Daily Archives: June 16, 2015

Som en direkte konsekvens af bestikkelsessagen i Region Sjælland strammer Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) nu op på kontrollen med private it-leverandørers salg til offentlige kunder.

Som leverandør på SKI’s indkøbsaftaler er firmaerne forpligtet til at indberettet præcis hvad og hvor meget, de leverer til de offentlige kunder.

Men en stribe stikprøver, som SKI har gennemført, viser, at mange leverandører er enten meget langsomme til at aflevere deres indberetninger, hvis de da ikke ligefrem glemmer lader helt være.

En stor del af salget gennem SKI’s indkøbsaftaler bliver derfor ikke registreret til tiden.

Det fik i sidste uge SKI til at skrive til samtlige it-leverandører i SKI-systemet med besked om at få orden i papirerne inden udgangen af denne måned.

“Opgørelserne viser, at der i adskillige tilfælde foregår et ikke uvæsentligt salg uden efterfølgende indrapportering til SKI,” hedder det blandt andet i brevet, som er underskrevet af SKI’s administrerende direktør Signe Lynggaard Madsen.

Loyalitetsforpligtelse overfor SKI
I brevet henviser hun direkte til, at bestikkelsessagen fra Region Sjælland har “medført massiv interesse fra en række myndigheder” for at kunne dokumentere, at reglerne om udbud bliver overholdt i SKI’s mange rammeaftaler.

SKI-direktøren løfter samtidig en advarende pegefinger og peger på, at firmaerne som godkendte SKI-leverandører er omfattet af en loyalitetsforpligtelse overfor SKI.

Overfor Computerworld understreger Signe Lynggaard Madsen, at SKI ikke har konkret mistanke om, at der er foregået bestikkelse i forbindelse med udpegning af leverandører på SKI’s rammeaftaler.

Læs også:

Region Sjælland annullerede stor it-kontrakt kort før anholdelser

Frygter bestikkelse: Statens It kulegraver alle sine Atea-kontrakter

Den store it-bestikkelses-sag: Problemet rækker langt dybere end bare Region Sjælland

Storkommuner kræver nu bestikkelsesforklaring fra Atea

Bestikkelses-sag: Atea risikerer at blive udelukket fra offentlige it-kontrakter i hele Europa

SKI-direktør kræver garanti mod bestikkelse fra Atea – ellers er det ud

Ateas danske direktør sigtet i bestikkelsessag

1. Hvad er jeg god til? 
Der kan være forskellige grunde til at ville starte for sig selv. For nogle er det en livslang drøm, mens andre er kørt træt i deres nuværende arbejdssituation.

Uanset udgangspunktet skal du finde fundamentet for dit nye it-imperium. Jeg oprettede selv mit efter en meget travl periode på seks år i en service desk og senere i it-driftafdelingen hos en større dansk bank.

Jeg følte mig efterhånden fanget i en arbejdsspiral, der stod på alt for meget arbejde, i en alt for lang periode, – og til sidst uden gnisten.

Derfor lavede jeg en liste med alle mine it-evner. Det tog fire uger.

De næste tre uger hang den på køleskabet, mens jeg stregede ud, tænkte og vurderede. Men da jeg stod og kiggede på den færdige liste kom gnisten, og et bål var tændt.

Pludselig gav det hele mening. Det føltes som om, at alt det, jeg har arbejdet med og fået erfaring med i tidens løb, kom til sin ret.

Jeg har professionelt arbejdet med kundeservice, it-support, it-drift og ved siden af lidt hjemmesider og grafik osv. Det hele kombineret passede rigtig godt til min liste.

Så lav en liste, få eventuelt input fra andre og se, om du kan finde din gnist sådan.

2. Få et stærkt hold
Som selvstændig er du både indkøbschef, bogholder, salgschef, webadministrator, marketingdirektør og alt det løse – ved siden af dit arbejde.

Det sluger tid, især fordi det måske ikke ligefrem er job, du er vant til at tage dig af.

Se dig om i dit netværk og bed om kvalificeret hjælp. I min opstartsperiode brugte jeg mit netværk og venskabskreds og fandt en revisor (regnskab), en advokat (serviceaftaler), en nabo som tekstforfatter (tekst på hjemmesiden mv.) og tidligere kollegaer (systemadministratorer) som jeg jo kendte kvaliteten af i forhold til driften af kunderne og lidt salg, samt en grafiker (brochure/hjemmesiden osv.) samt en sælger.

Jeg havde – og har – et super stærkt hold, som også har været afgørende for, hvor vi er i dag, og som jeg er yderst tilfreds med. Glem ikke, at det også er godt at have nogle at sparre ideer med.

3. Du får brug for dit nuværende netværk
Det er utrolig vigtigt at lave relationer til dem, man møder på sin vej, også når man sidder i den sikre it-stilling.

Forestil dig, at det er din sidste dag på jobbet. Hvis du lige nu kigger rundt i lokalet, hvem ville du kunne bede om hjælp i morgen?

Før du læser mere, så hent lige en kop kaffe og tal med en, som du ikke taler med til dagligt – en der er dygtig til det han eller hun laver, selvfølgelig. Og sørg så for at pleje dit netværk efterfølgende.

4. Tag et dagligt inspirationsfix
Inspiration er vigtigt for at flytte sig, og det er pludselig alene dit ansvar.

Jeg er dagligt på computerworld.dk, version2.dk, techcrunch.com samt LinkedIn for at se, om der er noget, der rør sig.

Min inspiration kommer også fra ikke it-relaterede sider, for eksempel ted.com som har mange rigtigt gode tænk ud af boksen-historier.

Disse sider giver et frisk pust med input til, hvad der sker i branchen, og hvor vi er på vej hen.

5. Bered dig på aldrig at have fri – til gengæld får du travlt
Der er en læringsprocess fra første dag i din nye virksomhed.

For at drive møllen er der behov for regnskab, hjemmeside, tekst, billeder, logo, visitkort og så videre.

I det hele taget er der en administrationsdel, som du ikke kan fakturere, og det skal du tage højde for i prissætningen.

Nu skal der kunder på bordet, så kontakt alle i dit netværk og hør, om de kender nogen, som kan bruge dine services eller ydelser.

Herfra kan du bygge dit netværk. Tag til konferencer og præsentationer og meld dig ind i nye netværk og spred rygtet.

6. Pengene er først hjemme, når de er i hus
Jeg oplever ofte, at samtalen skifter kurs hos potentielle kunder.

Bedst som man tror, at en aftale er hjemme, sker der noget uventet.

It-chefen stopper, en ny kommer på sagen og tit er det med udgangspunkt i en anden retning eller bare med en anden tilgang.

Her er det kunsten at fortsætte “jagten” med fornyet energi. Samtidig er det nok det, der gør forskellen på de virksomheder, som klarer den, og dem der ikke gør.

På den måde vil der være en del udfordringer og frustrationer, men det er jo også det, der er sjovt. Bare så du ved det.

7. Hønen eller guldægget?
Der er stor efterspørgsel efter specifikke kompetencer, som du måske ikke lige har, men hurtigt kan få.

Mit råd er, at du stiller skarpt på de services eller ydelser, du leverer.

Du må starte et sted og arbejde ud fra det.

I denne hønen eller ægget-situation kan du nogle gange vinde og andre gange tabe kunder undervejs i forsøget på at vokse.

Du vil opleve, at din virksomhed typisk udvikles efter et mål eller en retning og her giver det rigtig god mening at være ekstra opmærksom på de beslutningstagere, du taler med. De ved, hvad de vil have – ellers kan du jo hjælpe dem på vej.

8. Gør det, hvis du ikke kan lade være
Hvis du overvejer at starte for dig selv, er det bedste råd, jeg kan give, følgende:

Start kun en virksomhed, hvis du ikke kan lade være. Når det er på plads, så stram ringbrynjen og sadl op. Det er det bedste i hele verden!

Den uafhængige sikkerhedsorganisation AV-Comparatives, der har specialiseret sig i at se antivirusproducenterne efter i sømmene og teste, om de holder, hvad de lover, har testet 20 programmer i maj.

Fokus i denne test har været på detektionsrate – eller med andre ord, hvor mange procent af de ondsindede koder programmerne kan opdage i dagligt brug.

Der er testet med 595 forskellige stykker malware i gennem maj måned.

Områder som brugervenlighed eller pris har således ikke været elementer i bedømmelsen af programmerne.

Det er ikke alle producenter, der har haft lyst til at deltage eller mulighed for at være med. Det er således ikke en komplet test, men et solidt overblik over 20 meget benyttede programmer i hele verden.

Alle produkter er opdateret umiddelbart før, at testen er løbet at stablen. Antivirusprogrammerne er blevet afviklet på en pc med Windows 7 SP1, 64-bit.

Den grønne farve på graferne betyder, at den testede kode er blevet blokeret. Den røde betyder, at koderne er sluppet igennem forsvaret.

Nederst er et graf over falske positiver, altså alarmer fra programmet uden grund.

Læs også: Ineffektiv og gammeldags: Har antivirus overhovedet nogen fremtid?

Antivirusproducenterne fordelt efter hvor mange test-koder, der er blevet blokeret. Kilde: AV Comparatives.

Trængsel i toppen
Både Trend Micro og Panda havde 0 fejl i testen med BitDefender, Kaspersky og Tencent på de følgende pladser.

I den modsatte ende hænger Lavasoft og ThreatTrack lidt mere i bremsen i denne test.

Da test af antivirusprogrammer nødvendigvis må være baseret på kendte trusler, kan man naturligvis altid diskutere om de også kan fange fremtidens malware.

Men test af denne type giver et godt overbliksbillede over situationen lige nu og et vink med en vognstang om hvem, der har styr på trusselsbilledet og den nødvendige teknologi til at stoppe problemerne.

Du kan finde mange andre antivirus-test på AV Comparatives webside.

Læs også:

Microsoft-sheriff: Hackerne går nu hellere efter skoler og hospitaler end bankerne

Sådan beskytter et moderne antivirusprogram din computer

Test af 23 programmer: Så meget sløver antivirus din computer

Skype til web er Microsofts første forsøg på at gøre Skype til en browserbaseret kommunikationsplatform, så det ikke længere er nødvendigt at downloade softwaren.

Det betyder ikke, at den klassiske Skype-klient er på vej væk, men derimod at man nu får en alternativ mulighed for at Skype, selvom man sidder på en maskine, hvor softwaren ikke er installeret.

Eller hvis man af forskellige årsager ikke ønsker at anvende selve klienten til at kommunikere på.

Klar i hele verden
En hurtig test af Skype til web, der fortsat er et beta-produkt, viser dog, at man i princippet sagtens vil kunne undvære selve klienten.

Alt tyder på, at Microsoft har udviklet en gennemtænkt og veludført Skype-løsning til browseren.

Vi skrev i sidste uge, at Skype til web kun var frigivet i USA og England, men nu har Microsoft netop meddelt, at der er åbnet for Skype til web for hele verden på Skype.com.

“Vi har arbejdet hårdt, og er glade for at kunne meddele, at Skype til web (beta) nu er tilgængelig i hele verden,” skriver Microosft og meddeler desuden:

“Der er også gode nyheder til Chromebook- og Linux-brugere: I kan nu tilgå Skype til web til instant messaging.”

Læs også: Sådan kan du undvære Skype-klienten: Kør det hele fra browseren

Sådan fungerer Skype til web
Vi har lyn-testet Skype til web i både Chrome og Safari. Det er – som nævnt – en beta-udgave, men alt ser ud til at være klar til en reel lancering. Dansk er understøttet som sprog.

Når du er logget på med dit brugernavn og password på Skype.com, har du mulighed for at vælge Skype til web.

Herefter logges der ind på din profil, som du kender det fra selve klienten.

Det betyder, at du ikke bare ser alle dine kontaktpersoner – men også alle dine samtaler.

Kan sende popup-besked
Når du starter en chat-samtale første gang via browseren, bliver du spurgt, om du ønsker besked, når nogen skriver til dig?

Det betyder, at du –  selvom du ikke befinder dig i browseren – får en lille popup-besked i nederste højre hjørne af din skærm med den besked, der er sendt til dig.

Dette er den vel nok vigtigste funktion i Skype til web, da man ellers konstant ville være nødt til at tjekke browservinduet med Skype for nye beskeder.

I stedet kan man nu fortsætte arbejdet på maskinen, og så får man besked, når der sker noget væsentligt.

Du skal installere plugin
Når man første gang ønsker at foretage en lyd- eller videosamtale via browseren, mødes man af beskeden:

“Du skal installere plugin’en for at foretage lyd- og videoopkald. Den bliver automatisk opdateret fremover.”

Det tager kun ganske få sekunder at installere det nødvendige plugin, og herefter fungerer samtalerne uden problemer.

Det store spørgsmål her er, om man får den samme video- og lydkvalitet med browser-samtaler, som man gør, hvis man anvender en Skype-klient?

Umiddelbart var der lidt flere forstyrrelser i video-signalet via browseren, end der plejer at være med klienten, men det kræver en grundigere test, før vi kan vurdere, om det bare var de to specifikke samtaler, vi foretog, eller en generel problemstilling.

Uanset hvad var kvalitetet bestemt til at leve med, så værre er det heller ikke.

En fin løsning
Ellers er der udelukkende positive ting at sige om Skype til web.

Det er en veldesignet og velfungerende løsning, som vi sagtens kan se som en fornuftig løsning i en række brugsscenarier.

Eksempelvis til de flere og flere brugere, der er’ mobile first’ – også når det kommer til Skype:

“Skype til web er perfekt, hvis du normalt anvender Skype på din mobil, men ønsker hurtigt at kunne få dine opkald og din chat op på en større skærm. Eller måske sidder ved en Windows- eller Mac-computer på en internetcafé eller et hotel, hvor Skype ikke allerede er downloadet,” lyder det fra Microsoft selv.

Der sker i det hele taget ret meget med Skype i disse måneder.

Mange virksomheder er i gang med at teste Skype for Business, efter at Lync er smeltet sammen med Skype, og Microsoft har også travlt med at programmere nye Skype-funktioner rettet mod privatbrugerne, eksempelvis med Skype Translator.

Ligesom privatbrugerne af Skype nu har mulighed for at kommunikere via browseren, så har Microsoft også en browser-løsning til Skype for Business.

Læs også:

Sådan kan du undvære Skype-klienten: Kør det hele fra browseren

COWI tester det nye Skype for Business: Skal udrulles til 6.500 brugere

Mød den nye tale-oversættelse på Skype – og snart også til Android

Her er de mest populære chat-tjenester: Er du med på moden?

Chat-apps buldrer frem: Derfor kan du ikke forhindre det

Der var engang, hvor Microsoft satsede hele butikken, når selskabets udsendte nyt styresystem, og hvor selskabet ikke kunne gøre andet end at krydse fingre for de mange millioner brugeres modtagelse, når selskabet sendte det nye system ud i butikkerne.

Nogle gange gik det godt som eksempelvis med Windows XP. Andre gange gik det ikke godt – som med Vista og Windows 8.

Det kan du læse et eksempel på her: Her er Microsofts største fiaskoer og successer

Sådan foregår det imidlertid ikke længere. Med Windows 10 griber selskabet udviklingen anderledes an for at sikre, at det system, der ser dagens lys, nu også passer til brugernes behov.

Klog af skade har Microsoft fået stablet et meget omfattende feedback-system på benene, som gør, at selskabet løbende kan indsamle reaktioner, forslag og ideer fra millioner af test-brugere.

Det har Microsoft benyttet sig af i stor stil op til den endelige lancering af Windows 10 om få uger.

I en blogpost kaster senior project manager Samer Sawaya fra Windows Feedback lidt lys over, hvordan Microsoft arbejder med feedback fra brugerne.

Du kan læse Samer Sawayas blog-indlæg her.

Her skriver han, at feedback fra brugerne spiller en “nøgle-rolle i design-beslutningerne,” som Microsoft har truffet i forbindelse med udformningen af Windows 10.

Microsoft har udsendt de løbende iterationer af Windows 10 til beta-brugerne via Windows Insider Program-ordningen, som interesserede gratis har kunnet tilmelde sig.

Ordningen indeholder blandt andet en app med navnet Windows Feedback, som brugerne kan anvende til at rapportere mangler, fejl og forbedrings-forslag direkte til Microsoft.

Siden Microsoft lancerde den første technical preview af Windows 10 i oktober i fjor, har selskabet modtaget godt tre millioner henvendelser via app’en.

Samtidig har selskabet fået 2,5 millioner svar via selskabets mini-surveys, som dukker op som pop-up-spørgeskemaer under brug af de tidligere Windows 10-versioner.

Alle svarene skubber Microsoft ned i en stor database, som alle de udvikler-teams, der arbejder på Windows 10, har adgang til.

Her kan udviklerne køre søgninger på mange forskellige emner og altså her få et samlet blik på, hvad Microsofts brugere synes om forskellige ting i Windows 10.

Mønstret kan også gå den anden vej. Systemet sørger nemlig også for jævnligt at sende mails til udviklerne med ikke-adresserede henvendelser fra feedback-databasen, som udviklerne så kan kigge på.

Feedback-databasen har været grundlaget for flere ændringer i Windows 10, ligesom Microsoft har rettet flere hundrede bugs som følge af feedback-programmet.

Microsoft har siden 2001 – hvor Windows XP blev lanceret – anvendt bruger-feedback i et eller andet omfang.

Dengang fungerede det ved, at der i styresystemet dukkede en dialogboks op med mulighed for at rapportere problemer til Microsoft.

Fremkomsten af cloud computing har imidlertid givet helt nye muligheder for hyppig og vedvarende opdateringer og justeringer.

Det er noget, der er i meget høj grad har påvirket udviklingsarbejdet af Windows 10, som står til at blive Microsoft sidste store lancering af et samlet styresystem.

I stedet vil Windows 10 løbende modtage justeringer og små-opgraderinger.

Det kan du læse mere om her: Her er den vigtigste melding fra Microsoft: Fire små ord kan få store konsekvenser

Læs også:Microsoft: Derfor er det godt at opgradere og udsende nye versioner af Dynamics hele tiden

Ny rekord for Microsoft: Så mange bruger Windows 10 preview hver eneste dag

Microsoft løfter sløret for Windows 9: Så meget er spil efter bommerten Windows 8

“Det aner jeg ikke!”, er altid min første indskydelse.

Alligevel skal jeg svare, for jeg har arbejdet med sociale medier i årevis, og jeg bliver derfor tit bedt om at spå offentligt om Facebooks fremtid.

Så har jeg så også det heldige lod at ligne en kæmpe spade, når jeg gætter forkert.

Men det har gjort mig trænet i to discipliner indenfor kunsten at være ekspertkilde for en journalist.

Den første kunst er det kvalificerede gæt – den anden kunst er garderingen mod at ligne en spade.

Nu spade-garderer jeg mig først ved at svare uden at blive konkret. Dernæst får du et kvalificeret gæt på, hvad der bliver det næste store sociale medie.

Kunsten at svare uden at blive konkret
Det næste store sociale medier vil – ligesom alle de andre store mastodonter – opfylde brugerens behov for at kommunikere. Det er 100 procent sikkert.

Samtlige af de største sociale medier opfylder et behov for at kommunikere.

Hvis jeg vidste præcist hvilket budskab, og jeg kunne forudsige det rette miks af tekst, billede, lyd eller video – ja, så ville jeg lave et socialt medie selv.

Det kvalificerede gæt
Enten kommer det næste store sociale medie nedefra rent aldersmæssigt.

Det bliver tech-nørderne, der viser det til alle andre, som så vælger at gå med. Eller også udspringer det af en app-service. Med service mener jeg et værktøj.

En af den slags apps på telefonen, man bruger, fordi den er brugbar til noget konkret.

Forklaring er dækket senere, når vi taler om Instagram.

Lad os nu bladre i historiebøgerne. Vi har Facebook og LinkedIn, og sammen med Twitter danner deres historie pudsekluden til den uklare krystalkugle, der rummer et kig ind i fremtiden.

Lad mig minde dig om mediernes ankomst.

Facebook kom nedefra.

De unge begyndte at kommunikere via det facebookblå univers, og lod resten af verdens aldersgrupper følge efter.

LinkedIn var en cv-database. Udover at hoste dit cv kunne LinkedIn fra start også kortlægge dit (og samtidig andres) netværksdiagram. Det kan med rette betegnes som en service.

Ovenpå lagde LinkedIn så det med at kunne kommunikere. Fra start en beskedservice – senere et feed som kendt fra Facebook.

Twitter var fortrinsvis båret af nørderne, som havde (og stadig har) brug for en mere agil form at kommunikere på, end det Facebook tilbyder.

Uafhængigt af alder er det tech-nørder, der i deres rolle som first-movers har givet os Twitter.

De tre ruter er således:
1. Nede fra de unge.

2. Oven på en service.

3. Rakt til os af tech-nørderne.

Et medie kan efter dette princip godt dukke frem fra flere end én af ruterne, men der vil være en primær, som så bliver løftet, når de to andre skubber på.

Nede fra de unge
Facebook. Opnåede kritisk masse på universiteterne, videre til colleges og ud til global udrulning. Undervejs tilføjet en masse nyttige services såsom chat, grupper og begivenheder.

Snapchat. Opnåede bred penetration i high school-miljø, med sin slettefeature som interessant modpol og udstrakt midterfinger mod storebroderen Facebook. Til dels også en service – navnlig en beskedservice, der har overtaget meget af sms’ens rolle blandt de unge.

Flere eksempler:

• Ask.fm. Præmissen er simpel. Stil et spørgsmål, og modtag anonyme svar fra følgere og fremmede. De voksne forstår det ikke. De unge tester (og udvikler) deres identitet.
• Tumblr. Her gik blogging hen og blev brugervenligt. De yngste kan ikke oprette en wordpress-blog på eget domæne. Og hvorfor skulle de, når de kan have en Tumblr?
• Vine. Video i 6-sekundersformat. De voksne tænker “hvorfor ikke bare bruge de velkendte steder?”. De unge har rykket festen, for at slippe for de voksne.

Oven på en service
Instagram. App’en der gav alle mulighed for at kunne tage hipstersmarte fotos. Instagram var en foto-app til at starte med og var befolket med brugere, der forbandt sig med hinanden på baggrund af interessen i foto. Først efter Facebooks opkøb blev det rigtigt socialt medie-ficeret.

Youtube. Der er konstant nogen i markedet, der leverer rapporter om, at den sociale side af Youtube er ikke-eksisterende. Meget lidt aktivitet i kommentarfelterne vidner om videodelingstjenesten sande natur. Det er mest en service – sekundært er det et socialt medie.

Flere eksempler:

• LinkedIn. Det efterhånden velkendte virtuelle cv, der har sin helt egen funktion. Man får en digital identitet – rent fagligt. Med årene er det blevet socialt.
• Pinterest. Her er en virtuel opslagstavle. For at få indhold til sine egne opslagstavler kloner brugeren opslag fra andre brugere. Her kommer så et (lille) socialt lag ind.
• Flipboard. En nyhedsaggregator, som foreslår dig indhold baseret på din adfærd. Flipboard rygtes i twitters købskikkert for dermed at lægge det sociale lag ovenpå.

Rakt til os af Tech-nørderne
Twitter. Født og udviklet i nørdland af folk, der først søgte en løsning at masse-sms’e med hinanden.

Senere skabte man hashtagget for at finde rundt på tværs i vrimlen af små tekststykker. Hashtagget kræver stadig et vist nørd-level at kunne forstå fra første forklaring. Til stadighed er det nørdernes paradis. Nu lidt mere kommunikation og politik – end egentlig tech.

Meerkat. Video er rykket et nøk op i leveringshastighed. Fra den hidtidige tre-trinsproces optaget, lagret og sendt ud i et feed, fås video nu også live.

Meerkat var årets samtalestarter på verdens største tech-messe SXSW i foråret 2015, og her i valgkampen har danskerne kunne se statsministeren tone frem i et interview på pendanten Periscope.

Flere eksempler:

• Medium. Blogging for de kloge(-este). Her forventes skarptskrevent indhold i klassisk blogformat. Mens Tumblr er lidt af en rodebutik anses Medium som high end.
• Flickr. Foto for feinschmeckere. Kom fra nichen, og kunne godt have vundet det brede indpas, men blev overhalet indenom af mobilfødte Instagram.
• Google+. Ville være alt ovenstående, men de unge greb det ikke, og der var ingen indbygget service, som ikke allerede var opfyldt andre steder.

Hvad bliver så det næste store sociale medie?

Bud #1
Det bliver enten Snapchats lillesøster. Det, som de unge kaster sig over, når Snapchat bliver for de voksne (i de nuværende 10- til 13-åriges øjne).

Bud #2
Det vil udspringe af det af en service på nye teknologier; smart watches, kontaktlinser, wearables, robotics, 3D-print eller indopererede microchips.

Bud#3
Det bliver noget fra nørdernes verden, hvor live-video lige nu ligner en spændende førerhest.

Fra torsdag kan du betale med MobilePay i alle Bilka-varehuse.

Bilka åbner torsdag for muligheden for at betale med MobilePay i samtlige 18 Bilka-varehuse i Danmark.

Det betyder, at man kan handle i Bilka alene med sin smartphone i lommen, hvis altså man har installeret MobilePay-app’en, der er Danske Banks meget succesrige mobilbetalings-app.

Dansk Supermarked – der står bag Bilka – har i en periode testet MobilePay som betalingsløsning i enkelte Føtex-supermarkeder.

Det er gået så godt, at løsningen altså nu udrulles over hele landet.

Ifølge Bilka går rigtigt mange kunder allerede i dag rundt med deres smartphone fremme, når handler ind i supermarkederne.

Det skyldes, at mange anvender deres smartphones note-funktion til at skrive dosmer-seddel, ligesom den anvendes til at tjekke priser og opskrifter, mens kunderne går rundt i butikkerne.

“Det er lige så nemt og intuitivt at bruge MobilePay ved kassen, som det er at overføre penge til en ven, og i Bilka Horsens, som allerede kører løsningen, kan vi se, at det er både unge og ældre, som hiver mobilen frem, når de skal betale. Det er stadig kun et begrænset antal kunder, som benytter MobilePay, men det tal bliver formentlig højere, efterhånden som folk vænner sig til at bruge det i flere butikker,” lyder det fra Bilka-chef Mark Nielsen i en udsendt meddelelelse.

I Bilka fungerer MobilePay-funktionen på en lidt anderledes måde, end når du overfører penge til private.

I supermarkedet skal telefonen – med den åbne MobilePay-app – nemlig holdes hen mod et MobilePay-ikon ved kassen, hvorfra der enten NFC eller Bluetooth sendes besked til telefonen om det beløb, der skal betales.

Ifølge Bilka er langt de fleste smartphones i dag udstyret med enten NFC eller Bluetooth.

Når denne besked er gået igennem, skal man swipe ‘godkend’ på normal vis.

Samarbejdet mellem Danske Bank og Dansk Supermarked kan meget vel vise sig at blive en trumf for Danske Bank, der ligger i åben krig med de 81 danske pengeinstitutter, som står bag den rivaliserende mobilbetalings-løsning, Swipp.

Også en række andre meget store spiller har kastet sig ind kampen om mobilbetalings-løsninger, der kommer til at spille en vigtig – og lukrativ – rolle i fremtidens mobilbrug.

Det kan du læse mere om her: Kamp på vej om betalingsløsninger til din smartphone: Nu kommer de store spillere buldrende

Du bør være meget opmærksom, hvis du modtager en mail fra en af dine venner, der er strandet på ferierejsen i udlandet og lige mangler penge til hjemrejsen.

For lige nu skyller en større svindelkampagne ind over de danske indbakker.

I de udsendte mails beder navngivne danskere deres venner, mail-kontakter og andre om økonomisk hjælp i form af penge, der skal overføres via den finansielle service Western Union.

Det specielle ved Western Union er – modsat normale bankoverførsler – at modtagerne af pengene ikke kan spores.

Mangler penge lige nu
Computerworld er kommet i besiddelse af flere eksempler på disse mails, hvor en besked under overskriften ‘Hjælp!’ bliver indledt med følgende forklaring fra afsenderen:

“Jeg håber, at dette når dig i tide, Jeg tog en tur til Limassol, Cypern og havde min taske stjålet med indeholdende mit pas, kontanter og kreditkort fra mig.”

Herefter følger en længere forklaring om, at afsenderen skal bruge 15.400 kroner, som nok skal betales tilbage så hurtigt som muligt.

“Jeg afventer dit svar,” bliver en af mailene rundet af med.

I en anden af disse mails lyder slutningen: “Lad mig vide, hvis du kan hjælpe mig.”

Vennerne undrede sig
Normalt bliver den slags beskeder kopieret og masse-afsendt fra mystiske mailadresser til en række modtagere.

Computerworld erfarer dog, at der er forskellige varianter og forskellige afsendere af de mange svindelmails, som har det til fælles, at afsenderne og deres mailadresser rent faktisk tilhører rigtige danskere.

En ganske berejst dansker, hvis identitet er kendt af Computerworld, har således oplevet at blive ringet op af flere venner, efter de har modtaget “hans” anmodning om at sende penge til Cypern via Western Union.

Vennerne ville lige sikre sig, at kilden nu også akut manglede penge på ferierejsen, hvilket altså ikke var tilfældet.

Kilden har nu skiftet password til sin Outlook-konto for at undgå at få sit navn og mailadresse misbrugt fremover.

Klassisk 419-scam
Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra it-sikkerhedsfirmaet CSIS Security Group fortæller til Computerworld, at denne type mails med rigtige folk/danskere har floreret i et års tid.

“Det er et klassisk 419-scam. Afsenderen er typisk en hacket Hotmail-konto, som formentlig havde din e-mail adresse i kontaktkartoteket,” siger han.

Referencen til 419-scam stammer fra det nigerianske politis kode for svindel, da denne type mails er i familie med de klassiske Nigeria-breve. 

“Der er en tendens til, at afsendelsen af disse mails bliver mere aggressive i sommerperioden, hvor folk jo faktisk rejser,” forklarer Peter Kruse.

Læs også:
Politiet slår til: Anholder 49 personer i kæmpe phishing-sag

Mens cloud-leverandører som amerikanske Salesforce.com og danske e-conomic har haft den klare fordel at være født i skyen, har andre softwarevirksomheder en helt anden historik, der gør skiftet til cloud-services mere kompliceret.

Tænk Microsoft, tænk SAP, tænk IBM – og tænk de mange små og mellemstore danske it-virksomheder, der gennem årene har levet af at sælge traditionelle software-produkter, som kunderne har kørende på eget eller hostingpartneres jern.

Mange af de virksomheder er nu i større eller mindre omfang i gang med at gentænke forretnings- og leverance-modellerne med udgangspunkt i cloud.

Det skift er dog lettere sagt end gjort, skriver rådgivningsfirmaet McKinsey i en ny analyse.

“De softwareleverandører, der allerede har implementeret en eller anden form for SaaS-leveringsmodel, melder om bedre kundeoplevelser, lavere omkostninger til levering og support, adgang til nye markeder og muligheden for at udvikle nye produkter,” skriver McKinsey og nævner specifikt Adobe som et positivt eksempel på dette.

“Men for mange førende softwareleverandører forbliver SaaS fortsat noget, man overvejer.”

Rådgivningsfirmaet henviser til, at IDC har estimeret, at kun otte procent af omsætningen fra verdens 100 største softwarevirksomheder kommer fra SaaS, og at syv ud af 10 af de største virksomheder stadig henter under fem procent af software-omsætningen på SaaS.

Årsagen er ikke mindst, at et skift til cloud kræver, at man kigger på alt fra arkitekturen i softwaren til produktudviklingen, medarbejderkompetencerne og distribueringen.

Det er en mundfuld af de større, og McKinsey peger derfor på seks strategiske principper, man kan tage udgangspunkt i, hvis man er en traditonel softwarevirksomhed, der skal bevæge sig over i cloud-verdenen.

Læs også: To helt centrale begreber der er nøglen til din fremtid i it-branchen

Her er de seks gode råd
1) Minimum viable products er vejen frem.
McKinsey anbefaler først og fremmest, at man som virksomhed får taget hul på minimum viable products snarere end de klassiek ‘big bang’-projekter .

“Disse minimum viable products kan frigives i løbet af måneder i stedet for år. Udvikler-teams kan få nyttig feedback fra kunder om, hvordan de cloud-baserede løsninger fungerer (eller ikke gør), og de kan så justere de kritiske elementer ved softwaren i forhold til dette,” lyder rådet.

Du kan læse meget mere om at arbejde med minimum viable products her.

2) Kunderne er med i udviklingen.
Princippet med minimum viable products er også grunden til, at McKinsey har et andet princip: At kunderne skal behandles som en del af udviklings-teamet.

Det betyder konkret, at udviklerne i virksomheden skal indgå en tæt dialog med kunderne allerede på et tidligt stadie.

“Softwareudviklerne kan køre applikationer centralt fra for alle, men de kan slå funktioner til eller fra for specifikke slutbrugere, indsamle feedback og tilpasse,” anbefaler McKinsey blandt andet.

3) Du skal forvente og tolerere fejl.
Selvom man kan gøre meget for at minimere nedetid og fejl, kan det ikke helt undgås – og slet ikke, hvis man skal arbejde med minimum viable products og løbende leverancer af nye funktioner.

Derfor adskiller udviklingen af cloud-løsninger sig også markant fra traditionel softwareudvikling:

“Cloud-modellen giver mulighed for lettere vedligehold, så udviklere bør have friheden til ofte og uden tøven at frigive minimum viable products, men med mekanismer på plads til at foretage hurtigere rettelser.”

4) Sats på agil udvikling.
De fleste virksomheder arbejder i dag med agile udviklingsprincipper, og vil man noget med cloud, er der bestemt heller ingen vej uden om agil udvikling, mener McKinsey.

Konkret rådes virksomhederne til at få udviklerne til at omfavne et mindset, hvor man arbejder med continuous delivery.

Vi har tidligere haft fokus på, hvad der ligger i det begreb – læs om det her.

5) Udviklerne skal både have frihed og ansvar. 
Mckinsey peger også på behovet for, at man hurtigt kan reagere, når der opdages fejl i SaaS-løsningerne.

Det nødvendiggør, at udviklerne hurtigt kan reagere – og også at de føler et ansvar for at minimere fejlene på forhånd.

“De leverandører, der med succes har flyttet deres løsninger til skyen, holder ikke bare testerne, men også softwareudviklerne, ansvarlige for at sikre produkter og kundeoplevelser af en øj kvalitet.”

Derfor mener McKinsey også, at man skal bygge avancerede diagnosticeringsværktøjer ind i softwaren fra starten, så arbejdet med at spotte og rette fejl kan foregå så hurtigt og smidigt som muligt.

6) Nødvendigt med nye kompetencer og teknologier.
Endelig peger rådgivningsfirmaet på, at skiftet til cloud for en softwarevirksomhed også kræver, at man får nye kompetencer ind i virksomheden, og at man investerer i nye værktøjer og infrastruktur, der kan understøtte en cloud-orienteret udvikling.

Læs også:

To helt centrale begreber der er nøglen til din fremtid i it-branchen

Succesraten er elendig på de store projekter: Derfor ender de helt galt

Ny undersøgelse: Danmark humper langt efter Europa i cloud-brugen

Hvorfor er vi så bange for skyen i Danmark

Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre

Jeg bruger min egen bærbare som arbejdscomputer.

Det er rimeligt nemt for mig, da jeg som journalist det meste af tiden blot har brug for en webbrowser, Word og vores mailklient, og jeg vil gætte på, at mange andre også enten har deres egen bærbar eller tager arbejdscomputeren med hjem om aftenen.

Det betyder også, at jeg hver morgen skal starte det store puslespil på skrivebordet.

Strømstikket i computeren, musen sættes til, ligeledes med et bedre tastatur, ekstern skærm, USB-til-ethernet i, headset og til sidst en ekstern harddisk, hvor jeg lægger backup af mit arbejde.

Det er et bøvl hver morgen.

Et alternativ er en dockingstation, men de findes ikke til min bærbare, eller også skal jeg købe mig en USB-hub.

De er ofte grimme og fylder på skrivebordet, men er stadig et godt alternativ.

Og så er der Philips 221S6QUMB. Det er ikke verdens mest sexede navn, men vi kan jo heller ikke alle sammen smide et “i” foran vores produkter og få succes.

Philips 221S6QUMB er en skærm med indbygget docking-hub.

Via et USB-stik fra min computer til skærmen, får jeg alle andre input, som jeg ellers skulle sætte til hver morgen.

Nu skal der kun sættes et strømstik til den bærbare computer og USB-stikket fra skærmen.

Alle andre stik, ethernet, mus og tastatur, ekstern harddisk og et ekstra USB-stik til kamera-upload, sidder i skærmen. Se det er smart.

Bag på skærmen finder du følgende stik. Der mangler lidt et af de klassiske display-kabler, så andre kan slutte sig til den, uden at de behøver at installere den dedikerede software.

Masser af fordele – og et par ulemper
Selve skærmen på Philips 221S6QUMB er så som så.

Det har en opløsning på 1.920 x 1.080 pixels spredt over 22 tommer og har et generelt flot billede samt rigtig gode betragtningsvinkler på sin matte overflade.

Designet ligner noget fra 00′erne, men skærmen har til gengæld en pris på 1.500 kroner, når den slut juni kommer til salg i Danmark.

Det er dog ikke alt, der er fryd og gammen.

Skærmen tænder automatisk, når du sætter USB-stikket i computeren efter at have installeret driveren, så opstart er utrolig let.

Flytter du rundt på vinduer, minimerer eller lignende, så giver det en svag hakken i animationerne.

Det virker bare ikke helt flydende. Video og lignende i programmer – som for eksempel YouTube i Google Chrome – fungerer uden problemer og hakken.

Formodentligt er det en begrænsning i teknologien bag. Det er DisplayLinks software, som tillader skærmhåndteringen via USB, hvilket er et USB2.0.

DisplayLink har allerede udviklet selvsamme videodeling over USB 3.0, og har endda fremvist 4K over USB 3.0.

Det er ikke et kæmpe problem, men nok noget, som nogle vil føle sig generet af.

Ligeledes er der også nogle problemer med tilslutningen bagpå.

Her mangler jeg mest af alt en HDMI-indgang, så jeg kan tilslutte endnu en skærm, eller rent faktisk bruge den som en almindelig skærm, hvis andre skal bruge den, som ikke har installeret DisplayLink-driverne.

Desuden ville det have været smartere, hvis mini-jack-stikket ikke sad skjult omme bagpå, hvor det er et pillearbejde at sætte et headset til hver eneste morgen.

Netop headset har man ligesom computeren med hjemmefra.

Konklusion: fjerner ledninger på skrivebordet
Philips 221S6QUMB er en smart løsning, hvis du hver dag kommer ind med din bærbar, og du ikke ligger inde med en dedikeret dockingstation.

Der er en del hakken, når du flytter rundt med vinduer og Windows Aero-elementer, men så snart programmet er placeret på sin position, så er der ingen problemer.

Det er ikke skærmen, som du skal udføre grafisk arbejde på.

Farveskalaen er lidt mørkere, end det optimale, og der er ikke mulighed for at ændre på blandt andet kontrast og lysstyrke.

Det er en “gå-til-og-fra-skærm”, men det er den til gengæld også god til.

Læs også: Test af Samsung 34 tommer monitor: Endelig et sted, hvor en buet skærm giver mening