Monthly Archives: June 2015

Ny funktion i iOS 9: Vil slette apps for at skaffe plads til sig selv på fyldte telefoner

En ny funktion i det kommende iOS 9 vil slette apps på din iPhone og iPad-tablet-computer, hvis ikke der er plads nok på maskinerne til installere opdateringen.

Med den nye funktion vil brugerne i tilfælde af pladsmangel blive spurgt om, hvorvidt de ønsker at fjerne apps. Dernæst vil funktionen selv identificere de apps, som skal slettes for at skaffe plads nok.

Sletningen bliver imidlertid kun midlertidig, da funktionen vil sørge for automatisk at geninstallere de slettede apps, når først opdateringen er på plads.

Mange iOS-brugere bøvler med nærmest kronisk pladsmangel på deres maskiner.

Problemet er ikke blevet mindre af, at Apple for et halvt år siden for første gang udvidede maksimal-størrelsen på apps.

Det kan du læse mere om her: Apple giver plads til kæmpe-apps – mange iPad- og iPhone-ejer vil kunne få pladsproblemer.

Apple blev sidste efterår mødt med kritik over, at det dengang nye iOS 8 var så pladskrævende, at folk var nødt til at fjerne apps i stor stil for at få plads til opgraderingen.

Det kan du læse mere om her: Apple til iPhone- og iPad-brugere: Fjern apps så der er plads til vores iOS 8.

Siden blev Apple sagsøgt af to utilfredse brugere over det, som de betegnede som ‘falske storage-løfter.’

De mente, at det var lodret løgn, når Apple bedyrede, at deres 16GB iPhone kunne lagre 16GB, da alene iOS 8 fyldte op til 6,9GB på telefonen.

Alt dette skal den nye feature i iOS 9 sætte en stopper for.
Først og fremmest har Apple reduceret behovet for ledig plads på iPhone og iPads, der skal have iOS 9 installeret, betydeligt.

Det samlede behov ligger nu på 1,8 GB plads.

Bliver behandlet forskelligt
Hertil kommer, at Apple har lanceret et udviklingsværktøj, der hedder ‘App Thinning,’ som tredjeparts-udvikle kan anvende til at optimere app-installationen og håndtere den ledige plads på de enkelte telefoner.

Programmet vil for eksempel sørge for, at en iPhone på 16GB bliver håndteret anderledes end en iPhone på 128 GB.

Med den nye delete-funktion vil brugeren i tilfælde af pladsmangel modtage en besked, hvor det fremgår, at telefonen automatisk vil slette nogle apps på midlertidig basis.

“Alle slettede apps vil automatisk blive gendannet, når opdateringen er komplet,” står der i beskeden.

Det skyldes, at de typiske opdateringer faktisk fylder en del mere under installeringen end bagefter, hvor der altså dermed igen bliver plads ledig.

Dette skyldes, at filerne typisk bliver distribueret i komprimeret form, hvor filerne altså skal pakkes ud i telefonernes hukommelse, inden de kan installeres.

Apple har endnu ikke meddelt, hvornår præcist iOS 9 bliver lanceret, men det kommer efter alt at dømme til at ske engang i efteråret.

De seneste tre år har Apple således udsendt et nyt iOS på den onsdag, der ligger tættest på midten af september.

Posted in computer.

Derfor skal bredbånd være 25 til 30 procent hurtigere hvert år

Debatten om danskernes meget forskellige vilkår for bredbånd drejer sig ikke bare om, hvilke leverandører og hvilke bredbåndsteknologier, den enkelte har adgang til – det drejer sig i høj grad også om hastigheder.

Den tidligere regering havde en konkret målsætning om, at de fleste danskere i 2020 skal have mulighed for 100 megabit bredbånd i download-hastighed.

Men hvornår er bredbåndshastigheden egentlig høj nok til, at man både privat og arbejdsmæssigt kan udnytte de digitale muligheder optimalt?

Er det ved 10 mbit/s, 30, 50, 100 eller 500? Og hvad med upstream-hastigheden, hvornår er den god nok?

“Det er et moving target”
Preben Mogensen, der er professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet og forsker i blandt andet trådløse netværk, forsøger her at besvare spørgsmålet.

Og lad os bare sige det, som det er: Der findes ikke noget enkelt svar – og i øvrigt heller ikke noget eviggyldigt svar.

“100 megabit downlink er kravet på trådet bredbånd. På mobilområdet er 10 megabit per sekund næsten overalt nok det, vi skal stræbe efter i 2020.”

“Med den datarate er du ikke utilfreds. Du kan browse, bruge cloud og se tv. Så 10 megabit per sekund vil du kunne acceptere i 2020, hvis du har de mobile fordele, som et mobilt netværk giver dig,” siger han til Computerworld.

Læs også: Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

Men, forklarer Preben Mogensen, forventningerne til og behovet for hurtigere bredbånd stiger år for år:

“Hvis vi kigger frem mod 2030, regner vi med, at hvis du har under 100 megabit per sekund – selv med mobilitet – er du ikke tilfreds. Dataraterne er et moving target,” siger han.

“Vi forudser, at man teknologimæssigt skal have gjort netværkene 25 til 30 procent hurtigere per år,” siger professoren fra Aalborg Universitet.

Annonce:


Mere teknologi = større bredbåndshov
Hvorfor stiger behovet?

“Det er, fordi teknologien gør det muligt. Det er problemstillingen med hønen og ægget. Teknologien gør, at mere er muligt, og når mere er muligt, vil vi også have mere.”

Preben Mogensen kommer et par konkrete eksempler på denne udvikling:

“Opløsningen på din skærm bliver bedre for hver generation af smartphone. Derfor vil vi have vores videoer i en højere opløsning, hvilket betyder en højere datarate.”

“Kameraet i telefonen bliver også på flere og flere megapixel, så hvis jeg vil uploade film og billeder, vil det begynde at tage længere tid, hvis jeg ikke får en hurtigere forbindelse.”

“For en del år siden var internetsider typisk kun tekst. Så begyndte vi at putte billeder på, og da dataraten blev endnu bedre, puttede vi også video på.”

“Derfor vokser størrelsen af vores internetsider år for år, så hvis vi ikke får en hurtigere og hurtigere forbindelse, kommer det til at tage længere tid at hente en internetside,” lyder det fra Preben Mogensen fra Aalborg Universitet.

I første del af interviewet med Preben Mogensen, forklarer professoren, hvorfor 4G ikke bliver en erstatning for hverken kobber eller fiber.

Dette vil være uacceptabelt
Her uddyber han, hvad problemet bliver, hvis vi ikke hele tiden sørger for at øge danskernes bredbåndshastighederne.

“Hvis man tager det over en bred kam, udvikler det sig i gennemsnit med en hastighed på 25-30 procent om året. Det svarer til, at vi på 10 år skal have noget, der er 10 gange hurtigere. Får vi ikke det, bliver vores opfattelse af internetservicen ringere.”

“Denne udvikling har kørt over rigtig mange år, og derfor er der ikke nogen grund til at tro, at det vil ændre sig,” lyder det fra Preben Mogensen fra Aalborg Universitet.

Når professoren betragter den generelle udvikling på bredbåndsområdet i Danmark og holder det op mod det ventede behov for øgede hastigheder, lyder hans forudsigelse om situationen i 2020:

“Det er næppe alle, der vil have 100 megabit per sekund i downlink i 2020, men det vil være direkte uacceptabelt, hvis der er nogen, der har under 10.” 

“Det er ikke så afgørende, om det lige hedder 100 megabit per sekund eller 50 eller 30. Det vigtige er, at der ikke er nogen steder, hvor det hedder to megabit per sekund,” siger han.

Læs også:

Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Efter fiber-kritik: Her er TDC’s svar i debat om bredbånd i Danmark

Mød 10 forskellige danskere: Så ringe er vores muligheder for hurtigt bredbånd

Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Danskernes bredbånds-hastigheder er vidt forskellige: Fra turbo-bredbånd til sneglefart

Posted in computer.

10 gode råd: Sådan går du online på ferien uden sikkerhedsproblemer

Sommerferien er heldigvis inden for synsvidde, og det betyder samtidig, at masser af danskere skal en tur til udlandet – medbringende familiens it-udstyr og telefoner.

Men er din smartphone, tablet og computer klar til at blive tilsluttet hotellets wi-fi-hotspots, og hvad nu hvis din telefon bliver stjålet eller glemt?

Det er problemstillinger, som it-sikkerhedsfolkene kan svare på.

“Det er altid vigtigt at bruge sin sunde fornuft, inden man på sommerferien logger på det første og bedste wi-fi, man kommer forbi i lufthavnen, stranden eller hotellobbyen. Vi ser hvert år eksempler på, at hackere er koblet på disse offentlige netværk eller endda opretter et netværk til lejligheden med et tillokkende navn og blot sidder og venter på, at en person med en sårbar, ubeskyttet enhed logger på,” fortæller Bo Skeel, der er evangelist hos antivirusproducenten Bitdefender.

Og selvfølgelig skal man bruge den sunde fornuft, men det skader ikke at få den genopfrisket.

Derfor har sikkerhedsfirmaet Bitdefender samlet 10 gode sommerferieråd til, hvordan du trygt kan medbringe din computer, tablet eller smartphone på sommerferien og bruge wi-fi i udlandet.

1. Lav en kopi af dine data inden afrejse
Inden du pakker kufferten færdig og kører til lufthavnen, så glem ikke at lave en back-up af din data, enten online eller på en fysisk harddisk.

2. Vær opmærksom på mobile apps
Hvis du har brug for at downloade apps til at hjælpe dig med at finde hoteller, restauranter, museer og lokale taxier i et ukendt område, så sørg for at kun at installere apps fra pålidelige og anerkendte kilder.

3. Undgå falske netværk
Spørg en ansat på hotellet, restauranten, eller hvor du opholder dig, om det præcise navn på netværket. Så undgår du at hoppe på et falsk netværk, som har et lignende navn, men hvor der kan sidde en hacker og kigge med. Du kan også spørge om de bruger AES (Advanced Encryption System) til deres wi-fi.

4. Tænk dig om når du surfer
Mobil ransomware er et stigende problem og retter sig mod danske Android-brugere med ubeskyttede mobile enheder. Ransomware spreder sig især via utilsigtede downloads, så tænk dig om, når du surfer på nettet. Undgå ukendte hjemmesider og klik ikke på mistænkelige links.

5. Undgå automatisk deling
Sørg for at din computer ikke har automatisk deling aktiveret, ellers kan du risikere, at computeren står og leder efter andre netværk, uden du opdager det.

6. Netbank og online shopping
Du bør som udgangspunkt aldrig gå på netbank eller foretage online shopping på et offentligt wi-fi, men hvis det er en absolut nødvendighed, bør du bruge en dedikeret betalingsløsning, som garanterer en sikker forbindelse til din netbank eller betalingsside i netbutikken.

Tjek også at siden starter med https:// foran adressen, og der er en hængelås ved adressen, hvilket indikerer, at der er sikker adgang.

7. Installer antivirus
Installer antivirus og hold det opdateret. Det gælder ikke kun computeren, men også tablet og smartphone.

Anti-malware, anti-spyware og anti-spam er rigtig gode værktøjer til at undgå falske apps, virus og trojanske heste.

8. Husk opdateringer
Det er vigtigt at opdatere med nyeste software på din computer, tablet eller smartphone – også når det gælder apps.

Husk at opdateringer til styresystemer oftest indeholder vigtige sikkerhedsopdateringer, der lukker små huller.

Annonce:


9. Aktiver firewall
Din firewall skal altid være aktiveret. Man kan få firewall til både computer, tablet og smartphone og den bør altid være slået til, når du surfer på et offentligt wi-fi. Ellers er din enhed synlig for alle.

10. Husk kryptering og adgangskode
Hvis nogen stjæler eller finder din smartphone, tablet eller computer, er det betryggende at kunne blokere denne person fra at få adgang til dine private billeder, kontaktliste eller tekstbeskeder. Beskyt derfor dine mobile enheder med en stærk adgangskode.

Du kan også sikre din mobil med et anti-tyveri-program, der kan spore, låse eller endda slette telefonens indhold, hvis du skulle miste din mobil. Du kan også vælge at kryptere din data på mobilen.

Nogle telefoner kommer endda med en krypteringsløsning som en del af standardpakken.

Sådan lyder sommerens 10 gode råd fra et sikkerhedsfirma. Har du andre gode råd, er du meget velkommen til at benytte det nedenstående kommentarfelt til at sprede din viden i. 

Læs også:
40.000 routere kidnappet: Nu misbruges de til DDoS-angreb

Ny rapport advarer: Sådan kan hackere ramme fly via WiFi i kabinen

Sådan sikrer 438 access points gigantisk Wi-Fi-netværk i Parken

Posted in computer.

10 gode råd: Sådan går du online på ferien uden sikkerhedsproblemer

Sommerferien er heldigvis inden for synsvidde, og det betyder samtidig, at masser af danskere skal en tur til udlandet – medbringende familiens it-udstyr og telefoner.

Men er din smartphone, tablet og computer klar til at blive tilsluttet hotellets wi-fi-hotspots, og hvad nu hvis din telefon bliver stjålet eller glemt?

Det er problemstillinger, som it-sikkerhedsfolkene kan svare på.

“Det er altid vigtigt at bruge sin sunde fornuft, inden man på sommerferien logger på det første og bedste wi-fi, man kommer forbi i lufthavnen, stranden eller hotellobbyen. Vi ser hvert år eksempler på, at hackere er koblet på disse offentlige netværk eller endda opretter et netværk til lejligheden med et tillokkende navn og blot sidder og venter på, at en person med en sårbar, ubeskyttet enhed logger på,” fortæller Bo Skeel, der er evangelist hos antivirusproducenten Bitdefender.

Og selvfølgelig skal man bruge den sunde fornuft, men det skader ikke at få den genopfrisket.

Derfor har sikkerhedsfirmaet Bitdefender samlet 10 gode sommerferieråd til, hvordan du trygt kan medbringe din computer, tablet eller smartphone på sommerferien og bruge wi-fi i udlandet.

1. Lav en kopi af dine data inden afrejse
Inden du pakker kufferten færdig og kører til lufthavnen, så glem ikke at lave en back-up af din data, enten online eller på en fysisk harddisk.

2. Vær opmærksom på mobile apps
Hvis du har brug for at downloade apps til at hjælpe dig med at finde hoteller, restauranter, museer og lokale taxier i et ukendt område, så sørg for at kun at installere apps fra pålidelige og anerkendte kilder.

3. Undgå falske netværk
Spørg en ansat på hotellet, restauranten, eller hvor du opholder dig, om det præcise navn på netværket. Så undgår du at hoppe på et falsk netværk, som har et lignende navn, men hvor der kan sidde en hacker og kigge med. Du kan også spørge om de bruger AES (Advanced Encryption System) til deres wi-fi.

4. Tænk dig om når du surfer
Mobil ransomware er et stigende problem og retter sig mod danske Android-brugere med ubeskyttede mobile enheder. Ransomware spreder sig især via utilsigtede downloads, så tænk dig om, når du surfer på nettet. Undgå ukendte hjemmesider og klik ikke på mistænkelige links.

5. Undgå automatisk deling
Sørg for at din computer ikke har automatisk deling aktiveret, ellers kan du risikere, at computeren står og leder efter andre netværk, uden du opdager det.

6. Netbank og online shopping
Du bør som udgangspunkt aldrig gå på netbank eller foretage online shopping på et offentligt wi-fi, men hvis det er en absolut nødvendighed, bør du bruge en dedikeret betalingsløsning, som garanterer en sikker forbindelse til din netbank eller betalingsside i netbutikken.

Tjek også at siden starter med https:// foran adressen, og der er en hængelås ved adressen, hvilket indikerer, at der er sikker adgang.

7. Installer antivirus
Installer antivirus og hold det opdateret. Det gælder ikke kun computeren, men også tablet og smartphone.

Anti-malware, anti-spyware og anti-spam er rigtig gode værktøjer til at undgå falske apps, virus og trojanske heste.

8. Husk opdateringer
Det er vigtigt at opdatere med nyeste software på din computer, tablet eller smartphone – også når det gælder apps.

Husk at opdateringer til styresystemer oftest indeholder vigtige sikkerhedsopdateringer, der lukker små huller.

Annonce:


9. Aktiver firewall
Din firewall skal altid være aktiveret. Man kan få firewall til både computer, tablet og smartphone og den bør altid være slået til, når du surfer på et offentligt wi-fi. Ellers er din enhed synlig for alle.

10. Husk kryptering og adgangskode
Hvis nogen stjæler eller finder din smartphone, tablet eller computer, er det betryggende at kunne blokere denne person fra at få adgang til dine private billeder, kontaktliste eller tekstbeskeder. Beskyt derfor dine mobile enheder med en stærk adgangskode.

Du kan også sikre din mobil med et anti-tyveri-program, der kan spore, låse eller endda slette telefonens indhold, hvis du skulle miste din mobil. Du kan også vælge at kryptere din data på mobilen.

Nogle telefoner kommer endda med en krypteringsløsning som en del af standardpakken.

Sådan lyder sommerens 10 gode råd fra et sikkerhedsfirma. Har du andre gode råd, er du meget velkommen til at benytte det nedenstående kommentarfelt til at sprede din viden i. 

Læs også:
40.000 routere kidnappet: Nu misbruges de til DDoS-angreb

Ny rapport advarer: Sådan kan hackere ramme fly via WiFi i kabinen

Sådan sikrer 438 access points gigantisk Wi-Fi-netværk i Parken

Posted in computer.

Bestikkelsessag: Nu efterforskes også indkøb af iPads for 50 millioner kroner til politiet

Bagmandspolitiet er gået i gang med at kigge en stor aftale om levering af iPad-tabletcomputere for i alt 50 millioner kroner til blandt andet politiet efter i sømmene.

Det sker som led i efterforskningen i den store korruptionssag, hvor en række højstående it-folk for to uger siden blev varetægtsfængslet under mistanke om at have henholdvis ydet og modtaget bestikkelse.

Ifølge Berlingske drejer den nye udvikling i efterforskningen sig om indkøb af iPad-computere til blandt andre politiet, Rigsadvokaten og Forsvarsministeriet.

Bagmandspolitiet efterforsker her om den fremtrædende figur hos Rigspolitiet, der er sigtet i sagen, har modtaget private fordele som rejser og lignende for at have placeret den store million-ordre.

Ifølge Berlingske blev aftalen mellem Atea og en række danske myndigheder under Justitsministeriet og Forsvarsministeriet indgået i februar 2014.

“Denne aftale bliver efterforsket. Det samme gør andre aftaler som den pågældende medarbejder hos Rigspolitiet har lavet. Det gør vi for at afklare,om der skal rejses yderligere sigtlese hos andre om forsøg på bestikkelse,” siger politiinspektør Michael Hellensberg til avisen.

Ifølge Berlingske er der i forbindelse med denne aftale blevet indgået aftaler om levering af iPad-computere til myndigheder som Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Udlændingestyrelsen og Kriminalforsorgen.

Tre af de oprindeligt seks varetægtsfængslede i sagen blev onsdag løsladt, mens de tre øvrige har fået forlænget deres varetægtsfængsling frem til 7. juli.

Det kan du læse mere om her: Korruptionssag: Derfor er kun tre af de seks varetægtsfængslede it-topfolk blevet løsladt

Posted in computer.

Bestikkelsessag: Nu efterforskes også indkøb af iPads for 50 millioner kroner til politiet

Bagmandspolitiet er gået i gang med at kigge en stor aftale om levering af iPad-tabletcomputere for i alt 50 millioner kroner til blandt andet politiet efter i sømmene.

Det sker som led i efterforskningen i den store korruptionssag, hvor en række højstående it-folk for to uger siden blev varetægtsfængslet under mistanke om at have henholdvis ydet og modtaget bestikkelse.

Ifølge Berlingske drejer den nye udvikling i efterforskningen sig om indkøb af iPad-computere til blandt andre politiet, Rigsadvokaten og Forsvarsministeriet.

Bagmandspolitiet efterforsker her om den fremtrædende figur hos Rigspolitiet, der er sigtet i sagen, har modtaget private fordele som rejser og lignende for at have placeret den store million-ordre.

Ifølge Berlingske blev aftalen mellem Atea og en række danske myndigheder under Justitsministeriet og Forsvarsministeriet indgået i februar 2014.

“Denne aftale bliver efterforsket. Det samme gør andre aftaler som den pågældende medarbejder hos Rigspolitiet har lavet. Det gør vi for at afklare,om der skal rejses yderligere sigtlese hos andre om forsøg på bestikkelse,” siger politiinspektør Michael Hellensberg til avisen.

Ifølge Berlingske er der i forbindelse med denne aftale blevet indgået aftaler om levering af iPad-computere til myndigheder som Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Udlændingestyrelsen og Kriminalforsorgen.

Tre af de oprindeligt seks varetægtsfængslede i sagen blev onsdag løsladt, mens de tre øvrige har fået forlænget deres varetægtsfængsling frem til 7. juli.

Det kan du læse mere om her: Korruptionssag: Derfor er kun tre af de seks varetægtsfængslede it-topfolk blevet løsladt

Posted in computer.

Finn Helmer: "Jeg har penge til mad til engang i næste uge, men så er det også slut"

I 2006 mødte Finn Helmer et par forretningsmænd fra det danske fiberselskab på Sjælland, ComX. De havde en god ide.

De ville have Finn Helmer til at smide penge i den danske fibervirksomhed, ComX, som i følge forretningsmændene blot krævede et skub i den rigtige retning – og med et skub mentes der 19 millioner kroner.

Finn Helmer var netop mislykkedes med et større vindmølleprojekt i Schweitz.

Finn Helmer havde siddet klar med en ordre på vindmøller, der kunne give 300 megawatt strøm til et større område i Polen, men de 300 millioner euro, som der ellers var skrevet under på, kom aldrig.

“Min økonomi var stærk dengang. Jeg havde netop solgt mine aktier og havde 110 millioner kroner i kontanter. Resten stod stadig i jord og andre virksomheder,” siger Finn Helmer.

Han fik en underskrift fra en statsautoriseret revisor på, at økonomien i ComX var god, om end det krævede en rolig hånd, og Finn Helmer satte sig ind i bestyrelsen og tilførte 19 millioner kroner. Det ville give ComX en likviditet til at køre i to år.

Men efter et par måneder var der problemer. 

ComX krævede lidt flere penge, lidt flere millioner, og dette skete næsten hver eneste måned herefter.

I august 2006 fik Finn Helmer nok, og satte sig ind i ComX-virksomheden.

Han var dengang bestyrelsesformand, men sad i ComX-bygningen og arbejdede på egne projekter.

Først skete der ingenting, men medarbejderne i ComX begyndte roligt og stødt at fortælle om de fejl og problemer, som gennemsyrede ComX. Millionerne fossede ud af butikken.

“Det kunne jeg slet ikke følge med privat, for det var jo mig, der skulle skyde penge ind. Gælden i ComX var allerede på over 100 millioner kroner, da jeg gik ind i virksomheden, og det vidste folk godt omkring mig. Det havde de bare undladt at fortælle mig,” siger Finn Helmer.

Den 6. november 2006 blev den daværende direktør i ComX fyret, og Finn Helmer overtog selv pladsen.

Der var et tab på 11 millioner kroner om måneden i firmaet, hvoraf 8,5 millioner kroner blev tabt på driften. Hver måned.

“Det var det faktum, at der hele tiden manglede penge, hvilket jeg jo smed ind, og det drænede mig.”

Han begyndte derefter at vende skuden væk fra kursen mod afgrunden, som ComX var på vej mod.

På seks måneder med oprydning, fejlrettelser og optimering, gik ComX fra at have et underskud på 8,5 millioner kroner om måneden til kun at have et underskud på en halv million kroner om måneden.

Det var blandt andet på kundeservicen, hvor over 10.000 klager kom ind hver uge, at der blev sat ind.

Efter tre måneder var det tal faldet til næsten nul. Det gik bedre i ComX, og det så positivt ud.  

Posted in computer.

Finn Helmer: "Jeg har penge til mad til engang i næste uge, men så er det også slut"

I 2006 mødte Finn Helmer et par forretningsmænd fra det danske fiberselskab på Sjælland, ComX. De havde en god ide.

De ville have Finn Helmer til at smide penge i den danske fibervirksomhed, ComX, som i følge forretningsmændene blot krævede et skub i den rigtige retning – og med et skub mentes der 19 millioner kroner.

Finn Helmer var netop mislykkedes med et større vindmølleprojekt i Schweitz.

Finn Helmer havde siddet klar med en ordre på vindmøller, der kunne give 300 megawatt strøm til et større område i Polen, men de 300 millioner euro, som der ellers var skrevet under på, kom aldrig.

“Min økonomi var stærk dengang. Jeg havde netop solgt mine aktier og havde 110 millioner kroner i kontanter. Resten stod stadig i jord og andre virksomheder,” siger Finn Helmer.

Han fik en underskrift fra en statsautoriseret revisor på, at økonomien i ComX var god, om end det krævede en rolig hånd, og Finn Helmer satte sig ind i bestyrelsen og tilførte 19 millioner kroner. Det ville give ComX en likviditet til at køre i to år.

Men efter et par måneder var der problemer. 

ComX krævede lidt flere penge, lidt flere millioner, og dette skete næsten hver eneste måned herefter.

I august 2006 fik Finn Helmer nok, og satte sig ind i ComX-virksomheden.

Han var dengang bestyrelsesformand, men sad i ComX-bygningen og arbejdede på egne projekter.

Først skete der ingenting, men medarbejderne i ComX begyndte roligt og stødt at fortælle om de fejl og problemer, som gennemsyrede ComX. Millionerne fossede ud af butikken.

“Det kunne jeg slet ikke følge med privat, for det var jo mig, der skulle skyde penge ind. Gælden i ComX var allerede på over 100 millioner kroner, da jeg gik ind i virksomheden, og det vidste folk godt omkring mig. Det havde de bare undladt at fortælle mig,” siger Finn Helmer.

Den 6. november 2006 blev den daværende direktør i ComX fyret, og Finn Helmer overtog selv pladsen.

Der var et tab på 11 millioner kroner om måneden i firmaet, hvoraf 8,5 millioner kroner blev tabt på driften. Hver måned.

“Det var det faktum, at der hele tiden manglede penge, hvilket jeg jo smed ind, og det drænede mig.”

Han begyndte derefter at vende skuden væk fra kursen mod afgrunden, som ComX var på vej mod.

På seks måneder med oprydning, fejlrettelser og optimering, gik ComX fra at have et underskud på 8,5 millioner kroner om måneden til kun at have et underskud på en halv million kroner om måneden.

Det var blandt andet på kundeservicen, hvor over 10.000 klager kom ind hver uge, at der blev sat ind.

Efter tre måneder var det tal faldet til næsten nul. Det gik bedre i ComX, og det så positivt ud.  

Posted in computer.

Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

Er 4G en erstatning for eller et supplement til kobber- og fiberbredbånd?

Det spørgsmål har været bragt på banen flere gange i de seneste dages bredbånds-debat her på Computerworld.

Vi har derfor sendt spørgsmålet videre til Preben Mogensen, der er professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, hvor han forsker i blandt andet trådløse netværk:

“Nej, det er ikke en erstatning for fiber og trådet bredbånd. Det er et supplement,” siger han om 4G.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Preben Mogensen mener, at der grundlæggende er to grunde til, at 4G skal betragtes som et supplement:

“Teknologimæssigt er det trådede net set over mange år altid foran med de datarater, man kan tilbyde. Typisk siger man, at der er en faktor 30 i datarater mellem trådet og trådløs teknologi.”

“Den anden grund til det er kapacitet,” siger Preben Mogensen og opstiller et konkret eksempel:

“Hvis vi har en 4G-celle med 20 megahertz båndbredde, og vi så regner med en spektral effektivitet på to bits per sekund per hertz, så har vi en middel kapacitet på 40 megabit per sekund for en celle.”

“Hvis der så bare er fire personer per celle, der vil se video i HD-kvalitet, hvilket typisk kræver 10 Megabit per sekund, så er al kapaciteten taget.”

Men så kan man vel bare sætte nogle flere sendemaster op?

“Jo, det kan vi gøre – vi kan lave cellerne så små, at vi statistisk set kun har fire brugere inden for en celle.”

“Men så skal vi jo have rigtig mange basestationer installeret ude i landskabet. Hver af disse basestationer skal kunne modtage trafikken fra netværket. I praksis er den eneste langtidsløsning på det, i min optik, et fibernetværk,” forklarer Preben Mogensen fra Aalborg Universitet. 

“Derfor kan det godt være, at fiberen ikke skal direkte ud til slutbrugeren, men den skal i hvert fald ud til et sted, der er forholdsvis tæt på slutbrugeren,” siger han til Computerworld. 

Problemer med nye bygninger

Preben Mogensen tilføjer, at det ikke er den eneste udfordring ved at satse på, at bredbånd kun skal leveres via 4G:

Annonce:


“Et andet problem er, at folk som regel gerne vil se tv indendørs. De hader at stå i regn og blæst og se tv.”

“Det problem, vi observerer oftere og oftere, er, at der er et kæmpe indtrængningstab af radiosignalet med de energivenlige huse, vi bygger idag. Radiosiganlet bliver typisk dæmpet 100-1000 gange gennem et vindue med energiglas.”

“Så for at give høje datarater indendørs, bliver nogle af de mange basistationer på sigt nødt til at rykke indendørs,” lyder det fra Preben Mogensen. 

Professoren forklarer, at det derfor er nødvendigt at bringe fiber helt ind i bygningen. 

Samtidig vil næste generations mobile bredbånd, nemlig 5G, leverere endnu højre datarater end 4G, hvilket sætter yderligere krav til fiber ind i bygningen.

Du kan læse mere om problemerne med mobilsignaler i nye bygninger her

4G hitter hos danskerne
Her i Danmark er 4G-netværket for alvor begyndt at vise muskler, serlvom der stadig er en del huller på dækningskortet.

I Erhvervsstyrelsens telestatistik for andet halvår 2014 kan man se, at antallet af mobile bredbåndsabonnementer steg med 13,6 procent fra slutningen af 2013 til slutningen af 2014 til i alt 6.518.000 abonnementer (hvis man tæller alle typer data-abonnementer med).

Endnu mere interessant er det dog at se på dataforbruget via det mobile netværk:

Den mobile datatrafik steg med 68,3 procent fra 2013 til i 2014 – eller helt specifikt fra fra 68.732 TB i 2013 til 115.672
TB i 2014.

Alligevel er der altså, som Preben Mogensen fra Aalborg Universitet forklarer, en række udfordringer forbundet med at satse på, at danskere skal have bredbånd leveret via 4G.

Læs anden del af interviewet med Preben Mogensen fredag på på Computerworld, hvor han forklarer, hvor hurtigt bredbånd vi danskere egentlig har brug for.  
 
Læs også:

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Efter fiber-kritik: Her er TDC’s svar i debat om bredbånd i Danmark

Mød 10 forskellige danskere: Så ringe er vores muligheder for hurtigt bredbånd

Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Danskernes bredbånds-hastigheder er vidt forskellige: Fra turbo-bredbånd til sneglefart

Annonce:


Posted in computer.

Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

Er 4G en erstatning for eller et supplement til kobber- og fiberbredbånd?

Det spørgsmål har været bragt på banen flere gange i de seneste dages bredbånds-debat her på Computerworld.

Vi har derfor sendt spørgsmålet videre til Preben Mogensen, der er professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, hvor han forsker i blandt andet trådløse netværk:

“Nej, det er ikke en erstatning for fiber og trådet bredbånd. Det er et supplement,” siger han om 4G.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Preben Mogensen mener, at der grundlæggende er to grunde til, at 4G skal betragtes som et supplement:

“Teknologimæssigt er det trådede net set over mange år altid foran med de datarater, man kan tilbyde. Typisk siger man, at der er en faktor 30 i datarater mellem trådet og trådløs teknologi.”

“Den anden grund til det er kapacitet,” siger Preben Mogensen og opstiller et konkret eksempel:

“Hvis vi har en 4G-celle med 20 megahertz båndbredde, og vi så regner med en spektral effektivitet på to bits per sekund per hertz, så har vi en middel kapacitet på 40 megabit per sekund for en celle.”

“Hvis der så bare er fire personer per celle, der vil se video i HD-kvalitet, hvilket typisk kræver 10 Megabit per sekund, så er al kapaciteten taget.”

Men så kan man vel bare sætte nogle flere sendemaster op?

“Jo, det kan vi gøre – vi kan lave cellerne så små, at vi statistisk set kun har fire brugere inden for en celle.”

“Men så skal vi jo have rigtig mange basestationer installeret ude i landskabet. Hver af disse basestationer skal kunne modtage trafikken fra netværket. I praksis er den eneste langtidsløsning på det, i min optik, et fibernetværk,” forklarer Preben Mogensen fra Aalborg Universitet. 

“Derfor kan det godt være, at fiberen ikke skal direkte ud til slutbrugeren, men den skal i hvert fald ud til et sted, der er forholdsvis tæt på slutbrugeren,” siger han til Computerworld. 

Problemer med nye bygninger

Preben Mogensen tilføjer, at det ikke er den eneste udfordring ved at satse på, at bredbånd kun skal leveres via 4G:

Annonce:


“Et andet problem er, at folk som regel gerne vil se tv indendørs. De hader at stå i regn og blæst og se tv.”

“Det problem, vi observerer oftere og oftere, er, at der er et kæmpe indtrængningstab af radiosignalet med de energivenlige huse, vi bygger idag. Radiosiganlet bliver typisk dæmpet 100-1000 gange gennem et vindue med energiglas.”

“Så for at give høje datarater indendørs, bliver nogle af de mange basistationer på sigt nødt til at rykke indendørs,” lyder det fra Preben Mogensen. 

Professoren forklarer, at det derfor er nødvendigt at bringe fiber helt ind i bygningen. 

Samtidig vil næste generations mobile bredbånd, nemlig 5G, leverere endnu højre datarater end 4G, hvilket sætter yderligere krav til fiber ind i bygningen.

Du kan læse mere om problemerne med mobilsignaler i nye bygninger her

4G hitter hos danskerne
Her i Danmark er 4G-netværket for alvor begyndt at vise muskler, serlvom der stadig er en del huller på dækningskortet.

I Erhvervsstyrelsens telestatistik for andet halvår 2014 kan man se, at antallet af mobile bredbåndsabonnementer steg med 13,6 procent fra slutningen af 2013 til slutningen af 2014 til i alt 6.518.000 abonnementer (hvis man tæller alle typer data-abonnementer med).

Endnu mere interessant er det dog at se på dataforbruget via det mobile netværk:

Den mobile datatrafik steg med 68,3 procent fra 2013 til i 2014 – eller helt specifikt fra fra 68.732 TB i 2013 til 115.672
TB i 2014.

Alligevel er der altså, som Preben Mogensen fra Aalborg Universitet forklarer, en række udfordringer forbundet med at satse på, at danskere skal have bredbånd leveret via 4G.

Læs anden del af interviewet med Preben Mogensen fredag på på Computerworld, hvor han forklarer, hvor hurtigt bredbånd vi danskere egentlig har brug for.  
 
Læs også:

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Efter fiber-kritik: Her er TDC’s svar i debat om bredbånd i Danmark

Mød 10 forskellige danskere: Så ringe er vores muligheder for hurtigt bredbånd

Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Danskernes bredbånds-hastigheder er vidt forskellige: Fra turbo-bredbånd til sneglefart

Annonce:


Posted in computer.