkt som en mikro-email-app, der gør det let at chatte med alle folk, der har en emailadresse.

Neowin kan også berette, at Flow kører på Microsofts Exchange-teknologi, og at chatbeskederne derfor efterfølgende finder vej til din indbakke, hvor du kan søge i samtalerne.

Konceptet med Flow kan give god mening, idet chat som kommunikationskanal fylder mere og mere Рsamtidig med at emailen fortsat ogs̴ har en betydelig relevans i de fleste virksomheder.

Flere steder pÃ¥ nettet beskrives Flow som en app, der muliggør flydende, hurtige og naturlige samtaler – uden emnefelter, signaturer og lignende – men som altsÃ¥ stadig er baseret pÃ¥ email-protokollen.

Informationweek skriver, at Microsoft endnu ikke har bekræftet Flows eksistens eller fortalt om de nærmere lancerings-planer, men mon ikke flere informationer kommer frem i de kommende dage og uger.

Fremtidens email og chat
Der pågår i disse år et større arbejde fra it-giganter som Microsoft, Google og IBM med at designe og udvikle fremtidens kommunikationsløsninger.

Det sker både med udgangspunkt i både emailen og chat-platformene.

Lige nu er Microsoft eksempelvis aktuel med Skype for Business, der er resultatet af en sammensmeltning af Skype og Lync.

Den løsning tester danske COWI i øjeblikket med henblik pÃ¥ at udrulle Skype for Business til 6.500 brugere – læs mere om det her.

Læs også:

COWI tester det nye Skype for Business: Skal udrulles til 6.500 brugere

Her er fremtidens email-løsninger fra Microsoft, IBM og Google

Chat-apps buldrer frem: Derfor kan du ikke forhindre det

Ray Ozzie forlod Microsoft – nu klar med app der ‘revolutionerer’ vores kommunikation

Derfor smadrer chat-apps sms’en: Kan noget særligt

Indiske leverandører af sourcing-ydelser har gyldne tider. IDC skriver i en ny analyse, at de indiske outsourcing-giganter fra 2012 til 2014 nuppede hver fjerde af de 100 største outsourcing-aftaler på globalt plan.

Samtidig har især de største outsourcing-virksomheder medvind, da de fem største pÃ¥ markedet i 2014 fik over halvdelen af de 100 største kontrakter – det var kun 43 procent i 2013.

Af IDC-opgørelsen fremgår det også, hvilke leverandører, der spiser den største del af kagen, når man ser på de 100 største kontrakter på outsourcing-markedet (2013-tal).

Her er IBM stadig størst med en omsætning på 13,8 milliarder dollars, omkring 93 milliarder kroner efter dagens valutakurs, mens selskaber som CGI, Cognizant, Capgemini og Wipro også er blandt de fem største.

Selvom det altså stadig er en amerikanske kæmpe som IBM, der fører an med de helt store outsouring-kontrakter, er det især tendensen på markedet, IDC hæfter sig ved:

“Indien-baserede outsourcing-virksomheder gør signifikante indhug i de 100 største globale outsourcing-aftaler,” udtaler IDC-analytiker David Tapper.

IDC mener, at de indiske virksomheders fremmarch skyldes blandt andet, at de effektivt udnytter offshore-forretningsmodellen og inkorporerer nye metoder til levering af services som hosting og cloud.

IDC skriver ogsÃ¥, at det, at de “… investerer i transformations-omrÃ¥der som analytics, social media og mobility og forbedrer lokale, strategiske kompetencer og ressourcer har gjort de indiske outsourcing-virksomheder i stand til effektivt at konkurrere med veletablerede konkurrenter i outsourcing-industrien om de største outsourcing-kontrakter.”

Også høj tilfredshed hos kunderne
Kundetilfredsheden med de indiske leverandører er i øvrigt høj.

En outsourcing-undersøgelse, som PA har udført, hvor 320 kunder i Norden har evalueret flere end 1.000 it-outsourcing-kontrakter, viser eksempelvis, at fire ud af de fem bedste i undersøgelsen er indiske virksomheder.

Hele outsourcing-markedet er under forandring i disse år, hvor virksomheder som CSC og IBM bliver udfordret af nye spillere.

For kunderne giver den intense konkurrence den fordel, at der kommer et prispres på alle de multinationale outsourcing-virksomheder.

ISG Research har estimeret, at der over de næste to Ã¥r vil blive forhandlet outsourcing-kontrakter for over 700 milliarder kroner – og eksperter har i den forbindelse peget pÃ¥, at bÃ¥de konkurrencesitationen og teknologiske fremskridt giver gode muligheder for at forhandle fornuftige kontrakter pÃ¥ plads.

Læs også:

Outsourcing er stadig et kæmpe hit i Danmark – og de globale leverandører har fÃ¥et fat

Priskrigen på it-outsourcing raser: Derfor får du mere for pengene

Danske it-opgaver strømmer til Indien: Derfor foretrækker danske firmaer de indiske leverandører

Læs også:

“Gratis” Windows 10 nærmer sig: Og det kan blive dyrt for virksomhederne

Her er de syv forskellige versioner af Windows 10

Tre vigtige facts om Windows 10: Det skal du vide om det nye styresystem

Total forvirring om gratis Windows 10: Nu kommer alle undtagelserne

Nye vilde sikkerheds-features fra Microsoft: Ingen kan stå imod

Salg af Windows-licenser styrtdykker: Har Microsoft et problem?

Styresystemernes tid er ved at være omme

Microsoft har for alvor lagt an til at det kommende Windows 10 skal få en eksplosiv udbredelse uden mage i it-historien.

Det sker ikke mindst ved at love, at alle nuværende brugere af Windows 7 og Windows 8 gratis kan opgradere til Windows 10 i det første år efter lanceringen om et par måneder.

Det kan du læse mere om her: “Gratis” Windows 10 nærmer sig: Og det kan blive dyrt for virksomhederne

Der har imidlertid tidligere været en del uklarhed om Microsofts indtjenings-modeller for Windows 10 efter den et-årige periode med gratis opdateringer er slut

Det kommer nu frem i et indlæg fra Microsofts australske Windows-chef, Alex Snelson, der i et indlæg til Microsofts australske partnere skriver, at Microsoft vil begynde at tage penge for Windows 10 efter det første år.

“Microsoft tilbyder gratis opgradering til Windows 10 fra kvalificerende Windows 7, Windows 8 og Windows Phone 8.1 i det første Ã¥r. Efter det første Ã¥r skal opgraderinger betales via ‘boxed products’ og VL Upgrades (volume licensing).

Du kan læse hele Alex Snelsons post her. Recap of latest key Windows 10 announcements.

Her fremgår det, at de maskiner, der bliver opgraderet inden for det første år, vil blive løbende opdateret med Windows 10 i hele deres levetid via Windows Update.

Den gratis opgradering vil gælde for følgende Windows-brugere:

- Private brugere (til Windows 10 Home).

- Små og mellemstore virksomheder (til Windows 10 Pro).

- Større virksomheder (til Windows 10 Enterprise under volume licensing (VL)).

- Studerende, lærere, skoleelever og personale på skoler og uddannelses-institutioner (til Windows 10 Education under volume licensing),

- Alle bruger-typer vil kunne opgradere til Windows 10 Mobile under OEM.

- Mellemstore og store virksomheder med sÃ¥kaldte ‘IoT-scenarier’ vil kunne opgradere til Windows 10 Mobile Enterprise.

Microsoft-manden opremser dernæst de forskellige såkaldte opgraderings-stier til de nuværende versioner af Windows:

- Godkendte og betalte versioner af Windows 7, Windows 8 og Windows Phone 8.1 kan opgraderes gratis til Windows 10 i det første år.

- Windows 8/8.1 samt Windows 7 Home Basic og Home Premium vil blive opgraderet til Windows 10 Home.

- Windows 8/8.1 Pro og Windows 7 Professional samt Ultimate vil blive opgraderet til Windows 10 Pro.

- Opgraderingerne gælder ikke Windows Enterprise og Windows RT.

- De gratis opgraderinger vil blive leveret via Windows Update.

Læs også:

“Gratis” Windows 10 nærmer sig: Og det kan blive dyrt for virksomhederne

Her er de syv forskellige versioner af Windows 10

Tre vigtige facts om Windows 10: Det skal du vide om det nye styresystem

Total forvirring om gratis Windows 10: Nu kommer alle undtagelserne

Nye vilde sikkerheds-features fra Microsoft: Ingen kan stå imod

Salg af Windows-licenser styrtdykker: Har Microsoft et problem?

Styresystemernes tid er ved at være omme

Sommeren stÃ¥r for døren, og nÃ¥r man som jeg bor i hus, betyder det ekstra energi men ogsÃ¥ travlhed.Â

Plankeværket skal repareres, udhuset trænger til en kærlig hånd, og der er vist også noget med tagrenden.

Nu er jeg jo ikke professionel håndværker, men man siger, at godt værktøj løser halvdelen af opgaven. 

Derfor vælger jeg også at lægge flere penge i det værktøj, jeg køber, og jeg går stort set kun efter det mere professionelle af slagsen.

Min genbo derimod, har en anden tilgang. Der ligger masser af “ChinaCraft” i værktøjskassen.

Når værktøjet går i stykker eller er slidt, indkøbes der bare nyt. Projekterne er nu heller ikke så store. Kunne jeg tænke mig at bygge et helt hus med de billige redskaber? Nej tak.

Man kan meget med standard – men ikke alt
Sådan er det også med softwaresystemer.

Man kan meget med standardløsninger, men der er også en hel masse opgaver, som kræver dedikererede løsninger udviklet til formålet.

Nu tænker du måske, at jeg bare er endnu en producent, der vil sælge sit produkt.

Og ja, du har helt ret, jeg kommer fra en virksomhed, der udvikler dedikerede løsninger.

Dem vil vi selvfølgelig gerne sælge, men man skal huske på, at alle har noget, de gerne vil sælge, også producenterne af standardløsninger. Den ene er ikke mere hellig end den anden på den front.

Er standard altid god økonomi?
Det, jeg gerne vil udfordre, er det mentale lighedstegn, der i dag automatisk sættes mellem standardløsninger og god økonomi. Er det nu rigtigt?

Det er sandt, at dedikerede løsninger i langt de fleste tilfælde har en højere indkøbspris end standardløsninger, men man får også meget mere for pengene.

Der er en producent, som har brugt mange udviklingsressourcer på at designe en målrettet løsning tilpasset til formålet.

Det lyder banalt, men det skal med i regnestykket og holdes op mod de mange programmeringstimer, der ofte skal bruges, når man med djævlens vold og magt vil have det specifikke til at passe ned i en standard.

Generelt er der ikke meget i livet, der passer ned i standarder. Der er altid noget, der stikker ud.

I “gamle” dage sagde man, at ingen fik pÃ¥ puklen, hvis de valgte blÃ¥t. I dag er man home safe, hvis man vælger standardløsninger, fordi det underforstÃ¥et er billigst.

Enormt prisfokus i det offentlige
Det gælder i særlig grad i offentlige indkøb, hvor der hersker et enormt prisfokus. Jeg forstår det skam godt.

Der er både noget historik og nogle skatteborgere at tage hensyn til. Men hold op, hvor er det ekstremt kortsigtet, at det er altid er indkøbsprisen, og kun den, der er tungen på vægtskålen.

Fra min egen verden kan jeg sige, at man selvfølgelig kan vælge et standard patientkaldeanlæg fra en automatikproducent.

Jeg har tilmed set tyverialarmer og trådløse ringeklokker brugt som patientkald.

Der er ikke meget hokuspokus i at få en lampe i et gangdisplay til at lyse, når der går en patientalarm.

Det er ogsÃ¥ rimelig enkelt at distribuere alarmen ud til personalets hÃ¥ndsæt, laveste fællesnævner kender vi alle: SMS’en.

Men så er der det med aften- og nattevagter, hvor bemandingen er anderledes, og weekenderne hvor tingene foregår på en helt tredje måde.

Hvordan håndteres eskaleringer, hvis ingen besvarer kaldet?

Og hvad med sporbarhed, når pårørende kræver dokumentation for, hvorfor kaldene fra bedstefar ikke er blevet besvaret?

Hver er elastikken?
For ikke at tale om udviklingsmulighederne. Der er vel ingen i dag, der investerer i software blot for at løse dagsaktuelle behov?

Der skal gerne være elastik i, så løsningen også kan håndtere de krav, der dukker op om tre og fem år.

De ting får man ikke med, hvis man partout skal vælge den billige standardløsning stykket sammen af ting, der ikke er udviklet til formålet.

Jeg tror, der er specialbehov i alle brancher, som standardløsninger ikke kan opfylde uden ekstra arbejde og kompromisser.

Det kan være effektivitetsgevinster, man må gå på kompromis med. Eller brugervenlighed eller nichebehov, som måske ikke er så vigtige i dag, men nok bliver det på et tidspunkt.

Kan og vil man leve med det?

Jeg savner de langsynede briller
Jeg savner, at vi tager de langsynede briller på igen. Før krisen var ROI på toppen af agendaen overalt. Lad os få det tilbage i dialogen og beslutningsgrundlaget.

Nogle gange må man bare træffe det hårde valg og tage den lidt dyrere model, fordi det er billigst på længere sigt.

Det gælder ogsÃ¥ i fritiden, nÃ¥r man skal være handyman. Køber man en ordentlig boremaskine fra starten, sparer man bÃ¥de benzin og penge – og fÃ¥r en weekend i hængekøjen oven i hatten.