Daily Archives: June 1, 2015

Telenor Danmark har netop fået ny administrerende direktør, Jesper Hansen, der overtager CEO-posten efter Marek Slacik, der i stedet skal være markedsdirektør i Telenor Sverige.

Jesper Hansen bliver med 15 års ansættelse i Telenor og Cybercity en direktør, der kender Telenor til hudløshed allerede fra dag ét.

Samtidig står han dog med en utraditionel udfordring:

Telenor er ved at fusionere med Telia Danmark, og derfor er Jesper Hansen også kun udnævnt til konstitueret direktør i Telenor.

Hverken han eller medarbejderne kender nemlig fremtiden i den nye telegigant.  

Strategien er klar
Jesper Hansen, du bliver administrerende direktør i Telenor i en periode, hvor I er ved at fusionere med Telia – hvordan vil det pÃ¥virke dit arbejde som direktør?

“Det vil ikke pÃ¥virke mig sÃ¥ meget. Vi gjorde et relativt stort strategiarbejde for 18 mÃ¥neder siden, hvor vi redefinerede, hvad Telenor skulle stÃ¥ for i Danmark.”

“Vi satte vores prioriteter i forhold til hele netværkssamarbejdet med Telia og investeringen i vores service-position. Vi har ogsÃ¥ tilbudt digitale tjenester og Office 365 pÃ¥ en helt ny mÃ¥de, og vi har taget en familie-position.”
 
“Der er sket en række ting over de seneste 18 mÃ¥neder, og der er stadig spændende ting pÃ¥ planen, sÃ¥ det bliver min opgave, at vi vedbliver med at holde trykket pÃ¥ markedet.”

“Vi skal bÃ¥de forsvare og udbygge Telenors markedsposition. Vi har en plan, og det er min opgave at fortsætte med at eksekvere pÃ¥ den plan og strategi.”

Telia er stadig en konkurrent
Betragter du Telia som en konkurrent eller partner, som situationen er lige nu?

“Jeg betragter bestemt Telia som en konkurrent pÃ¥ lige fod med de andre spillere i markedet. Det gÃ¥r hÃ¥rdt for sig derude, og der bliver ikke lagt fingre imellem.”

“SÃ¥ ja, det bliver ogsÃ¥ min opgave at fortsætte kampen i markedet og at spille med de kort, som Telenor har pÃ¥ hÃ¥nden. PÃ¥ den mÃ¥de er det business as usual.”

Hvilken forskel vil Telenor-kunderne mærke, når I er fusioneret med Telia?

“Der bevæger du dig ind pÃ¥ et omrÃ¥de, hvor jeg ikke kan sige noget. Det hænger i sagens natur sammen med, at den position, det fremtidige selskab vælger, ikke er noget, vi taler om.”

“Det betyder, at sÃ¥vel Telia som Telenor som selvstændige selskaber koncentrerer sig om at levere pÃ¥ de mÃ¥l, der er.”

“SÃ¥ mÃ¥ det nye selskab definere den fremtidige strategi.”

Læs ogsÃ¥: Administrerende direktør stopper i Telenor Danmark – afløseren er fundet

Medarbejderne kender usikkerheden
Hvad siger du til medarbejderne i Telenor, hvis og når de spørger til, om deres job også eksisterer efter fusionen med Telia?

“Vi har forsøgt at være Ã¥bne og transparente omkring, hvorfor hvorfor vi tror, at det er nødvendigt at indgÃ¥ det her samarbejde, og hvorfor vi tror, at det nye selskab vil blive en stærk spiller pÃ¥ det danske marked.”

“Alt det har vi kommunikeret, og sÃ¥ er der egentlig ikke sÃ¥ frygtelig meget mere.”

“De ved udmærket godt, at der selvfølgelig med alt nyt er forbundet usikkerhed. Og jeg er faktisk imponeret over sÃ¥ forandringsvillig- og -kompetent, vores organisation er i dag.”

“Jeg føler, at vi er stærkere, end vi har været rigtig længe. Der er en tro pÃ¥, at det er det rigtige, Telenor gør i dag, og der er ogsÃ¥ en tro pÃ¥, at det er det rigtige at gÃ¥ sammen med en anden spiller.”

“Vi har et engagement, der har udviklet sig over de seneste 18 mÃ¥neder, sÃ¥ vi aldrig har haft et højere engagement end nu.”

Hvad bliver din største udfordring i forhold til at eksekvere på jeres strategi i Telenor? 

“Vi prøver via handling at fortælle vores kunder, at vi gerne vil gøre tingene rigtigt, og at vi gÃ¥r op i, hvad kunderne mener om os.”

“Eksempelvis prøver vi med vores familie-position at gøre det lettere for familierne at forstÃ¥ vores produkter og at give dem nogle rabatter, nÃ¥r de samler deres abonnementer hos os.”  
   
“Med den strategi, vi lagde, er det ogsÃ¥ et spørgsmÃ¥l om at blive ved med at lære, at monitorere og at lytte til vores kunder – og sÃ¥ indrette vores forretning efter det.”

“Det tager tid, og det tager ogsÃ¥ tid for kunderne at se, at der sker noget hos Telenor, som er oprigtigt – og at vi vil det.” 

“Vi tager et 360 graders eftersyn af os selv, og hvordan vi kan servicere kunderne, og det er bare med at holde trykket pÃ¥ den del.”

Direktøren kender – heller ikke – ikke sin fremtid
Hvad forventer du, at der kommer der til at ske med dig, når Telenor og Telia er smeltet sammen til ét selskab?

“Det interessante er, at det er en situation, hvor man kan sige, at vi alle er i samme bÃ¥d. Den fremtid kender jeg ikke, og det gør mine medarbejdere heller ikke. PÃ¥ den mÃ¥de lever jeg med usikkerheden, ligesom mine medarbejdere gør.”

“Det skaber faktisk en form for samhørighed, fordi vi alle er i samme bÃ¥d.”   

Læs ogsÃ¥: Administrerende direktør stopper i Telenor Danmark – afløseren er fundet

Det danske telemarked er i disse år præget af en benhård konkurrence, hvor ikke mindst Telenor har haft det svært i konkurrencen med TDC, 3 og Telia.

Sidste år blev det annonceret, at Telenor og Telia i Danmark skal smelte sammen til ét selskab.  

Fusionen, der stadig er ved at blive godkendt af de relevante myndigheder, har dog endnu ikke lagt en dæmper pÃ¥ priskrigen – og Telenor er et af de selskaber, der fører an med aggressive tilbud i øjeblikket.

Jesper Hansen tiltræder nye stilling som konstitueret adm. direktør den 1. juni 2015.

Læs også:

Administrerende direktør stopper i Telenor Danmark – afløseren er fundet

Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark

Stor-fusion: Telia & Telenor kan blive en bombe under TDC

Telenors nye våben: Sådan skal ny it-platform bruges

Tilbage i februar 2015 var DSB gæst på Computerworld.dk.

Her bad digitaliseringsleder hos DSB, Thomas Clausen, læserne på Computerworld komme med idéer til, hvordan man med enkle, digitale tiltag kan udvikle DSB.

I første omgang gav det et væld af nye ideer til DSB – hvoraf en del af dem var rettet mod det noget udskældte Rejsekort.

Men det gav også DSB og Thomas Clausen inspiration til i større grad at opsøge konstruktiv kritik, som den DSB havde fået af Computerworlds læsere.

Du kan læse den originale klumme med Computerworlds forslag her.

“Den store interesse fra Computerworlds læsere var dybt inspirerende. Det forsikrede os om, at der var en stor lyst til at bidrage og præge udviklingen af DSB. Det er blandt andet pÃ¥ grund af dette, at vi nu laver en idéportal, hvilket er et naturligt skridt videre,” forklarer Thomas Clausen.

Ideportal med prioritering af de nye ideer
DSB’s nye ide er en idéportal, hvor du kan tilføje dine egne idéer til, hvordan DSB skal forbedre DSB-oplevelsen.

“Vi kiggede pÃ¥, hvordan andre danske virksomheder har gjort det samme, men det her handler om hurtigt at komme i gang, sÃ¥ vi valgte UserVoice-platformen. Og indtil nu har det været en fin succes, som vi forventer mange gode idéer ud fra, ” siger Thomas Clausen.

Platformen er ikke 100 procent færdig endnu, ifølge Thomas Clausen, men kan og skal udvikles løbende.

Vigtigst er, at det nu er muligt pÃ¥ en enkel mÃ¥de at fÃ¥ at vide, hvad DSB’s kunder ønsker af nye tiltag.

“For at det ikke skal blive en pærevælling, vil de salgs- og produktansvarlige vælge de temaer, kunderne skal tages med pÃ¥ rÃ¥d om.”

“I denne omgang er det billetter og togkortsystem. Derefter bliver forslagene indsamlet og bragt videre til de ansvarlige i DSB,” siger Thomas Clausen.

Idéportalen, Minide.dsb.dk, bygger på en idé om, at det ikke bare er nok at få de rigtige idéer ind, men at brugerne også skal kunne prioritere forslagene alt efter, hvor mange, der synes, at det er en god idé.

Lidt på samme måde som internetforummet Reddit er opbygget eller på samme måde, som den amerikanske præsidents underskriftsindsamlingsside tillader.

Det var på sidstnævnte, at Obama blev foreslået at bygge en dødsstjerne, hvilket han svarede på med en kølig, men munter tone.

Du kan selv give dine forslag eller stemme på eksisterende forslag her: Minide.dsb.dk

Læs ogsÃ¥: DSB’s CIO: Derfor taler jeg meget sjældent om teknik

Nogle af dine data er mere værd end andre.

Det ved du selvfølgelig godt. Men har du tænkt over, hvad det betyder for din investering i it-sikkerhed?

Mængden af data i verden vokser eksponentielt. Samtidig stiger antallet af angreb og forsøg på angreb også voldsomt.

Konsekvensen er, at vi sikkerhedsfolk simpelthen ikke har ressourcer til at beskytte alt.

Vi må erkende, at vi har data, som vi kan miste, uden at det får fatale konsekvenser.

Men det stiller krav til os: Vi er nødt til at afgøre, hvilke data der er livsvigtige for os – og hvilke der ikke er det.

Vi må klassificere
Jeg taler her om klassificering af data. Klassificering foregår ved, at man opdeler data i klasser ud fra deres forretningsmæssige værdi.

For eksempel kan man inddele data i klasserne fortroligt, internt og offentligt.

Dataklassificering indgår som en af de aktiviteter, en organisation skal gennemføre, for at den kan blive certificeret ud fra kravene i ISO 27001.

Dermed er det en øvelse, som mange vil komme ud for, efterhånden som standarden bliver mere udbredt.

Krav skal afvejes
Under klassificeringen skal man både overveje konsekvenserne for tilgængelighed, integritet og fortrolighed.

For eksempel kan der være data, hvor fortrolighed ikke er afgørende. Det er data, som udenforstående ikke kan bruge til noget.

Men de samme data kan indgå i driften på en måde, så de absolut ikke kan undværes. Her vejer tilgængelighed altså tungere end fortrolighed.

Så klassificeringen hænger sammen med en risikovurdering.

Man må overveje, hvilke konsekvenser det får, hvis dataene kommer i de forkerte hænder. Eller hvis systemet bringes ud af drift.

Læs også:

Information classification according to ISO 27001, blogindlæg af Dejan Kosutic.

En stor opgave
Udfordringen ved arbejdet er ikke så meget at tænke i klasser. Det har andre gjort før jer, og der er gode kilder at trække på.

Nogle kan bruge de fortrolighedsklasser, Forsvaret anvender, og som kendes fra statsministeriets sikkerhedscirkulære.

For andre passer en simplere model, som den jeg nævnte tidligere, bedre.

Nej, den store udfordring ligger i udførelsen: I skal vurdere hver eneste stump data i jeres virksomhed eller organisation.

BÃ¥de data og de systemer, der behandler data, skal beskyttes i henhold til klassifikationen.

Nogle data klassificeres ud fra den værdi, de har for jeres egen organisation.

Andre skal klassificeres som følsomme, fordi lovgivningen stiller krav til, hvordan I beskytter dem.

Det er for eksempel data om kunder eller medarbejdere, der falder ind under persondataloven.

Næste udfordring kommer, når arbejdet er gjort. Så skal klassifikationerne holdes ved lige.

I skal løbende tjekke, at data stadig er klassificeret korrekt – og nye datatyper skal ind i systemet.

Vi er bagud i våbenkapløbet
Det lyder måske mærkeligt, at vi som sikkerhedsfolk skal acceptere, at nogle data kan gå tabt.

Men det er en nødvendig konsekvens af det våbenkapløb, vi deltager i.

Vi dataejere er konstant bagud i forhold til dem, der har ondt i sinde. Vi har ikke råd til at beskytte alt.

Derfor er det nødvendigt at prioritere.

Vi må afgøre, hvor guldet i vores virksomhed befinder sig. Og når vi har fundet det, skal vi beskytte det.

Klassificering af data er et af de første skridt på vejen mod en styret sikkerhedsindsats.

For at det kan virke, er det afgørende, at medarbejderne kender og forstår systemet.

De skal vide, hvilke data I regner for særligt følsomme, så de kan behandle dem korrekt.

Det kan indførelsen af dataklassifikation i sig selv hjælpe med til: NÃ¥r data ikke er klassificeret, regnes alle data for lige vigtige – eller uvigtige.

Men når I har sat en værdi på data, bliver det klart for medarbejderne, hvad der er værd at beskytte.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet. I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.
Henrik Larsen opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Microsoft har netop afsløret, at Windows 10 udkommer d. 29. juli 2015.Â

Og vores gennemgang af den seneste test-udgave, det såkaldte technical preview, viser, at der er grund til at glæde sig. 

Det kan du læse mere om i artiklen 10 dage med Windows 10: Skal vi glæde os til den endelige version?

Flere har spekuleret i, at med Windows 10 ser vi en af de sidste store versions-skift af Windows – og at fremtiden i stedet er et Windows, som vil blive løbende opdateret.

Sådan som man blandt andet kender det fra Apples OS X-system, iOS og Android. 

Og noget kunne tyde på, at de har ret, for Windows 10-annonceringen blev skudt i gang af et lille Windows-flag i taskbaren på min ene Windows 8.1-maskine her til morgen.

Læs ogsÃ¥: Du fÃ¥r Windows 10 gratis den 29. juli – se alle detaljer her

På Windows 8.1 her til morgen var der et lille flag i task-baren som vi ikke havde set før.

Trykker du pÃ¥ ikonet, dukker der et vindue op midt pÃ¥ skrivebordet. Her kan du læse mere om Windows 10 og trykke dig videre til en “reservation” af din gratis opgradering til Windows 10.

Du skal dog have 3 gigabyte lagerplads fri.

Klikker du næste, fÃ¥r du adgang til en skærm, hvor du kan indtaste din email-adresse.Â

Underligt nok skal du tilsyneladende ikke logge ind med din Microsoft-konto. Det var ellers en af de ting, som Windows 8 indførte.

Derefter er der ikke mere at gøre. Nu skal du bare vente til d. 29. juli – eller deromkring.Â

Det bliver dog interessant at se, hvordan Microsoft har tænkt sig at rulle Windows 10 ud. 

Normalt når der kommer opdateringer til iOS eller Android, så sker det i klumper, sådan at grupper af brugere løbende får adgang til opdateringerne. 

Det sikrer, at trækket på Microsofts servere ikke bliver for massivt ved lanceringsdagen. På den anden side viser erfaringerne også, at det kan skabe vrede brugere, når de først får opdateringen dage efter alle andre.

Alternativet er, at Microsoft Ã¥bner op for downloads flere dage i forvejen, men først “lÃ¥ser” opdateringen op d. 29. juli. Det sikrer en bedre fordeling af presset pÃ¥ serverne og er den mÃ¥de, som blandt andet spil-firmaer distribuerer nye spil, som har en fast lanceringsdato, pÃ¥. 

Uanset hvilken vej Microsoft har valgt at gå, så bliver det interessant at se, hvad det betyder for antallet og hastigheden af brugere, som vælger at opgradere.

Læs ogsÃ¥: Du fÃ¥r Windows 10 gratis den 29. juli – se alle detaljer her

Har du endnu ikke f̴et det lille Windows 10 ikon i din task-bar, s̴ fortvivl ikke Рdet er kun en ud af fire Windows 8.1-maskiner vi endnu har set det p̴.

Det kræver, at du har en fuldt opdateret Windows 7 eller 8.1-computer, og hvis ikonet stadig ikke vises, kan du også reservere det her. Enterprise-versioner kan ikke opdateres på denne måde. Microsoft kommer på et senere tidspunkt med mere information på Windows 10 Enterprise. 

Kan du i øvrigt ikke vente til juli med at prøve Windows 10, sÃ¥ har læs guiden: Prøv Windows 10 – og vend tilbage til Windows 8 igen uden at miste dine filer.

Læs også:

Du f̴r Windows 10 gratis den 29. juli Рse alle detaljer her

29. juli.

Den dato skyller Windows 10 ind over os som en tsunami. Det er nemlig den dato, hvor Microsoft åbner op for sluserne, så du gratis kan opdatere til Windows 10, hvis du har en Windows 7 eller 8.1. 

Det skriver Microsoft i en pressemeddelelse. 

Det har hele tiden været meningen, at Windows 10-lanceringen skulle ske i “sommeren 2015″, men det er første gang, at datoen er blevet specificeret af Microsoft selv. 

Det kan du vente dig af Windows 10
Windows 10 bringer et nyt, men stadig velkendt univers, som ikke længere er opdelt på samme måde mellem touch og klassisk mus og tastatur, som Windows 8 har været.

En ny softwarefunktion, “Continuum”, ændrer nemlig Windows 10 alt efter om du bruger Windows 10 pÃ¥ tablet eller en klassisk computer.

Det har vi testet over 10 dage, hvilket du kan læse mere om her: 10 dage med Windows 10: Skal vi glæde os til den endelige version?

Ingen dansk Cortana endnu
Windows 10 indeholder også en ny internetbrowser, Microsoft Edge, som skal overtage Internet Explorers plads.

Ligeledes har Windows 10 også en ny form for sikkerhedssoftware, Hello, som kan genkende dig via webcam, så du ikke behøver bruge adgangskode.

Samtidig giver Windows 10 også mulighed for at bruge Universal Apps, hvilket er en videreudvikling af de specielle Apps, som blev introduceret i Windows 8.

Universal apps er programmer, som virker på tværs af alle Microsofts platforme, og som tilpasser sig skærmens størrelse.

Det er også Universal Apps, som fungerer godt sammen med det førnævnte Continuum, da appen ændres alt efter, om den er til mus og tastatur, eller om appen skal styres med fingrene. 

Men havde du set frem til Cortana, den digitale assistent, som Microsoft har navngivet efter den kunstige intelligent fra computerspillet Halo, så må vi desværre skuffe dig.

Cortana kommer endnu ikke på dansk og vil slet ikke være slået til på en dansk version af Windows 10.

Det er ellers en af de features, som bliver lagt mest vægt på i det amerikanske marked.

Du kan tilsyneladende allerede nu begynde at gøre klar til installationen af Windows 10. I hvert fald begynder nogle Windows 7- og 8.1-brugere at se små Windows-flag i hjørnet af computeren. Læs mere her

Læs også: Prøv Windows 10 - og vend tilbage til Windows 8 igen uden at miste dine filer

Marek Slacik skifter nu til Telenor Sverige.

Jesper Hansen er ny administrerende direktør i Telenor Danmark.
Foto: Lars Nyboell.

Telenor Danmark, der er ved at fusionere med Telia Danmark, skal have ny administrerende direktør.

Selskabet meddeler, at Marek Slacik stopper på posten.

Marek Slacik har haft CEO-stillingen i Danmark i de seneste tre år, men han skal nu være markedsdirektør i Telenor Sverige.

Den nye administrerende direktør i Telenor Danmark bliver hentet internt: 

“Jesper Hansen, der har været en del af topledelsen i Telenor Danmark gennem de sidste 15 Ã¥r, overtager posten som konstitueret adm. direktør,” meddeler Telenor.

Skal stå ved roret under fusionen
Kjell-Morten Johnsen, der er executive vice president i Telenor-koncernen, udtaler videre:

“Jesper kender bedre end de fleste det danske telemarked, og han er bÃ¥de respekteret og anerkendt pÃ¥ tværs af organisationen for sine resultater, sit engagement og sin ledelse.”

“Det er egenskaber, som han fÃ¥r behov for resten af Ã¥ret, hvor vi skal fastholde vores position i markedet, mens vi venter pÃ¥ at fÃ¥ EU’s godkendelse til at fusionere med Telia.”

Jesper Hansen har været en del af topledelsen i Telenor i de seneste 15 år. I de seneste to år har han været kundedirektør med ansvaret for kundeservice og salgskanalerne, ligesomhan også har haft ansvaret for produktudviklingen og it-området. 

“Konkurrencen pÃ¥ det danske telemarked er hÃ¥rdere end nogensinde. Vi har gennem de seneste par Ã¥r arbejdet benhÃ¥rdt pÃ¥ at fÃ¥ Telenor til at skille sig ud for den gode service, og jeg ser frem til at fortsætte i dette spor frem mod den forventede godkendelse af fusionen med Telia senere i Ã¥r,” udtaler Jesper Hansen.

Den danske telekrig
Det danske telemarked er i disse år præget af en benhård konkurrence, hvor ikke mindst Telenor har haft det svært i konkurrencen med TDC, 3 og Telia.

Sidste år blev det annonceret, at Telenor og Telia i Danmark skal smelte sammen til ét selskab.  

Fusionen, der stadig er ved at blive godkendt af de relevante myndigheder, har dog endnu ikke lagt en dæmper pÃ¥ priskrigen – og Telenor er et af de selskaber, der fører an med aggressive tilbud i øjeblikket.

SÃ¥ sent som i sidste uge valgte Telenor igen at gÃ¥ pÃ¥ strandhugst blandt ikke mindst TDC-kunderne ved at give kunder med det største ‘Fri+’-abonnement fri tale og sms i hele EU.

Ifølge meddelelsen fra Telenor tiltræder Jesper Hansen den nye stilling som konstitueret adm. direktør den 1. juni 2015.

Det oplyses samtidig, at “han vil fortsætte i denne stilling frem til fusionen mellem Telenor og Telia efter EU-godkendelsen.”
 

Læs også:

Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark

Stor-fusion: Telia & Telenor kan blive en bombe under TDC

Telenors nye våben: Sådan skal ny it-platform bruges

SKI er udfordret af røde tal i regnskaberne, hvilket viser, at der må gøres noget med forretningsmodellen.

I stedet for at lappe hullet ved blot at skrue op for, hvor stor en andel af omsætningen på aftalerne SKI får del i, er der brug for, at SKI med sin bestyrelse og i fortsat tæt dialog med markedet ser på alle muligheder for at etablere mere dynamiske og attraktive rammeaftaler.

Transaktionsomkostningerne er for høje
Formålet med at have rammeaftaler skal være at sænke de samlede omkostninger for kunden ved anskaffelse af en given vare.

Det skal sikres ved en kombination af lavere priser og lavere transaktionsomkostninger for både kunde og leverandør.

I dette regnestykke skal omkostningen til at udbyde og forvalte rammeaftalerne naturligvis regnes med.

Samlet ser SKI ikke et fald i omsætningen på de enkelte aftaler, når der renses for priser og fravalgte forretningsområder.

Og en del omsætning venter naturligvis forude på de nyere aftaler, der er indgået de seneste år.

Det kan måske skabe balance i regnskabstallene.

Men vi ser også tendenser til, at kunderne har svært ved at se fordelene ved en generel rammeaftale og vælger andre indkøbsmuligheder.

De store indkøbsorganisationer skal arbejde hårdt for at fastholde deres rolle.

Teknologien løber stærkt
Der er flere udfordringer, som skal håndteres.

Dels er hastigheden hvormed teknologi og markedet udvikler sig en udfordring for det nuværende rammeaftale-setup.

Kort efter aftaler er indgået, har de teknologiske muligheder og leverandørkonstellationer forandret sig.

Og kunderne kan opleve, at de ikke på rammeaftalerne kan købe netop de løsninger, som de ellers ser i markedet og gerne vil have adgang til.

Samtidig opleves priserne ikke at være meget forskellige – hvis overhovedet – pÃ¥ rammeaftalerne i forhold til, hvad kunderne ellers ville kunne fÃ¥.

Her kan jeg – baseret pÃ¥ egne erfaringer og som formand for IT-Branchens udvalg for digital forvaltning – set fra leverandøren sige, at SKI-rammeudbud og de tilhørende kontrakter for os i dag er en meget kompleks størrelse. BÃ¥de ved det egentlige rammeaftale udbud og ved efterfølgende mini-udbud og kontraktindgÃ¥else.

Der er i nogle tilfælde for os som leverandør samlet højere transaktionsomkostninger ved at indgå en SKI aftale end ved at besvare og vinde et traditionelt udbud.

Samtidig er vi ikke garanteret nogen omsætning på SKI (og mange andre) rammeaftaler, og det er derfor svært at argumentere for at give nogen særlige rabatter på prisen for den enkelte vare eller ydelse på en rammeaftale.

Der er undtagelser, for betingelserne for de enkelte rammeaftaler er forskellige.

Samme arbejde men bedre valgmuligheder
Fra kunderne hører vi, at det kan være stort set den samme opgave at udbyde og indgå aftaler på SKI-rammeaftaler som ved et traditionelt udbud. 

Når kunderne så oplever, at de både frit kan vælge blandt de leverandører, der på udbudstidspunktet har den mest relevante vare/ydelse, og at prisen kan være bedre, så er det ikke overraskende, når de vælger traditionelle udbud.

Det overrasker derfor ikke, at vi ser en begyndende tendens til, at flere kunder vælger selv at etablere rammeaftaler med et antal leverandører.

Fordelen som leverandør er her, at der er et mindre konkurrencefelt på rammeaftalen (typisk vælges to-fem leverandører), og kundens samlede budget er kendt.

Det giver en langt bedre mulighed for at antage en forventet omsætning til hver af leverandørerne og dermed give en skarpere pris.

Samtidig oplever vi, at aftaleindgåelsen er nemmere.

Selve udbuddet af de enkelte kunders rammeaftale er den samme som ved traditionelle udbud, men samlet set er aftaleindgåelse nemmere (lavere transaktionsomkostninger) end ved SKI-rammeaftalerne.

Bedre muligheder for både kunde og leverandør
Men er de store indkøbsorganisationers tid så forbi? Nej, det er ikke den rette konklusion.

IT-Branchen er fortsat interesseret i rammeaftaler og tæt dialog med professionelle aktører som SKI.

Dialogen om de enkelte udbud og det generelle aftale-setup er til fordel for begge parter.

Og det vil være krævende at opbygge noget tilsvarende i et mere fragmenteret indkøbslandskab.

Vi mener altså fortsat, at grundtanken bag indkøbsfællesskaberne er god.

Det er klogt i fællesskab at få fjernet udbudsforpligtelsen, så det er muligt for dem, der er på aftalen, at handle relativt hurtigt sammen.

Hvis blot aftalerne har flere elementer indbygget, der gør dem mere attraktive for alle parter, har de fortsat deres berettigelse.

Der skal etableres et nyt setup
Det er disse overvejelser, vi har med i drøftelserne med SKI, øvrige indkøbsorganisationer og de offentlige kunder om morgendagens rammeaftaler.

I denne dialog vil det ogsÃ¥ være godt, om Klagenævn for Udbud reviderer sin opfattelse af, hvordan EU’s udbudsregler skal implementeres i Danmark.

Den stramning, som SKI var nødt til at gennemføre efter Klagenævnets underkendelse af en række SKI-rammeaftaler i 2011, har været afgørende for de forhold, som vi gerne vil have rettet op på.

Vi mener, der er inspiration at hente i UK, hvor rammeaftalerne udbydes med bredere indhold og med flere leverandører.

Det sikrer, at der er et stort udbud for kunderne at vælge mellem, sÃ¥ de “altid” pÃ¥ en rammeaftale kan finde det, de efterspørger.

Det sikrer også, at leverandørerne kan levere de nyeste varer og ydelser. Med et bredere og mere fleksibelt sortiment kan den enkelte leverandør nøjes med at være på færre rammeaftaler, og dermed falder transaktionsomkostningen også for leverandøren.

Vi ved, at embedsmænd i Danmark mener, at den britiske praksis ikke er forenelig med dansk juridisk tolkning af, hvad der er lovligt i forhold til udbudsreglerne.

Måske er det rigtigt, eller måske kan tolkningen rykkes. Muligheden bør undersøges og debatteres åbent.

Det er sikkert, at vi i år får nye lovrammer for udbud i Danmark. Det giver bl.a. muligheder for nye innovationspartnerskaber og mulighed for at opdatere varesortimenter på rammeaftaler.

IT-Branchen mener, der er brug for: 

• Lavere transaktionsomkostninger for bÃ¥de kunde og leverandør ved udbud af rammeaftaler og indgÃ¥else af leveranceaftaler.
• Sikring af et opdateret varesortiment i aftalernes løbetid
• Sikring af (mere) garanteret omsætning, som kan give lavere priser fra leverandørerne.

Trods mange års troskab over for Microsofts klassiske økonomisystem, C5, lægger ejerne bag det jyske it-firma Concept Data i Herning nu både kræfter og penge i at promovere det konkurrerende amerikanske produkt, Aplicor.

I begyndelsen af denne måned stiftede Concept Datas ejere selskabet Aplicor Distribution Denmark, som udover at stå for levering af Aplicors software også vil tilbyde at hoste det cloud-baserede system for kunderne.

Concept Data har indenfor det seneste Ã¥r taget fat pÃ¥ at sælge økonomisystemer fra bÃ¥de e-conomic og Aplicor – produkter, som især pÃ¥ markedet for mindre og mellemstore kunder ligger i stærk konkurrence med netop Microsoft.

Læs også: Faneflugt blandt Microsoft-partnere: Fylder hylderne med Microsoft-rivalers produkter

GÃ¥r skridtet videre
Direktør og medejer i Concept Data, Kristian Klintebæk, ser ikke det nye initiativ som en udfordring af Microsoft. Han understreger, at man fortsætter partnerskabet med Microsoft.

Direktør og medejer i Concept Data, Kris Klintebæk, har sammen med sine kompagnoner, startet et selskab, der skal stå for distribution og hosting af software fra Microsoft-konkurrenten Aplicor.

“Det her ændrer ikke pÃ¥ Concept Datas forretning, hvor vi har Microsofts C5 og NAV stÃ¥ende pÃ¥ hylderne pÃ¥ hylderne sammen med Aplicor og e-conomic,” siger Kristian Klintebæk.

“Men Microsofts produkter er i en helt anden prisklasse, og med Aplicor og e-conomic har især mindre kunder adgang til produkter, som er enklere og billigere end det, som Microsoft tilbyder,” siger han.

Direktør for den nystartede Aplicor-distributør er Lars Kirkeby, som også er med i ejerkredsen bag Concept Data.

“Jeg er selvfølgelig interesseret i, at mit firma fÃ¥r noget at lave, og at der kommer god trafik fra Aplicors forhandlere og slutkunder i det nye datacenter. Om det sÃ¥ udfordrer Microsoft, vil jeg ikke gøre mig klog pÃ¥,” siger han.

En fjer i hatten for Aplicor
Alliancen med Concept Data er en stor fjer i hatten for Aplicor, som nu kan trække på den jyske forhandlers mange års erfaring med at sælge Microsofts økonomisystemer til danske kunder.

Morten Nielsen, der er Aplicors globale chef for forretningsudvikling, fortæller til Computerworld, at partnerskabet med det nystartede selskab er en del af Aplicors strategi for at få et stærkere fodfæste på markedet.

“Concept Data er en dygtig hostingpartner, der ved noget om ERP. Det er den overvejelse, vi har gjort os, da vi valgte dem. Og vi hÃ¥ber selvfølgelig, at det vil fÃ¥ flere forhandlere til at se til vores side,” siger Morten Nielsen, der understreger, at Aplicor ikke er direkte involveret i Aplicor Distribution.

Aplicor har det seneste års tid rekrutteret forhandlere, og er ifølge Morten Nielsen oppe på mere end 20 forhandlere i Danmark, hvoraf en del i forvejen sælger ERP-systemer fra Microsoft og norske Visma.

Læs også:

Damgaard-veteraner vil udfordre Microsoft

Microsoft-partner om faneflugt: Microsofts ERP-systemer er for avancerede og for dyre

Sammen med Google har chipproducenten Intel lanceret en standardiseret platform – Intel Reference Design Android (IRDA).

Det skal gøre det lettere og ikke mindst hurtigere for store og smÃ¥ hardwareproducenter (OEM’er) at fÃ¥ deres produkter ud pÃ¥ butikshylderne.

Intels designpakke til Android består af en teknologisk platform, hvor hardwareproducenterne kan vælge hardwarekomponenter fra en menu, hvor alle elementer er forhåndsgodkendt af Google og Intel.

Det fortæller Frank Merten fra Intel europæiske channel sales group.

“Vi tilbyder en platform, hvor lokale OEM’er kan vælge fra en menu af komponenter som skærm, memory, kamera, hvor alle komponenter er prækvalificererede af Intel og Google. Det giver sikkerhed for et vist kvalitetsniveau og at komponenterne kan fungere sammen. OEM’erne har det problem, at de har svært at finde de rigtige leverandører, som kan levere tilstrækkelig høj kvalitet, god pris og pÃ¥lidelige produkter,” siger Frank Merten.

Gratis licenser
Intel tilbyder samtidig hardwareproducenterne gratis adgang til en række udviklingsapplikationer, så hver enkelt produkt designes, så de enkelte komponenter passer sammen både rent teknologisk og i forhold til slutbrugernes behov.

I den sammenhæng bliver det også lettere for en producent at få en såkaldt MADA-aftale (mobile application distribution agreement), som er en forudsætning for at bruge Googles egene apps på et bestemt device.

Producenterne får også gratis adgang til Googles særlige GMS-licenser, som er forudsætningen for at producentens kan bruge Android-styresystemet på deres devices.

Konkret betyder det, at producenterne slipper for udgiften til den test af deres produkter, som Google i dag stiller krav om.

Den besparelse ligger ifølge Frank Merten pÃ¥ mellem 10-20.000 dollar – penge som især har betydning for mange mindre producenter, som findes rundt om pÃ¥ de lokale markeder.

Sidst men ikke mindst garanterer Google og Intel, at producenterne får adgang til at rulle opdateringer af Android ud til deres brugere senest to uger efter, at Google smider en Android-opdatering på gaden.

Det kan i dag være et problem, hvis man som producent har valgt en underleverandører i eksempelvis Kina, som ikke har adgang til de nyeste Android-opdateringer.

“I dag kan det tage op til et halvt Ã¥r (at fÃ¥ en opdatering, red.) og i mellemtiden er der ofte kommet en ny update, sÃ¥ man er altid bagud. Med dette initiativ sikrer vi, at produkterne bliver opdateret efter senest to uger. Det tager vi hÃ¥nd om, uden at OEM’erne skal betale for det,” siger Frank Merten.

Device-eksplosion på vej
Over de næste fem Ã¥r forventer Intel – ligesom en række analysefirmaer og hardwareproducenter – at antallet af devices pÃ¥ globalt plan vil runde mere end 50 milliarder enheder.

Det er mere end en tredobling i forhold til i dag.

Skal man holde trit med det tempo er der brug for standardiserede hardwaredesigns, så producenterne kan være sikre på kvalitet af både hardware og software i deres nye produkter.

“Vi gør det her for at hjælpe de lokale OEM’er med at fÃ¥ deres devices hurtigere til markedet og for at sikre kvaliteten af deres device,” forklarer Frank Merten.

Hæver bundniveauet for Android-produkter
For Google betyder, Intels IRDA-program den yderligere fidus, at man gennem kan hæve bundniveauet for den myriade af Android-devices, som er på markedet i dag.

For trods en markedsandel på mere end 80 procent indenfor mobil- og tablet markedet er det velkendt, at en stor del af de Android-baserede devices er rent skrammel med designs, der gør det svært for producenter og slutbrugere at bygge forretningsmæssigt interessante services rundt om deres devices.

Mange devices bliver produceret i Kina, hvor kvaliteten er alt andet end fremragende i forhold til performance og brugervenlighed.

Læs også:
Ikke længere blot ‘Intel Inside’ – et nyt Intel er ved at se dagens lys

Intels fremtids-plan: Vil stille nye krav til partnere og udviklere