Daily Archives: June 22, 2015

Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet stiller sig nu op i køen af offentlige kunder og indkøbsfællesskaber, som vil have it-giganten Atea til at redegøre for, hvad selskabet gør for at undgå korruption og bestikkelse.

Kravet om en redegørelse kommer på baggrund af sagen om påstået bestikkelse, hvor seks nuværende og tidligere ansatte i Atea og Region Sjælland sidder varetægtsfængslet. I alt er 13 personer sigtet i sagen

Moderniseringsstyrelsen står for at administrere en række statslige rammeaftaler, som har været i EU-udbud. Atea har ifølge styrelsen kontrakt for syv af de nuværende aftaler, men er derudover godkendt som underleverandører på en række andre aftaler.

Mail med fløjlshandsker
I en mail til Atea, som Computerworld har fået aktindsigt i, henviser Moderniseringsstyrelsen direkte til bestikkelsessagen og beder om, at Atea fortæller om selskabet “har levet og lever op til rammekontrakternes krav” om, at leverandører skal “modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse”, som det blandt andet hedder.

Atea er i forvejen i gang med at skrive til SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice), som sidste uge bad om en lignende redegørelse.

Hvor SKI opstillede seks konkrete punkter, som Atea skulle svare på, er mailen fra Moderniseringsstyrelsen holdt i betydeligt rundere vendinger. Styrelsen nøjes med at henvise til de generelle krav til leverandørers ansvar under de statslige rammeaftaler.

Modsat SKI nævner mailen stiller Moderniseringsstyrelsen ingen krav om dokumentation, og Moderniseringsstyrelsen kommer heller ikke ind på, hvilke konsekvenser man eventuelt vil drage ud fra Ateas kommende redegørelse.

Hvis Atea har overtrådt de statslige kontraktbetingelser, skal man dog redegøre for sine interne procedurer, ligesom man i så fald skal forklare, hvordan man vil udgå, at det sker i fremtiden.

Computerworld har forgæves bedt Moderniseringsstyrelsen om et interview – blandt andet for at få at vide, om Atea risikerer at blive smidt ud af eksisterende rammeaftaler, hvis selskabet har overtrådt reglerne i statens rammeaftaler.

Læs også:

SKI-direktør kræver garanti mod bestikkelse fra Atea – ellers er det ud

Atea risikerer at blive udelukket fra offentlige it-kontrakter i hele Europa

Det multinationale teleselskab Altice fra Luxembourg, med den fransk-israelske rigmand Patrick Drahi i spidsen, har budt cirka 75 milliarder kroner for at købe teleselskabet Bouygues Telecom.

I dag har Bouygues Telecom hovedkvarter Frankrig, men har omkring 130.000 medarbejdere spredt ud på 80 lande, der tilsammen genererer en omsætning i omegnen af 250 milliarder kroner.

Buddet på Bouygues Telecom skulle ifølge The Wall Street Journal være faldet for omkring 10 dage siden.

Aktiekursen stiger
Efter rygterne om et muligt snarligt køb er sevet ud, er aktiekursen på Bouygues Telecom steget med 14,3 procent.

Hvis det lykkes Altice og Patrick Drahi at få gaflen i Bouygues Telecom, er det ifølge finansavisen meningen, at det franske teleselskab skal indgå i rigmandens relativt nye franske selskab Numericable-SFR.

Dette selskab bliver dermed det største teleselskab i Frankrig målt på abonenneter; en ære som Numericable-SFR i så fald overtager fra Orange.

Opkøb er kommet i modvind
Med et muligt køb af Bouygues Telecom vil Patrick Drahi indkøbskurv bestående af teleselskaber på begge sider af Atlanterhave være løbet op i små 200 milliarder kroner i de seneste års tid.

Udover købet af Numericable-SFR har rigmanden med en personlig formue i nærheden af 90 milliarder kroner sat tænderne i den amerikanske kabel-virksomhed Suddenlink Communications for 60 milliarder kroner og i Portugal Telecom for 55 milliarder kroner.

Samtidig har Patrick Drahi åbent erklæret, at han er på udkig efter flere televirksomheder på det nordamerikanske kontinent.

Det forventes, at hvis han lykkes med sit forehavende omkring Bouygues Telecom, vil en af de første opgaver blive at skabe synergi-effekter mellem de franske teleselskaber, hvilket uundgåeligt vil betyde omkostningsreduktioner inden for it, marketing og netværksinvesteringer.

Indtil videre er opkøbet dog kommet ind i regulatorisk modvind, da de franske telemyndigheder har modsat sig sammensmeltningen mellem de to store teleselskaber.

Læs også:
Priserne styrtdykker: Hvordan skal telebranchen overhovedet overleve?

Genbrug af telefoner og pc’er på vej mod boom

Derfor kan en tele-fusion føre til højere mobilpriser for kunderne

Inde eller ude?

Det spørgsmål har mange neglebidende politikere stillet sig selv i de seneste dage, hvor fintællingen af de personlige stemmer er blevet opgjort til sammensætningen folketinget, hvor der som bekendt er plads til 179 politikere.

Minimum tre af partierne skal ud og finde nye it-ordførere til deres nye hold på ‘Borgen’, efter vælgerne har sat deres krydser.

Det drejer sig om SF, De Radikale og Alternativet, der mister den it-ordfører, som var udset til posten, før vælgerne blev sluppet løs i stemmeboksen.

Farvel til tre
Om de genvalgte it-ordførere fra de andre partier fortsætter på posten som it-politikere, er endnu uvist.

Men det er ganske vist, at it-ordfører Jeppe Mikkelsen fra De Radikale selv har valgt at trække stikket fra politik, hvilket allerede blev annonceret i august sidste år.

Derimod har SF’s it-ordfører Steen Gade ikke opnået genvalg i sin vestjyske kreds.

Den tort må også Alternativets bedste bud på en it-politiker, Rolf Bjerre fra Københavns Storkreds, leve med, da han heller ikke opnåede at blive valgt ind i folketinget.

82 stemmer fra folketinget
Rolf Bjerre med en fortid hos blandt andre Piratpartiet og open source i folkeskolen som sin vigtigste mærkesag var blot 82 stemmer fra at blive valgt ind.

Efter skuffelsen var gået op for Alternativets bud på en it-ordfører i fredags, skrev han en længere besked på Facebook, som blev afrundet med følgende ord:

“Nu vil jeg gå off-line og gå rundt i haven på bare fødder til min verden er i balance igen. En KÆMPE tak til alle som har være med og I har kæmpet bravt – Det har jeg set hver dag. BRAVO. Så lad os samle bolden op igen – Jeg er ihvertfald ikke færdig endnu.”

Den erfarne Steen Gade fra SF erkender også sit nederlag via Facebook, hvor han runder af med et budskab om, at han ikke stiller op til næste folketingsvalg. 

Læs også:
Velkommen til den nye regering: Her er fem it-opgaver, som regeringen (snarest) bør se på

Oversigt: Sådan udnytter politikerne it-værktøjer til at kradse din stemme hjem den 18. juni

Sikkerhedsselskabet NowSecure har opdaget en kritisk sårbarhed i den tastatur-løsning, som Samsung anvender i mange af selskabets smartphones.

Sårbarheden kan ifølge sikkerhedsselskabet udnyttes til at bane sig vej til telefonens GPS, kamera, billeder, sms-beskeder mikrofon og lignende, ligesom den kan udnyttes til at installere malware på telefonerne og aflytte telefonerne.

Fejlen findes i den tredjeparts-tastatur-løsning, som Samsung har installeret som default-løsning i ikke mindre end 600 millioner telefoner – nemlig Galaxy S6, S6 Edge og S5

Løsningen hedder SwiftKey, og den kendes helt sikkert af mange Android-brugere.

SwiftKey-app’en er ekstra sårbar, fordi den hverken kan afinstalleres eller slåes helt fra.

Det betyder, at Samsung-telefonerne er særdeles sårbare, da de er bundet til SwiftKey-app’en.

Mange Android-brugere downloader tastatur-app til erstatning for default-apps som SwiftKey, men ifølge Ryan Welton fra NowSecure spiller det ikke nogen rolle for sikkerheds-niveauet, som SwiftKey er tændt eller ej.

Sikkerhedsselskabet meddeler, at det gav Samsung besked om sårbarheden helt tilbage i november 2014. Googles sikkerheds-folk fik besked i december.

Samsung lancerede en patch til mobilselskaberne til sårbarheden i Android 4.2 og op i marts.
Ifølge NowSecure er det imidlertid usikkert, om mobilselskaberne har videresendt patchen til de mobiltelefoner, der findes på deres netværk.

Ifølge Samsung er alle selskabets topmodeller fra og med Galaxy S4 udstyret med sikkerhedsplatformen Knox, som automatisk kan pushe sikkerheds-opdateringerne ud til telefonerne, hvor brugeren dog skal acceptere installeringen.

Samsung meddeler, at selskabet arbejde på en opdatering af firmwaren, som kan lukke hullet.

Indtil da anbefalder sikkerhedsfirmaer, at man ikke forbinder sin smartphone til noget netværk, hvis man skal være på den sikre side.

Læs også:

Her er de syv “bedste” smartphones i dag

Får dine apps ud på alle platforme: Så vildt et software-puslespil lægger it-giganterne i kulissen

Smartphones er små super-computere: Så kraftig er en Samsung S6

Gratis Android-apps har usynlig kontakt til tusindevis af reklameservere

Alt for mange virksomheder mangler kontrol med og overblik over, hvilke medarbejdere, der har adgang til hvilke data og systemer – og hvorfor?

Selv medarbejdere, der slet ikke er ansat i virksomheden længere, kan i visse tilfælde stadig have adgang til data af mere eller mindre kritisk karakter, kunne Computerworld fortælle i sidste uge på baggrund af flere internationale undersøgelser.

Selvom man ikke nødvendigvis kan overføre konklusionerne direkte til danske virksomheder, er der også herhjemme mange virksomheder, der har betydelige udfordringer med at holde styr på medarbejdernes adgangsrettigheder.

“Mange steder er man gode til at få tildelt adgange, når folk får nye funktioner, men man glemmer tit at få fjernet de gamle,” lyder det fra Janus Friis Bindslev, partner i enterprise risk services hos Deloitte.

“Det er en klassisk problemstilling, at man kan ende med at få utilsigtede superbrugere. Har man medarbejdere, der flytter tilpas mange gange rundt i en virksomhed, kan de over årene ende med at have væsentligt flere adgangsrettigheder, end de har brugt for i deres nuværende job,” forklarer han.

Læs også: Du er stoppet i virksomheden – men har stadig adgang til systemer og data

Det må ikke blive for kompliceret
Deloitte-rådgiveren tilføjer, at man i en del år har talt om, at man som virksomhed skal klassificere virksomhedens data og lave rollebaserede adgangsrettigheder. Den type øvelser er imidlertid lettere at tale om end at gennemføre i virkeligheden.

“Man har i mange år snakket om rollebaseret adgangskontrol, hvor du skal have jobbeskrivelser på alle funktioner i virksomheden og vide, hvad hver enkelt jobfunktion skal have adgang til, og det skal så være mappet til systemer. Det ender meget ofte med at blive noget, man aldrig kommer i gang med.”

“Man skal også klassificere alle sine data, og det bliver man heller aldrig færdig med.”

I stedet lyder anbefalingen fra Janus Friis Bindslev:

“Du er nødt til – ud fra en risikobaseret tilgang – at lave en basis-fællesnævner. Du skal finde ud af, hvad den gennemsnitlige medarbejder på området har brug for, og så skal du prøve at holde antallet af profiler nede på et niveau, der er rimeligt.”

“Og begrænsningerne skal fokuseres der, hvor de er risikomæssigt begrundede.”

“Samtidig skal du sørge for, at tildelingen af ekstra adgange er smidig, så det er enkelt at anmode om at få de adgange, man har brug for,” siger Janus Friis Bindslev.

Janus Friis Bindslev beskriver en klassisk fejl, nogle virksomheder begår: Når en ny medarbejder starter i virksomheden, står der på blanketten til medarbejder-oprettelse, at man skal angive, hvilken medarbejders profil den nye medarbejders profil skal oprettes som en kopi af.

“Hvis man ikke har været meget stringent med at få lukket adgange ned undervejs, kan man få en hale af adgange, der ellers burde være lukket ned, men som flytter med over til den nye medarbejder.”

Derfor er den grundlæggende anbefaling, at man finder et fornuftigt og realistisk niveau, hvis man ønsker at rydde op i adgangsrettighederne.

“Du behøver ikke at have rettigheds-beskrivelser for hvert eneste job i virksomheden, for så bliver du aldrig færdig. Du skal have nogle basis-profilgrupper.”

Læs også: Trin for trin: Sådan misbruger andre din adgang til kritiske data

Vigtigt at kunne tilbyde midlertidige adgange
Udfordringen med at sikre, at kritiske og fortrolige forretningsdata kun kan tilgås af de relevante personer, bliver ikke mindre i en tid, hvor mange virksomheder arbejder i tværgående projektteams.

Netop derfor er det også vigtigt at man har de nødvendige processer på plads til at kunne tilbyde en midlertidig adgang til specifikke data eller systemer.

“Hvis du sørger for, at din adgangstildelings-proces er smidig, kan du også bedre give midlertidige adgange.”

“Hvis du er en it-medarbejder, der nogle gange arbejder på projekter i økonomiafdelingen eller andre steder i virksomheden, kan du have brug for at få særlige adgange i en periode.”

“Så handler det om, at man ikke får dem tildelt for tid og evighed, men i stedet kun for den periode, hvor der er brug for det. Når den så er udløbet, må du anmode igen,” forklarer Janus Friis Bindslev fra Deloitte.

Han tilføjer, at det også er en fornuftig måde at håndtere adgangsrettigheder for eksterne konsulenter på.

Sådan kan du starte arbejdet
For de virksomheder og organisationer, der har et behov for at fratage medarbejdere nogle af adgangsrettighederne, melder sig et nyt spørgsmål: Hvordan kommunikerer man om det behov, så medarbejderne ikke får et indtryk af, at det er fordi man har fået mindre tillid til dem nu end tidligere?

Janus Friis Bindslev mener, at argumentet, som medarbejderne skal præsenteres for, i virkeligheden er ret simpelt:

“Vi anbefaler, at man starter med en kategori til kronjuvelerne; de kritiske og fortrolige data. Og så har man en anden kategori, der hedder ‘ikke-klassificeret’.” 

“Det handler hele tiden om, at adgange til kronjuvelerne skal være arbejdsmæssigt betingede. Hvis du ikke har brug for at have adgangen længere, skal du ikke have den. Disse adgange skal være på need-to-know-basis – sådan er det bare.”

“Start med at klassificere de ting, der er kritiske – og brug så det i forhold til at få styr på rettighederne. Det er nemmere at kommunikere, at man nu øger sikkerheden omkring de ting, der er super vigtige for virksomheden,” lyder anbefalingen fra Janus Friis Bindslev.

Læs også: Medarbejdere afslører alvorlig brist: Vi har fri adgang til forbudte data

Det viser undersøgelserne
Amerikanske Ponemon Institute har foretaget en undersøgelse blandt 2.276 medarbejdere fra virksomheder i USA og Europa, og her lød konklusionen, at “medarbejderne er vidne til en mangel på kontrol af filadgangen og brugen af virksomheds-data.”

Samtidig har en anden undersøgelse netop konkluderet, at 89 procent af de voksne amerikanere har oplevet at have adgang til mindst en applikation fra en tidligere arbejdsgiver. 49 procent har prøvet at logge ind på en konto, som det ikke var meningen, at de stadig skulle have adgang til.

Samtidig svarer 45 procent af respondenterne i undersøgelsen, at de stadig havde adgang til fortrolige data, selvom de var stoppet i virksomheden.

4G er blevet lidt af et hit for de mest data-hungrende mobilbrugere.

En ny global opgørelse fra ABI Research viser, at 4G i 2015 overtog føringen som den netværksteknologi på mobilnettet, der ligger bag størstedelen af dataforbruget på globalt plan.

Det ventes, at der i 2020 vil være et globalt dataforbrug på 4G-nettet på over 224 exabytes eller hvad der svarer til 79 procent af den totale datatrafik.

ABI Research peger på, at mobiloperatørerne i dén grad også satser på området med nye netværksinvesteringer og abonnementer, der skal få kunderne til at migrere til 4G i stedet for 3G.

Samtidig er markante trends som video- og musikstreaming på nettet og online-spil med til at booste dataforbruget på 4G.

Analysefirmaet skriver også, at selvom 4G-markedet også er præget af en intens konkurrence, vil operatørerne få en bedre ARPU (average revenue per user) på 4G end 3G frem mod 2020.

Læs også: Sådan står det til med 4G i Danmark lige nu: Mange steder bedre end både 2G og 3G

Også her i Danmark er 4G-netværket for alvor begyndt at vise muskler, serlvom der stadig er en del huller på dækningskortet.

Danskerne har i det hele taget fået smag for det mobile internet.

I Erhvervsstyrelsens telestatistik for andet halvår 2014 kan man se, at antallet af mobile bredbåndsabonnementer steg med 13,6 procent fra slutningen af 2013 til slutningen af 2014 til i alt 6.518.000 abonnementer (hvis man tæller alle typer data-abonnementer med).

Endnu mere interessant er det dog at se på dataforbruget via det mobile netværk:

Den mobile datatrafik steg med 68,3 procent fra 2013 til i 2014 – eller helt specifikt fra fra 68.732 TB i 2013 til 115.672 TB i 2014.

Læs også:

Sådan står det til med 4G i Danmark lige nu: Mange steder bedre end både 2G og 3G

Danske teleselskaber: Byg nu nye huse så de ikke kvæler mobilsignalet

Danske telekunder skal overflyttes til mobilselskabet 3 i forbindelse med den kommende fusion af Telenor og Telia. Ellers mister 3 sin konkurrencekraft på det danske marked.

Sådan lyder budskabet fra topchefen for 3, Canning Fok, i Børsen.

Ifølge ham sidder 3 med en markedsandel på blot 13 procent på det danske marked efter fusionen, mens de to øvrige spillere, det fusionerede Telia/Telenor samt TDC, vil dele resten.

Det betyder, at 3 investerings-pres alt andet lige vil blive betydeligt større end de to rivalers, fordi de har flere kunder og større omsætning, mens investeringskravene vil være nogenlunde de samme.

“Hvordan vil myndighederne sikre, at vi stadig vil have mulighed for at kunne drive forretning? De bør overdrage netværk og mobilkunder til os som en del af fusionen. Vi bør ikke være efterladt med 13, men bør i stedet have 25 procent. Vi skal have kritisk masse i relation til at kunne forrente vores investeringer. Vi skal kunne slås på lige vilkår,” siger Canning Fok til Børsen.

Han mener derfor, at de øvrige teleselskaber ‘skal overføre kunder til os. Det bør være en rimelig del af denne aftale.’

Fusionen mellem Telia og Telenor ligger for tiden hos EU’s konkurrencemyndigheder, og det vil i givet fald være her, at beslutningen om en mulig overflytning af dele af Telia/Telenors forretning skal tages.

Telia og Telenor offentliggjiorde i december planerne om en sammensmeltning af de to selskaber, som tilsammen omsætter for mere end ni milliarder kroner i Danmark.

Det skete efter længere tids pres på det danske marked, hvor det i et stykke tid havde ligget i kortene, at der skulle ske noget på et marked med mindst ét teleselskab for meget.

Det kan du læse mere om her: TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Mikkel Lindegren undrer sig over, hvorfor det er umuligt af få fiberbredbånd i på villavejen i Vanløse – når der sågar er lagt fiberrør helt ind til hans hus. Læs hele hans historie her.

Vanløse-borgeren Mikkel Lindegren, der på Computerworld fortæller om sin kamp for at få TDC til at udnytte selskabets fibertomrør på hans grund, er langt fra et enestående tilfælde.

Det mener Dansk Energi, interesseorganisation for de danske energiselskaber.

“Nordsjælland og København sakker længere og længere bagud i forhold til det øvrige Danmark, hvor selskaberne stadig træder på speederen med fiber,” siger chefkonsulent Christian Berg.

“TDC købte Dongs fibernet i 2009 og har så bygget lidt ud hist og her – men desværre ikke så meget, som det kunne være.”

“TDC har fat i den lange ende”
“I Dong-området er der stort set ikke andre end TDC, når vi taler fritstående husstande. I forhold til de fritstående parceller, er det næsten alle steder TDC, der sidder på både det gamle Dong-fibernet og kobbernettet.”

“Så de har fat i den lange ende,” lyder det fra Christian Berg, der tilføjer, at der stort set kun er andre fiberudbydere i de nævnte områder, hvis der er tale om etagebyggeri.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selvom han har fiberrør i forhaven

Det er en af årsagerne til, at fiberudrulningen generelt står noget i stampe i København og Nordsjælland, mener Christian Berg.

“Udfordringen er jo, at TDC sidder på det og har alle kunderne i forvejen på kobberen.”

“Og TDC har en lidt anden dagsorden end vores medlemmer, for TDC har nogle ejere, der forventer et meget højt afkast – så de har en anden investeringsdagsorden, end vores medlemmer har. For TDC vil det at grave fiber ind sådan set bare være at kannibalisere egen forretning. Derfor gør de det ganske få steder, og det er primært på nye udstykninger,” lyder det fra Christian Berg fra Dansk Energi.

Her går det den forkerte vej med fiber
Christian Berg henviser til Erhvervs- og Vækstministeriets konkurrenceanalyse fra december 2014, hvor man blandt andet kan læse:

“…I relation til udbygningen af fibernet kan det kan konstateres, at TDC kun i begrænset omfang har investeret i fiberaccesnet ud over de opkøb, selskabet har foretaget af henholdsvis Dongs og ComX’ fibernet.”

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selvom han har fiberrør i forhaven

Der står videre i konkurrenceanalysen:

“Hertil kommer, at TDC primært har anvendt det tidligere Dong-ejede fibernet til at udbygge kobber- og kabel-tv-nettene fremfor at etablere fiberaccesinfrastruktur ud til den enkelte kunde.”

“I 2010, det vil sige kort efter købet af Dongs fibernet, var der cirka 15.000 kunder tilsluttet dette net. Tallet var i 2013 faldet til cirka 11.150.”

Samtidig viser den seneste statistik fra Erhvervsstyrelsen, at antallet bredbåndsabonnementer, som leveres over fibernettet, steg med 18,7 procent i 2014 – men det er altså ikke en vækst, der ses, hvis man kigger isoleret på København og Nordsjælland.

Derfor vil Mikkel Lindegren have fiber
På Randbølvej i Vanløse har Mikkel Lindegren i snart seks år undret sig over, hvorfor der ikke eksisterer et konkret tilbud om fiberbredbånd via de orange rør, som Dong lagde i området for år tilbage, og som TDC overtog med købet af Dongs fibernet i 2009.

“Set fra min stol er problemet, at jeg ikke kan få hastighed nok til at lave arbejdet, når jeg arbejder med online-ting. Jeg kunne selvfølgelig godt få 4G og dermed mere hastighed, men latency på det mobile er nogle gange en udfordring til det, jeg laver,” lyder det fra Mikkel Lindegren i artiklen på Computerworld – læs den her.

TDC henviser i samme artikel til, at der udelukkende er tale om tomrør på villavejen i Vanløse, og at selskabet kun har mulighed for at levere fiberbredbånd på vejen, hvis der er en vis efterspørgsel på det. 

Christian Berg fra Dansk Energi oplyser, at det er lovgivningsmæssigt bestemt, at TDC skal give konkurrenter adgang til at levere fiber-løsninger på TDC’s infrastruktur på adresser med under 30 meter til en fiber-stikledning.

Det er imidlertid ikke tilfældet på Randbølvej 18 i Vanløse, da det er tomrør, der er i vejen.

Læs også: SE/Stofa: Her er tre principper, der giver bedre bredbånd i København og i hele Danmark

Hvorfor lægger I ikke bare selv noget fiber?
Men hvorfor er der så ikke elselskaber under Dansk Energi, der selv opretter en fiberinfrastruktur i området?

Til det svarer Christian Berg:

“Når TDC er derude i forvejen med tomrør og har teknikhusene og infrastrukturen med alt det, de købte af Dong, så er det alt, alt for risikabelt at gå ind og lave en form for parallel infrastruktur. Det er der ingen business case i.”

“Et eller andet sted er det ekstremt sørgeligt, for det betyder, at der ikke kommer nogen leverandør nummer to i meget store dele af Nordsjælland og København, fordi det er TDC, der sidder på det hele.”

“I forhold til parcellerne er løbet desværre nok kørt, og så må man på bedste vis forsøge at sikre en intern konkurrence på TDC’s net,” siger chefkonsulent Christian Berg fra Dansk Energi.

Læs med på Computerworld i morgen, tirsdag, når TDC forholder sig til kritikken fra Dansk Energi – og se også TDC’s svar på den specifikke sag fra Vanløse her.

Læs også:

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selvom han har fiberrør i forhaven

SE/Stofa: Her er tre principper, der giver bedre bredbånd i København og i hele Danmark

Hvis vi nævner sætningen “dansk smartphone,” så tænker de fleste nok på Lumigon, en designer-telefon med associationer mod B&O, som aldrig rigtig slog igennem .

Men tidligere skræmmeeksempler stopper ikke det relativt nystartede firma, iD2me, som nu vil lave en ny dansk smartphone, der har et par nye ideer under skærmen.

For det første skal telefonen i første omgang finansieres igennem et Kickstarter-projekt, hvor interesserede for cirka 1.600 kroner kan yde støtte til id2me og – hvis det lykkes at lave telefonen – få en iD-1-telefon senere på året.

Og fokus ligger på, at telefonen skal være nem og enkel at bruge.

Inspirationen kommer fra smartphone-grundlæggerens søn, der mente, at Android-telefoner var for rodede, ustrukturerede og generelt ikke særlig brugervenlige.

Grundlæggeren er Christine Agger, tidligere salgsansvarlig hos Nokia Danmark, der også har en fortid som sales manager hos Lumigon.

Hun fortæller, at iD2mes smartphone, iD-1, bliver en telefon, som skal give det enkle tilbage til brugeren.

“Uden at nævne navne så bliver andre Android-telefoner hurtigt rodede at bruge. Med vores ROM (softwaren som styrer telefonen og indeholder den grafiske brugerflade, red.), kan du styre hele telefonen med kun din tommelfinger, ” siger Christina Agger.

Én finger til hele systemet
One Touch Software kalder iD2me softwaren, og det vil ifølge firmaet være nemt at åbne, styre og vælge apps med en enkelt  hånd.

Ligeledes har iD2me også planer om at indbygge andre funktioner.

Det kunne eksempelvis være integration til digitale cykellåse, som den automatisk kan låse, eller at hvis du bevæger dig hurtigt, for eksempel på en cykel, kan den automatisk starte din musik-app.

Det er dog endnu ikke muligt at se et eksempel på softwaren på Kickstarter.

“Nej vi viser ikke softwaren frem endnu. Vi tror oprigtigt på, at vi har fundet på noget virkelig godt, og vi er derfor bange for, at hvis vi viser det frem for tidligt, at det så bliver kopieret, ” forklarer Christina Agger.

Foto: Id2me

Første skridt er Skandinavien
I skrivende stund mangler iD2me stadig cirka 150.000 kroner ud af 335.000 kroner for at indfri ambitionerne på Kickstarter.

Om det lykkes for iD2me at nå i mål, er derfor stadig uvist.

Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at målgruppen er “unge” mellem 16-25 år, og at målet er 2 procent markedsandel på specifikke markeder tre år efter lancering ifølge selskabets Kickstarter-side.

I første omgang er det Skandinavien, der er udset som hovedmarkedet.

Som en del af udviklingen af telefonen bliver iD-1 testet i Randers, hvor den blandt andet skal testes i samarbejde med Meewallet, et mobilt betalingssystem, som benyttes i øjeblikket i Randers og omegn.

Lykkes det at skaffe penge nok via Kickstarter, så forventer iD2me at kunne komme med en telefon i slutningen af 2015.

Hvis du ønsker at hjælpe iD2me, så kan du følge dette link til firmaets Kickstarter.

Husk dog, at markedet for nystartende smartphones er brutalt, og at det langtfra er alle, som det lykkes for. På den anden side, så lykkedes det for OnePlus One at slå igennem som et nyt smartphonefirma på ganske kort tid.

Læs også: Trådløs HDMI-løsning på vej fra dansk firma: “Vi havde slet ikke forventet så megen global interesse”

Læs også: Sådan skaffer du penge med crowdfunding: Fem gode råd fra dansk startup-succes

Vi, der er dybt inde i it-branchen, ved det godt. Men uddannelsessøgende, der ikke har samme indsigt, kan let ledes på afveje af stort opsatte mediehistorier om simple apps, der sælges for millioner, eller deres egen interesse for spil.

Sandheden er, at langt hovedparten af de gode job i it-branchen handler om noget helt andet og mindre flashy – de hårde it-kompetencer.

SAP-folk. It-arkitekter. .NET-udviklere. Tunge projektledere. Det er sjældent dem, der optræder i mediernes overskrifter. Men vender man blikket mod overskrifterne i jobopslagene, så er de konstant i fokus.

For det er her, efterspørgslen i virkeligheden er. Folk med en dyb forståelse af et teknologisk område, men også gerne evnen til at forstå omverdens behov og opfylde dem ved hjælp af deres indsigt.

Ligesom alle andre it-virksomheder i vækst arbejder vi i NNIT hårdt på at tiltrække de eftertragtede profiler. Som en af de store danske it-service-leverandører har NNIT det måske nemmere end mindre kendte virksomheder, men let er det ikke. Og med et potentielt opsving i vente vil det ikke blive lettere fremover.

Alt i alt er der et skrigende behov for at gøre de unge opmærksomme på, hvordan de kan uddanne sig til de mest attraktive job i it-branchen.

For deres egen skyld, for it-branchens skyld og for Danmarks skyld.

For i yderste konsekvens vil manglen på kloge it-hoveder i Danmark føre til, at virksomhederne leder efter kompetencerne andre steder. Og så går chancen til ambitiøse it-folk i andre dele af verden.

Hvad gør vi ved det?
IT-Branchens Udvalg for Uddannelse har gennem mange år arbejdet for at skubbe it højere op på agendaen i undervisningssystemet – og hos de uddannelsessøgende fra Folkeskolen til universiteterne.

For det er her, vi som branche skal så frøene og skabe interessen for it.

Vi har lige søsat ‘ITB Code Camps’, der lærer børn og unge at være skabende med it. Det er ITB’s medlemsvirksomheder i samarbejde med Coding Pirates, der afholder Code Camps.

Ud over at give børnene en sjov og lærerig oplevelse med it, så gør vi os også erfaringer med, hvordan it kan integreres bedre i Folkeskolens undervisning.

I øvrigt er det en stor sejr, at informatik, et nyt it-fag, fornylig er indført som permanent fag i gymnasiet efter en periode som forsøgsfag.

Når danske unge forhåbentlig forlader gymnasierne med en bedre forståelse af it, skal de også kunne søge de rigtige videregående it-uddannelser, som giver dem kompetencer, som fører til et job i it-branchen.

Derfor bidrager vi med indspil til den kommende reform af de videregående uddannelser, så vi sikrer et bedre match mellem branchens nuværende og fremtidige behov og kandidaternes kompetencer.

Og her har vi brug for input fra hele branchen. For hvilke kompetencer har vi som branche brug for om 5-10 år? Det skal vi kunne fortælle uddannelsesinstitutionerne, før de kan sikre, at vi i fremtiden står med de rigtige kandidater.

Væksten står på spil
It er en afgørende komponent for Danmarks økonomiske udvikling.

Dansk Erhverv har netop offentliggjort en analyse, der påviser, at it-kapital som den eneste faktor har øget produktiviteten i Danmark gennem 45 år – uden undtagelse.

It kan effektivisere den offentlige sektor og dermed give os mere velfærd for færre midler. It er med til at drive væksten i de private virksomheder. It skaber nye job.

Men forudsætningen for at realisere væksten og den nødvendige digitalisering af hele vores samfund er, at vi får flere unge ind på it-uddannelser med fokus på tunge it-kompetencer.