Monthly Archives: May 2015

Mobiler som desktopcomputere bliver kæmpestort – nu gÃ¥r kampen i gang om at komme først

ComputerViews: Microsoft overraskede ved årets udviklerkonference, Build, ved at præsentere Continuum for Phones på scenen.

Continuum for Phones er en softwareteknologi, der får telefoner til at omdanne sig til desktop-lignende miljøer, hvis der tilsluttes en ekstern skærm a la din monitor på kontoret.

På scenen viste Microsofts CEO for Windows-divisionen, Joe Belfiore, hvordan en Windows Phone med Windows 10 fik tilføjet et HDMI-stik og blev blæst op på en storskærm.

Det lignede umiddelbart en skrabet, men stadig brugbar version af Windows 10, hvilket jo giver fin mening, da Windows 10 og Windows 10 for Phones har den samme kerne.

Word, Excel og Microsoft Edge blev prøvet på telefonen, som nu fungerede med mus og tastatur sammen med genvejstaster og hvad har vi. Det var imponerende, og det fortjente de klapsalver, som efterfulgte demoen.

Det var endnu kun en meget skrabet demo, som Joe Belfiore viste frem, men potentialet var tydeligt: Det her kan være den funktion, som Windows Phones har manglet.

Annonce:


Én enhed til kontoret
Mulighederne med en telefon, som kan omdannes til en computer er mange.

Mens Continuum for Phones ikke vil give en fuldstændig desktop-oplevelse, men sÃ¥ længe at de programmer du benytter dig af, er Universal Apps – en ny type Windows-app, som kan køre pÃ¥ alle Microsofts platformer – sÃ¥ kan du arbejde pÃ¥ din telefon, som var det en PC.

Det gælder for eksempel Microsoft Edge, Word, Excel og PowerPoint og Outlook.

Det kan betyde store besparelser for virksomheder, som måske ikke behøver at købe både en computer og en mobil til arbejdspladsen, hvis ikke de ansatte udfører opgaver, som kræver stærk computerkraft.

Dette er dog stadig kun spekulationer, da vi ikke ved, hvor godt Continuum for Phones kommer til at håndtere multitasking, eller hvor stor en succes Universal Apps ender med at blive.

Hvis det lykkes Microsoft at give Continuum for Phones muligheder nok, så kan det være det trækplaster, som kan få folk til at benytte Windows Phones i et større omfang. Windows Phones har endnu ikke fået de store, globale markedsandele, men har succes på enkelte markeder, heriblandt ulande.

Og lige præcis ulande kan vise sig at være en guldgrubbe for telefoner, som også kan være computere.

Kickstarte små virksomheder i ulande
Microsoft satser stærk på low- til mid-end telefoner på nye vækstmarkeder som for eksempel Sydvestasien, Sydamerika og Afrika.

Det er alle nogle af de markeder, hvor Windows Phones har haft den største udvikling, og i Indien sælges der næsten dobbelt så mange af de billigere Lumia-telefoner end der sælges iPhones.

På markeder som disse kan Continuum for Phones gøre en stor forskel for, hvordan befolkningen benytter en computer.

Vi ser allerede markant anderledes brug af smartphones i udviklingslande, som for eksempel i Afrika, hvor store dele af befolkningen i bestemte lande ikke længere benytter kontanter, men i stedet betaler næsten alt med SMS-betaling via smartphones.

Men skal en virksomhed blive til noget stort, kræver det internet og en computer at arbejde på, hvad end det er for bogføring eller markedsføring.

Og i fremtiden kan mindre virksomheder og privatpersoner købe en Lumia-telefon sammen med skærm og tastatur, og dermed have alt, hvad der er brug for.


Ikke de eneste på markedet
Men Microsoft er langt fra den eneste virksomhed, som har set potentialet i foranderlige telefoner.

Canonical, firmaet bag et af de mest populære Linux-distributioner, Ubuntu, har siden 2012 forsøgt at udvikle Convergence, et softwaresystem, som kan… ja du gættede rigtigt: omdanne en Ubuntu-telefon til et fuldt fungerende Ubuntu-system.

Det skete blandt andet igennem Crowdfunding, hvor Canonical i 2013 forsøgte at få finansieret Ubuntu Edge, en Ubuntu-smartphone med en futuristisk hardware, men som kunne køre Ubuntu i en fuldt fungerende version.

Det lykkedes ikke, og sidenhen er Convergence gået lidt i glemmebøgerne for mange, som ikke følger Canonical på daglig basis.

Men Ubuntu-udviklerne har endnu ikke givet op, og imens det har været utrolig svært for Canonical at finde producenter, som har gidet producere stærk nok hardware til at understøtte Convergence-funktionen, sÃ¥ har Canonical netop været ude – pudsigt nok en dag efter afsløringen af Continuum for Phones fra Microsoft – at en Ubuntu-telefon med Convergence-muligheder vil komme i handlen i løbet af 2015.

Hvem der vinder kampen om computeren i din lomme – eller om det overhovedet er levedygtigt – vil fremtiden vise, men Continuum for Phones var uden tvivl en af de største nyheder fra Build – omend lidt overset. 

Læs også: Her er alle nyhederne fra Microsofts store Build 2015-konference

Posted in computer.

Sådan står det til med 4G i Danmark lige nu: Mange steder bedre end både 2G og 3G

5G på vej
Mens vi stadig er i gang med at udvikle et solidt og landsdækkende 4G-netværk i Danmark, er planerne for den næste generation allerede ved at blive lagt i form af 5G.

Og den næste generation vil ikke bare betyde hurtigere datapakker, som kort fortalt skiller 3G og 4G fra hinanden.

Der er tale om en helt ny type netværk og hastigheder, der vil revolutionere it-forståelsen og tvinge alt fra bilfabrikanter til medicinalindustri til at tænke på en helt ny måde.

Forvent en overførselshastighed på 10 gigabyte, eller en fuldfed spillefilm, per sekund.

Læs mere her: 5G er så potent, at vores viden om netværk og it skal genstartes

LTE- eller 4G-dækningen har over de sidste år spredt sig som et spindelvæv ud over den danske geografi.

Det er TDC, som er det eneste teleselskab i Danmark, der er forpligtet sig til at dække landets tyndest befolkede områder med 4G-internet.

Det arbejde udføres af den kontroversielle kinesiske leverandør Huawei, der både leverer udstyr og står for driften. Men også Telia og Telenor satser stort på teknologien.

Og selv om mange klager over ringe dækning i yderområderne, er det måske byerne, der står med de største dataleveringsproblemer.

Læs også: Her er der dårligst mobildækning i Danmark

“Jeg bor pÃ¥ Frederiksberg, og der er signalet ringe. Mit kontor ligger i Sydhavnen. Her er ogsÃ¥ ringe dækning,” lyder to helt konkrete registreringer fra landets hovedstad overbragt af Knud Erik Skouby, der er Professor pÃ¥ Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet i København.

“Fuldstændig overordnet er der bedre dækning i byerne end pÃ¥ landet, men pointen er, at det kommer helt an pÃ¥, hvor man befinder sig,” siger professoren.

Laust Stoltze, ekspert i bredbånd hos Bredbåndsmatch.dk, kan nikke genkendende til den problematik.

“TDC har haft travlt med at opsætte 800 MHz-master rundt omkring i landet, og det har betydet, at der mange steder er bedre 4G-dækning i yderomrÃ¥derne end bÃ¥de 3G og 2G, fordi de nye master rækker længere. Men der er selvfølgelig forskel pÃ¥ udbydernes udbud af 4G i yderomrÃ¥derne.”

4G/LTE-netværket benyttes i dag udelukkende til data og bredbånd, og det skal således kombineres med en solid 3G-forbindelse til tale.

“Med Voice over LTE kan 4G dog ogsÃ¥ anvendes til tale uden brug af 3G. Men det er ikke udbredt endnu,” siger Laust Stoltze fra BredbÃ¥ndsmatch.dk.

Læs mere: Teleselskaberne lover: Du får bedre mobil-samtalekvalitet i 2015

Første net for 44 år siden
Mobilnetværket ARP i Finland blev taget i brug i 1971, og regnes som verdens først 0-generations netværk (0G). 

Annonce:




“Det bør være sÃ¥ledes, at det kun er undtagelsesvis, at der ikke er forbindelse.” Knud Erik Skouby.

God dækning men ….
Begge eksperter er således enige om, at 4G-dækningen generelt er god i Danmark, men der er et par hjørner, der godt kan files til.

“Firmaernes dækningskort, der fortæller om, hvor man kan fange et signal, er noget optimistiske i vurderingen og udviklet under meget gunstige forhold,” lyder det fra Knud Erik Skouby.

Læs også: Måling: Mobildækning er langt ringere end tele-firmaerne lover

Her er eksempler på dækningskort fra TDC og 3

Tilgangen til et godt signal handler nemlig om andet end master.

“En halvdÃ¥rlig mobiltelefon i en moderne bygning i byen er en dÃ¥rlig cocktail. En af de ting, der bør sættes mere fokus pÃ¥ er bygningerne, der i dag er konstrueret, sÃ¥ det er meget svært for mobilsignalerne at trænge igennem,” vurderer Laust Stoltze.

Læs også: Danske teleselskaber: Byg nu nye huse så de ikke kvæler mobilsignalet

Det store problem er ifølge Knud Erik Skouby uforudsigeligheden.

“Det største problem er, at du ikke kan regne med at dækningen er der – ligegyldig om du er i en by eller i et udkantsomrÃ¥de. Hvis OECD udarbejdede en statistik over, hvordan Danmark er dækket, sÃ¥ ligger vi sikkert fint. Men det er jo lige meget, hvis du hedder Fru Jensen, og ikke har dækning.”

Han peger altså på, at danskerne ikke er forsynet med en stabil data-motorvej.

SÃ¥ det er uvisheden, du ser som et problem?

“Absolut. PÃ¥ din bopæl ved du, om der er dækning eller ej. Men i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor mange er pÃ¥ farten, er der krav om pÃ¥lidelighed. Nogen vil sige, at det er et luksusproblem, men kravet om digital myndighedskontakt bør ogsÃ¥ medføre et krav om en stabil forbindelse,” lyder det fra Knud Erik Skouby.

Læs også: Så hurtig er din mobile internetforbindelse

Annonce:


Hvordan ser det perfekte 4G-net ud i dine øjne?

“Det bør være sÃ¥ledes, at det kun er undtagelsesvis, at der ikke er forbindelse. SÃ¥dan er det ikke i dag.”

Her er et kort over mobilmasternes placering i Danmark 

Du har også selv et ansvar
En del af ansvaret ligger dog også hos brugerne i forbindelse med valget af hardware. Din mulighed for at modtage data er nemlig også betinget af den netværks-dims, du har med på farten.

“MÃ¥lingerne viser, at mobildækningen udendørs generelt er god, men at typen af mobiltelefon har betydning for muligheden for at foretage opkald,” har Finn Petersen, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen tidligere sagt til Computerworld. 

Udtalelsen kom i forbindelse med en stor undersøgelse af mobildækningen i det danske landskab udført i samarbejde med Aalborg Universitet.

Her blev målt antennekvaliteten på 22 mobiltelefoner.

Målingerne viste, at der var stor forskel på antennekvaliteten i telefonerne, og at dette kan have stor betydning for brugernes oplevelse af mobildækningen

I den forbindelse er nyt ikke nødvendigvis godt.

Skifter du fra en ældre mobil til en ny smartphone, kan du nemlig risikere at opleve en lidt ringere dækning, fordi mobilens antenne i de kompakte modeller kan være mindre kraftig.

Et problem som blandt andet Apple har bokset med.

Læs også: Professor rystet over dårlig iPhone-antenne

Derfor bliver 5G et totalt anderledes mobilnetværk

Posted in computer.

Piratside i ny version: Nu bliver det endnu lettere at slippe for regningen.

Nu er ‘Netflix for pirater’, som den ulovlige streaming-tjeneste Popcorn Time kaldes i folkemunde, klar med endnu et nyt tiltag, der skal fange brugerne.

Man behøver ikke længere en app for at streame indholdet.

Det kan nu gøres direkte i browseren.

Popcorn Time har opnået stor popularitet på ganske kort tid på grund af det Netflix-lignende grænsesnit og den manglende betaling for at se filmene.

Læs også: Kom med om bag scenetæppet i den digitale biograf

Og nu bliver det endnu lettere at slippe for regningen.

Den nye version af Popcorn Time kan køres direkte i browseren uden, at man behøver at installere en applikation først, som det er tilfældet med de tidligere udgaver.

Den nye tjeneste hedder slet og ret popcorninyourbrowser.

Ulemperne ved popcorninyourbrowser i forhold til de andre Popcorn Time-programmer/apps er, at man må undvære undertekster samt indbygget VPN.

Det kan man læse på tjenestens webside.

Læs også: Nye fildelingssites: Kan blive vildere end Pirate Bay

Ultra-nemt at være pirat
I praksis betyder den nye løsning, at man åbner websiden, vælger en titel og i løbet af ganske få sekunder toner den frem på skærmen.

Tjenesten er helt ny, og det er da også et stort spørgsmål om den bliver ret gammel, for Popcorn-projektet har levet en stormfuld tilværelse siden opstarten.

Tjenesten blev lukket ganske kort tid efter lanceringen på grund af negativ omtale og trusler om sagsanlæg.

Tjenesten nægtede dog at dø, og da den er udviklet på åben kildekode, dukkede den hurtigt op igen i form af et brugerdrevet projekt med bidrag fra hele verden.

Tjenesten lever således stadig i bedste velgående, og den har millioner af visninger hver eneste dag.

Popcorn Time samler og organiserer filmtitler fra en stribe forskellige BitTorrent-kilder som The Pirate Bay, Kickass Torrents, Isohunt og YTS.

Update: Efter artiklen er blevet bragt, er tjenesten allerede blevet lukket ned igen et stort pres pÃ¥ serverne. “Det var sjovt, sÃ¥ længe det varede,” skriver folkene bag.

Læs også:
Netflix sætter prisen efter piraternes priser

Nye fildelingssites: Kan blive vildere end Pirate Bay

Nu starter den vilde streaming-krig om dig for alvor

Posted in computer.

Ekspertens råd: Sådan arbejder du professionelt med it-gevinstrealiseringer og business cases

NÃ¥r jeg skal arbejde med en business case, hvor it er involveret, er forudsætningerne det første, jeg ser pÃ¥ – og ikke omkostningerne (bundlinjen), for business casen er stort set altid positiv.

Det er netop forudsætningerne, som kan bruges som et styringsredskab, når der er fokus på, hvordan indtjeningen og gevinsterne hentes hjem.

Forudsætningerne er et styringsredskab, som kan bruges til at estimere gevinstrealiseringerne.

Den måde, en virksomhed arbejder med indtjeningssiden og gevinster, har stor indflydelse på, om it-investeringer bliver en succes, og forretningens mål dermed opfyldes.

Umiddelbart kan man argumentere for, at en måling af gevinstrealiseringer ikke kan betale sig, når man har købt en it-service.

For har man, som ved køb af andre specielt udviklede produkter, først købt et system, er investeringen foretaget.

En måling af gevinsten er umiddelbart ikke interessant, for kontrakten er jo underskrevet, systemet er købt, og udgifterne er afholdt.

Så man kan som udgangspunkt bare håbe, at den beslutning, man har truffet, var korrekt.

Umiddelbart vurderer jeg, at der er to grunde til, at en virksomhed ønsker at arbejde med gevinstrealiseringer:

- For at skabe en motivation for indkøbet hos ledelsen, leverandøren eller andre ansatte – for eksempel udbetalinger af bonus eller krav om bod.

- PÃ¥ grund af vidensopsamling – sÃ¥ organisationen kan blive bedre til at indkøbe systemer og udarbejde kontrakter – og for ikke at begÃ¥ samme fejl igen.

Det første step i arbejdet med gevinstrealiseringer må være, at virksomheden definerer, hvor og hvordan den ønsker at høste gevinsterne, ellers vil det være spildt arbejde.

Arbejdet med gevinstrealiseringer kan inddeles i:
1. Førmålinger.

2. Forretningsmål indarbejdes i budget/business case.

3. ForretningsmÃ¥l indarbejdes i kontrakt – Køb.

4. Eftermålinger.

5. Evaluering.


Annonce:


Forretningens mål og ønske om gevinstrealisering
Kontrakten er redskabet, når der skal udarbejdes gevinstrealiseringsplaner, for det er igennem kontrakten, at effekten af et nyt system og nye services kan dokumenteres.

Det er igennem kontrakten, at de opstillede forudsætninger og indtjeningsposter i business casen kan måles og valideres.

Indtjeningsposten i en business case er tit ledsaget af en prosatekst – eventuelt suppleret med et Excellark eller lignende – hvor der for eksempel stÃ¥r, at indtjeningen indebærer, at x antal Ã¥rsværk kan undværes pÃ¥ grund af sparet tid pÃ¥ registreringer.

Men hvordan sikrer man, at det er understøttet og validt nok som beslutningsgrundlag? Og hvordan vurderer man, om forudsætningerne og dermed business casen er realistisk?

Et eksempel:
Hvis økonomiafdelingen har et forretningsmål om, at afdelingen skal optimere arbejdsgangene på dele af faktureringssiden, så kigger man som afdelingsleder på, hvordan man organiserer afdelingen, så de berørte arbejdsgange optimeres, hvilke medarbejdergrupper påvirkes og så videre.

Her taler vi om forretningsdelen og den organisatoriske del – men nÃ¥r arbejdsgangene skal ændres, indbefatter det ofte en berøring med it-afdelingen:

Skal der indkøbes et nyt system eller skal der ændringer til, som berører det nuværende system og leverandøren?

I begge tilfælde betyder det, at der skal udarbejdes en kravspecifikation. Forretningskravene til systemet skal klart fremgå, så leverandøren kan levere det system eller den ændring, som betyder, at forretningsmålet kan indfries.

Når systemet er indkøbt eller systemændringen er foretaget, vil man gerne måle, om afdelingslederen i økonomi har fået opfyldt sit forretningsmål og realiseret gevinsten for virksomheden.

Er det systemændringen, som har betydet, at målet er blevet indfriet? Eller er det den organisatoriske ændring?

Ofte måles og tænkes der enten kun på systemændringen eller kun på den organisatoriske del.

Resultatet er, at det ikke er muligt at måle, om gevinsten er indfriet, da det både er den organisatoriske del og systemindkøbet eller -ændringen, som er medvirkende til, at forretningens mål indfries.

Det er altså væsentligt at få koblet it op på forretningen, når et forretningsmål skal opfyldes, og der skal arbejdes med gevinstrealiseringer.

En kobling, som kan ske via kontrakten med leverandøren.

For det er først, når man i en kontrakt får indarbejdet, hvilke mål forretningen ønsker at få opfyldt ved købet af den pågældende it-service, at det bliver muligt at arbejde med gevinstrealiseringer, når it er involveret.

Og hvordan gør vi så det?

Før og eftermålinger
Hvis besparelsen med en it-investering skal være valid, kan man foretage en førmåling af den nuværende situation og en eftermåling, når investeringen er realiseret.

Man bør i en virksomhed have en person, som er ekspert i gevinstrealiseringer, for det er et omrÃ¥de, som er kompliceret, og det kræver en person, som kan gennemskue og validere de generelle forretningsprocesser, økonomien og juraen bÃ¥de før og efter implementeringen af it-servicen – herunder forretningens omorganiseringer og ændringer af arbejdsprocesser.

Erfaringerne viser, at det er meget få virksomheder, som formår at arbejde med gevinster og besparelser inden for it.

Umiddelbart formår størstedelen af virksomhederne at beskrive besparelserne i en business case, men det er ikke mange, som kan dokumentere realiseringen af gevinsterne og dermed bevise, at implementeringen af en it-service opnåede det ønskede resultat.

Hvem er ansvarlig, hvis gevinsterne ikke realiseres?
Når der arbejdes med gevinstrealiseringer, vil det stort set altid være leverandøren i et samarbejde med forretningen, som er med til at udfærdige hvilke mål og gevinster, som systemet og investeringen skal realisere (hvis det er inden for det offentlige, bør det fremgå af udbudsmaterialet, hvilke forretningsmål, som systemet skal leve op til).

Resultaterne af det samarbejde kan indarbejdes i en kontrakt, og hvis det efterfølgende viser sig, at målingerne efter implementeringen af en it-investering ikke lever op til de lovede besparelser, vil det være muligt at placere en form for ansvar (hvis det ønskes), hvis gevinsten ikke blev indfriet.


Den nuværende kontraktsituation
I dag er det ofte umuligt at måle, hvem der er ansvarlig, når forretningsmål og benefits ikke bliver indfriet.

Når forudsætningerne for en it-investering ikke bliver indarbejdet i en kontrakt, betyder det, at det er svært at gøre eksempelvis en leverandør ansvarlig, hvis det nye system ikke lever op til forudsætningerne, eller projektejeren, hvis organiseringen fejler og forretningens mål ikke nås.

SÃ¥ en virksomhed kan ende i en situation, hvor den it-investering, som burde bidrage til indtjeningen, ender med at blive en dyr udgift for virksomheden.

Hvis forretningens mål indarbejdes i kontrakten, har virksomheden en reel mulighed for at måle indtjeningen. Det er faktisk muligt at indarbejde de gevinstrealiseringer, man ønsker at leverandøren og systemet eller servicen skal leve op til.

Hvis indtjeningen i business casen derimod er baseret på en generel antagelse, vil det ikke være muligt at måle, om virksomheden reelt har opnået besparelserne.

En it-investering skulle meget gerne være målrettet et reelt overskud.

Det vil sige en it-investering, som kan sikre det størst mulig overskud, nÃ¥r fokus er pÃ¥ forretningen og ønsket er at skabe de bedste resultater pÃ¥ bundlinjen – altsÃ¥ et system, som opfylder forretningens behov og giver den største værdi for organisationen pÃ¥ langt sigt sigt.

Dialog og styring via kontrakten
En virksomhed styres blandt andet af kontrakter, så umiddelbart skulle man tro, at der burde være et stort og centralt fokus på kontrakt- og leverandørstyring i enhver virksomhed.

Det er derfor, at det er så vigtigt med viden og dialog på kontraktområdet, og her taler vi ikke kun om viden inden for it, men en viden som indbefatter kompetencer inden for økonomi, jura og forretningsprocesser.

Sæt de rette folk sammen, som kan samarbejde om virksomhedens kontrakter og håndtere leverandørstyringen, det vil sige et stærkt samarbejde mellem forretningen og it, og ikke som nu, hvor man ofte ser, at kontraktarbejdet og leverandørstyringen uddelegeres til de respektive forretningsenheder.

At styre kontrakterne centralt kan være vejen frem, hvis en virksomhed ønsker, at der skal arbejdes på tværs af enhederne, og at gevinsterne og besparelserne skal dokumenteres og indhentes via enhedernes forretningsmål.

Annonce:


Posted in computer.

Får dine apps ud på alle platforme: Så vildt et software-puslespil lægger it-giganterne i kulissen

COPE Рcreate once, publish everywhere Рhedder en ofte brugt term, n̴r det kommer til at f̴ spredt sin software ud p̴ flere forskellige platforme.

Så simpel er verden dog bare ikke, fortæller Lasse Carthberg, der arbejder som strategisk alliance-manager i EMEA-området (Europa, Mellemøsten og Afrika) for it-selskabet Citrix.

Han har dermed ansvaret for at få sit selskabs it-produkter til at spille i op mod 132 lande.

“Ja, det er noget af et puslespil, og nogle gange kan man tænke, at det er helt utroligt, at tingene rent faktisk lykkes,” siger Lasse Carthberg til Computerworld.

Han forklarer, at virkeligheden også har budt på tilfælde, hvor det ikke er lykkes Citrix at få sin software ind på Microsoft-platforme med et fingerknips.

“Det har taget os halvandet Ã¥rs tid at fÃ¥ XenApp, ShareFile og Netscaler op i Microsofts Azure-sky og efterfølgende fÃ¥ det til at fungere ordentligt,” lyder det fra Lasse Carthberg.

Annonce:


Lobbyister skubber på
En af de daglige udfordringer for Lasse Carthberg og hans kolleger er, at nÃ¥r Citrix’ udviklingsfolk i den engelske by Cambridge er klar til at spytte en ny version af et af softwareselskabets produkter pÃ¥ gaden, skal lanceringen koordineres med alverdens hardware- og softwareselskaber.

For ligesom et simpelt program i app-butikker som Google Play og Apple App Store skal kodes specifikt til henholdsvis API’erne i Android og iOS, sÃ¥ skal Citrix-softwaren programmeres til Android, iOS, Windows, Apples OS X-platform og Linux samt alle andre platforme, som selskabet ønsker at komme ud pÃ¥.

Dertil kommer, at et hav af hardware-selskaberne skal med om bord for, at et firma som Citrix kan sikre sig, at selskabets software kan køre gnidningsfrit pÃ¥ alle pc’er, smartphones og tablets.

Samtidig skal Citrix også sørge for integrationen fra alverdens softwarevirksomheder ind i selskabets egne programmer, hvilket kan tage endog meget lang tid. 

Forklaringen på fodslæberiet er blandt andet, at Citrix som et mindre softwareselskab ofte står længere nede i køen end sande it-giganter som Oracle og IBM, når det kommer til integrationen mod de store platforme som eksempelvis Windows.

Også selvom Citrix har sine egne lobbyister siddende i Microsoft-hovedkvarteret i Redmond for at skubbe på udviklingen.

Knas med Windows Phone 7
“I bund og grund handler implementeringshastigheden af udbud og efterspørgsel, og der har vi tidligere ventet pÃ¥ udviklingen af specifikke funktioner i Azure. NÃ¥r Microsoft sÃ¥ endelig er klar, har vi videreudviklet pÃ¥ vores software, sÃ¥ hele processen kan starte forfra,” forklarer Lasse Carthberg.

Somme tider kan der gå helt ged i udrulningen af softwaren. 

Eksempelvis fortæller han, at Citrix’s Receiver-software aldrig kom ud pÃ¥ Windows Phone 7-platformen fra 2010, selvom Citrix og Microsoft mødes fast hver anden mÃ¥ned for at fÃ¥ forhandlet udrulningshastighed og prioriteringslisterne pÃ¥ plads.

“Ja, i Windows Phone 7 er der simpelthen et portefølje-hul med hensyn til vores Receiver, som aldrig kom ud til Windows Phone 7, fordi Microsoft hele tiden fik nye fokusomrÃ¥der,” siger Lasse Carthberg.

Skal være på halvt års forkant
Udover Microsoft har Citrix vigtige strategiske samarbejder med især Apple og Google, hvor Citrix for nyligt har hægtet sig på software-udgivelser til Chromebooks.

Men ogsÃ¥ vidt forskellige hardware-selskaber som Samsung, HP og LG er Citrix i kontakt med fra Citrix’ lokale kontorer i Asien, USA og Europa.

“Allerede et kvartal eller to før udgivelsen af vores software er vi i kontakt med alle software- og hardware-selskaberne. Det er simpelthen nødvendigt, hvis vi skal have vores produkter klar til deres platforme, nÃ¥r vi annoncerer vores nyheder,” bedyrer Lasse Carthberg.

Denne tilgang til software-lanceringer er ganske normal for alle it-selskaber i verden, hvor der altså er et hierarki blandt de store, mellemstore og små om at få deres softwareprogrammer plads på de store software- og hardwareplatforme.

Streng API-fortrolighed
Lasse Carthberg indskyder, at med internettets udbredelse er alt dette koordineringsarbejde alt andet lige blevet noget nemmere og hurtigere at få plads.

For førhen sendte man brændte cd-rom’er afsted med snail-mail, som sÃ¥ derefter skulle kopieres over pÃ¥ de relevante platforme.

I dag foregÃ¥r tilpasningen af koden til platforms-API’erne (application programme interface) over nettet, hvor kodeudvekslingen finder sted i en lang, løbende strøm. 

“Alle vores udvekslinger af hinandens API’er foregÃ¥r naturligvis under strenge fortrolighedsaftaler, nÃ¥r der sendes software rundt til de andre it-selskaber,” runder Lasse Carthberg af.

Læs også:
Derfor taler alle pludselig om API’er

Dansk top-CIO: Derfor er Ã¥bne API’er sÃ¥ vigtige

Posted in computer.

SÃ¥ smarte bliver fremtidens ambulancer i Danmark

Dataunderstøttelse.

Det er nøgleordet, når ambulancepersonale over hele landet i løbet af i år kan sende data om patientskader ind til hospitalspersonalet, der dermed kan optimere deres modtagelses-team.

Data om sygehistorik, billeder og notater af skader, ulykkesstedet samt automatiske opdateringer af patientens puls og blodtryk bliver ligeledes afsendt på vejen ind til hospitalet.

Den præhospitale patientjournal (PPJ) kalder regionerne det.

PPJ skal erstatte de papirjournaler, som ambulancepersonalet tidligere har udfyldt om patienterne under høj hastighed på vej mod hospitalerne.

Disse papirjournaler har tidligere dog først været i hænderne på personaler, når ambulancen er parkeret foran hospitalet, og så kan kostbare minutter være spildt.

Flere fordele
Udover en langt tidligere data-overførsel til hospitalet fortæller enhedschef Jan Nørtved Sørensen fra Vagtcentralen i Region Hovedstaden, at der med PPJ pÃ¥ datafronten sker ‘en landevinding’.

“Nu har vi en ubrudt datastreng fra, at folk ringer 112, over dokumentation af patientforløbet i ambulancen til selve behandlingen pÃ¥ hospitalet og sidenhen hos egen læge,” forklarer Jan Nørtved Sørensen.

Han nævner samtidig, at viden om skader og patientens sygehistorik giver hospitalspersonalet en optimeret mulighed for at gøre klar til patientmodtagelsen.

For når personalet på hospitalet ved hvilken type patient med specifikke skader, der er på vej ind med en ambulance, kan de eventuelt forberede operationsstuer.

De kan også tilkalde det rette personale, ekspertlæger og allokere sengeafsnit, som i bedste fald er klar, når patienten lander på hospitalets ambulance-parkeringsplads.

Alle disse oplysninger får de løbende sendt ind fra ambulancerne over SINE-netværket.

Selve it-systemet sørger samtidig for, at dataudvekslingen fra ambulancen til hospitalet automatisk beregner en såkaldt traumescore, der er baseret på patientens tilstand til prioritering af behandlingen ved ankomsten til hospitalet.

Ruller ud i hele landet
I Region Hovedstaden startede man projektet med de smarte ambulancer tilbage i marts, mens andre regioner også på nuværende tidspunkt har sendt forposten til deres skadestuer helt ud i ambulancerne.

Ifølge planen er alle regioner klar til at kunne håndtere PPJ til september med en samlet anskaffelsessum på 65 millioner kroner.

Computerworld har talt med ambulancebehandler Daniel Hansen fra Tomsgårdsvejs Brandstation i Københavns Nordvest-kvarter om det nye system.

Han har arbejdet med PPJ i de seneste par måneder, efter han har haft blot én omskolingsdag til den nye, digitale hverdag.

Han fortæller, at der i it-systemet modsat formularen på gennemslagspapir er en række punkter, som eksempelvis sygehistorik og skader på patienten, der bliver udfyldt med enkelte tryk.

“PPJ er langt mere sikkert end papiret, for jeg har da hørt om, at papir kan blive væk. Egentlig er det de samme ting, vi skal udfylde pÃ¥ vores skærm ved at trykke, mens afsendelse af blodtryk- og puls-data bare sker ved tryk pÃ¥ en enkelt knap,” lyder det fra Daniel Hansen.

Udover udfyldelsen af de klargjorte trykfelter kan ambulancebehandlerne også tilføje noter. Det kunne eksempelvis være, at patienten er tung, og der derfor skal klargøres ekstra personale eller løftegrej ved ankomsten.

Trods det indlysende smarte ved løsningen ved at kende til og kommunikere om patientens skader så tidligt som muligt i forløbet, kan Region Hovedstaden endnu ikke oplyse noget om konkrete besparelser i form af minutter og redning af menneskeliv.

Læs også:
Sådan bliver fremtidens it på dit sygehus

Dansk hospital begynder at 3D-printe knogler til patienter

Posted in computer.

Voldsomt pres på internettet: Risikerer fiberkablerne ikke at kunne følge med?

For de fleste forbrugere er tjenester som Netflix, Viaplay, HBO og YouTube lig med masser af underholdning og ubegrænset adgang til alverdens film, serier, sportsbegivenheder og morsomme videoklip.

For internettet er det lig med øget datatrafik og dermed et øget pres på netværket.

Mens internetleverandørerne udbygger deres kablede og trÃ¥dløse forbindelser i et hastigt tempo for at kunne følge med udviklingen, rejser sig nu spørgsmÃ¥let, om internettets backbone – den informationsmotorvej og de knudepunkter i netværket, der sikrer, at datastrømmene kan flyde effektivt – vil kunne blive ved med at følge med.

New Scientist skriver, at forskerne diskuterer et eventuelt kommende “capacity crunch”, og hvordan man kan modernisere og effektivisere internettet, sÃ¥ vi undgÃ¥r problemer.

Fiber har også begrænsninger
For der er begrænsninger for, hvor meget mere information vi kan sende igennem fiber- og kobberkabler ved at booste forbindelserne, forklarer New Scientist.

Problemet er, at man man ikke bare kan blive ved med at forstærke lyssignalerne i fiberkablerne, fordi forbindelsen til sidst mættes, så det ender med at forringe signalerne.

“Du kan ikke fÃ¥ uendelig kapacitet i fiber,” siger forskeren Andrew Ellis fra Aston-universitetet i Birmingham til New Scientist.

En repræsentant fra Alcatel-Lucent forklarer i samme artikel, at grænsen ligger på omkring 100 terabits per sekund, og at de fiberoptiske kabler derfor vil kunne nå grænsen indenfor fem års tid.

Mange mulige løsninger – men er de bæredygtige?
Heldigvis har forskerne længe haft fokus på, hvad man så kan gøre for alligevel at kunne skrue mere op for signalstyrken.

Blandt andet kan en forsker fortælle, hvordan man kan analysere interferens i kablerne og på den måde rekonstruere det ellers ødelagte digitale signal.

En anden forsker beskriver over for New Scientist, hvordan nye typer af fiberforbindelser vil kunne håndtere langt mere data, men dog også er langt mere besværlige at producere.

Annonce:


Som forskningsmediet dog ogsÃ¥ skriver, sÃ¥ er det dog ikke nok, at forskerne fÃ¥r gode idéer – man skal ogsÃ¥ kunne kommercialisere løsningerne, hvis vi skal undgÃ¥ at være nødt til at lægge restriktioner pÃ¥ brugen af internettet pÃ¥ den ene eller anden mÃ¥de.

“Jeg ser ikke, at internettet er i krise. Jeg har stor tiltro til, at menneskers opfindsomhed vil fortætte med at levere varen,” udtaler tele-forskeren Andrew Lord fra British Telecom til New Scientist.

OgsÃ¥ her i Danmark forskes der i nye teknologier til dataoverførsler, og forskere pÃ¥ DTU satte eksempelvis sidste Ã¥r verdensrekord i dataoverførsel ved at overføre 43 terabit i sekundet med blot én laser i senderen – et forsøg der blandt andet handlede om at reducere energiforbruget ved dataoverførsler.

Ligesom man hele tiden forbedrer fiber-teknologien, kan man også opnå langt højere hastigheder på kobberkablerne i dag end for blot få år siden.

Læs mere om det her.

Læs også:

Internettet kan blive kvalt i dets egen succes: her er de tekniske udfordringer

Nu viser ny turbo-standard til WiFi for alvor tænder

Kæmpe bredbåndsrapport offentliggjort: Sådan klarer Danmark sig

Nu starter næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Posted in computer.

Test: Du kan f̴ fire Lumia 640 for ̩n iPhones pris Рog Lumia 640 er faktisk en rigtig god telefon

Test: Microsoft sigter efter virksomhederne med denne utroligt billige Windows Phone

For 1.300 kroner kan du få en velfungerende Windows Phone med et års abonnement af Office 365 oveni. Det lyder som en okay handel, men der er også et par kompromiser, som du må leve med.

Windows Phones er ikke just de telefoner, som man ser flest af i bybilledet.

Æblet og Androiden regerer stadig som de to mest populære smartphone-platforme, men der er et alternativ: Windows Phone.

Det er længe siden, vi sidst har set en flagskibsmodel i Lumia-regi. Lumia er Microsofts egen Windows Phone-serie, som Microsoft opkøbte af Nokia sidste år, og som findes i et hav af forskellige størrelser og til meget forskellige priser.

Så imens vi venter på en ny flagskibsmodel, som skal og kan konkurrere med iPhone 6, Samsung S6 og andre topmodeller, tager vi et kig på Lumia 640:

En mellemstærk telefon som, ifølge Microsoft selv, rettes mod virksomheder, mellemsegmentet og offentlige institutioner. Og specielt det medfølgende et års gratis brug af Office 365 kan være fristende.

Og så koster den kun 1.300 kroner



Telefonen er 5 tommers stor, og er lidt af en tyksak. godt og vel 50 procent tykkere end en iPhone 6. Foto: Morten Sahl Madsen

Annonce:


To versioner: samme “Nokia’nske” design
Lumia 640 findes i to versioner: 640, som er en 5 tommers telefon på 145 gram, og en 640XL med en 5,7 tommers skærm, der koster godt 500 kroner mere. Det er den lille model, 640, som vi har testet.

640 har et klassisk Lumia-design. Du er ikke i tvivl om, at der engang har stÃ¥et Nokia pÃ¥ 640′s bagside, hvor der nu stÃ¥r Microsoft. 640 er en flot smartphone, der dog ikke ligefrem udstrÃ¥ler eksklusivitet. Det er tydeligvis en mellemklasse-telefon.

Den er lavet i plastik, som føles godt i hånden, men de 145 gram gør telefonen til lidt af en tykbasse. Til en pris på 1.200 kroner, så kan man næppe forlangt, at den har samme lave vægt som for eksempel en iPhone 6.

Faktisk føles telefonen som noget, der burde koste mere end sølle 1.300 kroner.



Du kan skille telefonen af og komme ind til både et batteri, som kan udskiftes, Simkort-slot og plads til microSD-kort op til 128 Gb. Foto: Morten Sahl Madsen

Flot skærm – middelmÃ¥digt kamera
640 har en LCD-skærm med en opløsning på 720 x 1.280 pixels. HD-skærmen er udmærket, om end lidt mørk i det, og skærmen havde været lige så imponerende, hvis den havde siddet på en telefon til den dobbelte pris.

I sandhed en glædelig overraskelse på så billig en telefon, da skærmopløsning og kvalitet ofte er noget af det første, der spares på.

Et andet område, hvor der ofte spares penge, når telefonen skal ned i pris, er kameraet.

Og det er til at mærke på 640. Der er meget langt til kameraet på enten Samsung S6 eller iPhone 6 og Huawei P8, men det 8-megapixel store kamera gør et ihærdigt forsøg.

Her er det tydeligt, at det er gammel Nokia-teknologi, som ligger under plastikken.

Kameraet præsterer godt i lyssvage omgivelser, og billederne er skarpe, men noget matte og ikke i særlig høj opløsning.

Hvis du ikke går efter en telefon, som specifikt skal bruges til at tage billeder med, kan Lumia 640 langt hen ad vejen være nok for dig.

De er under alle omstændigheder et af de bedste kameraer til prisen på kun 1.300 kroner.

Til gengæld skal Microsoft have tæsk for at have fjernet den dedikerede kameraknap, som Lumia-telefoner ellers er kendt for, men det har nok været en prioriteringssag for at få prisen ned.


Microsoft Lumia 640

Plus:

  • Batterilevetiden
  • Kameraet er et af de bedste i sin prisklasse
  • Prisen pÃ¥ 1.300 kroner
  • Medfølgende Office 265

Minus:

  • Det er ikke verdens pæneste telefon
  • Kameraet er lang tid om at fokusere
  • Kun 8 Gb intern hukommelse (men nem mulighed for at udvide med MicroSD-kort, og du kan installere apps pÃ¥ SD-kort)

Karakter:



Microsoft Lumia 640 er en af de bedste telefoner for pengene.


Priser fra EDBpriser

Annonce:


Ydeevne og batteri
Telefonen kommer med Windows Phone 8.1, men bliver en af de første af sin slags, der får Windows 10 Mobile i Danmark.

Vi ved endnu ikke, hvornår dette sker, men det bliver ikke på samme tid som din PC gratis bliver opdateret til Windows 10.

SÃ¥ indtil videre skal vi leve med Windows Phone 8.1, hvilket vi sagtens kan. OS’et kører flydende og uden et eneste stop, hak eller genstart.

Det er ikke unikt for 640, men generelt for næsten alle Windows Phones, at styresystemet bare spiller.

En 1.300 kroners Android-telefon vil være langt mere tilbøjelig til at hakke og give en dårligere brugeroplevelse.

Batteriet i 640 giver juice nok til mindst en dags normal brug af telefonen.

Vi har oplevet, at batteriet holdte i to hele dage, men da havde vi næsten heller ikke brugt den til andet end opkald og sms.

Til sidst skal det dog nævnes, at Windows Phones app-butik stadig mangler mange af de helt store apps, og generelt er spækket med tredjeparts-apps af ikke særligt høj kvalitet.

Vi tror, håber og forventer, at dette vil ændre sig med Windows 10 Mobile.



640. Foto: Microsoft

Annonce:


Konklusion: Meget telefon for pengene
Microsoft Lumia 640 er en middelmådig telefon med et middelmådigt kamera, performance, design og batterilevetid.

Men til en ekstraordinær lav pris pÃ¥ 1.300 kroner stykket sammen med et Ã¥rs gratis brug af Office 265 – hvilket svarer til cirka 500 kroner ekstra – sÃ¥ er niveauet af “middelmÃ¥digt” langt over, hvad vi havde forventet.

Det er ikke verdens bedste telefon – langtfra – men det er en telefon, som langt hen ad vejen kan være en billigere og helt acceptabel løsning som alternativ til en dyrere flagskibstelefon, hvis man ikke forventer at bruge al den kraft, der er i for eksempel en Samsung S6.

For den samme pris som en iPhone 6 kan du næsten købe fire Lumia 640, hvor der følger fire Office 365-licenser med. Det er værd at tage med i overvejelsen.

Vi er i hvert fald overbevist: Microsoft Lumia 640 er en af bed bedste telefoner i forhold til prisen. Hvis du kan leve med et middelmådigt kamera og en app-store, som virkelig trænger til en genoplivning, så bør du virkelig overveje 640.

Læs ogsÃ¥: Prøv Windows 10 – og vend tilbage til Windows 8 igen uden at miste dine filer

Posted in computer.

Presset og desperat: Derfor er Expert tvunget til at åbne masser af nye butikker

ComputerViews: It-forbrugerne kan godt begynde at glæde sig.

De næste tre-fire år tegner til at blive en fest, hvor nogle af detailhandelens helt store spillere vil skærpe konkurrencen på forbrugerelektronik til det ekstreme og presse udsalgspriserne endnu et nøk nedad.

Det helt store spørgsmål er, om det er en krig, der kan vindes, uden at det samtidig kræver blodige ofre i form af butikslukninger og massive underskud hos de kæder, som ikke formår at følge med i priskonkurrencen.

Det mest synlige eksempel på en it-forhandler, der har meldt sig klar til kamp, er Expert, som i efterhånden et par år har varmet op til at lancere en helt ny butikskæde på mere end 25 megavarehuse.

Som Computerworld kunne fortælle tidligere i denne uge, kommer den nye kæde til at hedde “Power”.

Alene i år åbner fem nye varehuse med placeringer i Glostrup, et nybygget indkøbscenter i Herlev og i Rosengårdscenteret i Odense.

De sidste to butikker skal ifølge Expert-direktør Jesper Boysen placeres i København og på Frederiksberg.

Med Power-kæden lægger Expert op til direkte konkurrence med Elgiganten, der de seneste 10 år har været det suverænt mest succesfulde butikskoncept inden for forbrugerelektronik.

Behøver vi at nævne, at alle de nye Expert/Power-butikker bevidst placeres tæt op af Elgigantens eksisterende butikker.

SÃ¥ er scenen ligesom sat.

Sidste udkald for Expert
Det er så formentlig også sidste udkald for Expert, som i sit endnu ikke offentliggjorte regnskab for 2014 afleverer et underskud på intet mindre end 150 millioner kroner.

Det bringer de samlede tab over de seneste fem år op i nærheden af 300 millioner kroner.

Annonce:


Det seneste tab skyldes afvikling af en række af Experts traditionelle strøgbutikker, men de store tal illustrerer også, hvor store investeringer, det kræver, at skabe og ikke mindst vedligeholde et brand.

Samtidig er der ved at være en voldsom trængsel og alarm på markedet for forbruger-it.

Det kommende opgør mellem Elgiganten og Expert/Power rejser i sig selv spørgsmålet om der overhovedet er er plads til endnu en stor spiller ved siden af Elgiganten.

Men udover Elgiganten er Expert også oppe mod nogle af de helt store sværvægtere inden for både detailhandel og forbrugerelektronik.

SÃ¥ sent som onsdag i denne uge annoncerede Dansk Supermarked for eksempel, at man overtager onlinebutikken Wupti.

Det køb er endnu et tegn pÃ¥, at konkurrencen indenfor bÃ¥de forbrugerelektronik og dagligvarehandel skærpes – bÃ¥de nÃ¥r det gælder priser, men ogsÃ¥ med hensyn til et bredt varesortiment og “butikskoncepter”, som i denne forbindelse handler om at fÃ¥ indkøb pÃ¥ nettet til at spille sammen med fysiske butikker og varehuse.

De dybeste lommer vinder
En anden stor spiller på forbrugerelektronik er svenskejede Dustin, som også står på spring til at gentage sin succes fra erhvervsmarkedet med onlinehandel og hurtig levering af til slutkunderne og booste sit salg til privatkunder.

Derfor bliver den kommende krig om it-kunderne i høj grad et spørgsmål om, hvem der har de dybeste lommer. Her er Expert godt kørende med sine rige norske ejere.

Internt i Expert arbejdes der på højtryk med at få leverandører, logistik og levering af varer til at spille effektivt sammen med en lækkert designet web-butik.

Et eksempel er den Expert-ejede online-butik Proshop, som tidligere i år åbnede et pick-up-point i Københavns Sydhavn, hvor onlinekunderne lynhurtigt kan hente deres varer.

De eneste sikre vindere i spillet ser lige nu ud til at være forbrugerne, som kan forvente at få endnu flere farvestrålende tilbudsaviser i deres postkasser med slagtilbud på computere, telefoner, tablets og alt det andet it-isenkram.

Læs også:

Dustin runder en milliard i omsætning: Her er hemmeligheden

Danske Wupti.com solgt: Rigmand Niels Thorborg sælger hele butikken

Jobannoncer afslører Experts nye butikssatsning

Posted in computer.

Manden bag Opera klar med super-fleksibel browser: Her er Vivaldi

Internet Explorer, Safari, Chrome, Firefox, Chromium, Midori, TOR, Opera, ja der findes et hav af browsere til at surfe rundt på internettets vide informationsbølger.

Og nu er der kommet endnu en. Den tidligere CEO for internetbrowseren Opera, Jón Von Tetzchner, har udviklet en ny browser, Vivaldi.

Vivaldi er en browser, hvor fokus er blevet lagt på tilpasningsmuligheder.

Mens Chrome, Firefox og Internet Explorer er opbygget pÃ¥ en bestemt mÃ¥de – hvis vi ser bort fra Firefox og Chromes muligheder for farverige skins – sÃ¥ kan du helt selv vælge, hvordan Vivaldi skal opbygges.

Ønsker du for eksempel, at dine tabs ligger for neden i browseren sammen med adressefeltet, så er det muligt.

Eller hvad med store visuelle felter til at vise dine tabs, hvis du benytter en stor skærm? Ingen problem.

Browseren virker hurtig og velfungerende, men eftersom det stadig er et “technical preview”, sÃ¥ er der fejl og mangler. Blandt andet virker den integrerede mailklient endnu ikke, og synkroniseringsfunktionen mangler ogsÃ¥ stadig.

Ikke desto mindre er den væsentligt mindre memory-tørstig end for eksempel Chrome, hvis man har de samme hjemmesider åbne i begge browsere.

Du kan se en kort gemmengang af Vivaldi i videoen herunder.

Du kan trykke i højre hjørne for at gøre videoen større. Ikonet er hvid, hvilket gør den svær at se pÃ¥ den hvide baggrund.Â

Læs også:  Windows 10: Ny browser giver Internet Explorer baghjul

 

 

Posted in computer.