Daily Archives: June 3, 2015

Undgå propper: Sådan styres trafikken intelligent i Aalborg

Der er få ting som trafikpropper, der kan få folk op i det røde felt og tromme irriteret på instrumentbrættet.

Især når for de professionelle chauffører, der ved, at tid er penge.

Den udfordring har det aalborgensiske it-firma Blip Systems i samarbejde med blandt andre Cowi forsøgt at tackle ved at stille en trafiktavle til rådighed for trafikanterne i den travle Aalborg Havn.

Dermed kan en lastbilschauffør og de 10.000 andre daglige bilister på havnens fire hovedveje orientere sig i realtid om den korteste vej til motorvejen E45. 

Sådan virker det
Teknologien virker ved, at godt 30 sensorer ved de aalborgensiske veje ud fra havneområdet opfanger, når der kører et håndfrit telefonsæt eller en anden åben bluetooth-enhed forbi en sensor.

Den næste sensor på vejen registrerer ligeledes køretøjerne fra anonymiserede MAC-adresser, og derved kan Blip Systems registrere eksempelvis tidsforskel mellem registreringerne og dermed trafiktæthed på vejene.

Disse informationer samles på trafiktavlen leveret af Cowi, hvor chaufførerne kan se, hvor lang tid de kan forvente at bruge, før de kommer ud på E45.

“Det betyder, at en lastbilschauffør kan tage en længere rute, fordi han kan se, at han på den måde kan spare tid, hvilket jo er en vigtig faktor for fragtfirmaer,” forklarer marketing manager Christian Bugislaus Carstens til Computerworld. 

Strid om privatlivets fred 
Han understreger, at ingen af trafikanterne kan identificeres fra de MAC-adresser, som samles ind af Blip Systems.

“Vi indsamler ingen personfølsomme data. Derudover bliver trafikanternes data også krypteret i sensoren som en ekstra sikkerhed,” siger Christian Bugislaus Carstens.

Blip Systems har på rejsen mod disse realtids-informationer ellers været igennem en større privacy-undersøgelse, da netop registreringen mentes at høre under cookie-lovgivningen.

Selskabet har dog efter flere måneders tovtrækkeri fået Erhvervsstyrelsens godkendelse til at anvende teknologien. 

Flere byer på vej
Christian Bugislaus Carstens fortæller samtidig, at også andre byer som Aarhus, Odense og København er på vej med lignende tavle-løsninger.

“Jeg ved, at Aarhus er ved at sætte tavler op, og mon ikke det kommer til at ske flere steder,” siger han til Computerwold.

Han nævner i den sammenhæng, at muligheden er mange i Aarhus, hvor der er op mod 130 sensorer sammenlignet med Aalborgs nuværende 31.

I København findes en lignende løsning i hovedstadens lufthavn på Amager.

Udover systemets anvendelse i Danmark er Blip Systems også til stede i 23 udenlandske lufthavne, som blandt andet tæller Amsterdam, Dublin og Dubai. 

Læs også:
Mød den it-baserede trafikstyring: Sådan slipper du for rødt lys

Posted in computer.

Hvorfor er vi så bange for skyen i Danmark?

Hvorfor er vi så bange for skyen i Danmark, når vi ser, det fungerer succesfuldt i udlandet?

Hvordan kan vi bedst sikre, at private danske virksomheder og offentlige myndigheder høster fordelene og træffer oplyste valg imellem internationale Clouds og danske hostingmuligheder?

At det offentlige i England alene i 2014 brugte over 3 mia. kr. på cloudløsninger, bør inspirere til, at det offentlige i Danmark går forrest og sætter mål, krav og rammer, så de bedste muligheder fra ind- og udland kan anvendes – også af private virksomheder – uden at gå på kompromis med datasikkerheden.

Koordineringen der forsvandt
For et par år siden var der en klar interesse i den danske offentlige sektor for Cloud – drevet af bl.a. Finansministeriets jagt på driftsbesparelser.

Det førte til en fællesministeriel analyse og afrapportering, der pegede på, hvilken lovgivning og elementer der var svære at tolke for de myndigheder og virksomheder, der stod med overvejelser om at udlægge opgaver til eksterne parter på enten dansk jord eller internationalt.

Siden er gået et par år, hvor der ikke er set koordinerede tiltag fra centrale myndigheder til at gøre mere ved området.

Visse offentlige institutioner som f.eks. DSB er enkeltvis gået i skyen. Det er drevet af ildsjæle og markedskræfter på trods af, snarere end central styring. Nogle virksomheder er i gang, men sammenlignet med udlandet halter vi bagefter.

Det centrale embedsværk har ikke skubbet på udviklingen. Formentlig af frygt for, at politikere kunne bekymres over sikkerheden ved at drifte it og services ude af huset, fremfor i den velkendte kælder under rådhuset. Uden politikere i øvrigt har udvist synderlig interesse for, om det velkendte setup var mere sikkert.

Men frygten bør ikke skygge for en stillingstagen til, om Cloud og hosting er noget, vi i Danmark bør bruge mere. Og heller ikke for en målrettet indsats for at hjælpe en øget anvendelse på vej.

Vores frygt skal balanceres
De mange mediesager om databrud med tab af personfølsomme data har været medvirkende til at sætte spørgsmålstegn ved den generelle kvalitet af sikkerheden – både fra politisk hold, i medierne og blandt ledelsen i private virksomheder og offentlige myndigheder.

Frygt kan da på mange måder også være godt. Det skærper opmærksomheden, får os til at diskutere status quo og lede efter løsninger. Men frygten skal balanceres i forhold til det reelle sikkerhedsmæssige behov.

En lille håndværksvirksomhed vil aldrig have samme sikkerhedsbehov som f.eks. en bank. De lagrer forskellige typer data, vil have hver sin risikoprofil og vil derfor også skulle vælge hver sin type løsning.

Og det er her, det typisk bliver svært. For hvilken risikoprofil har man, og hvilken løsning er så bedst for ens virksomhed.

IT-Branchens fælles koncept “Informationssikkerhed i Balance” hjælper virksomhederne et stykke ad vejen. Kombineret med bedre myndighedsvejledninger i lovgivningens uklarheder, får man de oplysninger, man skal bruge for at kunne begå sig sikkert i markedet.

Så kan man som virksomhed træffe et oplyst valg om, hvor man får dækket dine behov bedst muligt, uden hver gang at skulle køre alt fra egen kælder.

Ja, det vil flytte noget omsætning ud i skyen, men det kan også starte en bevægelse, der får flere danske serviceudbydere til at tilbyde gode Iaas-, Paas- og Saas-services fra dansk jord. Og får drifts- og outsourcing-partnere til at tilbyde kunderne stærke kombinationer af internationale og danske hybride løsninger. Så både myndigheder, virksomheder og it-branchen vinder på det.

Derfor bør det i næste digitaliseringsstrategi præciseres:

  • Ambitionsniveauet for danske myndigheders brug af cloud/hosting.
  • Hvor der er hele opgaveområder, der en-block kan lægge ud til private leverandørers drift. 
  • Hvilke sikkerhedsniveauer der skal lægges som minimumsstandard for beskyttelse af hvilke typer data

Annonce:


Posted in computer.

Microsoft: Sådan skal cloud-sikkerhed skrues ordentligt sammen

I en tidligere klumme skrev jeg om fire bærende og ufravigelige principper, som Microsoft opererer under.

Vores principper er ikke nye ej heller groundbreaking. Men i kølvandet på den generelle bekymring omkring internetsikkerhed har de stor værdi for os som virksomhed.

Disse ufravigelige principper er ikke alene fundamentet for en succesfuld forretning, de er også med til at sikre et demokratisk samfund som vores. Særligt princippet om retten til privatlivsbeskyttelse fortjener stor opmærksomhed i øjeblikket – fra borgere såvel som myndigheder og virksomheder.

Retten til privatliv er en menneskeret
Vi starter med det helt fundamentale.

I artikel 17 i verdenserklæringen om menneskerettigheder er retten til privatliv beskrevet som en grundlæggende rettighed. I den europæiske menneskerettighedsdeklaration definerer vi så et par omstændigheder, som kan retfærdiggøre at retten krænkes, herunder hensynet til landets sikkerhed, offentlig tryghed m.m.

Når vi definerer privatlivet som en grundlæggende ret, styrker det tilliden og trygheden blandt mennesker. Når vi samtidig definerer et par undtagelser, sker det for også at sikre, at vi som samfund har regler, der gælder i de tilfælde, hvor den samlede tryghed/sikkerhed i en nation, er i konflikt med den enkeltes ret til privatliv.

Som borgere nyder vi alle godt af disse principper og regler. Vi har generelt stor tillid til, at myndighederne udelukkende bringer undtagelserne i spil, når det er tvingende nødvendigt – og at dette kun sker efter en grundig juridisk proces.

På den måde ved vi, at samfundet forbliver trygt og godt; vi har tillid til samfundet. Og alt dette lyder jo herligt – men desværre ser vi også, at denne præmis er under pres.

Pres på princippet om retten til privatliv
Gennem mere end 20 år har internettet været i konstant vækst, og i dag er hovedparten af de tilbud og tjenester, vi som borgere, virksomheder og myndigheder anvender, baseret på én eller anden form for internetteknologi.

Desværre har vi set en række sager, hvor retten til privatliv og lovgivningen om behandling af vore personlige data er blevet krænket.

Dette er sket som følge af simple kriminelle handlinger (tys tys kilden), det er også sket i tilfælde af avanceret hacking (CSC-sagen), det er sket ved ubetænksom omgang med data (Integrationsministeriets “smutter”) og desværre har vi også grund til at formode, at der har været tilfælde af statsstøttet hacking eller anden form for spionage og/eller overvågning.

I kølvandet på disse bekymrende sager ser vi i disse dage diskussionen om, hvorvidt man kan/skal slække yderligere på princippet om retten til privatliv.

Her mener nogle, at vi som samfund ikke kan sikre os godt nok, hvis vi fastholder de eksisterende principper. Emnet fylder endnu ikke så meget i den brede politiske debat, men enkelte politikere synes dog at mene, at man rent politisk måske er gået for langt i forhold til at bøje princippet om retten til privatliv.

En debat, som Microsoft hilser meget velkommen!

For selvom der umiddelbart kan syntes at være nogenlunde enighed om at fastholde princippet om retten til privatliv, så skal der oftest kampagner til som fx Forbrugerrådets ‘Hvis din bagerjomfru var en app!’, før det bliver tydeligt for den enkelte, hvor vigtigt et princip vi kan være i færd med at give køb på, og derfor overses effekten i jagten på at vise handlekraft, når det gælder vores digitale sikkerhed.


Cloud computing og princippet om retten til privatliv
For organisationer verden over – virksomheder, regeringer og NGO’er – er specielt brugen af cloud computing blevet en essentiel del af it-strategien.

Selv EU har set potentialet i cloud og adgangen til nærmest ubegrænset kapacitet for lagring og databehandling, ligesom de har set fordelene i frigørelsen af ressourcer fra vedligehold, indkøb, opgradering etc., når man kun betaler for den kapacitet, man reelt forbruger.

Desværre er der stadig en opfattelse af, at man ikke længere kan sikre retten til privatliv, når man ønsker at nyde godt af fordelene ved cloud computing.

Men dette er en stor misforståelse.

Når man gør brug af cloud computing-løsninger, opnår man som udgangspunkt hverken mere eller mindre privatlivsbeskyttelse. Man skal derimod overveje, hvilke principper der ligger bag en løsningen – og tænke over, hvordan man som bruger/kunde/borger sikrer sig, at disse principper efterleves.

Det bør altid være et kerneprincip at bygge løsningen med udgangspunkt i bedst mulig indbygget sikkerhed (security by design) og konstant at forbedre samme.

Ligeså bør det være helt naturligt, at netop privatlivsbeskyttelsen er tænkt ind fra starten (privacy by design), ligesom det er essentielt at sikre en løbende revision af principperne bag (compliance & transparens).

Hos Microsoft prioriterer vi disse grundprincipper meget højt i alle vores løsninger, og vi arbejder stålsat på at sikre princippernes udbredelse, kvalitet og tyngde både nationalt og internationalt.

Vi ser nu, hvordan både analytikere og branchen som sådan er nået til en konsensus om, at cloud computing i mange tilfælde sikrer et højere sikkerhedsniveau sammenlignet med de mere traditionelle løsninger. Dette er en positiv udvikling – selvom man altid bør vælge sin leverandør med omhu.

Kan man behandle personfølsomme data i cloud?
Det korte svar er ja. Det er dog underordnet, hvorvidt man bruger cloud eller ej – det handler netop om principperne og leverandøren bag.

I slutningen af 2014 etablerede den internationale standardiseringsorganisation (ISO) den første specifikke cloud privacy-standard (ISO27018), og i starten af 2015 kunne Microsoft annoncere, at vi har implementeret alle kontrollerne i standarden til fulde.

Ud over de kontraktlige forpligtelser, som er standard for vores cloud-løsninger (såsom EU Model Clause og den danske sikkerhedsbekendtgørelse), så baserer vi vores cloud-leverancer på følgende principper:

  • Dine data bruges ikke til reklameformål
  • Microsoft vogter over dine data og anvender dem udelukkende til de formål, som er nødvendige for de tjenester, du bruger
  • Hvis en myndighed kontakter os med henblik på at få adgang til kundedata, sender vi forespørgslen videre til dig. Vi gør altid indsigelser ad rettens vej, hvis kravet er ugyldigt eller hvis vi forbydes at offentliggøre informationer om anmodningen
  • Vi stiller vidtrækkende kontroller til rådighed, så du selv kan styre beskyttelsen af personlige oplysninger – herunder hvem i organisationen der har adgang til data, og hvilke data de har adgang til
  • Vi offentliggør antallet af anmodninger fra ordensmagten via vores gennemsigtighedsrapporter.
  • Og skulle du beslutte at forlade os, kan du naturligvis tage dine data med dig

Vi mener, at disse principper bør være grundlaget for enhver cloud-leverance.

Hvis vi alle kan blive enige om dette grundlag, så er der kun én ejer af dine data – og det er dig.

Annonce:


Posted in computer.

Derfor bliver Windows 10 en succes i virksomhederne

Bare fordi Microsoft lancerer en ny version of Windows, skal du ikke regne med at få en ny arbejdscomputer. Til gengæld må du regne med at skulle bruge din mobiltelefon og måske også en tablet-computer meget mere i dit arbejde.

Med et Windows 10, der er det samme uanset hvilken enhed, du arbejder på, bliver det nu muligt for alvor at komme i gang med at sammensmelte de forskellige hardwareplatforme. Som bruger får du adgang til de samme data og applikationer, uanset om du tamper i tastaturet på din bærbare pc, eller om du har en tablet eller en mobiltelefon i hånden.

Sådan lyder meldingen fra en række af de Microsoft-forhandlere, som i praksis står for at sælge Windows-licenser, pc’er og andre devices til erhvervskunderne.

Læs mere:
Lille ikon viser vejen: Sådan reserverer du din [b]Windows 10[/b]-opgradering

“Der er mange af vores kunder, der ser frem til Windows 10. Med en en fælles applikationsplatform på tværs af tablets, desktop og mobiltelefoner bliver det nemmere at konsolidere kundernes miljøer og kun bruge én applikation på tværs af platforme. Så alt i alt er der tale om et stor skridt fremad,” lyder det fra direktør Dennis Nielsen i it-firmaet Venzo, som leverer infrastruktur og systemintegration til især store private og offentlige kunder.

Mange virksomheder vil derfor kaste sig over den nye Windows-version, når den kommer på gaden den 29. juli, lyder hans spådom.

Dennis Nielsen peger på, at integrationen mellem de forskellige hardware-platforme betyder, at udviklere nu kan fokusere på indholdet af de applikationer og løsninger, som de skruer sammen for kunderne. Det kan for alvor udfordre konkurrenter som Google og Apple, mener han.

Større fokus på kundernes forretning
“Microsoft har valgt at satse på indholdet, som det der skal skabe successen. Det er smart. Nu får man content og kompatible applikationer fra de udviklere, der sidder og bygger ting til de andre platforme, så for første gang i meget lang tid er Microsoft foran,” siger Dennis Nielsen.

Direktør Bjarne Riis fra licensspecialisten Crayon er enig. Han ser Windows 10 som en mulighed for at få større fokus på slutkundernes behov for at kunne tilgå deres løsninger fra forskellige platforme.

“Det er et ny paradigme, vi er på vej ind i. Når platformene kommer til at hænge sammen, bliver valget af spørgsmålet om opgradering af Windows meget mere interessant for virksomhederne. Det afgørende for kunderne er de løsninger og applikationer, som understøtter deres forretning. Nu behøver de ikke længere tage hensyn til, om det foregår på en mobiltelefon eller en stationær pc,” siger Bjarne Riis.

Annonce:


Også hos landets største it-forhandler Atea er der store forventninger til Windows 10.

“Tidligere har skift af operativsystem betydet, at kunderne skulle gennem et kæmpeprojekt med at gøre sig hardware-ready, uddanne brugerne og opdatere applikationer. Det slipper man for nu. Så vi forventer, at Windows 10 meget hurtigt vil få stor udbredelse,” siger konsulentchef i Atea, Jens Ole Andersen.

Den nye model med løbende opdatering af Windows vil også få konsekvenser for it-forhandlernes forretning.

“Opgraderingen fra XP gav i sin tid mange penge i kassen hos os i Atea og hos de andre konsulenthuse. De dage er forbi. Med Windows 10 kommer der mere fokus på udvikling af kundens forretning,” siger Jens Ole Andersen.

Kommer der et hardwareboom?
Tidligere tiders store lanceringer af nye Windows-versioner blev ofte efterfulgt af et boom i salget af pc’er og andet hardware, fordi de nye versioner krævede større hukommelse og processorkraft. Men med Windows 8 blev det vendt på hovedet, og med Windows 10 bliver kravene til hardware igen sænket.

Meningerne er dog delte, når det gælder Windows 10′s betydning for hardwaresalget.

“Jeg ser det her som endnu et søm i kisten for hardwarefolket. Windows 10 kan køre på hvad som helst, så det er et meget hardwareneutralt skift,” siger Dennis Nielsen fra Venzo.

Hos it-distributøren Also lyder vurdering dog, at integrationen mellem pc’er, tablets og mobiltelefoner vil give slutbrugerne nye muligheder, som vil skubbe på salget af den hardware, der kan supplere den traditionelle pc.

“Med Windows 10 vil kunderne i højere grad forholde sig til, at man kan nu arbejde på tværs af devices. Det vil nok betyde, at der bliver solgt nogle flere devices. Så man kan bestemt ikke udelukke, at Windows 10 kan være godt for hardwaresalget,” siger Martin Chrois, salgschef i Alsos softwareafdeling.

Læs også:

Her er alt det, vi endnu ikke ved om Microsofts Windows 10

10 dage med [b]Windows 10[/b]: Skal vi glæde os til den endelige version?

Posted in computer.