Monthly Archives: June 2015

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse – sådan hang ordningen sammen

Den store bestikkelses-sag med Region Sjælland, Atea og 3A-it i hovedrollerne er en stor hævnaktion fra Ateas side.

Det mener direktør i 3A-it, Peter Trans, der fornylig blev løsladt efter at have været varetægtsfængslet i 14 dage sammen med fem andre hoved-mistænkte.

Han bryder dermed det navneforbud, der tidligere er blevet nedlagt i sagen.

Peter Trans blev i sidste uge løsladt sammen med to af de andre sigtede, mens tre fortsat er varetægtsfænglsede.

Det kan du læse mere om her: Korruptionssag: Derfor er kun tre af de seks varetægtsfængslede it-topfolk blevet løsladt

Peter Trans fortæller i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten, at sagen bunder i Ateas utilfredshed med, at Atea tabte et stort udbud i Region Sjælland til 3A-it, og derfor tippede regionen om den omstridte ‘konto 2840,’ som i Atea blev brugt til smøre kunder med.

Peter Trans er tidligere topchef gennem mange år i Atea, men stoppede blev ansat i det nyetablerede 3A-it, der var i færd med at opruste.

Det førte til opbrud og refokusering i Atea, der på blot et år mistede hele 13 chefer.

Det kan du læse mere om her: Atea ramt af chef-flugt: Historien om 13 chefers exit på blot et år

Siden har der hersket et stærkt konkurrence-præget forhold mellem de to selskaber, i det topfolkene i 3A-it på vital viden med sig om Atea og Ateas kunder.

Det kan læse mere om her: Analyse: Bestikkelsessagen er et forretningsopgør, der løb af sporet

Peter Trans fortæller til Morgenavisen Jyllands-Posten, at nuværende Atea-chef, Morten Felding, i lang tid kendte til ‘konto 2840,’ men at Morten Felding først slog alarm om kontoen, da Atea tabte det store udbud, der handlede om en kæmpe-ordre på en halv milliard kroner-

Du kan læse Morten Feldings historie her.

Almindeligt rabatprogram
Peter Trans fortæller til avisen, at ‘konto 2840′ har været anvendt til Ateas almindelige rabatprogram, hvor regionen har optjent en procentdel af det beløb, som den har købt ind for hos Atea.

Annonce:


Rabatten ville så blive trukket i de næste køb, som regionen placerede hos Atea.

“Kontoen kan sammenlignes med en loyalitets-aftale hos SAS, hvor du optjener point. De er ind imellem drukket rigtig dyr rødvin. Men det helt centrale er, at det ikke er Atea, der betaler for de her ting. Det er regionens egne penge,” siger Peter Trans til avisen.

Han fortæller, at kontoen hvert år er blevet gennemgået og godkendt af revisionshuset Deloitte.

Peter Trans vedgår dog over for avisen, at forbruget er gået over stregen med dyre rejser til USA og Dubai i luksus.

“Det er en sag, hvor nogle mennesker er gået ud over deres beføjelser. Skulle vinen så have kostet så meget? Nej, det skulle den ikke. Men det handler om ansættelsesret. Det er ikke bestikkelse,” siger Peter Trans til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Læs også:

Tidligere ansatte: Bestikkelse var helt normalt i Atea

Fængslet Atea-ansat styrede bestikkelseskonto

Posted in computer.

Gør en god handel: Priserne på DDR4-RAM rasler ned

Hukommelse er naturligvis en essentiel del af din maskine, og i fjor blev DDR4-hukommelsesklodserne sat i søgelyset i forbindelse med Intels lancering af den nye Haswell-E-arkitektur.

Haswell-E er Intels første desktop-processor med otte kerner og også den første processor, der gør brug af DDR4.

Der har dog bare lige været det problem med DDR4-RAM, at priserne har været meget høje, faktisk har klodserne kostet det hvide ud af øjnene.

Men nu viser en rapport fra Digitimes, at priserne på DDR4-RAM er i frit fald.

Samsung får skylden
Ifølge rapporten fra Digitimes er det den koreanske gigant Samsung, der står bag prisfaldet, som er i gang med at udvikle sig.

Grunden er angiveligt, at selskabet har bestemt sig for at tage en luns af markedsandelene for DDR4-hukommelse, hvilke det gør ved at dumpe priserne på firmaets RAM-moduler.



Prisudviklingen på Corsair Dominator Platinum DDR4 3000MHz 16GB CL15 (4x4GB).

Forventningen er, at dagens DDR4-moduler vil falde til en pris, der svarer til DDR3-priserne.

Det nævnes også, at efterspørgslen på hukommelse har været lav, hvilket ligeledes har presset priserne i nedadgående retning.

Den norske webside tek.no har sammenlignet priserne på DDR4-ram via prisportalen Prisguide, og her kan man virkelig se prisudviklingen.

Tek.no har set på Corsair Vengeance LPX DDR4 2666MHz CL15 16GB.

Prisen på hukommelsen er næsten blevet halvveret siden september 2014 og frem til i dag, hvor prisen ligger på lidt mere end 1,500 danske kroner.

Et andet eksempel er Corsair Dominator Platinum DDR4 3000MHz 16GB CL15 (4x4GB), som kostede 4.500 kroner, da det ramte butikshylderne i oktober 2014.

Nu kan du købe de samme produkt for 2.100 gode danske kroner.

Læs også:

Alt du har brug for at vide om DDR4-hukommelse

Intel klar til efteråret med otte-kernet processor

Posted in computer.

1.000 børn og unge, én fabrikshal og en masse Youtube-stjerner

Hvis du tror at det, at samle 1.000 børn og unge i ét lokale – og så tilsætte sukker, koffein og computerspil – automatisk betyder hyl, skrig og skrål, så kan du godt tro om.

For da Computerworld lørdag besøger gamer-arrangementet GGFestival, i Lokomotivværkstedet i Københavns sydhavn, er der overraskende stille.

Det er klart, for går man ned langs de lange borde så kan man se koncentrationen lyse ud af de mange unge ansigter. For nok bliver der mumlet, grint og af og til klappet – men det at spille sammen bliver taget alvorligt.

Gaming er en social aktivitet
Det sociale element er også vigtigt at understrege for administrerende direktør Martin Wiinholt, hvis selskab Gonzo både organiserer GGFestivallen for første gang i år og samtidig står bag det danske YouTube-kollektiv Gonzo:

“Jeg tror man undervurderer, hvor socialt det er at spille. Jeg gik i seng klokken 1 i nat og var her igen klokken 7 – og så sidder spillerne her sammen som om intet var sket.”, fortæller direktøren.



Fan-kulturen omkring Youtube-stjernerne kan være svær at forstå for folk udefra, men de ofte meget unge Youtube-kendisser har store fanskarer blandt især de yngre deltagere.

I stald hos Gonzo er danske Youtube-stjerner som GEX, RobinSamse, Brianfromdenmark og Benny_1.

Har du aldrig hørt om dem, så skyldes det nok din alder. Men til sammen har de 5 Youtuber 540.000 abonnenter på Youtube, 77.000 Facebookfølgere og 50.000 følgere på Instagram.

Gonzo organiserer kort sagt en platform med direkte adgang til titusindvis af unge danskeres medieforbrug som får moderne marketingsfolk til at smile som besat.

Så hvad får et kollektiv af folk, der normalt optager video derhjemme, til at springe ud i at arrangere et gigantisk spillertræf?

“Vi har lavet GGFestivallen for de sociale gamers, dem som gerne vil spille med andre. Og så ser vi det som naturlig forlængelse af vores Yotubere. De er normalt spærret ind foran kameraet. Det kan faktisk blive lidt ensomt, så de elsker det her. De kan få lov til at høste noget anerkendelse og møde fans. Der er en fankultur omkring de har folk, som man ikke drømmer om.”, forklarer Martin Wiinholt.

Og det virker. Efter 5 minutter på festivallen har denne skribents medbragte 10-årige Youtube-ekspert allerede spottet flere kendte stjerner fra online-videoerne, som smilende går omkring – ofte med en mindre hale af unge fans efter sig.



Youtube-stjerne RobinSamse¨, som oprindeligt blev kendt for deres Minecraft-videoer, er medarrangører af GGFestivallen og leverede autografer og foto-muligheder for de unge fans. Læs Computerworlds artikel om RobinSamse her.

Kendiseffekt fra Youtube
For enden af et bord foran en stor skærm og den obligatoriske sorte stationære pc, sidder Dan Nim Andersen. Han er far til Lucas på 10 år og kan sagtens genkende kendis-effekten fra de populære online-stjerner:

“Jeg er her fordi min søn plagede om det.”, svarer han grinende på spørgsmålet om hvorfor han er med. Og fortsætter: “Jeg tror at Youtuberne er at kæmpe trækplaster. Også selvom jeg ikke aner hvem de er – ud over RobinSamse. Men ud over lidt regnvejr og våde telte så er det meget sjovt at prøve for første gang.

Der er forbløffende mange forældre med, men mange af dem sidder bare og læser uden at være med. Jeg er selv med til at spille, så det er nærmest sådan lidt familiehygge. Så jeg får spillet lidt spil som Titanfall og Battlefield sådan en weekend.”



GGFestival bød også på klassiske arkademaskiner



Chrisstoffer Daniel redder og restaurere gamle arkademaskiner. Er du i Københavnsområder kan du se hvordan du kan prøve dem her.

Nostalgi direkte fra kina-grillen
Skal benene strækkes efter timevis af tid foran skærmen byder GGFestival på en solid omgang nostalgi. For i et åbent område står Chrisstoffer Daniel og holder øje med 10 klassiske arkademaskiner.

Chrisstoffer er ud over at være skolelærer også arkadeentusiast – og det er hans maskiner, som GGFestival har fået stillet op.

Han medgiver, at de fleste børn og unge nok ikke har erindringer om at stå nede på kina-grillen og spille Outrun mens de ventede på at den bestilte big burger blev klar. Men understreger samtidig at de store kabinetter, joysticks og rat tiltrækker nysgerrige hele tiden:

“Jeg oplever at børn og voksne flokkes om de her gamle, store maskiner. Det er hele æstetikken med de her kæmpe arkadebokse som bare står her. Vi har flere besøgende som er for unge til at huske dem, men de kommer tit alligevel i vores arkadelokaler på Østerbro og i Albertslund. Jeg synes jo selv at maskinerne repræsenterer en gylden tid for spil, lige som Shakespeare gør det for folk der går op i litteratur.”, fortæller den 34-årige Chrisstoffer Daniel med et smil.

Smadr dit it-grej med en muggert
Er man mindre bekymret over hvordan man bevarer gammel hardware bør man dog finde over i hjørnet bag spillemaskinerne.

Det er her de deltagende børn og unge kan få luft for de opsparede frustrationer bag skærmen ved at knuse medbragte mus eller headsets – og blive belønnet med et nyt produkt fra en af GGFestivallens sponsorer.  

Et stort skilt ved siden af gør dog eventulle overentusiastiske deltagere opmærksom på, at en eventuel udskiftning kun sker efter aftale.

Det er nok meget godt.



På GG Festival kunne man smadre sit headset eller mus og få en ny – men kun efter aftale.

Annonce:




Der spises og drikkes primært fra kostpyramidens top når gamere mødes.



Med bestemte telt-biletter kan deltagerne kravle ud i reserverede telte når sukkerdepoterne er helt tømte.



…hvis ikke man vælger at tage sin lur foran skærmen.

Annonce:



Posted in computer.

Test af BMW i8: 362 hestekræfter, 3,1 millioner og ét kæmpe smil

Arbejder man på Computerworld, forventes man ofte at have et bud på fremtidens teknologi, fremtidens arbejdsform og alt det andet, som vi enten kan glæde os til – eller frygte. Så vi gætter. Kvalificerede og oplyste gæt. Men stadig gæt.

Men efter et adskillige hundrede kilometer bag rattet med enden plantet i de dybe sportslædersæder i BMW i8 har jeg ikke bare set fremtiden. Jeg har kørt i den. Og jeg er helt og aldeles solgt – ikke mindst på grund af den måde, som batteri- og benzinteknologien spiller sammen på i den højteknologiske sportsvogn.

En oplevelse for de få til 3,1 millioner 
Desværre er det en teknologi, som indtil videre er reserveret til dem med dybe lommer, men hvis der er en ting, som lommeregnere, fladskærme, hjemmecomputere og mobiltelefoner har lært os, så er det, at priserne for en teknologi før eller siden falder.

Mange flere fortjener køreoplevelsen i en hybridbil, hvor alting spiller, og så skal prisen helst ned snart.

Vores testeksemplar, en “Pure Impulse Edition”, koster knap 3,1 millioner kroner – og næsten 2 millioner af dem er afgift. Og det for en bil, som er sat til energiklasse A+++, og som ved blandet kørsel angives at køre 47,6 kilometer på literen.

De 3,1 millioner er resultatet af et afgiftssystem, som måske nok fritager rene elbiler som Tesla, men som brandbeskatter en hybridbil som en i8. Så puds blot den grønne glorie, men i sidste ende handler det vist mest om at få penge i kassen – fair nok, men så behøver vi ikke al miljøsnakken.

(Artiklen fortsætter under videoen – men vi synes du virkelig også bør se videoen)

Driller vores videoafspiller, skal du lige genindlæse siden (F5)

Ud over at køre langt på literen, så er i8 hurtig. Ikke superbil-hurtig, for til sammenligning rammer den 400.000 kroner dyrere Porsche 911 Turbo de magiske 100 km/t på blot 3,2 sekunder.

Men i8 er hurtig nok til at ramme 100 km/t på 4,4 sekunder, og med en topfart, som er elektronisk begrænset til 250 km/t, kan du få klip i kortet på ingen tid.

De præstationer opnår BMW i8 med en el-motor med 131 hestekræfter, som trækker på forhjulene, og en lille 1,5 liters turbomotor med 231 hestekræfter, som trækker på baghjulene.

Det betyder samtidig, at du kan vælge at lade i8 trække rent på elmotoren og nå cirka 20 kilometer på en opladning.

BMW opfordrer dig dog nærmest til at køre friskt og sportsligt, for kun med bilen i sports-mode oplader du det indbyggede batteri – og efter 10-15 minutters kørsel i sport-mode havde vi allerede ladet batteriet fra 8 til 15 kilometers ren el-drift.

I alt angiver BMW en el-rækkevidde på 37 kilometer, men vi oplevede en rækkevidde, som er tættere på 20-25 stykker med bykørsel.



BMW redsignede kabinen i forbindelse med i8-lanceringen – og der er ryddet op i de mange knapper som ellers plager nogle topmodeller.

Brugerfladen, hvis man kan kalde hele instrumenteringen det, er også voldsomt forenklet i i8 i forhold til BMW’s normale design.

Efter sigende har BMW haft hjælp udefra med designet, og det har hjulpet. Da vi prøvekørte en BMW X5M, var vi nærmest overvældet over alle de knapper, BMW’s ingeniører havde formået at presse ind i bilen  

For at komme i sportsmode rykker du blot gearvælgeren til venstre – så vågner den lille turbomotor straks med en dæmpet snerren. Speedometerets grafik ændrer farve fra blå til rød. Hele bilen strammes op – og alle 362 hestekræfter kommer ud på græs.



Sådan bruger man 3.091.500 kroner. Men så er der også garanti for at du ikke kan parkere i fred.

Her er ikke nogen nervøsitet i styringen eller en rygradsknækkende hård affjedring, men i stedet er køreoplevelsen i en i8 bedst karakteriseret med ord som ro og stabilitet.

Vægten er, trods udbredt brug af kulfiber og plastik, på 1.560 kilo, og det er med til, at i8 opfører sig pænt og nærmest kører som en klassisk grand tourer: En bil parat til at lægge europas motorveje for sine fødder på vej mod de solrige kyster syd for Alperne.

Baggagerum til tre små tasker
Du skal dog ikke regne med at tage alverdens bagage med til weekenden på Rivieraen – medmindre du nøjes med badebukser, bikini og et par håndklæder.

Vi fik plads til en klassisk bærbar-taske og to skoletasker i det minimale bagagerum – resten skal ind ved fødderne i kabinen. Men pyt, har du råd til at smide 3,1 millioner for en BMW i8, har du også råd til at sende consiergen ud efter rene underbukser, når du ankommer til Hôtel de Paris i Monaco.

Der er selvfølgelig plads på bagsæderne til bagage. I teorien er der også plads på de samme bagsæder til voksne. Forudsat at der er tale om små voksne. Uden ben.

Kabinen er i øvrigt holdt i et blåt tema, som går igen fra sikkerhedsselerne over syningerne i lædersæderne til den diskrete blå kant, der er på lyset fra Xenon-lygterne.

For meget? Slet ikke. Og det passer perfekt til dørene, som ikke bare åbner men glider op mod himlen.



Kald det bare et billigt trick, men måden dørene åbner på er en central del af charmen ved BMW i8.

De døre er alene halvdelen af de 3,1 millioner værd! De sender et signal om outrerede bildesigns fra 70′erne, som du kan hade eller elske, men det er ikke en bil for de generte.

På en almindelig mandag aften igennem København fik jeg flere thumbs up, end jeg hidtil har fået i mit 41-årige liv. Selv ældre damer vendte sig rundt efter bilen, når den med en aggressiv snerren gled gennem det centrale København.

Eller rettere, du tror, de kigger efter lyden. For mens du indenfor smiler enfoldigt over den rene snerrende motorlyd, som endda inkluderer de rette aggressive poppende racerlyde når i8′s automatgear nedskifter, så ser – og hører – fodgængere i stedet et bilformet rumskib suse forbi i relativ stilhed.

Bedre lyd end den virkelige ting
Men selv om motorlyden for det meste er rent fup – en skræddersyet lydkulisse, der matcher i8´erens fart og acceleration – så gør det ikke spor, så længe fup føles så godt og rammer rent hos enhver med bare en smule oktan i blodet.



I 1984 var Porsche 928S på toppen med 310 hestekræfter fra en 4,7 liters V8 – i 2015 er motoren skrumpet til en 1,5 liter tre-cylindret turbomotor i BMW i8. Til gengæld er de ekstra hestekræfter fra el-motoren med til at sikre at BMW´en reagerer lynhurtigt næsten uanset hastighed.

Den største forskel er dog, at ud over dedikerede systemer til ABS-bremser, tænding og sæde-hukommelse er Porschen stort set analog. 31 år efter er BMW´en næsten rent digital – en tendens som kun bliver stærkere i de kommende år.

Undertegnede kører selv en ældre Porsche med V8-motor, og jeg må med skam melde, at den lyder knapt så godt som denne her fuplyd. Verden vil som bekendt bedrages – og så længe, det er så godt som i i8, så er vi med på at læne os tilbage i sportssædet og nyde det.

Og i8 er nem at nyde. På trods af de eksotiske materialer, designet og hybridteknologien er i8 dybest set en praktisk sportsvogn i stil med Porsche 911: Både hurtigt og letkørt – men samtidig stabil med fornuftige serviceintervaller og ikke så lav, at vejbump er en konstant trussel.

Bag rattet i en i8 ved du præcis, hvor bilen er, og hvad den laver. Det er måske en sportsvogn til 3,1 millioner, men den kører nøjagtigt derhen, hvor du vil have den, og stopper der, hvor du vil have den til.

Og ja, du kan købe 3-4 Teslaer for den pris, en i8 koster. Men det er et omsonst regnestykke. BMW i8 er noget andet. Det er ikke en sportslimousine som Tesla, men det er heller ikke en rendyrket sportsvogn som en Porsche 911. Den er mere et teknologisk udstyrsstykke fra BMW, som viser, hvad den gamle fabrik (også) kan.

Luksusproblem: Udseendet lover mere end motoren holder
Samlet set er samspillet mellem motor og el forbilledligt. Men det vigtigste er, at BMW har droppet den absurde mængde knapper, som BMW X5M havde, da vi prøvekørte den (se test her).

I stedet er kabinen er ryddet og i stedet udstyret med skærme og enkelte knapper. Det er nemt, det er effektivt og det ser godt ud.



De små “vindtunneller” ved baglygterne er med til at give i8 et helt særligt udseende bagfra. Og du kan godt regne med at skulle bruge 10 minutter ekstra på en tur ned til supermarkedet når folk kommer hen for at spørge til den særprægede bil.


Min største anke er dog, at i8′s udseende udskriver større checks, end der er dækning for i motorrummet. Når du første ser i8′eren, så forventer du simpelthen mere vildskab, end de 362 hybridheste kan levere.

Heldigvis går der rygter om, at BMW arbejder på en M8-udgave. Det skulle være en særlig hardcore version af i8 – som enten kommer som hybrid med en større 2 liters turbo-motor eller måske som en separat model i ren benzinversion uden el.

Under alle omstændigheder er i-bilerne BMW’s bud på en sportslig fremtid – og for en gangs skyld er jeg enig med en producent.

Læs også testen af Teslas opdaterede Model S – med autopilot og 400 heste

Annonce:


Posted in computer.

Forsvarer i bestikkelsessag: Sigtelse mod it-topchef er ved at smuldre

Politiet og anklagemyndigheden har ikke fremlagt beviser, der understøtter beskyldningerne om, at der er foregået bestikkelse i Region Sjælland helt tilbage til 2007.

Det siger advokat Mariann Jørn Hansen, der er forsvarer for den sigtede, som til daglig arbejder hos Rigspolitiet.

Dermed kan en væsentlig del af den meget omtalte bestikkelsessag ifølge forsvaren være ved at smuldre, før sagen for alvor er kommet i gang.

Mariann Jørn Hansens klient var frem til 2012 ansat i Region Sjælland og var blandt de seks personer, som den 10. juni blev varetægtsfængslet i sagen. Ligesom de øvrige sigtede i sagen nægter manden sig skyldig.

“Han er jo rejst fra regionen for længe siden. Hans problem er, at det, der er sket – hvis der er foregået noget – jo er sket, mens han ikke var ansat i regionen,” siger Mariann Jørn Hansen til Computerworld.

Men der jo tale om sigtelser, der går tilbage til 2007?

“Ja, men vi har intet materiale. Vi aner ikke, hvad det er, for der er ikke kommet noget frem,” siger advokaten og henviser til en kendelse fra Østre Landsret, som i onsdag mod politiets vilje valgte at løslade den pågældende plus to af de andre sigtede i sagen.

Så du siger, at anklagemyndigheden ikke har lagt materiale frem i retten om, hvad der er foregået tilbage i til 2007?

“Retten skriver i kendelsen, at min klient er sigtet i faktuelt begrænset omfang, og at man ikke fra anklagemyndighedens side er kommet frem med oplysninger om, at han skulle have gjort noget i forhold til den konto, der har været omtalt.”

“Som jeg læser det, er der ikke nogen beviser i perioden fra 2007 til 2012, og på nuværende tidspunkt har vi ingen oplysninger om, at der er modtaget noget som helst i perioden,” siger Mariann Jørn Hansen.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra specialanklager Jørn Thostrup, som fører sagen på vegne af anklagemyndigheden.

Lukkede døre i retten
Mariann Jørn Hansen er ligesom flere af de øvrige forsvarsadvokater utilfreds med, at sagen indtil videre er kørt for lukkede døre.

Det betyder, at offentligheden ikke har adgang til at høre de sigtedes forklaring om, hvad der er foregået i Region Sjælland og de to it-firmaer Atea og 3A-it, som også er involveret i sagen.

“Vi ville gerne have dørene åbnet, så vores klienter kunne få mulighed for at give deres version af sagen. Men det ville politiet ikke på det tidspunkt,” siger Mariann Jørn Hansen.

Samme melding kommer fra advokat Jesper Madsen, der er forsvarer for en anden af de sigtede, som i onsdag blev løsladt. Han er især utilfreds med, at de sigtede under deres fængsling har været afskåret fra at udtale sig til pressen, mens ledelsen i Atea har udtalt sig til flere medier.

“Det har været en urimelig periode, hvor Atea har haft frit spil til at udtale sig om alt muligt, selvom de også er sigtet i sagen. Vi andre har ikke måttet sige noget, fordi retsmøderne er foregået for lukkede døre,” siger Jesper Madsen.

Læs også:

Korruptionssag: Derfor er kun tre af de seks varetægtsfængslede it-topfolk blevet løsladt

Tidligere ansatte: Bestikkelse var helt normalt i Atea

Posted in computer.

Cisco lukker kritisk hul: Sårbarhed kan føre til komplet kompromittering af dine data

It-giganten Cisco er ude med en opdatering til flere af sine sikkerhedsprodukter.

Opdateringen indbefatter Web Security Virtual Appliance (WSAv), Email Security Virtual Appliance (ESAv) og selskabets Security Management Virtual Appliance (SMAv).

Sikkerhedsselskabet CSIS Security Group kalder opdateringen yderst kritisk, da sårbarheden i Ciscos Ironport åbner for, at ondsindede cyberkriminelle kan angribe fra distancen.

“Det er muligt for en ekstern angriber at logge på “remote support” som root. Det er indlysende uhyggeligt kritisk, idet der derved opnås adgang til den private nøgle på den sårbare enhed. Det kan føre til en komplet kompromittering,” forklarer CSIS i en nyhedsmail.

Står Cisco pivåbent?
Her forklares det, at sårbarheden i Cisco Ironport opstår på grund af en SSH-nøgle, der deles på tværs af de forskellige sikkerhedssystemer som WSAv, ESAv og SMAv.

“En ekstern angriber kan misbruge dette til at opnå adgang til SSH privat nøglen og bruge den til at forbinde sig til enhver WSAv, ESAv, eller SMAv,” advarer CSIS Security Group.

Sikkerhedsselskabet spekulerer i, om hullet muligvis skyldes en central kompromittering af Cisco, men dette er endnu ikke bekræftet. Og CSIS understreger da også, at der er tale om spekulation fra selskabets side.

Derimod skulle det være ganske vist, at alle Cisco Ironport-kunder kan få mere information om sårbarheden og opdatering på Ciscos sikkerhedshjemmeside, som du finder her.

Læs også:

Microsoft-sheriff: Hackerne går nu hellere efter skoler og hospitaler end bankerne

Posted in computer.

Jagten på 5G-frekvenser er gået ind: Derfor bliver nye frekvensbånd afgørende

Selvom det i øjeblikket primært er 4G, der er i fokus i telebranchen, så fylder 5G stadig mere på agendaen.

Med 2020 som det år, hvor de fleste venter, at de første kommercielle 5G-netværk vil få debut, træder vi nu ind i en fase, hvor det ikke bare handler om teorier for trådløse netværk, men også helt lavpraktiske problemstillinger.

Her er frekvenserne et ganske centralt emne.

IDG News Service skriver, at operatørerne får brug for langt mere spektrum, hvis de skal kunne levere 5G-hastigheder på 10 Gbit/s og over.

“Der er et voksende behov for også at give adgang til spektrum i 6GHz til 100GHz,” lød et af budskaberne på LTE og 5G World Summit i Amsterdam i denne uge.

Mens det nuværende 4G leveres på frekvensbånd fra 800 MHz til 2,6 GHz, så skal 5G altså anvende helt andre frekvenser, hvis de ambitiøse hastigheds-visioner skal indfries.

Samtidig er en af fordelene ved at arbejde med det omtalte spektrum, at latency kan minimeres, skriver IDG News Service.

Det kan 5G bruges til
De teoretiske hastigheder med 5G lyder på mere end 10 Gbit/s, hvor LTE-specifikationen lyder på 300 Mbit/s ned og 75 Mbit/s op.

5G handler dog langt fra kun om hastigheder. Også behovet for at kunne understøtte internet of things er en af fordelene ved 5G – læs mere om det her.

Men selvom det ikke er svært at få øje på de mange muligheder, 5G vil give os på sigt, er særligt frekvensarbejdet afgørende i de kommende år.

Det handler ikke bare om arbejdet med at sikre myndighedernes opbakning, men også rent teknologiske udfordringer.

“For at man kan realisere potentialet i spektrum på over 6GHz, kræver det, at der bliver udviklet en ny generation af antenner, der kan sende data i mange retninger til forskellige brugere på samme tid,” lyder det blandt andet i artiklen hos Computerworld internationale nyhedsbureau.

Læs også:

5G forandrer alt: Sådan arbejder telegiganterne med det lynhurtige internet

Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

5G-auktionerne kan blive helt anderledes

Posted in computer.

To nye sikkerhedssheriffer: Der skal strammes op om danskerens ret til privatliv

Bestyrelsen i Rådet for Digital Sikkerhed

Ud over formanden og næstformanden er følgende valgt til bestyrelsen:

Anja Bechmann, lektor ved Inst. for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet

Christian Wernberg-Tougaard, direktør i Oracle og formand for IT-Branchens sikkerhedsudvalg

Claus Hjorth, kontorchef i Medierådet for Børn og Unge

David Simonsen, sekretariatsleder hos WAYF

Henning Mortensen, chefkonsulent i DI ITEK

Henrik Larsen, chef for DK CERT

Ivan Bjerre Damgård, professor ved Inst. for Datalogi, Aarhus Universitet

Jakob Illeborg Pagter, leder af Alexandra Instituttets Security Lab

Jesper Hansen, ESL-foreningen

Jørn Guldberg, IDA-IT

Micha Cohen Bangsgaard, dansk landeansvarlig i Outpost 24

Niels Chr. Juul, lektor i datalogi ved Roskilde Universitet

Ole Kjeldsen, teknologidirektør i Microsoft Danmark

Shehzad Ahmad, it-sikkerhedschef (Danmark) i NETS A/S

Steffen Stripp, PROSA (samt kasserer i Rådet for Digital Sikkerhed)

Tom Engly, DIT (Dansk IT)

Der har været udskiftning i toppen af Rådet for Digital Sikkerhed.

Rasmus Theede, der er koncernsikkerhedschef i KMD, er valgt som nye formand, og Anette Høyrup fra Forbrugerrådet Tænk er blevet den nye næstformand.

Formandsposten var tidligere besat af Birgitte Kofod Olsen, der har siddet i spidsen for rådet siden oprettelsen i 2012.

“Danmark er et forgangsland, når det gælder digitalisering, men det er desværre ikke altid, at hensynet til sikkerhed følger med i samme hastige tempo. Vi ser samtidig en massiv stigning i antallet af cyberangreb, som bliver mere og mere avancerede,” siger Rasmus Theede.

Han peger på, at der nu for alvor skal samarbejdes mellem det private og det offentlige.

“Vi skal både tage hensyn til vigtigheden af den private og offentlige digitalisering og stå vagt omkring danskerens ret til privatliv, uden unødvendig overvågning og registrering,” lyder det fra KMD-manden.

Fokus på privacy og big data
Også næsformanden har fokus på privacy og firmaernes håndtering og indsamling af danskernes oplysninger.

“Danske forbrugere har de senere år mistet rigtig megen kontrol med deres private oplysninger. Samtidig er dataindsamlingen vokset og blevet uigennemsigtig. Målet for Rådet for Digital Sikkerhed er at øge trygheden, så forbrugerne også i fremtiden kan have tillid til offentlige og privates digitale tjenester og produkter,” siger Anette Høyrup.

Det lyder som om de to nye spydspidser har en solid opgave at tage fat på i rådet, der arbejder for at it-sikkerhed og privatlivsbeskyttelse bliver naturligt integreret i systemer og samfund.

Læs også:
Dansk it-råd: Stop overvågningen af danskerne nu

It-råd: Nu skal vi have alternativer til NemID

Vi må have en plan: Nutidens børn er fremtidens sikkerhedshovedpine

Posted in computer.

Her kan du spinde guld på internet of things: Der ligger milliarder gemt i disse områder

Internet of things bliver stort, kæmpestort.

Sådan har mantraet været i it-industrien i flere år efterhånden, og mens de fleste som udgangspunkt nok har købt det lovende budskab, er der også en del, der har kløet sig selv i nakken.

For hvordan bliver internet of things helt konkret stort?

Hvor er det pengene ligger gemt, hvis man er iværksætter eller en etableret it-virksomhed og skal forsøge at ride med på den bølge, som alle taler så meget om?

Heldigvis er vi godt igang med at bevæge os videre fra den indledende hype, der altid præger nye teknologi-trends, og over i mere konkrete eksempler på, hvad internet of things helt præcist er – og hvor forretningsmulighederne findes.

Her vil IoT skabe størst værdi
Rådgivningsfirmaet McKinsey har et bud på det sidste i en ny analyse af, hvordan markedet for internet of things-løsninger vil udvikle sig i de kommende år.

“Vores centrale konklusion er, at hypen faktisk måske underdriver det fulde potentiale – men at udnytte det vil kræve en forståelse af, hvor reel værdi kan skabes og en succesfuld indsats for at adressere en række system-udfordringer, inklusiv interoperabilitet,” lyder det fra McKinsey.

Ifølge McKinsey vil internet of things kunne skabe en samlet værdi på globalt plan frem mod 2025 på et sted mellem 27 og 73 billioner danske kroner (en billion er tusinde milliarder).

Rådgivningsfirmaet vurderer, at langt den største værdi vil blive skabt på fabrikker, hvor man eksempelvis vil kunne spare penge på driften ved hjælp af internet of things.

Nummer to på listen er byerne, hvor internet of things blandt andet vil medføre en bedre udnyttelse af ressourcerne og bedre trafikkontrol.

McKinsey fremhæver i punkt nummer tre ‘mennesker’ – og med det menes der de store værdier, der ligger gemt i eksempelvis at monitorere sygdomme ved hjælp af internet of things-løsninger.

De følgende områder, Mckinsey fremhæver i analysen, er blandt andet retail-området, selvkørende biler, private hjem og kontorer.

Se listen her.

Læs også:

Først ændrede World Wide Web alt: Nu eksploderer et nyt it-marked

Så vilde er de nye sensorer: Skaber enorme forretningsmuligheder

Du kommer til at spinde guld, hvis du opfinder lige præcis dén algoritme

Posted in computer.

Hvis du ikke er nysgerrig efter at lære mere om forretningen, hvorfor er du her så overhovedet?

Katte er dovne. De har altid tid til en lur. Men katten besidder også en legendarisk nysgerrighed. Der skal ikke meget til at fyre op under kattens trang til at undersøge alt nyt og ukendt.

Nysgerrighed har givetvis dræbt en kat eller to – som ordsproget lyder – men nysgerrighed og lyst til at udforske skaffer katten nyt hjem, nye jagtmarker og ny partner. Katten leger, øver sig og skærper sine sanser, så den er klar til at slå til, når det virkelig gælder.

Vi mennesker minder i vores arbejdsliv lidt for meget om den sovende kat, og vi kunne bruge mere af kattens vildskab og nysgerrighed.

“Business as usual” er for komfortabelt. Vi er simpelthen ikke nysgerrige nok. Vi tror, at vi på den måde undgår farer, men vi går glip af nye muligheder. Og vi træner ikke skarpheden, så den er der, når vi skal bruge den.

KPI = Kill Personal Initiative
Den intellektuelle inerti bliver rigtig tydelig, når man ser, hvordan ledere bruger data.

I traditionel business intelligence bygger vi rapporteringssystemer på modeller, som konsulenter anvender og genbruger i forskellige virksomheder. Vores dashboards og rapporter viser os, om virksomheden kører som sædvanligt.

Målet er at forblive sikkert inden for komfortens og det velkendtes grænser. Når vores tal skiller sig ud, gælder det om hurtigst muligt at få dem rettet ind og komme tilbage på sporet.

Vi bruger ikke tid på – og vi er ikke motiverede til – at udforske den nye situations muligheder. KPI burde stå for “Kill Personal Initiative”.

Hvis det er klogt at være nysgerrig, så er Business Intelligence, som den praktiseres i dag, alt for ofte ikke særlig godt begavet.

Fristelsen til ikke at vide noget
Nysgerrighed hjælper dig i nye situationer. Men den gør dig også mere intelligent.

Nylige undersøgelser foretaget af neuroforskeren Charan Ranganath (og andre, der anvender funktionelle MR-scannere) viser, at hvis man er interesseret i et spørgsmål, så forbedrer man hjernens evne til at finde et svar.

Nysgerrighed øger aktiviteten i hjernen og tilfører dopamin, som er en neurotransmitter, der regulerer glæde og tilfredshed.

Denne stigning forekommer især, mens man forestiller sig svaret. Forskerne fandt desuden øget aktivitet i hippocampus, som er den del af hjernen, der menes at være vigtigst for at skabe erindringer.

Du undrer dig måske over, hvor jeg vil hen med alt dette? Er “ren og skær nysgerrighed” ikke en slags meningsløs, frugtesløs distraktion? Er det virkelig min anbefaling?

Faktisk har hjerneforskerne fundet et andet resultat, som i høj grad vedrører vores professionelle liv.

Nysgerrigheden stimuleres, når vi i forvejen forstår et emne, men støder på et hul i vores viden. Vi er nysgerrige, når vi føler os udfordret til at kigge nærmere på det ukendte.


Annonce:


Pas på hullerne
I en verden i hastig forandring kan dashboards og KPI’er – paradoksalt nok – være farlige. Men hvad kan vi gøre ved det?

Et af svarene hedder selvbetjente analyser. Brugerne skal frisættes til at udforske og finde egne løsninger på nye problemer. De skal ikke vente på, at it-afdelingen afleverer en data eller en ny rapport.

Mange analyseværktøjer flytter bare de gamle problemer væk fra it og over på brugerne, og de baner ikke nødvendigvis vejen for nye løsninger.

Trods min kritik ovenfor fraråder jeg, at man kasserer alle de traditionelle BI-værktøj. Man skal vide, hvor man er i forhold til plan og budget.

Men vi kan gøre det meget bedre end statiske oversigter og rapporter! Vores data er trods alt en digital repræsentation af vores komplekse daglige forretning.

Hvis vi ikke er nysgerrige efter at lære mere om forretningen, hvorfor er vi her så overhovedet?

Byg bro til data
Noget af det vigtigste er, at overordnede KPI’er og rapporter linker til flere detaljer, så man hurtigt kan undersøge afvigelser.

KPI’er har brug for en “hvorfor-knap”, som informationseksperten Claudia Imhoff kalder det. Det er ikke nok at vide, at et problem eksisterer. Man skal kunne navigere hen til de underliggende data, hvilket jo klart er muligt med nyere BI-platforme eller datavisualiserings-værktøjer.

Rapporter, KPI’er og visualiseringer kunne i sig selv være langt mere dynamiske.

Diagrammer viser hvad, der var relevant, dengang udvikleren oprettede dem. De viser, hvad en analytiker oprindeligt mente havde betydning.

Interaktive diagrammer og tabeller og KPI-visualiseringer er bedre, fordi enhver bruger kan følge sin nysgerrighed og dele det nye, de finder frem til. Datavisualiserings-værktøj er typisk mere fleksible på det område end BI-værktøjer.

Men selv om man både har en bro til de underliggende data og har interaktive visualiseringer af data, så er det måske ikke nok til at skabe engagement i data om virksomheden. Der SKAL være nysgerrighed, når der er et hul i vores viden. Vi skal udforske de huller, hvor vi ikke ved nok.


Vis det, der ikke kan ses
Hvordan kan du vise et hul i din viden, når du ikke ved, at det er der?

Hemmeligheden er at give brugerne noget, som Peter Pirolli i en anden katte-metafor om bæredygtighed har kaldt “duften af information”.

Stikord i præsentationen af data hvor man antyder, at der er områder, som kan udforskes, og hvad der er at finde der.

Jeg kender for eksempel en kirurg, som bruger en app til at vise, hvilke lægemidler og tjenester hun trækker på ved et indgreb. App’en viser også (sorteret og med farvede skraveringer) de lægemidler og tjenester, der ikke ordineres.

Skraveringen distraherer ikke kirurgen, når hun har et specifikt, klart defineret spørgsmål, der skal besvares. Men de yderligere visninger kan vække hendes nysgerrighed, når der er huller i hendes viden.

Hun kan spørge sig selv “hvorfor tilbyder jeg ikke denne nye tjeneste?” og “hvorfor anvender akutafdelingen et andet smertestillende middel?” (Svar: Fordi de ofte må arbejde uden patientjournaler og derfor skal anvende de sikreste, mindst specifikke lægemidler).

Disse undersøgelser, som nogle gange er sjove at lege med og andre gange er dybt alvorlige, påvirker grundlæggende hendes professionelle intelligens.

For at blive i katte-metaforen: Der er et gammelt ordsprog, der siger, at “nysgerrighed dræbte smedens kat”. På engelsk er det udvidet med, “men tilfredsstillelsen fik den til at gøre det igen og igen”.

Katten som art har klaret sig temmelig godt, og den er sikkert godt tilfreds med en ekstra dosis dopamin. Så vær som en kat, når du arbejder. Glæd dig over din nysgerrighed!

Annonce:


Posted in computer.