Daily Archives: June 24, 2015

It-firmaet Atea, der lige nu er dybt involveret i bestikkelsessagen i Region Sjælland, har i årevis været gennemsyret af en syg kultur, hvor offentlige ansatte systematisk er blevet smurt med blandt andet udlandsrejser, fester og computere.

Det fortæller en række tidligere Atea-ansatte til Ekstra Bladet.

Alle kilder i avisens artikel har af hensyn til deres karriere i it-verdenen ønsket at være anonyme.

Ifølge kilderne har en række nuværende og tidligere medarbejdere i Atea-toppen været dybt involveret i den ulovlige praksis.

Når det gælder udlandsrejserne har især Mallorca gennem tiden været et yndet mål for de mange ture, som Atea arrangerede for kunderne.

Rejser og gaver
“Der blev holdt en masse fester i Spanien, hvor topsælgerne inviterede udvalgte gæster med, og den fik virkelig gas. Andre gange gik turene til steder som Lissabon, Nice, Barcelona og Los Angeles,” udtaler en kilde til avisen.

En anden kilde fortæller, at kunder ofte blev belønnet med gaver i form af computere.

“Det var normalt at lave sÃ¥kaldte 0-faktureringer, hvor der blev trukket fem computere ud, som man sÃ¥ kunne forære væk til en kunde. SÃ¥dan var spillet i Atea, hvordan tror du ellers, at de er blevet sÃ¥ store,” siger kilden og henviser dermed til Ateas voldsomme vækst over de seneste ti Ã¥r.

Atea omsætter alene i Danmark for op mod fem milliarder kroner, hvoraf næsten halvdelen ligger hos offentlige kunder.

Ven med Lars Løkke
Ekstra Bladet kan desuden fortælle, at landets kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har en tæt relation til en af de centrale personer i bestikkelsessagen.

Ifølge Ekstra Bladet holdt Lars Løkke Rasmussen i foråret ferie i den nu fængsledes luksus-villa på netop Mallorca.

Direktør Kim Holtum Schow fra it-firmaet 3A-it, hvor den nu varetægtsfænglede i dag er ansat, bekræfter sagen over Ekstra Bladet.

Han understreger overfor avisen, at 3A-it ikke har betalt flybilletter, restaurations-regninger eller andet for den kommende statsminister under rejsen.

Lars Løkke Rasmussen har indtil videre ikke kommenteret Ekstra Bladets oplysninger.

I foråret donerede 3A-it dog 34.000 kroner i et sponsorat til Løkkefonden, der har den kommende statsminister som formand.

Lars Løkke Rasmussen har via sin spindoktor senere oplyst, at Løkkefonden tilbage i 2014 modtog donationer fra Atea på i alt 50.000 kroner.

Læs også:

Analyse: Bestikkelsessagen er et forretningsopgør, der løb af sporet

Offentlige kunder svigter Atea: Aktiekursen falder som en sten

Den seneste bredbåndsstatitik fra Erhvervsstyrelse viser, at medianhastigheden for bredbåndshastigheder i download lå på 23,9 Mbit/s i Danmark i slutningen af 2014.

Samtidig lå medianhastigheden for upload på 3,2 Mbit/s, fremgår det af statistikken (PDF).

Selvom begge tal bevæger sig i den rigtige retning, dækker statistikken dog over markante forskelle rundt omkring i landet og sågar fra vej til vej i den samme by.

Læs også: Mød 10 forskellige danskere: Så ringe er vores muligheder for hurtigt bredbånd

Det er forklaringen på de mange forskellige bredbånds-situationer, som Computerworlds læsere i de seneste dage har fortalt om i debatten i kølvandet på en serie artikler om bredbånd i Danmark.

“Jeg har 150/150 Mbit”
Beretningerne viser, at snakken om “Udkantsdanmark” bliver noget mere mudret, nÃ¥r det kommer til bredbÃ¥ndsmulighederne rundt omkring i landet.

For selvom der bestemt er borgere i tyndt befolkede omrÃ¥der, der har ringe bredbÃ¥ndsmuligheder, er der ogsÃ¥ dem, der nyder godt af ‘state-of-the-art-bredbÃ¥nd’ med synkrone bredbÃ¥nds-forbindelser med masser af hastighed til rÃ¥dighed.  

“Jeg har sÃ¥ 700 m til offentlig vej, og der var Syd Energi (SE) sÃ¥ venlig ganske gratis at grave fiber ned til mig i 2008, sÃ¥ jeg har en 100 procent stabil 150/150 Mbit-forbindelse i dag – skal i hvert fald ikke tilbage til ustabil og langsom kobber,” skriver en læser eksempelvis i debatten pÃ¥ Computerworld.

Bredbånds-bøvl i Ballerup
Samtidig fortæller Anne Marie Hertzum fra Ballerup ved København i en mail til Computerworld om sine bredbånds-udfordringer:

“Vi bor for enden af en lukket vej i et villakvarter i Ballerup kommune tæt pÃ¥ MÃ¥løv og Værløse (Studekrogen 18). Vi er tilflyttere fra København, og vi mÃ¥ indrømme, at vi, da vi købte huset i 2010, ikke undersøgte, hvordan bredbÃ¥ndsforbindelsen var. Det har vist sig, at vi via kobber kan fÃ¥ knap 5 megabit.”

“Vi har i flere omgange været i kontakt med TDC for at finde ud af om de kan tilbyde fiber pÃ¥ vores adresse, men det er ikke en mulighed – vi kan ikke engang fÃ¥ dem til at komme med et tilbud,” skriver Anne Marie Hertzum.

Læs også: Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Samtidig fortæller Ballerup-borgeren:

“Det har vist sig, at der i nabovejen (Tvendagervej) – som faktisk er tættere pÃ¥ vores hoveddør, end den vej vi tilhører hos postvæsenet – ligger fibernet. Dette skyldes formentlig, at kommunen har en kursusejendom for enden af vejen.”

Det er dog endnu ikke lykkes Anne Marie Hertzum at få boligen koblet til den fiber-forbindelse, der altså er i området.

I stedet har hun fået en anden løsning, der dog heller ikke er helt optimal:

“Vi er pÃ¥ nuværende tidspunkt tilsluttet 4G-nettet. Dette er dog temmeligt ustabilt og ligger, nÃ¥r det kører allerbedst, pÃ¥ en ydeevne pÃ¥ cirka seks megabit i download,” fortæller Anne Marie Hertzum.

Huller i Holte
Lidt samme bredbÃ¥nds-fortælling har vi modtaget fra Annette Vendelbo fra Holte.Â

“Vi bor i Holte pÃ¥ Vasevej ca. 300 – 400 meter fra Kongevejen, hvor vi ved at der er gravet fiber ned. Der ligger Ã¥benbart ikke fiber i Vasevej, som lige har været gravet fuldstændig op ifm. en omlægning,” skriver hun.

“Jeg har selvstændig virksomhed og arbejder hjemmefra, nÃ¥r jeg ikke sidder hos kunder. Jeg er helt afhængig af at have gode digitale forbindelser ind i huset, men mÃ¥ konstatere, at det er nærmest umuligt. Hverken en fiberforbindelse eller ordentlig mobiltelefoni er mulig fra vores matrikel,” skriver Annette Vendelbo til Computerworld.

“Vil jeg være sikker pÃ¥ at kunne tale i telefon, mÃ¥ jeg gÃ¥ udenfor pÃ¥ min gÃ¥rdsplads i regn, blæst, sol, og hvad nu ellers vejret byder pÃ¥. Det gør det i sagens natur lidt svært at notere aftaler, tjekke kalender m.v. Temmelig frustrerende!”

Læs ogsÃ¥: Mikkel fra Vanløse kan ikke fÃ¥ fiberbredbÃ¥nd – selv om han har fiberrør i sin forhave

“Vi bor med andre ord i et digitalt hul, selvom vi bor i et byomrÃ¥de, hvor man ville forvente at være ordentligt dækket ind pÃ¥ den front,” lyder det videre fra Annette Vendelbo.

Her er der flere valgmuligheder
Måske borgerne fra Ballerup og Holte skulle overveje at flytte andre steder hen, for som et eksempel i debatten på Computerworld lyder:

“Jeg bor langt ude pÃ¥ landet og har fÃ¥et fiber . Der er 400 meter fra offentlig vej ned til min ejendom. Men Waoo leverede det til normal pris = ingen ekstra omkostninger.”

“Har fungeret fra dag et (tre Ã¥r), og jeg er meget glad for min 50/50 forbindelse. Havde før 10/1 fra TDC, men den kunne max give 5/0,5. Med Waoo-forbindelsen har jeg altid min. 55/55.”

Læs ogsÃ¥: Efter fiber-kritik: Her er TDC’s svar i debat om bredbÃ¥nd i Danmark

Torben Dalum fra Aarhus skriver også om sin bredbånds-situation, der nok kan få mange andre danskere til at sukke efter lignende muligheder.

Torben Dalum skriver nemlig:

“Nu har der været en hel masse brok over, hvor dÃ¥rligt det er, men der findes ogsÃ¥ gode steder. Hvor jeg bor i Aarhus N, kan jeg fÃ¥:

500/500 fiber fra Waoo.
300/60 kabel fra Yousee.
50/10 adsl et eller andet fra TDC.
50/5 adsl2+ fra Fullrate.
30/2 adsl fra Telia.”

Overblik: SÃ¥dan ser statistikken ud
Som det fremgår af eksemplet herover, er der ikke noget entydigt billede af, hvilke leverandører der kan levere hurtige forbindelser.

Nogle steder er svaret TDC eller andre af de store teleoperatører, andre steder er løsningen elselskabernes fiber-tilbud.

Og nogle steder er der så faktisk en række muligheder at vælge imellem.

Tilbage til bredbånds-statistikkerne, der som nævnt dækker over meget forskellige bredbånds-situationer for danskerne.

De følgende to figuerer fra Erhvervsstyrelsen viser, hvordan de tilgængelige downstream- og upstreamhastigheder fordelte sig på de forskellige bredbåndsteknologier i andet halvår 2014:

Usikkerheden om it-firmaet Ateas rolle i bestikkelsessagen i Region Sjælland får nu en stor Atea-aktionær til at reagere.

En udenlandsk investeringsfond, der på vegne af en stribe mindre aktionærer angiveligt kontrollerer op mod fem procent af Ateas aktier, er på egen hånd begyndt at indsamle informationer om sagen.

Det fortæller en ledende medarbejder i investeringsfonden til Computerworld.

Den pågældende har selv henvendt sig til Computerworld og udtaler sig anonymt og på betingelse af, at navnet på investeringsfonden ikke kommer offentligt frem.

Den pågældende siger samtidig, at man ved at henvende sig til Computerworld håber at få mere viden om bestikkelsessagen.

Angiveligt er man især interesseret i at få klarlagt, hvad Ateas ledelse har vidst om sagen, og hvornår sagen blev anmeldt til politiet.

“Vi henvender os som investor alene for at fÃ¥ en bedre fornemmelse af, hvad Ateas ledelse vidste om den her sag og hvor stor tillid, der generelt er til Ateas ledelse,” siger kilden til Computerworld.

Kilden understreger samtidig, at man har stor respekt for Ateas resultater, samt at man har tillid til, at ledelsen driver virksomheden effektivt.

Højst usædvanligt
At en professionel aktie-forvalter på den måde søger informationer direkte hos pressen, er ifølge seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet ikke noget, man ser hver dag.

“Det er højst usædvanligt, at en investor søger den slags oplysninger ved at kontakte udvalgte journalister. Det kan være udtryk for, at man som investor gerne vil vide, om der er flere ubehagelige ting pÃ¥ vej i pipelinen,” siger Lars Krull.

Når en investor på den måde selv begynder at indsamle informationer om et firma eller en konkret sag, kan det være udtryk for frustration hos investorerne.

“Investorerne er givetvis trætte af at politiet, offentlige kunder og Ateas ledelse mÃ¥ske ved mere end dem selv om den her sag,” lyder det fra Lars Krull.

Atea har i kølvandet på bestikkelsessagen måttet nedjustere sine forventninger til sit kommende regnskab.

Uroen om selskabet har fået aktiekursen til at falde med omkring tyve procent, hvad der svarer til et fald i aktieværdien på omkring halvanden milliard kroner.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommenter fra bestyrelsesformand og storaktionær i Atea, Ib Kunøe.

Læs også:

Fængslet Atea-ansat styrede bestikkelseskonto

Analyse: Bestikkelsessagen er et forretningsopgør, der løb af sporet

ComputerViews: Efter flere Ã¥rs tilløb kommer Oracle nu væltende ind pÃ¥ markedet for cloud-baserede erhvervs-løsninger. Det sker med lanceringen af en hel stribe ny-udviklede produkter – 24, for at være præcis – som selskabets stifter og ejer, Larry Ellison, fornylig løftede sløret for.

Det kan du læse mere om her: Oracle blæser ind i cloud’en med fuld kraft med kæmpe-lancering.

I vanlig stil skorter det ikke på de flotte ord fra Larry Ellison, der mener, at Oracles nye cloud-portefølje er nærmest komplet og den hidtil mest fuldstændige, som verden har set.

For et par år siden satte selskabet så småt gang i udviklingen med lanceringen af dets første cloud-database, Oracle Database 12c.

Det åbne spørgsmål er imidlertid, om Oracles nye cloud-løsninger reelt kommer en postgang eller to for sent.

Mens de øvrige leverandører af erhvervs-løsninger var i fuld gang med at udvikle deres kommende cloud-løsninger, var Larry Ellison nemlig udtrykt skeptisk over for de nye trends.

Dengang kaldte han cloud computing for ‘latterlig’ og for svær at tjene penge pÃ¥. Og det er noget, der har hængt ved i mange Ã¥r, selv om Oracle for et par Ã¥r siden meddelte, at selskabet nu ville gÃ¥ ‘all in’ pÃ¥ cloud computing.

Det kan du læse mere om her: Oracle-boss sluger kamel: Nu er cloud altså et hit

Konkurrenterne er i fuld gang
Mens Oracle har været i gang med at udvikle nye produkter, har konkurrenterne forlængst fløjtet cloud-togene i gang.

Det gælder ikke mindst Microsoft, der med Satya Nadellas tiltræden som ny topchef har sat gang i den største transformation af det store selskab nogensinde med netop cloud som kerne og omdrejningspunkt.

Hele Microsofts mangfoldige produktportefølje skal med tiden smeltes sammen i cloud’en. I den manøvre gemmer der sig en helt ny mÃ¥de at anvende it pÃ¥.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

Også IBM, SAP og det 100 procent cloud-baserede Salesforce.com har fat i markedet, som Oracle nu vil ind på.

Oracle nævner ogsÃ¥ selv Amazon Web Services som en hovedkonkurrent, men meldingen er blevet mødt med nogen skepsis, da Oracle historisk har bevæget sig i markeder med gode indtjenings-marginer – altsÃ¥ typisk de mere teknisk krævende business-orienterede workloads

Amazon Web Services sælger såkaldt infrastructure as a service, der er langt længere nede i markedet og som kræver stor volumen. Den har Oracle ikke endnu.

Omsætning falder
For Oracle gælder det – som for de øvrige store leverandører af it-løsninger til erhvervslivet – at omsætningen pÃ¥ den traditionelle forretning falder med stor hast.

Læs om det her: Oracles indtjening styrtdykker – her er grunden

Kunderne gider ikke længere de tunge implementeringer, de trælse licens-audits (som Oracle, Microsoft og de øvrige ellers har tjent styrtende på gennem årene) og de dyre licens-betalinger.

En del af grunden til Oracles langmodighed i forhold til at entre cloud-markedet for alvor, skal imidlertid nok (også) findes i, at Oracles kunder på især applikations-siden har holdt igen med at skifte til cloud. Det samme kan SAP se.

Men nu er efterspørgslen altså vendt.

På omgangshøjde
Dermed kan meget tyde pÃ¥, at Oracle faktisk er pÃ¥ omgangshøjde med en væsentlig del af selskabets kunder, nemlig applikations-kunderne, som først nu begynder at komme i gang med at kigge pÃ¥ cloud’ens muligheder.

Og sÃ¥ har Oracle masser af penge, masser af ressourcer og (ikke mindst) en meget stor kunde-base, som selskabet nu skal til at massere og føre over i cloud’en.

En smart fidus i Oracles nye cloud-satsning er samtidig, at selskabet har sørget for, at udviklerne kan bygge løsninge til cloud-tjenesterne – bÃ¥de Oracles Infrastructure as a Service- og Platform as a Service-løsninger – i de samme værktøjer, som de hidtil har anvendt til at bygge løsninger til Oracles on-premise-løsinger.

Det er smart tænkt, og det fjerner en væsentlig barriere i arbejdet mod hurtigt at få opbygget en stor portefølje af applikationer rettet mod kunderne.

Hvad kommer der nu til at ske på cloud-markedet? Hvad skal der til for at Oracle får succes? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Advarsel fra it-advokat: Sådan forsøger software-firmaerne at malke dine licenser

Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre

Her er de fire faser vi skal kæmpe os igennem før cloud bliver hver mands eje

Mogens Nørgaard mener: De Store er uncool og uden en chance

Samsung og Red Hat forener sig i et tæt samarbejde, som skal udmønte sig i en række mobil-løsninger rettet mod erhvervslivet.

De to selskaber vil sammen udvikle apps, som er ‘klar til virksomhedsbrug og industri-specifikke’ inden for omrÃ¥der som business intelligence, kunde-betjening, lager-styring og lignende.

De kommende løsninger skal distribueres via Red Hats nye mobil-applikations-platform, hedder det.

Alle de pågældende apps vil kunne køre på forskellige styresystemer og vil kunne konfigueres til at kunne kobles ind på alle de mest udbredte back-end systemer, oplyser de to selskaber.

Slag under opsejling
Aftalen mellem Samsung og Red Hat minder meget om den samarbejds-aftale, som IBM og Apple indgik for et års tid siden, og med det nye partnerskab tegner der sig et billede af, at der er et stort slag under opsejling på markedet for mobile erhvervsløsninger med Samsung og Apple i centrale roller.

Du kan få overblikket over denne kamp her: Kampen om erhvervskunderne: Sådan vil Samsung og Apple banke alle de andre

Med aftalen mellem IBM og Apple satser det for tiden pressede IBM hårdt på iOS som fremtidens styresystem for mobile erhvervsapplikationer, i det aftalen betyder, at massevis af IBM-teknologier kun skal oversættes til iOS.

Det kan du læse mere om her: Apple og IBM går sammen i kæmpe-aftale -IBM satser fuldt ud på iOS.

IBM og Apple har allerede lanceret mere end 20 fælles-produkter som følge af aftalen.

Red Hat er sammenlignet med IBM en miniput pÃ¥ erhvervsmarkedet. Til gengæld sælger Samsung rigtigt mange telefoner – ogsÃ¥ til erhvervslivet.

Umiddelbart ser aftalen dermed til at være mere fordelagtig for Red Hat end for Samsung, som længe har forsøgt at fÃ¥ et gennembrud pÃ¥ markedet for mobile erhvervsløsninger – blandt andet via Samsung Business-tjenesten.

Samsung har omvendt brug for nye initiativer, i det selskabet i nu halvandet år en støt nedtur med faldende nøgletal.

Det kan du læse mere om her: Nedtur fortsætter for Samsung: Indtjening styrtdykker

For begge de store samarbejdsaftaler gælder det, at de løsninger, som skal udvikles, skal være talrige og meget branche-specifikke.

Apple og IBM har eksempelvis lanceret Field Connect til teknikere i marken, Passenger Care til lufthavns-personale og Incident Aware til politi.

Samme model vil Samsung og Red Hat arbejde efter: Også her skal der hurtigt udvikles en meget stor vifte af ret snævre løsninger, som er rettet mod en enkelt funktion.

Hele fidusen er, at tjenesterne skal kunne øge effektivitet og værdiskabelsen i de enkelte virksomheder. Kan de det, er det ikke pris-skiltet, som er afgørende.

De to selskaber meddeler, at de nu vil sætte fulde sejl i arbejdet mod at opbygge et komplet økosystem af værktøjer, udviklere og partnere, der skal være med til at udvikle løsninger på Red Hats nye mobile platform.

Flere versioner af Adobe Flash Player indeholder en kritisk sårbarhed, som aktivt misbruges i målrettede angreb.

De målrettede angreb er foreløbig sket gennem Windows 7 med Internet Explorer eller Firefox.

Det fortæller sikkerhedsfirmaet CSIS.

Den pågældende sårbarhed påvirker alle operativsystemer og således Windows, Mac OSX og Linux.

Adobe kaster redningskrans
Heldigvis er der en redning på vej.

Adobe har netop udsendt en opdatering, der lapper koden i medieafspilleren.

Det kan du læse mere om på firmaets webside.

Sårbare versioner af Adobe Flash Player omfatter Adobe Flash Player 18.0.0.161 samt version 11.2.202.466 og ældre 11.x versioner til Linux.

Sikkerhedsfirmaet anbefaler derfor, at man snarest opgraderer til Adobe Flash Player 18.0.0.194 til Windows og Mac.

Adobe fortæller om rettelserne her.

Læs også:
Danskerne er enige: Kom så med nye regler om databeskyttelse

Alvorligt sikkerhedshul opdaget i OS X og iOS

Alle de store danske teleselskaber tripper pÃ¥ trapperne med at kunne lancere VoLTE.Â

Nogenlunde samtidig vil flere teleselskaber også kunne tilbyde markant bedre samtalekvalitet i mobilen, når du er derhjemme i selskab med din trådløse router.

Det sker med WiFi Calling.

Læs også: Teleselskaberne lover: Du får bedre mobil-samtalekvalitet i 2015

Router bliver mobilmast
Som navnet antyder er WiFi Calling Рeller voice over WiFi Рen form for ip-telefoni via din bredb̴ndsforbindelse.

Teknologien gør det muligt at tale uforstyrret fra kælderen eller i et andet sort mobilhul, så længe du og din smartphone er inden for routerens rækkevidde.

Går du væk fra router-signalerne glider din samtale automatisk over på over på 3G-netværket, eller hvad der nu er til rådighed.

“I dag bygger alle huse med flere lag rockwool og dobbeltisolerede vinduer, og det er jo rigtig godt for alle – undtagen sÃ¥dan en som mig og mine kolleger,” forklarer Telenors netværksdirektør Kim Krogh Andersen til Computerworld.

“Hos os er WiFi kendt teknologi, og det er hardwaren ogsÃ¥ hos kunderne. Derfor kan vi relativt simpelt indføre en ny tjeneste, der kan hjælpe rigtig mange kunder med deres indendørsdækning,” fortsætter han forklaringen om mulighederne med WiFi Calling.

Er din telefon klar?
Telenors netværksdirektør forklarer, at hovedparten af Telenor-kundernes negative oplevelser med mobildækningen går på dårlig indendørsdækning.

Erhvervslivet har typisk flere muligheder til at få mobil-signalerne ind i deres bygninger med eksempelvis femtoceller og signalforstærkere.

Læs også: Mobilsignalet styrtdykker: Så meget forringer bygningen din dækning

Den slags teknologi-tiltag bliver således nu også mulige for almindelige danskere, når de kan forvandle deres router til en mobilmast.

Du skal blot klikke et flueben af i din telefons opsætning, og så er du på WiFi Calling, såfremt du har en nyere smartphone med WiFi Calling-muligheden.

Du kan se en uofficiel liste over WiFi Calling-modne mobiler på Wikipedia.

Åbent for fremmede bredbånd
Telenor anslår, at når selskabet senere i år er klar med WiFi Calling, står omkring 30 procent af selskabets små to millioner mobilkunder med muligheden for at tale over routeren derhjemme i forbedret samtalekvalitet.

Det antal vil stige i takt med, at folk får nye mobiler, og at mobilfabrikanter som Samsung løbende kan opdatere sine kunders mobiler med ny software.

Om Telenor vil klaske et prisskilt i nakken på tjenesten og holde den åben for routere med andet end Telenor-bredbånd, er endnu uvist.

“Teknologien er bygget, sÃ¥ kunderne kan bruge bredbÃ¥nd fra andre leverandører. Vi har dog endnu ikke defineret, hvordan vi gÃ¥r i markedet med WiFi Calling,” fortæller Kim Krogh Andersen.

Læs også: Derfor er Wi-Fi altafgørende for det mobile internet

Han forklarer, at efter laboratorie-forsøg med Nokia og Cisco bliver teknologien testet med erhvervskunder hen over sommeren.

Herefter vi kan forvente lancering af WiFi Calling i andet halvår.

Teleselskabernes grønne knap
Et perspektiv på teleselskabernes ihærdighed for at udvikle sine tjenester på 4G- og WiFi-netværkene er naturligvis konkurrencen om at vinde og fastholde kunder.

Også dem, der benytter tjenester i familie med WhatsApp, Facetime og Skype, som er gratis services, der har møvet sig ind på teleindustriens velkendte domæner med kommunikation på skrift, i tale og via video.

Læs mere her: Dit mobilnummer forsvinder snart – det fÃ¥r du i stedet

“Der er ikke noget præcist og entydigt svar pÃ¥ de udfordringer. Men VoLTE og WiFi Calling er i den grad et modsvar, hvor kunden igen bruger den grønne knap pÃ¥ telefonen,” siger Kim Krogh Andersen.

Samtidig kan han fortælle, at med WiFi Calling bliver det billigere for teleselskaberne at dække markant bedre indendørs, da der ikke skal sættes nær så mange mobilmaster op.

Ifølge Kim Krogh Andersen dækker Telenor i lighed med TDC cirka 99 procent af Danmark.

Han gætter på, at det ville koste hvert selskab minimum en milliard kroner at dække den sidste procent, der typisk ligger i skovområder.

Læs også:
Efter mobil-knas på Distortion: Her er sommerens værste begivenheder for teleselskaberne

Priserne styrtdykker: Hvordan skal telebranchen overhovedet overleve?

I tirsdags publicerede WikiLeaks en række dokumenter, der siger, at U.S. National Security Agency, måske bedre kendt som NSA, har udspioneret tre franske præsidenter i en periode fra fra 2006 til 2012.

Det handler om præsidenterne Jacques Chirac, Nicolas Sarkozy og François Hollande.

Amerikanerne har angiveligt søgt efter politiske, økonomiske og diplomatiske efterretninger.

Det skriver blandt andet New York Times.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er de nysgerrige amerikanere gået efter kommunikation til og fra de franske præsidenter samt en række ministre og Frankrigs ambassadør i USA.

Ikke første gang
Det er ikke første gang, at NSA har haft næsen lidt for langt fremme på det europæiske kontinent.

I 2013 kunne oplysninger fra Edward Snowdens omfattende arkiv afsløre, at National Security Agency har spioneret i flere EU-lande.

Den mest kendte episode handler om overvågning af den tyske kansler Angela Merkels mobiltelefon, der gav store spændinger mellem de to parter.

Hastemøde i Paris
Efter WikiLeaks-afsløringerne har den franske præsident François Hollande bedt om et møde med forsvarsudvalg for at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen samt, hvordan den stolte nation skal forholde sig.

Det skriver DR.

I kølvandet på de dræbte tegnere fra magasinet Charlie Hebdo i januar har Frankrig iøvrigt selv vedtaget en meget kontroversiel lov om overvågning, der ifølge kritikere er for omfattende.

Loven, som netop er blevet vedtaget i det franske overhus, giver mulighed for at myndighederne kan få adgang til digital kommunikation, som telefonsamtaler, mail og sms, uden en dommerkendelse.

OvervÃ¥gningen kræver ‘blot’, at vedkommende er formodet terrorist eller har formodet tilknytning til miljøet.

Læs også:
Google afslører: Så mange links vil folk gerne have fjernet fra søgemaskinen

Her er tre bud på topsikrede og gratis mail-tjenester

Edvard Snowden gør klar til at vende hjem til USA – han slipper for dødsstraf, lover USA

Facebook er definitionen på et socialt netværk lige i øjeblikket, men med jævne mellemrum dukker der konkurrenter op.

Læs også: Tidligere Sun-chef starter nyt socialt netværk

Typisk har de nye forsøg på sociale netværk en anden indfaldsvinkel, og nu er der kommet et socialt netværk som lægger vægten på sikkerhed og anonymitet.

Den nye tjeneste hedder Minds.com, og den er tilgængelig som en applikation fra både Apple Store og Google Play.

Tjenesten har været kørt som et testprojekt i et par Ã¥r, men nu er den lige pÃ¥ trapperne – vel og mærke i en beta-udgave.

Minds har flere af de samme grundfunktioner som Facebook, eksempelvis at brugerne kan poste indlæg, dele opdateringer eller kommentere.

Men i modsætning til eksempelvis Facebook er Minds ikke et kommercielt koncept.

I stedet er der fokus på beskyttelse af persondata og sikkerhed.

Kryptering og persondata
Tjenesten byder blandt andet på kryptering af beskeder, så kommunikation holdes skjult for myndigheder, annoncører eller andre (med trebogstavsforkortelser), der snuser rundt på nettet.

Minds er bygget på åben kildekode. og er således et samarbejdsprojekt, hvor bidragene kommer fra alle mulige hjørner af nettet.

Blandt dem, der har ytret sig om konceptet, er de kontroversielle hacktivister fra Anonymous, der ligefrem er kommet med en støtteerklæring til Minds.

“Lad os samarbejde med Minds og andre krypterede kildekodenetværk for at skabe en god tjeneste for – og af folket,” skriver gruppen – ironisk nok – pÃ¥ Facebook for at tiltrække udviklere og andre deltagere til det nye sociale projekt.

Grupper som Anonymous har længe forsøgt at skabe og bygge netværk, der ikke kan spores eller overvåges.

Læs mere her: Frygtet hackergruppe koder socialt netværk

Bygge egne grupper og netværk
Ud over at være et socialt netværk kan brugerne også anvende tjenesten som platform til at oprette sine egne sociale netværk og grupper, hvor kommunikationen altså kan være krypteret og utilgængelig for andre.

En anden ganske unik egenskab ved Minds er en ny tilgang til en ‘rækkevidde-funktion’.

Minds belønner brugerne med større rækkevidde, jo mere aktive de er på tjenesten.

Ved at kommentere, stemme eller skrive opdateringer vil brugeren optjene point, der kan veksles til øget promovering af egne opslag og derved øge sin rækkevidde.

Ideen er, at brugerne skal fortjene den rækkevidde, de opnår. På den måde er funktionen mere åben og gennemsigtig end hos eksempelvis Facebook, der anvender en hemmelig rækkevidde-algoritme.

Du kan læse mere om projektet her.

Læs også:
Samsung bygger sit eget Facebook

Companybook vil være virksomhedernes Facebook

Du kan læse Dansk Politis artikler om de store it-problemer i politiet her: Politiet lider under it-kaos.

Dansk politi er plaget af ekstremt dårlige it-systemer, som suger store ressourcer ud af organisationen.

Sådan lyder det i en stor artikel i fagbladet Dansk Politi, der skriver, at politiets it-systemer fungerer som kviksand under organisationen, som suger spildtid ud og gør medarbejderne frustrerede i stort omfang.

Ifølge bladet spenderer politiets medarbejdere i gennemsnit hele 45 minutter dagligt på problemer, som er forårsaget af de dårlige it-systemer: Rapporter forsvinder, programmer lukker pludseligt ned, der bliver blokeret for internettet , og generelt er systemerne ekstremt langsomme.

Eksempelvis fortæller John Stenbak fra Beredskabet i Hjørring, at der kan gå en halv time med at logge på et af de centrale drev, hvor medarbejderne skal gemme deres dokumenter.

Lang tid på bare at logge på
“Folk bruger uendeligt lang tid pÃ¥ at logge pÃ¥ systemerne. SÃ¥ fÃ¥r de som regel to meldinger: Den ene er, at deres kode ikke virker. Den anden, at login-serveren ikke findes. En dag fik jeg seks fejlmeldinger, da jeg prøvede at logge pÃ¥,” fortæller han.

En anden medarbejder – Brian Mortensen fra Vagtcentralen i Nordjyllands Politi – fortæller til Dansk Politi, at i snit bruger 45 minutter af sin arbejdstid pÃ¥ it-problemer.

“I øjeblikket har jeg syv sager hængende hos ESS [politiets support-system, Red]. Senest havde jeg brug for at fÃ¥ adgang til et system, som blandt andet færdslen bruger, men af uvisse Ã¥rsager var vores adgang slettet. Jeg lavede en indberetning til ESS 20. marts. Men først 29. april fik jeg besked om, at jeg igen kunne logge pÃ¥ systemet,” fortæller han.

Andre beretter til bladet om, at det er et ofte tilbagevendende problem, at medarbejdere pludseligt og helt uforudsigeligt ikke kan få lov til at gemme dokumenter, mens andre fortæller, at rapporter forsvinder pludseligt fra sagsbehandlings-systemet Polsas og at kun halvdelen af maskinerne kan komme på internettet.

Skal skrives ind i hånden
Der fortælles ogsÃ¥, at en politi-anmeldelse fra en borger via politiets hjemmeside fører til, at en politimand skal printe anmeldelsen ud og skrive den ind i nyt system. Problemet er fem Ã¥r gammelt, men der ‘er stadig ikke sket noget,’ lyder det fra en politimand.

“Generelt er vores systemer sÃ¥ langsomme og fejlbefængte, at jeg nogle dage kun er effektiv tre-fire timer pÃ¥ grund af langsommelighed, nedbrud og fejlmeldinger. Jeg forstÃ¥r ikke, at politiet har rÃ¥d til det,” lyder det fra Søren Karlsen, der er faglig koordinator i Servicecentret i Nordjyllands Politi.

Kritikken blandt politiets medarbejdere går på, at politiets centrale it-afdeling, Koncern IT, har for meget fokus på at effektivisere egen organisation og centralisere arbejdsopgaverne fremfor at fokusere på de enkelte brugere ude i politikredsene.

Koncern IT mangler ‘den nødvendige forretnings-indsigt,’ lyder kritikken, og understøtter ikke i tilstrækkelig grad den daglige drift ude i kredsene og hos anklagemyndighederne.

Rigsrevisionen har tidligere i skarpe vendinger kritiseret politiet for dårlig it-sikkerhed.

Det kan du læse mere om her: Hård kritik fra Rigsrevisionen: It-sikkerheden sejler hos Rigspolitiet.

Efterfølgende fortalte CIO i politiets Koncern IT, Michael Steen Hansen, til Computerworld, at politiet i halvandet Ã¥r har arbejdet med ‘procesuelle opstramninger’ og metoder til at indføre kvalitets-kontroller.

Du kan læse hele interviewet med ham her: Efter lammende kritik af politiets it-sikkerhed: SÃ¥dan vil CIO’en løse problemerne.

Michael Steen Hansen er af personlige årsager for tiden ikke tilgængelig i sin egenskab som CIO for politiets Koncern IT.

Organisationen vedkender i et mail-interview til Dansk Politi sig imidlertid en række af problemerne og oplyser, at der arbejdes på sagerne.

Politiet har tidligere været blandet ind i en af Danmarks helt store it-skandaler, nemlig sagen om leveringen af sagsbehandlingssystemet Polsag, som efter budgetoverskridelser på næsten 100 procent og massive forsinkelser endte med at blive skrottet allerede inden, det blev taget i brug.

Det kan du læse mere om her: Sådan kørte Polsag helt af sporet

Du kan læse Dansk Politis artikler om de store it-problemer i politiet her: Politiet lider under it-kaos.