Daily Archives: June 12, 2015

It-selskabet Atea kan miste en milliardomsætning fra staten, kommunerne og regionerne, hvis det viser sig, at Atea-medarbejdere har bestukket offentligt ansatte fra Region Sjælland.

For med en endelig dom for bestikkelse kan Atea med en dansk omsætning pÃ¥ 5,8 milliarder kroner risikere at skulle vinke farvel til offentlige ordrer pÃ¥ grund af reglerne i EU’s udbudsdirektiv.

Ifølge Atea-direktør Steinar Sønsteby kommer et sted mellem 40 og 45 procent af selskabets omsætning i Danmark fra offentlige kunder.

Det vil i hele kroner sige et sted mellem 2,3 milliarder og 2,6 milliarder kroner her i Danmark.

“Der er en ret entydig pligt for offentlige myndigheder til at udelukke selskaber, der forbryder sig mod udbudsdirektivets kapitel 45, stk 1 og 2, hvis myndigheden har kendskab til, at virksomheden eksempelvis er dømt for bestikkelse. Det kan ikke tolkes meget anderledes.”

Det forklarer Rikke Thorlund Haahr, der chef for Udbudsportalen – et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Erhvervsstyrelsen.

Den præcise formulering af udbudsdirektivets kapitel 45 kan du selv læse her, og den omhandler udelukkelse af virksomheder, som er blevet endeligt dømt for bestikkelse, for deltagelse i organiseret kriminalitet eller hvidvaskning af penge.

Udelukkelse gælder i hele EU
Rikke Thorlund Haahr fortæller til Computerworld, at når offentlige myndigheder indgår aftaler med private leverandører, kræver myndigheden som regel, at de private leverandører underskriver en tro-og-love-erklæring for overhovedet at kunne komme i betragtning til udbuddet.

Denne tro-og-love-erklæring har rødder i udbudsdirektivet og går blandt andet ud på, at virksomheden ikke har været involveret i eksempelvis bestikkelsessager.

“Det betyder, at hvis folk fra en virksomhed bliver dømt for bestikkelse, kan virksomheden jo ikke underskrive denne erklæring og dermed komme i betragtning til kommunale udbud,” forklarer Rikke Thorlund Haahr fra Udbudsportalen.

Læs også: Frygter bestikkelse: Statens It kulegraver alle sine Atea-kontrakter

Da der er tale om et EU-direktiv gælder udelukkelsen ikke kun ved udbud i danske kommuner, men ved alle statslige, regionale og kommunale udbud i hele EU, hvor bagatelgrænsen ligger på halvanden million kroner.

Hvis nogen kommuner eller andre offentlige virksomheder skulle få den ide at hakke en indkøbsordrer på 10 millioner kroner op i 10 separate indkøb, så de ryger under tærskelværdien for udbud, begår de ulovligheder.

“Myndighederne mÃ¥ ikke dele deres kontrakter op med henblik pÃ¥ at komme under tærskelværdien,” pointerer Rikke Thorlund Haahr.

Ateas chancer for comeback
Atea har dog en hel række muligheder for også i fremtiden at kunne handle med offentlige myndigheder i både Danmark og i resten af EU.

Også selvom de varetægtsfængslede Atea-medarbejdere bliver dømt skyldige i bestikkelsessagen.

For udelukkelsen af handel med offentlige myndigheder træder først i kraft, når der foreligger en endelig dom.

Indtil videre er de nuværende og tidligere Atea-medarbejdere varetægtsfængslet. Og skulle disse personer herefter dømmes for bestikkelse, kan dommen ankes og efterfølgende afprøves ved en højere retsinstans.

Læs også: Storkommuner kræver nu bestikkelsesforklaring fra Atea

Med andre ord kan sagen trække ud i flere år, hvor Atea i den mellemliggende periode kan gøre meget for at rette op på forholdene og dermed være i betragtning som it-leverandør til det offentlige.

Det forklarer Tom Holsøe, der er formand for Danske It-advokater, til Computerworld.

“En dom for bestikkelse er meget alvorlig, og derfor er der som udgangspunkt et krav om, at en dømt leverandør skal udelukkes. Med de kommende udbudregler kan virksomheden fremlægge dokumentation for, at den har rettet op pÃ¥ forholdene,” siger han.

Skal rense sig selv
Tom Holsøe vurderer, at de nye udbudsregler formentlig er klar til januar 2016, og de giver Atea flere muligheder for at fremlægge dokumentation for, at virksomheden er pålidelig.

Han kalder denne proces for ‘self-cleaning’.

Renselsesprocessen går overordnet ud på, at en bestikkelsesramt virksomhed har krav på ikke at blive udelukket, hvis den opfylder en række krav.

Disse krav handler blandt andet om, at virksomheden har ydet erstatning for eventuelle tab, aktivt har samarbejdet med myndighederne og sikrer, at en lignende sag ikke kan opstÃ¥ igen.Â

Læs også: Atea har kendt til bestikkelsessag i mere end et halvt år

Det sidste punkt giver altså Atea mulighed for blandt andet at ændre sine interne arbejdsgange og fyre implicerede folk. 

Tom Holsøe fortæller, at det på nuværende tidspunkt er uvist, hvor lang tid en eventuel udelukkelse af straffede virksomheders handler med offentlige myndigheder gælder. 

“Mig bekendt er der ingen fortilfælde i denne slags sager i Danmark, men jeg kan ikke forestille mig, at en udelukkelse gælder for evig og altid, da der jo skal være en vis proportionalitet i straffen,” siger han.

Comeback er muligt
Samtidig siger han, at det i den nye udbudslov er fastlagt, at udelukkelsen gælder fire år fra den endelige dom. 

På europæisk niveau har it-giganten Siemens tidligere været indblandet i en lignende sag om korruption.

Siemens gik sidenhen i gang med en omfattende self-cleaning-proces og var eksempelvis med i opløbet til at vinde kontrakten om sundhedsplatformen til en milliard kroner, der i disse år bliver rullet ud i Region Hovedstaden og Region Sjælland. 

Læs også:
Den store it-bestikkelses-sag: Problemet rækker langt dybere end bare Region Sjælland

Bestikkelsessagen: Så hård en straf risikerer de sigtede it-folk

Med Apple Watch får du leveret de vigtigste nyheder direkte på dit håndled.

Jeg er 33 år, men min koncentrationsevne er efterhånden som en 5-åriges. Jeg bebrejder de mange lysende skærme, som jeg konstant drages af.

Jeg har stadig sværere ved at koncentrere mig om at læse en bog, se film eller hengive mig til en fodboldkamp.

Men paradoksalt nok er jeg blevet stillet i udsigt, at en ny lille lysende skærm i mit liv, vil kunne befri for mig de andre. Den vil kunne give mig min koncentrationsevne tilbage.

Den nye skærm i mit liv hedder Apple Watch, og hver dag gennem seks uger har den siddet på mit håndled. 

Men har det virket? Kan jeg nu igen læse bøger, se film og fodboldkampe uden, at jeg bliver afbrudt af en lyst til at trække min telefon op af lommen eller gribe ud efter min iPad? 

Ikke helt.

Men min telefon bliver nu i lommen længere tid af gangen, og det sker oftere, at jeg lægger min telefon fra mig uden, at jeg rammes af en akut frygt for at gå glip af noget. 

Eksempelvis har jeg gennem den seneste måned adskillige gange prøvet at sætte mig ud i solen og læse, mens telefonen forblev indenfor i opladeren uden, at jeg ramt af den velkendte nagende frygt for at misse en vigtig notifikation, et opkald eller en sms-besked. 

Når det er sagt, så er Apple Watch ingen revolution i mit liv, og det er ikke et mirakelprodukt, der pludselig kan kurere mig for internet-hjerne og smartphone-demens.

Men det har uden tvivl afhjulpet nogle af symptonerne.

Hvad kan jeg på et Apple Watch
Ja, hvad kan et Apple Watch egentligt. Det er blevet sagt før, men jeg føler alligevel et behov for at gentage det: Et Apple Watch er ikke en lille smartphone på dit håndled.

Som navnet ogsÃ¥ antyder, er det først og fremmest et ur. Men lad os kalde det for et ur med ekstra lir. Et ur “with a vengeance”. For udover at vise dig tiden, holder det dig ogsÃ¥ orienteret om alle de andre ting, der sker i dit digitale liv.

Ved at kigge på urskiven kan du se dine seneste kalenderaftaler, dit aktivitetsniveau, vejrudsigten og mange andre oplysninger.

Et Apple Watch er på en og samme tid et klassisk digital ur og en forlængelse af din smartphone.

Det kan virke bizart. Men det der for alvor gør Apple Watch interessant, er de ting, som uret ikke viser dig. For uret fungerer som et filter i dit digitale liv, der ganske effektivt sorterer og prioriterer i dine notifikationer, så du kun får videresendt det vigtigste.

På mit ur har jeg valgt at modtage sms-beskeder, telefonopkald, notifikationer fra udvalgte apps og e-mails fra udvalgte personer. 

Forestil dig, at uret er en sekretær, der sidder i forlokalet til dit digitale liv og sørger for, at kun de vigtigste henvendelser får lov til at forstyrre dig.

FÃ¥, men interessant nyskabelser
Nogle vil indvende, at andre smartwatches har næsten de samme funktioner som Apple Watch. Og de har en pointe. 

Mange af notifikations-funktionerne kom allerede med Pebbles tidlige smartwatches – og ikke mindst i det væsentligt billigere Pebble Steel (læs vores test her)

Når vi kigger på Apple-urets funktionalitet byder det på relativt få nyskabelser sammenlignet med konkurrenterne. 

Apple har dog udviklet et par ganske interessante nye teknologier specifikt til Apple Watch. 

Mest bemærkelsesværdig er Force Touch-teknologien, der kan fornemme, hvor hårdt du trykker på skærmen. 

På Apple Watch fungerer Forcetouch på samme måde som et højreklik på en mus, der bringer ekstra menuer eller valgmuligheder frem. Ironisk nok en funktion, som Apples Mac-computere aldrig har haft.

Derudover er uret ogsÃ¥ udstyret med en sÃ¥kaldt “Taptic Engine”, der fungerer pÃ¥ samme mÃ¥de som vibratoren i din telefon. Men følelsen er anderledes. I stedet for en voldsom og larmende vibration mærkes det som en finger, der diskret prikker dig pÃ¥ armen.Â

Hverken Forcetouch og Taptic Engine er helt problemfrie, og de er gode eksempler på, at den slags nye funktioner ofte kræver tilvænning.

Især Forcetouch kan i starten give nogle usability-relaterede udfordringer, fordi du ikke ved, hvornår du kan bruge funktionen til at få ekstra menuer frem på skærmen. Ofte er du som bruger henvist til at prøve dig frem. 

Taptic Engine kan ligeledes give lidt forvirring i starten. De fleste af os er vant til at vores mobiltelefoner vibrerer ganske heftigt, når der kommer en besked eller en notifikation. Men de små prik fra Taptic Engine er ofte så diskrete, at de er lette overse. 

Interessant nok var det især i min første tid med uret, at jeg oplevede det. Efterfølgende er det som om, at jeg på det ubevidste plan er blevet bedre til at identificere de små prik, som Taptic Engine afgiver.

Gør det mig til Dick Tracy?
PÃ¥ mange mÃ¥der er smartwatches en realisering af de drømme og forestillinger, vi som børn havde om fremtidens teknologi.Â

De fleste af os har formodentligt læst tegneserier som Dick Tracy eller set tv-serier som Knight Rider, hvor heltene er i stand til at tale med deres ur. 

Derfor har jeg heller ikke svært ved at forestille mig, hvor begejstret en yngre udgave af mig selv, ville have været for et smartwatch. Men i dag anskuer de fleste af os nok denne type teknologier ud fra et mere praktisk perspektiv. 

Derfor lyder det også mest som en gimmick, når Apple markedsfører mulighederne for, at jeg kan tale til mit ur. 

Men i mange tilfælde oplevede jeg til min store overraskelse, at det ofte er betydeligt lettere at diktere en sms-besked end at fiske telefonen op fra lommen om taste på en glasskærm. 

Dikterings-funktionen fungerer lynhurtigt, og langt de fleste tilfælde fungerer det helt fejlfrit. 

Tilgengæld er det min oplevelse, at det kun giver mening at modtage telefonopkald på uret, hvis der er tale om korte opkald, og hvis du er alene.

Begge eksempler understreger i øvrigt hvor afhængigt uret er af at du har din telefon i nærheden. For uden iPhonen er der ingen notifikationer, ingen diktering, ingen opdateret vejrudsigt. Smartwatchet mister dybest set det smarte og bliver bare til et ur. 

P̴ sigt vil teknologiudviklingen helt sikkert formindske komponenterne s̴ meget at dit ur Рuden at det bliver en kolos som Samsungs GEAR S Рkan st̴ alene. Men der er et stykke vej endnu.

Apps er urets svageste del
Apple markedsførte i mange Ã¥r sin App Store under mottoet “There is an app for that”.Â

Men selvom der allerede er flere tusinde apps til Apple Watch, så skal du næppe forvente, at der er en app, der opfylder lige netop dit behov, og hvis der skulle være det, så kan du godt forberede dig på, at den sandsynligvis er ret dårlig. 

Lad os sige det som det er. I øjeblikket er kvaliteten på de fleste apps direkte ringe. Enten fordi de er ufatteligt langsomme eller fordi de ikke bidrager med noget værdifuld. 

Det er ret tydeligt at app-udviklerne i øjeblikket står i et vadested, hvor de endnu ikke er blevet fortrolige med uret, og endnu ikke helt har forstået, hvordan Apple Watch indgår i folks dagligdag. 

Lad os give et eksempel. Twitters app gør det muligt at scrolle gennem din Twitter-timeline, men du kan ikke modtage notifikationer. 

Du skal dog ikke have brugt et Apple Watch i lang, før det står klart, at du ikke gider browse gennem dit twitter-feed på et ur. Derimod er det ekstremt værdifuldt at modtage notifikationer fra Twitter.

Det er formodentligt et glimrende eksempel på, hvad der sker, når du udvikler til et produkt, som du endnu ikke selv har prøvet at bruge i dagligdagen.

Der er dog hÃ¥b forude. Kvaliteten af apps vil formodentligt stige i takt med at app-udviklerne lærer uret at kende. Derudover offentliggjorde Apple pÃ¥ den netop overstÃ¥ede udvikler-konference, WWDC, at der til efterÃ¥ret kommer en opdatering af urets styresystem, Watch OS, der gør det muligt at udvikle sÃ¥kaldte “native apps” til uret. 

Det vil formodentligt resultere i hurtige apps og bedre muligheder for at app-udviklerne kan udfolde sig kreativt.

Batteritiden er afhængig af modellen
Med elbiler taler man om sÃ¥kaldt “range anxiety”. Frygten for at løbe tør for strøm. Det er ikke altid en begrundet frygt, men det er en nagende bekymring, der er svær at slippe af med. Ikke bare for elektriske biler, men det er et vilkÃ¥r som gælder for mange at de gadgets med begrænset batteritid, som vi omgiver os med pÃ¥ daglig basis.Â

Det oplever jeg også med Apple Watch, der ellers har rigelig med batterikapacitet til, at det kan klare sig gennem en hel dag. Men alene det at have endnu en enhed i mit liv, hvor batteriet skal tjekkes løbende er en frustration, og noget der strider mod urets egentligt formål. Nemlig at gøre teknologi mere gnidningsfri og befri dig for bekymringer. 

Uret findes i to størrelser på 38 millimeter og 42 millimeter. Det mindste ur har også den laveste batteritid og med den udgave af uret, oplever jeg som regel at have et sted mellem 15 og 30 procent batteri tilbage, når det er sengetid og uret bliver sat til opladning.

Men gennem de seneste to uger har vi her på redaktionen også haft adgang til den større udgave på 42 millimeter, og på det er der som regel omkring 40 til 50 procent batteri tilbage ved dagens afslutningen. I praksis svarer det til halvanden til to dages brug. 

Forskellen i batteritiden mellem de to modeller kan sammenlignes med forskellen i batteritiden på en iPhone 6 og iPhone 6 Plus. Alene af den grund vil vi råde dig til at vælge den største udgave af uret, hvis din hånd ellers kan bære det.  
Den store batterisynder er træningsappen, der konstant gør brug af pulsmåleren, og du skal forvente, at den æder 10-15 procent af urets batteri i timen.

Pulsmåleren har visse problemer med at aflæse pulsen på tatoverede håndled. I vores test viste uret en alt for høj puls, når den blev båret på et tatoveret håndled

FÃ¥r Apple Watch dig til at leve sundere?
Et af Apples erklærede mÃ¥l med Apple Watch er, at uret skal motivere dig til at leve et sundere liv.Â

Det gør den ved at mÃ¥le dig pÃ¥ tre kriterier. “bevægelse”, “motion” og “stÃ¥”. Uret sætter et dagligt mÃ¥l for hvert kriterie.

“Bevægelse” mÃ¥ler pÃ¥, hvor meget du bevæger dig, og hvor mange kalorier du forbrænder. Du kan selv sætte dig et kalorietal, som du skal opnÃ¥ hver dag. 

“Motions”-kriteriet mÃ¥ler dig pÃ¥, hvor ofte du bevæger dig med sÃ¥ høj intensitet, at din puls nÃ¥r over dit normale niveau. Det vil sige, at det tæller ikke som “motion”, nÃ¥r du gÃ¥r ned i kiosken efter en liter mælk. Men det tæller formodentligt som “motion”, nÃ¥r du løber efter bussen eller i hast tager trapperne op pÃ¥ femte sal. 

Apple Watch har fastsat et mål på 30 minutters motion dagligt. Du kan ikke ændre målet, men til gengæld bør grænserne for, hvad der tæller som motion langsomt flytte sig i takt med, at du kommer i bedre form og der skal mere til at gøre dig stakåndet. 

Den sidste mÃ¥l er et som Apple kalder “stÃ¥”. MÃ¥let skal forhindre, at du sidder stille i for lang tid af gangen. Hvis du har siddet i stille i en time, sÃ¥ prikker uret dig pÃ¥ hÃ¥nden og minder dig om, at du skal huske at rejse dig op og bevæge dig. Du opfylder stÃ¥-mÃ¥let, hvis du har haft 12 timer pÃ¥ et døgn, hvor du har husket at bevæge dig. 

Det er ikke sikkert, at denne form for “gamifictation” virker for alle, men jeg har oplevet, at jeg nu stræber efter at opnÃ¥ min daglige mÃ¥l, og derfor forhÃ¥bentligt lever en lille smule sundere i dag, end jeg gjorde, før jeg begyndte at bruge et Apple Watch. 

Om ikke andet kan du trække pÃ¥ smilebÃ¥ndet nÃ¥r uret først opfordre dig til at stÃ¥ op – og nÃ¥r du aflyder efterfølgende udsender et glad lille ‘ding-lyd’ og viser en rosende besked pÃ¥ skærmen. 

Ikke ideelt for løbere
Uret har desuden en mere dedikeret fitness-funktion, som du kan slå til, når du er ude og løbe en tur eller sidder på motionscyklen i fitness-centeret. Den gør brug af urets pulsmåler til mere præcist at fastslå din kalorieforbænding. Her skal folk med tatoveringer dog være opmærksomme på, at urets pulsmåler har problemer med at aflæse pulsen på visse tatoverede håndled. En problemstilling, som Apple har bekræftet og som vores test også påviste. 

For mange løbere vil det dog formodentligt trække voldsomt ned, at telefonen ikke har indbygget gps. I stedet lÃ¥ner den gps’en, der er indbygget i din telefon. Det betyder, at du bliver nød til at tage din telefon med pÃ¥ din løbeture, hvis du vil have en præcis angivelse af den distance, som du har løbet. 

Til venstre ses et Apple Watch og til højre ses et Pebble Steel.

Konklusion 
Apple Watch er et lækkert og veleksekveret produkt. Målt på byggekvalitet er der næppe nogen tvivl om, at ståludgaven af Apple Watch er det lækreste smartwatch på markedet. I ståludgaven skal Apple Watch snarere sammenlignes med et mekanisk ur end med de fleste af de smartwatches, der i øjeblikket findes på markedet.

Til gengæld er det ogsÃ¥ et af de dyreste smartwatches pÃ¥ markedet. Den billigste udgave er sport-udgaven i aluminium som koster 399 euro, hvilket svarer til knap 3.000 kroner. Men stÃ¥ludgaven med den sÃ¥kaldte “classic buckle-rem”, som vi har testet, koster omregnet fra euro knap 5600 kroner i 38 millimeter-udgaven og knap 6.000 kroner i den større 42 millimeter-udgave. 

Det er også 42 mm udgaven vi ville anbefale til alle, som har håndled til at bære det.

Det er også værd at huske, at smartwatches er produkter, der stadigvæk eksisterer i et vakuum, hvor vi endnu ikke helt ved, hvordan de kommer til at passe ind i vores verden. 

Modsat en smartphonen er det endnu ikke et produkt, der er relevant for os alle. Apple Watch kan være et fem-stjernet produkt for mig, men et to-stjernet produkt for dig.

Før du køber et Apple Watch, bør du derfor overveje, om du er interesseret i fitness-funktioner, om du oplever din smartphone som et stigende irritationsmoment i dagligdagen, og om du i det hele taget har lyst til at gå med et ur. 

Jeg har fundet ud af, at et Apple Watch passer perfekt ind i min dagligdag, men det er langt fra sikkert, at det også vil passe perfekt ind i din.

Læs også:
Galleri: Et døgn med et Apple Watch 

Prøvekørt: Mine tre fascinerende første dage med et Apple Watch

Oculus Rift åbnede også lidt op for et par nye controllere, Oculus Touch, som endnu bliver udviklet. Foto: Oculus Rift

Oculus Rift er et af de førende firmaer inden for VR-teknologien, specifikt Virtual Reality-hardware.

Nu fremviser Oculus Rift det færdige produkt: Et VR-headset, som udkommer i Q1 2016.

Det Facebook-ejede VR-firmae også klart med en anden nyhed, nemlig at alle Oculus Rift-headset vil blive solgt sammen med en Xbox One Wireless-controller leveret af Microsoft til at styre spillene.

Ved samme lejlighed annoncerede Microsofts chef for Xbox-divisionen, Phil Spencer, også, at Windows 10 vil understøtte Oculus Rift samt at Xbox One kan streame spil til en Windows 10-computer.

Det betyder, at Xbox One-spil nu kan bruges sammen med Oculus Rift, og det er virkelig en smart løsning for både Oculus Rift og Xbox.

Eksploderende marked
Oculus Rift blev for et år siden opkøbt af Facebook, men hovedformålet med VR-brillerne er stadig en mere indlevende spiloplevelse.

Men mens Oculus Rift var en af fÃ¥, store spillere pÃ¥ VR-markedet, der sidst sÃ¥ sin chance tilbage i 1980′erne – og fejlede – sÃ¥ er der i dag flere, som forsøger at fange den formodentligt kommende trend.

Spilfirmaet Valve samarbejder med HTC om at lave HTC Vive, et VR-headset, og Sony gør det samme med Project Morpheus.

Ligeledes forsøger flere relativt ukendte asiatiske firmaer for os vesterlændinge at bryde igennem i asien.

Microsoft har holdt sig pÃ¥ sidelinjen, selvom det ellers havde været naturligt for Xbox-divisionen at gÃ¥ ind pÃ¥ markedet med deres egen enhed – især taget deres historie med Kinect i betragtning.

At de i stedet samarbejder med Oculus og gør Windows 10 til et centerpunkt for Oculus Rift – specielt med streaming fra Xbox One til Windows 10 – er et smart træk.

Især når den medfølgende Xbox One Wireless-controller kun virker i Windows 10.

Det er endnu et punkt, hvor Microsoft kan forsøge at presse brugerne – her de stædige gamere, som i høj grad har befundet sig godt pÃ¥ Windows 7 frem for Windows 8 – til at fÃ¥ opdateret til Windows 10.

Microsoft er ej at forglemme på vej med sit eget headset, HoloLens.

Forskellen ligger dog i, at imens et VR-headset tager dig ind i den digitale verden, sÃ¥ placerer HoloLens den digitale verden i den “virkelige” verden.

Computerworld er det eneste danske medie, som har prøvet Microsofts HoloLens. Læs vores oplevelse her.

Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

Phishing er et stigende problem for både virksomheder og privatpersoner, der desværre alt for ofte hopper på de stadig mere udspekulerede mails og enten udleverer fortrolige informationer eller kommer til at åbne døre for hackerne, så de kan komme ind på netværket.

Nu har nogle af bagmændene dog fået konsekvenserne af deres ugerninger at føle, efter at Europol og Eurojust har anholdt 49 personer fra Italien, Spanien, Polen, England, Belgien og Georgien.

De 49 personer mistænkes alle for forsøg på økonomisk kriminalitet via email, meddeler Europol.

“58 ejendomme blev gennemsøgt, og myndighederne konfiskerede bærbare computere, harddiske, telefoner, tablets, kreditkort og kontanter, SIM-kort, USB-sticks, forfalskede dokumenter og bankkonti-dokumenter,” orienterer Europol.

Politiet fra flere lande har efterforsket sagen sammen, og det anslÃ¥s, at der er blevet begÃ¥et økonomisk kriminalitet for i alt seks millioner euro – omkring 45 millioner kroner – inden for en ganske kort periode.

Læs også: Hackerne jubler: Derfor er din LinkedIN-profil perfekt til målrettet phishing

Snød kunder til at betale til falske konti
De kriminelle har ifølge Europol foretaget man-in-the-middle-angreb og er gået efter mellemstore og store virksomheder i Europa med malware og social engineering-teknikker.

“NÃ¥r først adgangen til virksomhedernes email-konti var sikret, monitorerede gerningsmændene kommunikationen for at opsnappe forespørgsler om betalinger. Virksomhedernes kunder blev sÃ¥ af de kriminelle bedt om at sende deres betalinger til bank-konti, som den kriminelle gruppe kontrollerede.”

Pengene blev herefter ad forskellige veje kanaliseret over til bankkonti uden for EU, skriver Europol.

It-kriminelle anvender phishing til mange forskellige formål og ikke kun til økonomisk kriminalitet.

En af de største hacker-skandaler i det seneste Ã¥r, angrebet mod Sony Pictures, startede netop med en stribe phishing-mails – endda stilet mod nogle af de folk i virksomheden, der havde betydelige it-kompetencer.

Læs også:

Hackerne jubler: Derfor er din LinkedIN-profil perfekt til målrettet phishing

De klogeste folk i virksomheden hoppede på katastrofal phishing-mail

It-koncernen Ateas aktionærer betaler en høj pris for firmaets rolle i sagen om it-firmaers påståede bestikkelse af ansatte i Region Sjælland, Rigspolitiet og Kriminalforsorgen.

Siden sagen blev kendt tirsdag i denne uge er Ateas aktiekurs på børsen i Oslo faldet med seks procent fra kurs til 88 til 83. Det svarer til, at Ateas aktionærer på bare tre dage har tabt en halv milliard danske kroner.

Reaktionen på børsen hænger formentlig sammen med at investorerne er usikre på, om bestikkelsessagen kan føre til at Atea mister større eller mindre dele af sit milliardstore salg til den offentlige sektor både i Danmark og resten af Skandinavien.

Sagen brød ud, da politiet tirsdag anholdt og sigtede 13 personer for overtrædelse af Straffelovens paragraffer om bestikkelse. Efterfølgende er seks personer blevet varetægtsfængslet – indtil videre frem til 2. juli.

Blandt de sigtede og fængslede er mindst en nuværende medarbejder i Atea, samt flere tidligere Atea-folk, som i dag er ansat i et andet it-firma. Desuden er tidligere og nuværende medarbejdere hos Region Sjælland sigtet og fængslet i sagen.

Ifølge politiets sigtelser går bestikkelsessagen helt tilbage til 2007 og frem til i dag, hvor medarbejdere i Atea blandt andet har betalt penge, rejser og restaurantbesøg til it-indkøbere i Region Sjælland, Rigspolitiet og Kriminalforsorgen.

Bestikkelsen er angiveligt fundet sted ved, at 1,5 procent af Region Sjællands it-omsætning hos Atea er blevet sat til side på en særskilt konto hos it-selskabet. Der er angiveligt tale om mindst en million kroner.

Varetægtsfængslingerne er blevet anket til Østre Landsret, og samtlige sigtede nægter sig skyldige.

Læs også:
Frygter bestikkelse: Statens It kulegraver alle sine Atea-kontrakter

Politiinspektør om bestikkelsessag: Der kan komme flere anholdelser

Fra september vil det være muligt at købe Microsofts mødelokale-produkt, Surface Hub.

Surface Hub er en 55- eller 84-tommer stor touchskærm, som kan erstatte whiteboards, tilsluttede skærme og videoconference-løsninger og i stedet samle det hele i ét produkt.

Surface Hub er i bund og grund en stor touchskærm med en afart af Windows 10, som er optimeret til touch pÃ¥ sÃ¥ stor en skærm. Meningen er, at du kan kalde foretage videokonference-opkald – selvfølgelig via Skype for Business – imens du kan interagere igennem specialdesignede Office-programmer, som er tilpasset den store skærm.

Du kan tegne, skrive, rotere og hvad du nu vil på forskellige programmer, alt imens alt du laver bliver gemt i OneNote.

“Mange har sikkert prøvet at være med i et møde via telefon. Man har dÃ¥rlige forudsætninger for at deltage pÃ¥ lige fod med andre og bidrage med idéer og løsninger, men det ændrer vi nu pÃ¥.” 

“Med Surface Hub skaber vi nye muligheder for, hvordan man kan generere nye idéer, løse problemer og være produktiv med sine kollegaer og samarbejdspartnere, hvad enten man er i samme rum eller ej,” siger divisionchef for Windows i Danmark, Martin Thorning Hansen, i en pressemeddelelse.

Masser af multitouch og en formodet høj pris
Whiteboards er stadig et af de foretrukne arbejdsredskaber i de fleste mødelokaler, hvor andre løsninger ofte giver en ringere oplevelse.

Surface Hub tilbyder 100-point touchskærm – det betyder, at flere kan skrive/bruge den pÃ¥ samme tid – og har tilknyttet en pen, som rent faktisk ser ud til at give en ordentlig skriveoplevelse, set ud fra de live-demoer, som Microsoft indtil nu har fremvist.

Prisen på Surface Hub er ikke specificeret, da det er et erhvervsprodukt og sælges via distributører, men de vejledende, amerikanske priser ligger på 7.000 dollars for 55-tommer, i5-version, cirka 46.000 kroner, og 20.000 dollars for 84.tommer, i7-version, cirka 130.000 kroner.

Læs også: Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

Da Google sidst i efterÃ¥ret lancerede Android 5.0 – ogsÃ¥ kendt som Android Lollipop – var der en del hævede øjenbryn over, at selskabet havde valgt af fjerne den sÃ¥kaldte ‘silent mode’-funktion.

Det betød, at folk med Android Lollipop ikke længere kunne skrue helt ned for deres telefoner, hvis de samtidig gerne ville have, at telefonens alarm-funktion skulle kunne ringe.

Derfor måtte Android-Lollipop-brugerne, der brugte alarm-funktionen, som minimum leve med, at telefonen vibrerede, når nogen ringede eller sendte dem en tekstbesked.

Inden længe dukkede der derfor en masse fif op på nettet om, hvordan man skulle få silent mode til at spille på Android 5.0, hvilket blandt andet kunne inkludere reboot af telefonen.

Tavshed fra Google
Siden vendte ‘silent mode-funktionen’ tilbage i Android 5.1, hvor der ifølge sitet AndroidPit dog stadig var visse designmæssige uhensigtsmæssigheder med at fÃ¥ stilheden og alarmen til at fungere sammen. 

Computerworld har derfor spurgt Googles presseafdeling i USA om, hvordan det kan være, at silent mode-funktionen lige pludselig blev re-designet på en måde, som brugerne i flere tilfælde har bøvlet med.

Ironisk nok blev vi mødt med fuldstændig tavshed på vores henvendelse.

Selskabets danske pressekontakt har siden heller ikke ønsket heller ikke at kommentere på sagen, men henviser i stedet til Googles Nexus-manual til, hvordan man indstiller lydfunktionerne i Android 5.1 og på nyere versioner.

Gode nyheder på vej
På it-gigantens nyligt afholdte I/O-konference adresserede Google-ingeniøren Dave Burke det nye lyddesign i Android Lollipop.

“Hvis du ikke var stor fan af ændringerne i volume-kontrollen i Lollipop (…), sÃ¥ er der gode nyheder pÃ¥ vej.”

De gode nyheder består i, at med det kommende Android M-system har Google simplificeret og forbedret lyd-brugergrænsefladen.

Disse ændringer betyder, at du kan skrue op og ned for individuelle lydstrømme som eksempelvis alarm-lyd og musikafspiller-lyd.

Det er dog stadig uvist, hvorfor Google i første omgang valgte at fjerne silent mode-funktionen.

Android M med den forbedrede lydkontrol forventes at være klar i tredje kvartal i år.

Læs også:

Google I/O: Syv nyheder vi forventer fra Googles store udviklerkonference

Hackere, malware og DDoS-angreb.

Der er nok risici, man skal forholde sig til som siekkerhedschef eller CIO i dag.

Men selvom man ofte får på fornemmelsen, at mere eller mindre hele verden står klar til at angribe ens it-infrastruktur, så er det faktisk i lige så høj grad de interne trusler, man bør fokusere på, hvis man vil undgå problemer.

I det interne trusselsbillede er kontrol af adgangsrettigheder og password-politikker ganske centrale omr̴der Рmen det er langt fra altid, at virksomhederne har styr p̴ netop de ting.

For hvad sker der, når medarbejdere forlader virksomheden?

Det logiske svar er naturligvis, at man lukker for deres adgang til systemerne, men det er bare langt fra altid tilfældet.

Sådan står det til
Vores kolleger på det amerikanske CSO Online skriver om problemet med, at forhenværende medarbejdere efter deres afgang stadig tilgår viksomhedens filer, cloud-services og andre konti.

Cloud-virksomheden Intermedia har eksempelvis foretaget en undersøgelse, der konkluderer, at 89 procent af de voksne amerikanere har oplevet at have adgang til mindst en applikation fra en tidligere arbejdsgiver.

49 procent har prøvet at logge ind på en konto, som det ikke var meningen, at de stadig skulle have adgang til.

Samtidig svarer 45 procent af respondenterne i Intermedia-undersøgelsen ifølge CSO Online, at de stadig havde adgang til fortrolige data, selvom de var stoppet i virksomheden.

Selvom den ikke er givet, at resultaterne fra den amerikanske undersøgelse kan overføres til Danmark, så er problemstillingen reel nok.

Læs også: Trin for trin: Sådan misbruger andre din adgang til kritiske data

Få styr på adgangsrettighederne
Det samme er de råd, som CSO Online og Intermedia også bringer i artiklen.

De går blandt andet på, at man ikke skal vente, til medarbejderen er stoppet med at få overblikket over de konti, personen har adgang til, og man skal heller ikke vente med at sikre sig kontrollen over deres login-rettigheder.

Man bør naturligvis også have helt klare processer for, hvad der skal ske, nå en medarbejder stopper.

Det gælder lige fra, at man skal huske at have nøglen til hoveddøren til, at man skal have lukket for eks-medarbejderens adgang til systemerne.

Som CSO Online også påpeger, så vil de fleste større virksomheder have et active directory, der kan hjælpe med dette arbejde, mens små virksomheder måske håndterer adgangskontrollen på andre måder.

Læs også: Medarbejdere afslører alvorlig brist: Vi har fri adgang til forbudte data

En af anbefalingerne gÃ¥r ogsÃ¥ pÃ¥, at man er særligt opmærksom pÃ¥ adgangen til cloud-services, der jo i sagens natur typisk kan tilgÃ¥s fra en hvilken som helst maskine – og altsÃ¥ ogsÃ¥, nÃ¥r man ikke er pÃ¥ virksomhedens netværk længere.

Endelig lyder et godt råd, at man undlader at dele loginoplysninger til eksempelvis servere, netværk og forskellige applikationer, men i stedet sikrer, at hver enkelt medarbejder har sit eget login.

Gælder også eksisterende medarbejdere
Uanset hvordan I griber adgangsrettighederne an i din virksomhed, bør I også med jævne mellemrum gennemgå, hvem der har adgang til de kritiske systemer og data i virksomheden.

I CSO Online-artiklen lyder anbefalingen, at det bør ske hver halve eller hele år.

Samtidig skal man huske p̴, at det ikke kun er relevant at have kontrol med adgangsrettighederne for de medarbejdere, der er stoppet i virksomheden Рdem, der er ansat, skal man ogs̴ have styr p̴, s̴ medarbejderne kun har adgang til de relevante systemer og data.

Amerikanske Ponemon Instuture har tidligere foretaget en undersøgelse blandt 2.276 medarbejdere fra virksomheder i USA og Europa, og her lød konklusionen, at “medarbejderne er vidne til en mangel pÃ¥ kontrol af filadgangen og brugen af virksomheds-data.”

Læs også: Her er prisen: Det skal vi have for at sælge vores adgangskoder

Adgangskoder bør i det hele taget være et vigtigt punkt på sikkerheds-agendaen i virksomhederne.

For nylig spurgte sikkerhedsleverandøren SailPoint 1.000 medarbejdere fra store virksomheder rundt rundt omkring i verden, om de ville være villige til at sælge en fortrolig adgangskode?

Konklusionen var, at hver syvende medarbejder er villig til at sælge sin adgangskode til en ekstern part for 150 dollars.

Selvom der var tale om en global undersøgelse, der ikke nødvendigvis siger noget om, hvad en medarbejder med en dansk lønindkomst eventuelt vil være villig til at sælge sin virksomheds-adgangskode eller fortolige data for, så er også denne problemstilling reel.

Her i Danmark har vi blandt andet haft den meget omtalte sag med tys-tys-kilden: En IBM-medarbejder, der solgte fortrolige kreditkort-informationer fra Nets til Se og Hør.

Læs også:

Trin for trin: SÃ¥dan misbruger andre din adgang til kritiske data

Medarbejdere afslører alvorlig brist: Vi har fri adgang til forbudte data

Derfor kan din ‘stærke’ adgangskode være totalt usikker – ogsÃ¥ selvom du fÃ¥r noget andet at vide

Trojansk hest jagter dine adgangskoder: SÃ¥dan kan du forsvare dig

Derfor er dine web-adgangskoder alt for ringe

Her er prisen: Det skal vi have for at sælge vores adgangskoder

Intel kom tilbage ved CES-messen i februar med en ny computer. Det er ikke noget, som Intel gør ofte, men det er ikke det, som gør Intel Compute Stick speciel.

Det specielle ved Intels computer er størrelsen. Gemt i hvad der ligner et USB-stik fra 00′erne, finder du en lille computer med en Atom-processor, 2 gigabyte ram og 32 gigabyte hukommelse.

Den kan køre Linux-baserede systemer, men mest imponerende er nok, at den kan køre et fuldt fungerende Windows 8 – og snart Windows 10.

Den sættes op via et HDMI-stik i en skærm og får strøm via et USB-stik. De fleste nye skærme har i dag USB-udgange, hvori strømmen kan komme fra.

SÃ¥ snart stikket er sat i, booter den lille computer op og viser Windows 8′s signaturfarver. Intel Compute Stick har kun én USB-port, sÃ¥ vi foreslÃ¥r, at du bruger Bluetooth-tastatur og mus.

Efter lidt kort bøvl med at få slået bluetooth-mus og tastatur til ved hjælp af et kablet tastatur, så har du nu en fuldt fungerende Windows 8-computer. Og alt dette tog kun fem minutter.

SÃ¥ enkelt er det – næsten. I hvert fald hoppede bluetoothtastaturet nogle gange fra bluetoothforbindelsen, og vi kunne af en eller anden grund aldrig trække særlig meget bÃ¥ndbredde pÃ¥ Wi-Fi-forbindelsen.

Læs også: Test: Vi er (stadig) vilde med Intels NUC - nu med i5 processor

Hvad kan den så?

Intel Compute Stick kan alt det, som man forventer af en Windows-computer, der er lille nok til at kunne ligge i en bukselomme.

Den indbyggede Atom-processor (Bay Trail) er pÃ¥ ingen mÃ¥de en kraftfuld banehest – det er den samme processor, som du ser i flere af de nyere Windows 8-tablets – men du kan alligevel gøre overraskende meget med den lille pind.

Alsidig var det ord, som vi er på redaktionen blev enige om, dækker Intel Compute Stick bedst.

Vi har testet følgende opsætninger, men du kan formodentligt komme på endnu flere.

Som et mediecenter i et “dumt” fjernsyn.
Ved at sætte den lille computer i et fjernsyn, har du nu et velfungerende mediecenter, som kan tilgå næsten alle tænkelige tjenester, som du har lyst til.

Det kan være en fremragende mulighed, hvis du har et fjernsyn, som giver dig et godt billede, men som har en elendig eller ingen smart-TV-oplevelse.

Vi kunne fint vise Youtube, DR TV, TV2 Play og andre tjenester på et 49-tommer 4K-fjernsyn, som selvfølgelig kun viste 1080p-video i en 1.920 x 1.080 pixels opløsning. Ikke desto mindre var billedet stabilt og der var ikke skyggen af hakken. 

Som en mini-computer
Kan Intel Compute Stick erstatte din primære computer derhjemme? Nej.

Kan den erstatte din arbejdscomputer? MÃ¥ske.

Kan den være en computer til ældre, som blot skal på Facebook, eller en lille, enkel hjemmecomputer? Uden tvivl.

Hvor Intel Compute Stick falder, er på den grafiske ydeevne samt multitasking. Der skal vitterlig ikke meget til, før den lille maskine giver op. Den kan ikke køre spil ud over et par Flash-spil i din browser, men det kan du virkelig heller ikke forvente i den størrelse.

Du kan køre Office-pakken uden problemer. Du kan køre en webbrowser og afspille 1.080p-video uden problemer, men så slutter legen også der. Multitasking bliver bremset en smule af, at computeren kun har 2 gigabyte ram, så forvent ikke 20+ faner i Chrome.

Som en lomme-computer til at have med på farten
Njaa. Der er garanteret sys-admins derude, som kan komme på funktioner ud over min evne, men eftersom du, hver eneste gang du sætter den op, enten skal medbringe allerede tilsluttet bluetoothmus og tastatur, eller skal slås med kun at bruge en af delene i den ene USB-indgang, findes der nok bedre løsninger.

Læs også: Test: Mini-computer fra Gigabyte har overraskende meget kraft

Konklusion: Med det rigtige formål er Intel Compute Stick smart

Intel Compute Stick er en imponerende lille computer, men som mangler lidt eksistensgrundlag. Ud over dens åbenlyse plads som en hjerne til et fjernsyn, så er mange af opgaverne lidt hypotetiske.

Jo, den kan godt klare sig som en lille og billig kontor-computer til Office-arbejde, men så snart den presses med multitasking eller krævende programmer, var det måske bedre, at købe sig en lidt større enhed, for eksempel en NUC eller lignende.

Dertil kommer bøvlet med bluetooth-tilslutning og Wi-Fi.

Måske er det en computer for dig. Prisen er i hvert fald tillokkende. For cirka 1.200 kroner får du en fuldt fungerende computer inklusiv Windows 8.1. Det er lige før, at en Windows 8-licens koster mere end det.

Derfor er den også svær at bedømme. Vi giver den tre stjerner, hvis du tror, at det er en computer, som kan erstatte din desktop-computer, men fem, hvis du har et reelt problem, som Intel Compute Stick kan være løsningen på.

Hvad end det er som mediecenter eller som en Office-maskine.

Hvis Intel Compute Stick bliver for lille og svag, kan du overveje enten Intels egen NUC-computer eller konkurrenten Gigabytes BRIX.

Test: Vi er (stadig) vilde med Intels NUC - nu med i5 processor

Test: Mini-computer fra Gigabyte har overraskende meget kraft