Monthly Archives: June 2015

Bredbåndsstatus: Så meget mobildata bruger danskerne

Danskerne har et langt mindre mobildataforbrug end flere af vores søskendelande.

Det kan man læse i en ny årsrapport fra de norske telemyndigheder, Nasjonal kommunikasjonsmyndighet eller bare Nkom, der har samlet oplysninger fra Norden og Baltikum.

Mens Finland og Sverige er storforbrugere af de mobile data, ligger kongeriget Danmark og dasker i grupettoen sammen med Island og Letland.

Selv om de danske mobiloperatører naturligvis gør alt, hvad der står i deres magt for at få gang i væksten og kunderne i garnet, så er sandheden, at flere af vores nabolande er i en helt anden liga.

I Finland er gennemsnitsforbruget eksempelvis omkring tre gange det, vi har i Danmark.



Mobildataforbrug målt i gigabyte per måned i Norden og Baltikum. Kilde: Nkom.

Danmark sakker agterud
Fundene i rapporten viser, at Finland er stukket af fra os i de sidste par år, hvor de også har hægtet svenskerne af i farten.

Estland er et andet eksempel på, at udviklingen godt kan gå stærkt.

I 2011 var Danmark og Estland på niveau. I dag er datatrafikken næsten dobbelt så stor i Estland.

NKom, der har samlet tallene i rapporten, mener at udbredelsen af fast bredbånd kan udgøre en del af forklaringen på, at der er forskelle landene imellem. Fast bredbånd betyder således mindre mobildata.

Mens Finland, Estland, Litauen og Sverige har betydelig flere mobilabonnementer per indbygger end Danmark, så har Norge og Danmark markant højere udbredelse af fast bredbånd.

“Der er grund til at tro, at mobilen i større grad bliver benyttet i trådløse net i hjemmet og i trådløse zoner på offentlige steder i lande med stor udbredelse af fast bredbånd,” skriver Nkom på sin webside.



Finland topper også listen over mobilabonnementer per indbygger. Kilde: Nkom.

Lidt fiber i Danmark
Tallene fra de nordiske og baltiske telemyndigheder viser også, at flere lande har overhalet os, hvis vi sammenliger installationer af fiberbaseret fast bredbånd.

I Letland og Litauen er fiberandelen af de faste bredbåndsabonnementer over 50 procent.

I Sverige 40 procent, Norge 30 procent mens Danmark og Finland lander på cirka 20 procent.

Næsten 15 procent af indbyggerne i Danmark har bredbånd med mere end 30 Mbit per sekund.



Danmark topper til gengæld listen over abonnementer til fast bredbånd. Kilde: Nkom.

Du kan læse meget mere om bredbånds- og fiber-forholdene i Danmark i disse historier:

Så forskellige er danskernes bredbånds-hastigheder: Fra turbo-bredbånd til sneglefart

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i forhaven

Du kan hente hele rapporten på Nkoms webside.

Posted in computer.

Bredbåndsstatus: Så meget mobildata bruger danskerne

Danskerne har et langt mindre mobildataforbrug end flere af vores søskendelande.

Det kan man læse i en ny årsrapport fra de norske telemyndigheder, Nasjonal kommunikasjonsmyndighet eller bare Nkom, der har samlet oplysninger fra Norden og Baltikum.

Mens Finland og Sverige er storforbrugere af de mobile data, ligger kongeriget Danmark og dasker i grupettoen sammen med Island og Letland.

Selv om de danske mobiloperatører naturligvis gør alt, hvad der står i deres magt for at få gang i væksten og kunderne i garnet, så er sandheden, at flere af vores nabolande er i en helt anden liga.

I Finland er gennemsnitsforbruget eksempelvis omkring tre gange det, vi har i Danmark.



Mobildataforbrug målt i gigabyte per måned i Norden og Baltikum. Kilde: Nkom.

Danmark sakker agterud
Fundene i rapporten viser, at Finland er stukket af fra os i de sidste par år, hvor de også har hægtet svenskerne af i farten.

Estland er et andet eksempel på, at udviklingen godt kan gå stærkt.

I 2011 var Danmark og Estland på niveau. I dag er datatrafikken næsten dobbelt så stor i Estland.

NKom, der har samlet tallene i rapporten, mener at udbredelsen af fast bredbånd kan udgøre en del af forklaringen på, at der er forskelle landene imellem. Fast bredbånd betyder således mindre mobildata.

Mens Finland, Estland, Litauen og Sverige har betydelig flere mobilabonnementer per indbygger end Danmark, så har Norge og Danmark markant højere udbredelse af fast bredbånd.

“Der er grund til at tro, at mobilen i større grad bliver benyttet i trådløse net i hjemmet og i trådløse zoner på offentlige steder i lande med stor udbredelse af fast bredbånd,” skriver Nkom på sin webside.



Finland topper også listen over mobilabonnementer per indbygger. Kilde: Nkom.

Lidt fiber i Danmark
Tallene fra de nordiske og baltiske telemyndigheder viser også, at flere lande har overhalet os, hvis vi sammenliger installationer af fiberbaseret fast bredbånd.

I Letland og Litauen er fiberandelen af de faste bredbåndsabonnementer over 50 procent.

I Sverige 40 procent, Norge 30 procent mens Danmark og Finland lander på cirka 20 procent.

Næsten 15 procent af indbyggerne i Danmark har bredbånd med mere end 30 Mbit per sekund.



Danmark topper til gengæld listen over abonnementer til fast bredbånd. Kilde: Nkom.

Du kan læse meget mere om bredbånds- og fiber-forholdene i Danmark i disse historier:

Så forskellige er danskernes bredbånds-hastigheder: Fra turbo-bredbånd til sneglefart

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i forhaven

Du kan hente hele rapporten på Nkoms webside.

Posted in computer.

Nu kan du hente Office til din Android-telefon



Så er der Excel på din Android-mobil. Foto: Microsoft.

Det er efterhånden fem uger siden, at Microsoft fortalte om firmaets preview-udgave af kontorpakken til Android-baserede mobiler.

I den mellemliggende periode er applikationerne blevet testet af tusindvis af preview-brugere i 83 lande på mere end 1.900 forskellige Android-smartphone-modeller.

Det fortæller Microsoft på sin Office-blog

Du kan også læse mere her: Gratis Office til Android på vej: Microsoft søger Android-brugere til beta-test

Nu er koden så helt klar til at blive hentet i den færdige version.

Word, Excel og Powerpoint til Android-smartphones er ovre beta-stadiet, og de kan derfor downloades i deres endelige versioner.

Microsoft fortæller, at den feedback der er blevet givet i testfasen blandt andet har resulteret i, at firmaet har gjort det nemmere at integrere til andre populære apps som Google Drive og Box.

30 nye venner
De væsentligste funktioner i Office til Android er, at du kan læse og redigere dine dokumenter på farten.



Det er blevet muligt, at vise PowerPoint-præsentationer trådsløst fra din smartphone til skærmen i mødelokalet. Foto Microsoft.

Annonce:


Det er blevet muligt, at vise PowerPoint-præsentationer trådsløst fra din smartphone til skærmen i mødelokalet. Med de samme slide-overgange og animationer som på din pc.

Du kan også tegne eller skrive direkte på din smartphone-skærm for at fremhæve vigtige pointer, mens du præsenterer.

Der er adgang til dokumenterne direkte fra mobilos, og du kan hente filer fra eksempelvis OneDrive, Dropbox, Google Drive og Box.

Microsoft har i øvrigt indgået partnerskaber med mere end 30 hardware-producenter, som Samsung og Sony, der vil præinstallere Office-apps på kommende Android-produkter.

Læs også:
Galleri: Sådan ser Office til en Android-tablet ud

Microsoft dropper betaling: Office bliver gratis til iOS og Android

Posted in computer.

Nu kan du hente Office til din Android-telefon



Så er der Excel på din Android-mobil. Foto: Microsoft.

Det er efterhånden fem uger siden, at Microsoft fortalte om firmaets preview-udgave af kontorpakken til Android-baserede mobiler.

I den mellemliggende periode er applikationerne blevet testet af tusindvis af preview-brugere i 83 lande på mere end 1.900 forskellige Android-smartphone-modeller.

Det fortæller Microsoft på sin Office-blog

Du kan også læse mere her: Gratis Office til Android på vej: Microsoft søger Android-brugere til beta-test

Nu er koden så helt klar til at blive hentet i den færdige version.

Word, Excel og Powerpoint til Android-smartphones er ovre beta-stadiet, og de kan derfor downloades i deres endelige versioner.

Microsoft fortæller, at den feedback der er blevet givet i testfasen blandt andet har resulteret i, at firmaet har gjort det nemmere at integrere til andre populære apps som Google Drive og Box.

30 nye venner
De væsentligste funktioner i Office til Android er, at du kan læse og redigere dine dokumenter på farten.



Det er blevet muligt, at vise PowerPoint-præsentationer trådsløst fra din smartphone til skærmen i mødelokalet. Foto Microsoft.

Annonce:


Det er blevet muligt, at vise PowerPoint-præsentationer trådsløst fra din smartphone til skærmen i mødelokalet. Med de samme slide-overgange og animationer som på din pc.

Du kan også tegne eller skrive direkte på din smartphone-skærm for at fremhæve vigtige pointer, mens du præsenterer.

Der er adgang til dokumenterne direkte fra mobilos, og du kan hente filer fra eksempelvis OneDrive, Dropbox, Google Drive og Box.

Microsoft har i øvrigt indgået partnerskaber med mere end 30 hardware-producenter, som Samsung og Sony, der vil præinstallere Office-apps på kommende Android-produkter.

Læs også:
Galleri: Sådan ser Office til en Android-tablet ud

Microsoft dropper betaling: Office bliver gratis til iOS og Android

Posted in computer.

Korruptionssag: Derfor er kun tre af de seks varetægtsfængslede it-topfolk blevet løsladt

ComputerViews: Østre Landsret besluttede onsdag, at tre af de seks varetægtsfængslede i den store korruptionssag i Region Sjælland skulle løslades.

Det kan du læse mere om her: Østre Landsret løslader tre sigtede it-topfolk i stor korruptionssag

De har siddet i fængsel i 14 dage, siden Retten i Nykøbing Falster 10. juni besluttede at bure dem inde, efter at politiet 9. juni havde raidet en række adresser – herunder Atea og 3Ait og Region Sjælland i en samlet lyn-aktion i sagen, som du kan få overblikket over her.

Hvorfor er netop disse tre personer så blevet løsladt? Og ikke de sidste tre, der fortsat sidder varetægtsfængslet?

Stort indgreb
Det er et stort indgreb i menneskers liv at blive fængslet: Man mister sine rettigheder, job og familieliv sejler, alting er i oprør, ens gode ry og rygte lider stor skade, og man kan ikke passe sit arbejde.

Hertil kommer selvfølgelig chokket over at blive umyndiggjort samt bekymringerne om fremtiden.

Derfor skal der være rigtigt gode grunde til at forlænge en varetægtsfængsling for yderligere en 14 dages-periode – som for eksempel, at det kan begrundes, at de sigtede vil kunne skade politiets efterforskning ved at påvirke folk, fjerne beviser, rydde op efter balladen, afstemme deres forklaringer og lignende, hvis de er på fri fod.

Involveret på forskelligt niveau
De seks varetægtsfængslede har alle været involveret i håndteringen af den såkaldte ‘konto 2840′ i Atea, som spiller en central rolle i sagen, men de har været involveret på forskellige niveau.

Kontoen har den nuværende – og også sigtede – koncernchef i Atea, Morten Felding, tidligere fortalt om, hvilket du kan læse mere om her:

Der er blevet nedlagt navneforbud i denne sag for at beskytte de sigtedes omdømme og gode navn og rygte, inden sagen for alvor kommer i gang.

Computerworld erfarer, at de i alt 13 sigtede – Atea-chef Morten Felding har selv tidligere bekræftet at være en af dem – er delt op i to grupper, som vi kan betegne som ‘den strategiske’ og ‘den operationelle.’

Løsladelsen onsdag gælder således hele ‘den strategiske’ gruppe – altså de it-topfolk, der (måske) har været involveret i sagen ved at tilbyde og nyde luksus-ture til blandt andet USA og Dubai som led i smøring – men som ikke har været direkte involveret i planlægningen og de konkrete aftaler samt i selve den konkrete håndtering af ‘konto 2840.’

Annonce:


Vi må konkludere, at politiet med løsladelsen af de tre har sikret alle de ting, oplysninger og data, som har været tilgængelige fra de tre pågældende topfolks kontorer, pc’er og lignende.

Det betyder, at retten vurderer, at de ikke længere kan påvirke efterforskningen i sagen ved at være på fri fod.

Tilbage i fængsel sidder fortsat ‘den operationelle’ gruppe. Den består af tre personer lidt længere nede i organisationernes hierakier end de tre løsladte.

Disse tre personer har ifølge Computerworlds været involveret i den mere direkte håndtering af midler, pengestrømme og konto 2840 i sagen. Det er med andre ord dem, der har haft ‘fingrene nede i suppen’ og skubbet rundt med de konkrete beløb og lignende.

En af dem har da også erkendt, at han ‘aktivt administrerede’ konto 2840.

Det kan du læse mere om her: Fængslet Atea-ansat styrede bestikkelseskonto.

Det betyder, at der i deres del af sagen fortsat kan være fakturaer, konti, posteringer og meget andet, som politiet endnu ikke har fået gennemgået, men som politi (og retten) vurderer alligevel kan gemme på vigtige oplysninger i sagen.

Det taler i anklagemyndighedens øjne for, at varetægtsfængslingerne af disse tre personer forlænges for dermed at sikre, at de ikke fjerner materiale, som politiet endnu ikke har fundet frem til.

Korruptionssagen er under de seks personers varetægtsfængslet blevet foldet mere eller mindre ud i pressen – blandt andet i kraft af Atea-direktør Morten Feldings åbenhed om emnet.

Han er interesseret i at få ryddet op, idet korruptionssagen fandt sted før han overtog ansvaret for selskabet.

Sagen står til at blive den største korruptionssag i nyere danmarks-historie. Men selv om der muligvis er noget om snakken, er ingen blevet dømt endnu. Og derfor er alle de involverede i princippet fortsat uskyldige.

De seks personer, der blev varetægtsfængslet for godt 14 dage siden, har alle erklæret sig uskyldige.

Nu er de tre højest placerede it-folk i sagen altså på fri fod. De er sikkert taget hjem for i første omgang at slikke deres sår hjemme ved deres familier, og de risikerer da også en ganske alvorlig straf, hvis de bliver kendt skyldige i korruption.

Det kan du læse mere om her: Bestikkelsessagen: Så hård en straf risikerer de sigtede it-folk

Forude venter der dem alle en seriøs og meget alvorlig forklarings-opgave for familier, kolleger, ansatte, samarbejdspartnere og alle andre, der har bemærket, at de har været væk fra deres daglige funktioner.

Har de en acceptabel forklaring?

Hvad vil de fortælle? Giv dit bud i debatfeltet herunder.

Læs også:

Tidligere ansatte: Bestikkelse var helt normalt i Atea

Fængslet Atea-ansat styrede bestikkelseskonto

Analyse: Bestikkelsessagen er et forretningsopgør, der løb af sporet

Den store it-bestikkelses-sag: Problemet rækker langt dybere end bare Region Sjælland.

Posted in computer.

Med landsholdet i programmering til VM: Kodesport gør dig mere præcis

Man kan sige, at jeg i sidste måned udgjorde en del af “landsholdet i programmering”.

I hvert fald tog Mathias og Jakob Bæk Tejs Knudsen og jeg selv 16-21. maj til Marrakesh, for, som de første danskere nogensinde, at deltage i verdensfinalen af verdens største og ældste kodekonkurrence: “The ACM International Collegiate Programming Contest (ICPC)”.

Sammen med Harvard, Moscow State, Beijing Jiaotong, Universidade de São Paulo, og hold fra 123 andre universiteter verden over var vi i en uge bosat på et resort i en 35 grader varm Marrokansk oase. Formål: at kode algoritmer.

Det er ikke første gang, at mit hold, Lambdabamserne, har repræsenteret Københavns Universitet i udlandet.

Faktisk har vi forsøgt at kvalificere os til netop ICPC finalen i fem år, men kun to-tre hold går hvert år videre fra den nordeuropæiske region, som omfatter alle universiteter i Skandinavien, England, Tyskland og Benelux.

Måske også derfor var det en ekstra stor oplevelse at repræsentere sit land mod konkurrenceprogrammeringens usual suspects fra Rusland og Kina, der traditionelt tager alle guldmedaljerne med hjem.

Det gjorde de så også i år, og vi endte på en delt 64′ende plads. Men hvordan gjorde de det egentlig? Og kan man bruge erfaring fra kodesport til noget i den virkelige verden?

Sådan er kodesport
Når vi taler om kodesport handler det typisk om at skrive 30-150 linjers lange programmer, der løser algoritmiske problemer.

Dette er i modsætning til for eksempel de populære hackathons, hvor konkurrenterne laver komplette (web)apps næsten klar til udgivelse.

For hvert af de relativt matematisk betonede problemer får man en sides problembeskrivelse, som man skal fortolke matematisk, løse algoritmisk, kode og typisk debugge.

De gode hold kan nå igennem alle disse faser på 25 minutter i gennemsnit, så selvom hovedet skal holdes helt koldt er der er konstant ekstrem høj adrenalin.

Måske er det dette kick, der gør konkurrencerne så populære i hele verden. ICPC havde i år 40.000 deltagere på verdensplan med 51 hold fra Danmark.

Annonce:


Google, Facebook og andre holder pendanter, der årligt eller ugentligt trækker titusindvis af programmører. Vil du prøve det selv, er det bare at sætte to timer af en lørdag på for eksempel codeforces.com.

Begyndte i gymnasiet
Personligt blev jeg interesseret allerede i gymnasiet. Det var en mere praktisk hobby at skrive en-sides programmer end store programmer, der skulle dokumenteres, oversættes, promoveres og så videre.

Det er selvfølgelig også spændende, men jeg følte nok, at jeg udviklede mig hurtigere ved at fokusere på det mest mentalt udfordrende.

Mathias og Jakob kommer begge fra en primært matematisk baggrund, men jeg tror, de nyder, hvor nemt computere kan levendegøre ideer og gøre dem praktisk anvendelige for milliarder af mennesker.

Når det er sagt, kan vi nok ikke undsige os for, at det sportslige aspekt gør det hele en lille smule sjovere.

Med sport følger også strategi og taktik.



Lokal fodboldkamp langs den røde mur rundt om Marrakesh Medina.



Mathias tænker sig om på hotellet.



Der var også tid til lidt turisme i Marrakesh Medina.



Solen går ned før åbningsdagen.

Annonce:


Ankomsten til Marrakech
Lambdabamserne ankom, ligesom de andre hold, til Marrakech næsten en uge inden den egentlige konkurrence.

For nogle hold var det vigtigt for at afhjælpe jetlag, men for os var det tid, vi kunne bruge på at træne. Eller var det smartere at slappe af mentalt og snakke med alle holdene fra de andre regioner?

Holdet fra Cape Town havde været med året før også – deres universitet har domineret regionen “Afrika syd for Sahara” så længe, nogen kunne huske.

Alligevel var deres mål langt mere beskedent end trofæet og de 16.500 dollars. De ville være afrikanske mestre!

Et hold fra Iowa var mindre ambitiøse, men de blev pisket frem af deres træner fra Bangladesh. I den anden ende af skalaen så vi næsten aldrig de russiske hold – bortset fra når de sad rundt om borde med adskillige trænere og analytikere og planlagde minutiøst.

Også det koreanske hold var velforberedte – de medbragte en hel sportstaske fyldt med kopnudler hjemmefra.

Dress rehearsal
Efter et par dage med sightseeing, pool, brætspil og tech talks fra IBM var det tirsdag tid til “dress rehearsal”.

Vi skulle afprøve “indmarchen”, røre ved trofæet “for good luck” og mest vigtigt: teste om alt på computeren virkede som det skulle.

Efterfølgende var der en del spørgsmål som “kan vi få mere end 8 MB java stack space?”, “må vi få tasteturet med hjem og træne?” og “hvor er der kaffe”.

Til hvilke svarene fra en noget træt professor gone tekniker lød: “Nej”, “Nej, vi annoncerede modellen i februar, så I kunne købe jeres egen kopi” og “I downtown Marrakech”.

Konkurrencen er i gang
Næste dag var vi klar. Da vi gik ind i konkurrencesalen så vi straks se at der ville være 13 opgaver at løse. Der var nemlig godt tusind oppustede balloner i 13 forskellige farver, som blev givet til holdene, der skulle løse et tilsvarende antal opgaver.

I ICPC formatet er det meget vigtigt at løse de nemmeste opgaver først, da man får “strafpoint” for hver opgave svarende til tiden fra start til opgaven blev accepteret.

Ballonerne hjælper med at opdage, hvad der er nemmest at løse, men de kan også nemt skabe en flokmentalitet, hvor mange hold aldrig læser faktisk nemme opgaver, fordi få andre har løst dem.

I løbet af de fem timer, konkurrencen varede, blev vi sat over for mange interessante problemer.

For eksempel at skrive et program, der skærer en hullet ost i lige tunge skiver, at finde tidspunktet hvor to asteroider har størst overlap (så de er nemmere at skyde ned), og at skrive et program, der udleder evolutionære hypoteser på baggrund af dna fundet i fossiler.



Åbningsceremoni med musik og taler.



Jakob og Mathias lige efter konkurrencen.



For sent fandt vi fejlen i opgave D.



Vinderne og universitetsstuderende, der hjalp med at arrangere konkurrencen.

Osten gav os grå hår
Det var især opgaven med osten, der gav os grå hår. Vi havde et simpelt 50 linjers C++ program, der læste noget input og lavede et antal binære søgninger over en geometrisk formel, vi havde udledt.

Det er nemt at bevise korrekt og effektivt, og efter at have testet det på en række håndlavede testcases, smed vi det op på testserveren. Og ventede. Efter få sekunder fik vi svaret … “Wrong Answer”!

Med træning er vi blevet temmelig effektive til at gennemskue og løse de forskellige opgaver, men lige som i den virkelige verden er det ekstremt frustrerende under en stram deadline at opdage en fejl og ikke have nogen ide om, i hvilke situationer den opstår.

Når det sker, forsøger vi typisk en kombination er følgende:

Print koden og debug den i hånden
Med de forskellige funktioners kontrakter og invarianter i tankerne, kan en anden person ofte fange de klassiske “off by one”, “int overflow”, “forkert initialiseret hukommelse” og så videre.

Skriv testkode
Det er typisk nemt at generere udtømmende eller tilfældige testcases i små størrelser. Hvis svarene kan tjekkes manuelt eller af et simplere program end det originale, virker denne metode ofte rigtig godt.

Læs problemet igen og start forfra, gerne i et andet programmeringssprog
Da de to første metoder ikke virkede i vores tilfælde, er dette nok, hvad vi burde have gjort. Det kan dog være frustrerende, når tiden er knap, og man kun har en computer til rådighed.

Beslutninger om fejlfinding er eksempler på de strategiske valg i konkurrencer som ICPC.

De russiske og kinesiske hold har deres egen kodesports-liga, hvor hold hver uge konkurrerer i samme format som den konkurrence, vi deltog i.

Fascinerende præcision
Måske af den grund var det mest facinerende for mig i Marokko ikke, at vinderholdet lykkedes at løse alle 13 opgaver, hvoraf flere var af en sværhedsgrad så de kunne være blevet udgivet ved en konference, men at se i pointsystemet, hvornår de gjorde det:

Hver opgave faldt med næsten præcis 20 minutters mellemrum. Kun to gange havde de fejl, og fejlene blev fundet og rettet inden for få minutter. Selv i den frygtede geometri med sine uendelige hjørnetilfælde. Respekt.

Annonce:


Annonce:


Spændende om de var mindre afslappede, da de forleden stod ret foran Putin i Kreml.

Kan det bruges?
Man fristes til at tænke, om man også kunne opnå mere tempo og præcision i større softwareprojekter med en mere matematisk kølig tilgang.

Google har lavet undersøgelser, der viser, at folk, der deltager meget i kodekonkurrencer, skriver kode, der er sværere at vedligeholde.

Alligevel bruger Google i høj grad deres egen “CodeJam” til rekruttering, og mange virksomheder har interview, hvor kombinationen af problemløsning og implementering minder meget om kodekonkurrencer.

Så burde endnu flere softwareudviklere tage kodesport op som hobby? Jeg håber i hvert fal, at nye kræfter vil tage over i Lambdabamserne og skaffe Danmark nogle guldmedaljer!

Posted in computer.

Ny super-algoritme fra Facebook kan genkende dig bagfra

Facebook er i gang med at udvikle en ny teknologi, som kan genkende dig på billeder på Facebook, selv om dit ansigt ikke fremgår af billederne.

Dermed kan det være slut med at undgå at blive genkendt bare fordi du eksempelvis dækker dit ansigt til eller kigger væk eller er skjult på anden vis.

Facebooks nye algoritme til genkendelse af personer kigger nemlig ikke alene på ansigter, men på de øvrige kendetegn, der kan identificere den enkelte person.

Det er ting som frisure, kroppens form, krops-sprog, typisk påklædning og lignende.

Ser på påklædning
Chefen for Facebooks afdeling for kunstig intelligens, Yann LeCun, siger til bladet New Scientist, at man sagtens kan genkende folk ved at se dem bagfra.

“For eksempel kan man altid genkende Mark Zuckerbeg, fordi han altid har en grå t-shirt på,” siger han.

Facebook har testet den nye algoritme på 40.000 offentligt tilgængelige billeder på Flickr.

På en del af disse er ansigterne tydelige og nemme at genkende. På andre er motivernes ansigter vendt bort fra kameraet.

Ifølge Facebook var den nye algoritme alligevel i stand til korrekt at fortælle, hvem billederne forestiller, i 83 procent af tilfældende.

Det er Facebooks plan, at den nye algoritme skal indarbejdes i den netop lancerede Moments-funktion, der automatisk puljer billeder fra bestemte begivenheder og tagger folk imens.

Med den nye algoritme vil Facebook dermed blive i stand til at genkende og indsamle billeder fra eksempelvis din fastelavnsfest fra mange forskellige Facebook-sites og tagge dem korrekt med de korrekte personer – også selv om de forskellige gæster bærer fastelavnsmasker.

Den nye teknologi og den automatiske tagging-mulighed har allerede rejst bekymringer om brugernes privacy.

Eksempelvis har Apples topchef, Tim Cook, sagt, at det ikke holder, at folks familie-billeder og lignende på denne måde skal data-mines.

“Det kan godt være, at nogen kan lide disse såkaldte gratis tjenester, men vi mener ikke, at det er det værd, at ens mail, søgehistorik eller familie-billeder skal data-mines og sælges for gud ved hvilke reklame-formål,” har Tim Cook sagt.

Posted in computer.

Samsung blokerer i al hemmelighed for vigtige sikkerhedsopdateringer på selskabets pc’er

Samsung blokerer med fuldt overlæg for Microsofts Windows Update på pc’er og notebooks fra selskabet.

Dermed bliver computere fra Samsung ikke løbende opdateret med de seneste sikkerheds-opgraderinger, som Microsoft udsender via netop Windows Update.

Det betyder, at computere har øget risiko for at blive hacket gennem ældre – og kendte – sårbarheder.

Microsoft meddeler, at selskabet allerede er i dialog med Samsung om selskabets blokering af den automatiske opdaterings-tjeneste, som ellers normalt bliver indstillet til per default automatisk at installere de seneste sikkerhedsopdateringer.

Det er en vigtig funktion for Microsoft, i det Windows som verdens mest udbredte styresystem er et udsat og yndet mål for alverdens hackere, der løbende arbejder på at finde smuthuller og sårbarheder i systemet.

Hackerne arbejder mere og mere professionelt, hvilket øger risikoen.

Det kan du læse mere om her: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Konkret er det Samsungs egen opdaterings-funktion – SW Update – der slår Microsofts Windows Update fra, når den tændes.

De fleste pc-producenter har deres egen opdaterings-funktion, og det er således via SW Update, at Samsung løbende udsender opdateringer til eksempelvis drivere og forskellig præ-installeret software på selskabets computere.

Inde i SW Update findes der en fil med navnet Disable_Windowsupdate.exe, der – som navnet antyder – har til formål at slå Windows Update fra.

Filen blokerer således for afvikling af Windowsupdate.exe.

Signeret med Samsung-certifikat
Ifølge sikkerhedsmanden Patrick Barker – der har gennemgået koden – er Samsung-filen signeret med et digital certifikat fra Samsung.

Filen kan installeres og afvikles på alle versioner af Windows fra XP og frem – inklusive Windows 8.1.

Patrick Barker beretter på sin blog om en dialog, som han har haft med Samsung om filen.

Her skriver en Samsung-tekniker til ham, at Samsung blokerer for Windows Update for at undgå, at opdateringerne fra Microsoft står i vejen for forskellige funktioner på computerne.

Microsoft er uforstående over for Samsungs fremgangsmåde.

“Windows Update er en kritisk komponent i vores sikkerheds-arbejde. Vi anbefaler, at man ikke slår Windows Update fra eller modificerer Windows Update på måder, der kan gøre kunder sårbare over for øget sikkerheds-riscisi. Vi er i kontakt med Samsung for at adressere problemet,” skriver Microsoft i en meddelelse.

Samsung meddeler til Computerworld, at kritikken ikke har noget på sig:

“Det er ikke sandt, at vi blokerer for en opdatering af Windows 8.1 operativsystem på vores computere. Vi vægter kundetilfredshed meget højt, og derfor giver vi vores brugere muligheden for at vælge, om og hvornår de vil opdatere Windows-softwaren på deres produkter. Vi tager produktsikkerhed meget alvorligt,” skriver Samsung Danmark til Computerworld i en mail.

Du kan læse Patrick Barkers blog om emnet her.

Det er kun få dage siden, at det kom frem, at der var sikkerhedsproblemer i ikke mindre end 600 millioner Samsung-telefoner.

Det kan du læse mere om her: Kritisk sårbarhed i 600 millioner Samsung-smartphones

Posted in computer.

Vigtig tele-organisation bekræfter: Vi skal nok få 5G klar i tide

Alle de store tele-spillere har kigget godt og grundigt i spåkuglen og spået, at det lynhurtige 5G-netværk vil være klart til kommercielt brug i 2020.

Det kan du læse mere om her: 5G forandrer alt: Sådan arbejder telegiganterne med det lynhurtige internet.

Telekæmperne siger i samme åndedrag, at selvom 2020 er målet, er 5G-standarden ikke på plads endnu, og derfor kan premiere-året blive skubbet frem eller tilbage.

Nu kommer FN’s standard-organisation for it- og kommunikations-teknologier, ITU (International Telecommunication Union), så på banen med nye 5G-udmeldinger.

sin hjemmeside har ITU offentliggjort et detaljeret indblik i standardiseringsplanerne for 5G, som viser, at 5G-standardarbejdet vil være færdiggjort i løbet af 2020.

Se tidsplanen her
Under overskriften ‘International Mobil Telekommunikation i 2020 og hinsides’ skriver standardiseringsorganisationen, at den vil færdiggøre visionerne for 5G i løbet af i år.

Du kan her se organisationens tidslinje for 5G-arbejdet.

Kilde: ITU’s hjemmeside (klik for større kort)

Telekæmperne klar til 5G

Mens alt dette standardiseringsarbejde pågår, er telekæmperne allerede begyndt at teste 5G i deres laboratorier.

Blandt andre Ericsson og Huawei i længere tid eksperimenteret med 5G, som menes at blive 100 gange hurtigere, have mindre forsinkelse og klart mere kapicitet, end vi kender fra de nuværende 3- og 4G-netværk.

Det kan du læse mere om her: Så ekstremt hurtigt bliver 5G: Download en hel HD-film på et sekund.

De øgede hastigheder betyder, at du kan hente en film i høj kvalitet til din computer på få sekunder, mens den øgede kapacitet vil få stor betydning for det kommende internet of Things, hvor milliardvis af enheder kobler sig på nettet.

Læs også:
5G forandrer alt: Sådan arbejder telegiganterne med det lynhurtige internet

5G-auktionerne kan blive helt anderledes: Sådan skal fremtidens mobilnet sikres

Posted in computer.

It-gigant drømmer om dansk teknologi på milliardvis af computere

Dansk teknologi skal ud på milliardvis af digitale enheder.

Så store er ambitionerne hos Akamai, som for nyligt købte den danske streamingvirksomhed Octoshape for op mod en milliard kroner.

Det fortæller selskabets direktør og medstifter Tom Leighton til Computerworld, efter han runder en større europæisk turne af med et lynvisit i København.

“Flere og flere medier rykker online, hvor vi som seere i stigende grad forventer høj kvalitet. Det lægger et enormt pres på internettets samlingspunkter og på cloud-datacentre. Den slags kan Octoshape-teknologien være med til at afhjælpe,” siger han.

Mere konkret arbejder Tom Leighton og hans folk på, at Octoshapes peer-to-peer-software bliver en del af applikationspakken på hardware-selskabernes smartphones, tablets, smart-tv’s og pc’er.

“Målet er, at Octoshape-softwaren kommer ud i alverdens hjem, på kontorerne og på milliardvis af enheder. Det ser jeg gerne, er sket, inden vi når frem til år 2020,” siger Tom Leighton.

Læs mere om Akamais store Octoshape-opkøb her

Peer-to-peer er nødvendigt
Akamai-direktøren tilføjer, at Octoshapes peer-to-peer-teknologi tidligere er blevet brugt fortrinsvis ved live-begivenheder.

I dag er den installeret på omkring 100 millioner enheder – uden dog altid at være aktiveret.

Akamai-planen er derfor, at Octoshape-teknologien skal indføres som standarden til ganske almindeligt tv-kiggeri på nettet.

Den tidligere matematikprofessor ved MIT forklarer nødvendigheden af peer-to-peer-brugen med, at når folk almindeligvis ser tv via nettet, sker det ved, at et signal bliver sendt ud til den enkelte seer fra et centralt placeret datacenter.

Annonce:


Han understreger, at den måde at udsende signaler på kan skabe trafikpropper omkring datacentrene, hvis mange efterspørger den samme film eller tv-serie på samme tid. Trafikpropperne kan samtidig betyde udfald i kvaliteten eller forsinkelser på udsendelserne.

“Overbelastningen kan afhjælpes ved at placere tusindvis af servere tættere på slutbrugerne. Vi kan så oveni benytte Octoshape-teknologier som multicast, hvor signalet bliver splittet ved slutbrugerens router og kan bruges hos naboen,” forklarer Tom Leighton.

På den måde kan ét video-signal i Akamai-direktørens optik altså genbruges lokalt af mange seere, som undgår trafikpropperne ved datacentrene.

Ukendt it-gigant
I dag anslår Tom Leighton, at op mod 30 procent af alverdens web-trafik går igennem Akamais servere.

Med stigende trafikmængder i horisonten, er peer-to-peer-deling vejen frem ifølge Akamai-direktøren. Og her kunne det så bedre betale sig at købe Octoshape-teknologien frem for at udvikle sine egne løsninger.

“Når vi demonstrerer lyd og billede-kvaliteten ved hjælp af Octoshape-teknologien, kan medievirksomhederne godt se fornuften i at investere i den,” lyder det fra Tom Leighton.

Han siger samtidig, at der forestår et stort arbejde for Akamai med at komme under motorhjelmen hos hardware-selskaberne og ekspandere hos medievirksomhederne, der i dag står for cirka halvdelen af Akamais omsætning på godt 10 milliarder kroner.

“Jeg vil som sagt elske, at den udvikling sker, inden årtiet er omme. Vi er trods alt det største internet-selskab, som ingen har hørt om,” griner Tom Leighton.

Investerer i Danmark
Med købet af Octoshape har Akamai umiddelbart ingen planer om at rive teltpælene op hos Octoshape og flytte det til hovedkvarteret i den amerikanske by Cambridge i staten Massachusetts.

Tværtimod er planen ifølge Tom Leightons drejebog, at selskabet udvider sin forretning i Danmark.

“Indtil videre kalder vi fortsat selskabet for Octoshape, mens vi tager teknologien, og gør den allestedsnærværende i Akamai-regi. Med hensyn til Octoshape-medarbejderne vil de forblive i Danmark, hvor vi forventer, at kontoret vil vokse,” siger han.

I dag arbejder godt 20 folk for Octoshape i Danmark, hvor de løbende vil få tættere kontakt med Akamai-folkene i blandt andet USA.

Læs også:
Dansk it-firma solgt til amerikansk it-kæmpe for op mod en milliard kroner

Er disse syv teknologi-firmaer Danmarks mest lovende?

Posted in computer.